Solidaritet temanummer, februar 2018
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
hvor tekstiler blev udvekslet med ukrainsk mel og korn.<br />
I en situation med generelt økonomisk kaos og kollaps<br />
var det fabrikskomitéerne, der stod for de praktiske<br />
løsninger, mens de tværgående sovjetter eller rådsforsamlinger<br />
var langt mere partipolitiske og præget af<br />
ideologisk uenighed.<br />
Magtkampe på venstrefløjen<br />
Fremvæksten af fabriksrådene blev fra starten mødt af<br />
skepsis eller modstand fra de tre hovedpartier på venstrefløjen,<br />
der alle så det som uklogt, at arbejderne selv<br />
overtog produktionen. Både fordi de faktisk ikke troede<br />
på deres evne til at gøre det – og i det hele taget så det<br />
som uaktuelt – men også fordi det brød med partiernes<br />
holdning til, at der var behov for en central styring og<br />
koordinering.<br />
Mens mensjevikker og socialrevolutionære f.eks.<br />
opfordrede til tålmodighed og støttede den nye<br />
socialdemokratiske arbejdsminister, der forbød møder<br />
i arbejdstiden og fordømte komitéindblanding i den<br />
daglige ledelse, var bolsjevikkerne mere åbne for, at<br />
de kunne have hørings- og kontrolfunktioner, omend<br />
underlagt sovjetterne. Samtidig advarede bolsjevikkerne<br />
mod “værkstedspatriotisme”, planløshed og mod<br />
at arbejderne overtog virksomhedsdriften under fortsat<br />
kapitalisme og markedsøkonomi. Kun anarkisterne og<br />
de socialrevolutionæres venstrefløj “maksimalisterne”<br />
gik udtrykkeligt og principielt ind for selvforvaltning<br />
og for en øjeblikkelig overtagelse af produktionen fra<br />
neden, som en central del af kampen for socialisme.<br />
Dobbeltmagt under pres<br />
I løbet af 1917 blev regeringen mere upopulær. Bolsjevikkerne<br />
vandt frem med deres krav om ”al magt til<br />
sovjetterne” og om straks at trække Rusland ud af den<br />
fortsatte verdenskrig. Imens begyndte fabriksrådene at<br />
organisere sig på landsplan og gik stadigt mere udtalt<br />
ind for et system baseret på selvforvaltning.<br />
For bolsjevikkerne var<br />
målet omvendt et ”proletariatets<br />
diktatur” udtrykt via en central plan<br />
og samling af al magt hos regeringspartiet.<br />
I løbet af revolutionsåret var<br />
produktionen faldet drastisk, både<br />
pga. et sammenbrudt transportsystem<br />
og følgerne af flere års ensidig<br />
krigsproduktion, men også pga. lokale<br />
magtkampe mellem fabriksråd<br />
og gamle fabriksherrer eller mellem arbejdere og borgerlige<br />
specialister.<br />
De gamle magthavere var vant til privilegier og<br />
ledelsesret, og var langt fra indstillet på at opgive deres<br />
positioner. Metoderne omfattede alt fra sabotage og<br />
tilbageholdelse af information og ressourcer til forsøg<br />
på at “ansvarliggøre” fabriksrådene og få dem med til<br />
at håndhæve arbejdsdisciplin, forsvare fyringer osv. På<br />
Brenner-støberiet i Petrograd gik arbejderne f.eks. med til<br />
at arbejde på feriedage for at opretholde produktionen,<br />
hvorefter fabrikken alligevel blev lukket – kun for derefter<br />
8 | <strong>Solidaritet</strong> <strong>temanummer</strong><br />
Rødgardister<br />
på Putilov.<br />
Foto: CC<br />
»For bolsjevikkerne var målet et<br />
'proletariatets diktatur' udtrykt via<br />
en central plan og samling af<br />
al magt hos regeringspartiet«<br />
at blive overtaget fuldt ud af arbejderne. Da ejerne af<br />
Vulkan-fabrikken i juli 1917 stoppede med at udbetale løn,<br />
gik arbejderne med til at arbejde overtid og overholde<br />
en strikt arbejdsdisciplin. For nogle var disse eksempler<br />
argumenter mod at overhovedet blande sig i produktionsplanlægning<br />
og i stedet holde sin sti ren. “Fagbevægelsen<br />
står i direkte modsætning til kapitalen, men et<br />
medlem af et fabriksråd bliver ufrivilligt til en agent for<br />
entreprenøren”, som bolsjevikken Rjasanov formulerede<br />
det. For andre var det alene et argument imod dobbeltmagt<br />
på virksomheden og for, at arbejderne snarest<br />
skulle overtage produktionen fuldstændigt.<br />
Enmandsstyre eller selvforvaltning<br />
Med Oktoberrevolutionen blev fabrikskomitéerne legaliseret<br />
og gjort til normen på landsplan, hvad der på<br />
kort sigt betød en flodbølge af nye arbejderråd og virksomhedsovertagelser.<br />
Det blev dog<br />
snart klart, at bolsjevikkerne stadig<br />
ønskede, at rådene skulle ind under<br />
regeringskontrol.<br />
I december 1917 blev de første 81<br />
store virksomheder nationaliseret –<br />
uden nogen rolle til fabriksrådene.<br />
Siden fulgte krav om, at specialister<br />
og nøglepersonale skulle genansættes<br />
og produktionshierarkier<br />
genindføres med vægt på enmandsstyre<br />
og klare kommandolinjer. Fabriksråd blev officielt<br />
underlagt fagforeninger, der igen blev lagt ind under<br />
det nu statsbærende bolsjevikparti. Fra maj til juni 1918<br />
blev over 2000 socialiserede virksomheder nationaliseret<br />
og gjort til statsejendom. Skridt for skridt blev<br />
arbejderkontrollen undergravet, kulminerende under<br />
borgerkrigen og nedkæmpelsen af arbejderoprør i bl.a.<br />
Tambov, Samara og Kronstadt. Men i en periode på et<br />
år 1917-1918 var fabriksrådene et konkret udtryk for et<br />
alternativ, baseret på reelt arbejderstyre, i den såkaldte<br />
nye ”arbejderstat”. ■
Change language