Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Vi har tidligere i kapitel 4 og 5 beskæftiget os med de to nederste led i densamlede transformationsproces. I dette kapitel fokuserer vi på den øverstedel af implementeringen - det organisatoriske og interorganisatoriske niveau,hvor specielt arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet (den del dertidligere hed Direktoratet) er de vigtigste aktører.Vi har foretaget en prioritering, der betyder at fx Arbejdsmiljøfondet (nuArbejdsmiljørådets Servicecenter), Arbejdsmiljøinstituttet og arbejdsmedicinskeklinikker ikke underkastes nærmere analyser.7.1 PartsindflydelsenBåde arbejdsmiljøloven og den efterfølgende praksis har givet en betydeligindflydelse til arbejdsmarkedets parter. Alle væsentlige nye regler behandlesi udvalg nedsat af Arbejdsmiljørådet, som efter udvalgsarbejdet afgiverindstilling om reglerne. I praksis er det meget vanskeligt at lave regler, hvisbetydende parter afgiver mindretalsindstilling. Der har således udviklet sigen konsensustradition, hvor arbejdsministeren og Arbejdstilsynet sjældentbenytter den formelle ret til at udstede regler mod parternes ønske.I forbindelse med lovændringen i 1997 var der imidlertid debat om systemetseffektivitet, og der blev fra politisk hold rejst krav til parterne om i højeregrad at leve op til det ansvar, som partsindflydelsen medfører. For at effektiviseresystemet blev Arbejdsmiljørådet trukket tættere ind til Arbejdsministeriet,og ankesager blev adskilt fra Arbejdsmiljørådet og lagt i et nyetableretankenævn, som dog har den samme partsrepræsentation som selverådet. Desuden blev branchesikkerhedsrådene (BSR) ændret til branchearbejdsmiljøråd(BAR) med tildeling af større ressourcer, men samme partsammensætning.Grundlæggende er der således ikke ændret på parternesindflydelse, som stadig er lige så stor, som da arbejdsmiljøloven blev vedtageti 1975. Der lægges dog op til at presse parterne til i højere grad at samarbejdepå en fremadrettet måde, hvilket bl.a. kan styres gennem bevillingspraksisi Arbejdsmiljørådet og Arbejdsministeriet.Det kan derfor være relevant at diskutere, i hvilken udstrækning arbejdsmarkedetsparter inden for rammerne af arbejdsmiljøsystemet er i stand tilat udvikle redskaber og gennemføre indsatser, der fremmer et bedre arbejdsmiljøi virksomhederne.De positive argumenter for den store partindflydelse er først og fremmest:• Når parterne bliver enige, opnår tiltag højere legitimitet og accept ivirksomhederne.• Parterne kan gennem kendskab og kontakt til baglandet sikre, at tiltag ihøjere grad bliver praktisk anvendelige.56