Rejseavisen Dansk Vestindien Ekspedition - willum-design.dk

Dansk Vestindien: Dansk Vestindien:
Fra A til Å
Ambassader og konsulater
Kommer man i vanskeligheder er der konsulat på øerne:
Det Kgl. Danske Konsulat, Scandinavian Center, Havensight
Mall, Building III, P.O. Box 187, EGS, Charlotte
Amalie, St. Thomas, USVI 00802. Generalkonsul Søren
Blak træffes på tlf. 776-0656, fax 774-6642. E-mail:
sttscanmail@islands.vi, ww.dkconsulateUSVI.com
US Virgin Islands hører under generalkonsulatet i New
York: Royal Danish Consulate General, 1 Dag Hammerskjold
Plaza, 885 Second Avenue, 18th floor, New York,
N.Y. 10017, tlf. (212) 223-4545, fax (212) 754-1904. US
Virgin Islands er repræsenteret i Danmark af: Embassy
of the United States of America, Dag Hammarskjölds Allé
24, 2100 København Ø, tlf. 33 41 71 00, fax 35 43 02
23. Visumafdelingen: tlf. 33 41 71 00, åben 14-16.
Apoteker
Der er velassorterede apoteker på alle øer. De hedder
drugstores og minder mest om en Matas. I et hjørne af
butikken kan man indlevere sin recept. Har man brug
for speciel medicin, bør man tage eventuelle recepter
med. Kondomer er ikke helt nemme at købe, så tag med
hjemmefra, hvis man forventer at skulle stifte tættere
bekendtskab med lokalbefolkningen.
Bagage
Det er varmt, og det kan være ret fugtigt, så hvis man
ikke vil i vaskekælderen under ferien, må man have
masser af let tøj med. Men ikke kun t-shirts og badebukser,
for man skal være tækkeligt klædt i byerne,
bermudashorts er fint. Om aftenen vil man føle sig mest
bekvem i pænt sommertøj, og ofte er restauranter og
transportmidler så afkølede, at man får brug for en trøje.
Få oplysninger om bagageregler af rejseselskabet.
Benzin
Hovensa, det store olieraffinaderi på St. Croix, fastsætter
prisen, og på grund af det gode naboskab har øerne
altid været lidt forkælet. Men i april 2005 fik folk et
chok. Pludselig lod Hovensa prisen stige på St. Croix med
19 cent, så man nu skal give cirka $2.10 for 1 gallon
– på dansk: 3,75 kr/liter. Endnu “værre” er det på St.
Thomas og St. John, hvor man betaler næsten $3 for en
gallon.
Busser
Busser forbinder alle byer og steder på alle øer. Men med
busser kan man mene både topmoderne, luftafkølede
busser, som vi kender dem, til åbne safaribusser med
halvtag. Begge dele er billige og hurtige og nemme at
bruge, for der er kun ganske få ruter.
St. Thomas:
Dollarbusserne kaldes de åbne safarivogne, der kører i
fast rute mellem lufthavn, Charlotte Amalie og Red Hook.
Et stop koster $1, uanset hvor langt man skal. Kører
man hele ruten igennem for at få sightseeing på en nem
og billig måde, betaler man $2. Man stiger på bussen ved
stoppestederne, der er indrettet buslommer f.eks. over
for Holiday Inn og ved den store parkeringsplads efter
Fort Christian. De kører ca. hver 20. minut fra 6-19.
Busselskabet Vitran kører fra Charlotte Amalie til
universitetet ved Yacht Haven Marina, og til Four Wind
Plaza og Red Hook en gang i timen.
St. Croix:
Vitran kører flere gange dagligt fra Tide Village øst for
Christiansted til Fort Frederik i Frederiksted. I Christiansted
stiger man på ved posthuset. Der er også linier
mellem lufthavnen, Frederiksted og Christiansted.
Prisen er $1.
Dollarbusserne koster her $2, fordi afstandene er lidt
større. De kører i fast rutefart mellem Christiansteds
posthus og Frederiksted.
Blaffe
Mange blaffer, og man skal så huske at pege med sin
pegefinger i den retning, man ønsker at blive kørt. Man
bruger ikke tommelfingeren, det er meget uhøfligt, og
slet ikke langemand, så får man tæsk. Denne transportform
medfører altid en betydelig risiko for, at man bliver
taget op af folk, der ikke har reelle hensigter, og derfor
kan det ikke anbefales.
Bilist i Caribien
Der er et hav af biler på de tre øer, og især i byerne er
trafikken intens. Der sker sjældent ulykker, for man
kravler af sted i lange køer. Ikke mindst er der masser
af udlejningsbiler. Man kan leje på alle tre øer, men det
giver mest mening at leje bil på St. Croix. På de mindre
øer vil de fleste på grund af den intense trafik, højder og
skarpe sving, slappe bedre af med busser og taxaer eller
gåben. Der kan være rift omudlejningsbilerne, så bestil
allerede hjemmefra, evt. gennem rejsebureauet, som ofte
har særaftaler med udlejningsselskaber derovre. Priserne
varierer stærkt afhængig af sæsonen, men det er
under alle omstændigheder billigere end i Skandinavien,
ca. 300 kr. pr. dag.
