Rejseavisen Dansk Vestindien Ekspedition - willum-design.dk

Dansk Vestindien: Dansk Vestindien:
Kunst & Kultur
en for børn og til sidst en for voksne
på karnevalets sidste dag.
Fordi man er så glad for karneval,
holder man gerne nogle mindre af
dem i løbet af året. Så lukker man
gader i byen af og holder Jump Ups
- en slags asfaltbal, men også med
klovne, musikere og Mocko Jumbies.
Kunsthåndværk
Mange vestindere kan få kunstværker
ud af et stykke ståltråd
eller et stykke træ. Talenterne blev
udviklet efter slavernes frigivelse,
fordi kunsthåndværk var en af de
få muligheder, en frigivet slave
havde for at tjen penge udover det
hårde markarbejde. Det krævede
ingen store investeringer at blive
træskærer, for træ var der nok
af, og alle ville have pyntet deres
huse. Traditionen er bevaret, så
træskærer-arbejderne i dag er rene
kunstnere. Mange huse har verandaer
udsmykket med trædesign, som
er hele kunstværker. Også i smykker
viser vestinderne sig som gode
formgivere. Ganske vist er de fleste
smykker i juveler-butikkerne importeret,
men man fremstiller selv det
berømte Crucians Hook Bracelets, et
armbånd, som afslører, om man er
single eller optaget.
Medier
Øerne har ligeså mange medier, som
andre amerikanske steder. Der er
tre lokale tv-stationer, herunder den
reklamefri, seriøse PBS. En turistkanal
oplyser døgnet rundt om seværdigheder
og restauranter. Dertil
hundredvis af kanaler, afhængig af
hvilken satellit man sværger til. Der
er flere lokale radiostationer.
Danskerne udgav flere aviser. Fra
1770 udkom The Royal Danish
American Gazette. Senere udkom St.
Thomæ Tidende og St. Croix Avis.
Den sidste har overlevet og omtales i
dag som The Avis. Det andet dagblad
er Daily News.
Musik
Man lytter til stort set samme musik,
som vi gør. Den er ikke så larmende
som andre steder i Caribien, hvor
enhver forretning
helst
skal have
fire ghettoblastere
på højeste
blus på fire
forskellige
kanaler på
samme tid.
På US Virgin
Islands kan man gå en tur på gaden
uden at få blæst trommehinderne i
stykker.
Alle skoler har orkestre, ofte steelpan-bands
eller brass bands. Man vil
høre dem, når noget skal fejres, og
ved juletid får de traditionelle julesange
deres eget caribiske liv, når
de banket på tønderne fra en plads i
byen.
Man kalder Jomfruøernes egen
musik for scratch eller quelbe.
Scratch, fordi man spiller på de
instrumenter, som man kan ”skrabe”
sammen – eventuelt selv lave. Og
derefter blander man al det musik,
man kan ”skrabe” sammen for at
fortælle historier om årets gang.
Scratch har sin egen ”sound”, som
især skyldes ukulele-banjoen med
fire strenge, conga-trommen, en
squash og en triangle. Hvis man
vil høre scratch, så hold øje med de
kendte bands: Stanley and the Ten
Sleepless Knights eller Jamesie and
the All-Stars, som har fået priser
for at bevare øernes musiktradition.
Man kommer også til at høre andre
caribiske toner og rytmer fra Jamaica
og Trinidad: Calypso, reggae og de
afledte, rapso og soca.
Fra gamle dage er der kun få
musikinstrumenter. Indianerne
efterlod fløjter og konkylien. Konkylien
kaldes tutu, og den kan høres så
langt, at den officielt var anerkendt
som tågehorn på skibe. Den blev
dog primært brugt til at kalde folk
på arbejde, i dag høres den, når der
landes frisk fisk på havnen.
Med danskerne kom harper og
violiner. Afrikanerne lavede selv
trommer. Og de rytmer var frygtede
af de hvide, der opfattede dem som
oprørske. Trommer blev forbudt ved
lov, men det var umuligt at håndhæve.
