Europæiske Horisonter: Fremtiden er digital (forår 21)

tidspunkt mister man kontrollen,
og så står det bare der i skoven,
og så håber man lidt, at vind og
vejr går i din retning Nogle år
efter kan det være blevet en
succes. Hvis man starter senere,
er det sværere at ændre
politikken.
SER DU EN OPGAVE I AT
SKABE ET POSITIVT RY
OMKRING OMKRING
LOBBYISME?
Jeg vidste næsten ikke noget om,
hvad det ville sige at arbejde med
interessevaretagelse, da jeg var
studerende. Det indtryk, man får i
medierne, er meget misvisende
og partisk. “Penge under bordet”
er en kliché, for det eneste, vi kan
konkurrere med, er gode
argumenter. Det er jo et meget
menneskeligt erhverv, meget
socialt, og det handler meget om
at lytte og forstå, hvad lovgivere
prøver at opnå og derefter hjælpe
dem med at opnå det med forslag
og idéer.
Der ér meget åbenhed, og der ér
en offentlig debat om, at der ikke
er nok. Generelt burde der være
endnu mere åbenhed i branchen.
FOR 10 ÅR SIDEN KUNNE
TECH-VIRKSOMHEDER
IKKE GØRE NOGET
FORKERT. JA, DE KUNNE
NÆSTEN GÅ PÅ VANDET
ER DER FORSKELLE MELLEM
AT ARBEJDE SOM LOBBYIST I
EU OG I USA?
Der er ret store forskelle.
Generelt er der ret stor
gennemsigtighed i både EU og
USA, men der er mere i USA.
Omvendt fundraiser politikere
heldigvis ikke i EU. Det betyder,
meget positivt, at du i Bruxelles
vinder på dine argumenter. Da jeg
kom til Bruxelles for 13 år siden,
var IT-sektoren i EU og USA
næsten lige stor. Siden da har
USA formået virkelig at skabe de
rigtige betingelser for en
dynamisk og voksende digital
økonomi - meget mere end
Europa. Det betyder, at mange af
vores medlemmer I USA har en
hjemmebanefordel. I Europa føler
man sig meget mere på udebane.
Her har debatten altså ændret sig
helt vildt. For 10 år siden kunne
tech-virksomheder ikke gøre
noget forkert. Ja, de kunne
næsten gå på vandet. Nu kan de
ikke gøre noget rigtigt, og det er
til trods for, at alle de digitale
løsninger har holdt mange
samfund kørende på trods af
nedlukninger under COVID-19.
En anden forskel er USA’s
topartisystem. Debatten i Europa
er meget mere fragmenteret. Ikke
blot er der mange partier, men
der er også store forskelle
mellem en dansk socialdemokrat
og en fra et andet land. Det
betyder, at der er virkelig mange
beslutningstagere i EU's model.
HVAD HAR ADSKILT EU OG
USA INDEN FOR
DIGITALISERING OG TECH? DU
SIGER SELV, AT USA HAR
SKABT ET MEGET DYNAMISK
MARKED FOR UDVIKLING AF
TEKNOLOGI OG DIGITALE
TJENESTER. HVAD HAR USA
GJORT, SOM EU IKKE KUNNE
GØRE?
Det er et godt spørgsmål. Hvorfor
er et land som USA så dygtigt til
at producere
teknologivirksomheder, skabe
velbetalte jobs og velstand og
innovation? Og hvad kan EU gøre
for at forbedre lovgivningen, som
ellers holder EU tilbage? Både i
Europa, i USA og i mange andre
lande er der en sund debat om,
hvilken rolle teknologi skal spille i
vores samfund, men det er jo helt
vildt, hvordan politikere står i kø
for at give tech-giganterne klø i
Europa. Det giver god presse. EU
vil være en global leder i
regulering, men hvad med
lederskab i innovation? Normalt
skal det gå hånd i hånd. Du kan jo
ikke bare være en
lovgivningssupermagt. Der skal jo
helst være nogle resultater, der
viser, at lovgivningen faktisk
forbedrer Europas økonomi mv. I
Europa er der meget diskussion
om digital suverænitet, og alle er
enige om, at vi skal have mere
digital suverænitet. Men når man
spørger folk, hvad digital
suverænitet betyder for dem, så
betyder det forskellige ting. De
nordiske lande er de mest
innovative i EU, og de kan
sagtens konkurrere med USA. De
ser primært digitaliseringen som
en mulighed. Men de driver
(desværre) ikke Europas digitale
dagsorden. Magtens
tyngdecentrum ligger derimod
meget lavere i Europa. Det vil
sige, at beslutningerne om
Europas fremtid bliver taget af
lande, som har en anden tilgang
til industripolitik, hvor man
støtter sine nationale
virksomheder, som man har gjort
det i årtier, og hvor man generelt
er meget bekymret for
digitaliseringen.
Man skal satse på de nye
virksomheder i Europa. Hvis vi
kigger på de mest værdifulde
amerikanske virksomheder, og de
mest værdifulde europæiske
virksomheder, så er de europæiske
virksomheder ofte ældgamle. Nogle
af dem er 100 år gamle, mens de
amerikanske måske er 20 år gamle.
Det viser, at det i det amerikanske
samfund er okay, at “...kill your
darlings”. Succes i dag betyder ikke,
at du per automatik skal støttes, så
du også er en vinder i fremtiden. Vi
ser det også med
genopretningsplanen efter COVID-
19, hvor der bliver brændt milliarder
af. Det bliver interessant at se, hvor
de penge ender henne. Sår man frø,
så en masse europæiske start-ups
kan klare sig godt? Laver man et
indre marked i Europa, så små
virksomheder kan scale up og
konkurrere med resten af verden?
Eller bliver pengene brugt primært
til europæiske industriprojekter,
som nyder politikernes gunst? Det
bliver interessant at se.
S I D E 2 1
EUROPÆISKE HORISONTER