Teknisk baggrundsnotat

More documents

Recommendations

Info

3/ og heri indgår eventuelle spildevandsudledninger fra oplandet. Ieksemplet svarer mindstekravet til en reduktion på 25% af referencemedianminimum. Behovet for ændring i indvindingen er forskellen mellemdette mindstekrav og den målte medianminimum inklusivspildevandsudledninger fra oplandet. Længst opstrøms er der i ekstempletbehov for en reduktion i indvindingen, der giver 1 l/s mere imedianminimum, hvorved der kun bliver behov for en reduktion på 0,5 l/s idet midterste delopland. Hvis disse tiltag gennemføres, vil det i princippetvære muligt at placere den samme indvinding i det længst nedstrømsdelopland, hvor der vil komme et overskud på 1,5 l/s i forhold tilkravværdien.For de stationer der repræsenterer de mindre vandløbsoplande, vilder være en betydelig usikkerhed knyttet til beregningerne. Foreksempelvis vil de vandløbsoplande med en medianminimum på fåliter pr. sekund være forbundet med en usikkerhed på over 100 %.På den baggrund vurderes en usikkerhed på modelberegningerne atligge i størrelsesordenen 2 - 5 l/s, hvilket ikke tilgodeser de småvandløbsoplande, hvor medianminimumsværdierne ligger indenfordette usikkerhedsinterval. Alternativt beregnes overholdelse afkravværdier på baggrund af arealspecifikke (l/s/km 2 )usikkerhedsgrænser for at tilgodese de små vandløbsoplande.Det bedst mulige estimat for den maksimale udnytteligegrundvandsressource for Sjælland er opnået ved kvalificeret ”trial anderror”. Strategien har været at starte med at fjerne indvindingsanlægplaceret tæt på vandløbsspidserne og dermed arbejde sig nedgennem vandløbssystemet, som eksemplificeret i figur 3.1. Teoretiskvil det give størst reduktioner på vandindvindingen længst opstrøms ivandløbet og mindst nedstrøms vandløbet. I områder hvor dette ikkehar givet den nødvendige effekt på minimumsvandføringer er derfjernet vandindvindingsanlæg længere væk fra vandløbene.Fremgangsmåden gav anledning til at simulere en rækkeindvindingsscenarier med ændrede indvinding i Den ny DK- model.Der har været tale om en iterativ proces, hvor der efter hverscenariekørsel er lavet en vurdering af hvor og hvor stor en mængdeindvinding, der skal fjernes, for at opnå kravværdierne for de 940stationer. Figur 3.2 viser opfyldelsen af de fastsatte kravværdier medden anvendte middelindvinding 1995-2005.Ved opsætning af indvindingsscenarierne har der været en bevidsthedom, at vandløbspåvirkningen fra grundvandsindvinding både kanvære af lokal og regional karakter. Tidligere studier har vist, atafstand og lækageforhold har stor betydning for hvilke vandløbsgreneder påvirkes. Oftest er det de nærmeste vandløbsstrækninger derpåvirkes mest, men i områder med store lerlagstykkelser overindvindingsmagasinet (lille lækage) vil sænkningstragten udbrede sigover et stort område og derved påvirke vandløb langt væk.Sidstnævnte effekt kan man også få i områder med et generelt stortindvindingstryk, og hvor der er sket en regional sænkning afgrundvandsstanden.De forskellige scenarier har givet en forståelse af Den ny DK-modelsdynamik mellem vandløbenes medianminimumsvandføring ogindvindingen. Eksempelvis er vandløbspåvirkningen til Køge Å af lokal5. Grundvand, side 16
karakter, hvorimod i oplandene til Værebro Å ervandløbspåvirkningen af mere regional karakter.I forbindelse med udførelsen af de supplerende modelkørsler harMiljøcenter Nykøbing og Miljøcenter Roskilde fået GEUS til atudarbejde et review om kørslerne/7/. Formålene med reviewet var atvurdere kvaliteten af modelkørslerne samt vurdere anvendelighedenog troværdigheden af det udviklede modelværktøj ivandplansammenhæng.5. Grundvand, side 17
Page 1 and 2:
Bilag 3Teknisk baggrundsnotat til V
Page 3:
1. IndledningDette tekniske baggrun
Page 7 and 8:
VandføringDer er stillet krav til
Page 9 and 10:
tematiseringer af forureningskilder
Page 11 and 12:
