Fortsat fra side 14 vores afsætningsmuligheder i 2009 er særdeles gode. Men det er klart, at så mange opkøb også betyder, at vi har etableret en gæld. Og med finanskrisen er vi så løbet ind i likviditetsproblemer,” siger Imad Mahaini. Fortryder ikke opkøb Så han fortryder ikke den væksstrategi, der har været det bærende, siden han overtog den skrantende kontorartikelvirksomhed CJC i 1992. Den gang var omsætningen 45 mio. kr. og antallet af ansatte 65. I 2008 omsatte Scan Office CJC gruppen for lige over 600 mio. kr. og har i dag omkring 300 medarbejdere. Men de 600 mio. lå altså 100 mio. under det budgetterede. De 50 mio. i manglende omsætning stammer fra 3. kvartal, fortæller Imad Mahaini. Og tilskriver dermed finanskrisen den største del af årsagen til, at CJC Gruppen i dag er i vanskeligheder. Men det er ikke hele forklaringen. I forhold til det budgetterede overskud mangler der altså yderligere 50 mio. kr. ”Det første halve år af 2008 gav selvfølgelig også udfordringer efter de mange opkøb, men vi ville have klaret det, hvis finanskrisen ikke var kommet, og hvis vi ikke pludseligt havde fået problemer med at sælge på finansministeriets aftale,” siger Imad Mahaini. 16 Nr. 4 | 2009 | KONTOR|papir Problemerne med den offentlige møbelaftale opstod, som Kontor|papir tidligere har beskrevet det, da møbelvirksomheden Labofa Munch indklagede ministeriet for Klagenævnet for Udbud med den påstand, at de øvrige tilbudsgivere ikke havde overholdt udbudsbetingelserne. Labofa Munch fik delvist ret i sin klage med den konsekvens, at møbelvirksomheden EFG Bonde i den sidste halvdel af 2008 var den eneste virksomhed, der kunne levere til staten. Ergoteam, som ejes af CJC Gruppen, var med i et konsortium med Jesper Office, der blev dømt ude af Klagenævnet. Imad Mahaini lægger vægt på, at Scan Office/CJC Gruppen har vundet aftalen med staten igen pr. 1. januar i år og understreger, at situationen derfor ser helt anderledes ud nu. Risikerer alt For Imad Mahaine betyder betalingsstandsningen at han og familien, der ejer virksomheden, risikerer at miste ”rigtig, rigtig mange penge” som han udtrykker det. Og den betyder også, at han er helt ude af den daglige drift af det nye datterselskab. Han ejer det formelt, fordi det er 100 procent ejet af det gamle firma, men det er banken, der sidder på magten i dag. ”For mig har drivkraften været vækststrategien. Jeg dur ikke til vedligeholdelsesarbejdet. Og i disse tider kan man godt vinke farvel til vækst. Så derfor er der heller ingen grund til, at jeg skulle sidde i ledelsen. Jeg har stået for væksten og strategien og har i øvrigt ikke haft så meget med den daglige ledelse at gøre,” siger han. Imad Mahaini lægger ikke skjul på, at sandsynligheden for at familien mister alt, er ret stor. ”Men alt afhænger af, hvordan tingene udvikler sig her i 2009. Budgetterne ser meget positive ud, og hvis de holder, ender det med et pænt overskud. Men vi havde jo også gode budgetter sidste år,” siger han. Frygter branchens fremtid Imad Mwahaini har ikke stor tiltro til branchens fremtid – i hvert fald ikke for de nationale virksomheder. Branchen tjener simpelthen for lidt – og det har den gjort i årevis, siger han. ”Jeg har været virkelig engageret i branchen, og jeg mener også, jeg har sat den i gang med omstrukturering og konsolidering. Men jeg har også hele tiden været klar over, at det ikke er i denne her branche, man kan tjene penge, med mindre man kan holde ud og være mellem de sidste 1015 virksomheder, som måske vil overleve. Men faktisk tvivler jeg på, at de nationale virksomheder har en fremtid efter de store internationales indtræden på markedet. Jeg håbede selv, at vi med den størrelse, vi havde nået, ville være i stand til også at forbedre indtjeningen. Men så kom finanskrisen altså,” siger han. Der er ingen tvivl om, at Imad Mahaini er oprigtig ked af, at hans livsværk nu risikerer at smuldre væk mellem hænderne på ham. Men han glæder sig lige så oprigtig over, at det i skrivende stund ser ud til, at det er lykkedes at redde arbejdspladserne. At leverandørerne så risikerer at miste deres tilgodehavender, tager han lidt lettere på. ”Det skal man ikke græde over. De har formentlig tjent meget på os gennem årene, og virksomheden har et så stort omsætningspotentiale, at de sikkert kommer til at tjene dem ind igen. Og jeg tror da, at de vil finde ud af, at der er en god fremtid her,” siger han. Imad Mahaini har ikke tænkt sig at trække sig tilbage og lade pensionsroen falde over sig. Under ingen omstændigheder, siger han. ”Det har jeg alt for meget energi til. Der går ikke ret lang tid, før jeg er aktiv igen. Men det bliver ikke indenfor branchen, der er ingen indtjening i den. Mine sønner har en fornuftig virksomhed i Mellemøsten, hvor jeg altid har bistået, og det vil jeg fortsat gøre. Og så må vi se,” siger Imad Mahaini. Det er finanskrisen og et stop for møbelsalg til staten, der har slået CJC Gruppen af pinden – i hvert fald midlertidigt, siger Imad Mahaini, her fotograferet på KONPAs konference i marts. Foto: Jørgen Ploug
Cert no. DNV-COC-000020 Hvidt papir med grøn samvittighed MultiCopy er et meget hvidt papir, som produceres med den største respekt for naturen. Vi bekymrer os ikke alene om skoven men også om dens små indbyggere. Vidste du, at MultiCopy Orginal produceres på Nymölla med nul CO2 udslip? og at MultiCopy har op til flere miljømærker? Læs mere om MultiCopy og vores miljømærker på www.storaenso.com/multicopy
Change language