PDF-format - Miljøstyrelsen

den. Overskudsgødningen udvaskes, og kan have miljømæssige konsekvenser forvandløb, floder og søer.Til dyrkningen af bomuld anvendes store mængder pesticider og kemikalier (blandtandet til afløvning før høst). Årligt anvendes ca. 800 millioner tons eller ca. 10-25% af verdens samlede pesticidforbrug, selvom bomuld kun dækker 5% af detdyrkede landbrugsareal (Arbejdskitler - Miljøstyrelsens Miljøvejledning, 1998).Listen over anvendte pesticider og kemikalier er lang (alene i USA er 180 pesticiderog kemikalier godkendt til bomuld), og særligt kan nævnes DDT, som fortsatanvendes i en række 3. verdenslande, og Methyl parathion, der bruges en rækkesteder i USA, Sydamerika og Asien. Både DDT og Methyl parathion er meget miljø-og sundhedsskadelige stoffer, som begge er på FNs liste over de farligste sprøjtegifte.En lang række af de øvrige pesticider og kemikalier, der anvendes i 3. verdenslandeer enten forbudte eller kraftigt begrænsede i EU som følge af deresalvorlige miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. (Laursen m.fl., 1997 ogFluitman, Ir. A et al, 1996).I forbindelse med høst samt rensning og presning (ginning) af bomulden skabes derstore mængder organisk affald. Afhængig af om plukningen er sket med hånd- ellermaskinkraft, giver et kilo bomuldsfibre fra ca. 0,1 og helt op til 2,9 kg affald, somkan indeholde rester af de pesticider og kemikalier, som er anvendt.Bomuldsfremstilling og arbejdsmiljøetEn række alvorlige arbejdsmiljøproblemer er knyttet til den omfattende brug af pesticiderog kemikalier under dyrkning og høst.Markarbejderne arbejder oftest uden ordentlig beskyttelse, og udsættes for dekemikalierester der er på planter og i luften. WHO anslår, at 20.000 dødsfald årligtkan henføres til pesticider - primært i forbindelse med spredningen (Laursen m.fl.,1997).Under ginning af bomulden genereres store mængder bomuldsstøv, der giver anledningtil lungesygdommen Byssionosis. Undersøgelser har vist, at bomuldsstøvkan indeholde op til 26 forskellige uorganiske forbindelser i forskelligekoncentrationer, blandt andet affødt af pesticid- og kemikaliebrugen underdyrkning og høst (Jensen, 1998). Herudover er der i en række 3. verdenslande gjorten minimal indsat for at reducere støj, ulykkesrisiko m.m.3.3.1.2 UldUldfremstilling og miljøproblemerDet centrale miljømæssige problem i forbindelse med fåredriften er knyttet til behandlingenaf får med pesticider for at undgå parasitter m.m.Behandlingen foregår både ved sprøjtning af fårene eller ved at dyppe fårene i enpesticidopløsning som dræber parasitter og andre skadedyr (kaldet ”dipping”).Tidligere anvendtes i stort omfang DDT-lignende stoffer som Deldrin og Lindan,men på grund af stoffernes alvorlige miljø- og sundhedsmæssige effekter er deblevet afskaffet i hovedparten af de uldproducerende lande som Australien, NewZealand m.fl. En lang række af de pesticider, der fortsat anvendes i dag udenforEuropa, er dog karakteriseret ved enten at være forbudt eller anvendelsen fundetmed kraftige restriktioner inden for EU.34