Denmark Yearbook - 2010

Offentlige finanser
Fra 1975 og frem til midten af 1990’erne udgjorde det offentlige forbrug en stadig
mindre andel af de samlede offentlige udgifter, mens løbende overførsler udgjorde
en stadig større andel. I perioden fra midten af 1990’erne frem til 2008 skete der
en svag stigning i andelen af det offentlige forbrug, mens de løbende overførsler
faldt svagt. Andelen af kapitaludgifterne var faldende frem til midten af 1980’erne,
hvorefter de har været nogenlunde konstant.
Offentlige udgifter fordelt efter formål
I den funktionelle fordeling adskilles de offentlige udgifter efter formål. Den funktionelle
fordeling giver et overblik over det indbyrdes størrelsesforhold mellem de
enkelte udgiftsområder som fx sundhed, forsvar, undervisning mv.
Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra
1970 og frem til i dag. Der har dog været en svag stigning i udgifterne til samfundsmæssige
og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige
tjenester og erhvervsøkonomiske forhold.
Udgifter til generelle offentlige tjenester sammen med forsvar og offentlig orden
og sikkerhed er de udgiftsområder, som historisk set er udgangspunktet for offentlig
forvaltning og service. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 14 pct. af
de samlede udgifter og består bl.a. af udgifter til offentlig administration. Forsvar
og offentlig orden og sikkerhed lægger hver i sær beslag på 2 pct. af ressourcerne.
Undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse er områder, der bliver betragtet
som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. 71,5 pct. af udgifterne i 2009 blev
anvendt til disse tre store områder.
Figur 8 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter. 2009
Generelle offentlige tjenester, 14 pct.
Forsvar, 2 pct.
Offentlig orden og sikkerhed, 2 pct.
Økonomiske anliggender, 5 pct.
Miljøbeskyttelse, 1 pct.
Boliger og offentlige faciliteter, 1 pct.
Sundhedsvæsen, 15 pct.
Fritid, kultur og religion, 3 pct.
Undervisning, 13 pct.
Social beskyttelse, 43 pct.
www.statistikbanken.dk/off23
Social beskyttelse er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer
(43,3 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge
og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgør
hhv. 13,5 pct. og 14,7 pct. af de samlede udgifter.
5,4 pct. af udgifterne anvendes især til anliggender inden for økonomi, handel og
arbejdsmarked samt transport, kommunikation og andre erhverv. Til boliger og
offentlige faciliteter samt til fritid, kultur og religion anvendes hhv. 1,0 pct. og 2,9
pct.
Statistisk Årbog 2010 395