Rejseavisen Dansk Vestindien Ekspedition - willum-design.dk

Dansk Vestindien: Dansk Vestindien:
I perioden 1804-32 ødelagde seks store brande 2/3 af
byen. Derefter gennemførte man et byggeregulativ, så
husene blev bygget af sten i en vis afstand til hinanden.
Danskerne byggede meget, men de øvrige folkeslag har
også sat deres præg. Man vil fx se mange spansk inspirerede
bygninger.
Seværdigheder:
Charlotte Amalie Charlotte Amalie
Fort Christian. Fortet har været lukket for restaurering
siden 2005. Stilladserne kom ned i juli 2011, og nu
afventer man den endelige åbning - og det bliver stort.
Den blodrøde fæstning med klokketårnet er det ældste
minde fra den danske fortid, og det betragtes som kronjuvelen
af alle fortidsminder på øerne. Fortet er nu et
kulturhistorisk museum om kolonitiden. Den rummelige
gård er omringet af fire bastioner med udsigt over
havnen. I bastionernes rum er udstillingerne. Begynd
fra højre efter indgangen ad hovedporten og se efterladte
danske genstande: et barberspejl med Dannebrog, en
himmelseng af mahogni og et dansk lokum, der er en
guvernør værdig, for det var netop hans. Og se fangehullet,
hvor guvernør-skurken Esmit sad indespærret. På
gårdspladsen er der en sukkerkværn, der blev drevet af
heste eller okser.
Fortet er opkaldt efter Chr. 5 og bygget fra 1672, ledet
af den utrættelige guvernør Dyppel. Oprindeligt var der i
midten af gården et højt tårn, hvorfra man kunne holde
udkik efter pirater og oprørske slaver. Fortet var i de
tidlige år både guvernørbolig, fængsel og auktionsplads
for slaver, men også kirke. Dyppel anså kirkegang for så
vigtig, at man fik 25 pund tobak i bøde, hvis man skulkede.
Både den første reformerte og den første lutheranske
kirke på øerne er stiftet her.
I krisetider skulle alle øens hvide indbyggere overnatte
på fortet. To kanonskud var signal om, at alle skulle
indfinde sig, medbringende husdyr, og så blev porten låst
til næste morgen. I en snæver vending kunne man huse
500 overnattende gæster, den tætte sammenstuvning af
mennesker og dyr var en af grundene til de mange sygdomme,
der slog folk ihjel. Slaverne skulle også i forholdsvis
sikkerhed, så de fik lov at sove lige uden for porten.
Slaveauktioner blev siden flyttet til markedspladsen, men
de vendte tilbage til fortet, hvis de overtrådte reglerne.
Til uhumske huller i kælderen, som man nu kan besøge.
Klokketårnet kom på i 1784, det ringede ved vagtskifte
kl. 11.30, så vidste kvinderne på øen, at de godt kunne
begynde at lave frokost. Guvernøren var fortets chef, han
havde rang af søkaptajn, i velmagtsdagene havde fortet
46 soldater. Efter salget til USA blev fortet politistation
og fængsel, og fangehullerne var i brug helt op til 1982.
Den store restaurering, der er ved at blive afsluttet, er
sket i tæt samarbejde med Danmark, og mange danske
håndværkere er spurgt til råds eller brugt, for man
ønskede at gøre det hele efter gamle, danske håndværkertraditioner.
Emancipationspark
Parken er perfekt til et lunch-break fra byvandringer
eller shoppingture. Køb et måltid fra madvognen. Stig
op på trinbrættet og bestil. At den bliver hældt op med
en slev på en plastikbakke, skal ikke afskrække – det
smager fortrinligt. Og så har man fra en hvilken som
helst bænk udsigt over fort, havn og folkeliv – trygt overvåget
af vores egen Chr.9. (1863-1906), der som buste
ser majestætisk ud over parken. Han var den første
konge, der forsøgte at sælge øerne, så han er nok den
mest malplacerede regent at placere på så fin en plads.
