HVAC 6 · 2005 - Techmedia

HVAC 6 · 2005 

3

INDHOLD 

DHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDH 

LEDER: 

De forsømte skoler................................................................. 6 

AKTUELT: 

Ny lov skal fremme energibesparelser ............................... 8 

Genvej til eksport ................................................................ 24 

Danfoss Universe................................................................ 24 

Sammenlægning ................................................................. 25 

Bæredygtige byer og 

bygninger ............................................................................. 25 

Dansker vinder 

nordiske mesterskaber 

i VVS ..................................................................................... 25 

Navne .................................................................................... 69 

Danvak møder og kurser .................................................... 70 

Kurser og møder .................................................................. 72 

Messe og konferencer ........................................................ 73 

LonUser Group aktivitetskalender .................................... 73 

Energi og miljø .................................................................... 74 

SYNSPUNKT: 

Det gælder om at lære det rigtige 

af sine erfaringer ................................................................ 10 

DANVAK-DAGEN: 

Alsidig videnformidling i topklasse .................................. 12 

Forventet paradigmaskift vil 

revolutionere klimateknikken ............................................ 12 

Sammenhængen mellem allergi og indeklima ................ 18 

Indeklimarenovering 

– hvad vælger folk, 

med et begrænset budget .................................................. 20 

VVS’05: 

Imponerende satsning i 

VVS-branchen ..................................................................... 34 

4 

Naverland 35 

2600 Glostrup 

Telefon 43 24 26 28 

Telefax 43 24 26 26 

www.techmedia.dk 

Ledelse: 

Adm. dir. Steen Dragø Andersen 

Direktør Peter Christensen 

Formål: 

Fremme menneskers sundhed, trivsel og miljø 

Formidle ny viden og solid erfaring 

Forbedre indeklima og komfort 

Fremme en bæredygtig udvikling 

Aktuel og nyttig viden for hele VVS-branchen 

Redaktion: 

Annemarie Balle, redaktør (ansvarsh.) 

E-mail: annemarie.balle@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 22 

Ingeniør Bendt Frandsen 

Civilingeniør Jørgen Gullev 

Direktør Lars Julø-Henriksen 

Civilingeniør Mogens Krighaar 

Civilingeniør Henrik Poulsen 

Civilingeniør Per Rasmussen 

Civilingeniør, ph.D. Jørn Toftum 

Akademiingeniør Jesper Videsen 

Energi & Miljø 

Projektleder Jegwan Kaaber 

E-mail: jegwan@kaaber.dk 

Redaktionskomité: 

Professor P.O. Fanger 

Danmarks Tekniske Universitet. Formand 

Adm. direktør Søren Stjernqvist 

Teknologisk Institut 

Professor Per Heiselberg, AUC 

Seniorforsker Søren Aggerholm, SBI 

Adm. direktør Willy Goldby, VELTEC 

Adm. direktør H. H. Hallager, VELTEC 

Adm. direktør Kim Holst, Branchehuset 

Salgschef Niels Hansen, Glenco 

Projektchef Jørn Simonsen 

Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S 

Allan E. Jørgensen,York Novenco 

Sekretariatschef Lau Vørs, Dansk Køleforening 

Bent Michael Nielsen, Carl Bro A/S 

Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening 

Villy Falck, COWI 

FIRMAHJØRNET: 

Skræddersyet komfort ....................................................... 64 

ARTIKLER: 

Energiforsøg på Grønland kan 

også bruges i Danmark ...................................................... 26 

Grønland i front med energioptimering ........................... 30 

Få balance i indeklimaregnskabet .................................... 40 

Effektiv luftfiltrering kan 

fjerne sundhedsskadelige partikler ................................... 42 

Succes når produkterne 

ikke bemærkes .................................................................... 46 

Køletårnes dynamiske funktion......................................... 50 

Kalkproblemer i drikkevand 

kan løses ............................................................................... 54 

Store fordele ved at behandle 

luften på taget .................................................................... 56 

Optimal afiltning af spædevand 

og cirkulerende fjernvarmevand ....................................... 60 

Driftssikker tekstilkanal kan spare tid og energi ............ 62 

Det boomer i Skåne............................................................. 66 

FORSIDEN: 

Et kig ind i Haltons store fabrikshal, hvor en 

række ventilationsprincipper gennemføres med 

synlige farvemærkninger. 

Bladsekretær: 

Bente Olander 

E-mail: bente.olander@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 45 

Fax: 43 24 26 26 

ANNONCER: 

Johnny Elmeskov 

E-mail: johnny.elmeskov@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 18 

Fax: 43 24 26 26 

Annonceproduktion 

Anne Kold 

E-mail: ak@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 96 

Fax: 43 24 26 90 

Udenlandske agenter: 

Schweitz-Liechtenstein: 

Mediall Int. Werbung 

René Bachmann, Fröhlichstrasse 29, 

CH- 5200 Brugg, Schweiz 

ABONNEMENT: 

Mogens Olsen 

Tlf.: 43 24 26 91 

Mariann Hulkvist 

Tlf.: 43 24 26 41 

Ring vedr. abonnement eller bestil direkte 

på: shop.techmedia.dk under Fagblade 

LAY-OUT: 

Susanne Amby 

Sats, repro: 

TechMedia a/s 

Tryk: 

P.J. Schmidt Grafiske Produktion 

UDKOMMER: 

13 gange om året 

Oplag 

8.209 stk. 

heraf 3.104 i betalt abonnement 

ISSN 1603-9238 

Citater fra artikler i HVAC-magasinet skal ske med tydelig kildeangivelse. 

Enhver form for gengivelse af artikler herunder illustrationer, 

forudsætter udgiverens skriftlige tilladelse. 

HVAC 6 · 2005


5

Nedslidte bygninger 

og inventar, 

utilstrækkelig eller 

manglende ventilation 

og dårlig temperaturkontrol. 

De forsømte skoler 

De fleste med børn i 

den skolesøgende 

alder kender billedet 

– vedligeholdelsen 

og fornyelsen af 

landets skolebygninger 

har igennem en længere årrække været 

nedprioriteret og mangelfuld. Problemet findes 

for øvrigt ikke kun i Danmark, men også i 

mange andre lande. 

Børn udgør en 

gruppe, der er særligt 

følsom over for 

påvirkninger i indeklimaet. 

Derfor er 

det så meget mere 

beskæmmende, at 

de må tilbringe de 

tidlige og vigtige år 

af deres uddannelse i overfyldte og dårligt 

ventilerede klasseværelser med et indeklima, 

der aldrig ville blive accepteret af voksne. 

" Endnu ikke publicerede 

undersøgelser gennemført i 

en dansk skole indikerer, at 

utilstrækkeligt indeklima i 

klasseværelser har en negativ 

effekt på elevernes 

indlæring,sundhed og adfærd. " 

Imidlertid har helt nye og endnu ikke publicerede 

undersøgelser gennemført i en dansk skole 

indikeret, at utilstrækkeligt indeklima i klasseværelser 

har en negativ effekt på elevernes 

indlæring, sundhed og adfærd. Og flere undersøgelser 

er i gang eller under forberedelse. 

Af Jørn Toftum, DTU 

For øjeblikket er der megen debat om danske 

elevers kundskaber sammenlignet med elever 

i andre lande. Indeklimaet er sikkert kun en 

ud af mange årsager til, at indlæringen i danske 

skoler halter bagefter de lande, vi ynder at 

sammenligne os med. Men de aktuelle politiske 

initiativer til at forbedre elevernes udbytte 

af undervisningen vil måske ikke blive omsat 

til gode resultater, medmindre indeklimaet i 

danske klasseværelser også forbedres. 

Der er omtrent 2.400 skoler i Danmark og heldigvis 

er det ikke dem alle, der tilbyder eleverne 

lige kritisable forhold. Vores branche besidder 

allerede en betydelig del af den tekniske 

kunnen, der er nødvendig for at højne indeklimastandarden 

i mange 

danske skoler. Udbuddet 

af opgaver burde 

være omfattende, men 

er det ikke. 

For det meste gennemføres 

kun mindre, absolut 

nødvendige lappeløsninger. 

Skolerne slås 

i forvejen med andre 

vigtige poster på de kommunale budgetter og 

det er derfor nødvendigt at råbe politikerne op 

med tungtvejende argumenter. Disse argumenter 

kan blandt andet opnås via forskning, 

der kan dokumentere de betydelige negative 

effekter på indlæring og sundhed af middelmådigt 

indeklima i klasseværelserne. Der er 

masser at tage fat på og det kan kun gå for 

langsomt. 

6 



7

8 

Ny lov skal fremme 

energibesparelser 

Transport- og energiminister Flemming Hansen fremsætter lovforslag, som skal fremme energibesparelser 

og øge effektiviteten inden for anvendelse af energi i bygninger. 

Siden EU’s bygningsdirektiv 

blev vedtaget, er der blevet 

arbejdet på højtryk med at få 

reglerne implementeret i 

Danmark. Det har bl.a. givet 

sig udtryk i et nyt bygningsreglement, 

som træder i kraft 

ved årsskiftet. 

Desuden har transport- og 

energiminister Flemming 

Hansen fremsat et lovforslag, 

som skal fremme energibesparelser 

og øge effektiviteten 

inden for anvendelse af 

energi i bygninger. Forslaget 

omfatter regler om energimærkning 

af bygninger og 

eftersyn af kedel-, varme-, 

ventilations- og klimaanlæg 

samt en række andre energiforbrugende 

anlæg, som bruges 

i bygninger. 

HVAC Magasinet har bedt 

transport- og energiminister 

Flemming Hansen om nogle 

uddybende kommentarer til 

lovforslaget. Helt overordnet 

er det interessant at vide, 

hvad sigtet med det nye lovforslag 

er. 

- Formålet med lovforslaget 

er, siger transport- og energiminister 

Flemming Hansen, 

at fremme alle typer af 

energibesparelser i bygninger. 

Det vil ske i form af 

energimærkning af bygninger, 

eftersyn af kedelanlæg 

og af ventilations- og klimaanlæg. 

Samtidig med lovforslaget 

bliver bygningsreglementet 

ændret. Med de initiativer 

vil Danmark leve op til 

de krav, der stilles i EU’s 

bygningsdirektiv. 

- Danmark har, tilføjer Flemming 

Hansen, som et af de 

få lande i EU allerede gjort 

meget for at spare på energiforbruget 

i bygninger. Vi har 

f.eks. indført krav om kon- 

trolmåling af oliefyrede kedelanlæg 

og energimærkning 

af ejendomme. 

- De nye initiativer i lovforslaget 

bygger på erfaringer 

herfra, og målet er, at ordningerne 

skal give endnu flere 

energibesparelser. Der introduceres 

desuden nye ordninger 

for bl.a. eftersyn af 

ventilations- og klimaanlæg 

og for gasfyrede kedler. 

Flemming Hansen regner 

med, at lovforslaget bliver 

vedtaget inden Folketingets 

sommerferie, og at de nødvendige 

bekendtgørelser vil 

være klar i løbet af efteråret, 

så loven kan træde i kraft 

den 1. januar 2006. 

En tidsramme, som vil være i 

overensstemmelse med bygningsdirektivet. 

På HVAC Magasinets 

spørgsmål om, hvor store besparelser, 

der ventes på de 

berørte områder, svarer 

Flemming Hansen: 

- Den samlede ekstra bespa- 

Af Annemarie Balle 

Transport- og energiminister Flemming Hansen 

forventer en mere effektiv byggeproces, 

når det nye bygningsreglement træder i 

kraft. 

relse som følge af nye 

energimærkningsordninger 

og eftersyn af 

tekniske anlæg vurderes 

at være 4-6 petajoule 

i 2012. Den præcise 

besparelse vil afhænge 

af, hvordan vi 

mere præcist udformer 

krav til eftersyn og 

energimærkning. 

Dele af den kommende 

lov er kendt, ligesom 

det nye bygningsreglement 

har været til høring. 

Det interessante 

er, hvordan udspillene 

vil påvirke rammevilkårene 

for de projekterende 

og udførende i 

HVAC-branchen? 

- Den del af lovforslaget, der 

vil have størst betydning for 

branchen, vil nok være reglerne 

om kontrol af energiforbruget 

i nybyggeri, lyder 

vurderingen fra Flemming 

Hansen. 

- Der vil i fremtiden givet blive 

stillet større krav til både 

projekteringen og selve byggeriet. 

Det samme vil gælde 

for væsentlige ombygninger 

af eksisterende bygninger – 

f.eks. vil de samlede energikrav 

betyde øget fokus på 

varmeanlæg, herunder både 

kedler og rør. 

På spørgsmålet, om den 

kommende lov vil betyde, at 

byggeprocessen bliver mere 

effektiv svarer Flemming 

Hansen, at det må forventes, 

at ændringerne i bygningsreglementet 

i visse tilfælde 

vil stille krav til brug af andre 

materialer og udstyr end tilfældet 

er i dag. 

- Men, tilføjer han, som jeg 

ser det, handler en effektiv 

tilrettelæggelse af byggepro- 

cessen mere om at styre de 

mange delprocesser i et byggeri 

end forskellige krav til 

bygningens energiforbrug. 

Så der vil fortsat være behov 

for at byggebranchen tager 

initiativer for at sikre en effektiv 

byggeproces. 

I byggebranchen har der været 

debat om man kan forvente, 

at den kommende lov 

vil skubbe på en udvikling 

hen mod at anvende andre 

teknologier eller andre former 

for design af tekniske 

anlæg. 

- Loven og ændringerne i 

bygningsreglementet skulle 

gerne støtte udviklingen og 

udbredelsen af mere effektive 

tekniske installationer 

som f.eks. udstyr til styring 

af varmeforbrug i bygninger 

eller til reduktion af elforbruget 

på de tekniske anlæg, lyder 

vurderingen fra Flemming 

Hansen. 

- Desuden vil regelmæssige 

eftersyn bidrage til en bedre 

drift af allerede eksisterende 

udstyr. Endelig ventes loven 

at fremme lavenergihuse og 

anvendelsen af vedvarende 

energi i forbindelse med 

bygningers energiforbrug. 

Flemming Hansen tilføjer, at 

det endnu er for tidligt at 

sige noget om, hvordan eftersyn 

af kedler, varmeanlæg 

og klimaanlæg kommer til at 

ske i praksis eller nærmere 

kommentere, hvilke krav der 

bliver stillet til de tekniske 

eksperter, som skal udføre 

eftersynene. 

Energistyrelsen vil de kommende 

måneder arbejde 

med at konkretisere krav til 

eftersyn og eksperter, oplyser 

Flemming Hansen. 

■ 



9

Det gælder om at lære 

det rigtige af sine erfaringer 

- Man taler meget om, at 

medarbejderne inden for 

byggeri ikke lærer af deres 

erfaringer, men bliver ved 

med at begå de samme fejl. 

I den forbindelse nævnes 

bl.a. Svigt-analysen, som 

SBi fremlagde for et års tid 

siden. Den pegede på svigt 

i danske byggeri på op mod 

12 mia. kr. 

Men, lyder vurderingen fra 

professor Kristian Kreiner 

fra Center for Ledelse i Byggeriet 

på Copenhagen Business 

School, sådan tror jeg 

ikke, svigtene skal forklares. 

Jeg tror derimod, at medarbejderne 

lærer af deres fejl – 

men at de ofte lærer noget 

forkert. 

Hvis udviklingen skal vendes, 

skal vi sørge for bedre 

læringsvilkår, så medarbejderne 

kan lære noget fornuftigt 

– og derved ville vi sørge 

for, at byggeprocessen 

ledes bedre. Man skal huske 

på, at der er mange faktorer, 

som spiller ind i både bygge- 

og læringsprocessen, så 

det kan være svært at sikre, 

at medarbejderne lærer noget 

fornuftigt. Læringsprocessen 

er meget kompleks, 

så det er afgørende, at ledelsen 

tilrettelægger processerne, 

så medarbejderne lærer 

det rigtige og dermed 

ikke gentager fejlene. 

Jeg er overbevist om, at 

medarbejderne ikke er dumme, 

og at de gentagne fejl 

er noget, man har lært, hvilket 

definerer nye typer af 

ledelsesopgaver. 

10 

- sådan uddyber professor Kristian Kreiner fra 

Center for Ledelse i Byggeriet på Copenhagen Business School 

skolens nye forskningsprojekt 

Påvirke processerne 

Der findes i dag mange 

værktøjer, som kan sikre effektive 

byggegange og kvalitet 

i byggeriet. Men det er 

ikke tilstrækkeligt, at have 

værktøjerne, understreger 

Kristian Kreiner. 

Det afgørende for et godt resultat 

er, at skaffe sig et 

klart billede af processerne 

og de forudsætninger, der 

bestemmer værktøjernes effekt 

– og derefter udøve ledelse 

på disse bagvedliggende 

processer og forudsætninger. 

På samme måde 

er tallene fra f.eks. Byggeriets 

Evaluerings Center kun 

nyttige, hvis man kan sætte 

dem ind i en større ramme 

og se, hvordan de indgår i 

selve byggeprocessen. Det 

er på den måde, man kan 

påvirke processerne og udøve 

ledelse. 

Det er på den baggrund, at 

Center for Ledelse i Byggeriet 

på Copenhagen Business 

School har taget hul på 

et stort forskningsprojekt 

med støtte fra Fonden Realdania. 

Fonden har støttet 

med 25 mill. kroner og er 

dermed den største enkeltstående 

forskningsbevilling 

i højskolens historie. 

Grundideen i det nye projekt 

er, at få analyseret alle 

led i en byggeproces og få 

klarlagt, hvad der er ledelsesbart 

og dermed ikke naturgivent. 

Det er afgørende, 

at man får klarlagt, hvad der 

kan påvirkes og dermed ændres 

for at få blødt de meget 


fastlåste roller i byggeprocesserne 

op, påpeger Kristian 

Kreiner. 

Praktisk tilgang 

Byggeprocesserne skal analyseres 

ud fra studier af, 

hvordan tingene fungerer i 

praksis. Forskerne skal gennem 

empiriske studier se, 

hvad der sker, ikke fra en 

snæver teknisk forståelse for 

processerne, men i et organisatorisk, 

systemisk og ledelsesmæssigt 

perspektiv. I 

projektet skal vi udvide fortolkningsrammen, 

så det 

bliver tydeligere, hvordan 

de enkelte led indgår i helheden. 

Det er bl.a. på den 

måde, man også kan få en 

forståelse for, hvordan fejl 

eller svigt i andre led kommer 

til at påvirke de enkelte 

medarbejdere. Det kan 

f.eks. være leverancer, der 

svigter, forkert placering af 

varer eller fejl i tegninger. 

Også tidsmæssigt, vil vi 

brede hele byggeprocessen 

ud og ikke blot fokusere på, 

hvad der sker lige nu, men i 

stedet tage afsæt i, hvad der 

er gået forud. Gennem den 

metode kan man anlægge et 

mere overordnet processyn 

og få forståelse for, hvordan 

ting ændrer sig i forhold til 

ændringer andre steder i 

processen. 

Analyserne vil også være 

med til at give et mere nuanceret 

billede af, hvilke roller 

byggeriets parter spiller i 

dag og kunne spille i fremtiden. 

Der er en tendens til at 

have meget fastlåste fore- 

stillinger om parternes roller, 

men det er ikke givet, at 

de er rigtige. Arkitekternes 

og rådgivernes roller har undergået 

store forandringer. 

Spørgsmålet er, om systemet 

har vænnet sig til dem 

– og om de øvrige parter i 

samarbejdet har indrettet 

deres ydelser efter de nye 

roller. 

I øvrigt mener jeg, at rollerne 

aldrig er givne, men at 

de hele tiden kan gøres til 

genstand for ledelse – og 

dermed være med til at sikre 

en optimal byggeproces i 

det konkrete tilfælde. 

Ved at få en klare forståelse 

af rollernes dynamik vil man 

også kunne kommunikere 

mere præcist end i dag, 

hvor man har en tendens til 

at give nogle fastlåste beskrivelser 

af byggeriets parter. 

Tabe de rigtige sager 

Det første projekt, som forskerne 

har taget fat på, drejer 

sig om at få kortlagt, 

hvordan en arkitekt udarbejder 

et konkurrenceprojekt. 

Hensigten er at undersøge, 

hvordan et arkitektfirma 

kan udvikle en strategi 

for sin konkurrencedeltagelse, 

så man øger chancerne 

for at vinde. Men, og det er 

lige så vigtigt, de kan også 

udvikle en strategi for at 

tabe de rigtige sager på en 

rigtig måde, påpeger Kristian 

Kreiner. 

Et af de kommende byggeprojekter, 

som skal analyse- 


es, bliver formentlig det 

spektakulære Turning Torso 

i Malmø. 

Her skal man bl.a. analysere, 

hvordan ambitionerne 

om at bygge et så anderledes 

hus opstår, ligesom 

man vil se på, hvordan sådanne 

ambitioner betinger 

den efterfølgende byggeproces. 

Ud fra analyserne kan 

vi nå frem til bud på, hvordan 

mulighederne for at 

lede og påvirke processen 

kan ske så tidligt som muligt. 

De kommende projekter 

skal bl.a. undersøge, hvem 

der udvikler ideer til nye 

byggerier, hvordan byggeprocesserne 

tilrettelægges, 

og hvordan et projekt udvikles 

gennem hele byggeprocessen. 

Prissætning 

I dag tages meget for næsten 

naturgivent og opfattes 

derfor som umuligt at påvirke 

gennem ledelse. Men sådan 

forholder det sig sjældent 

i virkeligheden. Der er 

meget, som kunne gøres ledelsesbart 

– og centret ser 

det som sin opgave at gøre 

mange nye processer til 

genstand for ledelse. Man 

behøver blot at tænke på 

Professor 

Kristian 

Kreiner, 

Center for 

Ledelse i 

Byggeriet på 

Copenhagen 

Business 

School: - 

Mange gange 

lægger 

man et budget 

på f.eks. 

fem mill. 

kroner, som 

herefter bliver 

en absolut 

målestok 

for byggeriets 

succes 

og effektivitet. 

Men der 

er relativ lidt 

forståelse 

for de processer, 

som 

skaber tallene 

i budgettet. 

byggeriets økonomiske styring 

for at finde mange nye 

processer. Mange gange 

lægger man et budget på 

f.eks. fem mill. kroner, som 

herefter bliver en absolut 

målestok for byggeriets succes 

og effektivitet. Men der 

er relativ lidt forståelse for 

de processer, som skaber 

tallene i budgettet. Det er 

langt mere komplekst end 

blot en objektiv omkostningskalkulation. 

Hvis man 

lukker øjnene for det, fratager 

man sig selv nogle ledelsesmuligheder.Budgetter 

er også en kommunikationsform, 

og derfor er forståelsen 

for indkodningen og 

afkodningen af budskaberne 

ofte afgørende for ens 

succes. Og det handler ikke 

altid om penge alene. Når 

det er det økonomisk mest 

fordelagtige tilbud, der udvælges, 

vil man ofte skulle 

give mål for andre typer af 

egenskaber, f.eks. evnen til 

at samarbejde. De processer, 

som indkoder sådanne 

egenskaber i et eller andet 

mål, er stort set ikke studeret, 

selv om de i stigende 

grad bliver afgørende for 

virksomheders succes og 

fiasko, lyder det fra Kristian 

Kreiner. 

■ 

HVAC 6 · 2005 11

12 

-dagen 

Glimt fra Danvak-dagen: 

Alsidig 

videnformidling 

i topklasse 

Danvak har besluttet én 

gang om året at afholde 

Danvak-dagen, hvor der er 

basis for at alle medlemmer 

og andre med interesse 

for indeklima, komfort 

og energi kan få information 

om aktuelle emner, der 

er oppe i tiden. 

I sin velkomst kunne Danvaks 

formand Jørn Simonsen 

konstatere, at dagens 

møde med 114 deltagere 

havde det største antal 

deltagere i mange år. 

Dynamik i mødet 

Danvak havde i år valgt et 

nyt koncept med tre parallelle 

sessioner, således at 

deltagerne havde mulighed 

for at vælge mellem i 

Af Jørgen Gullev 

alt 23 forskellige indlæg 

præsenteret af 30 foredragsholdere 

og 6 ordstyrere. 

- Vi ønsker dynamik i mødet, 

så vi må affinde os 

med at deltagerne vandrer 

mellem de enkelte sessioner 

i dagens løb. 

- Vi ønsker med Danvak at 

skabe et netværk for komfort, 

indeklima og energi 

og denne form kunne være 

et af midlerne, sagde Jørn 

Simonsen, før han gav ordet 

til professor P.Ole Fanger, 

der som den eneste i 

dagens program talte til 

samtlige mødedeltagere 

uden samtidigt paralllelmøde 

i andre sektioner. 

Forventet 

paradigmaskift 

vil revolutionere 

klimateknikken 

Professor P. Ole Fanger, DTU, kom med bud på, 

hvordan fremtidens indeklima vil udvikle sig. 

- Vi vil se paradigmaskift, 

hvor der fremtidigt efterspørges 

et bedre indeklima, 

fastslog professor P. Ole 

Fanger fra DTU, da han indledte 

Danvak-dagen med et 

foredrag under overskriften 

”Et forventet paradigmeskift, 

der vil revolutionere 

klimateknikken”. 

- Hvis man har en mødding, 

kan man ikke ventilere sig 

til et bedre rumklima. Man 

skal fjerne møddingen, fastslog 

P. Ole Fanger. 

Personlig ventilation kan 

forbedre kvaliteten af indeklimaet 

med en faktor 10. 

