Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

”Forebyggelsesgraden i de løsninger, som virksomhederne vælger at gennemføre, måkarakteriseres som lav til middel, mens effekten typisk er middel til høj. Løsningerne hartypisk karakter af afhjælpende foranstaltninger i arbejdsmiljøet, mens de sjældnerehandler om grundlæggende bygningsmæssige, tekniske eller arbejdsorganisatoriskeændringer. Dette afspejler, at virksomhederne typisk henvender sig til BST med snævertafgrænsede arbejdsmiljøproblemer, som de ønsker løst med det samme.”(…)”Den relativt lave forebyggelsesgrad i de løsninger, der gennemføres, afspejler ikkealene, at virksomhederne henvender sig med håndgribelige arbejdsmiljøproblemer, menogså at sikkerhedsorganisationen på mange virksomheder ikke systematisk inddrages iplanlægningen af bygningsmæssige, tekniske og arbejdsorganisatoriske ændringer.”(Aldrich et al. 1999: 91).Grunden til at heller ikke BST kan komme ind og påvirke udviklingsfunktionernetilskrives, at BSTs umiddelbare kunde – sikkerhedsorganisationen –ikke selv er involveret i denne type aktiviteter. Det rejser spørgsmålet, omBST har andre muligheder for gå tættere ind i denne type forebyggende arbejde,hvilket vi vender tilbage i næste kapitel.”Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge-eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdetsudførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den,der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold” (§33 i Arbejdsmiljøloven).Så tidligt som i 1978 kom bekendtgørelsen om projekterendes og rådgiverespligter baseret på §33 i arbejdsmiljøloven. Bekendtgørelsen pålægger projekterendeog rådgivere at inddrage arbejdsmiljøhensyn i deres projekter.Bekendtgørelsen er således typisk rettet mod arkitekter og rådgivende ingeniørfirmaer.Selv om bestemmelserne i bekendtgørelsen er strafsanktionerede,har Arbejdstilsynet uhyre sjældent retsforfulgt projekterende eller rådgiverefor at levere projekter, der har medført dårligt arbejdsmiljø for brugerne.Problemet med bekendtgørelsen er, at det er meget vanskeligt at retsforfølgeen rådgiver, fordi den juridisk er svag og i praksis reelt ikke er strafsanktioneret.Derudover er det begrænsende, at bekendtgørelsen mere errettet mod eksterne rådgivere frem for også mod selve projekterings- ogplanlægningsfunktionen på en virksomhed.Det er vores indtryk, at simple arbejdsmiljøtommelfingerregler i stigendeomfang inddrages ved projektering af fx decideret kontorbyggeri, men derkan peges på strukturelle barrierer mod inddragelsen af arbejdsmiljøhensyn.Det drejer sig fx om standardbyggeri til erhverv, hvor det på projekteringstidspunktetikke er afgjort hvilke aktiviteter, der skal foregå i bygningen.Her er det vanskeligt for en projekterende at inddrage arbejdsmiljøhensyn.37