Afrikanerne lavede også selv
violiner. De tog et kæbeben fra et
æsel, helst et dødt, og strengede det
op med hestehår, den kaldte man en
”asen-kæfter”. Selv børn kunne lave
disse violiner.
US Virgin Islands er en del af øgruppen,
Jomfruøerne, som igen er en
del af øgruppen De Små Antiller,
der ligger i den østligste del af Det
Caribiske Hav, helt ud til Atlanterhavet,
som en 1500 km lang bøjet
arm fra De hollandske Antiller i syd
til Jomfruøerne i nord.
Jomfruøerne er omgivet af meget
store havdybder. Mellem St. Croix
og St. Thomas er havet visse steder
5 km dybt, og dernede skurer den
nordatlantiske og den caribiske
kontinentalplade mod hinanden og
får jorden til at skælve. Der er ca. et
jordskælv om dagen, men man lægger
bare ikke rigtig mærke til det.
Der har dog været adskillige større
rystelser i historiens løb.
St. Thomas og St. John er dannet
af vulkanudbrud, mens St. Croix
er hævet havbund, skubbet op af
havet ved jordforskydninger. Alle er
omgivet af store koralrev, der sørger
for at bryde bølgerne fra havet, så
der bliver rolige badeforhold ved
stranden. Døde koraller sørger for
friske forsyninger af sand.
Klima
Vi er i troperne – behøver man at
sige mere? Vejret er skønt året
rundt, og der er meget små udsving
i såvel temperaturer som døgn-
rytme. Dagen begynder med ved
6-tiden og slutter brat og mørkt ved
18-tiden. Gennemsnitstemperaturen
er 27 grader. Klimaet er specielt
behageligt, fordi passatvindene konstant
stryger hen over øerne, køler
dem ned og fjerner ubehagelig fugt.
Vindene betyder også, at der bliver
køligere om aftenen. Om sommeren
svækkes vindene, så det bliver noget
varmere og mere fugtigt, men en
egentlig regntid har man ikke. Der
er ca. 3000 solskinstimer om året
– næsten dobbelt så mange som i
Danmark.
Orkaner
Største vejr-minus er orkanerne –
hurricanes. De rammer sjældent, til
gengæld er det en rædsel, man aldrig
glemmer, når de gør. Orkanerne har
personnavne, og mange tidsfastsætter
vigtige begivenheder som bryllupper
og dødsfald i forhold til store
orkaner: Vi blev gift to år efter Hugo.
De store orkaner dannes ved Afrikas
kyst, når det er varmt, og vandet
hurtigt fordamper. Orkanen hvirvles
i gang, og så skubber passatvinden
den over Atlanterhavet, mens den
tiltager i styrke. Den kommer susende
i en stor cirkel, der kan være op
til 800 km i diameter med en helt
fredelig midte med godt vejr – orkan-
66 Rejseavis Dansk Vestindien Ekspedition Rejseavisen Dansk Vestindien Ekspedition
67
ens øje.
Kunst & Kultur
Alle caribiske øer har deres egen
orkanhistorie, for de rammer meget
forskelligt. Én ø kan være totalt
raseret, mens naboøen intet mærker.
I gennemsnit er der fire orkaner
om året i hele Caribien. I 1933 var
der 21, andre år har der slet ingen
været.
Slemme orkaner har også hærget
US Virgin Islands. Til gengæld blev
øerne overhovedet ikke ramt fra
1932 til 1989. Da ramte Hugo til
gengæld og ødelagde store dele af
St. Croix. 3 blev dræbt og tusinder
gjort hjemløse. En stor hjælpeaktion
sat i gang fra Washington kostede
milliarder. I 1995 var Marilyn årsag
til store skader på St. Thomas og St.
John, og de måtte igen stå for skud i
1996, da Bertha susede forbi.
Helligdage markerer orkansæsonen.
På Supplication Day, fjerde mandag i
juli, beder man i kirken til, at øerne
må blive skånet for orkaner. Tredje
mandag i oktober siger man tak for
en forhåbentlig veloverstået sæson
på Hurricane Thanksgiving Day.