Paradigmaskift 

P. Ole fanger præsenterede 

nye resultater, der dokumenterer 

potentialet for 

øget produktivitet på kontorer, 

øget indlæring i skoler 

og øget sundhed i boliger 


ved forbedret kvalitet af indeluften. 

Ifølge P. Ole Fanger kan vi 

forvente et fremtidigt paradigmaskift 

overalt, hvor en 

meget højere indeluftkvalitet 

efterspørges og der er 

ikke kun tale om ét, men om 

hele tre paradigmaskift. 

Professor P.O.Fanger 

Efterfølgende citater og 

konstateringer er pluk, der 

er forsøgt gengivet fra alle 

de tankevækkende facts, 

Diagram over hvordan den gennemsnitlige taletid pr. opkald i et call-center 

nedsættes markant, når der arbejdes med både nyt filter og øget fritluftindtag. 

➤ 



13

som P. Ole Fanger præsenterede 

mødedeltagerne for i 

sit inspirerende causeri. 

- Vi sælger sundhed, komfort, 

bedre produktivitet på 

kontorer, bedre indlæring i 

skolerne og vi kigger først 

og fremmest på, hvad der er 

vore „kunders“ behov. 

- Er indeklimaet da så slemt 

i boliger, skoler og kontorer ? 

Boliger 

- For boligernes vedkommende 

udviser tilfælde af 

astma og allergi en fordobling 

inden for de seneste 20 

år. 

- Det skyldes bl.a., at man 

bygger med stadig større 

tæthed – det vil sige moderne 

boligbyggeri har 

mindre luftskifte end ældre 

boliger. 

- Endvidere anvendes der i 

stadig større grad plastmaterialer, 

hvorved der introduceres 

phthalater (udtales 

talater), der er på Miljøstyrelsens 

liste over uønskede 

stoffer. Men phthalater er 

på trods heraf den mest anvendte 

plastblødgører i verden. 

Skoler 

- I mange lande - herunder i 

USA - lider op mod 50 procent 

af skolebørnene af astma 

eller allergi som følge af 

dårligt indeklima. For Danmark 

er det tilsvarende tal 

ca.30 procent. 

14 

-dagen 

Diagram over hvordan den gennemsnitlige taletid pr. opkald i et call-center 

nedsættes markant, når filtret skiftes. 

Et kig ind i et filter, som trænger til udskiftning. 

- Vi har ca. 11.000 børn under 

seks år med markant 

forøget risiko for astma eller 

allergi på grund af for lavt 

luftskifte. Ved høj koncentration 

af phthalater er denne 

risiko tre gange større. 

- Ved en ændring af indeklimaet 

i skolelokaler foretaget 

i samarbejde med lærerne, 

men uden børnenes 

vidende, konstateres en 

forøget indlæring ved ændring 

af temperaturen og 

ved forbedring af ventilationen. 

- Ved at spare ventilation i 

skolernes klasseværelser 

nedsættes indlæringen katastrofalt. 

For det enkelte 

barn kan det betyde, at det 

taget over hele barnets skoletid 

svarer til, at barnet 

indlæringsmæssigt mister 

et helt skoleår. 

Kontorer 

- Ved seks uafhængige studier 

af personale i kontorer 

konstaterede vi en forbedret 

produktivitet ved en 

bedre luftkvalitet. 

- Dette er virkeligt et aktuelt 

problem bl.a. i Kina, hvor 50 

procent af alle verdens nye 

kontorhuse opføres i dag. I 

Kina færdiggøres et nyt kontorhus 

hver uge. 

- En undersøgelse gennemført 

i USA viser, at på 

trods af at alle gældende 

normer for kontorbyggerier 

er opfyldt, finder alle de, 

der arbejder i husene, at 

indeklimaet er utilfredsstillende. 

- Det er væsentligt at notere, 

at der ikke kun ventileres 

for at reducere uønskede bidrag 

til rumklimaet afgivet 

fra tilstedeværende personer, 

men i lige så høj grad 

for at fjerne de uønskede bidrag 

til rumklimaet afgivet 

af materialer. 

- Vore bestræbelser for at 

bedre indendørsklimaet skal 

være så effektive, at vi kan 

tilfredsstille selv de mest 

kritiske. Vi skal gå efter at 

kunne tilfredsstille „prinsessen 

på ærten“. 

- De omtalte seks uafhængige 

studier har bl.a. omfattet 

målinger i Sverige og i 

Singapore. Målingerne er 

gennemført ved ændret forureningsbelastninghenholdsvis 

med og uden ændret 

ventilation. Ved forøget 

ventilation registreres 

forøget produktivitet. 

Skitse af de typiske forureningskilder på et kontor. 

- Gamle pc’ere forurener betydeligt 

mere end nye. Forøget 

produktivitetsniveau 

konstateres bl.a. ved måling 

af personernes CO2-udskil- ➤ 



15

16 

-dagen 

lelse, som er mindre ved 

mindre aktivitet. 

- I call-centre har vi f.eks. - 

uden personalets vidende - 

forbedret henholdsvis forringet 

en dårlig luftkvalitet, og 

det er her bemærkelsesværdigt 

at notere, hvor stor en 

rolle ventilationsanlæggenes 

filtre spiller. 

- Uden udskiftning af urent 

filter opnås ingen forøget 

produktivitet ved forøget 

ventilation. En øget produktivitet 

opnås først, når den 

øgede ventilation sker samtidig 

med en udskiftning af 

et forurenet filter. 

Kildekontrol 

- Det præciseres, at det ikke 

er nok kun at ventilere. Det 

er lige så nødvendigt at 

mindske forureningskilderne, 

og det gælder også de 

udendørs forureningskilder. 

- Hvis man har en mødding, 

kan man ikke ventilere sig 

til et bedre rumklima. Man 

skal fjerne møddingen. 

- De værste forureningskilder 

er tæpper, pc, urene filtre 

og byggematerialer. 

- Man skal i videst muligt 

omfang undgå tæpper, og 

det bemærkes, at der er 

langt mindre forurening fra 

nye flade skærme. 

- Partikelfiltre i ventilationsanlæg 

er farlige, hvis de til- 

Luftforandring… 

…Wolf Klimateknik 

I mere end 40 år har Wolf 

været en af de ledende 

leverandører til det 

europæiske marked for 

indeklima og 

ventilationsanlæg – og med 

god grund. Vore kunders 

behov har altid første 

prioritet når det gælder 

udvikling af nye produkter. 

Vi lagerfører et stort udvalg af varmeventilatorer samt 

tilbehør, og kan derfor normalt levere fra dag til dag. 

Spørg hos din lokale VVS-grossist, eller kontakt vores 

salgsafdeling som sidder klar til at hjælpe dig med alt 

vedrørende varmeventilatorer, ventilationsanlæg m.m. 

Wolf Danmark ApS • Telefon: 70 27 22 04 

Fax: 70 27 22 05 • Internet: www.wolf-dk.dk 

FSkitse af hvordan man meget effektivt kan sikre et godt indeklima på kontorer. 

bageholdte partikler ikke 

fjernes. Med et snavset filter 

skal ventilationsluften passere 

en enorm overflade af 

forurenende partikler. 

- Ved en målrettet indsats 

kan forureningskilderne 

mindskes til 10 % af de eksisterende, 

og en effektiv kildekontrol 

kan forbedre klimaet 


Luftrensning 

- Med effektive kulfiltre og 

antibakterielle fotokatalytiske 

filtre i luftindtag, der 

fjerner bakterier og nedbryder 

vira ved en kraftig iltning, 

kan indeklimaet forbedres 

med en faktor fem. 

- I praksis kommer mindre 

end en procent af den indtagne 

ventilationsluft personen 

til gode - de 99 procent 

er tabt - og den ene procent, 

som personen modtager, er 

allerede forurenet af materialerne 

i det ventilerede rum. 

Personlig ventilation 

- En løsning på det netop 

omtalte problem kan være 

personlig ventilation, hvor 

luft tilføres direkte til indåndingszonen. 

Med personlig ventilation, 

hvor man personlig kan ændre 

temperatur og luftstrøm, 

kan der opnås op til 100 procent 

frisk indåndingsluft 

ved en passende lav temperatur 

på 18-20 grader C. 

Ventilationssystemet kan 

skabe et lokalt termisk individuelt 

mikroklima omkring 

personen. 

- Personlig ventilation kan 

forbedre indeklimaets kvalitet 


Nedsat temperatur 

- Ved nedsættelse af temperaturen 

fra 23-24 grader C til 

20-21 grader C opleves luftkvaliteten 

forbedret med en 

faktor to. 

- Luftkvaliteten skal være 

„kold og tør som champagne“. 

- Et tilfredsstillende indeklima 

betyder forøget produktivitet, 

øget indlæring, ingen 

negative sundhedseffekter 

og sparet energi. 

�� 

�� 

Selv den mest følsomme 

skal finde indeklimaet acceptabelt 

�� 

Indendørsluft skal opleves 

frisk, behagelig og 

stimulerende - som i naturen 

�� 

Indendørsluft skal være 

endnu bedre end i naturen 

- som paradiset (out 

of this world). 

Som afslutning konstaterede 

P. Ole Fanger, at der 

skønsmæssigt dør 5.000 

mennesker om dagen i ulande 

som følge af dårlig 

luft. 

■ 



17

18 

-dagen 

Sammenhængen mellem 

allergi og indeklima 

Om foråret har birkepollenallergikere 

deres årlig tilbagevendende 

periode med 

nys og snue. Anderledes er 

det for de stakler, der er generet 

af indendørs forekommende 

allergi-gener eller 

andre indeklimarelaterede 

gener, de må døje hele året, 

påpegede læge Claus R. 

Johnsen fra Roskilde Amts 

Sygehus. 

Claus Johnsen talte på Danvak-dagen 

og indledte med 

at præsentere deltagerne for 

en spørgeskemaundersøgelse. 

Mødedeltagerne blev 

bedt om at besvare et antal 

spørgsmål med relation til 

allergi, eksem og indeklima, 

og derefter gik han hurtigt 

over til de korrekte svar på 

spørgsmålene. 

Allergi 

Allergi er en overfølsomhedsreaktion 

startet af immunologiske 

mekanismer, 

og hyppigheden af de inhalationsbetingede 

allergiske 

lidelser er steget markant 

over de sidste 40 år. 

Astma er steget fra 2 til 10 

procent og allergisk snue fra 

Læge Claus R. Johnsen fra Roskilde Amts Sygehus fortalte om 

de nyeste resultater inden for allergiforskningen. 

5 til 20 procent. Derimod er 

der ingen stigning i fødevareallergier. 

Eksem 

Hyppigheden af eksem er 

også steget over de sidste 

40 år. Hos børn er Atopisk 

Eksem/Dermatit Syndrom 

(AEDS) steget med 20 procent 

og op mod 20 procent 


Læge Claus Johnsen pegede på en række af de 

mest almindelige faktorer i indeklimaet, som kan 

udløse allergi. 

af disse vil udvikle 

astma og halvdelen 

vil stadig have 

eksem i voksenalderen. 

Op mod 25 procent 

af alle kvinder 

er allergiske 

overfor nikkel og 

der er et øget antal 

kontakteksem 

mod parfumestoffer 

og kemikalier. 

Husstøvmider 

Det hyppigste allergen 

indendøre, 

der fremkalder 

sensibilisering, er 

husstøvmider. 

Ved priktest med 

mider reagerer 20- 

25 procent mens 

de tilsvarende tal 

for dyrehår - kat, 

hund og hest - er 15-20 procent 

og 3,8 procent reagerer 

på skimmelsvampe. 

Midetætte madrasovertræk 

kan reducere synptomerne 

ved husstøvmide-allergi, 

men det stopper ikke sensibiliseringen. 

Tobak 

Tobak er ikke allergen, men 

Skimmelsvampe 

Effektiv og kemikaliefri afrensning af skimmelsvampeangreb 

med patenteret tørdamp-metode 

micro clean ® -metoden 

Yderligere information: www.microclean.dk 

er den største partikulære 

forureningskilde inden døre 

samt den største dræber og 

den største sygdomsfremkalder. 

Tobak er årsag til den stigende 

forekomst af Kronisk 

Obstruktiv Lungelidelse 

(KOL), således at hjerte-/ 

karsygdomme overhales. 

Tobak og dieselpartikler virker 

som hjælpestoffer til 

sensibilisering, og begge er 

kilder til hyperreaktive 

symptomer. 

Afslutningsvis konstateredes, 

at den ideelle kunstige 

næse til en samlet analyse 

af indeklimapåvirkninger, 

som i givet fald kunne sikre 

Fangers paradigmaskift, 

endnu ikke findes. 

Claus Johnsen forventede 

ikke, at den nogensinde ville 

komme. Til gengæld kunne 

han fortælle, at der findes 

propper til næsen med filtre 

for analyse af bl.a. allergener 

udviklet af dr. Euan Tovey, 

Univercity of Sydney. 

Kontakt os for en uforpligtende gennemgang af micro clean ® - 

metoden og det tilhørende kvalitetssikringssystem. 

Micro Clean A/S Staktoften 20 2950 Vedbæk 

Telefon: 4566 0399 Fax: 4566 4922 e-mail: microclean@microclean.dk 

■ 



19

20 

-dagen 

Indeklimarenovering 

- hvad vælger folk, med et begrænset budget? 

Geo Clausen fra DTU, nævnte, at når 

folk selv får lov til at vælge forbedringer 

i deres indeklima, stiger deres 

tilfredshed. 

- Det koster i mange tilfælde 

penge at forbedre indeklimaet. 

Hvad gør man, hvis 

der er flere parametre i indeklimaet, 

der halter? Hvilke 

parametre skal først forbedres, 

når man har et begrænset 

budget? 

Sådan spurgte Geo Clausen 

fra DTU lidt retorisk, da han 

indledte sit indlæg på Danvak-dagen. 

I Geo Clausens indlæg præsenterede 

han helt nye data 

om, hvilke parametre folk 

vælger, når de udstyres med 

en prisliste og et begrænset 

budget og så selv må vælge 

de ønskede forbedringer. 

Fire test-grupper 

99 yngre personer - 67 

mandlige og 32 kvindelige - 

blev vilkårligt opdelt i 4 

grupper. 

Gruppe 1 udførte simuleret 

kontorarbejde i to timer un- 

Kvaliteten af indeklimaet kan ikke kun måles, den personlige oplevelse spiller 

mindst lige så stor rolle, påpegede Geo Clausen fra DTU 

der dårlige indeklimaforhold 

med lysrørsbelysning i loftet, 

simuleret trafikstøj (55 

dB), rumlufttemperatur på 

27 grader C, ventilationsluft 

forurenet med emmission 

fra linoleum, simuleret støj 

svarende til kontorlandskab 

og ingen vinduer. 

Den årlige omkostning i forbindelse 

med en forbedring 

af hver af de seks parametre 

var vurderet og udtrykt som 

en procentdel af den totale 

sum. 

Ændringerne kunne være 

forbedret belysning, knapt 

hørbar trafikstøj, temperatur 

på 22 grader C, ren ventilationsluft, 

ingen støj fra kollegaer 

og vinduesudsigt. 

Choise og no-choise 

Det nye i undersøgelsen er, 

at den giver et billede af, 

hvorledes folk agerer, når de 

ved ændring af én parameter, 

f.eks. åbning af vindue 

for at nedsætte temperaturen, 

samtidig påvirker en 

anden parameter nemlig 

øger trafikstøjen. 

Personerne i gruppe 2 

(„choise“ gruppen) var kortvarigt 

udsat for alle 12 parametre 

og kunne individuelt 

vælge de forbedringer de 

foretrak op til et 50 procent 

omkostningsbudget af, 

hvad det ville have kostet at 

forbedre alle 6 parametre. 

Personerne i gruppe 3 („nochoise“ 

gruppen) var tilfældigt 

parret med personerne 

i gruppe 2, dvs påtvunget 

det valg gruppe 2-personen 

havde foretaget. 

Gruppe 4 kunne forbedre 

alle parametre, dvs god belysning, 

45 dB trafikstøj, 22 

grader C, god luftkvalitet 

(50 l/s/person), cellekontorakustik 

og vinduer, med et 


Fig. 1. Diagram over hvordan fire brugergrupper vurderer et givent indeklima. 

100 procent omkostningsbudget. 

Gruppe 4 arbejdede som 

gruppe 1 under disse forhold 

i 2 timer. 

Resumé: 

* Gruppe 1: Dårlige indeklimaforhold 

(0 procent 

budget) 

* Gruppe 2: Delvis forbedrede 

forhold, eget valg 

(50 procent budget) 

* Gruppe 3: Delvis forbedrede 

forhold, påtvunget 

(50 procent budget) 

* Gruppe 4: Alle forhold 

forbedret (100 procent 

budget) 

Den relative „udgift“ ved 

forbedringer, dvs den enkelte 

parameters procentandel 

af totaludgiften til alle forbedringer, 

var for de enkelte 

Belysning .................................................. 4 procent 

Trafikstøj .................................................. 4 procent 

Lufttemperatur ....................................... 8 procent 

Luftkvalitet ............................................. 10 procent 

Kontorstøj .............................................. 37 procent 

Dagslys (vinduer) .................................... 37 procent 

Fig. 2.Diagram over hvordan fire brugergrupper samlet set vurderer et givent 

indeklima. 


➤


21

22 

-dagen 

Figur 3. Xxxxxxx xxx x xxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx x xxxxx xxxxxx 

xxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxx. 

parametre: 

Alle muligheder valgt 

Ved det givne begrænsede 

budget (50 procent af den 

totale udgift til at forbedre 

alle seks parametre) og under 

hensyntagen til prisen 

for hver enkelt forbedring, 

betød det, at det var muligt 

at vælge ni kombinationer 

af forbedringer. 

Samtlige ni mulige kombinationer 

blev faktisk valgt af 

én eller flere af de 24 personer 

som havde mulighed for 

at vælge forbedringer. 

Dette indikerede en total 

mangel på concensus for, 

hvilke forbedringer, der individuelt 

foretrækkes. 

De opgaver personerne blev 

stillet overfor var korrekturlæsning, 

additionsopgaver, 

akustisk korrektur, dvs de 

skulle påvise fejl mellem en 

skreven tekst og en næsten 

identisk tekst, som blev 

gengivet via en indspillet 

stemme. 

Foretrukne forbedringer 

De enkelte personers foretrukne 

forbedringer var føl- 

gende: 

1, og i fig. 2 er vist gruppernes 

utilfredshed med det 

generelle indendørsmiljø efter 

70 minutters forløb. 

Fig. 3 viser de procentuelt 

forbedrede præstationer i 

grupperne to, tre og fire. 

Det fremgår tydeligt at 

gruppe to, som selv har 

valgt deres forbedringer, ligger 

betydeligt over gruppe 

tre, som ikke selv kunne 

vælge, men måtte affinde 

sig med, hvad gruppe to allerede 

havde valgt. 

Lad folk selv vælge 

Resultatet af eksperimentet 

peger på tre interessante 

forhold: 

* Der var ikke enighed blandt 

testpersonerne om, hvilke 

miljøparametre det var væsentligst 

at forbedre. 

* Selvopfattelsen af såvel 

præstation som tilfredshed 

steg med budgetniveauet. 

* Muligheden for selv at 

vælge hvilke parametre, 

der skulle forbedres inden 

for et givet budget, havde 

en positiv effekt på tilfredsheden 

med det generelle 

indendørsklima. 

Bedre belysning ...................................... 42 procent 

Lav trafikstøj ........................................... 66 procent 

Køligere .................................................. 75 procent 

Bedre luftkvalitet..................................... 33 procent 

Roligt kontor ........................................... 58 procent 

Dagslys (vinduer) ..................................... 24 procent 

Den procentuelle utilfredshed 

med luftkvalitet, støj, 

belysning og temperatur i 

de fire grupper er vist i fig. 

Geo Clausen konkluderede 

afslutningsvis, at med et 

begrænset budget skal man 

lade folk selv vælge, uanset 

hvad eksperterne har en 

mening om, hvad der er 

bedst for folk. 

Uddeling af 

professor P. Ole Fangers 

Forskningslegat 

Som afslutning på Danvak 

Dagen uddeltes professor 

P.Ole Fangers Forskningslegat 

for 2005 på 25.000 kr. 

v/Danvaks formand Jørn 

Simonsen til civilingeniør 

Peter Strøm-Tejsen, der 

blev civilingeniør i 2003 og 

fortsatte med et ph.d. stu- 

dium ved DTU’s Center for 

Indeklima og Energi. 

I sit tale karakteriserede 

Jørn Simonsen legatmodtageren 

som en usædvanlig 

energisk og innovativ 

ingeniør. 

Under sit eksamensprojekt 

tog han fuldt ansvar for 

bygningen af en realistisk 

simulering af en sektion af 

en flykabine, hvor han 

gennemmålte indeklima 

og luftkonditionerengssystem. 

Kabinen har fungeret særdeles 

godt, og det har 

medført, at en af verdens 

store flyfabrikanter har fornyet 

kontrakten med Centret 

flere gange i forbindelse 

med eksternt finansierede 

projekter. 

Peter Strøm-Tejsen har siden 

udført yderligere 

forskning i forbindelse 

Billedtekst Xxxxxxx xxx x xxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx x xxxxx 

xxxxxx xxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx xxx x 

xxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx x xxxxx xxxxxx xxxx xxxxxxxxxx 

xxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxx. 

med sit ph.d. studium i et 

omfang, der langt overstiger, 

hvad man normalt forventer 

af en ph.d. studerende. 

Han har vist et kompetenceniveau, 

der vil sætte 

ham i stand til at udføre 

uafhængig forskning på et 

internationalt niveau. 

Peter Strøm-Tejsen er en 

usædvanlig kompetent 

ph.d. student og er en særdeles 

lovende forsker og 

ingeniør sluttede Jørn Simonsen. 

■ 



23

Genvej 

til eksport 

”Go Global” er regeringens 

nøgleord og hjælp til erhvervslivet 

i deres bestræbelser 

for at kunne håndtere 

globaliseringen mere offensivt. 

Initiativet har helt konkret 

udmøntet sig i et samarbejde 

mellem fire organisationer 

– Danmarks Eksportråd, 

Eksport Kredit Fonden, 

Danida og Industrialiseringsfonden 

for Udviklingslandene/Inveseringsfonden 

for Østlandene – om at give 

erhvervslivet bedre hjælp til 

globaliseringen. 

Desuden har Danmarks Eksportråd 

her i Danmark styrket 

eksportindsatsen inden 

for bl.a. byggeri og energi/ 

miljø ved at ansætte to erfarne 

eksportrådgivere med 

erfaring fra det private erhvervsliv. 

Det drejer sig om Vagn Pedersen, 

energi og miljø, som 

kommer fra et tilsvarende 

job i de danske repræsentationer 

i Tyskland og om Robert 

Pajor, som netop er 

kommet til Danmark fra et 

tilsvarende job i Polen. 

Slut med portal 

for byggevarepriser 

Den meget omdiskuterede 

portal for byggevarepriser 

– 

www.byggevarepriser.dk 

- er lukket. 

Det var en portal, som Erhvervs- 

og Boligstyrelsen 

etablerede for mindre 

end et år siden for at skabe 

større gennemskuelighed 

i byggevarepriserne. 

Den blevet etableret under 

stor debat – og kritik 

– og uden opbakning fra 

branchens største aktører. 

Portalen blev især kritiseret 

for kun at fokusere 

på priser. 

24 

Danfoss Universe 

- Danfoss bag ny oplevelsespark, som kan skærpe 

interessen for kemi og fysik 

Danfoss Universe er Danmarks 

nye science- og oplevelsespark. 

Parken byder på 

150 aktiviteter, hvoraf de 90 

procent er enestående i verden. 

Parken er opdelt i syv områder: 

Blå kube, Waterworks, 

Thermolab, Moving Parts, 

Fluid Power, Explorama og 

Danfoss Museum. 

I Blå kube, der var Islands 

pavillon ved verdensudstillingen 

EXPO 2000 i Hannover, 

kommer de besøgende i 

direkte kontakt med naturkræfterne. 

Den lysende blå 

kube, hvor vandet risler 

smukt ned af ydervæggene, 

er vartegn og midtpunkt for 

Danfoss Universe. 

I hver af kubens tre etager 

møder man forskellige naturkræfter 

og oplever både deres 

truende karakter og fantastiske 

skønhed. 

Udendørsaktiviteten Water- 

Works omfatter en række aktiviteter, 

der formidler emnet 

vand og vandteknik på en 

anskuelig og letfattelig 

måde. Aktiviteterne er samlet 

langs en gangbro, der 

slynger sig omkring en 

vanddam. 

Her er: 

- forskellige slags pumper 

- små og store vandhjul 

- sluser 

- vandkanoner 

- vandmusik 

- „vandpolo“, hvor blæksprutter 

og søslanger skydes 

mod modstanderens 

mål ved hjælp af vandstråler. 

- Spin-Up-slyngepumpen: 

en vandfyldt sæk hænger 

ned fra et stillads. Via 

tandhjul kan sækken bringes 

op i omdrejninger, så 

vandet presses ud til siderne 

og skvulper op over 

kanten. Det er samme 

princip, der anvendes i 

Danfoss-kølekompressorer. 

