Europæiske Horisonter: Fremtiden er digital (forår 21)
"I denne anden udgave af Europæiske Horisonter har vi valgt særligt at dykke ned i digitalisering. Det lå som den største selvfølgelighed, at det denne gang var det emne, vi skulle afdække. For den digitale tidsalder har ændret hele vores måde at være til i verden, vores omgang med hinanden, adgang til information, og ikke mindst har det ændret vores privatliv til uigenkendelighed."
"I denne anden udgave af Europæiske Horisonter har vi valgt særligt at dykke ned i digitalisering. Det lå som den største selvfølgelighed, at det denne gang var det emne, vi skulle afdække. For den digitale tidsalder har ændret hele vores måde at være til i verden, vores omgang med hinanden, adgang til information, og ikke mindst har det ændret vores privatliv til uigenkendelighed."
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
der - givet deres store magt -
agerer som digitale ’gatekeepers’ i
det indre marked.
DENNE MAGT KAN
MEDFØRE, AT
PLATFORMENE KAN
FUNGERE SOM PRIVATE
LOVGIVERE
Gatekeepers er defineret ved
platforme, der har signifikant
indvirkning på det indre marked,
har en eller flere vigtige gateways
til kunder og nyder - eller
forventes at nyde - en forankret
og holdbar position i deres
virksomhedsdrift.
Denne magt kan medføre, at
platformene kan fungere som
private lovgivere, som kan
medføre mindre konkurrence og
færre valg for forbrugerne. Et
eksempel på dette er unfair brug
af data eller situationer, hvor
brugere de facto er bundet til en
bestemt ydelse eller service, og
har svært ved at skifte til en
konkurrent.
DMA giver EU mulighed for at
sanktionere virksomheder, der
ikke overholder lovgivningen,
eller give bøder som kan løbe op i
10% af virksomhedens globale
omsætning. Hvis der sker
gentagne forseelser, kan
sanktionerne også blive et krav
om strukturelle ændringer, som
f.eks frasalg af dele af
virksomheden.
DIGITAL SERVICES ACT
HAR ENORMT
POTENTIALE TIL AT
PRÆGE EU MED HENSYN
TIL AT SÆTTE
STANDARDEN I DIGITAL
POLITIKSKABELSE
Lovpakke med mangler
Der er dog det problem, at mange
medlemslande allerede har
indført nationale regler for,
hvordan internettet reguleres.
Eksempler herpå er Tysklands
NetzDG, som er en internetlovgivning
mod fake news på
sociale medier. Eller Østrigs plan
om at store internet-platforme
skal fjerne ulovligt indhold
indenfor få dage. Derudover er
Frankrig også meget aktiv, hvad
angår regulering af store
virksomheder på internettet.
Det er selvsagt ikke
hensigtsmæssigt for
virksomheder at skulle navigere
på det indre marked, når der er
mange forskellige regler og
overlap mellem nationale regler
og DSA og DMA. Dette gør DOT
Europe (interesseorganisation for
førende internetfirmaer i Europa)
opmærksom på i deres respons til
DSA. Derudover udtrykker DOT
Europe også bekymring for at
DSA definerer ulovligt indhold for
bredt, da definitionen er ”enhver
information, som i sig selv, eller
ved reference til en aktivitet, er
ulovlig under enten nationaleller
EU-lovgivning”. DOT Europe
spørger retorisk om en video af
en bil, der kører hurtigere end
fartgrænsen tillader i et givet
land, er ulovligt indhold ifølge
DSA-definitionen.
Dog udtrykker DOT Europe en vis
støtte til DSA, som ses ved
direktøren for DOT Europe, Siada
EL Ramly, der siger på deres
hjemmeside: ”Vi kan på dette
tidspunkt (efter Vestagers
præsentation af DSA) sige, at
Digital Services Act har enormt
potentiale til at præge EU med
hensyn til at sætte standarden i
digital politikskabelse. Hvis
udviklet og implementeret rigtigt,
kan DSA give et mere robust
framework for online
indholdsmoderation, yde juridisk
sikkerhed og den nødvendige
sikring af stakeholders bredt
set.”.
Det er ikke kun internetvirksomhederne,
der er utilfredse
med DSA og DMA. European
Magazine Media Association
(EMMA) og European Newspaper
Publishers’ Association (ENPA)
udtrykker, at de havde forventet,
at DSA og DMA indeholdt mere
konkrete og vidtrækkende forslag
til reguleringen af markedsdominerende
gatekeepere i DMA.
Helt konkret mener de to
interessevaretagelsessammenslutninger,
at DMA skal
indeholde en specifik forpligtelse
for gatekeeperne til at give alle
lovlige publikationer og tilbud
ikke-diskriminerende adgang, fair
vilkår og betingelser for deres
tjenester. Der skal også være en
forpligtelse for markedsdominerende
platforme til at
indgå i forhandlinger med alle
lovlige publikationer, og tilbyde
retfærdig betaling for deres
indhold. Så man kan sige, at både
DOT Europe og EMMA og ENPA
er enige i, at DSA og DMA er
utilstrækkelig i sin nuværende
form - men af forskellige grunde.
Derudover er det også en vag
definition af, hvad en ’gatekeeper’
er. Facebook giver i deres
høringssvar udtryk for, at det er
intrinsisk svært at definere, hvad
en gatekeeper er.
For hvis man antager, at en
betydelig påvirkning på det indre
marked sker ved at have mange
brugere, så mener Facebook ikke,
at det giver mening at have denne
definition af en gatekeeper. For
hvis brugerne ikke er fastlåst til
platformen, så er det begrænset,
hvor relevant dette er for at
kunne agere gatekeeper.
Derfor foreslår Facebook, at det
er mere hensigtsmæssigt, at der
sker en enkelt vurdering fra sag
til sag, der skal fastslå hvilke
virksomheder, der fungerer som
gatekeepers i praksis.
Ytringsfrihed kontra harmfuldt
indhold
I Kommissionens opsummerende
S I D E 1 3
EUROPÆISKE HORISONTER
Change language