Teknisk baggrundsnotat

den. Selvom der i en sø er konstateret intern belastning eller biologisktræghed, vil det ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt atgennemføre en sørestaurering. Eksempelvis kan der være usikkerhedom hensigtsmæssighed, metode eller effekt af restaurering i denkonkrete sø. Eller der kan stadig være en for stor ekstern belastningaf søen. De principper, der er taget i anvendelse ved den tekniskevurdering af, om der bør gennemføres sørestaurering i en konkret sø,fremgår af Vejledning i anvendelse af sørestaurering, Bilag 13 til Retningslinjerfor udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar2010.Miljøfarlige forurenende stofferFor miljøfarlige forurenende stoffer placeres søerne i 4 forskelligeindsatskategorier alt efter resultatet af de målinger, der måtte væregennemført i søerne, jf. kapitel 3.2.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelseaf indsatsprogrammer, version 4, januar 2010.Søer med betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse,regnbetingede udløb, industri samt dambrug er generelt sat i indsatskategori2 "under observation" for de stoffer, der nævnes i vandplanenstabel 2.2.5. Den foreløbige udpegning af søer med væsentligspildevandspåvirkning er foretaget på baggrund af en gis-udvælgelseaf de søer, hvor der inden for søfladen eller en rand på 25 meter erintersect med punkt(er) fra gis-temaerne renseanlæg, industri, regnbetingedeudløb, dambrug eller spredt bebyggelse.2. Økologisk og kemisk tilstand for søerneØkologisk tilstandI tabel 2.1 nedenfor er givet en oversigt over hvilken økologisk tilstandsklassede forskellige søer i Hovedvandopland Østersøen tilhører.Tilstandsklassen er beskrevet på baggrund af klorofylindholdet.Tilstanden vurderes primært på baggrund af målinger fra perioden2002-2007 (tidsvægtede gennemsnit for sommerperioden). Hvis tilstandsvurderingenbygger på ældre eller fåtallige data er den anført iparentes. For myndigheder er der adgang til primærdata gennemDanmarks Miljøportal.3. Søer, side 3