I Thermolab - den største af 

de tre pavilloner - kan de besøgende 

få noget at vide om 

køle- og varmesystemer, og 

så kan de opleve nogle af fænomenerne 

med og på egen 

krop. Thermolab er delt op i: 

- Videnskabs- og teknikområdet 

- Thermolab Challenge Hot 

Spot 

- Thermolab Challenge 

Deep Freeze. 

I videnskabs- og teknikområdet 

formidler en række udstillinger 

og aktiviteter varme- 

og køleteknikkens 

grundlæggende principper - 

isolering og varmeledning, 

fordampningskøling og kondensationsvarme, 

hvordan 

køleskabet fungerer og meget 

mere. 

En speciel stol gør kropsvarmen 

synlig: lakken indehol- 

der varmefølsomme pigmenter, 

så farven skifter fra lilla 

til gul, når man sætter sig på 

stolen eller bare lægger hånden 

på den. 

Challenge Hot Spot og Challenge 

Deep Freeze er rum, 

hvor de besøgende kan opleve 

ekstreme temperaturer 

(+35° og 5°C). Legende let 

lærer man, hvordan køle- og 

varmeanlæg fungerer: to 

elektroniske væsner - Thermomax 

og Thermomette - 

skal holdes i live ved at de 

besøgende løser forskellige 

opgaver. Challenge Deep 

Freeze byder på den ultimative 

udfordring for vovehalse: 

en susende hurtig isrutschebane! 

Moving Parts pavillonen giver 

indblik i, hvad der ligger 

bag begreber som mekanisk 

bevægelse, elektromotor og 

acceleration. Her er der 

blandt andet: 

- et knastdrevet mekanisk 

teater 

- et slagtøj, der kan programmeres 

ved hjælp af en 

valse med små tapper 

- to slags kuglebaner 

- Big Wheel, en slags hamsterhjul 

til mennesker, som 

her ved at løbe sætter en 

kuglebane i gang 

- Swing Waves, en gynge 

på skinner, ved at gynge 

kører man fremad. 

Fluid Power pavillonen indvier 

de besøgende i hydraulikkens 

hemmeligheder. Ved 

at betjene de tre gravemaskiner 

uden for pavillonen får 

de besøgende en praktisk 

fornemmelse af, hvordan hydrauliske 

systemer virker og 

hvad de kan. Indenfor kan 

man så sætte sig ind i de 

bagvedliggende grundprincipper. 

Explorama er stedet, hvor de 

besøgende inviteres til leg 

omkring begreberne kreativitet 

og intelligens. 

Syv former for intelligens 

Explorama er delt op i syv 

intelligens-områder: 

- logisk/matematisk 

- lingvistisk 

- rumlig 

- kinæstetisk 

- musikalsk 


- interpersonel 

- intrapersonel. 

Inddelingen er taget fra Howard 

Gardners „Multiple Intelligences“-teori. 

Hvert område 

indeholder fire til fem 

aktiviteter, så de besøgende 

kan prøve sig frem til deres 

stærke intelligens-områder. 

Sammenlægning 

For at sikre fortsat ekspansion 

på de nordiske 

markeder er Moeller 

GmbHs danske og finske 

datterselskaber blevet 

sammenlagt med Gycom 

Nordic AB, der allerede 

har repræsentationer i 

Danmark og Finland. Moeller-selskaberne 

er nu 

konsolideret i henholdsvis 

Gycom Danmark A/S 

og Gycom Finland OY. 

For at sikre en fortsat 

ekspansion på markedet 

for elkomponenter samt 

industri- og bygningsautomation 

har det været 

et naturligt skridt at sammenlægge 

de to danske 

organisationer, der begge 

har en lang tradition i 

branchen. Med sammenlægningen 

skabes der 

væsentlige markedsmæssige 

synergier. 

Det nye selskab rådgiver 

om, afsætter og servicerer 

dansk industri med 

tekniske elkomponenter 

og systemløsninger. De 

primære forretningsområder 

er industri- og bygningsautomation 

og produktsortimentet 

spænder 

fra simple enkeltkomponenter, 

klemmer, stik og 

sikkerhedsudstyr til komplekse 

eltekniske systemløsninger. 

Gycom Danmark har hovedkontor 

i Køge og vil 

efter sammenlægningen 

beskæftige 18 ansatte. 

Gycom Nordic vil efter 

sammenlægningen have 

85 ansatte og generere 

en årsomsætning på ca. 

250 millioner dkr. 

Bæredygtige byer og 

bygninger 

Dansk Center for Byøkologi 

(DCB) samarbejder med 

Teknologisk Institut (TI) og 

Arkitektskolen Aarhus 

(AAA) om at danne et tværfagligt 

“Center for Bæredygtig 

By og Bygning” (BBBy), 

som efter planen skal slå dørene 

op d. 1. november 2005 

og forankres i Teknologisk 

Institut. En udviklingsgruppe 

bestående af medarbejdere 

fra DCB, AAA og TI arbejder 

i øjeblikket på at konkretisere 

indholdet i BBBy. 

Det nye center skal koncentrere 

indsatsen om: 

Forskning 

Rådgivning 

Netværk 

Formidling 

Bæredygtighed og tværfaglighed 

er nøgleord for det 

nye center. BBBy vil både 

lægge vægt på at sikre 

fremtidige generationers 

muligheder, og samtidigt 

optimere miljø og livskvalitet 

for nulevende generationer. 

Dansker vinder 

nordiske mesterskaber 

i VVS 

22-årige Henrik Hansen fra 

Kruså er blevet Nordisk Mester 

i VVS. 

Han vandt den flotte førsteplads 

efter tre dages konkurrence 

med andre nordiske 

deltagere. 

Konkurrencen, som blev 

holdt i den islandske hovedstad 

Reykjavik, stillede krav 

om, at deltagerne var både 

hurtige og bedst til bl.a. at 

svejse og installere. 

Det nordiske mesterskab i 

VVS sker i samarbejde med 

arbejdsgivere og faglige organisationer 

i Norden. Sigtet 

med konkurrencen er at 

højne status på arbejdsområdet 

og give flere unge lyst 

til at søge ind til VVS-faget. 

Vinderen af konkurrencen 

går videre til Verdensmesterskaberne 

i VVS, som 

holdes i Helsinki. 


Energiforsøg på Grønland 

kan også bruges i Danmark 

Selv om de klimatiske forhold 

på Grønland er langt 

mere ekstreme end i Danmark, 

så kan forsøg med at 

bygge lavenergihuse på 

Grønland godt vise sig at 

kunne gavne de danske muligheder 

for at udnytte vedvarende 

energi i større udstrækning 

og bygge lavenergihuse. 

På Grønland er man sårbar 

når det gælder sikkerhed i 

forsyningen, bl.a. fordi der 

findes mange afsides beliggende 

bygder og byer, hvor 

man ikke kan få bach up fra 

nabobyerne. I Grønland skal 

hver af de 18 byer og 59 bygder 

selv sørge for forsyningssikkerheden 

– og det kan 

være både svært og dyrt. 

I dag har 13 grønlandske 

byer fjernvarme. 

Desuden stammer omkring 

75 procent af energien fra 

olie – en afhængighed, som 

grønlænderne gerne vil slippe 

for. 

For, som det bliver påpeget 

fra politisk hold, i Grønland 

forsøger man at udvikle erhvervsaktiviteterne.Grønlænderne 

tror på, at det vil 

lykkes, men det kommer så 

til at betyde, at det grønlandske 

energiforbrug vil stige, 

så det er nødvendigt, at 

finde alternativer til olien. 

Grønland skal på samme 

måde som andre nationer 

nedbringe CO 2-udledningen, 

og det kan vi bl.a. gøre ved i 

højere grad at bruge vedvarende 

energi. 

En anden vægtig grund til, 

at grønlænderne gerne vil 

have adgang til billig energi 

er, at man mange steder 

26 

Artek – Byg-DTU og en række danske producenter 

med i forsøg med lavenergi på Grønland. 

Grønlands energichef Svend 

Ove Nielsen fra Nukissiorfiit: - 

Grønlænderne forsker på flere 

fronter i alternativ energiforsyning 

og også er med i en række 

spændende forsøg - bl.a. 

mulighederne for at få sollys i 

bygninger via optiske fibre og 

udnyttelse af vandenergi. 

mangler ferskvand. Grundvand 

findes kun få steder – 

derfor er man flere steder 

henvist til at bruge smeltede 

isbjerge. Når havvandet fryser 

udskilles saltet, så isbjergene 

er stort set ferskvand. 

andre steder bruger 

man overfladevand fra de 


ferskvandssøer, som findes 

mange steder. Den billigere 

energi skal bruges til at omdanne 

det salte havvand til 

ferskvand – en ganske energikrævende 

proces. 

En sidste grund til grønlændernes 

store interesse for 

vedvarende energi er, at 

mange byer og bygder står 

over for at skulle renovere 

eksisterende energiforsyning 

eller bygge nyt. Der er 

tale om meget store investeringer, 

som man gerne vil 

gribe rigtigt an – og hvis det 

er muligt også koble sammen 

med vedvarende energi. 

Hvis forsøg med vandenergi 

lykkes, kunne det også åbne 

for muligheder for at få en 

billig adgang til brint, som 

mange peger på kan blive 

fremtidens energiform, selv 

om der stadig skal løses problemer 

med transport og lagring 

af brint. 

Allerede nu har Grønland 

meget fokus på mulighederne 

i brint og er også med i 

internationale forsøg med 

deltagelse af nordiske lande 

samt lande fra EU og eksperter 

i USA. 

Store renoveringsopgaver 

Grønlands energichef Svend 

Ove Nielsen fra Nukissiorfiit 

supplerede med at fortælle, 

at Grønland står over for at 

skulle renovere mange af elværkerne 

langs kysten, så 

derfor er det meget aktuelt 

at drøfte alternativer til den 

traditionelle energiforsyning. 

- Grønland har flere end 70 

separate værker – bl.a. et 

vandkraftanlæg i Buksefjorden 

samt et nyt vandkraftanlæg 

i Tasiilag, som kan levere 

el til hele byen. 

Selv om der er mange gode 

alternativer inden for den 

vedvarende energi, så er 

oliepriserne i øjeblikket for 

lave til rigtig at skubbe på 

➤ 



27

den udvikling, erkendte 

Svend Ove Nielsen. 

Han oplyste, at grønlænderne 

ikke betaler skatter på olien, 

så en liter benzin f.eks. 

kun koster 2,68 kr. i dag. 

Men selvfølgelig skal grønlænderne 

blive mere opmærksomme 

på CO 2-udledningen 

og være med til at 

bruge mere vedvarende 

energi for derved at skåne 

miljøet. 

Han understregede, at grønlænderne 

på flere fronter forsker 

i alternativ energiforsyning 

og også er med i en 

række spændende forsøg. 

Han nævnte bl.a. mulighederne 

for at få sollys i bygninger 

via optiske fibre eller 

satse på ”lys på dåse”, hvor 

lyset styres af sensorer, så 

man sikres et optimalt lys 

dagen igennem. På Grønland 

arbejdes der også med 

at få udnyttet restvarmen fra 

el- og varmecentraler, som 

problemet i dag er de meget 

store varmetab i varmesystemerne. 

Solenergi 

Solfangere er et godt bud på 

stabil energi – specielt i 

Grønland, som i sommerhalvåret 

har meget sol, og 

om vinteren kan bruge den 

ekstra effekt, som kommer 

fra solens reflekser fra sneen. 

I områder, hvor det blæser 

meget, kan det være ekstra 

nyttigt at anvende solfangere, 

fordi sneen så hurtigt 

blæser af og dermed ikke 

skygger for solfangeranlægget. 

Når man skal vælge solfanger, 

er det afgørende, at man 

nøje analyserer sine behov 

og de vilkår, som solfangeren 

skal fungere under, påpeger 

associeret professor 

Louise Jivan Shah fra Byg- 

DTU. 

Nogle af de vigtigste parametre 

er solfangernes hældning, 

afstanden de placeres 

fra hinanden og mulighederne 

for at opfange solenergi i 

størst mulig omfang i løbet 

af døgnet. Jo tættere anlæggene 

placeres des større risiko 

er der for, at de kaster 

28 

Skitse over hvordan modstrømsvarmeveksleren i lavenergihuset på Grønland fungerer. 

skygger på et af de andre 

anlæg, nævner Louise Jivan 

Shah. 

Desuden er det vigtigt, at 

man foretager beregninger 

for den optimale afstand 

mellem de enkelte rør for at 

finde frem til den optimale 

afstand i forhold til den aktuelle 

placering. 

Målinger viser, tilføjer hun, 

at allerede i dag er solenergi 

en meget effektiv måde at 

skaffe sig energi på – og solenergien 

er da også meget 

dominerende. 

- Men den vil vinde endnu 

mere indpas, spår hun. 

Den har, som hun udtrykker 

det, en skinnende fremtid for 

sig, fordi den kan fungere 

under selv meget ekstreme 

forhold. 

Vindenergi 

Når det gælder vindenergi er 

det nødvendigt med meget 

grundige analyser af et område, 

inden man beslutter 

sig for at opstille vindmøller, 

påpegede associerede professor 

Martin Hansen fra 

DTU. 

Desuden skal man også gøre 

sig klart, hvor meget energi, 

man har brug for, for man 

skal huske på, at vindmøller 

typisk producerer 1 – 5 MW. 

Når det drejer sig om mindre 

byer og bygder på Grønland, 

hvor der i flere tilfælde blot 

er 120 indbyggere, så er det 

alt for store mængder, fordi 

man ikke har mulighed for at 

lagre energien eller sælge 

den til nabobyer. På Grønland 

er alle byer og bygder 

energimæssigt selvstændige 

enheder. 

Men kunne man bruge vindenergien 

til at omdanne saltvand 

til ferskvand, ville der 

åbne sig store perspektiver. 

Der er tale om en meget 

energikrævende proces, som 

er dyr, hvis man anvender 

konventionel energi. 

En anden mulighed kunne 

være, foreslog Martin Hansen, 

at man i bruger vindenergien 

til at drive frysehuse. 

Her er tale om en drift, 

som ikke er så sårbar, hvis 

strømmen falder i en kortere 

periode. 

Et mindre område kunne 

være at sikre frostfrie vandog 

afløbsledninger i arktiske 

egne. På grund af permafrosten 

ligger den type ledninger 

oven på jorden. For at 

forhindre vand og spildevand 

i af fryse, er alle ledninger 

forsynet med strømførende 

ledninger, som kan 

varme rørene op. Det strøforbrug 

kunne også hentes var 

vindenergien, da der godt 

kan accepteres enkelte 

strømsvigt. 

Energimålere 

En ting er at finde alternative 

og vedvarende energiformer. 

Det kan være en god 

vej at gå – men det skal suppleres 

med energibesparelser, 

lyder vurderingen fra 

konsulent Heinrich Nielsen 

fra Brunata, som har stået for 

leverancerne til det grønlandske 

lavenergihus. 

På Grønland har man ikke 

mange erfaringer med effekten 

af individuel energimåling. 

Langt de fleste steder 

sker der en kollektiv afregning. 

- Da man indførte individuel 

energimåling i Danmark, op- 

levede vi, at der skete reduktioner 

på mellem 20 og 35 

procent i energiforbruget, 

siger Heinrich Nielsen. De 

store procentvis besparelser 

kunne bl.a. registres i Terrasseparken 

i Næstved og i 

Vapnagaard ved Helsingør. 

- Og, pointerer Heinrich 

Nielsen, det markante fald i 

energiforbruget har holdt sig 

og er ikke kun udtryk for en 

kortvarig opmærksomhed. 

Brunata har netop gennemført 

nogle testmålinger i to 

sammenlignelige bebyggelser 

med hver 33 lejemål. 

Målt pr. kvadratmeter er der 

registreret store besparelser 

i forbruget i de lejligheder, 

hvor der er blevet sat energimålere 

på. I gennemsnit har 

der været besparelser på det 

varme vand på ca. 35 procent 

og knapt 30 procent besparelser 

på det kolde vand. 

Men besparelserne svinger 

meget, og sammenligner 

man den mest sparsommelige 

lejer med den mest øsle, 

så er der op til 204 procent i 

forskel. Så alene på den baggrund 

er det urimeligt, at 

alle skal betale ud fra en fælles 

afregning. 

Heinrich Nielsen oplyste, at 

man endnu ikke er begyndt 

at sende regninger ud efter 

det nye afregningssystem, 

så han kender ikke reaktionerne 

på målingerne. Han 

tilføjede, at man overveje er 

give brugerne et password, 

så de selv kan gå ind og følge 

deres forbrug og sammenligne 

det med det generelle 

forbrug i ejendommen. 

Det kunne være en af måderne 

at skærpe beboernes opmærksomhed 

på deres forbrug 

– og dermed også sikre, 

at de ændrer deres vaner. 

■ 



29

30 

Grønland i front 

med energioptimering 

Olieprisernes himmelflugt, 

den tiltagende snak om 

CO 2-udledninger og bæredygtig 

energiforsyning retter 

for alvor fokus mod vedvarende 

energiformer som 

sol, vand og vind. 

Også de kommende bygningsreglementer 

i både 

Danmark og Grønland lægger 

op til øget fokus på bygningernes 

energiforbrug. 

Derfor har der også været 

stor interesse for det første 

arktiske lavenergihus, som 

netop er blevet indviet i 

Grønland. 

Indvielsen skete i dage med 

både blæst og snevejr, så 

det var gode muligheder for 

selv at se og mærke resultaterne 

af den effektive isolering 

i både vægge og vinduer, 

ligesom man kunne registrere 

effekten af solfangerne. 

Lavenergihuset, som er 

bygget på Polarcirklen – i 

den vestgrønlandske by Sisimiut 

-, har fået installeret 

en bred vifte af højteknologisk 

styring af lavenergiprodukter 

og en ekstrem effektiv 

isolering af bygningen. 

Projektet er blevet gennemført 

på initiativ fra Artek – 

Byg-DTU og med økonomisk 

støtte fra Villum Kann 

Rasmussen Fonden/Velux- 

Fonden og produkter og installationer 

er blevet udviklet 

i et tæt samarbejde med 

flere af producenterne, bl.a. 

Exhausto, som har leveret 

ventilationsanlæg med 

modstrømsvarmeveksler. 

I projekteringen af huset har 

der været tre fokusområder: 

I forbindelse med indvielsen af et lavenergihus på Grønland 

blev fremtidens energiforsyning drøftet på internationalt symposium 

I den ene halvdel 

af lavenergihuset 

er der en udstilling 

om huset 

– her ses en 

planche, som 

fortæller om 

fugtmålingerne i 

huset. 

- Energioptimering med 

målepunkter 

- Demonstrationseffekt bl.a. 

ved formidling af erfaringsopsamling 

- Bygningsfundering på 

fjeld. 

Store forventninger 

Fra grønlandsk side lægges 

der ikke skjul på, at man forventer 

sig meget af projekt 

lavenergihus. Et hus, som 

kan komme til at fungere 

som et videncenter for arktisk 

byggeri og også være 

inspirationskilde for fremtidigt 

byggeri i arktiske egne. 


Den øgede fokus på energiforbrug 

i boliger er en stor 

sideeffekt ved huset, og vil 

formentlig være med til at 

nedsætte energiforbruget i 

mange mere traditionelle 

boliger, lyder vurderingen 

fra flere sider. 

Lavenergihuset skal fungere 

dels som bolig for en helt almindelig 

grønlandsk familie 

og dels som forsøgs- og demonstrationshus. 

Huset er udformet som et 

meget kompakt to-familie 

hus på 200 kvadratmeter. 

Lavenergihuset i 

Sisimiut blev indviet 

i hyldende snestorm, 

men indendørs kunne 

alle holde varmen. 

Men i modsætning til traditionelle 

grønlandske huse 

har dette hus nærmest panoramavinduer 

ud mod byens 

smukkeste udsigt. Et 

knejsende fjeld, som nok er 

indbegrebet af grønlandsk 

natur. Kællingehætten. 

Klimaskærm 

De store vinduer har kunnet 

lade sig gøre, fordi man har 

anvendt lavenergivinduer, 

hvor både rammer og ruder 

har en lav U-værdi. Desuden 

er der anvendt særlige trelags 

ruder, og efterfølgende 

har en termofotografering 

vist, at der ikke er en nævneværdig 

kuldebro. 

Også hele klimaskærmen er 

isoleret ekstra. Der er 300 

mm isolering i vægge og 

350 mm under gulv og på 

loft. 

Hele vægkonstruktionen er 

foretaget, så kuldebroer 

undgås – bl.a. er de bæren- 


de trækonstruktioner forskudt 

i forhold til hinanden, 

så der ikke kan ske en overførsel 

af kulde. 

Hele huset er forsynet med 

gulvvarme – en nyskabelse 

på Grønland, hvor det ellers 

Et kig ind på loftet 

af lavenergihuset, 

hvor Exhaustos 

modstrømsvarmeveksler 

er opstillet. 

ikke er tilladt. Mange grønlændere 

vil gerne have gulvvarme, 

fordi det giver øget 

komfort, så det er på dispensation 

blevet installeret i 

huset. Kun et enkelt sted 

suppleres det med opvarmning 

fra en radiator. Det er 

alene fordi, man derved kan 

gøre brug af overskudsvarme 

fra husets solfangeranlæg. 

Solfangeranlæg 

Hovedparten af varmen fra 

det fem kvadratmeter store 

solfangeranlæg går til opvarmning 

af brugsvandet. 

I forbindelse med etablering 

af solfangere på grønland 

har associeret professor 

Louise Jivan Shah fra Byg. 

DTU gennemført en kortlægning 

af mulighederne for 

solvarme på Grønland. 

Målinger har vist, at selv om 

der er meget mørkt på 

Grønland i vintermånederne, 

så indhentes solunderskuddet 

i sommerhalvåret, 

hvor der er midnatssol. Desuden 

spiller reflekser fra 

sneen en stor rolle i vintermånederne, 

så samlet set 

kan der udnyttes mere solenergi 

på Grønland end 

f.eks. i Danmark og i Sydeuropa. 

- Men, betonede Louise Jivan 

Shah i forbindelse med 

indvielsen, skal man have 

den maksimale effekt af solenergi 

på Grønland, er det 

afgørende, at man opstiller 

solfangerne optimalt og 

også vælger anlæg, som kan 

udnytte reflekserne fra sneen. 

En optimal opstilling indebærer 

bl.a., at solfangerne 

opstilles, så de også kan udnytte 

solen, når den i sommermånederne 

er oppe 

stort set 24 timer i døgnet. 

Ventilation med 

varmegenvinding 

Når det gælder ventilation, 

er den etableret som et balanceret 

system med højeffektiv 

varmegenvinding i en 

modstrømsvarmeveksler 

med en effektivitet på omkring 

80 procent. Varmeveksleren 

er specielt udviklet 

af BYG.DTU i samarbejde 

med Exhausto for at 

undgå isdannelser i anlægget, 

når temperaturerne falder 

i vintermånederne. Det 

kan i visse tilfælde være ned 

til under minus 30 grader. ➤ 


32 

Fakta om lavenergihus 

Lavenergihuset er 220 

kvadratmeter og opført i 

Sisimiut på Grønland. 

Huset rummer to lejligheder 

– den ene beboes, 

mens den anden er indrettet 

til udstilling og 

førsøgsområde. 

Huset har kostet 5 mill. 

kr. og er opført på initiativ 

af Artek. Byg. DTU 

og med økonomisk støtte 

fra Villum Kann Rasmussen 

Fonden/Velux 

Fonden. 

Projektet er udarbejdet 

af Erik Møllers Tegnstue 

AS. Detailprojektering 

er forestået af Tegnestuen 

Nuuk; Sarfa; IN- 

UPLAN og Rambøll 

Grønland. 

Grønlandske firmaer har 

opført huset. 

VVS Brøndum Grønland 

A/S har stået for VVSarbejderne, 

firmaet 

Elektrikerit for de elektriske 

installationer. 

Arctic Sanasut A/S har 

været hovedentreprenør. 

Elever og studerende fra 

Bygge- og Anlægsskolen 

i Sisimiut deltager i 

alle faser af byggeprojektet 

og de efterfølgende 

målinger. 

Intervent A/S 

Intervent A/S 

Sandager 4 • 2605 Brøndby 

Telefon 43 43 47 83 

Telefax 43 42 47 83 

www.intervent.dk 

Et kig ind i lavenergihusets 

teknikrum, 

hvor alle energimålere 

og styringer 

er placeret. 

En model af det 

højisolerede 

lavenergihus. 

Desuden har anlægget en 

eftervarmeflade så man er 

helt sikker på at der ikke 

indblæses med for lav temperatur. 

Dermed håber man 

at ventilationen vil blive benyttet 

selv om udetemperaturen 

bliver meget lav. Netop 

manglende ventilation 

på grund af trækproblemer 

er et stort problem i de eksisterende 

grønlandske byg- 

Installation af: 

Ventilationsanlæg 

Udsugningsanlæg 

Procesventilation 

Køle- og klimaanlæg 

Airconditionanlæg 

Køle- og frostrum 

VVS-anlæg 

Service på anlæg 

ninger og det vil det 

udviklede anlæg 

være en mulig løsning 

på. 

Energiforbrug 

Samlet set betyder 

det, at det forventes, 

at der bliver et energiforbrug 

på 80kWh 

pr. kvadratmeter og 

dermed ligger energiforbruget 

kun på 

det halve af det, som forventes 

at blive energirammen i 

det kommende grønlandske 

bygningsreglement, når der 

er installeret varmegenvinding. 

