Skoleblad for Skødstrup Skole - Nr. 14 - April 2009 - 4. årgang

ROSEN knoppen
16 års valgret
af Katrine Bagai
Kampagner syder og bobler op fra organisationen
Danske Skoleelever. Dette år
bliver der sat mest fokus på valgretsalderen.
Men skal den sættes op eller ned? Og
hvorfor? Og er der egentligt flertal for nogen
af delene?
Organisationen for danske skoleelever
(også kaldet DSE) , har lavet ny kampagne.
Denne gang skal det handle om 16 års valgret!
Sidste år var det for bedre skolemiljøer,
og der var festlig demonstration i næsten
alle Danmarks storbyer.
Formanden for DSE , Troels Boldt Rømer
udtaler :” Mange påstår, at de 16-17-årige
ikke er modne nok til at få stemmeret, men
hvornår har politik handlet om modenhed?
Politik handler om holdninger, og holdninger
kan vi lige præcis se at unge har, hvis
man læser DUF’s nye undersøgelse. Unge
mennesker tager stilling, og er lige så ’oplyste’
som mange ældre mennesker.”
Den undersøgelse, som Troels Boldt Rømer
taler om, er en undersøgelse Dansk
Ungdoms Fællesråd har lavet (Dansk Ung-
Valgretsalderens
historie
Valgretsalderen har været igennem
en lang historie, der startede i 1849,
hvor kravene var, at man havde ejendom
, og at man var 30 år. Kvinderne
havde ikke valgret, og fattige mennesker,
og folk som fx. arbejdede som tjenestefolk,
havde ikke lov til at stemme.
I 1901 nedsættes valgretten til 25, og
i 1915 fik kvinder, fattige mennesker,
og dem lavest i hierarkiet også valgret.
Valgretsalderen bliver derefter mere og
mere tilegnet yngre mennesker. Hvis
vi springer frem til i dag, har vi ret til
at stemme som 18-årige, og det er et
mega-spring fra 30.
Gennem tiden har det også været de
unge, der gav til udtryk for at de havde
en holdning, som for eksempel efter
anden verdenskrig, hvor man indså, at
mange af dem der deltog i modstandsbevægelse
havde en holdning, men ikke
valgret.
doms Fællesråd er en service og interesseorganisation
for 70 børne - og ungdomsorganisationer).
Den fortæller blandt andet,
at 85% af de adspurgte unge, interesserede
sig for hvordan man løser problemer i
samfundet, og at 83 % har en holdning til,
i hvilken retning Danmark og verden skal
udvikle sig.
Tillid
Der er bare flere nuancer i det, end at
de unge har holdninger, for hvis vi ikke
må køre i bil, eller købe cigaretter, hvorfor
skulle vi så kunne stemme som 16-årige?
Hvis man ikke har tillid til, at de unge kan
stå til ansvar over for fx. egen bil og kørsel,
eller cigaretter, hvorfor skulle de så kunne
stemme? Og, hvad med de 15-årige som
sidder i ungdomsfængsler rundt i landet,
men ikke kan stemme? Hvilken slags tillid er
det? Som det ser ud, en meget blandet en
af slagsen.
0
Men med hensyn til valgretsalderen viser
historien dog, at der er kommet mere og
mere tillid gennem årerne.
Hvad nu?
Lige for tiden er der en slags valgretsbevægelse
i Europa. I Østrig er valgretsalderen
blevet sænket til 16 år, ved alle valg. I
Tyskland har 16 – og 17-årige i flere år kunnet
stemme i visse delstater. Man overvejer
både i England og Norge at sænke valgretsalderen.
Det er dog ikke helt blevet aktuelt i
dagens Danmark, og der har ikke været vild
fokus på det indtil nu.
Om Danske Skoleelever, og Dansk Ungdoms
Fællesråd sætter det på dagsordenen
i 2009, må vi se.
Vi har spurgt folk på skolen, hvornår de
personligt vil stemme, og allerede der kan
man se, at det er et emne, som er personligt
for hvert eneste individ.
Rosen 14.indd 10 31-03-2009 09:35:12