Rejseavisen Dansk Vestindien Ekspedition - willum-design.dk

Dansk Vestindien: Dansk Vestindien:
Christianssted Christianssted
med maleriet. Der er som regel kun åbent i forbindelse
med guidede ture.
Slavemuseum, over for Steeple Building.
Bygningen var Dansk Vestindisk Guinesisk Compagnis
hovedkvarter fra 1749. Pakhuse lå i stuen og kontorer
på første sal. I gården blev slaveauktionerne holdt. Siden
blev det posthus og politistation. Men nu er det indrettet
til museum om slaveriets historie. Det skal blandt andet
indeholde en database med alle de oplysninger om slaverne,
som findes i Rigsarkivet i København. Meningen
er, at enhver borger skal kunne søge sine rødder på en
computer. Håndværkerne var i fuld gang ved redaktionens
slutning.
Guvernementshuset, Kongens Gade åben 10-16. Gratis
Danske turister vil nok være allermest stolte af guvernementshuset..
En prægtig bygning, og fra gaden kan
man se ind i den indre gård til den pompøse trappe, der
fører op til repræsentationslokalerne.
På
trappens gærde er
der marmorbuster
af fromme kvinder,
der skulle kikke
længselsfuldt mod
Danmark, det må da
så være via Stillehavet.
Over indgangen er Frederik 6.s monogram smedet
fast, og helt oppe fra tagets top vajer tre flag: Stars and
Stripes, US Virgin Islands og lige i midten Dannebrog.
Det siger lidt om en kolonis følelser over for det gamle
moderland, at man med fornøjelse og stolthed stadig
vifter med tilhørsforholdet. Ved siden af trappen står et
dansk skilderhus.
Bygningen blev i 2000 restaureret for 14 mio. dollars, et
svimlende beløb, men det er også blevet pænt. Den øverste
etage, der var den danske generalguvernørs residens,
er nu indrettet til en moderne lejlighed for den amerikanske
guvernør, når han er på besøg. Der er tilbygget
en fløj for at få elevator, og den passer så godt ind i
stilen, at man kun bemærker den, fordi årstallet 2000
pryder facaden. Desværre fik man ikke bygget og restaureret
helt efter de gamle danske håndværker-metoder,
man gav det fx en gang plastikmaling, så de gamle mure
har svært ved at ånde. Derfor må man se frem til endnu
en restaurering om ikke så mange år.
Bygningen har ellers holdt siden 1747, men da var det
kun en mindre købmandsbolig. I 1771 købte det lokale
råd huset og byggede det sammen med nabohusene.
Peter von Scholten gav det endnu en omgang i 1830, så
det mere passede til hans stil, og der blev ikke sparet på
noget. Ombygningen blev formentlig tegnet af arkitekten
Albert Løvmand, der også tegnede Scholtens hus,
Bülowsminde.
Officielt er der ikke adgang til den indre gård og
repræsentationslokalerne. Men hvis man går ind ad
døren i siden ud mod Kongens Gade – og fortæller man
er dansker, så får man lov til at komme ind. Gårdhaven
er pyntet med springvand og eksempler på nogle af de
markante træer for øerne, blandt andet et stort mahognitræ.
Og så skal man selvfølgelig se repræsentationslokalerne.
Det var i den fornemme balsal, at von Scholten forargede
det hvide borgerskab ved at invitere frie negre med til
selskaberne. For enden hænger et maleri af Frederik 7,
formentlig fordi man ville ære den konge, der officielt
frigav slaverne. Maleriet hang der fra 1851 til 1917, da
danskerne ribbede bygningen for alt i forbindelse med
salget. I 1952 gav man det tilbage til huset, sammen
med kopier af balsalens spejle og møbler. De originale
er nu spredt omkring i ministerier og på Christiansborg
i København. Bed om at få lyset tændt i salen, så får
man indtryk af, hvilken pragt der har udspillet sig her. I
forværelset finder man den dansk-vestindiske regerings
mødesal med smukt udskårne mahogni møbler, der
bærer Frederik 6.s monogram. Disse møbler er også
kopier, dem havde dronning Margrethe med som gave, da
hun besøgte øen i 1976. På væggen hænger portrætter af
Peter von Scholten og Alexander Hamilton. Bag balsalen
har ørådet mødesal.
Hvis en vagt har god tid, skal man ikke blive overrasket
over at få den helt store rundvisning i køkken og kældre
og private gemakker. Det kan man så kvittere med en
diskret $5.
Lord God of Sabaoth Church, Kongens Gade åben Kun
åbent ved kirkelige handlinger: lør. kl. 18 og sø. 9.30
(sommer 8.30).