I boliger uden varmegenvinding 

forventes energirammen 

at komme til at 

ligge på 230 kWh pr. kvadratmeter. 

Energiforbruget forventes at 

blive dækket af solvarmeanlægget 

samt 1.500 l olie. Til 

sammenligning kan nævnes, 

at i danske huse af 

samme størrelse ligger olie- 

Det er nemt at konstatere 

solfangernes effektivitet. 

Styring af gulvvarme 

er helt nyt på Grønland 

– men nemt at regulere, 

erkender beboerne 

i lavenergihuset. 

forbruget på omkring 5.000 l 

olie om året. 

Mange måleresultater 

Hele projektet følges tæt i 

de kommende år. Alle energiforhold 

bliver målt via 30 

sensorer, som er skjult i 

væggene samt traditionelle 

energimålere fra Brunata. 

Energimålere og resultater 

fra sensorerne aflæses elektronisk. 

Det er målinger alle 

interesserede kan følge på 

huset hjemmeside – 

www.keepfokus.dk. 

■ 



33

Imponerende satsning 

i VVS-branchen 

VVS ’05 blev den største 

VVS-messe i Odense Congress 

Center nogensinde – 

en ekstra hal måtte sættes 

op for at få plads til de mange 

udstillere. En udvikling, 

som bl.a. hænger sammen 

med branchens beslutning 

om at stå bag en stor, fælles 

Der bliver tænkt 

kreativt inden for 

armaturfabrikanterne. 

Her viser Christina Duch 

og Niels Han fra 

HNC Group den nye 

COBRA-bruser, som 

bl.a. kan anvendes i 

svømmehaller. 

34 

VVS ’05 i Odense Congress Center fik massiv opbakning af både udstillere og messegæster. 

Flere end 7.500 gæster besøgte messen i løbet af de tre dage. 

Det var glade messearrangører, 

som mødte frem på åbningsdagen. 

Fra venstre ses formand for VE-Leverandørerne, 

direktør Mads Høgsbjerg, 

Danfoss, messechef direktør 

Holger Brodersen og messechef 

Tage Christensen, begge Odense 

Congress Center. 

udstilling i Odense og kort 

tid efter den store ISH-messe 

i Frankfurt. En beslutning, 

som formand for VE- 

Leverandørerne, Mads 

Høgsbjerg fra Danofss udtrykte 

stor glæde over for i 

sin åbningstale. 

Messen blev en flot manife- 


Marketingchef Thomas Leth fra Hansgrohe viser 

den store variation i højderne på Hansgrohes 

nye armaturer, der er designet af Phillippe 

Starch – Starck X. 

station af, hvad der tilbydes 

af produkter og løsninger inden 

for VVS-området. 

De mange nyheder imponerede, 

og det var tydeligt, at 

udstillerne havde arbejdet 

på højtryk for at få de sidste 

nyheder med. Flere fortalte, 

Ifös store nyhed var et 

stående kloset, som blot 

skal limes på klinkeeller 

flisegulvet. Der 

skal ikke længere skrues 

huller i gulvet – og 

dermed bliver det lettere 

at montere samtidig med, 

at der bliver færre fejlkilder, 

forklarer konsulent 

Per Alexanderson fra Ifö. 

Birgitte Blenstrup 

fra Børme/Iddal 

Standard viser de 

nye produkter i den 

mere eksklusive 

serie Jado. Den er 

tegnet af de designere 

fra firmaet Friis 

& Moltke og 

dækker over både 

armaturer og sanitet 

– alle i et stramt 

kubistisk udtryk. 

at de først var blevet færdige 

med prototyper og detaljer 

dagen før åbningen. 

Det er tydeligt, at de skræddersyede 

løsninger, avancerede 

styringer og fokus på 

høj kvalitet og energibesparelser 

er i højsædet inden for 

VVS-området. 

Damixas stand var præget af høj aktivitet, hvor 

der især var fokus på de nye X-change armaturer. 

De kan hurtigt klikkes af og på – og dermed 

er der lagt op til en oftere udskiftning af 

armaturerne i de danske hjem. 


Branchen har i høj grad taget 

morgendagens teknologi 

i brug og fremstår i dag 

meget innovativ. 

Smukt design 

Inden for armaturerne er der 

for alvor kommet kendte designere 

i front. Forbrugerne 

Adm. direktør Thomas Søndergaard fra 

Oras viser de nye Vienda-armaturer. 

Armaturet har fået ny form og nyt brev, 

som er markant anderledes end Oras 

velkendte armaturer. 

- Vi har, fortæller Torben Søndergaard, 

ladet udviklingen blive understøttet 

af Darwins udviklingsteori og bruger 

derfor billedet af en særlig fugl på Galapagosøerne, 

hvor underarter har udviklet 

et særligt næb, som passer præcist 

til den føde, de skal spise. På samme 

måde har vi også udviklet ”et særligt 

næb” til vores armatur. 

efterspørger smukke designerløsninger, 

som kan passe 

til boligens øvrige indretning 

eller spille op til virksomhedens 

profilering på 

andre områder. 

Hos Hansgrohe er det Phillippe 

Starck, der står bag 

Salgschef Torben Lemche fra Ajva 

viser den mobile varmecentral fra 

Ajva. Det er et transportabelt fyr 

med to fleksible slanger, som kan 

sluttes til det eksisterende anlæg i 

forbindelse med nedbrud. Anlægget 

kan sikre en rimelig komfort i en 

periode indtil et nyt fyr er installeret. 

udgår 

AO Johansens stand tiltrak sig stor opmærksomhed. 

Under sloganet ”Til dem, der bruger hænderne 

– og hovedet” præsenterede AO Johansen en lang 

række tilbud – som magnet stod der en frisør klar til 

at give messegæsterne en klipning. 

De vandfri – og luftfri – urinaler vinder mere og mere frem. Her viser Unidrain principperne 

bag deres urinaler – en særlig væske, som 11lader urinen slippe igennem 

og derefter dannet et tæt og lugtfrit lag. Der er ingen vedligeholdelse – væsken 

holder til ca. 7.000 benyttelser. 

➤ 


de nyeste serier med et meget 

spændende design – 

kvadratisk tud og kvadratisk 

håndvask. Som noget 

nyt kan armaturerne fås i 

flere forskellige højder, så de 

også kan passe de fritstående, 

høje vaske. 

Hos Børma er det, det danske 

arkitektfirma Friis & 

Wilo har sammen med 

bl.a. Grundfos været 

den drivende kraft for 

at sikre energimærkning 

af pumper. Her 

viser direktør Jesper 

Thomsen Wilos serie 

af A-energimærkede 

Stratos-pumper. 

Thomas Heide Jørgensen fra Gemina 

Termix ved den nye fordelerunit, 

som kan være med til at give en 

mere effektiv byggefase. Den er meget 

kompakt og sikrer, at man hurtigt 

kan fiksere de løse rørender. 

36 

Moltkes designere, som benyttes. 

På messen kunne 

man se et bredt udsnit af 

både armaturer og sanitet, 

som alle er præget af et 

stramt, kubisk design, som 

falder i tråd med tegnestuens 

øvrige grafiske udtryk. 

Damixa fik stor opmærksomhed 

med sine nye arma- 

Johnny Schou fra Grundfos fremhæver 

bl.a. den opgraderede 

Alpha-pumpe som et energirigtigt 

valg. 

Produkchef Stig Hansen fra Elma 

ser en stigende tendens til at kunne 

dokumentere anlæggenes ydelser – 

både ved indregulering og efter 

servciebesøg. Den særlige komfortprobe 

kan bl.a. måle temperatur og 

luftbevægelser og give en indikation 

af indeklimaets kvalitet. 

turer X-change, som med et 

enkelt klik kan skiftes, og 

dermed har moden for alvor 

gjort sit indtog i hjemmene. 

Avanceret styring 

I dag skal man ikke nøjes 

med en radiatortermostat, 

når varmen skal reguleres. 

Både i hjem og på arbejdet 

Direktør Leif Meldgaard fra 

Rems oplever en stigning i brugen 

af pressværktøj, som er 

rent og hurtigt at bruge. Man 

slipper bl.a. for at skulle bruge 

gevinskæremaskiner. Rems 

særlige Powerpress vejer blot 

fire kg og bruger blot fire sekunder 

på at presse 35 mm rør. 

stilles der større krav til indeklima 

og komfort. En udvikling, 

som falder godt i 

tråd med de krav, som bliver 

stillet i det kommende 

bygningsreglement. 

Udviklingen kunne tydeligt 

ses på VVS ’05 i Odense. På 

radiatorsiden præsenterede 

IKM – Rio en spændende 

Arne Lund fra 

Armatec (t.v.) 

ved firmaets 

nye bobleaflufter. 

Jørgen Pedersen fra 

Pettinaroli kunne på 

årets VVS-messe 

præsentere en stor 

nyhed – press-kugleventiler 

i størrelserne 

15 mm X 15 mm 

og 28 mm X 28 mm. 

desuden fremhævede 

han Pettinarolis 

nye overflader 

T.E.A., som binder 

overfladen af metallerne, 

så f.eks. nikkel 

ikke frigøres i 

vandet. 


➤


37

nyskabelse på radiatorsiden 

– Inventa. Den er bygget op 

om en varmedel og en radialblæser, 

så der kan sendes 

frisk luft ind i rummet og 

samtidig fås den ønskede 

temperatur. Radiatoren kan 

udbygges med bl.a. CO 2-føler 

og bevægelsesføler. Radiatoren 

kan programmeres 

til en lang række funktioner 

og styres via pc. Når øn- 

Finn Boye fra Viega fremhævede på 

sin stand vigtigheden i at sikre et 

effektivt samspil mellem leverandører, 

grossister og udførende. 

Salgschef Morten Haugaard 

fra IKM fik stor opmærksomhed 

på messen, hvor Rio 

og IKM kunne præsentere 

en ny radiator – Inventa. 

Den består af en varmedel og 

radiablæsere samt flere 

ekstra funktioner som bl.a. 

CO2-føler. Den kan fås i alle 

RAL-farver og styres via pc. 

38 

skerne er tastet ind kan der 

foretages en enkel manuel 

styring via et panel på væggen. 

Øgede krav 

Også på de større varmesystemer 

sker der store landvindinger 

i disse år – fabrikanterne 

udvikler meget effektive 

og kompakte model- 

Uponor gjorde på sin stand opmærksom på de skjulte rørføringer – kloakrør, 

hvor rotterne stortrives. Her er det vigtigt at sikre, at rotterne bliver 

inde i rørene. 

ler og åbner mulighed for 

sammenkoblinger af mange 

funktioner. En udvikling, 

som desuden sikrer, at der i 

vid udstrækning kan anvendes 

standardmoduler i 

skræddersyede løsninger. 

I takt med de skærpede krav 

stilles der også krav om 

mere dokumentation for 

ydelserne i anlæggene. På 

VVS ’05 var der også et stigende 

antal udbydere af 

måle- og dokumentationsudstyr 

samt muligheder for 

at koble alarmer og fjernstyring 

på anlæggene – både 

til private og erhvervslivet. 

Effektiv back up 

Men, som det blev påpeget 

fra flere sider, det er afgørende, 

at alle led i samhand- 

Divisionsdirektør for Solars VVS-afdeling, Jimmi 

Berg kunne præsentere et fuldt VVS-sortiment fra 

Solar. 15.000 varenumre suppleret med en effektiv 

support af bl.a. Solar mobil link. 

Direktør Flemming 

O. Møller 

fra Radiatorland 

har haft stor interesse 

for sine 

nye håndklædetørrer 

i rustfrit 

stål. 

Direktør Jens Bredning fra Bosch fremhævede bl.a. Bosch’ nye 

kedel – Europur, som er en kompakt, kondenserende gaskeddel, 

der er monteret med en 120 l varmtvandsbeholder. 


len er effektiv. Produkterne 

skal leve op til kundernes 

ønsker og de skal være 

fremme til tiden. Naturligvis 

skal prisen også være i orden, 

men de øvrige ting 

kommer i stigende grad i 

fokus. 

VVS-grossisten Sanistål 

stod i forbindelse med messen 

bag en prisuddeling til 

Air Condition & Køling 

Forhandler af: 

www.pacco.dk 

leverandører, som udmærker 

sig på dette felt og dermed 

er med til at give værdikæden 

et ekstra løft. 

Også Solar – den nye gros- 

Produktchef Niels Schondel fra Øland forventer sig meget 

af firmaets særlige automatikserie til boligventilation. En 

af de store fordele er behovsstyringen. 

sist på VVS-markedet – 

præsenterede effektive hjælpemidler, 

som skal være 

med til at sikre en stram 

styring af leverancer og give 

Close control køleunits for EDB og telecom. 

• Modularline - Modulopbygget system 

Compactline - Høj kapacitet på lille areal 

Telecomline - Køleløsninger for GSM, UMTS & Tetra. 

Forhandler af hele Carriers program af air condition. 

Global Chillers 

Aquasnap koldtvandssystemer, væskekølet, luftkølet. 

Splitsystemer 

CU-5 loftkassetter for vand eller direkte ekspansion. 

TT Køleunits for EDB for koldt vand eller direkte ekspansion. 

EP køleunits med indbyggede kompressorer. Med og uden frikøling. 

I øvrigt kan alle anlæg opbygges efter ønske 

PACCO A/S 

Himmelev Bygade 78 DK-4000 Roskilde 

Tlf. +45 46 37 11 05 Fax. +45 46 37 12 11 

deres kunder mere effektivitet 

i hverdagen. 

Fra producentsiden pegede 

et firma som Viega også på 

nye samarbejdsmetoder og 

udtrykte ønsker om ændret 

samarbejde med deres kunder, 

så alle parter kunne få 

en bedre platform for at drive 

deres respektive virksomheder. 

■ 

Metrotherm havde valgt at holde 

sin stand i runde former – og med 

tydeligt disco-inspiration. De runde 

former skal være med til at fremhæve 

Metrotherms nye design, som 

også har fået en mere rund formgivning. 

info@pacco.dk 


Igennem de senere år er der 

kommet ekstra fokus på indeklimaet 

i erhvervsbyggeriet. 

En af grundene er den 

ændrede arkitektur – bl.a. 

med en udbredt brug af 

glasfacader, som er med til 

at skabe et ændret indeklima. 

På VVS ’05 i Odense arrangerede 

Teknologisk Institut 

en spændende konference 

om netop indeklima i erhvervsbyggeri, 

hvor en række 

fagfolk kiggede nærmere 

på udviklingen af en dynamisk 

og produktiv arbejdsplads. 

På konferencen talte civilingeniør 

Peter Noyé fra NIRAS 

om at få skabt balance i indeklimaregnskabet 

og satte 

specielt fokus på de byggetekniske 

muligheder. 

Peter Noyé har gennem de 

senere år arbejdet på en 

række større byggerier i Ørestaden 

- bl.a. to af segmenter 

af den nye DR Byen, indkøbscentret 

Fields og Musikkens 

Hus i Aalborg. 

I dag ser vi desværre tit bygninger, 

hvor det ikke virker 

som om der er tænkt større 

og sammenhængende tanker 

om, hvordan man forener 

arkitekturen og byggeriets 

funktion med et stabilt og 

godt indeklima, som sikres 

uden et unødigt stort energiforbrug. 

Det ender tit i den slags byggerier, 

at man med baggrund 

i økonomi og ingeniørens 

notat med antal timer 

med temperaturer på over 

26 - 27 grader diskuterer, 

hvor meget luft og køling, 

der er nødvendigt samt hvor 

effektivt facaden kan solaf- 

40 

Få balance 

i indeklimaregnskabet 

Spændende debat på VVS ’05 om indeklima i erhvervsbyggeri 

skærmes, lød det skarpt fra 

Peter Noyé. 

- Men når det er sagt, pointerede 

han, så skal man ikke 

være blind for, at der gennem 

tiderne er blevet indbygget 

meget dårligt indeklima. 

Her behøver man blot 

at se på de store, kolde sale, 

og små fugtige huse – en 

del, vil man i dag nok betegne 

som direkte sundhedsskadeligt. 

Bedre indeklima 

Når vi i dag ikke vil acceptere 

den type indeklima, hænger 

det også sammen med, 

at brugen og belastningerne 

af bygningerne er blevet intensiveret 

. Gennem de senere 

år er vi i arbejdstiden 

rykket inden for, så kontorerne 

nu er blevet centrum for 

det moderne menneskes virke 

og aktivitet. 

Dagens arbejdspladser er i 

stigende grad domiciler, 

som understøtter firmaernes 

image og coprate spirit 

samt kultur- og oplevelsesbyggerier, 

hvor arkitekturen 

er mere dristig end nogen- 


sinde før. Der er i vid udstrækning 

tale om byggerier, 

hvor det f.eks. er kompliceret 

at indbygge radiatorer på 

glasfacaderne for at undgå 

kuldenedfald. 

I de moderne bygninger kan 

indeklimaet styres og kontrolleres 

efter forskellige parametre 

- og udviklingen har 

været gavmild med en række 

forskellige værktøjer. 

Indeklimaparametrene kan 

beregnes via avancerede simuleringer. 

Men, lød det beklagende 

fra Peter Noyé, jeg 

oplever desværre tit, at denne 

type beregninger først tages 

i brug langt henne i designet, 

hvor alt for mange 

parametre er fastlagt. For at 

skabe et acceptabelt indeklima 

er derfor kun tilbage at 

undersøge, hvor meget luft 

og køling, der skal til – og 

om vi skal have solafskærmende 

glas i facaden. 

Det syntes jeg er alt for sent 

at komme i gang. 

Man kunne – sat lidt på 

spidsen – sige, at man har 

bevæget sig fra bevist i 

byggestilen at forebygge 

indeklimaproblemerne til 

at helbrede dem i byggerier, 

som i sig selv er i 

ubalance. 

- Jeg ved, at byggeriet 

skal passe til grunden, 

omgivelserne og at funktionen 

og disponeringen 

interne skal være rigtigt. 

Men, fremhævede Peter 

Noyé, vi skal være bedre 

til at få tænkt indeklima 

ind i det helt indledende 

design af huset – og her 

skal vi helt op på skødet 

af arkitekt og bygherre. 

Vi skal tænke mere i facadens 

orientering, disponering 

og funktionen af de 

bagvedliggende rum. Hvor 

meget dagslys og udsyn er 

der behov for til det bagvedliggende 

rum. At man f.eks. 

får placeret atrier og glasfacader 

eller særligt udsatte 

rum med stor belastninger 

mod nord. 

Desuden kunne man tænke 

mere i byggerier med højt til 

loftet, da volumenet betyder 

meget for atmosfærisk og 

termisk indeklima. I dag taler 

meget om antallet af personer 

pr. kvadratmeter, men 

det ville give mere mening 

at tale om antallet af personer 

pr. kubikmeter, påpegede 

Peter Noyé. 

Sidst pegede Peter Noyé på 

materialevalget. Han nævnte 

bl.a., at man kan anvende 

tunge materialer og blotlægge 

dem mod indeklimaet og 

derved stabiliserer indeklimaet 

ganske betydeligt. Et 

forhold, som kan udbygges 

ved at anvende en eller anden 

form for natkøling. 

➤ 



41

I øvrigt mener jeg, at vi skal 

blive bedre til at se på klimaskærmen. 

Traditionelt er klimaskærmens 

funktion helt 

simpelt, nemlig at skærme 

for vejr og vind samt holde 

varmen inde og kulden ude. 

Klimaskærmen skal desuden 

sikre brugerne udsyn og 

dagslys. 

I forbindelse med dagslys 

kunne man tænker på alternativer 

til de traditionelle ruder 

og f.eks. overveje lamelløsninger, 

som reflekterer lys 

op i loftet og ind i lokalet eller 

højtsiddende vinduer. 

Personlig indflydelse 

Når man taler indeklima er 

det i øvrigt også vigtigt, påpegede 

Peter Noyé, at man 

giver den enkelte mulighed 

for at få indflydelse på eget 

indeklima. 

I dag tales meget om bl.a. 

personlig ventilation og lokale 

strålepaneler – nye principper 

til at kontrollere indeklimaet. 

Men i praksis udnytter 

vi jo ikke de eksisterende 

muligheder fuldt ud. 

Når vi etablerer ventilationssystemer 

og belysningsanlæg, 

sparer vi på zoneopdelingen. 

Vi kommer aldrig 

længere ned end til at zoneopdele 

pr. facade. Vi laver 

42 

stadig systemer, hvor 10 cellekontorer 

på en facade reguleres 

på én føler. 

For at sikre et optimalt indeklima 

kan man ved at indarbejde 

passive eller byggetekniske 

elementer i klimastyringen 

få skabt en bygning, 

som i højere grad kan 

klare sig selv. Som er stabil 

og ikke i sig selv bidrager 

negativt til indeklimaet. 

Hvis man i højere grad får 

styr på de byggetekniske klimastyringselementer, 

så er 

det nødvendigt, at fageksperterne 

kommer med allerede 

i den tidlige designfase. 

Set lidt oppefra, så vil det 

være ideelt, hvis fagteknikerne 

kunne være med allerede, 

når bygningerne designes, 

så indeklimaet kan komme 

mere i front. Efter min mening 

er der er ingen hellige 

køer, for vi skal også blande 

os i forhold som disponering, 

facader, geometri og indretning, 

lød den klare melding 

fra Peter Noyé. 

Så skal vi vende os til at forebygge 

frem for at heldbrede 

– det kan ikke nytte noget, 

at vi ukritisk indbygger 

mange dårlige byggetekniske 

løsninger, som vi derefter 

skal rette op. 

■ 

Ud over at give allergiske reaktioner 

kan de små og ultrafine 

partikler trænge dybt 

ned i luftvejene, ind i vævet 

og ind i blodbanen og påvirke 

vitale organer som blodkarrene 

og hjertet. En undersøgelse 

i USA, som sammenholder 

mængden af fine 

partikler i luften og dødeligheden, 

har påvist en klar forbindelse 

mellem graden af 

forurening med fine partikler 

og en øget dødelighed på 

grund af hjerte-/karsygdomme. 

Undersøgelser, som er 

offentliggjort for nylig, bekræfter, 

at fine partikler er 

med til at give en øget dødelighed, 

og det står klart, at 

man har undervurderet denne 

sundhedsrisiko. Langtidsvirkningerne 

af fine partikler 

er mindst dobbelt så 

alvorlige som hidtil antaget. 

Bølge af ny forskning 

BBC’s nyheder kunne for nylig 

berette om, hvordan britiske 

videnskabsfolk forsker i, 

om folks helbred kan forbedres 

ved at ændre byplanlægningen. 

De undersøger forbindelsen 

mellem gadernes 

placering og luftforureningen, 

og hvorfor forureninger 

fra biler og bygninger bliver 

fanget på gadeniveau. Denne 

undersøgelse kommer på 

et tidspunkt, hvor Brigham 

Young-universitetet Utah 

sagde, at personer, som udsættes 

for luftforurening, har 

større risiko for at dø af hjertesygdomme 

end af luftvejssygdomme. 

I undersøgelsen undersøgte 

forskerne forbindelsen mellem 

luftforurening og dødsårsagen 

for 500.000 menne- 

Effektiv 

kan fjerne 

sker i en periode på 16 år. 

De, der boede i byer med 

kraftig forurening, havde 

31% større risiko for at pådrage 

sig en hjertesygdom. 

De fine partikler, som dannes 

under forbrænding, kan 

have den største indvirkning 

på hjertet. De kommer hovedsageligt 

fra biler og fra 

forbrænding af olie og andre 

brændstoffer. 

Målinger i 51 store byer i 

USA viste, der i gennemsnit 

var 17,1 mikrogram fine partikler 

pr. kubikmeter luft. Til 

sammenligning er tallet 10 

mikrogram pr. m 3 i Sverige, 

som man når op på via partikelemissioner 

fra andre 

europæiske lande. Den amerikanske 

undersøgelse sammenlignede 

luftbårne fine 

partikler med den type partikler, 

rygning sender ned i 

lungerne. 

Selvom det ikke er endegyldigt 

dokumenteret, mener 

man, at forbrænding forårsager 

større skade. 

Undersøgelser i Stockholm 

har vist, at antallet af lungekræfttilfælde 

stiger med stigende 

luftforurening. 

Følsomhed over for 

sundhedsrisici 

Amerikanske forskere har 

desuden fundet frem til tre 

gener, som øger vores følsomhed 

over for de sundhedsrisici, 

der er forbundet 

med luftforurening, f.eks. 

astma, lungekræft og hjertesygdomme. 

Denne undersøgelse 

identificerer de genetiske 

forskelle, som forklarer, 

hvorfor nogle mennesker på- 


luftfiltrering 

sundhedsskadelige partikler 

Gennem den seneste halve snes år er luftens 

partikelindhold blevet et af de mest betydningsfulde 

forskningsfelter inden for miljømedicin. 

Forskning peger på betydningen ved at få fjernet de 

ultrafine partikler gennem effektiv ventilation 

Af Niels-Erik Kongste, adm. direktør for Camfil A/S 

Foto Lennart Nilsson 

virkes mere end andre. Mutationer 

i tre gener, som styrer 

kroppens immunsystems 

reaktion på giftige frie radikaler, 

ser ud til at øge følsomheden 

over for negative 

virkninger for halvdelen af 

den amerikanske befolkning. 