Der var heller ikke mange tårer, der faldt, da orkanen
Marilyn i 1995 pustede så meget til Christian, at han røg
af piedestalen, men nu sidder han der altså igen. Hans
søn, Prins Valdemar, var det første medlem af kongehuset,
der besøgte øerne. Det skete i 1887.
Tidligere kom borgerskabet i parken om søndagen for
at svale sig i pokkenholt-træernes skygge og lytte til
koncerter fra danske militærorkestre. Pavillonen bruges
stadig til koncerter, og den er det centrale sted, hvor
officielle åbninger af begivenheder på øen finder sted. I
denne park fik man på St. Thomas besked om, at Peter
von Scholten havde frigivet slaverne efter oprøret på
St. Croix. Derfor blev det her, at man rejste statuen
»Freedom« i 1998 i anledning af 150-året for slavernes
frigivelse. Motivet er en slave, der blæser til oprør i en
konkylie – en tutu. Af andre udsmykninger er der en
kopi af den amerikanske Liberty Bell, der proklamerede
USA’s løsrivelse fra England, en gave fra Frankrig.
Langs parken ligger en stribe bygninger, der for nylig
er de blevet restaureret, med et meget heldigt resultat,
og nu huser de Grand Galleria med forretninger og et
galleri. I parken op til fortet ligger Vendor´s Plaza – ud
til Dronningens gade. Under pokkenholt-træerne sætter
gadesælgere deres boder op hver morgen og sælger
dagen lang T-shirts, kunsthåndværk, musik og hvad der
nu er moderne.
Posthuset
Emancipation Gardens Station er det officielle navn på
posthuset, der er udsmykket med to store malerier med
motiver fra øernes historie af Stevan Dohanos (1941).
Man kan bare kikke ind og se dem, uanset om posthuset
har åbent. På pladsen foran posthuset er der statuer
af helte fra øernes nyere historie. Pladsen fyldes ofte
op med unge mennesker og musik, når steelpanbands
underholder på travle dage.
Toldbod
Bygningen, der nu rummer smykkeforretningen Little
Switzerland, var den toldbod, som blandt andre Peter
von Scholten var chef for. Uden for er der taxaholdeplads.
Sidste bygning i rækken er informationskontor.
Legislature Building
På en lille tange i havnen opførte man i 1874 den
smukke bygning som kaserne for de danske soldater.
I italiensk renæssancestil, pistaciegrøn med hvide
skodder. Bygningen var også kaserne for amerikanske
marinesoldater, men i dag huser den øernes senat. På
pladsen foran blev Dannebrog strøget for sidste gang
i 1917, mens det danske krigsskib Valkyrien lå ude i
havnen og saluterede. Soldater fra Danmark og USA
stod opmarcheret foran bygningen. På malerier og i
guidernes fortællinger vil man høre, at Dannebrog blev
taget ned på det sted, hvor der i dag står et springvand.
Men flagstangen stod faktisk længere nede ved vandet.
Ceremonien blev gentaget i 1987 på 80-årsdagen for
overtagelsen.
Bethania Norre Gade.
Det første store hus på Nørregade kaldes Bethania. Det
er Frederikskirkens menighedshus og bruges til den
lutherske menigheds møder og arrangementer. Det blev
bygget i 1806 og var indtil 1827 hjem for den rige danske
købmand, Jacob Lind. Hans søn Edward blev senere
gift med Susan Morse, datter af telegrafens opfinder,
Samuel Morse. En oplysning man næppe kan leve uden.
Det har både været alderdomshjem og posthus, indtil
kirken overtog det.
Frederikskirken Norre Gade.
En majestætisk stentrappeopgang fører op til kirken, der
14 Rejseavis Dansk Vestindien Ekspedition Rejseavisen Dansk Vestindien Ekspedition
15