Solidaritet #8, maj 2016
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Teori: Oprindelig akkumulation<br />
Indonesien understøtte oprindelige befolkningers traditionelle<br />
levemåde eller fældes til fordel for udvidelse<br />
af palmeolieplantager? Eller skal man i stedet lade regnskoven<br />
stå, men ekspropriere og aflukke hele områder<br />
med henblik på optjening af carbon-kreditter for CO2-<br />
optag, der kan sælges på markedet og pynte på multinationale<br />
selskabers CO2-regnskab? Tilsvarende kunne<br />
man spørge om mangroveskove i kystområder i Honduras,<br />
der i årevis har sikret livsgrundlag for småfiskere<br />
måske skal fjernes til fordel for luksus- ’øko’-turisme ressorter<br />
– eller udvidelse af reje-opdrætsanlæg med henblik<br />
på eksport til det globale Nord?<br />
Et væld af studier har forsøgt at anvende Marx og<br />
Harvey til at analysere drivkræfterne bag sådanne skift<br />
i anvendelsen af ressourcerne, belyse hvem der vinder<br />
og hvem der taber, og forklare hvilke konflikter, der udspiller<br />
sig som følge af skift i adgang til og kontrol over<br />
ressourcer. Studierne viser, hvordan ’grabbing’ af ressourcer<br />
ikke længere blot fremmes af kapitalister, men<br />
i stigende grad af ’komplekser’ af aktører bestående af<br />
bl.a. multinationale selskaber, internationale miljø- og<br />
udviklingsorganisationer, internationale finansinstitutioner<br />
og – selvfølgelig – stater.<br />
Palmeolieplantage<br />
i<br />
Indonesien.<br />
Hvis regnskoven<br />
i stedet<br />
var bevaret,<br />
kunne det have<br />
understøttet<br />
oprindelige<br />
befolkningers<br />
traditionelle<br />
levemåde.<br />
Foto: Wakx, CC<br />
Naturen ud af produktionen<br />
Til forskel fra Marx’s historiske beskrivelse, udføres oprindelig<br />
akkumulation nu ikke længere kun med henblik<br />
på udvidelse af produktion, men i stigende grad<br />
også gennem tiltag, der tager naturen ud af produktion,<br />
efter sigende for at skabe ’bæredygtig<br />
udvikling’. Med henvisning<br />
»I stedet for at være<br />
småbønder, -fiskere,<br />
skovbrugere og/eller<br />
alt muligt andet skal<br />
de altså blive små<br />
kapitalister«<br />
til klima- og miljøkrisen er internationale<br />
miljøorganisationer således<br />
blevet en nøgleaktør i akkumulation<br />
ved fratagelse. I jagten på opfyldelse<br />
af globale klimamål og –forpligtelser<br />
værdisættes regn- og mangroveskove<br />
og alskens andre naturressourcer<br />
ud fra, hvor meget CO2, de<br />
kan indoptage og lagre, og der oprettes<br />
markeder, hvor CO2-kreditter<br />
købes og sælges.<br />
Det betyder imidlertid også omfattende<br />
indgreb i måden, hvorpå<br />
naturen bruges og forvaltes. Her står især småskalaproducenters<br />
(småfiskere, -bønder, skovbrugere og oprindelige<br />
befolkninger) levemåde og produktionsmetoder<br />
under angreb. Selvom de i mange tilfælde har udviklet<br />
sig gennem generationer til at stemme overens med naturens<br />
bæreevne, er der sjældent plads til dem, når naturen<br />
skal ’beskyttes’. Ligesom akkumulation i England,<br />
handler det således om at gennemtvinge nye ejerskabsforhold<br />
og markedsrelationer, men denne gang efter<br />
sigende for at redde naturen i stedet for at udvide produktion.<br />
Selv om lokale måske ikke decideret fordrives<br />
fra ressourcerne ændrer den slags tiltag deres forhold<br />
til ressourcerne, samtidigt med at nye aktører approprierer<br />
profit. Som Verdensnaturfonden (WWF) og den<br />
schweiziske finansinstitution Credit Suisse skriver i en<br />
nylig rapport, der søger at gøre beskyttelsesprojekter attraktive<br />
for Ultra High Net Worth Individuals (den rigeste<br />
1 %): "Lokalsamfundene, som er involveret i den slags<br />
beskyttelsesprojekter, har brug for at udvikle mere business-skarpsindighed<br />
og finansiel forståelse, hvis de skal<br />
kunne deltage i projekternes udfoldelse".<br />
I stedet for at være småbønder, -fiskere, skovbrugere<br />
og/eller alt muligt andet skal de altså blive små kapitalister,<br />
der fokuserer på at ’bevare’ ressourcerne i overensstemmelse<br />
med dominerende ideer omkring, hvordan<br />
det bedst gøres. På den måde underlægges brugsværdien<br />
for de mennesker, der har levet af og med naturressourcerne<br />
i generationer hensynet til bytteværdien<br />
for finanskapital på de nyoprettede markeder for naturens<br />
ydelser.<br />
Modstand?<br />
Fælles for de nye former for ’grabbing’ og Marx’s oprindelige<br />
akkumulation er således, at småbønder, -fiskere<br />
36 | <strong>Solidaritet</strong>
Change language