Forskere på University of California 

er i gang med at undersøge, 

hvordan kendte 

antioxidanter i kroppen reagerer 

på stofferne i dieselgasser. 

Sodpartikler (gul) er trængt ind i bronkierne og har samlet sig i alveolerne 

(violet). 

Et hvidt blodlegeme fra kroppens immunforsvar (blå) forsøger at angribe sodpartikler 

og fortære dem. 

Forskerne har også studeret 

19 frivillige med pollenallergi 

for at kortlægge, hvordan deres 

gener producerer antioxidanter, 

når de udsættes for 

pollen og dieselgasser. Gasserne 

gav en større allergisk 

reaktion, men der blev ikke 

dannet nogen antioxidanter 

til at beskytte mod gassernes 

skadelige virkning. Gasser 

fra biler og emissioner fra 

bygninger og produktionsanlæg 

giver tilsammen luftforurening, 

så folk er udsat 

for en række potentielt skadelige 

stoffer, f.eks. kulilte og 

ozon, der kan påvirke lungerne. 

Kuldioxid bidrager til 

drivhuseffekten. 

Kortlægning af fælderne 

I Storbritannien har BBC-nyhederne 

også berettet om, 

hvordan forskerne på University 

of Reading og Environmental 

Flow Research 

Centre (EnFlo) på University 

of Surrey forsøger at finde ud 

af, hvorfor forureningen bliver 

fanget mellem bygninger. 

Der fokuseres på ventilationsprocessen 

og de elementer, 

der skal til for at sikre, 

at forurenede elementer 

kan drive væk. Man håber, 

at en bedre forståelse for 

varme og forureningsventilation 

vil give arkitekter og byplanlæggere 

et bedre beslutningsgrundlag. 

➤ 

VA-godkendt 

uridan non Ò water render 

– urinalrender uden vandskyl 

Renden er forsynet med uridan´s unikke 

patenterede vandlås, således der ikke 

anvendes vand til at skylle med. 

• 100 % vandsparende 

• Nem rengøring 

• Hygiejnisk 

• Moderne design med skjult vandlås 

• Længder: 120, 180 og 240 cm 

• Kort tilbagebetalingstid 

• Ingen udgifter til vand 

uridan a/s 

Snerlevej 3 DK-6100 Haderslev 

Tlf.: +45 74 52 65 10 • Fax +45 74 52 71 71 

uridan@uridan.com www.uridan.com 

Annoncer til: 

Ring til 

Johnny Elmeskov på 

43 24 26 18 


Sod i luften 

Der er sodpartikler alle vegne 

i luften – i byerne, højt 

oppe i atmosfæren og dybt 

nede i vores lunger. Den verdensberømte 

svenske fotograf 

Lennart Nilsson, som 

var og er en pioner inden for 

medicinsk fotografi, har ved 

hjælp af et elektronmikroskop 

taget billeder af dieselsod 

i lungevæv. Sod består 

af ultrafine sorte partikler, 

hovedsageligt kulstof, som 

dannes ved ufuldstændig 

forbrænding af kul, olie, træ 

eller andet brændstof. Kulstofkæderne 

slår sig sammen 

og binder sig til andre 

kemiske stoffer, der ofte er 

kræftfremkaldende. Sodpartiklerne 

irriterer bronkierne 

og lungerne, og de kædes 

sammen med lungekræft og 

hjerte-/karproblemer. 

Dr. Per Gerde og hans assistent 

Pär Ewing på institut 

for miljømedicin på Karolinska 

Institutet i Stockholm undersøger, 

hvad der sker med 

sodpartikler langt nede i lungerne 

ved at studere deres 

virkning på mus. De foreløbige 

resultater viser, at efter 

en time opløses de kemikalier, 

der sidder på dieselsodpartikler, 

som er belagt med 

benzpyren, hurtigt i alveolerne, 

og 30 procent af benzpyrenet 

kommer ud i blodbanen. 

Det transporteres normalt 

til leveren, hvor det 

gradvist fjernes af mikrofager, 

som er kroppens eget 

rengøringshold. 

Sod inderst inde 

Lennart Nilssons unikke billeder 

af sodpartikler i lunger 

blev for nylig publiceret i på 

Karolinska Institutets eget 

medicinske tidsskrift - Medicinsk 

Vetenskap - og de viser, 

hvordan lungerne forsvarer 

sig mod de ultrafine 

partikler, som infiltrerer vores 

krop. Hans lungebilleder 

blev taget med et elektronmikroskop, 

der forstørrer op 

til 80.000 gange. De viser, 

hvordan sodpartiklerne kommer 

ind i alveolerne, hvor 

indåndingsluften ender, og 

ilten optages. 

Uheldigvis optager alveolerne 

også sodpartikler, og det 

menes at være grunden til, 

at mange patienter med 

44 

Typisk sodpartikel, der er fjernet af et Camfil Farr-glasfiberfilter. 

Dødelighedsfaktor i seks byer i USA i forhold til forureningsgraden. 

hjertelidelser tager på skadestuen, 

når luftforeningen er 

størst. Lennart Nilssons arbejde 

for på Karolinska Institutet 

i Stockholm: har fokus 

på videnskaben og de ting, 

der har mest med mennesker 

at gøre. 

Hans billeder viser også, 

Tabel 1 

hvordan et hvidt blodlegeme 

fra kroppens immunsystem 

forsøger at angribe partiklerne 

og fortære dem. På grund 

af dette forsvarsværk dukker 

nogle af partiklerne op igen i 

slimen i halsen. Nu begynder 

forskerne at kunne se en 

meget tydeligere forbindelse 

mellem udstødning fra biler, 

astmaproblemer, hjerte-/karsygdomme 

og lungekræft. 

Ny europæisk 

ventilationsstandard 

I forbindelse med den øgede 

mængde af viden indenfor 

forurening i udeluften i specielt 

byzoner, hvor typisk 

mange forekomster af ultrafine 

partikler forårsager en 

dårlig luftkvalitet, har en ny 

standard set dagens lys, udarbejdet 

af den tekniske komite 

CEN/TC 156 ”ventilation 

for buildings”. 

Den nye standard, som nu 

officielt hedder DS/EN 

13779, fokuserer på en bedre 

opnåelse af et komfortabelt 

og sundt indendørs miljø i 

alle sæsoner og miljøer. Denne 

standard klassificerer 

udendørs luften efter 5 niveauer 

(ODA 1 , ODA 2 etc.), 

hvor ODA 1 er karakteriseret 

med ren luft, som kun er delvist 

forurenet - f.eks. pollen - 

som typisk forekommer i 

landzoner og hvor ODA 5 er 

karakteriseret med udeluft 

forurenet med høje koncentrationer 

af gasagtige forureninger 

kombineret med støv 

partikler - typisk i større byzoner. 

Disse nye klassifikationer af 

udendørs luften er baseret 

på en række målinger af gasser 

i udeluften såsom kulilte 

og VOC (flygtige organiske 

komponenter) som er en 

sammensætning af gasser, 

der dannes ved f.eks. forbrænding. 

Udover at klassificere den 

udendørs luft kvalitet (ODA) 

har man defineret niveauet 

på den ønskede indendørs 

luft kvalitet (IDA) efter en 

skala fra 1 til 4. Skala 1 (IDA 

EN 13779:2004 anbefales af GF (gas filter) i område ODA 5 (regioner med meget industri og trafik samt tæt på lufthavne). 

Derudover er det også en god løsning i kategori ODA 4 og ODA 3 såfremt man ønsker en god luftkvalitet. Gas filtre 

skal normalt kombineres med F8 eller F9 efterfølgende. 


1) er defineret som høj, hvor 

skala 4 (IDA 4) er lav. 

En lang række faktorer spiller 

selvfølgelig ind m.h.t. en korrekt 

projektering af et ventilationssystem. 

Mange af disse 

kriterier står allerede beskrevet 

i tidligere standarder 

og retningsliner, hvorfor 

DS/EN 13779 derfor har rettet 

fokus på den optimale 

ydeevne for ventilationsanlæg 

i forhold til den ønskede 

luftkvalitet. 

Nye begreber i DS/EN 13779 

En ikke uvæsentlig komponent 

når fokus er på fjernelse 

af forureninger er luftfiltre. 

Denne nye standard har nøje 

beskrevet anvendelse af luftfiltre 

i forhold til hvilken indendørs 

luftkvalitet, der ønskes. 

To nye og vigtige begreber 

er introduceret i denne 

forbindelse - nemlig gasfiltrering 

samt en hygiejnefaktor. 

Gasfiltrering skal anvendes 

såfremt forureningsmængden 

består af gasaktige forekomster. 

Filterbranchen har 

oplevet en stigende innovation 

indenfor netop dette 

område de seneste år. 

Den seneste løsning til almindelige 

”komfort” ventilationsanlæg 

er et kombinationsfilter, 

hvor et ”aktivt kullag” 

er pålagt et almindeligt 

glasfiber medie. Denne kombination 

muliggør en effektiv 

dobbelt filtrering (støv + gasser) 

i en enkel installation i 

eksisterende ventilationsanlæg, 

uden f.eks. fordyrende 

ombygninger. 

EN 13779 anbefaler anvendelse 

af gasfilter i område 

ODA 5 - regioner med meget 

industri og trafik samt tæt 

på lufthavne. Derudover er 

det også en god løsning i kategori 

ODA 3 og ODA 4, hvis 

man ønsker en god luftkvalitet. 

Se tabel 1 med anbefalede 

filterklasser. 

Som hygiejne faktor har DS/ 

EN 13779 skelet til den tyske 

VDI norm 6022. Heri står 

nøje beskrevet hvilke hygiejniske 

faktorer, der skal tages 

hensyn til i forbindelse med 

luftfiltre og god indendørs 

luftkvalitet. 

Vigtige punkter 

Som nogle få vigtige ”hygiejne” 

punkter kan nævnes 

Filtre i første sektion må 

kun være i brug i et år. Filtre 

der er anvendt i anden 

eller tredje sektion skal udskiftes 

hver andet år. 

Stort omhu skal betragtes 

ved placering af luftindtag, 

for at forhindre sne eller 

regn i filtret 

Risiko ved mikrobiologisk 

vækst er lav, men for at 

minimere denne risiko skal 

man sikre sig at RH altid 

er under 90%, og at den 

gennemsnitlige RH i tre 

dage ikke overstiger 80% i 

alle dele af ventilationssystemet 

(incl. filter) 

Af hygiejniske årsager skal 

Indblæsningsluften filtreres 

i to trin (min. For IDA 1 

og IDA 2). Det første filter 

skal være min. Klasse F5 

men helst klasse F7. Trin 2 

min. klasse F7, dog helst 

klasse F9 

Dansk Standard har arbejdet 

med at færdiggøre den nye 

norm for mekaniske ventilationsanlæg. 

Mange punkter 

er beskrevet udførligt, dog 

har man beklageligvis ikke 

valgt i denne omgang at fokusere 

på at skabe nye retningsliner 

for projektering af 

ventilationsanlæg i forhold til 

det udendørs miljø og den 

ønskede luftkvalitet. 

Det er ellers her ventilationsbranchen 

som helhed har en 

stor opgave nu og fremover, 

at skabe de optimale rammer 

for en høj luftkvalitet i 

vore bygninger, i samspil 

med rådgivere, arkitekter og 

ikke mindst brugere. Specielt 

taget i betragtning af at 

den gennemsnitlige dansker 

opholder sig 90 procent af 

tiden indendørs. 

Man kan dog håbe på, at 

man - ikke mindst fra politisk 

side - får øjnene op for 

vigtigheden af en god luftkvalitet 

typisk hænger sammen 

med et godt, velfungerende 

ventilationssystem, 

der er baseret på de seneste 

forskningsresultater og standarder. 

■ 


Succes når 

produkterne ikke bemærkes 

- Når ingen lægger mærke til 

vores Systemløsninger, så er 

det optimalt, siger direktør 

for Haltons hotelsegment 

Andrew James. 

Det afgørende er, at ydelsen 

af vores produkter hverken 

kan høres eller føles – men at 

indeklimaet opleves behageligt 

uden støj eller træk. En 

opgave, som hele tiden bliver 

mere vanskelig, fordi der 

generelt arbejdes med at få 

et meget lydsvagt miljø. 

Mange steder monterer man 

tre-lags glas i ruderne for at 

minimere støjen og undgå 

kuldebroer, ligesom der er 

isoleret ekstra, så lyde, som 

man for få år siden kunne 

høre, nu er elimineret. 

Ser man mere generelt på 

indeklima, så skal man huske 

på, at de fleste mennesker 

i snit tilbringer 90 procent 

af deres tid indendørs, 

så for at sikre velvære og 

mindske sygdomme, er det 

nødvendigt at have et godt 

indeklima. Et behov, som er 

vokset i takt med, at dagens 

huse er blevet meget tætte, 

så der ikke sker et naturligt – 

om end ukontrolleret – luftskifte. 

For at sikre et optimalt indeklima, 

skal man bruge energi. 

Men kunsten består i at 

kunne kombinere det lave 

energiforbrug med et optimalt 

indeklima. Dette er 

grundlag for Halton’s 

D.B.I.(Demand Based Indoor). 

Hvis det skal lykkes, er det 

afgørende, at man får analyseret 

forholdene nøje og derefter 

vælger den mest velegnede 

systemløsning – nogle 

46 

Halton satser på specialløsninger til erhvervslivet 

Direktør for Haltons hotelsegment 

Andrew James: - Det nødvendigt, at 

vi finder frem til effektive og enkle 

løsninger inden for drift og vedlige- 


steder kan det være kølebafler, 

andre gange fortrængnings- 

eller opblandingsventilation 

– for det meste kombineret 

med køling. 

I Halton har vi gennemført 

en lang række tests for at dokumentere 

effektiviteten af 

de forskellige metoder under 

varierende forhold. 

Desuden har vi – og det er 

vigtigt – påpeger Andrew 

James, undersøgt livscyklus- 

Sådan ser styringsenhederne 

til køling på hotelværelserne 

ud – når det bliver mørkt 

slukkes lyset i panelerne, så 

det ikke generer hotelgæsterne. 

omkostningerne set over anlæggenes 

levetid. Her viser 

der sig meget store forskelle. 

Det er i øvrigt målinger, som 

også viser, hvordan energiforbruget 

kan sænkes. Typisk 

er de største udgifter til 

selve driften, så kan man minimere 

dem ved f.eks. at betale 

lidt højere anlægsomkostninger, 

så vil man i den 

sidste ende have sparet meget, 

fastslår Andrew James. 

Indeklima på hoteller 

Et af de steder, hvor udfordringerne 

er specielt store, 

er på hotellerne. Her kommer 

gæsterne typisk, når de 

skal sove – og så ønsker de 

ingen forstyrrende lyde eller 

træk. Desuden forventer gæsterne, 

at når de træder ind 

ad døren til deres værelse, 

skal rummets temperatur og 

indeklimaet være helt perfekt. 

Det er det første indtryk, 

som tæller – og som er 

blevet et konkurrenceparameter 

– prisen spiller for de 

hold. ➤ 



47

professionelle gæster en 

mindre rolle. 

Desuden viser undersøgelser, 

at hotelgæster tilbringer 

hovedparten af deres tid på 

værelset i deres seng. Derfor 

er det afgørende, at ventilation 

og køling placeres, så 

der skabes et optimalt indeklima 

samtidig med, at gæsterne 

ikke oplever træk eller 

kuldenedfald. 

En detalje omkring støj er, 

tilføjer Andrew James, at en 

eventuel støj ikke kun kommer 

fra selve køleaggregatet 

– det kan også komme fra 

styreenheden i forbindelse 

Fakta om 

Halton Gruppen 

Halton Gruppen blev grundlagt 

i Finland i 1969 og er et 

familieejet firma. I dag er det 

anden generation, som står i 

spidsen for virksomheden. 

Halton Gruppen har datterselskab 

og fabrikker i 14 lande. 

Hovedfokus er på indeklima 

– fordelt på fire hovedsegmenter: 

- Halton Indoor – indeklimaløsninger 

for bl.a. hoteller og 

kontorer 

- Halton Marine – løsninger 

inden for sikkerhed og komfort 

på skibe 

- Halton Foodservice – indeklimaløsninger 

for kommercielle 

køkkenet og restauranter 

- Halton Clairia – filterproduktion, 

som sikrer optimale 

løsninger i kvaliteten af indeluften. 

Koncernen har ca. 850 ansatte 

og omsatte sidste år for 

100 mill. euro. Målet er, at 

omsætningen i 2010 er steget 

til 150 mill. Euro. 

48 

med tænd- og sluk-funktionen. 

- Her har Halton udviklet et 

system, hvor selve teknikken 

er gemt inde i vægge eller i 

et udvendigt inspektionsrum, 

så lyden bliver fjernet 

fra hotelværelset. Desuden 

har vi udviklet en styring, 

som er lysstyret – når der er 

lys i rummet, kan man se indikatoren, 

mens den slukker, 

når det er mørkt i rummet, 

så eventuelle lysfølsomme 

gæster ikke generes. 

I forbindelse med produktudvikling 

til hotelområdet, 

har Halton også udviklet 

særlige sensorer, så man 

undgår kondensation, hvis 

vinduer eller døre står åbne. 

Det kan være i forbindelse 

med badning, at luftfugtigheden 

stiger markant – så vil 

kølingen stoppe og først begynde, 

når luftfugtigheden 

er faldet til normalt niveau. 

Køkken og restaurant 

Også forholdene på hotellernes 

køkken og restaurant 

skal være i top – og næsten 

døgnet rundt, da hotellet har 

aktiviteter konstant. 

Her er udfordringerne at sikre 

et godt indeklima i køkkenet 

og undgå, at lyd og lugt 

fra køkkenet breder sig til de 

omkringliggende rum, forklarer 

Andrew James. 

I takt med, at det i dag er 

blevet almindeligt at have et 

åbent køkken, hvor gæsterne 

kan følge med i kokkenes arbejde, 

skal der ekstra fokus 

på netop lyd og lugt. For at 

udnytte hele koncernens 

ekspertise, har vi valgt at opbygge 

teams, så vi kan løse 

komplekse opgaver til de enkelte 

kundesegmenter. Ideen 

til det opstod i kølvandet 

på vores opgaver på skibe. 

Her skulle vi arbejde med 

godt indeklima i kahytter og 

Din importør af: 

Fan-coil 

Komplette vandsystemer 

Få tilsendt prisliste 

Et par af Haltons køleaggregater til hoteller – det 

ene med indbygget lys. 

køkken – steder, som i forbindelse 

med krydstogt skal 

have optimalt indeklima 24 

timer i døgnet – og som i øvrigt 

også bruges 24 timer i 

døgnet. Her er altså tale om 

forhold, som på mange måder 

minder om forholdene på 

hoteller. 

Nogle af de fokusområder, vi 

har haft i forbindelse med 

produktudviklingen, er effektiv 

metode til at sikre en støjsvag 

ventilation og køling. I 

den forbindelse har Halton 

opbygget meget avancerede 

laboratoriefaciliteter på fabrikken 

i Lahti i Finland, så 

man foruden CFD-analyser 

kan gennemføre fuldskalaforsøg 

under alle tænkelige forhold 

samt gennemføre lydtekniske 

forsøg. 

Energiforbruget 

I den forbindelse er vi også 

meget opmærksomme på 

energiforbruget. EU har ved- 

Alt i komponenter til vandbaseret indeklima 

Et kig ind i 

Haltons 

avancerede 

testlaboratorium, 

hvor bl.a. 

røgens bevægelser 

under 

forskellige 

forhold 

analyseres. 

– når gode råd og stærke løsninger er vigtige 

Telefon 6322 3333 · Fax 6322 3334 · info@klimalux.dk 


Haltons anlæg kan serviceres og inspiceres ude fra gangen, så værelsets 

gæster ikke forstyrres. 

taget et energidirektiv i 

2002, som skal implementeres 

i medlemslandene i Danmark 

det nye bygningsreglement 

01.01.2006. Det betyder 

bl.a. at der skal ske en 

energimærkning af bygningerne. 

Et helt forståeligt udspil, 

når man husker på, at 

netop bygninger er den største 

slutbruger af energi – 

omkring 40 procent af al 

energi går til energiforbruget 

i bygninger. Det er også inden 

for det felt, at man vurderer, 

at der er det største 

potentiale for at finde besparelser 

– op til 25-30 procent 

af dagens energiforbrug forventes 

at kunne spares frem 

til 2010, lyder vurderingen 

fra Andrew James. 

Derfor regner vi også med, at 

der om kort tid spilles ud 

med en energimærkning af 

ventilationsanlæg. Der har 

desuden været forlydender 

fremme om, at man overvejer 

muligheden for at lægge 

ekstra afgifter på bygninger, 

som har en dårlig energivurdering. 

Et andet stort fokusområde 

er vedligehold. Her er det 

nødvendigt, at vi finder frem 

til løsninger, som er effektive 

og enkle. Der stilles store 

kvalitetskrav til luft i bl.a. 

professionelle køkkener og 

kontorer, og desuden er sparet 

tid på vedligehold lig 

med tjente penge. 

Enkelt vedligehold 

i storkøkken 

- En af de helt store landvindinger 

var, da vi fik kombineret 

UV-belysning og udsugning 

fra emhætten, siger 

Andrew James. 

Teknologien bag UV-belysning 

har altid ligget der, 

men ingen havde tidligere 

tænkt på at kombinere det 

med udsugning. Vores tests 

har vist, at UV-belysningen 

er meget effektiv til at slå de 

små fedtpartikler på mindre 

end 5µm i stykker og dermed 

sikre en mere ren luft 

med hensyn til fedt, lugt og 

brandrisiko . 

I køkkener, hvor der er mange 

fedtpartikler i udsugningsluften 

fra emhætterne, 

anvender vi vores KSAcyklonfilter,medfedtudskilning 

via centrifugalkraften. 

Det ser let ud, men kræver 

nøje viden om luft, påpeger 

Andrew James. 

Vi har desuden indbygge et 

vaskesystem, som vasker filtre 

og UV-rør i udsugningskammeret, 

så man f.eks. en 

gang om ugen kan skylle systemet 

fri for fedt og kun en 

gang om måneden behøver 

at afmontere filtrene til en 

meget grundig rensning. 

Enkelt vedligehold i hoteller 

- Når det gælder indeklima i 

hotelværelserne, er det vigtigt, 

at det er let at betjene 

og regulere, mens det i de 

større mødelokaler er afgørende, 

at man hele tiden kan 

optimere driften, påpeger 

Andrew James. 

Det betyder, at vi på hotelværelserne 

anbefaler kølebafler 

– de er støjsvage, trækfrie 

og lette at vedligeholde. 

I auditorier anvendes ofte 

fortrængningsventilation under 

sæderne, så alle – uanset 

sæde – oplever indeklimaet 

behageligt. 

■ 


Da brugen af overfladevand 

efterhånden er blevet vanskeligere, 

eller direkte umuliggjort, 

er anvendelsen af 

køletårne stadig stigende. 

Princippet er enkelt - køletårne 

virker ved fordampning 

af en lille del af det cirkulerende 

kølevand. Den 

type tårne kaldes derfor også 

for “ fordampningskøletårne”. 

I et fordampningskøletårn 

bringes udeluften i direkte 

kontakt med det cirkulerende 

kølevand. Vandet der skal 

køles, fordeles over risleplader, 

således at der bliver en 

stor kontaktflade mellem luft 

og vand. Vandet køles ved, 

at en lille del af det cirkulerende 

vand fordamper. I et 

recirkulerende kølesystem 

kan man som årlig, gennemsnitlig 

fordampning, inkl. 

sommer og vinter drift, kalkulere 

med at ca. 1,12 m 3 /h 

per MW kølekapacitet.. 

Dimensionering af køletårne 

Normalt fastlægges et køletårn 

ud fra et specifikt designpunkt, 

som ofte er 

“worst case situation”. Det 

aktuelle driftpunkt er sædvanligvis 

et andet, fordi varmebelastningen 

fra processen 

er varierende, eller vådtemperaturen 

veksler. 

Et køletårns ydeevne ved 

forskellige belastninger er 

skematisk vist I fig. 8. ( Tnb 

er våd-temperatur og Tw2 er 

kølevandet afgangstemperatur 

). Disse kurver giver en 

god indikation af køletårnets 

funktion ved foranderlige 

klimatiske forhold, ved variabel 

kølevandstemperatur og 

ved fastlæggelse af eventuel 

ændring af kølevandsmængden. 

Luftmængden gennem 

50 

Køletårnes 

dynamiske funktion 

Køletårne anvendes bl.a. som en effektiv køling af kølevand i proces- og fødevareindustrien, 

samt til køling af vandkølede kølekompressorer i f. eks. luftkonditioneringsanlæg. 

Af Kurt N. Rasmussen, A.C. Lemvigh-Müller 

køletårnet forudsætte uændret. 

Sådanne ydelseskurver viser 

umiddelbart at et køletårn er 

et fleksibelt aggregat. 

I det efterfølgende vil vi forsøge 

at besvare ofte forekommende 

spørgsmål, men 

for en bedre forståelse vil vi 

starte med ligningen for beregning 

af kølekapaciteten 

(vandsiden): (Se hosstående 

formler.) 

Her skal man være opmærksom 

på, at det er temperaturdifferencen 

der er afgørende 

i beregning af køleeffekten. 

