Skoleblad for Skødstrup Skole - Nr. 14 - April 2009 - 4. årgang

ROSEN
Skoleblad for Skødstrup Skole - Nr. 14 - April 2009 - 4. årgang
Myreslugere og tukaner
Nye børnehaveklasseelever
Skatteøen
El Pueblo
Konstitueret SFO-leder
Nye medarbejdere
Koncert på skolen
Normsæt for elever, forældre og ansatte
16 års valgret
Parkering på skolen
...og kalenderen
og hav en god Påske
Rosen 14.indd 1 31-03-2009 09:35:05

ROSEN
Redaktion
Anne Littauer - skoleleder
(redaktør, ansvarshavende)
Kresten Horn - lærer
Silja M. Axelsen, 8.c
Anne Katrine Bagai, 9.c
Mikkel H. Silkjær - elevrådet
Foto
Anne Littauer
Vibeke Bak Hansen
Mikkel Gaarde
Lay-out
Søren Torp
Næste deadline
25. maj, 2009
Indlæg kan sendes til
ali@aarhus.dk
Tryk
Lasertryk.
Oplag
600 stk
Forsiden
Motionsdagen
Bladet udkommer 4 gange årligt
Iagttagelsestegninger
af dyr fra Sydamerika
Klynge 500 i skolefestugen
Af Jane Hyldborg 0.a og Lotte Jensen 1.a
Tegning efter model giver en ny indfaldsvinkel
til at tegne. Børnene har set og
mærket på træskulpturer af en myresluger
og en tukan. Dernæst har de valgt dyr.
Tegneprocessen startede med blyant.
Først kroppen så hovedet m.m. Dernæst
tegnede de motivet op med sort sprittusch
og farvelagde som det sidste deres maleri
med Ecoline akvarel.
Billederne gav anledning til megen snak
mellem børn og forældre og hvert barn viste
stolt sit billede frem.
Myreslugeren
Stor myresluger er et sydamerikansk pattedyr
fra ordenen Gumlere (Xenarthra) og
familien Myreslugere (Myrmecophagidae).
Den lever i det centrale Sydamerika i syd til
mellem Amerika i nord. Dens føde består
af termitter, myrer og lignende. Den er
drægtig i ca. 190 dage og får 1 unge, sjældent
2 unger. Den er ca. 100-120 cm. Lang
(halelængde 65-90).
Tukanen (Gulstrubet tukan)
Den lever i trætoppene i Sydamerikas
regnskove. Dens føde består af æg, frugt,
firben, slanger, bær, insekter og fugleunger.
Den ruger sine æg ud på 16 dage og
lægger 2-3 æg pr. kul. Tukanen er ca. 53-56
cm med hale og vejer ca. 599-746 g.
Rosen 14.indd 2 31-03-2009 09:35:05

El Pueblo
Af Mathilde Mielke, skolefestudvalget
Sambaoptog, gadekøkkener, karneval,
frugtboder, siesta på caféen – ja, det
vrimlede med liv i skolefestugen.
Der var en livlig stemning, som på en
rigtig markedsplads, når man gik gennem
kantinen, og en masse blandede dufte lokkede
både børn og vokse ind i de forskellige
boder og værksteder. Hvis man ville
underholdes, kunne man tage i studiet
”Buenos Dias”, som var et live tv-show,
som havde gæster i studiet fra de forskellige
værksteder. Her blev der fortalt om eksempelvis
livet som bankmand i El Pueblo,
eller hårdt arbejdende tjener på restaurant
La Cantina. Man kunne også sætte sig
ind på den afslappende Café Mañana og
læse festugens avis ”La Revista”, der både
kunne rapportere, sladre, anmelde, reklamere
osv.
Det fælles tema var i år Sydamerika. Det
var en spændende rejse at tage dertil, og i
fællesskab finde ud af hvad det store kontinent
havde at byde på.
Vi oplevede glade børn og unge, som
nød at lege og arbejde sammen på tværs
af alder.
Det er en fornøjelse, som lærer, at være
sammen med børnene på en anden måde,
end til hverdag. Man oplever nogle andre
sider af børnene, og man får nogle oplevelser
sammen, som giver ny energi til
hverdagen.