Børn
Der er langt til Caribien, så hvis man skal have en baby
med, bør sikre sig en vuggeplads i flyet, ellers skal man
sidde med babyen på skødet. Vuggepladser koster ikke
ekstra. Børn over 2 år skal have deres eget flysæde. Alle
de gængse ble- og babymadmærker kan købes i Dansk
Vestindien. Der er ingen særlige problemer for børn,
de har det pragtfuldt på sandstrandene og i poolen.
Man skal passe på, at de drikker nok vand, og at de er
beskyttet mod solen. Når de leger længe langs stranden,
giver mange forældre deres børn redningsvest på, men
alligevel må mindre børn ikke lege ved stranden eller
poolen uden opsyn. Kun få steder er der livreddere. De
fleste arrangerede udflugter på øerne er børnevenlige,
fordi der aldrig er lange køretider. Nogle arrangerede
sejlture har det primære formål, at man skal tylle rom i
sig, og i de selskaber kan børn hurtigt føle sig ensomme.
De fleste feriecentre vil meget gerne have børnefamilier,
og de har gratis aktiviteter for dem med ansatte instruktører.
De kan også tilbyde babysittere mod ekstra betaling.
Cykel
Hvis man ser geografisk på det, er St. Croix helt ideel til
cykling. Flad og let tilgængelig, og hvis man trænger til
at få strammet ballerne, kan man fræse rundt på Mahogany
Road gennem den bakkerige regnskov. St. Thomas
og St. John har så stejle bakker, at det skal være for
motionens skyld, for nemt er det ikke.
Men der er grund til at advare om, at den amerikanske
trafikkultur ikke er beregnet på cyklister. Og bilerne er
brede, og vejene er smalle. Man hører ganske vist aldrig
om, at nogen kommer til skade, men det skyldes nok
også, at de fleste lader være. Der er cykeludlejninger,
og man ser cyklister især inde i byerne, men det er
sjældent.
Fra A til Å
Er man vild med at cykle kan man overveje at tage på
en arrangeret cykel-udflugt sammen med andre. Det er
langt mere sikkert, fordi en cykel-gruppe er mere synlig
i trafikken, og guiderne vil kunne føre jer ud til spændende
steder, hvor man samtidig får en masse at vide.
Tilbuddene kommer og går, så man må lige hører på c
eller hos guiden.
Drikkepenge
Et stort irritationsmoment for skandinaver er de mange
drikkepenge, man skal af med. Tips eller gratuities, som
det også kaldes, er en del af den amerikanske kultur, der
skal gøre det muligt for den enkelte at opnå mere ved
at yde en ekstra indsats. Man vil dog hurtigt opdage, at
drikkepengene er sat så meget i system, at der snarere
er tale om en service-afgift end en erkendtlighed. Mange
servitricer og tjenere er aflønnet af det, de får ind i tips.
Derfor skal der tipses i ét væk. Reglen er: Hvis man får
noget, så giver man noget.
Først og fremmest skal servitricer, stuepiger og dragere
have. Dragere skal have ca. en dollar pr. kuffert. På hotellet
giver man et par dollar til portøren, der bringer bagagen
op. Alle, der servicerer på hotellet skal have tips,
dog ikke receptionister og håndværkere. Taxachauffører
forventer tips, selv om de kører til en aftalt pris. Lokale
guider på arrangerede rundture forventer ca. $5, men
hvis de har været i gang hele dagen, er $10-20 ikke ualmindeligt.
Chaufførerne på guidede ture forventer $1-2
pr. person. Stuepiger skal have ca. $1 om dagen.
Det er derfor en god ide at have små dollarsedler i lommen
altid, og gerne allerede ved ankomsten.
På restauranter er tipperiet helt ude i hampen. På finere
steder, og hvis man er et større selskab, skal man regne
med helt op til 20 pct. i drikkepenge. Det skal man altså
huske, når man kikker på priserne. Mindre steder kan
nøjes med 10-15 pct. Men husk altid at kikke på regningen,
inden dollasserne triller, for nogle steder lægger de
selv drikkepenge på, netop fordi de opfatter det som en
service-afgift. Hvis de har gjort det, vil en amerikaner
stadig runde lidt op, hvis servicen har været god, men
det er man altså ikke forpligtet til.
Danskere har svært ved at vænne sig til det, og vi er
50 Rejseavis Dansk Vestindien Ekspedition Rejseavisen Dansk Vestindien Ekspedition
51