Europæiske Horisonter: Fremtiden er digital (forår 21)
"I denne anden udgave af Europæiske Horisonter har vi valgt særligt at dykke ned i digitalisering. Det lå som den største selvfølgelighed, at det denne gang var det emne, vi skulle afdække. For den digitale tidsalder har ændret hele vores måde at være til i verden, vores omgang med hinanden, adgang til information, og ikke mindst har det ændret vores privatliv til uigenkendelighed."
"I denne anden udgave af Europæiske Horisonter har vi valgt særligt at dykke ned i digitalisering. Det lå som den største selvfølgelighed, at det denne gang var det emne, vi skulle afdække. For den digitale tidsalder har ændret hele vores måde at være til i verden, vores omgang med hinanden, adgang til information, og ikke mindst har det ændret vores privatliv til uigenkendelighed."
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
DEN GRØNNE
OMSTILLING ER
HJERTEBLOD OG
LIVSNØDVENDIG
FOR EUROPA
S T I N E S O E W A R T A , K O N T O R C H E F F O R
E U R O P A - K O M M I S S I O N E N I D A N M A R K
[FOTO: Eget pressefoto]
Det er snart 2 år siden Europa
gik til valg til Europa-
Parlamentet. Det var et valg,
hvor mange unge stemte for
første gang, og hvor mange
havde klimaforandringer som
grund til at stemme. Derfor var
målsætningen om et
klimaneutralt kontinent i 2050
også det store valgløfte, da
Ursula von der Leyen blev
godkendt af Europa-
Parlamentet. Det var også de
første store lovforslag, der blev
fremlagt, nemlig til en
europæisk klimalov, som i
øjeblikket forhandles mellem
EU-landenes ministre og
Europa-Parlamentet.
S I D E 2 9
EU blev i 2020 ramt af Covid-19,
og man kunne derfor frygte, at
man glemte den truende
klimakrise for at fokusere på
sundhedskrisen. At grøn
omstilling var noget, man kunne
udskyde, fordi der var hastende
sager lige nu. Men der er jo altid
hastende sager. Hvis man ser på
de europæiske unge i dag, ja så
har de ikke just haft en let tid.
Finanskrise i 2008, efterfulgt af
økonomiske hårde kriser i
Letland, Irland, Portugal, Spanien
og naturligvis Grækenland. Det
smitter af på alle lande.
Terrorangreb i det meste af
Europa omkring 2015. Terroren
ramte Danmark, Storbritannien,
Frankrig, Belgien og flere andre
lande hårdt. Og endelig nu
COVID19, der har tvunget os alle
sammen inden døre foran en
skærm med hjemmeundervisning
i næsten et år nu.
Med denne triste opremsning vil
jeg simpelthen bare slå fast, at
kriserne kan synes at hagle ned
over EU, men det er ingen grund
til at opgive ævred. Snarere
tværtimod. Hvis vi oven i de
ovenstående kriser også lægger
selvforskyldte klima-, natur- og
biodiversitetskriser, så ville vi
gøre os skyld i utilgiveligt
kortsynethed. For selvom disse
kriser har mindre synlige tegn
end de tidligere kriser, der
eksempelvis udløste bevæbnet
militær uden for mine børns skole
i Bruxelles og ligeså foran
synagogen i København, så er de
ikke mindre truende. Mange
EUROPÆISKE HORISONTER