Alle os i skolefestudvalget vil gerne sige
tak til alle for en sjov og lærerig uge.
Var I med på Skatteøen?
af Anne Littauer
Store klapsalver lød efter hver af de fire
forestillinger, der blev spillet i skolefestugen.
Der var ros og klap på skuldrene til alle
deltagere, for forældre og børn syntes, at
det var alle tiders forestilling.
Der var spænding, alvor, grin og glæde.
Der var smukke sange, flotte scenerier,
omhyggeligt gennemtænkt lys og lyd, samt
et fint orkester.
For mig er det en særlig fornøjelse, at se
hvordan vores børn og unge går op i det.
Det syder og koger i de 14 dage op til
forestillingen. Møder man elever eller lærere,
der er deltagere i forestillingen, ja, så
er de i en helt anden verden. De lægger al
deres energi og engagement i teatret, og
de er tilstede i hallen formiddag, eftermiddag,
aften og endda i weekenden. Det er
en blanding af hårdt arbejde og intensitet,
hygge og fællesskab.
Da sidste forestilling var slut knækkede
det over for 9. klasseeleverne. Først tudede
én, og kort efter græd de alle sammen.
Da jeg kom ind i omklædningsrummet og
spurgte hvad der var fat var svaret: Det
var vores sidste forestilling på Skødstrup
Skole. Det har været højdepunkterne for
os i vores skoletid. Nu er det slut! Vi vil
aldrig glemme det! Og så græd de videre
indtil de skulle marchere ind i salen med
fanen forrest, som optakt til ugens sidste
skolefest.
Rosen 14.indd 3 31-03-2009 09:35:05

Kluvers Bigband og 3., 4., og 5. klasse
Af Anne Littauer
”Når du ser en krokodille, komme luntende
af sted”, og mange andre strofer, sang
250 børn til stor koncert i hallen onsdag
den 11. marts.
De fleste børn sang af fuld hals, og der
var lys i øjnene og koncentration. Sådan
skal det være, når far og mor og søskende
udgør et stort publikum, der er mødt op for
at opleve deres børn være med i noget helt
særligt.
Klüvers Bigband akkompagnerede børnene,
og gav desuden en række numre uden
børn hvor sangerinden Veronica Mortensen
sang egne sange og velkendte sange fra jazzens
verden. Bigbandet spillede som altid
forrygende og Veronica Mortensens sang
var dejlig at lytte til.
Alle børn var med, men ikke alle var lige
vilde med at synge. Jeg så et par drenge,
der vist var mere optagede af at være på
scenen end af at synge. Sådan er det.
Nye 0. Klasser
Af Karin Øxenholt
Mandag d. 12. og torsdag d. 15. Januar
mellem 16 og 19 summede skolen af ca.
100 spændte børn, der sammen med deres
forældre var mødt op for at blive indskrevet
i skole og sfo.
Selve indskrivningen fandt sted i kantinen,
hvor alle familier fik en kort samtale
med en af skolens ledere. Der var desuden
mulighed for at besøge de tre klynger,
hvor 0.-klasse-ledere og sfo-pædagoger viste
rundt og besvarede spørgsmål.
Indskrivningen er en særlig begivenhed
for det enkelte barn. Nogle tager det med
ophøjet ro, andre bliver generte og trykker
sig lidt. De fleste viser os gerne en tegning,
og at de allerede er begyndt at skrive både
tal og bogstaver.
Med baggrund i skolens principper for
klassedannelse bliver børnene nu fordelt
på 4 klasser. Hjemmene får besked d. 1.
maj. Vi glæder os til at møde alle igen til
august.
Rosen 14.indd 4 31-03-2009 09:35:05

Vi må spænde livremmen ind
Af Anne Littauer
Skolens regnskab for skoleåret 2008 er
gjort op. Desværre har vi på nogle områder
levet over evne og vi er derfor nødt til
at spænde livremmen ind i det kommende
budget. Det har ledelse og skolebestyrelse
taget hånd om.
