Europæiske Horisonter: Fremtiden er digital (forår 21)
"I denne anden udgave af Europæiske Horisonter har vi valgt særligt at dykke ned i digitalisering. Det lå som den største selvfølgelighed, at det denne gang var det emne, vi skulle afdække. For den digitale tidsalder har ændret hele vores måde at være til i verden, vores omgang med hinanden, adgang til information, og ikke mindst har det ændret vores privatliv til uigenkendelighed."
"I denne anden udgave af Europæiske Horisonter har vi valgt særligt at dykke ned i digitalisering. Det lå som den største selvfølgelighed, at det denne gang var det emne, vi skulle afdække. For den digitale tidsalder har ændret hele vores måde at være til i verden, vores omgang med hinanden, adgang til information, og ikke mindst har det ændret vores privatliv til uigenkendelighed."
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
særligt oppositionspolitikere, for
at få dem til at ændre love og
regler. Det kan også ske ved at
trække på klassisk gadeaktivisme
gennem kampagner, happenings
og protester, der er organiseret
omkring overtrådte eller
manglende rettigheder. Endelig
kan det også ske ved at
interagere med retsvæsnet, f.eks.
gennem at føre retssager ved
domstolen eller bistå
udarbejdelsen af sagsanlæg, der
kan skabe præcedens for
samfundsmæssige forandringer.
Man fristes måske til at tænke, at
med dette arsenal af redskaber til
at udfordre den politiske
udvikling, hvad er så problemet?
Problemet er, at Polen og
Ungarns illiberale projekt
desværre også begrænser
muligheden for at aktivere loven.
Civilsamfundet kan rigtig nok
fortsat forsøge at lobbyere eller
påberåbe sig opmærksomheden
vedrørende overtrådte
rettigheder, men
sandsynligheden for at et
retssystem, som i stigende grad
er underlagt regeringen, vil afsige
dom til fordel for civilsamfundet
er desværre tvivlsomt. Men hvad
er så mulighederne? Er
civilsamfundet og det liberale
demokrati da fortabt?
GENNEM LANDENES
MEDLEMSKAB AF EU OG
EUROPARÅDET BEHØVER
ORGANISATIONER OG
SOCIALE BEVÆGELSER
IKKE KUN AT PRØVE
LYKKEN VED NATIONALE
DOMSTOLE
Mod en europæiske slagsmark?
Nej, alt behøver ikke at være helt
håbløst. Gennem landenes
medlemskab af EU og
Europarådet behøver
organisationer og sociale
bevægelser ikke kun at prøve
lykken ved nationale domstole.
De har også mulighed for at
interagere med EU-domstolen og
menneskerettighedsdomstolen.
Og det gør de. Organisationer
som Helsińska Fundacja Praw
Człowieka og Magyar Helsinki
Bizottság arbejder utrætteligt på
at opbygge og føre sager ved
menneskerettighedsdomstolen i
Strasbourg. De fleste sager
handler om frihedsrettigheder,
og antallet af sager til Strasbourg
er steget støt i de seneste 5-10 år.
Det faldet sjovt nok sammen med,
hvornår de illiberale projekter
blev begyndt udrullet i Polen og
Ungarn. Projekter som The
Justice Initiative vidner videre
om, hvordan civilsamfundet har
refokuseret dele af deres kræfter
i søgen efter at udfordre det
illiberale projekt på europæisk
plan.
Sager som Open Society
Institute–Budapest v.
Hungary,Magyar Helsinki
Bizztosag v. Hungary, Baka v.
Hungary, HCLU v. Hungary,
Grzęda v. Poland, Żurek v. Poland
og Reczkowicz and Others v.
Poland er blot et lille udpluk af
civilsamfundets legalmobilisation.
Men det er ressourcetungt at
føre sager ved domstolene.
Med den begrænsede adgang til
økonomisk støtte nationalt, er
det vigtigere end nogensinde før,
at vi på et europæisk plan yder
støtte til det polske og ungarske
civilsamfund. Både politisk,
økonomisk og i ånd. EU må ikke
lade organisationer og sociale
bevægelser være alene om at
udfordre den illiberale udvikling i
lande som Polen og Ungarn. Det
er både til gavn for dem og for
resten af Europe. Som det gamle
polske slagord siger ”For our
freedom and yours!” [Za naszą i
waszą wolność]
S I D E 1 1
EUROPÆISKE HORISONTER
Change language