3.4 Fastsættelse af målVandløben
Page 13 and 14:
4.1 Grundlag for dosering af de enk
Page 15 and 16:
7.0 Miljøministeriets Web-GisVia m
Page 17 and 18:
Hulebæk Hulebækshus Jern 1992 201
Page 19 and 20:
Haraldsted Å Haraldsted Kirke Ethy
Page 21 and 22:
HERREDSBÆK OS HERREDS BRO Jern 199
Page 24 and 25:
+moserenden, N. for Hulebµk HTør
Page 26 and 27:
3. SøerIndhold1 Beregningsforudsæ
Page 28 and 29:
den. Selvom der i en sø er konstat
Page 30 and 31:
3 Beregnet belastning og indsatsbeh
Page 32 and 33:
4 De enkelte søerI det følgende e
Page 34 and 35:
Tilstanden er ringe bedømt ud fra
Page 36 and 37:
tilledt spildevand fra Evensølund,
Page 38 and 39:
Der er ikke behov for yderligere in
Page 40 and 41:
med stejle brinker, hvilket formode
Page 42 and 43:
MålsætningMålsættes god tilstan
Page 44 and 45:
Aborre SøJordbundsforholdF1 - grov
Page 46 and 47:
Benthes SøJordbundsforholdF1 - gro
Page 48 and 49:
Busemarke SøJordbundsforholdF1 - g
Page 50 and 51:
Gevnø SøJordbundsforholdF1 - grov
Page 52 and 53:
Hobyskov SøJordbundsforholdF1 - gr
Page 54 and 55:
Liselund-SkriversøenJordbundsforho
Page 56 and 57:
Snesere SøJordbundsforholdF1 - gro
Page 58 and 59: Stensby SøJordbundsforholdF1 - gro
Page 60 and 61: Strandholm SøJordbundsforholdF1 -
Page 62 and 63: Ugledige SøJordbundsforholdF1 - gr
Page 64 and 65: Sommermålinger af sigtdybde, kloro
Page 82 and 83: 4. KystvandeDet tekniske baggrundsn
Page 84 and 85: Stof75% fraktil90%-fraktilEAC-lav*G
Page 86 and 87: og tabel 4.2.1 viser middelværdier
Page 88 and 89: Stof75% fraktil90%-fraktilBiota Bl
Page 90 and 91: Ålegræs dybdegrænse (m)9,08,07,0
Page 92 and 93: 4.6 Femerbælt, Åbne del Femerbæl
Page 94 and 95: 5.2 Datagrundlag5.2.1 Indvindingsda
Page 96 and 97: Figur 1.2 Indvindingstilladelser i
Page 98 and 99: Figur 1.4 Fordeling af de 1002 synk
Page 100 and 101: vandføringen, der accepterer en st
Page 102 and 103: Q medminModelberegnetoprindeligQ me
Page 104 and 105: (Q optim-fælles ) og kritisk lave
Page 106 and 107: Det blev valgt kun at anvende ”fo
Page 110 and 111: Figur 3.2 Opfyldelsen af kravværdi
Page 112 and 113: Figur 3.2.c Resultat af påvirkning
Page 114 and 115: Figur 3.3. Scenariet viser opfyldel
Page 116 and 117: Tåstrup, Roskilde, Lejre, Ringsted
Page 118 and 119: 5.4.3 Kobling til grundvandsforekom
Page 120 and 121: 5.5 Referencer/1/ ”National Vandr
Page 122 and 123: Åmose Å 550049 Tysinge å 22,3 7
Page 124 and 125: VandplanDelvandoplandNavn på vandl
Page 126 and 127: Elverdams Å 510070 Elverdams å 2,
Page 128 and 129: Langvad Å 520030 Bregnetved å 1,6
Page 130 and 131: KBH 520100 Bundså 7,0 4fiktiv stat
Page 132 and 133: nTilløb til Arresø 490026 Æbelho
Page 134 and 135: fiktiv station 0,0 0VandplanDelvand
Page 140 and 141: åTryggevælde Å 590111 Gammelsøb
Page 142 and 143: Vårby Å 560007 Vårby å 43,7 29V
Page 144 and 145: Ringsted Å 570069 Frøsmose å 2,6
Page 146 and 147: Suså 570368 Ørbæk Rende 1,0 1Sus
Page 148 and 149: Præstø Fjord 600117 t.t. Orup bæ
Page 150 and 151: B. Bilag til baggrundsnotat: Delvan
Page 152 and 153: Delvandoplande i Hovedvandopland Ø
Page 154 and 155: Delvandoplande i Hovedvandopland Sm
Page 156 and 157: Delvandoplande i Hovedvandopland Sm
Page 159 and 160:
6. Punktkilder6.1 IndledningDette n
Page 161 and 162:
Anlægstype Total N - mg/l Total P
Page 163 and 164:
Indsatsen består i etablering af f
Page 165 and 166:
UdtræksmetodeOversættelse af afl
Page 167 and 168:
6.7 Bilagsoversigt6.1. SQL-udtryk t
Page 169 and 170:
De tre tabeller opdateres i forbind
Page 171 and 172:
Prioritering af anvendelseskoderPri
Page 173 and 174:
Bilag 6.3 Renseanlæg i Hovedvandop
Page 175 and 176:
Gl. kommunenavn Udl. nr. TypeN2005(
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Koncentrationen og stofafstrømning
Page 187 and 188:
Bilag 1: Feltbeskrivelse for opland
show all

Teknisk baggrundsnotat

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?