I de sidste par måneder har vi kigget nøje
på alle budgetposter og haft grundige overvejelser,
om hvad vi kunne gøre. Forbruget
skal sættes ned med ca. 1. million kr. i næste
skoleår.
Langt den største udgift i skolens budget
er lønninger. Derfor kan vi ikke undgå
at skære ned i antal lærerstillinger og det
kommer til at dreje sig om 2 lærerstillinger.
Heldigvis kan vi klare det ved naturlig
afgang (lærere der flytter eller går på pension).
Balance i økonomien
Det er ikke sjovt at skulle spare og skære.
Det er desværre blevet nødvendigt at justere
vores forbrug for at holde balance i
Vi vil ha´ skoleuniformer
af Anne Littauer
Mie 5.c, og Catrine 5.d, kom ind på mit
kontor. De foreslog, at vi får skoleuniformer
på skolen. Det blev til en spændende
samtale om emnet.
Hvorfor vil I gerne have skoleuniformer?
- Fordi der er så mange, der bliver mobbet
med deres tøj. Det ville være smart
med skoleuniformer. Så havde alle det
samme tøj på, og så ville man ikke kunne
blive mobbet, for så var alle ens. Hvis man
så mobbede med tøjet, mobbede man lige
så meget sig selv.
Tror I ikke det hele ville blive kedeligt, hvis
alle havde ens tøj på?
- Det kan godt være, at nogle ville synes
det, men så bliver der i hvert fald ikke nogen
mobning.
Kender I til nogen steder hvor de har skoleuniformer?
- a, i Tjekkiet har de skoleuniformer. Der
kender vi nogen. Vi har været der flere gange.
Alle børnene har skoleuniformer, og det
økonomien. Jeg er sikker på, at vores elever
trods dette får mange gode oplevelser på
Skødstrup Skole i kommende skoleår. Vi må
være kreative og få det optimale ud af de
muligheder vi har.
Hvor vil vi spare?
Alt har været i spil. Vi har debatteret lejrskoler
og skolerejsers pædagogiske, sociale
og faglige betydning. Vi har talt om skolefesten
og skoleforestillingen, om støtten
til børn med særlige behov, om elevernes
ugentlige timetal og meget andet.
I bestyrelsen var der enighed om så vidt
muligt ikke at skære i elevernes ugentlige
timetal.
ser egentlig meget smart ud.
Ville der ikke være mange, der ville blive
sure over, at de skulle have skoleuniformer
på?
- Det kan godt være, men der er mange
i min klasse, der gerne villa have skoleuniformer.
Jeg synes I skal tage det op i elevrådet, så
alle elever kan diskutere det. Vil I gøre det?
- Ja!
Lidt senere på dagen kom tre andre piger,
Sidsel, Tilde og Maria fra 5.c ind på kontoret.
De havde hørt om idéen med skoleuniformer:
- Vi mener, at det med skoleuniformer
er gammeldags. Vi vil jo ikke være ens med
resten af skolen. Vi vil gerne have vores
egen stil.
Hvad mener du om skoleuniformer?
Skriv et indlæg til Rosen.
På nedenstående områder har ledelse
og skolebestyrelse vedtaget besparelser
der berører eleverne:
•Lejrskole
En lejrskole på mellemtrinnet bliver
afkortet ét døgn, således at 5. klasseturen
fortsættes med 3 overnatninger,
mens 4. klasseturen med én overnatning
bortfalder.
•Udvekslinger/udenlandsrejser
Vi har de sidste 8 år haft international
udveksling med besøg og genbesøg
på 8. eller 9. klassetrin. Det er vi desværre
nødt til at tage af programmet i
de kommende år.
•Engelsk
På 5. klassetrin bliver der én ugentlig
time mindre i engelsk.
Kun på 5. klassetrin er engelsk på
skemaet med mere end 3 ugentlige
timer. Efter der er kommet engelsk
på skemaet allerede fra 3. klassetrin,
mener vi det er forsvarligt at skære en
time ned på 5. klassetrin.
•Skoleforestilling og skolefest
Vi vil i kommende skoleår springe
skoleforestilling og skolefesten over og
for fremtiden kun have skoleforestilling
og skolefest hvert andet år.
