bilag c - Toft Arkitektur

8
3.
Et institutionelt netværk mellem virksomhederne og relevante vidensbærende institutioner
i området6 .
Det synes ikke vanskeligt at overføre disse tre forhold til den århusianske situation:
1. Arkitektvirksomhederne ligger geografisk tæt i Århus og, der er klart et dynamisk sammenspil
mellem virksomhederne. Både forretningsmæssigt, fagligt og socialt. Eksempelvis
samarbejdes der om store opgaver, som Det Nye Universitetshospital i Skejby, hvor
de to Århus arkitektvirksomheder Arkitektfirmaet C. F. Møller og Cubo Arkitekter danner
projekt-partnerskab. Men andre konstellationer med flere Århusvirksomheder i samarbejde
bød også på opgaven.
2. Denne form for samarbejder, samt den generelle vandring af arbejdskraft mellem arkitektvirksomhederne,
sikrer grundlaget for eksistensen af sociale og faglige udvekslingsprocesser.
3. Endelig fungerer Arkitektskolen Aarhus som relevant videnbærende institution i det geografiske
nærområde.
Eksistensen af udvekslingsprocesser bekræftes bl.a. af Julian Weyer, arkitekt og partner i
Arkitektfirmaet C. F. Møller:
… Men det vil være helt forkert at sige, at bare fordi man ikke løbende har samarbejder
om det ene og det andet, så er det ikke sådan, at der ikke findes et fællesskab. Både et
fagligt og et udviklingsfællesskab findes i høj grad. Det findes især på den måde, du siger,
at alle kender alle, men det findes på mange niveauer. Det betyder f.eks., at lederne fra
forskellige virksomheder kender hinanden. Det betyder også, at medarbejderne kender
hinanden. Og det betyder også, at rekrutteringen i firmaerne i meget høj grad foregår
ved, at man kender folk. Nogen kender nogen …osv. osv. Det vil sige, at der er en enorm
udskiftning mellem de her medarbejdere. Alle firmaerne har medarbejdere siddende, som
har prøvet at være hos nogle af de andre. Der er en meget stor faglig udveksling på den
måde, hvis man sammenligner med andre steder.
Hvorfor anvende en klyngeoptik?
Klyngeoptikken giver mulighed for at se arkitekturmiljøet i Århus gennem en videnskabelig
erhvervsgeografisk optik. Hermed belyses arkitektvirksomhederne som forretningsorienterede
agenter med afsæt i et lokalt, geografisk afgrænset miljø. En klyngeoptik anvendes
derfor til systematisk at kaste lys over sider af arkitekturmiljøet i Århus, der ikke tidligere er
blevet belyst på systematisk vis og fremstillet i samlet form som i denne rapport.
Klyngeoptikken fokuserer umiddelbart på målbare kvantitative forhold i klyngen, men i teorien
bag er der stor opmærksomhed omkring de kvalitative forhold, der gør sig gældende for
netop at opnå de konkurrencemæssige fordele, der er klyngens kendetegn.
6 Andersen, Poul Houman. Bøllingtoft, Anne. Christensen, Poul Rind. Op. cit. s. 4