Solidaritet #8, maj 2016

Tema: USA
Organiseringsbølge
på universiteterne
Når universiteter opfører sig som firmaer, betaler vi alle prisen. Sådan lyder det
fra ansatte fra en lang række universiteter i USA. Jason Grunebaum og hans
kolleger på University of Chicago er blandt dem, der har ladet sig inspirere af
fastfood-arbejderne og organiseret sig omkring en række enkle krav.
Af Ole Bach
I
vinteren 2015 begyndte nogle af de løst ansatte lærere
på University of Chicago at organisere sig i den lokale
fagforening, Service Employees International Union
(SEIU).
De ville tage fat på de mange problemer, som i længere
tid havde været virkeligheden for både deltidsog
fuldtidsansatte lærere: Stagnerende lønninger, få
forfremmelser, samt manglende understøttelse og sikkerhed
for deltidslærere. Vi valgte klogeligt, at den bedste
vej frem var at organisere os, fortæller Jason Grunebaum.
Målrettet benarbejde og voksende opbakning
I starten var vi kun 10-12 stykker. Gradvist, men sikkert
voksede gruppen stærkt. Selve organiseringen foregik
mest i personlige samtaler med kollegaer samt med organisatorer
fra SEIU. Det var ikke svært at overtale en
del folk, når alle står med de samme problemer – og kan
se, at passivitet ikke giver forbedringer.
Da vi nærmede os sommeren, begyndte initiativgruppen
at mødes regelmæssigt for at lægge en strategi og
drøfte de ønsker, vi hørte fra vores kolleger. Den brede
støtte, som det lykkedes os at opbygge, viste sig i den
endelig afstemning – der var 80 procent opbakning til at
danne en fagforening.
Hvordan reagerede lærerstaben og de studerende?
Til vores overraskelse fik vi stor støtte fra vore universitetskolleger,
både formelt og uformelt. Chicago Universitetets
lokalafdeling af universitetsprofessorernes
landsforening, AAUP, indrykkede en annonce i studenterbladet
med 126 underskrifter på en opfordring til
universitetets ledelse om at støtte vores ret til at danne
fagforening og bad om, at der ikke blev brugt universitetsmidler
til at modarbejde os.
Uformelt fortalte mange kolleger, studerende og andet
personale, at de støttede os og vores sag.
Fakta
Jason Grunebaum
Jason Grunebaum er lektor i hindi på Instituttet for
østasiatiske sprog og kultur på University of Chicago.
Modsat hvad mange måske tror, er arbejdet som universitetsunderviser
ikke attråværdigt.
Inspireret af den utrættelige kamp, som medarbejderne
i fastfoodindustrien kæmper for 15$ i timen og
retten til at organisere sig, har han og kollegerne taget
de første skridt i retning mod også at få ordnede arbejdsforhold
på universiteterne.
Universitetsledelsen hyrede et fagforeningsfjendsk advokatfirma
og udsendte misvisende oplysninger om det
skadelige i at danne en fagforening.
Deres budskaber prøvede at fremstille fagforeningen
som noget, der kom udefra – og ikke som i virkeligheden,
hvor det jo bare er os ansatte, der slutter os
sammen for at forbedre vores jobvilkår. Heldigvis var de
ondsindede påstande så åbenlyse, at alle gennemskuede
dem.
Men også uden for vort område kom der stærk støtte
fra vores kolleger på andre universiteter i Chicago-området,
som også var mere eller mindre i gang med at
danne fagforening. Den solidaritet viste os, at vores initiativ
var del af en større bevægelse ikke kun i Chicago,
men over hele landet: En bevægelse for at forbedre
lærernes undervisningsvilkår – og dermed også skabe
bedre undervisning for de studerende.
Resultater og erfaringer
Noget af det vigtigste vi har opnået er at få gang I nogle
snakker og kontakter mellem kolleger, som ikke fandtes
før. For mig har noget af det mest tilfredsstillende
været, at gennem vores faglige kamp har jeg lært kollegaer
at kende fra afdelinger og uddannelsessteder – folk
20 | Solidaritet