Vi vil fortsætte med at have en fælles
alternativ uge i uge 6. I den uge vil
der fortsat blive gode muligheder for
dramaoplevelser, selv om det ikke bliver
til en stor forestilling i hallen.
•Klassesammenlægninger
Der må ifølge Folkeskoleloven maksimalt
være 28 elever i en klasse ved
skoleårets start. Vi har i perioder accepteret,
at nogle klassetrin havde et
lavere gennemsnitligt elevtal. Det kan
vi ikke længere. Vi er nødt til at lægge
klasser sammen, hvis en årgang ligger
lavt i elevtal.
Rosen 14.indd 5 31-03-2009 09:35:06

”Normer”
Hvad er nu det?
Af Niels Aller, far til Astrid i 7.a
og medlem af skolebestyrelsen.
Skolebestyrelsen arbejder med mange
forskellige sager i løbet af året. Nogen sager
arbejder man med i flere år. Et af de
spørgsmål vi løbende har drøftet handler
om normer.
Allerede i 2003 diskuterede vi i Skolebestyrelsen,
om det ville være en god idé at
skrive nogle regler for, hvad der er god opførsel
på Skødstrup Skole. Vi blev ret hurtigt
enige om, at det nok ikke var regler, der var
brug for. I stedet besluttede vi, at det kunne
være en god idé at skrive ned, hvordan vi
gerne vil have det skal være på Skødstrup
Skole, hvad enten man er elev, lærer, pædagog,
forælder eller noget helt andet. Vi
besluttede os altså for, ikke at skrive regler
men i stedet for at skrive nogle normer.
En norm er en interessant størrelse: Som
man kan høre, så er ordet i familie med
”normal”. En norm fortæller altså noget,
om hvad der er almindeligt at gøre. I de fleste
familier er det f.eks. almindeligt, at man
giver hinanden gaver til fødselsdag. Det står
ikke skrevet ned i nogen regel, at det er sådan,
men fordi vi er enige om at gøre det,
så et det blevet til en norm. Normer er også
interessante, fordi de som regel ikke er så
snævre som regler. Man kan godt tænke
selv og gøre tingene på sin egen måde, bare
man – nå ja – holder sig inden for normen.
Normerne for Skødstrup Skole handler
om helt almindelige ting, som gør det lettere
at være mange sammen. Normerne skal
give plads til, at man kan have det godt,
samtidig med at man får noget ud af at
være i skole, hvad enten man er elev, ansat
eller forælder. I stedet for, med en regel, at
sige noget om hvad man må og ikke må, så
siger normen noget om, hvordan vi gør.
For at understrege at vi gerne vil, at normerne
skal have betydning for alle på skolen,
så har vi for hver af normerne, forklaret
hvad normen betyder for både elever,
personale og forældre, og vi har også kort
forklaret baggrunden for, at vi har valgt at
beskrive normen.
Et eksempel på en norm for Skødstrup
Skole er: ”Vi er gode til at holde aftaler, og
vi møder til tiden.” Vi ved godt, at ikke alle
på skolen altid kan holde alle aftaler og vi
ved også godt, at der også en gang i mellem
er nogen, der ikke kommer til tiden. Men vi
mener, at ved at fortælle hvad der er normen,
så er det nemmere at finde ud af at
tale om, hvordan vi klarer det, når nogen
går så meget uden for normen, at det bliver
et problem.
Hermed normsættet i pixiudgave. Den
fulde udgave kan ses på skolens hjemmeside.
Rosen 14.indd 6 31-03-2009 09:35:06

Normsæt for Skødstrup Skole
Vi er fælles om ansvaret for
at alle trives og har det godt
Eleverne passer på hinanden, taler ordentligt til elever og personale, og hjælper når det
er nødvendigt.
Personalet arbejder løbende med trivslen i skolen.
Forældrene er bevidste om, hvor stor indflydelse de har på klassens trivsel og sociale liv,
og de deltager aktivt i forældresamarbejdet.
Vi møder til tiden og er parate til at deltage i
undervisningen, og vi holder aftaler
Eleverne møder til tiden og er parate, når undervisningen begynder.
