PDF-format - Miljøstyrelsen

stor indkøbsvolumen at arbejde med og har derfor mulighed for at få enkelteleverandører til at strække sig langt.En række danske underleverandører har leveret til disse udenlandske virksomheder.Den danske branche kan derfor i dag arbejde med fx danske, tyske og schweiziskeunderleverandører, der kender til høje miljøkrav. Dette vil for mange producenterlette arbejdet betydeligt med at producere mere miljøvenligt.• Udenlandske virksomheder tæt knyttet til deres leverandørerDe udenlandske virksomheder har nærmest adopteret deres østlige eller tropiskeleverandører og således skabt en meget tæt relation gennem garantier om årlige købog eventuelle minimumspriser. Hvorvidt enkelte danske virksomheder kan eller vilgøre noget lignende er et åbent spørgsmål. Det står imidlertid rimeligt klart, atmange fjernøstlige leverandører ikke i den herskende konkurrencesituation harmulighed for at levere meget andet, end det de gør.• Kollektiv indsats nødvendigDele af den danske branche deltager i øjeblikket i en kollektiv indsats for at bevægeen betydelig del af markedet til at købe mere miljøvenligt. Blandt de udenlandskevirksomheder kan denne situation nok bedst sammenlignes med COOP iSchweiz, der ligeledes forsøger at præge en væsentlig del af deres kundegruppe(omsætning i økologiske tekstiler er 150 mio. kr. svarende til 30% af COOPs salgaf bomuldstekstiler). COOP har et stigende salg med en stigende andel aføkologiske tekstiler. Deres opskrift er enkel: Hvis man har et nicheprodukt, somman vil gøre stort, skal man ikke stille det ind i en niche. Derimod skal man hveruge år efter år gøre reklame og lave tilbud, så der konstant er opmærksomhed omde økologiske tekstiler.Barriere: Mange underleverandører præsenterer ikke deres miljøkompetence.Muligheden er, at der p.t. bliver en mere tydelig efterspørgsel efter miljøkompetenteunderleverandører, og dette kan eventuelt gøre disse mere åbne om deres kompetencer.Forslag til at mindske barriererne og udnytte mulighederVirksomhedernes forslag til forbedringer af deres muligheder for at producere meremiljøvenligt kan opsummeres i følgende to punkter:• Forum for udvekslingFlere virksomheder, der enten er i gang eller overvejer at gå i gang, finder detoplagt at de interesserede virksomheder taler sammen om fx:- Koordination af labeltrykning- Erfaringsudveksling om forskellige problemstillinger- Diskussion af kriteriernes formulering og kriteriernes hensigt.• Uafhængig information og rådgivning nødvendigFlere virksomheder udtrykker behov, for nogen man kan spørge til råds. Dettebehov er delvist en effekt af, at Miljømærkesekretariatet også er den kommendekontrolinstans. Man er derfor tilbageholdene med at spørge for ikke at blottesig. Behovet virker også til at være af mere generel karakter: virksomhederneved grundlæggende ikke, hvem man rigtig skal henvende sig til, hvis man vilvide mere om kampagnen, og hvordan tingene udvikler sig.67