Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

sundhedspersonale. Dette har medført problemer med at få etableret en ensartettilsynspraksis på tværs af kredse og faggrupper. Det ser ud til, at derofres forholdsvis små ressourcer på uddannelse af de tilsynsførende, og atder især mangler et forum for erfaringsudveksling og faglig udvikling. Dettekan forstærke, at hver enkelt tilsynsførende udvikler sin egen strategi. Etandet problem er forholdet mellem en central planlægning af særlige indsatserog de tilsynsførendes daglige arbejde. Dette kan give en spænding mellemplanlæggere og de udførende. Undersøgelser fra andre områder tyderpå, at en høj inddragelse af de tilsynsførende i planlægningen sikrer en størreeffekt af en indsats (Winter 1990).De tilsynsførendes muligheder for at fremme arbejdsmiljøet på virksomhederneser forskellige ud inden for forskellige sektorer. På slagteriområdetstår et forholdsvist svagt arbejdsmiljøreguleringssystem (med stigende trækaf refleksiv regulering) over for et stærkt rationaliseringssystem på virksomhederne.Arbejdsmiljøreguleringen siger ikke noget om produktivitet,hvorved det i en sådan branche er særlig vanskeligt at afhjælpe arbejdsmiljøproblemer,der er tæt integreret i den centrale rationaliseringsstrategi ibranchen. Der er altså grænser for den overvågende myndigheds muligheder,som grundlæggende handler om, at der er en grænse for, hvor voldsomen regulering staten kan sætte i værk over for virksomhedernes profitproduktion.Denne grænse er dog ikke skarp, men flydende - afhængig af hvilkealliancer, der indgås på nationalt plan m.m.Fremtiden for Arbejdstilsynet tegner til i overvejende grad at være systemogfunktionskravstilsyn. Den omstilling, der er nødvendig, bør ses som enlæreproces og omfatte bl.a. uafhængige evalueringer af, hvordan det tilpassedetilsyn gennemføres i praksis, og hvilken effekt det har over for virksomhederne.I lyset af Arbejdstilsynets afgørende rolle over for virksomhederne er detyderst påfaldende, at vi ved så lidt om effektiviteten af forskellige tilsynsstrategierog indsatser. Grundige evalueringer og refleksion har ikke væretkendetegnende for denne del af arbejdsmiljøsystemet, hvilket står i skærendekontrast til andre områder som undervisning og trafiksikkerhed. Denmanglende dokumentation betyder, at det er vanskeligt at se, om der harfundet en læring sted i systemet, der kan åbne for helt nye måder at gøretingene på.5.3 BedriftssundhedstjenestenBST-systemet har allerede ved flere lejligheder (Aldrich et al., 1999) væretgjort til genstand for evaluering. Vi skal derfor ikke gå ind i en længere diskussionaf denne, men nøjes med at fremhæve nogle enkelte forhold vedBST-udviklingen.46