Størrelsen af ind – og 

udgangstemperatur er irrelevant 

så længe delta T er konstant. 

(Se eksempel 1) 

Begge køletårne i ovennævnte 

eksempel har samme 

kølekapacitet. De to køletårne 

vil dog have forskellig 

størrelse, fordi der kræves en 

større køleflade jo tættere afgangstemperaturen 

skal 

være på vådtemperaturen. 

At forsøge og reducere Tw2, 

på et eksisterende køletårn, 

med samme delta T og 

vandmængde, vil ikke forøge 

kølekapaciteten. 

Recirkulerende kølesystem 

Man kunne også spørge, 

hvilken faktor der er bestemmende 

for området DT (= 

Tw1-Tw2 )af det recirkulerende 

kølevand i køletårnet ? 

I et recirkulerende kølesystem, 

i et køletårn, bestemmes 

DT altid af køleprocessen. 

Køletårnet bestemmer 

ikke størrelsen af DT, men 

Fig. 8 

Tegnforklaring: 

P Cap vand = Kølekapacitet på vandsiden. 

m w = Vandmængde. 

c w = Specifik varmekapacitet, vand [4,187 kJ/kg.k]. 

DT = Temperaturdifference. ( Tw1 – Tw2 ) 

indretter sig efter køleprocessen. 

Køletårnet følger 

processen, og ikke omvendt. 

Eksmpel 1. 

Dette var tidligere en almindelig 

misforståelse. En forøgelse 

af energimængden til 

Køletårn A B 

Tw1, tilgangstemp. 0C 50 35 

Tw2, afgangstemp. 0C 40 25 

Temperaturdifference k 10 10 

Tnb 0C 20 20 

Luftmængde Qw m3 /h 200 200 

Approach* (Tw2-Tnb) 0C 20 5 

mw kg/s 55,56 55,56 

PCap vand kW 2326 2326 

* Approach er kølegrænsen, d.v.s afstanden mellem kølevandets udgangstemperatur 

og vådtemperatur 


Kølegrænse 0 C 8 4 

det cirkulerende vand, vil 

medføre et større DT. Køletårnet 

vil tilpasse sig det 

større DT, hvilket kun er muligt 

ved at øge forskellen 

mellem Tw2 og Tnb. På 

grund af det forøgede DT , 

vil afgangstemperaturen 

(Tw2) stige. 

Kølegrænser og køleflader 

Et andet spørgsmål er, hvilken 

indflydelse kølegrænsen 

(approach :Tw2-Tnb) har på 

størrelsen af den nødvendige 

køleflade? 

Ved udtrykket køleflade, menes 

normalt den vandrette 

våde overflade i køletårnet, 

hvor rislepladerne er placeret. 

Det bliver vanskeligere 

for et køletårn at køle vandet 

når kølegrænsen bliver mindre. 

Jo mindre afstanden er 

mellem kølevandets afgangstemperatur 

og vådtemperaturen 

er, jo større dimensioner 

vil køletårnet derfor 

få (se figur 9). I ovenstående 

forudsættes det at 

vandmængden, DT, lufthastighed 

og vådtemperatur er 

konstant. (Se eksempel 2). 

Af ovennævnte eksempel 

kan man konkludere, at når 

kølegrænsen halveres, vil 

vådoverfladen fordobles, og 

dermed bevirke at køletårnet 

bliver større. Dette viser os 

at enhver ændring af køle- 

% 100 50 

Vådoverflade m 2 5 10 

Eksempel 2 

Fig. 9. 

% 100 200 

grænsen, har direkte indflydelse 

på størrelsen af vådoverfladen. 

Det er vigtigt at 

være opmærksom på dette 

forhold, når der skal vælges 

køletårn. Hvis det ikke kan 

accepteres at afgangstemperaturen 

Tw2 hæves, kan 

man overveje at reducere 

den dimensionerende vådtemperatur 

( se pkt. 6 ). 

En økonomisk rettesnor ved 

valg af køletårn er en kølegrænse 

på 4 til 5 °C. Det skal 

imidlertid understreges at 

selv en ændring af kølegrænsen 

fra 4 °C til 5 °C vil resultere 

i et mindre køletårn. 

Med andre ord, det er vigtigt 

vådtemperaturen, i forhold 

til afgangstemperaturen, 

overvejes omhyggeligt. 

Kølegrænser og vådtemperatur 

Det er også relevant at se på, 

hvad der sker med kølegrænsen 

(Tw2-Tnb) når vådtemperaturen 

ændres. 

Temperaturdifferencen (DT) 

forudsættes at være en konstant 

værdi (recirkulation). 

Når vådtemperaturen øges, 

vil både kølevandstemperaturen 

og afgangstemperaturen 

ligeledes øges. Temperaturdifferencen 

Tw1-Tw2 vil 

således hæves til et højere 

temperaturniveau. Hvis derimod 

vådtemperaturen falder, 

vil temperaturdifferencen 

( Tw1 – Tw2) tilsvarende 

sænkes. Det er imidlertid 

ikke sådan at hvis vådtemperaturen 

stiger med 1 °C, 

så vil køledifferencen stige 

tilsvarende med 1 °C. Som 

en tommelfingerregel kan 

man regne med, at når vådtemperaturen 

stiger med 1 

°C, så vil Tw1 og Tw2 stige 

med ca. 0,6 °C. Kølevandets 

afgangstemperatur vil derfor 

være 0,6 °C højere og kølegrænsen 

0,4 °C lavere. 

(Se eksempel 3). 

Om foråret, efterår og vinter 

er udetemperaturen - og 

dermed vådtemperaturen - 

normalt lavere. Det betyder, 

➤ 

Konkurrence 

�� 

Går du og ønsker dig at vide mere om et emne inden for 

HVAC Magasinets rammer, så send os en mail. Det kan 

være noget i din arbejdsdag, som du gerne vil have uddybet 

– eller et spørgsmål, du mangler svar på. Mulighederne 

er uanede. Hvis vi vælger at bringe en artikel 

om emnet, så kvitterer vi med en flaske vin – og en læseværdig 

artikel. 

Skriv dit spørgsmål eller forslag til en artikel, du gerne 

ser i HVAC og send det til: 

annemarie.balle@techmedia.dk, 

senest d. 1. juli 2005 eller skriv på bagsiden og aflever 

dit forslag på HVAC`s stand. 

Vi sidder klar på redaktionen for at læse alle indkomne 

forslag og spørgsmål. De emner, vi vælger, omsættes til 

artikler i HVAC Magasinet. 


52 

Mit forslag: 

Navn: 

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 

Adresse: 

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 

○ 

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 

Naverland 35 

2600 Glostrup 

Telefon 43 24 26 28 

Telefax 43 24 26 26 

www.techmedia.dk 

Tw1 0C 30,8 32 33,2 

D T 0C 7,0 7,0 7,0 

Tw2 0C 23,8 25,0 26,2 

Kølegrænse 

(approach ) 

0C 5,8 5,0 4,2 

Tnb 

Eksempel 3 

0C 18,0 20,0 22,0 

at køletårnet kan opfylde den 

ønskede afgangstemperatur 

det meste af året, fordi kølegrænsen 

( approach ) er større. 

Med andre ord, køletårnets 

dimensioner er i virkeligheden 

for store det meste 

af året, med mindre brugeren 

ønsker lavere koldvandstemperatur 

end oprindeligt 

udlagt for. 

Af ovenstående eksempel 

fremgår det ved at betragte 

kølegrænsens udvikling, at 

køletårnet arbejder mindre 

effektivt ved en lavere vådtemperatur, 

og noget mere 

effektivt ved højere vådtemperatur. 

I i figur 10 beskrives to situationer. 

I startsituationen er 

der en konstant vandmængde 

(R) på 13 m 3 /m 2 /h på køletårnet, 

en konstant vådtemperatur 

og en afgangstemperatur 

på 22,5 °C og en 

korresponderende kølebelastning 

på (13*4=) 52 ( dette 

er blot et simplificeret udtryk 

for effekten ) forudsættes. 

Hvis vandmængden reduceres 

til 8 m 3 /m 2 /h, vil DT, 

forudsat kølebelastningen 

holdes konstant, forøges fra 

4 til (52 ÷ 8) = 6,5 °C. Bemærk 

at afgangstemperaturenTw2 

sænkes med 0,5 °C, 

til 22 C°. I dette eksempel er 

det på denne måde muligt at 

opnå lidt koldere vand fra 

køletårnet, ved at reducere 

vandmængden. Det skal dog 

samtidig bemærkes at tilgangstemperaturen 

Tw1 stiger, 

hvilket kan være uacceptabelt 

for processen. 

Yderligere skal det nævnes 

at vand distibutionssystemet 

ikke altid er designet for 

store variationer af vandmængden. 

Køletårnes effekt 

Spørgsmålet om et køletårn 

kan yde en større effekt end 

oprindelig dimensioneret for 

stilles jævnligt. 

Svaret er, at det kan det. Det 

faktum er illustreret i figur 8. 

Betragter man eksemplet 

med vådtemperatur på 20 °C, 

kan man se, at D T er 7 °C, 

og afgangstemperaturen 

Tw2 fra køletårnet er 25,0 

°C. Hvis kølebelastningen fra 

processen øges til DT på 10 

°C, vil afgangstemperaturen 

fra køletårnet stige til 26,2 

°C. Det vil sige at forøgelsen 

af kølebelastningen på 43 

grader resulterer i en stigning 

af Tw2 på 1,2 °C. Det 

kan endvidere oplyses at i 

dette eksempel vil kølegrænsen 

stige fra 5 °C med 1,2 °C 

to 6,2 °C; hvilket er en stigning 

på 24 procent. 

Man hører sommetider fra 

kunderne, at : ”køletårnet 

kun yder halvt så meget som 

design effekten”. For eksempel 

er køletårnet udlagt for 

300 kW, men yder kun 150 

kW. Det er normalt ikke køletårnet 

som er årsag til dette. 

Køletårnet vil køle den effekt 

der tilføres til processen i et 

lukket kredsløb. Derfor er 

den eneste korrekte måde at 

vurdere køletårnets formåen 

ved at måle afgangstemperaturen 

(Tw2), eller kølegrænsen 

(Tw2-Tnb). 

Vådtemperatur og 

dimensionering 

Mange overvejer, hvilken 

vådtemperatur, der skal vælges 

ved dimensionering af et 

køletårn. 

Som allerede nævnt er det 

vigtigt, hvilken vådtemperatur 

( Tnb ) der lægges til 

grund for dimensionering af 

køletårnet. Vådtemperaturen 

Tnb skal vælges ud fra de 

klimatiske forhold hvor køletårnet 

skal placeres. Her skal 

det også vurderes om der er 

risiko for at den udblæste 

luft kan recirkuleres, fordi 


Fig. 10. 

dette kan forøge vådtemperaturen 

Tnb ved luftindtaget. 

Ved fastlæggelse af Tnb skal 

det ligeledes vurderes hvil- 

Tabel. 

ken tid på året, og hvilken 

tid på dagen der er størst kølebehov. 

I vinterperioden vil 

Tnb stort set være af samme 

Tnb 0 C Totale timer Timer/år 

der overstiges 

(Holland) 

24 0 0 

23 1 0 

22 3 1 

21 11 4 

20 25 15 

19 47 40 

18 84 87 

værdi som udelufttemperaturen 

Tdb, hvorimod sommerperioden 

har stor forskel 

på disse to værdier. Ved højere 

lufttemperatur er den relative 

fugtighed af luften ofte 

lavere. Eksempelvis vil en 

udelufttemperatur Tdb på 27 

°C , og en relativ luftfugtighed 

R.V. på 60 procent svarer 

til en vådtemperatur Tnb 

på 21 °C. 

Tabellen viser de øvre grænser 

for vådtemperaturen i 

Holland. Dette er gennemsnitlige 

værdier målt over en 

periode på 20 år. (der findes 

desværre ikke tilsvarende 

statistikker for Danmark efter 

1982 ). 

Ved anvendelse af sådanne 

tabeller er det muligt at vurdere 

hvor mange timer pr. 

år, køletårnet ikke vil være i 

stand til at yde den dimensioneredekoldvandstemperatur 

Tw2. 

Af ovennævnte tabel fremgår 

det eksempelvis at vådtemperaturen 

19 °C overskrides 

med gennemsnitlig 40 

timer per år. Som tidligere 

nævnt i pkt. 3 vil afgangstemperaturen 

stige ca. 0,6 

0 C, for hver C° vådtemperaturen 

stiger . Er det derfor 

vigtigt at afgangstemperaturen 

altid overholdes, må man 

derfor vælge en højere dimensionerendevådtemperatur, 

for eksempel 21 0 C . Dette 

medfører at kølegrænsen 

bliver mindre, og resulterer i 

at man sandsynligvis må 

vælge et større køletårn. Om 

dette er nødvendigt, er ikke 

kun et spørgsmål om at investere 

de ekstra omkostninger 

på et større køletårn, 

men også et spørgsmål om 

hvor væsentligt det er at afgangstemperaturen 

er for 

høj i de 40 timer om året. 

Med andre ord, at fastlægge 

den optimale vådtemperatur 

Tnb, er ikke kun et spørgsmål 

om at kende de lokale 

klimatiske forhold, men 

mindst lige så vigtigt at kende 

den proces hvori køletårnet 

indgår. 

Yderligere informationer kan 

fås på: kr@aclm.dk og 

www.aclm.dk 

■ 


Hændelser, der udspillede 

sig for 60 millioner år siden, 

har stadig indvirkning på 

dansk industri, for det er 

nemlig fra den tid, at det 

kridtlag, der ligger under 

Danmark, stammer fra. 

Kridtlaget kommer op til 

overfladen på Møns Klint, 

mens det ligger dybere i 

Vestjylland. 

Det meste af det vand, der 

anvendes i Danmark er 

grundvand, og under sin 

nedsivning i jorden optager 

vandet kalk. Når vandet senere 

anvendes i husholdninger 

og industri, kan kalken 

fælde ud og forårsage alvorlige 

problemer. 

Problemer med kalk 

At kalkudfældninger er problematiske 

er alle nok bekendte 

med og et par få eksempler 

kunne være kalkudfældninger 

i varmevekslersystemer, 

kedelanlæg og fordampningskondensatorer, 

hvor kalklaget i bedste fald 

betyder stærkt forringet varmeovergang 

og dermed kapacitetsnedgang 

og højere 

energiforbrug. I værste fald 

kan det betyde tilstopning af 

det pågældende udstyr, der 

så må udsyres elle kasseres. 

Ligeledes finder kalkudfældninger 

sted i rørføringer og 

ventiler – der findes eksempler 

på 2” rør, der reelt kun 

har haft en lysning mindre 

end en blyants tykkelse. Kalken 

giver også problemer i 

vand til vask og rengøring, 

hvor der efterlades kalkskjolder 

efter spuling med ledningsvand 

og anvendes vandet 

som procesvand, kan 

kalken indgå i uønskede forbindelser, 

der påvirker egen- 

54 

Kalkproblemer i drikkevand 

kan løses 

Kalk- og kridtlaget i den danske undergrund er årsag til mange problemer med udfældninger 

– men der er metoder, der løser dem på en enkel måde 

skaberne af det færdige produkt. 

Hvad er kalk? 

Det kalk, der udfældes i varmevekslere 

og procesudstyr, 

består for det meste af de 

hårdhedsdannende metaller 

kalcium og magnesium, 

der går i forbindelse 

med karbonat og danner 

uopløselige udfældninger. 

Kemisk set kan det beskrives 

ved: 

Ca 2+ + CO 3 2- ® CaCO3 

og Mg 2+ + CO 3 2- ® MgCO3 

Når man i praksis taler om, 

hvor meget kalk vandet indeholder, 

anvendes begrebet 

hårdhed. Der findes forskelligehårdhedsbetegnelser, 

og i Danmark anvender 

vi de tyske hårdheder. Disse 

er defineret ved: 

°dH = 1/(17,86) ([Ca]/0,4 + 

[Mg]/0,24), hvor koncentrationerne 

[Ca] og [Mg] måles i mg/l 

I Danmark ligger hårdheden 

af vandet generelt omkring 

15- 20 °dH i Nordjylland og 

på Øerne, mens den ligger 

omkring 5 - 10 °dH i Vestjylland. 

Derfor fælder kalk ud 

Man kan undre sig over, 

hvorfor kalken fælder ud. Når 

der er kalk i vandet, skyldes 

det, at vandet har kunnet 

opløse en vis mængde kalk 

fra undergrunden. Der er 

nogle helt specielle forhold, 

der gør sig gældende for 

kalk: Den ene ting er, at opløseligheden 

for kalk falder 

når temperaturen stiger. Det 

Af Lars Eger Pedersen, Guldager 

vil sige, at 

når vandet var- mes 

op, er der opløst for meget 

kalk i vandet, og kalken begynder 

at fælde ud. Der, hvor 

temperaturen er højest, fældes 

mest kalk ud som f.eks. 

på hedefladerne i en varmeveksler. 

Dette forhold er meget 

specielt for kalk, idet opløseligheden 

af salte ellers 

normalt stiger, når temperaturen 

stiger. 

Et andet forhold der er specielt 

for kalk er, at den ene 

del er karbonat, der kan reagere 

med kulsyre og vand og 

danne bikarbonat efter følgende 

reaktionsligning: 

CO 3 2- + CO2 + H 2O 

¬ 

® 2HCO 3 - 

Når vand pumpes op fra undergrunden, 

indeholder det 

ofte bikarbonat (HCO 3 - ), men 

bikarbonat fælder ikke ud 

som kalk med kalcium/magnesium. 

Det vil sige, at vandet 

for så vidt samtidig kan 

indeholde relativt store 

mængder bikarbonat og kalcium/magnesium 

uden, at 

der sker udfældning. Imidlertid 

kan man uddrive kuldioxiden 

fra vandet ved beluftning 

eller opvarmning. Her- 

ved forskydes ovenstående 

ligevægt mod venstre 

og bikarbonat omdannes 

til karbonat, der reagerer 

med kalcium/magnesium 

og fælder ud. 

Opvarmning af vandet har 

altså en dobbeltvirkning, 

idet opløseligheden af kalk 

falder samtidig med, at der 

bliver mere karbonat, der 

kan fælde ud. Når kalk først 

er fældet ud, går det i praksis 

ikke i opløsning igen, 

med mindre der tilsættes 

syre. 

Forslag til på løsninger 

Da kalkudfældninger er et 

udbredt problem med store 

økonomiske konsekvenser, 

er der naturligvis gjort store 

anstrengelser for at finde løsninger, 

så man kan undgå 

udfældningerne. Hos Guldager 

A/S stiller man krav om, 

at metoderne skal være veldokumenterede,reproducerbare 

og målbare samt være 

baseret på opdateret viden 

indenfor kemi og fysik. Herudover 

skal de være miljørigtige. 

Nedenfor beskrives to gode 

metoder - blødgøring og karbonisering 

-, som begge opfylder 

disse krav. 

Blødgøring 

I et blødgøringsanlæg sker 

der en udskiftning af kalcium 

og magnesium med natrium. 

Natrium kan ikke 

danne kalk Selve ionbytningen 

i blødgøringsanlægget 

sker ved, at vandet passerer 

en beholder, der er fyldt op 

med resin, der indeholder 

natrium. Efterhånden som 

dette natrium byttes ud med 


kalcium og magnesium, opbruges 

kapaciteten i blødgøringsbeholderen, 

og en automatik 

sørger for, at der skiftes 

over til en anden beholder, 

der indeholder frisk resin. 

Den brugte resin regenereres 

med almindeligt salt, 

og er således klar, når den 

anden blødgøringsbeholder 

er opbrugt. På denne måde 

opnås et blødgøringsanlæg, 

der kontinuert kan levere 

blødgjort vand. 

Et godt eksempel på et sådant 

blødgøringsanlæg er 

vist i figur 1. Blødgøringsanlægget 

Unisoft fra Guldager 

A/S kan levere blødgjort 

vand i mængder fra 400 l op 

til 50 m 3 /h eller højere. En af 

fordelene ved blødgjort vand 

er, at saltet, der skal bruges 

til regenereringen, har en lav 

pris og blødgøring er således 

både økonomisk, driftsikker 

og miljørigtig. 

Blødgøring anvendes utallige 

steder f.eks. til kølevand, 

fordampningskondensatorer, 

kedelanlæg, procesvand og 

forbehandling til omvendt 

osmoseanlæg. 

Karbonisering 

Ved karbonisering angriber 

man den anden del af kalken, 

nemlig karbonat. Ved at 

tilsætte kulsyre til vandet 

kan man omdanne det karbonat, 

der er i vandet til bikarbonat, 

der ikke fælder ud 

som kalk. Man fjerner altså 

ikke kalken fra vandet, men i 

stedet genskabes den naturlige 

balance i vandet, som 

eksisterer, når det pumpes 

op som grundvand. 

I praksis sker en karbonisering 

med CalcFree fra Guldager 

A/S som vist i figur 2. 

Installationen består af en 

kontrolenhed, der doserer 

kuldioxid ind i en statisk 

mixer, hvor den opløses i 

vandet. Det er vigtigt, at der 

doseres den rigtige mængde 

kuldioxid i forhold til vandmængde, 

temperatur og 

hårdhed af vandet. CalcFree 

installeres typisk inden varmeveksler 

eller kedel, og forhindrer 

således kalkudfældninger 

i resten af rørsystemet. 

CalcFree anvendes typisk 

til kalkforhindring i rørsystemer 

(VA godkendt) og 

til varmt vand til vask og 

rengøring. 

Kuldioxid er det samme som 

bruset i mineralvand, og CalcFree 

er ligesom blødgøring 

økonomisk, driftsikker og 

miljørigtig. 

■ 


- I takt med at prisen på kvadratmeter 

stiger, ønsker 

bygherrerne at udnytte dem 

bedst muligt ved bl.a. at minimere 

pladsen til de tekniske 

installationer. Som teknisk 

rådgiver på produktet 

Rooftop er det derfor oplagt 

at pege på et rooftop-anlæg, 

siger projektchef og produktansvarlig 

Michael Hansen 

fra firmaet UniCool a/s. 

Lennox rooftop er en avanceret 

teknisk enhed for luftbehandling, 

varme og køling, 

som sættes op på taget, 

og dermed sparer man mange 

dyre kvadratmeter til teknikrum. 

Danskerne har – 

mærkelig nok – ikke tradition 

for at anvende denne 

type anlæg, selv om de rummer 

store fordele. De kan 

monteres som et færdigt anlæg, 

så der ikke skal bruges 

dyre montagetimer på stedet. 

Hele anlægget kan leveres 

klargjort fra fabrik, og forindstilles 

fra fabrik eller 

værksted, så man ikke behøver 

at tage højde for f.eks. 

vejrlig. 

En anden fordel ved rooftopanlæg 

er, at de er opdelt i 

mindre kredse på køle- og 

varmekredsen, hvor der 

maksimalt er 12 kg fyldning 

pr. kreds for de største anlæg. 

Det betyder, at hvis der 

tabes en kølemiddelfyldning, 

er udslippet begrænset, og 

desuden kan anlæggets øvrige 

kredse køre videre uden 

problemer. Kredsopdelingen 

har også indlysende miljøfordele, 

idet belastningen ved 

utætheder er begrænset. 

Projektchef Michael Hansen 

og direktør Ole Hoffmann 

56 

Store fordele 

ved at behandle luften på taget 

Rooftop-anlæg har ikke haft danskernes store bevågenhed, men de kan give 

optimale løsninger og spare plads inde i bygningerne 

Hansen også fra UniCool peger 

desuden på den meget 

avancerede styring, som er 

indbygget i rooftop-anlæggene. 

- I dag anvender man en 

”skræddersyet standardmodel” 

til opgaverne. De enkelte 

bygherrer kan så vælge 

ekstra moduler til, så anlægget 

– køling som opvarmning 

– kommer til at passe til 

de aktuelle ønsker. 

Mange tænker ikke på, at 

man f.eks. også kan indbygge 

en gasbrænder i systemet, 

hvad der ikke har været 

tradition for i Danmark, da 

mange ikke forbinder ventilation 

og gasbrænder med 

hinanden, men det er en 

skrøne, at det ikke kan lade 

sig gøre. Og den løsning har 

så den fordel, at man når op 

på virkningsgrader på op til 

93 procent, samt at varmeinstallationen 

kun består af et 

enkelt rør, fordi Lennox-gasbrændere 

kan køre på enten 

naturgas eller flaskegas 

(tankoplag). 

Kraftig produktudvikling 

- De landvindinger, man har 

gjort de seneste år, er spe- 


Principskitse af Lenox Rooftop. 

cielt inden for styring, overvågning 

samt energioptimeringer. 

Det er i dag muligt at 

fjernovervåge hele driften 

via sin pc og også fejlfinde, 

fjern overvågning etableres 

via et adaplink-modul og en 

telefonforbindelse, derefter 

kræves kun en pc med internetadgang, 

og anlægget kan 

ses i browseren som en 

html-side, så der kræves 

ikke særlig software på 

pc´en, som anvendes. siger 

Michael Hansen. 

Projektchef og 

produktansvarlig 

Michael Hansen 

fra UniCool a/s: 

- Med et rooftopanlæg 

sparer 

man mange dyre 

kvadratmeter 

til teknikrum. 

