Europæiske Horisonter: Fremtiden er digital (forår 21)
"I denne anden udgave af Europæiske Horisonter har vi valgt særligt at dykke ned i digitalisering. Det lå som den største selvfølgelighed, at det denne gang var det emne, vi skulle afdække. For den digitale tidsalder har ændret hele vores måde at være til i verden, vores omgang med hinanden, adgang til information, og ikke mindst har det ændret vores privatliv til uigenkendelighed."
"I denne anden udgave af Europæiske Horisonter har vi valgt særligt at dykke ned i digitalisering. Det lå som den største selvfølgelighed, at det denne gang var det emne, vi skulle afdække. For den digitale tidsalder har ændret hele vores måde at være til i verden, vores omgang med hinanden, adgang til information, og ikke mindst har det ændret vores privatliv til uigenkendelighed."
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kommissionen vil hæve
lønniveauet i EU med et
mindstelønsdirektiv. Men det er
tvivlsomt, om det virker, og også
hvorvidt EU overhovedet har ret
til at blande sig i
nationalstaternes løndannelse.
Da Ursula von der Leyen tiltrådte
som formand for EUkommissionen
i 2019, havde hun
det som erklæret mål at sikre
højere mindstelønninger i EU. I
januar og juli 2020 satte
Kommissionen høringer i gang
med repræsentanter for
arbejdsmarkedets parter, som nu
er afsluttet. Den 28. oktober blev
det endelige forslag til et
mindsteløns-direktiv formuleret.
Forslaget er nu under 1.
behandling, og det bliver først
S I D E 2 5
vedtaget, når både Europa-
Parlamentet og Rådet er nået til
enighed. Direktivet skal ses som
en del af den sociale søjle, der
blev vedtaget i 2017, hvorunder
princip 6 omhandler
arbejdstagernes ”ret til rimelige
lønninger, der sikrer en
anstændig levestandard”.
Meget tyder på, at mindstelønsdirektivet
ligger højt på
Kommissionens dagsorden, og
man har anstrengt sig for at
tilgodese forskellige interesser
ved blandt andet at udstede
garantier om, at man ikke vil
blande sig i nationale
overenskomstforhandlinger. I
direktivforslaget bliver det også
flere gange understreget, at man
hverken har til hensigt at
Vinduespudsere ved John Lewisbygningen, London, 2017.
[FOTO: Julie anne Johnson/Flickr]
harmonisere mindstelønninger i
EU eller at blande sig i
lønforhandlinger, da man fuldt ud
respekterer de enkelte landes ret
til selv at lovgive om løn.
Direktivet forpligter ikke
medlemslandene til at fastsætte
mindstelønninger ved lov, og der
fremgår heller ikke noget tal på,
hvor høje mindstelønningerne
skal være. Direktivet er i sin natur
vagt og forsigtigt formuleret. Ikke
desto mindre ser Kommissionen
et behov for at gribe ind. I sin
første tale om Unionen tilstand
(State of the Union) i september
2020 sagde von der Leyen, at
”mindstelønninger fungerer, og
det er på tide, at arbejde betaler
sig”.I direktivforslaget begrundes
nødvendigheden af et EU-direktiv
EUROPÆISKE HORISONTER