bilag c - Toft Arkitektur

Her kan man se, at partnernes cv-historie ofte ikke strækker sig langt ud over den virksomhed,
hvor man nu er partner.
Rivalisering
Det faktum, at arkitektvirksomhederne socialt set er tæt sammenvævede i Århus, betyder
også, at der balanceres på et knivsæg, når det gælder den konkurrencesituation, der også
er mellem virksomhederne. For ligeså vel som virksomhederne har gavn af at dele viden og
kompetencer, ligeså vel har de også behov for at fastholde egen identitet og særlige kompetencer
i forhold til de øvrige virksomheder i klyngen.
Det er således tydeligt, at dynamikken i klyngen ikke er uden bagsider. Arkitekt og direktør
Per Feldthaus, Arkitema, udtrykker det sådan:
…på det tidspunkt hvor man uddannes sammen, der er der nogle sociale strukturer, der
på den ene side binder sammen, men på den anden side også indskriver et konkurrenceforhold.
Det gør jo, at man konkurrerer, og det kan man jo gøre i ædel kappestrid, men
det kan også blive sådan en decideret… …altså at man bliver så hårde konkurrenter, at
sociale bånd brydes i højere grad. Det ligger der selvfølgelig i det. Jeg tror, at det er lidt
forskelligt fra virksomhed til virksomhed…det er ikke sådan, at der er enkelte virksomheder
som overhovedet ikke er en del af det sociale fællesskab. Der er nogle enkelte virksomheder,
som har været udsat for nogle ting, som de har konkurreret meget hårdt om,
hvilket måske har gjort, at nogle er bundet mindre tæt sammen.
Det er tydeligt, at der ikke tales åbent og konkret om disse forhold i forbindelse med et offentligt
forskningsprojekt som dette, da der kan være tale om forhold, der involverer personlige
følelser. Derfor er det vanskeligt at give konkrete eksempler på begivenheder, der
har ført til sociale brud i klyngen. Der synes at være en generel fornemmelse af, at der nok
samarbejdes og deles viden og kompetencer, men at denne ’interorganisatoriske’ deling har
sine grænser...
Arkitekt og partner i Cubo Lars Juel Thiis, Cubo, siger om tegnestuernes kamp om ressourcer:
konkurrencen er blevet så meget mere skarp. Og alle de der sådan kollegiale regler vi
havde tidligere, dem er man ligeglad med. Hvis man vil have en medarbejder, så skyer
man ingen midler. Vi har selv den klare politik, at vi aldrig kunne finde på det. Vi sætter
en annonce i avisen. Og så er det jo op til folk selv at søge den stilling, hvis man vil. Men
jeg synes, at det er blevet lidt for barskt. På den anden side…vi kan leve med det, fordi vi
har ligesom vores egen niche. Vi er ikke så afhængige af det der konkurrenceræs. Altså
konkurrence i forhold til hvem man har ansat. Men der er da ingen tvivl om, at der er
stemningen blevet betydelig mere skarp, og man beskylder hinanden og bliver sure. Der
må jeg så sige, at det specielt er de store firmaer, der har det der kørende. Og det muntrer
de sig vist en hel del med… Men det kan godt være lidt ulideligt at høre på…
Arkitekturklyngen i Århus
107