13.07.2015 Views

PDF-format - Miljøstyrelsen

PDF-format - Miljøstyrelsen

PDF-format - Miljøstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Interessen falderI Holland oplevede man, parallelt til i Danmark, i starten af 90erne et boom i interessenfor miljørigtige tekstiler. En række tøjkæder markedsførte økologiskekollektioner, der igennem design og farvevalg tydeligt understregede ”natur”-looket. Efter en kort periode forsvandt interessen fra forbrugerens side og dermedogså fra producentside. Man lider i dag stadig af virksomhedernes dårligeoplevelser fra dengang, idet det er mange virksomheders holdning, at der ikke er etmarked for økologiske tekstilprodukter. 8I forhold til dengang da antallet af licenser toppede, har Skal oplevet et fald på cirka50%, og det falder stadig. Det er oplevelsen, at interessen fra forbrugere og producenterogså er lille for andre miljømærkede tekstiler.Det nationale hollandske miljømærke ”Milieukeur” har tidligere mærket tekstiler.Da antallet af licenser var meget lavt, og EU-Blomsten blev lanceret med kriterier,der tilnærmelsesvist lignede Milieukeurs, besluttede man at opgive mærkningen aftekstiler. Skal mener ikke, at der findes EU-Blomst-mærkede tekstilprodukter pådet hollandske marked i dag.En del af problemet er, at økologiske tekstiler stadig har et ”øko”-image, og det erikke på samme måde in i dag. Miljø/økologi skal være en del af en kvalitetsoplevelse,som ikke (nødvendigvis) skal afspejles i tøjets udseende - parallelt til etiskeaspekter som arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.Det er dog samtidigt Skals oplevelse, at de fleste multinationale/større tøjvirksomhederforventer, at forbrugernes krav til bedre miljø vil stige betragteligt de kommendeår. De fleste arbejder derfor aktivt med at reducere miljøproblemerne knyttettil deres tekstilfremstilling, idet ingen af de store tøjkæder har råd til et dårligimage.For at styrke interessen for økologiske tekstiler i Holland, har Skal i 1999 forsøgt atmobilisere relevante aktører til en fælles indsats. Man skrev ud til ca. 150 NGOer,myndigheder, interesseorganisationer m.fl., men responsen har været minimal: 2organisationer har svaret, at de vil bakke op om et fælles initiativ. Skal vurderer påden baggrund, at interessen for økologiske tekstiler for tiden ikke er tilstrækkelig.Man har derfor besluttet at se tiden an og ikke på nuværende tidspunkt selv læggeressourcer i kampagne og markedsføringsaktiviteter.Interessen for tøj, som er produceret under etisk korrekte forhold er derimod kraftigtvoksende i Holland, og Skal overvejer, om man skal gå ind i certificering ogkontrol af disse forhold. Under alle omstændigheder vil krav til arbejdsmiljø og -vilkår i Skals egne kriterier blive styrket ved den næste revision.4.5 Internationaler Verband der Naturtextilwirtschaft e.V. - IVN 9IVN er en tysk forening som har til formål at fremme miljøvenligtekstilproduktion, og herunder at udvikle kriterier for en sådan produktion. Kunorganisationer og virksomheder kan blive medlemmer. Tilknyttet IVN eksisterer etmiljømærke som kontrolleres af en uafhængig internationalcertificeringsorganisation IMO. Hvis man tiltræder IVNs formål kan man blivemedlem, og medlemskab er således ikke afhængig af, at man producerer ellersælger IVN-mærkede tekstiler.8 Interview Jan Willem Heezen, Tekstile Programme Manager, Skal, 12.4. 2000.9 På grundlag af telefoninterview med Frank-Michael Mähle, Geschäftsführer IVNog Marcus Brügel IMO samt fremsendt materiale.50

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!