bilag c - Toft Arkitektur

tilgrænsende relevante fagområder, sætte den studerende i stand til selvstændigt at
anvende arkitektfagets videnskabelige og/eller kunstneriske teorier og metoder, samt
kvalificere den studerende til at udføre og deltage i kunstnerisk og/eller videnskabeligt
udviklingsarbejde.
Med bekendtgørelsen som grundlag er det Arkitektskolens formulerede mål med kandidatuddannelsen:
- At uddanne kandidater, der kan bidrage professionelt til udvikling af arkitektur i bred
forstand: Arkitektur forstået som de æstetisk formede fysiske rammer for menneskers
offentlige og private liv – arkitektur forstået som kulturprodukt, udformet med udgangspunkt
i menneskelige behov og det naturgivne miljø, de kulturelle og samfundsmæssige
vilkår.
- At uddanne kandidater med faglig indsigt og kompetence til at beskrive, analysere, formulere
og besvare arkitektfaglige opgaver.
- At uddanne kandidater, som i besvarelsen af arkitektfaglige opgaver, er i stand til at
inddrage helheden af etiske, æstetiske, funktionelle, teknologiske, miljø- og samfundsmæssige
betingelser.
- At kvalificere til en videre national og international karriere inden for arkitektfagets professionsfelter,
herunder rådgivning, forskning og udvikling, formidling og undervisning.
Som det tydeligt fremgår, bygger arkitektuddannelsen både på et videnskabeligt og et kunstnerisk
grundlag. Skolen er i takt med den øgede harmonisering mellem uddannelsesinstitutioner
i EU blevet en videnskabelig forskningsinstitution i lige så høj grad som en ’skole’, hvor
den kunstneriske kunnen er blevet videregivet til næste generation af arkitekter gennem
en mesterlærepræget undervisning. Skolens harmonisering med øvrige højere uddannelsesinstitutioner
i EU hænger sammen med Bologna erklæringens mål om et fælles uddannelsesrum
i Europa 6 . Inden for dette europæiske rum skal det være muligt for studerende at
bevæge sig relativt frit mellem uddannelsesinstitutionerne. Dette kræver selvfølgelig, at det
er muligt at sammenligne meritter og uddannelsessystemer på tværs af de nationale systemer
i Europa. Derfor er målet, at uddannelsesstrukturerne i de europæiske lande skal bygge
på de samme principper, hvilket eksempelvis indebærer, at forskning bygger på de samme
videnskabelige standarder i hele EU.
Den heraf følgende videnskabeliggørelse af faget har været voldsomt diskuteret på Arkitektskolen
Aarhus (og på Kunstakademiets Arkitektskole i København), da kunstnerisk udviklingsarbejde
traditionelt bygger på en noget anden metodik og kultur end den videnskabelige.
Diskussionen er dog alt for omfangsrig til, at den skal iværksættes i denne sammenhæng.
Som det fremgår i de senere afsnit omkring Arkitektskolen og erhvervet/klyngen i Århus,
så synes det klart, at det særligt er de kreative, kunstneriske sider af faget, som skolen
er i stand til at videregive til de studerende, mens de funktionelle, teknologiske, miljø- og
6 Bolognaprocessen er en reformprocess for videregående uddannelser, der er startet i Europa. Målet er at skabe
et rum for højere uddannelse i Europa (European Higher Education Area - forkortet EHEA). Inden for dette rum skal
der ske en konvergering af uddannelsesystemernes strukturer, sådan at mobilitet og den gensidige anerkendelse af
uddannelser kan øges.
Arkitekturklyngen i Århus
79