De lette adgange til overvågning 

betyder, at en tekniker 

fra et servicefirma eller fra 

fabrikken kan logge sig på 

anlægget og rette en fejl eller 

ændre indstillinger. Også 

indstillinger for ugedrift kan 

indstilles herfra, ligesom anlægget 

kan stoppes, startes 

og resettes. 

Mere komplicerede fejl kan 

kræve, at en tekniker kører 

ud til anlægget – men også 

her er den avancerede fejlfinding 

en stor fordel, idet 

hvis overvågninger valgt, 

kan de første skridt i fejlfindingen 

foretages hjemmefra. 

I forbindelse med den daglige 

drift er det også en meget 

effektiv overvågning, så der 

straks sker en fejlmelding, 

hvis der opstår fejl i driften, 

et filter trænger til at blive 

skiftet eller spjældets åbning 

ikke passer med den beregnende 

mængde friske lufttilførsel. 

➤ 



57

Det er også muligt at kode 

anlægget til at gøre brug af 

den billigste driftsform – det 

kan være gasvarme om natten 

og varmepumpe og dagen 

på tidspunkter med 

spidsbelastning, så der er 

masser af muligheder, påpeger 

Michael Hansen. 

Muligheder i rooftop-anlæg 

Når anlæggene kaldes rooftop 

hænger det sammen 

med, at de typisk placeres 

på taget med al teknik og 

automatik indbygget i enheden. 

Principielt dækker udtrykket 

over et komplet varme-, 

køle- og ventilationsanlæg, 

med automatik indbygget, 

og opbygget for kanalmontering. 

Anlægget kan 

udbygges til et mere eller 

mindre sofistikeret anlæg - 

lige fra den simple recirkulerende 

enhed som kun kan 

køle eller varme til en højt 

specificeret enhed med 

f.eks. indbygget frikøling, 

friskluft og varme som varmepumpe, 

gasbrænder eller 

elvarme. Der er også mulighed 

for afbalanceret ventilering 

med indblæsning og udsugning, 

affugtning samt 

krydsvekslere for varmegenvinding. 

Anlægget styres med elektroniske 

styringer, som i dag 

er med dansksproget brugerpanel, 

styringen kan kobles 

til CTS som LON, eller 

MODBUS interfaces, ligesom 

der f.eks. også er adgang 

til komplette ugestyringer 

og styring i løbet af 

døgnet, med nathævning og 

sænkning, samt forskellige 

friskluft indstillinger over 

døgnet. 

- Tidligere blev rooftop næsten 

pr. tradition betragtet 

som en billig og dårligere 

løsning. Det hænger formentlig 

sammen med, at de 

tidlige anlæg ikke var særlig 

avancerede eller drifts-økonomiske 

og kun forsynet 

med simple, mekaniske styringer 

uden de store tilvalgsmuligheder. 

Gennem de senere år er der 

sket en kraftig produktudvikling 

af den nye generation 

af rooftop fra Lennox. Der 

er tale om et højtudviklet og 

højteknologisk produkt, hvor 

58 

der fortsat er fokus på lave 

installationsomkostninger 

samtidig med, at brugerne 

har en bred vifte af applikationer 

at vælge mellem, så der 

kan vælges den løsning, som 

passer bedst til de aktuelle 

forhold. 

Lennox rooftop anlæg leveres 

generelt som fabriksafprøvede/testede 

anlæg, og er 

klar til idriftsættelse efter 

plug and play princippet. 

Nytænkninger 

Den nyeste udvikling på 

Lennox Rooftop-anlæg er udviklingen 

af Baltic-modellerne, 

som indeholder flere nytænkninger 

inden for Rooftop 

princippet. 

Alle anlæg i denne serie er 

forsynet med BM 50-styringen, 

som er en fælles styringsbase 

til alle anlæg. Når 

et anlæg er monteret, skal 

montøren blot kode det aktuelle 

anlægs specifikationer 

ind for at gøre det køreklart. 

BM 50 styringen er efterfølgende 

indpasset i bl.a. øvrige 

rooftop modeller samt i 

større vandkøleanlæg. 

- Lanceringen af BM 50 betyder 

bl.a., at hvis en styring 

strejker, skifter man blot basisstyringen 

og via servicepanelet 

taster man ind, hvilket 

anlæg, der skal styres. 

Det har den fordel, at en servicemontør 

kun behøver en 

enkelt styring på lager, fordi 

den nu er standard vare. 

Også på energiområdet er 

der sket en spændende udvikling 

inden for f.eks. intelligent 

frikøling, friskluft og afrimningsstyring. 

Direktør Ole Hoffmann 

Hansen fra Unicool a/s: - 

Mange tænker ikke på, at 

man f.eks. også kan indbygge 

en gasbrænder i 

systemet, fordi mange 

ikke forbinder ventilation 

og gasbrænder med hinanden. 

Men det er en 

skrøne, at det ikke kan 

lade sig gøre. 

Frikøling 

Et Lennox-anlæg med frikøling 

via friskluft er opbygget 

sådan, at når der er krav om 

køling, vil kølekravet blive 

prioriteret sådan, at anlægget 

under alle forhold vil forsøge 

at frikøle med udeluften. 

Det sikres ved, at anlæggets 

temperaturfølere 

måler udeluftens temperatur 

og holder den op imod temperaturen 

i området, der 

kræver køling. Hvis det er 

muligt at bruge en koldere 

udeluft, vil frikølespjældet 

lede luften til lokalet via filtrene. 

Er det ikke tilstrækkeligt 

til at opnå den ønskede 

temperatur i lokalet, vil kompressorerne 

startes ud fra de 

kalkulationer, som foretages 

elektronisk i styringen. 

Den mulighed giver store 

fordele i forhold til en traditionel 

styring, hvor der sættes 

en fast skilletemperatur mellem 

frikøl og mekanisk køl, 

påpeger Michael Nielsen. 

Kalibret friskluft 

Lennox roofto- anlæg, der leveres 

med frikøling, kan indstilles 

til at give et minimum 

frisklufttilskud til opretholdelse 

af behagelig luft i lokalet 

eller som erstatningsluft 

for eksterne udsugninger. 

For at undgå et unødvendigt 

energiforbrug ved det for 

store friskluftindtag, har 

Lennox BM styringen en facilitet, 

som kalibrerer mængden 

af luft hver gang anlægget 

er i neutralzone. Det gøres 

ved at udetemperatur, 

rumtemperatur og indblæsningstemperatur 

måles og 

blandingsforholdet sammenholdes 

og på baggrund af 

kalkulationen, kalibreres 

spjældåbningen. 

En anden og måske bedre 

metode er at der kobles en 

luftkvalitetsføler på anlægget. 

Det er en CO 2-føler, som 

konstant måler indholdet af 

CO 2 i luften og indstiller 

friskluften efter behov. 

Dynamisk afrimning 

Traditionelle varmepumper 

er forsynet med tidstyret afrimning 

under varmepumpedrift, 

afrimningsautomatik 

er påkrævet for alle varmepumper 

idet der sættes is på 

udefladen under energiopsamlingen. 

Afrimningen er 

samtidig en væsentlig faktor 

for energiforbruget, fordi der 

under afrimning i princippet 

køles, så der ledes kold luft 

til lokalet. Afrimningen foretages 

typisk i intervaller på 

mellem 45 minutter til 90 minutter 

efter en timer. 

Lennox har udviklet og patenteret 

en behovstyret afrimningsautomatik, 

hvor 

man har taget afsæt i undersøgelser, 

som viser, at ved 

lave udetemperatur - under 

frysepunktet - er luften så 

tør, at der ikke afsættes is i 

større mængder på udefladen, 

ofte vil det ses, at ved 

temperaturer under -5 til -10 

grader vil der ikke opbygges 

is. Automatikken fungerer 

ved, at sugetrykket i kredsen 

måles og sammenholdes 

med udetemperaturen. Disse 

data kalkuleres i styringen, 

og der lægges en kurve 

svarende til ændringen i fladetemperaturen. 

Herved 

dannes et billede af fladens 

tilstand for styringen og en 

afrimning startes ud fra dette 

billede. 

■ 

UniCool as 

Firmaet blev grundlagt i 

2001. Det første år var der 

tre ansatte, omsætningen 

var på ca. 8 mill kr. Unicool 

as fik forhandling af 

Lennox i Danmark i 2002. 

Sidste år havde UniCool ti 

ansatte og en omsætning 

på 15- 20 mill. kr. 



59

Optimal afiltning af 

spædevand og cirkulerende fjernvarmevand 

I april sidste år måtte Horsens 

Varmeværk alt for tidligt, 

opgrave kun 10 år gamle 

præisolerede rør (89 mm). 

Flere steder er rørene gennemtærede 

af noget, der ligner 

grubetæringer. Da vandet 

er vel konditioneret, har 

Horsens Varmeværk i samarbejde 

med Hydro X taget 

en række iltmålinger på 

fremløbsledningen. 

Resultatet af iltmålingerne 

på lav zone, viser tydeligt 

høje forekomster af ilt ved 

spædning (> 150 ppb) og 

cirkulation (> 40 ppb). Den 

gennemsnitlige iltmængde 

på lav zone er i måleperioden 

40 ppb. En anden måling 

viser som ventet et lavt 

iltindhold (< 2 ppb) på returløbet. 

Samme historik ses 

ved måling på høj zone. Idet 

rørene ellers ser fine ud (ingen 

slam) er konklusionen, 

at de fundne gruppetæringer 

skyldes høje periodiske 

ilt forekomster i fjernvarmevandet. 

- Vi vidste ikke med sikkerhed, 

hvilken løsning vi skulle 

vælge, så vi kontaktede 

tre firmaer, som hver kunne 

tilbyde en løsning – vakuumaflufter, 

batch vakuumaflufter 

og katalytisk aflufter. 

På Horsens Varmeværk 

valgte vi det katalytiske 

afiltningsanlæg – NIPROX - 

fra HOH Water Technology. 

Vi mente, at det måtte være 

den rigtige løsning for os, 

forklarer varmemester Steen 

Søndergaard fra Horsens 

Varmeværk. 

60 

Grubetæringer – ilttæringer - på kun 10 år gamle præisolerede rør, har vakt bekymringer 

hos Horsens Varmeværk. Iltmålinger afslørede store iltudsving i fjernvarmevandet. Afiltning ved hjælp af 

brint – NIPROX – har vist sig meget effektivt. 

Af Michael E. Sørensen, HOH Water Technology A/S og 

Steen Søndergaard, Horsens Varmeværk. 

PI-diagram 

over NIPROX anlæg. 

Sådan ser 

anlægget på 

Horsens 

Varmeværk ud. 

Ideen med at hydrogen og 

ilt danner vand, var en løsning, 

som var til at forstå. Vi 

havde stor tiltro til, at systemet 

ville fungere. Hydrogen 

behandlingsprisen på mindre 

end kr. 8.500,- pr. år, var 

i øvrigt også tillokkende tilføjer 

Steen Søndergaard. 

NIPROX systemet 

Systemet er opbygget omkring 

en katalysatortank, 

som er fyldt med en speciel 

palladiumbelagt ionbytter. 

Når der er cirkulation over 

tanken, ledes der hydrogen 

ind i vandstrømmen via en 

speciel ejektor. Ionbyttermassen 

med den store overflade, 

kan akkumulere hydrogen 

5000 gange sin egen 

molvægt. Når der ledes 

vand, med opløst ilt ind i 

katalysatortanken, reagerer 

ilten med hydrogen under 

dannelse af vand: H 2 + ½O 2 

® 2H 2O 

Processen er så effektiv, at 

vandets indhold af ilt reduceres 

til < 20 ppb, uanset 

om det er spædevand eller 

cirkulerende vand der behandles. 

Da fjernvarmesystemet er 


Varmemester Steen Søndergaard. 

opdelt i to zoner, stod valget 

mellem at investere i to separate 

anlæg eller et fælles 

anlæg. 

Horsens Varmeværk valgte 

den sidste løsning, hvor et 

PLC styret anlæg skiftevis 

kører på høj og lav zone via 

nogle automatiske ventiler, 

LENNOX Roof-top 

Er den optimale komfortløsning til en lav anlægsinvestering med mange 

fordele: 

Alt i en enhed: 

Styring. 

Ventilation. 

Køling. 

Varmepumpe. 

Varmegenvinding. 

Varmeflade vand/el/gas 

Roof-top kan med fordel 

anvendes indenfor: 

Supermarkeder. 

Varehuse og byggemarkeder. 

Storcentre. 

Biografer. 

Benzinstationer. 

Produktionslokaler. 

fortæller Steen Søndergaard. 

Det valgte anlæg behandler 

op til 8 m³/t spædevand og 

24 m³/t som cirkulation. For 

at opnå en optimal pH og 

temperatur i katalysatortanken, 

cirkuleres der altid på 

samme zone som der spæ- 

Roof.top med krydsveksler. 

des på. Normalt monteres 

NIPROX anlægget på returløbet 

lige efter delstrømsfilteret 

for at forhindre tilstopning 

af dyserør i katalysatortanken. 

Horsens Varmeværk 

har derfor efterfølgende 

monteret et filter på 

fremløbet før anlægget. 

Drifts erfaringer 

Efter anlægget havde kørt 

driftsikkert i mere end en 

måned, foretog Hydro X en 

række nye iltmålinger. Som 

det ses af nedenstående figur 

for lav zone, er resultatet 

meget positivt. 

På intet tidspunkt overstiger 

iltindholdet 20 ppb under 

spædning, og ved cirkulation 

er iltindholdet < 5 

ppb. I perioden hvor vandet 

behandles i NIPROX anlægget, 

opnås et gennemsnitligt 

iltindhold på 3 ppb. Set 

over hele døgnet, hvor anlægget 

skifter mellem høj og 

lav zone, opnås en gennemsnitlig 

værdi på 11 ppb. 

Samme historik ses ved måling 

på høj zone. 

For yderligere information: 

WWW.UNICOOL.DK 

- De fundne iltmålinger lever 

fuldt op til vore forventninger, 

og jeg er derfor godt 

tilfreds med den valgte løsning. 

Vi håber, at levetiden på 

vore prærør kan hæves fra 

20 til 75 år og at sprængninger 

på rør i fremtiden reduceres 

kraftigt, slutter Steen 

Søndergaard. 

Med nuværende driftsform 

forbruger Horsens Varmeværk 

ca. 450 l hydrogen pr. 

døgn. Prisen er kr. 0,05 pr. 

liter hydrogen. Der behandles 

årligt 8.000 m³ spædevand 

og cirkuleres 210.000 

m³ pr. år. 

Ud over at katalysatortanken 

fungerer som afilter, har 

den en gavnlig effekt på 

vandet, da opløst jern og 

mindre partikler tilbageholdes 

i filtermassen. Filtermassen 

returskylles med 

blødt vand, ved stigende 

trykdifferens over katalysatortanken. 

■ 

Lerhøj 5, 2880 Bagsværd 

Tel. 3636 9100, Fax 3636 9110 

E-mail: unicool@unicool.dk 


Driftssikker tekstilkanal kan spare tid o 

For at opnå trækfri og ensartet 

luftfordeling, er der mange 

i ventilations- & klimaindustrien 

der fortrækker tekstilkanaler, 

i forhold til stålkanaler. 

Konventionelle tekstilkanaler 

er som regel produceret 

af brandhæmmende polyester, 

f.eks. Trevira, som er 

vævet til en given tæthed, så 

en bestemt permeabilitet opnås. 

Materialet findes i en del 

forskellige kvaliteter, der tilpasser 

luftmængden. Problemet 

med denne type vævet 

materiale er, at trykfaldet i 

kanalen stiger i takt med at 

materialet bliver smudset til. 

Konsekvensen er, at enten 

bliver luftmængden reduceret 

i systemer med konstant 

62 

Vindretning og hastighed 0-50.m/sek 

uden bevægelige dele type:MMW005 

Udgangssignal: 

0-10Vdc eller 4-20mA 

Den særlige 'Airtube´-indblæsningspose er en nyhed inden for tekstilkanaler og 

har flere fordele i forhold til de konventionelle tekstilkanaler 

Temperaturføler 

type: 306 


Pt1000, 0-10Vdc,4-20mA 

luftmængde, eller der vil være 

brug for mere energi til at 

skubbe luften igennem stoffet 

i systemer med variabel 

luftmængde. 

Nyt materiale 

For at løse problemet, har Jan 

Lange, tidligere ‚Dynamic 

Air´, opfundet en ny type materiale 

som er dynamisk permeabel. 

Varen fremstilles i 

syntetiske fibre, der er en 

blanding af Trevira, CS polyester 

og en til formålet specialudviklet 

tråd. Indholdet af 

polyurethane fibre, bidrager 

med sin høje grad af elasticitet 

til, at danne den tætte 

maskestruktur. Denne er nødvendig 

for at opnå den kor- 

Vejrstationer til bygningsautomatik og CTS anlæg 

Vi leverer også mast og beslag 

Vindretning og hastighed 

0-60.m/sek.type:067 


4-20mA 

Regnføler on/off 

type: 204 


On/off 

Af Francis Casey, Luftfilter A/S 

LUX Føler 

type:Li65 

rekte luftgennemstrømning, 

samt bidrage til produktets 

evne til at ekspandere. 

Sammensætningen af tråd 

typerne bevirker, at poserne 

er både smudsafvisende og 

brandhæmmende. Airtuben 

er testet af Dansk Brand- og 

Sikringsteknisk Institut i henhold 

til SIS650082 og har bestået 

uden bemærkninger. 

Det nye materiale, er fremstillet 

som en maskevare der 

strikkes i tubeform, eller som 

en flade. Herefter fortages der 

efterbehandling og fiksering 

af varen, før sammensyning 

af kanterne, hvorved der skabes 

en tube af varen, en Dformet 

eller ½ D-formet kanal. 

EnoTech 


0-10Vdc eller 4-20mA. 

Økonomisk vindretning og 

hastighed 0-30. m/sek. 

type:444 555 


0-10Vdc eller 4-20mA 

Barometer 

type: APS 



Funktion 

Airtuben fungerer sådan, at 

når kanalen bliver smudset 

til, ekspandere materialet lidt 

for at kompensere for det højere 

tryk i kanalen. Permeabiliteten 

af stoffet ændrer sig i 

takt med trykfaldet, hvilket 

betyder en bedre luftstrømning 

samt besparelse af energi. 

Airtube indbæsningsposer 

har ligeledes en meget 

længere levetid, end konventionelle 

indblæsingsposer. 

Det ser man både på laboratorium 

og i virkeligheden. 

Nogle af de først tekstilkanaler 

af denne type, har været 

monteret og brugt i over to år 

uden at blive renset og med 

en minimal stigning i trykfal- 

SOL følse 0-1500W m/2 

type:S300 


0-10Vdc og 4-20mA 

Fugtføler 

type: FTA54 



EnoTech • Miklagårdsvej 3 3650 Ølstykke Tlf.: 70 26 03 04 www.enotech.dk 


og energi 

det. Airtuben erstattede i disse 

tilfælde nogle konventionelle 

tekstilkanaler, som skulle 

renses to gange om året. 

De kunne til sidst ikke renses 

tilfredsstillende, så anlægget 

kunne fungere ordentligt. 

Airtuben er fremstillet i tubeform 

med det traditionelle 

wire ophæng, eller en ekstruderede 

aluminiumsprofil som 

A. C. Lemvigh-Müller 

Tlf.: 33 36 64 21 

e-mail : kr@aclm.dk 

Fax nr.:33 11 95 97 

www.aclm.dk 

støtte. D-formet og ½ D-formet 

kanaler er fremstillet 

med et nyudviklet system af 

aluminiumsprofiler som gør, 

at når indblæsningsposen er 

monteret kan man ikke se 

profilen. 

Dette system løser også problemet 

med de konventionelle 

indblæsningsposer, som 

nogle gange har en tendens 

til at skubbe loftpladerne op. 

Problemet har også været, at 

det har været svært at montere 

poserne efter rensning – 

især hvis de var krympet lidt. 

Det nye system for D-formet 

og ½ D-formet tekstilkanaler 

har vist sig, at give væsentlig 

hurtigere montering i forhold 

til andre systemer på markedet 

– Airtuben skiftes af en 

person, uanset kanalens 

længde, og uden brug af 

værktøj. 

Airtuben fremstilles i tre 

standard farver – råhvid, 

mørkeblå og mellemgrå samt 

kan indfarves efter ønske. 

Den kan leveres i op til 50 

meters længder uden sammensyninger. 

Tekstilkanalerne vaskes i 

temperaturer op til 60 grader 

uden nævneværdig krympning. 

'Airtube Textile Duct´ lanceres 

officielt på det danske 

marked til sommer. 

■ 

Køletårne fra Polacel 

• Crossflow og counterflow køletårne fra 7m3 /h til 7000m3 /h pr. celle 

Kvalitetskøletårne med lavt effektforbrug og lavt lydeffektniveau 

Egen produktion og konstruktion 

Korrosionsfri ved anvendelse af rustfrit stål og glasfiberarmeret polyester 

Lang levetid 

Kan monteres direkte på beton vandbassin 

Dimensionér selv køletårne ved hjælp af on-line POLASELECTION 


Hvis du søger på industrielle 

ventilationsanlæg, er Wolf 

et af de navne, der straks 

popper op på skærmen. Wolf 

står for tysk kvalitet med 

mange års erfaring i ventilationsteknik, 

som da også 

har gjort mærket til et af de 

førende på det europæiske 

marked. 

- Faktisk begyndte det med, 

at bonde i Bayern skulle tørre 

sin humle. En smed byggede 

et varmluftsanlæg, og 

det udviklede sig efterhånden 

til mere. Wolf sørger 

stadigvæk for, at humlen 

bliver tør og lækker til det 

gode øl, men nu går det 

- Så let er det 

at tage ventilatoren 

ud af 

Temovex 

anlægget og 

rense den, siger 

Eigil Bæktoft. 

især på industrielle ventilationsanlæg 

i størrelsen fra 

2.000 til 100.000 kubikmeter 

i timen – fra sommeren i år 

også kompaktanlæg fra 

1.500 til 10.000 kubikmeter, 

fortæller direktør Eigil Bæktoft 

hos Wolf Danmark i 

Horsens. 

Wolf Danmark er et selvstændigt 

dansk firma ejet af 

Eigil Bæktoft. Wolf-agenturet 

har han haft siden 2001 

og i den korte tid er det sket 

en masse. 

- Vi har udvidet produktområdet, 

fordi vi ser en grænse 

64 

Skræddersyet 

Ambitionsniveauet er højt hos Wolf, som er specialist 

i industrielle ventilationsanlæg, varmeblæsere, komfortventilation og varmepumper 

for vækst inden for industrielle 

ventilationsanlæg, og 

fordi verden forandrer sig. 

Sidste år fik vi et nyt agentur 

i komfortanlæg til villaer 

og boliger, et marked for 

privatforbrugere, og det skal 

selvfølgelig tackles anderledes 

end det industrielle 

marked. 

Også gerne styringer 

Samarbejdspartnerne inden 

for industrielle anlæg er store 

ventilationsfirmaer, mens 

det især er VVS-grossisterne 

der tager sig af varmeblæsersiden. 

Der er Wolf 

nemlig også aktiv. Sorti- 

Af Jørgen Jensen 

komfort 

Mia er ekspert i Wolfs produkter 

og rådgiver gerne kunderne. 

mentet her i foråret 2005 

dækker foruden industrielle 

anlæg varmeblæsere fra 5 til 

100 kW, opvarmet med 

vand eller damp, samt styringer 

til blæserne, både på 

el- og vandsiden. 

- For at en bruger får optimal 

glæde af en varmblæser, 

er det en fordel, at lade os 

levere den komplette styring, 

for så kan tingene 

”snakke sammen” og virke 

fra dag et. Vi oplever tit, at 

det går galt, hvis man forsøger 

at flikke en styring sammen 

af forhåndenværende 

komponenter, og der går 

også en masse spildtid med 

det, understreget Eigil Bæktoft. 

Han peger også på, at styringen 

som han hellere vil 

kalde en pakke - består af 

motorventiler, strengreguleringer, 

luftudlader, tømmehaner 

på VVS-siden og 

trinopkobler og motorbe- 

Eigil Bæktoft købte en bygning i 

Horsens industrikvarter. Her er en 

medarbejder ved at flytte 

rundt på et ag 

skyttelse på el-siden. En 

færdig styring til en 10 kW 

varmeblæser koster så lidt, 

at det aldrig kan betale sig 

at bygge sin egen styring. 

Nyt forretningsområde 

for installatørerne 

Eigil Bæktoft og hans fire 

medarbejdere i firmaet i 

Horsens er i fuld gang med 

nye aktiviteter. Et nyt agentur 

er taget ind, et svensk 

produkt inden for mindre 

ventilationsanlæg med høj 

varmegenvindingsgrad og 

beregnet til private boliger, 

skoler og mindre kontorer. 

Produktet hedder Temovex 

og har tidligere været repræsenteret 

i Danmark. 

Men af flere årsager gik det 

ikke så godt, så Temovex 

forsvandt stort set ud af 

markedet. 

- Nu giver vi Temovex en 

ordentlig skalle. Produkterne 

adskiller sig fra andre anlæg 

ved at være udformet 


Temovex-skabene 

har samme dimensioner 

i bredden og dybden 

som normale hvidevarer 

- nemlig 50x60 cm. 

