På denne baggrund er det naturligt at stille spørgsmålet, om ressourceindsatsenhar ført til et bedre arbejdsmiljø på danske arbejdspladser?3.2 Er der et paradoksproblem?Der har i perioden efter 1977 kun været begrænsede <strong>for</strong>søg på at evalueredet samlede system og specielt effekten af systemet på arbejdsmiljøet og deefterfølgende helbredsskader. BST har været udsat <strong>for</strong> de mest omfattendeundersøgelser først med SFI/DTU-undersøgelsen i begyndelsen af 80erne(Bunnage, 1985) og sidst med BST-evalueringen i 1999 (Tybjerg Aldrich etal., 1999). Der er gennemført enkelte <strong>for</strong>skningsprojekter om sikkerhedsorganisationen,først og fremmest Møller et al. (1988) og Stranddorf et al.(1992). I de seneste år er arbejdspladsvurdering (APV) (Hasle et al., 1999)og ensidigt gentaget arbejde (EGA) (Hasle et al., 1998) undersøgt. Undersøgelserneaf sikkerhedsorganisationen peger på nogle væsentlige problemer<strong>for</strong> denne. Bortset herfra viser de øvrige undersøgelser, at der er sketnoget positivt. Virksomhederne er gennemgående glade <strong>for</strong> BST og benyttersystemet. De fleste virksomheder gennemfører APV, og undersøgelsernetyder også på, at omfanget af EGA er blevet reduceret. Disse undersøgelsersiger imidlertid intet om en sundhedsmæssig effekt af indsatsen.Størstedelen af arbejdsmiljø<strong>for</strong>skningen har rettet sig mod sammenhængenmellem helbredsskader og arbejdsmiljøet (Hasle et al., 1999a), men denne<strong>for</strong>skning har først og fremmest rettet sig mod enkeltfaktorer og helbred, ogsjældent koblet resultater med indsatsen fra arbejdsmiljøsystemet. Det gælderogså de omfattende lønmodtagerundersøgelser gennemført af AMI ogSFI (Borg og Burr, 1997). Der kan være et redskab på vej hertil, idet Arbejdstilsynethar taget initiativ til et større projekt, der skal undersøge effektenaf ”rent arbejdsmiljø år 2005” (Arbejdsministeriet, 1996). Men detteprojekt vil antageligt have svært ved at undersøge effekten med tilbagevirkendekrav, og det bliver der<strong>for</strong> først et godt redskab, hvis det gentages ifremtiden.Det afgørende mål <strong>for</strong> effekten af arbejdsmiljøsystemet må være helbredsudfaldet.Den <strong>for</strong>ebyggende indsats, som systemet lægger op til, må i sidsteende føre til, at der kan konstateres færre helbredsskader, når relevante fejlkilderer fjernet. En sådan analyse er som nævnt ikke gennemført, men derkan hentes indikatorer fra generelle opgørelser over sundhed samt fra anmeldelserneaf arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser.Generelt peger regeringens folkesundhedsprogram (Sundhedsministeriet,1999a) på, at der har været en utilfredsstillende udvikling på sundhedsområdeti Danmark. Vi er sakket agterud i <strong>for</strong>hold til andre europæiske lande i<strong>for</strong>hold til den gennemsnitlige dødelighed, og der er en betydelige socialskævhed i både <strong>for</strong>ekomsten af sygdomme og overdødelig. Således har18
ufaglærte og faglærte arbejdere, der traditionelt har det mest belastende arbejdsmiljø,væsentligt større problemer end resten af befolkningen (Sundhedsministeriet,1999b). Tilsvarende har andelen af personer på førtidspension,som kan hænge sammen med et nedslidende arbejdsmiljø, været jævntstigende fra 7% af arbejdsstyrken til knap 8% - en stigning på knap 35%(Dansk Arbejdsgiver<strong>for</strong>ening, 1999 og Socialpolitisk Forening, 1999). Tallenekan være svære at <strong>for</strong>tolke, da tilkendelsespraksis mv. har stor indflydelsepå dem. I 1996 ser det fx ud til, at væksten i førtidspensionering fladerud, men der er samtidig indført en betydelig mere restriktiv praksis, hvorder gøres mere ud af at fastholde målgruppen i erhverv. I <strong>for</strong>hold til den generelleudvikling på sundheds- og socialområdet kan der således i det mindsteikke umiddelbart konstateres effekter, som muligvis kan henføres til etbedre arbejdsmiljø.Fig. 3.1Udviklingen i antal modtagere af midlertidige og varige ydelser blandt 18-66 årige.1990-1998. Indeks: 1990=100135130Varige ydelser(omfatter førtidspension, efterlønog overgangsydelse)1251201151101051001990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998Kilde: Statistisk Tiårsoversigt og Nyt fra Danmarks Statistik nr. 292, 1999.Anmeldelser af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelserAnmeldelser af arbejdsulykker og arbejdsbetingende lidelser kan direkte tilskrivesarbejdsmiljøet. Det har dog den store usikkerhed, at alle ulykker oglidelser ikke nødvendigvis anmeldes. For arbejdsulykkerne er det kendt, at19