Personalet møder til tiden, og lærere og pædagoger sikrer, at undervisning og andre aktiviteter
forløber hensigtsmæssigt.
Forældrene støtter deres barn i at overholde aftaler, og i at møde frisk, velforberedt og
undervisningsparat i skolen.
Vi arbejder opmærksomt
og koncentreret i undervisningen
Eleverne hjælper hinanden med at skelne mellem hvilke normer, der er gældende i undervisningstiden
og i fritiden.
Personalet arbejder aktivt og konsekvent med at sikre gode forhold for læring og trivsel.
Forældrene støtter loyalt arbejdet med at sikre gode læringsforhold i skolen.
Vi møder velforberedte til undervisningen
Eleverne forventes at tage større og større ansvar - i takt med at de bliver ældre - for at
skabe sig overblik over hjemmearbejdet og for at få det lavet.
Lærere og pædagoger planlægger undervisningen i henhold til årsplanen, med fornemmelse
for, hvordan arbejdet skrider frem i klassen.
Hjemmearbejde skal passe til elevens faglige niveau.
Forældrene interesserer sig for skolearbejdet og støtter barnet i at få lavet sit hjemmearbejde.
Vi anerkender skolearbejdets betydning
og prioriterer deltagelse i undervisningen højt
Eleverne møder til timerne såfremt de er raske og ikke er fritaget for undervisning af
ganske særlige årsager.
Lærerne viser forståelse for, at arbejdsmarkedets krav eller forhold i familien i særlige tilfælde
kan gøre det rimeligt, at elever holder fri fra skolen uden for normal ferietid.
Forældrene forstår betydningen af kontinuitet og sammenhæng i klassens arbejde og
viser respekt for dette.
Vi passer på vores skole
Eleverne hjælper hver især med at holde skolen ren ude og inde.
Eleverne behandler bøger, inventar og bygninger ordentligt.
Personalet holder orden i egne lokaler og afdelinger i samarbejde med eleverne.
Forældrene har forståelse for at eleverne har medansvar for skolens fysiske rammer.
Forældrene lærer deres børn almindelig forståelse for hvorledes man passer på materialer,
bygninger og inventar, og hvorledes man rydder op efter sig.
Vedtaget af skolebestyrelsen februar 2009
Rosen 14.indd 7 31-03-2009 09:35:07

Fra Fritidshjemmet
Myrhøjen til SFO Hobbitten
Af Herdis Holst
Da Fritidshjemmet Myrhøjen, hvor jeg har
været leder siden 1982, blev nedlagt, flyttede
jeg med op på Skødstrup Skole, som
afdelingsleder for de største børn.
Desværre er der nu sket det, at SFO-lederen
Skot er blevet syg og vil være det i nogle
måneder. Jeg blev spurgt om jeg ville være
konstitueret SFO-leder under Skots sygdom,
hvilket jeg sagde ja til.
Selv om jeg har været leder i mange år,
er det meget anderledes på en skole. Der er
mange forhold og arbejdsgange, der er helt
forskellige fra det, jeg har kendt i en daginstitution
– men alle er søde og har lovet,
at hjælpe mig, så det skal nok komme til at
fungere.
Jeg skal jo tilbage til min afdeling, når
Skot komme frisk tilbage, så jeg holder en
tæt kontakt til børn og personale i My´ren,
som afdelingen for de store børn hedder.
Hvad er jeg så for en person? Jo, jeg blev
uddannet som fritidspædagog i 1977 på
Jysk Fritidspædagog Seminarium - arbejdede
5 år på Fritidshjemmet Skovvang og
søgte så lederjobbet på det nye fritidshjem
i Skødstrup.
Foruden en mængde lederkurser og andre
faglige kurser, har jeg taget årskursus på
Danmarks Lærerhøjskole og senere udbyg-
SFO Hobbitten
get det med årskursus i Specialpædagogik
også på Lærerhøjskolen.
