Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense ... - Kemoland

6
Figur 1:
I S-fasen{ XE "S-fasen" } syntetiseres DNA, hvorved indholdet heraf fordobles med henblik
på den efterfølgende celledeling. I G2-fasen foregår der syntese af RNA og protein. M-fasen
repræsenterer den synlige mitose, hvor cellernes indhold fordeles i to nye celler. I den
efterfølgende G1-fase foregår på ny syntese af RNA og protein. Forskelle i cyklustider beror
først og fremmest på en forskel i varigheden af G1-fasen, og det kan derfor diskuteres, om
ikke en celle med meget lang G1-fase i virkeligheden skal betragtes som en G0-celle.
Da alle celler indeholder DNA, hvad enten de er i cyklus eller ej, er det klart, at stoffer, der
alkylerer DNA eller binder sig til DNA, vil udvise en cyklus-u-specifik effekt. Alkylerende
stoffer og antibiotika er derfor virksomme over for tumorceller, uanset hvor i cellecyklus de
befinder sig. Omvendt er stoffer, der interfererer med DNA-syntesen eller med afviklingen af
mitosen, cyklus-specifikke, og de har derfor ingen virkning over for celler i G0-fasen. Til
disse stoffer hører antimitotika og antimetabolitter. Blandt de sidstnævnte er de fleste tilmed
fase-specifikke, fordi de udelukkende virker i S-fasen i kraft af en DNA-syntesehæmning.
Tumorvækst
Maligne tumorer er monoklonale og udviser såkaldt Gomperziansk vækst{ XE
"Gomperziansk vækst" }. Gomperziansk vækst vil sige en eksponentiel vækst, der
efterhånden retarderes eksponentielt, idet en malign tumor hos mennesket "tilstræber" en
endelig letal størrelse på omkring 10 12 celler, svarende til ca. 1 kg tumor (Figur 2). En tumor
på 10 9 celler svarer til ca. 1 g tumorceller, hvilket i praksis repræsenterer diagnosegrænsen,
både ved solide tumorer og ved leukæmier. Tumorer indeholdende mindre end 10 9 celler er
subkliniske. 10 9 celler svarer til 2 30 tumorceller, hvilket indebærer 30 fordoblinger af den
oprindelige tumorcelle. Da fordoblingstiden er konstant for den enkelte tumor på den initiale
del af vækstkurven, kan man med kendskab til fordoblingstiden således give et skøn over
tumors prædiagnostiske levetid. Denne varierer fra omkring ½ år for de hurtigst voksende
tumorer til adskillige år for de mest almindelige solide tumorer.
Den lille Onkolog, Odense 2003