C.A. Thielo og de syngende fruentimmere- »Tanker og Regler«, 1746

klaverspil og generalbas i Sachsen, havde det held at blive elev af den
navnkundige Johann Gottfried Walter i Weimar, »von welches ich in 3 Monathen
mehr griindliches lernte, als vorher in sechs Jahren geschehen war«3.
Hvorvidt han fik nogen sanglig uddannelse vides ikke. 1726 var han som
student i København 4 , hvor han forsøgte at ernære sig som musiklærer. Det
blev en i økonomisk henseende kummerlig tilværelse: »At informere er en
meget urigtig Ting, og allermeest da, naar Folk merker, at Hunger og
Kummer ligesom kiger en ud af 0ynene.« Så drastisk beskriver han sin
situation i kapitlet »Om Musikens Foragt« i sin første lærebog 1746 5 • Fra
slutningen af 1730'erne til 1744 var han organist ved Kastelskirken, men fik
så lidt for det (46 Rdlr. årligt), at han og hans familie næppe kunne »nære sig
for Sult«6. I denne kirke opførte han - mod sin sognepræsts ønske 7 - en
passionsmusik »Seelige Betrachtungen unter dem Kreutze Jesu Christi«
1743 8 . Thielo viste i dette, som i meget andet han foretog sig, at han havde
sans for at udnytte, hvad der for tiden var på mode. I den teaterløse tid
under Christian VI og pietismen fik netop passionsmusikken et vældigt
opsving. Den bevarede tekstbog fortæller, at værket var tilegnet prinsesse
Marie Sophie Wilhelmine af Wiirtenberg Oels. Dedikationer og lejlighedspoesier
til fyrstelige personer var en måde at prøve at svinge sig op på, og
Thielo forsøgte sig adskillige gange. Der kendes fire titler på digte i særtryk
til fyrstelige personer fra tiden før 1746 9 • Endvidere påbegyndte han sit
skønlitterære forfatterskab med et bind fabler »Des andern Zuschauers in
Fabeln« 1744.
Thielo var nær de fyrre, da han 1746 modtog opfordringen til at skrive en
lærebog. Det blev til »Tanker og Regler Fra Grunden af om Musiken For
den som vil lære Musiken til Sindets Fornøyelse Saa og for den Som vil giøre
Fait af Klaveer, General-Bassen, og Synge-Kunsten.« Heri står hans afhandling
om syngekunsten.
Samme år opnåede han ved Holbergs hjælp et teaterprivilegium på at
opføre danske komedier i København. Han gav sig i lag med at skrive nogle
stykker, der skulle opføres som anhang til forestillingerne, såkaldte »Nach­
Comoedier«, af Holberg benævnet »vanskabte og ublu smaa Skuespil«lO.
Sammenstillingen af Holbergs mesterværker med de Thieloske »Smørerier«
blev dog personalet for meget". Det tvang Thielo til at fratræde i 1747. Han
fik resten af sin levetid en pension på 6 Rdlr. ugentlig, ligesom han bevarede
sin tilknytning til teatret bl.a. som huskomponist og akkompagnatør.
Som utrættelig udgiver begyndte Thielo i halvtredserne at udgive »Samlinger
af de Oder som paa den Danske Skue-Plads ere blevne opførte« I-III,
1751-54, og Musicaliske Comoedie-Stykker« I-IV, 1755-61. Desuden en
samling »Oden mit Melodien«, 1754, flere hefter med dansemusik og en
samling Gallanterie-Stykker til Claveret«, 1752.
7