På et tidspunkt, mens jeg var på Fritidshjemmet
Myrhøjen, tænkte jeg på at sadle
helt om og prøve noget andet. I min tidlige
ungdom blev jeg uddannet i forretning,
og da jeg ikke helt havde glemt min fortid
inden for handel, startede jeg på Århus
Købmandsskole, hvor jeg i fritiden tog merkonomkursus
i fagene ”ledelse og samarbejde”,
”virksomhedsøkonomi” og ”virksomhedsorganisation”.
Jeg valgte alligevel,
at blive indenfor pædagogfaget, men har
selvfølgelig kunnet bruge, det jeg lærte på
Købmandsskolen i mit arbejde som leder.
Endelig afsluttede jeg i 2008 en etårig
uddannelse som Sorgpilot. Det er en uddannelse,
der har givet mig en stor indsigt
i, hvordan man kan hjælpe børn, der er i
krise. Det kan være dødsfald i familien, men
også skilsmisse, flytning og andet, der påvirker
børnenes liv.
Privat er jeg gift og bor sammen med min
mand Thorsten og vore 2 hunde i Hadsten.
Jeg har 2 voksne sønner, der har givet mig 5
dejlige børnebørn.
Jeg håber på et godt samarbejde med alle
børnene, deres forældre og personalet på
Skødstrup Skole.
Hvem
bestemmer
her?
fra My´ren
Børnene i SFO afdelingen ”My´ren” er
4. klasses børn, der meget gerne vil være
med til at bestemme rigtig mange ting. Det
kan være mindre ting i hverdagen, så som
når vi laver mad to gange om ugen. Her er
det en voksen og nogle børn der finder ud
af, hvad vi skal lave.
En dag syntes børnene, at det kunne
være dejligt med pølsehorn. Vi tog fat i ideen
og lavede sunde pølsehorn med spinat
og speltmel.
For lidt tid siden var der nogle piger, der
gav udtryk for, at de gerne ville på en skøjtetur,
så inden længe skal vi på en skøjte tur
for pigerne.
En lidt større ting som børnene har været
med til at bestemme er, hvad der skal være
på den nye legeplads. I lang tid har der været
lidt tomt i uderummet ved 4. klasse. Så
da der skulle laves legeplads mellem 4. klassegangen
og skolebiblioteket, var børnene
med til at bestemme, hvad der skulle være
på legepladsen. Det første spadestik til legepladsen
tages i maj.
Børnene har mange gode ideer til hvordan
vi kan gøre My´ren endnu bedre, og
til hvordan det bliver et rart sted at være.
Som voksne i My´ren prøver vi, at finde den
gyldne middelvej mellem hvad børnene
ønsker, og hvad de har brug for i forhold til
trivsel og udvikling.
Rosen 14.indd 8 31-03-2009 09:35:07

Legepladser i
klynger og på
mellemtrin
Af Anne Littauer
Der er underskud i den del af skolens økonomi,
der drejer sig om undervisning. Afslutningen
af regnskabet for SFO for 2008
viste til gengæld et stort overskud, der
skyldes, at vi ikke har kunnet få tilstrækkeligt
med pædagoger til nye stillinger.
Derfor er der blevet råd til nye legeredskaber.
Hvert klyngeteam har fået tildelt
100.000 kr. til nyerhvervelser på klyngernes
legepladser.
Det er der kommet noget rigtig godt ud
af. Gå en tur rundt og se. De nye redskaber
er straks taget i brug af børnene.
En god legeplads er med til at trække
børnene udendørs og få frisk luft og bevægelse.
Det er dejligt at se.
Eventyret er ikke slut. Nu er det mellemtrinnets
tur. Det har længe stået på ønskelisten,
at få bedre forhold for børnene til leg
udendørs ikke mindst i SFO tiden. Der bliver
snart bygget en ny legeplads på området
mellem det gamle skolebibliotek og mellemtrinnets
bygning (blok 5). Det glæder vi
os meget til.
Der bliver gjort rigtig meget ud af udelivet
i SFO. Vi har faste ude-pædagoger der,
har mange gode aktiviteter i gang hver dag.
Her har ønsket været en tilbygning til klyng
300 i form af et rigtig godt og flot værksted.
Det vil blive realiseret i løbet af foråret, så
måske bliver det klar til brug i løbet af sommeren.
