Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

More documents

Recommendations

Info

Aktivitet Årstal Væsentligste indhold Særlige diskussionstemaer Særlige referencerBekendtgørelsen omarbejdsstedets indretning.Den sidste hovedbekendtgørelse,som lå stille i mange år pga.omkostninger ved krav til bygninger.Sikkerhedsorganisationen.EUs rammedirektiv(89/391/EØF).EUs skærmdirektiv(90/270/EØF).1992. Krav om indretning af bygningerm.v. herunder også velfærdsforanstaltninger.Dækker hele arbejdsmarkedet fra1977.Udvidet til alle virksomheder med>4 ansatte fra 1997.Muligheder for at sammenlæggeSIO og SU fra 1997.1989.APV-krav implementeret i bekendtgørelseom arbejdets udførelse1994 og 1997Krav om at vælge SR, og etablereSIG og SIU samt om en rækkebestemte aktiviteter.EUs rammelov bl.a. med krav omAPV og etablering af BST1990. Minimumskrav til arbejde medskærmterminaler bl.a. om ergonomiskindretning og arbejdsorganisering.Implementeret i flereforskellige regelsætSIOs sidevognsfunktionSystematisk arbejdsmiljøarbejdeRegionale SR til små virksomheder.Fordele og ulemper ved at sammenlæggeSIO og SU.IMO-aftalen (1991): SIO og BSTkan også beskæftige sig medmiljø (lovændring).Størst betydning i DK gennemAPV-kravet, som fra ca. midten af90erne har præget den danskedebatFortolkning af regler om bl.a.pauser og varighed af arbejdeforan skærmenArbejdsmåder i sikkerhedsgruppen1988.AMIU-projektet 1993.MAI-evalueringen i kommuner ogamter 1994.SIO-perspektivrapporten 1994.MIO-evalueringen i Staten 1999.AMF/CASA: APV-undervejs1999.BST Etableret efter lovændring i 1978Udviklet etapevis i 9 etaper.Væsentlig ændring med bekendtgørelseom godkendelse fra1998.Tværgående initiativerKrav om at alle virksomhederinden for de udvalgte branchertilslutter sig BST efter fast ydelsesnorm.Fokus på forebyggelse.Nytteværdien af BST har væretomdiskuteret siden starten, særligtarbejdsgiverne har haft enkritisk holdning og ønsker dennuværende obligatoriske ordningafløst af en mere liberal model .SFI/DTU-rapporter om BST1984-86.BST-perspektivrapport 1990.DTI: Evaluering af BST 1999.EGA-handlingsplanen Første AT-kampagne 1988Udarbejdet af parterne 1993Tiltrådt af ministeren primo 1994.Krav om at alle virksomhederskal lave en handlingsplan modEGA.Diskussion af Arbejdstilsynetsrolle specielt mulighed for atafgive påbud.CASA/DTU: Midtvejsevalueringaf handlingsplanen.
Aktivitet Årstal Væsentligste indhold Særlige diskussionstemaer Særlige referencerEn række opfølgende centrale ogbrancherettede initiativer.En fond på ca. 100 millioner.Diskussion om der overhovedeter sket noget.Handlingsplan omsikring mod farligestoffer i arbejdsmiljøet.1987/1988. Fokus på KRAN-stofferne (kræft,reproduktion, allergi og neurotoksiskestoffer)Styrer ATs hovedindsatser i perioden1989-1994Rent arbejdsmiljø 2005.Handlingsprogram fra Arbejdsministeriet1996.Fulgt op af handlingsplan om 10farlige fag 1999.7 visioner om:DødsulykkerKræftfremkaldende og hjerneskadendestofferBørn og ungeTunge løft og EGAPsykosociale risikofaktorerIndeklimaStøj.En række forskellige er iværksatinden for hver af disse områderOmfattende projekt om overvågningaf fremdriften i planeniværksat 2000.Rent arbejdsmiljø år 2005 fraArbejdsministeriet 1996.7 visionsrapporter fra AT 1999.AT-kampagnerEn mere omfattende kampagnestrategiudviklede sig fra slutningenaf 80erne. Se særlig oversigt.Udviklingen er gået fra faktororienteredetil brancheorienteredeog mere blandede og tværgåendeindsatser.Ulykkesforebyggelse. 1998-1999. En samlet strategi for den ulykkesforebyggendeindsats med enopprioritering af indsatsen i Arbejdstilsynet og forskningen påArbejdsmiljøinstituttet. Ekstra bevillingerpå finansloven i 1999.Nytteværdien af kampagnerneEffektevalueringen stort set ikkegennemført.Diverse evalueringsrapportersom hovedsageligt indeholderaktivitetsbeskrivelser og undersøgelseraf kendskab til aktiviteter.Visionen for det ulykkesforebyggendearbejde i Danmark 1998.
Page 1 and 2:
Arbejdsmiljøindsatsen i 25 år- su
Page 3 and 4:
Arbejdsmiljøindsatsen i 25 år - s
Page 5 and 6:
1 IndledningDenne udredning er udar
Page 7:
Derefter behandles det oprindeligt
Page 10 and 11:
• Viden om arbejdsmiljøsystemets
Page 12 and 13:
• BSTs vigtigste rolle er at vær
Page 14 and 15:
des ansvar, som hidtil slet ikke ha
Page 17 and 18:
3 Paradoksproblemet3.1 Etableringen
Page 19 and 20: ufaglærte og faglærte arbejdere,
Page 21 and 22: Fig. 3.3. Antal dødsulykker 1977-1
Page 23 and 24: Konklusionen bliver derfor, at der
Page 25 and 26: deligste og mest belastende arbejds
Page 27 and 28: Fig. 3.8Ændring i hospitalsindlæg
Page 29 and 30: 4 VirksomhedsperspektivetEn række
Page 31 and 32: cer. Medarbejderne og lokale ledere
Page 33 and 34: 4.2 SikkerhedsorganisationenDe nuv
Page 35 and 36: heden har gennemført APV og fået
Page 37 and 38: ”Forebyggelsesgraden i de løsnin
Page 39 and 40: ”bottom-up”-aktiviteter (APV) o
Page 41 and 42: 5 Eksterne aktørers rolle i virkso
Page 43 and 44: skabelige principper er gyldig. De
Page 45 and 46: Fig. 5.2 Antallet af påbud fra Arb
Page 47 and 48: BST er en relativ ny aktør, der si
Page 49 and 50: 6 Formålet med arbejdsmiljølovgiv
Page 51 and 52: Endelig er der de sundhedspolitiske
Page 53 and 54: Eksempel 1: Regeringens erhvervsstr
Page 55 and 56: 7 ArbejdsmiljøsystemetFor at få o
Page 57 and 58: • Der sikres en demokratisk indfl
Page 59 and 60: ganske naturligt og legitimt i medl
Page 61: og det skyldes den faglighed, som e
Page 64 and 65: Broberg, O. (1997): Inddragelse af
Page 66 and 67: Regeringen (2000): Regeringens erhv
Page 68 and 69: lank68
Page 72 and 73: Aktivitet Årstal Væsentligste ind
Page 74 and 75: Titel Årstal Væsentligste indhold
show all

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?