104
På venstre opslag ses et ’Stamtræ’ over klyngens ti største arkitektvirksomheder samt to fra vækstlaget. Røde cirkler markerer etablering af virksomheden. Grønne cirkler begivenheder som navneskifte. De lodrette gule pile viser, at grundlæggerne af nye virksomheder ofte er kommet fra eksisterende virksomheder. (Kun virksomheder eksisterende i 2007 er medtaget). Jeg kan huske, da vi startede og sad og diskuterede….Da havde vores tro på det uformelle, sociale netværk så stor en vægt i vores overvejelser, at det var grunden til, at vi ikke flyttede til København. Vi var jo 3.–4. års studerende, da Aart og Cebra startede og var meget involverede i de tegnestuer. Var til stede hos dem og hjalp dem og alt muligt….og det netværk betyder meget for os i dag. Og så er der også de andre steder, vi har været igennem tiden – SHL [Schmidt, Hammer & Lassen] og 3XN. Og videre: (...) Det lyder måske så skide bagklogt, men jeg tror faktisk også, at vi allerede var bevidste om det, mens vi var studerende. Vi var jo studerende, mens der var en lavkonjunktur. Og udover at vi syntes, at det var skægt og lærerigt, at man kunne fedte sig ind på de store tegnestuer som modelbygger og hjælpe til med IT, som var noget nyt, og noget vi kunne. Der er ingen tvivl om, at vi var bevidste om at den dag, hvor vi skulle ud at søge job, så kunne de da forholde sig lidt mere til min ansøgning end til en andens ansøgning. Et forhold der bekræftes i kandidatundersøgelsen 2006, som Efteruddannelsen på Arkitektskolen Aarhus står bag. Her kan man få bekræftet, at det netop er personlige kontakter, samt uopfordrede henvendelser til arbejdsgiveren, der er de primære kilder til det første job 2 . ’Spill over’-effekten De interorganisatoriske netværk skaber den ’spill over’-effekt af viden, der er karakteristisk for klynger 3 . Altså en situation hvor deling af medarbejderressourcer og kompetencer mellem klyngens virksomheder medvirker til en generel udvikling af alle arkitektvirksomheder i klyngen. Både arkitekt og partner Julian Weyer fra Arkitektfirmaet C. F. Møller og arkitekt og partner Tommy Bruun fra 3XN bekræfter eksistensen af dette samspil i klyngen. De peger også begge på den faglige og arbejdsmetodiske udveksling, der finder sted hermed. Julian Weyer fortæller: Både et fagligt og et udviklingsfællesskab findes i høj grad. Det findes især på den måde, du siger, at alle kender alle, men det findes på mange niveauer. Det betyder f.eks., at lederne fra forskellige virksomheder kender hinanden. Det betyder også, at medarbejderne kender hinanden. Og det betyder også, at rekrutteringen i firmaerne i meget høj grad foregår ved, at man kender folk. Nogen kender nogen …osv. osv. Det vil sige, at der er en enorm udskiftning mellem de her medarbejdere. Alle firmaerne har medarbejdere siddende, som har prøvet at være hos nogle af de andre. Der er en meget stor faglig ud- 2 Kandidatundersøgelsen 2006, fig. 5.1.2, s. 30. Arkitektskolen Aarhus, Efteruddannelsen 3 Andersen, Poul Houman. Bøllingtoft, Anne. Christensen, Poul Rind. Op. cit. s. 4 <strong>Arkitektur</strong>klyngen i Århus 105
- Page 1 and 2:
Arkitekturklyngen i Århus En under
- Page 3 and 4:
Forord Arkitekturklyngen i Århus e
- Page 5 and 6:
0.0 Indhold Forord p. 3 Indledning
- Page 7 and 8:
findes Kunstakademiets Arkitektskol
- Page 9 and 10:
Projektets overordnede konklusioner
- Page 11:
valgte cases kortlægger eksempler
- Page 14 and 15:
14 1.1 Arkitekturklyngen i Århus:
- Page 16 and 17:
16 Nordens ti største arkitektgrup
- Page 18 and 19:
18 Europas ti største arkitektgrup
- Page 20 and 21:
20 forklaringen synes at ligge i, a
- Page 22 and 23:
22 Dette synes at hænge sammen med
- Page 24 and 25:
24 gjorde eksporten 5 pct. af den s
- Page 26 and 27:
26 Indikation 4: Et stærkt hold af
- Page 28 and 29:
28 Prækvalifikationer 1993-2001 Ki
- Page 30 and 31:
30 Som nævnt er skemaet for period
- Page 32 and 33:
32 samtlige konkurrencer. Vindere a
- Page 34 and 35:
34 antal ansatte, omsætning og ind
- Page 37 and 38:
1.2 Arkitekturklyngens arkitektvirk
- Page 39 and 40:
Kilde: Branchöversikten 2001. STD
- Page 41 and 42:
Arkitekturklyngen i Århus 41
- Page 43 and 44:
Århus Universitet, fra 1931, Århu
- Page 45 and 46:
De fem oprindelige grundlæggere af
- Page 47 and 48:
Ørestad Gymnasium, 2007 © 3XN, Fo
- Page 49 and 50:
Det kongelig bibliotek, København
- Page 51 and 52:
Egå Gymnasium, interiør, 2006 ©
- Page 53 and 54: Affaldscenter, Lisbjerg, 1999 - 200
- Page 55 and 56: Elgårdsmindeparken, Favrskov kommu
- Page 57 and 58: Villa Diana i Hasseris, Ålborg 200
- Page 59: H2O College, 2008 Birk ved Herning
- Page 62 and 63: 62 Isbjerget, Århus Havn (endnu ik
- Page 64 and 65: 64 Kulturværftet i Helsingør, 200
- Page 66 and 67: 66 Hasle Bakker, Århus 2003 © Tra
- Page 68 and 69: 68 KRADS (http://www.krads.info) Vi
- Page 71 and 72: BILAG Skematisk opstilling af partn
- Page 73 and 74: Niels Erik Thomsen* 1994 - 1951 198
- Page 75: DEL 2 Arkitekturklyngen i Århus 75
- Page 78 and 79: 78 nogle som Friis & Moltke, og det
- Page 80 and 81: 80 samfundsmæssige sider af faget
- Page 82 and 83: 82 han kalder ’det jyske gennembr
- Page 84 and 85: 84 som arkitekter. Det synes jeg, e
- Page 86 and 87: 86 betydning for klyngens succes, e
- Page 88 and 89: 88 For at understrege bevægelsen v
- Page 90 and 91: 90 Kilde: Kandidatundersøgelsen 20
- Page 92 and 93: 92 ’rigtigt’ job viste sig. Det
- Page 94 and 95: 94 konceptudvikling, men mangler ko
- Page 96 and 97: 96 2. Den jyske arkitektskole/Arkit
- Page 99 and 100: 2.2 Klyngens interorganisatoriske n
- Page 101 and 102: De uformelle og personlige sociale
- Page 103: Ser man mere direkte på afgangsår
- Page 107 and 108: Her kan man se, at partnernes cv-hi
- Page 109 and 110: Arkitekturklyngen i Århus 109
- Page 111 and 112: Arkitekturklyngen i Århus 111
- Page 113 and 114: Arkitekturklyngen i Århus 113
- Page 115 and 116: Arkitekturklyngen i Århus 115
- Page 117 and 118: Arkitekturklyngen i Århus 117
- Page 119 and 120: Arkitekturklyngen i Århus 119
- Page 121 and 122: Arkitekturklyngen i Århus 121
- Page 123 and 124: Arkitekturklyngen i Århus 123
- Page 125 and 126: Arkitekturklyngen i Århus 125
- Page 127 and 128: Arkitekturklyngen i Århus 127
- Page 129 and 130: Arkitema K/S Arkitekt Anna Maria In
- Page 131 and 132: Peter Dalsgaard Bo Lautrup Ib Valde
- Page 133 and 134: Arkitekturklyngen i Århus 133
- Page 135 and 136: 2.3 Geografisk tæthed - Klyngens g
- Page 137 and 138: ingen af lokalisering. Det handler
- Page 139 and 140: Kortlægning Med udgangspunkt i CVR
- Page 141 and 142: 2. Arkitektvirksomheder inden for p
- Page 143 and 144: Den grænseløse by (Århus) De fir
- Page 145 and 146: De ligger i et europæisk marked, o
- Page 147 and 148: Arkitekturklyngen i Århus 147
- Page 149 and 150: Datagrundlag 1. Interview Med udgan
- Page 151 and 152: 4. Litteratur. ‘AAA 25 AAR’, Ar
- Page 153 and 154: Transferring Knowledge. The role of