Nye medarbejdere på skolen
Lars Munk Andersen
SFO- pædagog, Labyrinten 500
Bor i Risskov
Uddannet på Fyns Pædagog Seminarium i
2000
Bruger naturen meget. Er en aktiv person
som ikke sidder stille ret længe ad gangen.
Marc Chaillioux
Lærervikar for Anne Katrine Jønsson
Arbejder i uskolingen
Bachelor: Fransk
Bachelor: Engelsk
Cand.mag. i historie og religionsvidenskab
Inge Pedersen
Morgenåbner i SFO, læsehjælper
Bor i Hornslet, har 2 sønner og 2 børnebørn
Gift med Ove på 35. år
Uddannet social sundhedshjælper
Marie Kærn Heding
Klasselærer i 4B
Bor i Århus med kæreste og 2 børn
Har undervist på mellemtrinnet i Horsens
Er rigtig glad for mine elever på Skødstrup
Skole
Rosen 14.indd 9 31-03-2009 09:35:12

ROSEN knoppen
16 års valgret
af Katrine Bagai
Kampagner syder og bobler op fra organisationen
Danske Skoleelever. Dette år
bliver der sat mest fokus på valgretsalderen.
Men skal den sættes op eller ned? Og
hvorfor? Og er der egentligt flertal for nogen
af delene?
Organisationen for danske skoleelever
(også kaldet DSE) , har lavet ny kampagne.
Denne gang skal det handle om 16 års valgret!
Sidste år var det for bedre skolemiljøer,
og der var festlig demonstration i næsten
alle Danmarks storbyer.
Formanden for DSE , Troels Boldt Rømer
udtaler :” Mange påstår, at de 16-17-årige
ikke er modne nok til at få stemmeret, men
hvornår har politik handlet om modenhed?
Politik handler om holdninger, og holdninger
kan vi lige præcis se at unge har, hvis
man læser DUF’s nye undersøgelse. Unge
mennesker tager stilling, og er lige så ’oplyste’
som mange ældre mennesker.”
Den undersøgelse, som Troels Boldt Rømer
taler om, er en undersøgelse Dansk
Ungdoms Fællesråd har lavet (Dansk Ung-
Valgretsalderens
historie
Valgretsalderen har været igennem
en lang historie, der startede i 1849,
hvor kravene var, at man havde ejendom
, og at man var 30 år. Kvinderne
havde ikke valgret, og fattige mennesker,
og folk som fx. arbejdede som tjenestefolk,
havde ikke lov til at stemme.
I 1901 nedsættes valgretten til 25, og
i 1915 fik kvinder, fattige mennesker,
og dem lavest i hierarkiet også valgret.
Valgretsalderen bliver derefter mere og
mere tilegnet yngre mennesker. Hvis
vi springer frem til i dag, har vi ret til
at stemme som 18-årige, og det er et
mega-spring fra 30.
Gennem tiden har det også været de
unge, der gav til udtryk for at de havde
en holdning, som for eksempel efter
anden verdenskrig, hvor man indså, at
mange af dem der deltog i modstandsbevægelse
havde en holdning, men ikke
valgret.
doms Fællesråd er en service og interesseorganisation
for 70 børne - og ungdomsorganisationer).
Den fortæller blandt andet,
at 85% af de adspurgte unge, interesserede
sig for hvordan man løser problemer i
samfundet, og at 83 % har en holdning til,
i hvilken retning Danmark og verden skal
udvikle sig.
Tillid
Der er bare flere nuancer i det, end at
de unge har holdninger, for hvis vi ikke
må køre i bil, eller købe cigaretter, hvorfor
skulle vi så kunne stemme som 16-årige?
Hvis man ikke har tillid til, at de unge kan
stå til ansvar over for fx. egen bil og kørsel,
eller cigaretter, hvorfor skulle de så kunne
stemme? Og, hvad med de 15-årige som
sidder i ungdomsfængsler rundt i landet,
men ikke kan stemme? Hvilken slags tillid er
det? Som det ser ud, en meget blandet en
af slagsen.
0
Men med hensyn til valgretsalderen viser
historien dog, at der er kommet mere og
mere tillid gennem årerne.
Hvad nu?