Den firkantede ny-klassisistiske kirke, der er nabo til guvernementshuset,
blev danskernes centrale kirke i øens
glansperiode. Her fejrede man nogle af højdepunkterne i
vestindisk historie, og nogle af de største personligheder
er begravet her – nogle for anden gang. For da man
flyttede kirken fra Steeple Building i 1834 til denne hollandske
kirke, tog man ikke bare al interiøret med, men
også de vigtigste grave.
Blandt dem er gravmælet for generalguvernør Peter
Clausen (1721-1784). Han fik en af de mest imponerende
karrierer i vestindisk historie. Han kom til St. Croix,
som kopist, ikke nogen imponerende stilling, men han
var retskaffen, og den slags var der så stor mangel på, at
han støt avancerede til den højeste stilling i kongeriget
uden for hoffet dengang. Han havde været opperhoved
på St. Croix, han blev general, og til sidst generalguvernør.
Clausen førte et sjældent ukorrupt styre. Han
var hadet af planterne, fordi han var ubestikkelig, men
han opnåede alligevel så stor respekt, at borgerne på St.
Croix samlede ind til et gravmæle 50 år efter hans død.
Også den første præst Hans Stoud blev flyttet til kirken.
Tårnet er danskernes værk sammen en række andre
forbedringer af kirken, derfor Sjette Frederiks monogram
på siden. Kirkeklokken er lavet i København i
1793. Peter von Scholten havde sin egen kirkestol, og
det var fra kirkens prædikestol, at man kundgjorde
kongens budskab om, at alle nyfødte negre skulle være
frie i 1847, mens alle slaver skulle vente yderligere 12 år
på at blive frie. Kirken fungerede som ly under orkanen
Hugo. Den nuværende pastor er Lester White. Han vier
gerne danske par i kirken. Kirken blev restaureret og
genindviet i 1998 under overværelse af bl.a. Københavns
biskop, Erik Norman Svendsen. Læs mere om kirken på
y dkconsulateusvi. com.
Over for ligger kirkens menighedskontor. Det er indrettet
i et typisk byhus med en indvendig gårdhave.
Nabobygningen med de mange flag vajende over de gule
danske arkader, var engang en filial af Nationalbanken.
Apothecary Hall, Compagnie Gade åben ma.-lø. 10-16.
Gratis.
I den store bygning med den lange trappe havde apotekeren
Peder Eggert Benzon i 1820‘erne monopol på
handel med medicin på St. Croix. Bag murene er i dag
en hyggelig gårdhave med mexicansk restaurant, fransk
cafe under vinranker og et galleri. Desuden er der et lille
arkæologisk museum med meget spredte åbningstider.
Hvis man er heldig at komme i åbningstiden, kan man se
genstande, der er mange tusinde år gamle: Instrumenter
af konkylier, øksehoveder, keramik, smykker og andre
oldtidsfund, åben ma. og lø. 10-14, tlf. 692 2365.
I et hul i muren i sidegaden, på Dronningens Tværgade,
er der en mindre udstilling om apoteket, hvor man kan
se medicin og lægeudstyr, der stammer fra apoteket
anno 1827 – vejledning er også på dansk, hvis elektronikken
ellers virker.
I Bjergegade er der flere byhuse med en god historie. Et
af dem, som danskere altid skal se, er Victor Borges hus
på toppen af bakken. Her holdt han lange sommerferier
i årtier, indtil orkanen Hugo ødelagde det. Victor Borge
orkede ikke at sætte det i stand, men øen husker ham
med stor glæde, for han var et festligt indslag, når han
drønede af sted i sine hurtige både, der altid hed noget
med akvavit. Han gav klaverkoncerter og skænkede
store summer til bevarelsen af danske minder. Huset
ejes nu af en lokal matador, der har renoveret det fra top
til tå. På den anden side af gaden ser man et hus med
initialerne HP, et helt nyt moderne byhus, som er opført
i moderne dansk-vestindisk stil med arkader. 60.000
mursten fra Egernsund Tegl i Sønderjylland er sejlet
hertil for at give det et autentisk præg. Bygherren er
danskeren Hans Probst, der ejer Hotel Kong Christian.
Sunday Market Square
Markedspladsen er ny-restaureret, indviet i 2005. Før
var det et ret snusket kvarter, som man ikke gik i efter
mørkets frembrud. Nu er det pænt og fint. Det er den
oprindelige markedsplads, der er genopført, og nu er der
boder om søndagen. Det gamle marked ved posthuset
har også stadig åbent til hverdag. Det var på denne
plads, at den såkaldte Jule-massakre fandt sted i 1852.
De danske myndigheder havde forbudt de årlige julefester
og maskerader af den ret rimelige grund, at der
42 Rejseavis Dansk Vestindien Ekspedition Rejseavisen Dansk Vestindien Ekspedition
43