Lige for tiden er der en slags valgretsbevægelse
i Europa. I Østrig er valgretsalderen
blevet sænket til 16 år, ved alle valg. I
Tyskland har 16 – og 17-årige i flere år kunnet
stemme i visse delstater. Man overvejer
både i England og Norge at sænke valgretsalderen.
Det er dog ikke helt blevet aktuelt i
dagens Danmark, og der har ikke været vild
fokus på det indtil nu.
Om Danske Skoleelever, og Dansk Ungdoms
Fællesråd sætter det på dagsordenen
i 2009, må vi se.
Vi har spurgt folk på skolen, hvornår de
personligt vil stemme, og allerede der kan
man se, at det er et emne, som er personligt
for hvert eneste individ.
Rosen 14.indd 10 31-03-2009 09:35:12

VOXPOP
Vil du føle dig moden nok
til at stemme som 16-årig?
VOXPOP
VOXPOP
Olivia og Victoria 8.c
”Man er for ung til at tage sådan en
afgørende beslutning som 16-årig. Vi
må jo heller ikke købe alkohol, før vi
er 18”.
VOXPOP
VOXPOP
VOXPOP
Laura 8.a
”Ja helt sikkert! Man følger jo
med i debatter i fjernsynet. Og
det vil også være fedt at få flere
af ungdommens meninger med
i folketinget”.
Asbjørn 8.c
”Jeg synes, det er svært at tage stilling
til. Nogle ville være modne nok,
andre ville ikke”
Anne 8.c
”Ja jeg føler personligt, at jeg
har en mening. Men hvis forslaget
blev vedtaget, burde man
helt klart have noget mere om
det i skolen”.
Rosen 14.indd 11 31-03-2009 09:35:15

Kalender
4/4 Påskeferie: lørdag d. 4-4-09 til søndag d.13-4-09
21/4 Skolebestyrelsesmøde
3/5 Konfirmation 7.c kl.10.45
4/5 Afgangsprøve i retskrivning og læsning
5/5 Afgangsprøve i matematik
6/5 Afgangsprøve i dansk – skriftlig fremstilling
7/5 Afgangsprøve i engelsk udtræk.
8/5 St. Bededag
10/5 Konfirmation 7.b kl.9.00 - 7.a kl.10.45
12/5 Åbent hus i børnehaveklasserne for kommende 0 klasser
13/5 Åbent hus i børnehaveklasserne for kommende 0 klasser
Afgangsprøve i biologi
14/5 Afgangsprøve i geografi
21/5 Kr. Himmelfartsdag
22/5 Fridag
27/5 Skolebestyrelsesmøde
29/5 Sidste skoledag for 9 klasserne
1/6 2. Pinsedag
2/6 Start på de mundtlige afgangsprøver
5/6 Grundlovsdag
15/6 Skolebestyrelsesmøde
18/6 Åbent hus i SFO for nye børn og forældre
23/6 Dimission
26/6 Sidste skoledag før sommerferien
10/8 Første skoledag efter sommerferien
Trafik på
Lærkebakken
Af John Vogt
Om morgenen er der mange forældre, der
i bil afleverer børn på Lærkebakken. Der er
i morgentimerne stopforbud i begge sider
af vejen, og det skal naturligvis respekteres
af hensyn til skolepatruljerne samt gående
og cyklende elever.
Om eftermiddagen er der ligeledes mange
forældre, der i bil afhenter børn i SFO. På
dette tidspunkt er der ikke stopforbud på
Lærkebakken, men der er malet gule striber
på kantstenen i den side af vejen, der ligger
nærmest skolen. Der må ikke parkeres ved
de gule striber; igen af hensyn til de børn,
der går eller cykler hjem fra SFO. Hvis børnene
skal ud mellem parkerede biler, har de
ikke overblik over trafikken på Lærkebakken,
og det kan give farlige situationer.
Du kan læse mere om skolens interne
færdselsregler på hjemmesiden under Information/Færdsel.
God Påske
ønskes alle elever og forældre.
Venlig hilsen
Skolens ledelse og personale
Rosen 14.indd 12 31-03-2009 09:35:17