Eigil Bæktoft med en 

af firmaets 

varmeventilatorer. 

som et køleskab, det kan 

f.eks. være målene 

50x60x190 cm, og de leveres 

komplet med ledning til 

stikkontakten. Skabet rummer 

filtre, ventilatorer og 

modstrømsveksler og udmærker 

sig ved at kunne 

køre uden nogen form for 

tilskudsvarme. Den kølige 

luft trækkes ind udefra og 

opvarmes til komforttemperaturen 

i en højtydende 

modstrømsveksler (ved –10 

°C ude blæser den ind med 

+19 °C). Luften renses i allergisikre 

posefiltre. 

Eigil Bæktoft forventer stigende 

efterspørgsel efter 

komfortanlæg. De fleste har 

leverer tilbehør til et dejligt 

"Badeværelsesliv" 

• Bade- og boblebadekar 

Massagekabiner 

Møbler i massiv eg, birk og fyr. 

Brusepaneler 

Armaturer 

Klassiske badekar m.m 

Bestil det nye katalog badeværelsesliv og 

kampagnebrochurerne på 

www.westerbergs.dk 

eller på E-mail: info@westerbergs.dk 

Højvangen 6 3480 Fredensborg 

Tlf. 70231720 Fax. 70231620 

jo efterhånden airconditionanlæg 

i deres nye bil, og når 

de opdager fordele, vil de 

også have bedre luftkvalitet 

derhjemme. Med Temovex 

programmet, der omfatter 

skabe fra 250 til 2000 kubikmeter 

i timen, vil Wolf Danmark 

henvende sig til VVSog 

el-installatørerne samt 

typehusfirmaerne. 

Eigil Bæktoft mener, det vil 

være naturligt for dem at 

udvide forretningen med 

produkter, der er så lette at 

håndtere som Temovex. 

Varmepumper 

De stigende oliepriser vil givet 

få folk til at interessere 

sig mere for varmepumper – 

både til opvarmning af sommerhuse 

og til supplerende 

varme i centralopvarmede 

huse. En varmepumpe-løsning 

er også lig med en aircondition-løsning, 

dvs. der 

bliver mulighed for at køle 

boligen om sommeren. 

- Vort program af varmepumper 

er egen import og 

hedder Flow. Kompressoren 

placeres udendørs og forbindes 

med indedelen med 

kobberrør. Pumperne fås fra 

2,7 til 12 kW og installeres 

af en VVS/el-installatør, forklarer 

Eigil Bæktoft. 

Men interessen for vandbårne 

køleanlæg vil også stige 

– fordi folk i stigende omfang 

efterspørger øget komfort 

og bedre indeklima. 

Wolf Danmark har udviklet 

et koncept bestående af en 

chiller med tilhørende fancoil. 

Det både giver stor 

fleksibilitet og let installation, 

for kun et almindeligt 

vandrør skal tilsluttes. Eigil 

Bæktoft fortæller også, at 

det er nemt at flytte rundt 

med vandbårne køleanlæg, 

fordi ingen kølemiddel skal 

tømmes af først. Det kan 

f.eks. en tøjbutik have stor 

glæde af, da den ofte flytter 

rundt på inventaret. 

Wolfs vandbårne køleanlæg 

markedsføres og sælges 

også under mærket Flow. 

■ 


Exhausto tager ikke fejl, det 

gør Brunata og Helge 

Frandsen heller ikke. De tre 

firmaer var blandt de godt 

30 danske, der på den eller 

anden måde gjorde Syd- 

Bygg 2005 til en succes. 

Tidspunktet for messen 

kunne ikke havde været 

valgt bedre, for aldrig før 

har byggeriet boomet så 

meget i Skåne – og faktisk 

også i resten af Sverige. 

Men at det især boomer i 

Skåne, kan få stor betydning 

for de danske virksomheder, 

der enten ønsker at 

udvide eksporten til broderlandet 

eller starte den op fra 

bunden. 

Det var firmaer med begge 

ønsker, der havde afsat resurser 

til SydBygg 2005. 

Messen har i stor stil markedsført 

sig under sloganet 

”byggebranchens vigtigste 

mødested midt i Øresundsregionen”, 

og arrangørerne, 

herunder Dansk Byggeri, 

lagde da også stor vægt på 

at fortælle, at investeringerne 

inden for bygge og anlæg 

vil vokse fra ti milliarder 

svenske kroner i 2004 til 13 

milliarder ved udgangen af 

2006. 

Det 

boomer 

Mest i private boliger, 

mindst i industrien. Vækstområderne 

er især de vestskånske 

byer Lund, Malmø 

og Helsingborg, hvor byggekranerne 

tegner deres 

skarpe silhuetter som et sikkert 

tegn på vækst. 

www 

Det er en stigning på 30 

procent - aldrig før har der 

været investeret så meget. Eksportchef i Dansk Bygge- 

Korrosionsbeskyttelse 

Elysator gør sort 

vand klart og beskytter 

kedel- og 

køleanlæg. 

DARINCO Tlf. 3871 0826 

DC TEKNIK www. Darinco.com 

66 

Af Jørgen Jensen 

i Skåne 

Danske udstillere havde stor succes på SydBygg 2005. For flere af dem bliver 

messen springbrættet til det svenske marked 

ri, Jens O. Hansen peger på, 

at Sydsverige er et vigtigt 

marked for danske byggevirksomheder, 

og at messens 

placering ikke kunne 

være bedre. Malmø ligger 

centralt og er let at nå både 

fra Danmark og Sverige. 

Med for første gang 

SydBygg er Øresundsregionens 

største fagmesse for 

byggebranchen. SydBygg 

2005 - den fjerde siden starten 

i 1999 – satte rekord 

med 270 udstillere og knap 

10.000 gæster. Sædvanen 

tro blev der kørt seminarer 

parallelt med udstillingen, 

bl.a. om indeklimaet i industribygninger,solafskærmning 

og varmepumpeteknik. 

HVAC Magasinet mødte 

I Sydsverige er der masser af muligheder for danske 

virksomheder i byggesektoren. SydBygg 2005 

blev den hidtil største med 270 udstiller og knap 

10.000 besøgende. 

nogle af de danske udstillere. 

Kim Kjeldal fra Helge 

Frandsen A/S i Hornsyld, 

udstillede på SydBygg for 

første gang og var spændt 

på, hvad der kom ud af det. 

Helge Frandsen markedsfører 

et program af varmeaggregater 

til opvarmning af 

værksteder og industribygninger. 

Aggregaterne kører 

på naturgas og virker efter 

varmestrålingsprincippet, 

hvilket ifølge Kim Kjeldal 

skulle give en besparelse 

mellem 20 og 30 procent i 

forhold til varmluftaggregater. 

- Vi håber at få gang i eksporten 

til Sverige i takt med 

udbygningen af naturgasnettet 

i Sydsverige. Vi har 

ingen repræsentanter i Sverige 

og håber at finde en 

samarbejdspartner her på 

messen, sagde Kim Kjeldal. 

Fuld damp på 

For Brunata A/S i København 

er Sverige et potentielt 

stort marked, primært for 

varmefordelingsmålere til at 

sætte på radiatoren. Salgs- 


chef Claus Schandorff fortalte, 

at svenskerne endnu 

ikke har lovgivet på området, 

sådan som vi har i Danmark. 

Derimod er svenskerne 

foran inden for fjernaflæsning 

og vil gerne investere 

i produkter med ny 

teknologi - herunder fjernaflæsningssystemer. 

Claus 

Schandorff forventer sig 

derfor meget af Brunatas 

nye Shark-Heat måler, der 

kan udstyres med radio- 

zzzz 

Palle Hermansen fra Exhausto A/S havde knap nok tid til at posere for 

HVAC Magasinets udsendte, så travlt var der på standen. Interessen for firmaets 

nye roterende varmeveksler var meget stor. 

kommunikation, så folkene 

fra varmeforsyningen blot 

kan køre rundt i bilen og aflæse. 

Selv hvis bilen kører 

50 km/h, ryger tallene flot 

ind på skærmen af den tilsluttede 

håndcomputer. 

Exhausto A/S har fuld damp 

på markedsføringen. Direktør 

Peter Hermansen fortalte, 

at firmaet alene her i foråret 

2005 udstiller på tre 

store messer i Tyskland, 

➤ 

Få så gang i eksporten 

Ambassaderåd og chef for 

handelsafdelingen på ambassaden 

i Stockholm, 

Claus Hofmann Frisch, peger 

på, at Sverige er Danmarks 

andet største eksportmarked 

efter Tyskland, 

der er det største. Sverige 

aftager for 60 milliarder 

danske kroner om året, 

mens Tyskland aftager for 

82. Men målt i forhold til 

indbyggertallet køber en 

svensker seks gange så 

meget som en tysker. 

- Danske virksomheder 

skal se og finde en samarbejdspartner 

i Sverige, og 

det kan vi hjælpe dem 

med. Vi gør meget inden 

for byggesektoren, for 

Danmark har meget, som 

svenskerne gerne vil købe, 

siger Claus Hofmann 

Frisch. 

Det er Danmarks Eksportråd 

under Udenrigsministeriet, 

der formidler hjælp 

til opstart af eksport. En 

eksportstartpakke på 25 

- Se at finde jer en samarbejdspartner 

i Sverige, lyder det gode 

råd fra Claus Hofmann Frisch fra 

den danske ambassade i Stockholm. 

timers assistance koster 

godt 16.000 kroner, men 

med tilskud bliver prisen 

kun den halve. 

Flere oplysninger fås på 

www.smv-portalen.dk. 


Salgschef Claus Schandorff fra Brunata A/S forventer stor svensk interesse 

for firmaets nye radiobaserede fjernaflæsningsmåler. 

SydBygg i Malmø og VVSmessen 

i Odense. 

- Sverige er et vigtigt marked 

for Danmark, og vi er 

med her på SydBygg for at 

vise svenskerne det nye 

program af varmevekslere, 

ikke mindst den nye roterende 

VEX200-serie, opgraderingerne 

af VEX100-serien 

og VEX300-serien af 

modstrømsvekslere. 

- Vi har før deltaget på VVS- 

68 

messen i Stockholm, men 

har nu valgt SydBygg i 

Malmø, fordi der ingen 

VVS-messe er i København. 

Vi vil meget gerne i kontakt 

med det sydsvenske marked, 

der er i kraftig vækst, 

sagde Peter Hermansen. 

Og interessen var bestemt 

stor. Blot tre timer efter åbningen, 

havde de første potentielle 

svenske kunder besøgt 

Exhaustos stand – med 

det flotte nye logo. 

Fabrikant Bose Nielsen fra BN Produkter havde slet ingen forhåndsforventninger. 

Han er ny i VVS-branchen og med på SydBygg for første gang. 

Fabrikanten satser på skræddersyede løsninger af marmor og granit til køkken 

og bad. 

Ny i VVS-branchen 

Fabrikant Bose Nielsen fra 

BN Produkter Danmark i Uldum 

er ny i VVS-branchen. 

Han havde benyttet sig af 

et godt tilbud fra Danmarks 

ambassade i Stockholm. BN 

Produkter fremstiller inventar 

til køkken og bad, dvs. 

bordplader, badekar – inklusive 

spabade – håndvaske 

og toiletter af kunstmarmor 

og granit, og skiller sig ud 

ved individuelle designs og 

tilpasninger. 

- Du kan godt nok få et 

standardprodukt, men vi 

satser på de skræddersyede 

løsninger, også til Sverige 

for svenskerne er kreative 

mennesker. I øvrigt forventer 

jeg ingenting af at deltage 

på SydBygg, men jeg er 

åben for alt. Allerede den 

første formiddag har en syvotte 

svenske kundeemner 

besøgt mig, og de har alle 

være meget positive, pointerede 

Bose Nielsen. 

■ 


Villy Falk 

Automatik-branchens 

"grand old man" takker af. 

Efter i en menneskealder at 

have sat sit præg på udviklingen 

i branchen har Villy 

Falk valgt at 

trække sig 

tilbage. 

Villy Falk 

stod i mange 

år i spidsen 

for Honeywell’s 

uddannelsesafdeling. 

Gennem sine mange artikler 

i fagblade har Villy Falk vist 

sine evner til at forudse udviklingen 

inden for automatikområdet 

– og kunnet formidle 

sin viden på en letforståelig 

måde. I sine artikler 

har Villy Falk ikke blot belyst 

forskellige problemstillinger - 

han er også altid kommet 

med bud på løsninger. I 

mange lærebøger kan man 

finde afsnit skrevet af Villy 

Falk, den seneste er DEF´s 

bog – ”Bygningsautomation 

Guide”, hvor han er hovedforfatter. 

Mange udvalg, foreninger og 

brugergrupper – bl.a. HVAC 

Magasinets redaktion - har 

draget nytte af Villy Falks 

store viden, engagement og 

ildhu. Villy Falk har de seneste 

ti år været ansat i COWI. 

Der vil blive holdt afskedsreception 

kl. 15.00 – 17.00, 

mandag d. 30. maj 2005 hos 

COWI. Parallelvej 2, 2800 

Lyngby 

DESMI A/S 

indgår samarbejde med ABS 

DESMI A/S har netop indgået 

aftale med ABS om salg 

og servicering af ABS spildevandsprodukter 

i Danmark. 

ABS spildevandsprogram er 

et af markedets største og 

dækker en bred vifte af løsninger 

inden for spildevand. 

Der er tale om et moderne 

produktprogram med høje 

virkningsgrader og lave levetidsomkostninger. 

ABS er i dag til stede på det 

danske marked, og vil fremover 

fokusere på industrielle 

applikationer, mens DESMI 

vil overtage repræsentatio- 

nen på spildevandsområdet. 

DESMI er landsdækkende 

med tre regionale salgskontorer 

og en stor serviceorganisation 

fordelt på seks serviceværksteder 

i Danmark. 

Selskabet har et bredt produktprogram, 

der bl. a. omfatter 

centrifugalpumper til 

marinebrug og pumper til 

hele forsyningssiden. 

HOH Water Technology A/S 

HOH Water Technology A/S 

har ansat Mads Jørgensen 

som salgskonsulent. 

Mads Jørgensenkommer 

fra 

AxFlow A/S. 

Hos HOH 

Water Technology 

A/S skal Mads Jørgensen 

beskæftige sig med 

salg af standard vandbehandlingsanlæg,doseringspumper, 

filtrering og UVdesinfektion. 

JO-EL Electric Gruppen 

Gert Taul Pedersen er tiltrådt 

som adm. direktør for 

JO-EL Electric Gruppen i 

Norden og som adm. direktør 

for JO-EL Electric A/S i 

Danmark. 

JO-EL Electric er en af Skandinaviens 

største leverandører 

af elmateriel, arbejdsbelysning, 

alarmer, sensorer og 

kabeltromler til både professionelle 

og private. 

Gert Taul Pedersen er 43 år 

og kommer fra en stilling 

som Export 

Director i 

Ecco Sko 

A/S. Tidligere 

var han 

nordisk 

salgs- og 

marketingchef 

i Blomberg Hårde Hvidevarer 

A/S. 

Som adm. direktør for JO-EL 

Gruppen efterfølger Gert 

Taul Pedersen Paul-Ingvar 

Ohlsson, som hidtil har kombineret 

posten som administrerende 

direktør med ansvaret 

for forretningsudvikling 

i Schneider Electric’s 

nordisk-baltiske zone, som 

JO-EL Gruppen indgår i. 

Fremtidig vil Paul-Ingvar 

Ohlsson koncentrere sig om 

posten som Vice President 

for Business Development i 

Schneider Nordic Baltic og 

fortsat opretholde hvervet 

som formand for bestyrelsen 

for JO-EL Electric A/S. 

JO-EL Electric A/S hidtidige 

adm. direktør Bo Westberg-Rasmussen 

har efter 

eget ønske valgt at opsige 

sin stilling for at tiltræde et 

job inden for træindustrien. 

Ny direktør i TAC 

Thomas Holst er udpeget 

som ny administrerende direktør 

i TAC A/S pr. 1. april 

2005. Han har mere end 20 

års erfaring som leder i 

branchen og får ansvaret for 

ca. 190 medarbejdere i Danmark. 

Thomas Holst får 

samtidig ansvaret for TACkoncernens 

udvikling af serviceområdet 

i Europa. 

Thomas Holst overtager stillingen 

som administrerende 

direktør efter Jens Wikstedt, 

som i januar tiltrådte stillin- 

�� 

gen som Europachef i TACkoncernen. 

Siden har Thomas 

Holst fungeret som 

konstitueret administrerende 

direktør – men overtager 

nu det fulde ledelsesmæssige 

ansvar for TAC A/S. 

Thomas Holst kommer fra 

en stilling 

som divisionsdirektør 

for TACs servicedivision, 

hvor han har 

stået i spidsen 

for en 

særdeles positiv udvikling. 

Tre gange indenfor de seneste 

år er TAC Danmarks 

serviceorganisation kåret 

som koncernens bedste. 

Om sit nye job siger Thomas 

Holst: ” Efter 20 år i 

branchen overtager jeg nu 

ansvaret for et fantastisk 

team af højt engagerede og 

loyale medarbejdere. Det er 

min vision yderligere at 

styrke TAC’s position som 

branchens førende virksomhed 

indenfor Building IT”. 


Kurser & 

temamøder 

FORÅR 2005 

Kurser 

Maj 

K 135-5 

Funktionsbestemt brandventilation 

25. maj 

Byggecentrum, Middelfart 

Juni 

K 146-6 

Dimensionering af naturlig og 

hybrid ventilation 

8. – 9. juni 

Byggecentrum, Ballerup 

FORÅR 2005 

Temamøder 

Maj 

M 1919 

IndeklimaForum 

25. maj, kl. 9.00-17.00 

København 

Arrangør: Danvak indeklimaforum 

M 1924 

Varme- og brugsvandsanlæg – 

bliv opdateret 

31. maj, kl. 17-20 

Byggecentrum, Middelfart 

Arrangør: Danvak 

70 

Priserne 

er sat i bund 

Kontakt: 

Danvak Sekretariatet 

Tlf.: 3636 9060 

info@danvak.dk 

Kursus nr. 135-5 

Funktionsbestemt brandventilation 

Dato og tid: 

Onsdag den 25. maj 2005, 

kl. 9.00-17.15 

Mødested: 

Byggecentrum, 

Hindsgavl Allé 2, Middelfart 

De nye funktionsbaserede brandkrav 

betyder, at der er mulighed 

for at opnå langt større fleksibilitet 

i bygningsdesign, end det man 

kan opnå med de brandkrav, der 

tidligere var angivet i anvisningerne. 

Dette giver bedre mulighed for 

at tilpasse bygningen til brugernes 

behov, skabe større frihed i arkitekturen 

og opnå økonomisk bedre 

løsninger. 

Dette kursus sætter fokus på 

brandventilationen, og det vises, 

hvorledes funktionsbestemt brandventilation 

tilpasses forskellige 

bygningskonstruktioner. Kurset 

belyser baggrunden for zone-modeller 

og feltmodeller, og det afsluttes 

med brandstrategi og praktiske 

danske eksempler på anvendelse 

af funktionsbestemt brandventilation. 

Målgruppe: 

Kurset henvender sig primært til 

teknikere i ventilationsfirmaer og 

rådgivende ingeniører 

Kursus nr. 146-6 

Program: 

Kl. 09.00-09.10 Indledning (PVN) 

Kl. 09.10-10.10 Anvisning 1, introduktion til anvisning 2, 

Designbrand, Acceptkriterier. (FBS) 

Kl.10.10-12.00 Funktionsbaseret termisk brandventilation. 

Thomas’ pluemodel. Statisk zonemodel. 

Dynamisk zonemodel og CFD. Opgave (PVN) 

Kl. 12.00-13.00 Frokost 

Kl. 13.00-13.50 Funktionsbaseret termisk brandventilation, 

fortsat (PVN) 

Kl. 13.50-15.00 Funktionsbaseret mekanisk brandventilation, 

Zukoskis, Heskestads og Thomas’ plumemodel. 

Statisk zonemodel, dynamisk zonemodel (FAST) 

og CFD. Opgave (FBS) 

Kl. 15.00-15.15 Kaffe 

Kl. 15.15-16.30 Funktionsbaseret mekanisk brandventilation, 

fortsat (FBS) 

Kl. 16.30-17.15 Eksempler på funktionsbestemt brandventilation i 

praksis (FBS) 

Kursusmateriale: 

Der vil blive udleveret kursusmateriale 

ved start af kursus. 

Husk at medbringe en lommeregner. 

Undervisere: 

Finn Buus Steffensen, (FBS), Civilingeniør, 

Master of Fire Safety 

Dimensionering af 

naturlig og hybrid ventilation 

Dato og tid: 

Onsdag den 8. juni 2005, 

kl. 9.00-17.30 – 

torsdag den 9. juni 2005, 

kl. 9.00-16.30 

Mødested: 

Byggecentrum, 

Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup 

Beskrivelse: 

Der sker i disse år en kraftig stigning 

i brugen af naturlig og hybrid 

ventilation ved projektering af 

byggeri både i Danmark og i udlandet. 

De projekterende støder i 

dag ofte på krav fra arkitekter eller 

bygherre om anvendelse af naturlig 

eller hybrid ventilation. Men 

hvordan kan man i praksis dimensionere 

et naturligt eller hybridt 

ventilationssystem til f.eks. en 

kontorbygning eller en institution? 

Kursets formål er med udgangspunkt 

i anvisningen fra By og Byg 

om dimensionering af naturlig 

ventilation samt en ny publikation 

vedr. hybrid ventilation i kontorer 

og institutioner, at give deltagerne 

den nødvendige viden til at kunne 

dimensionere et naturligt eller hybridt 

ventilationssystem. Kurset vil 

blandt andet omhandle: Drivkræf- 

Se program og tilmeld dig via www.danvak.dk / tlf.: 3636 9060 

Engineering, Afdelingsleder 

NIRAS Safety 

Peter V. Nielsen, (PVN), Professor, 

Aalborg Universitet 

Kursusafgift: 

Kr. 3.500 ekskl. moms, inkl. kompendiemateriale 

og fortæring 

ter for naturlig og hybrid ventilation, 

udeklima og vindmiljø, beregning 

af luftstrømme, dimensionering 

af ventilationsåbninger, indeklimaforhold, 

automatik og styring 

samt præsentation af praktiske løsninger 

på specifikke problemstillinger. 

Deltagere: 

Projekterende ingeniører, arkitekter 

og leverandører samt andre 

med særlig interesse for dimensionering 

af naturlig ventilation. 

Undervisere: 

Per Heiselberg, Professor, Center 


Møde nr. 1924 

Varme- og brugsvandsanlæg 

– bliv opdateret! 

Dato og tid: 

Tirsdag den 31. maj 2005, kl. 17-20 

Mødested: 

Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 

Middelfart 

Korrekt projektering af VVS-installationer 

kræver at man som ingeniør 

og installatør holder sig opdateret. 

Derfor har Danvak i samarbejde 

med Viesmann, Kierulff, Frese 

og Guldager arrangeret dette temamøde, 

hvor det, på en enkelt 

aften, vil være muligt at blive opdateret 

med den sidste nye viden 

på området. 

Emnerne er: 

Ventiler og indregulering af anlæg 

(Frese) ? vandbehandling og korrosionsbeskyttelse 

(Guldager) ? 

kondenserende kedler og varmtvandsproduktion 

(Viessmann) ? 

rør-paneler samt skorstene (Kierulff). 

Arrangør: 

Danvak 

Tilmelding: 

www.danvak.dk - deltagelse er 

gratis 

for Hybrid Ventilation, Aalborg 

Universitet og Søren Aggerholm, 

Forskningschef, SBi 

Undervisningsmateriale: 

By og Byg Anvisning 202: Naturlig 

ventilation i erhvervsbygninger. 

Beregning og dimensionering, vil 

blive udleveret. 

Pris: 

Kr. 6.200 ekskl. moms, inkl. undervisningsmaterialer 

og fortæring, 

men ekskl. overnatning. 

Arrangør: 

Danvak 

Program: 

Kl. 17:00 Velkomst 

Kl. 17:10 Ventiler 

Indregulering af ét - og to-strengsanlæg 

Indregulering af større varmeanlæg 

Varmtvandscirkulation med CirCon ventiler 

v/ Salgsingeniør Ove Haugen, Frese 

Kl. 17:40 Vandbehandling 

Blødgøring og RO-anlæg 

CalcFree – undgå kalk og sten i varmtvandsinstallatio 

ner 

Korrosionsbeskyttelse af rør og beholdere 

v/ Produktchef Henrik Jacobsen, Guldager 

Kl. 18:10 Pause 

Kl. 18:25 Kondenserende kedler 

Ny generation af væghængende gaskedler 

Kondenserende kedler (Vitocrossal 300, 9-895 kW) 

Varmtvandsproduktion til fjernvarmeområder 

v/ Salgsingeniør Anders Nielsen, Viessmann 

Kl. 18:55 Rør-paneler og skorstene 

Gabotherm ® – gør synlige rør usynlige 

Konvertering fra el-varme til fjernvarme eller gas 

Konvertering af ét-strengsanlæg i etageejendomme 

METALBESTOS ® Skorstene til kondenserende drift 

Nye EU-regler for skorstene 

v/ Konsulenterne Jan B. Jørgensen & Michael Strøm, 

Kierulff 

Kl. 19:25 Spisning 

Der bydes på let spisning, hvor det vil være muligt at 

stille yderligere spørgsmål. 

Netværk for 

indeklima, komfort og energi 

Bliv personligt medlem nu 

- betal ½ kontingent (kr. 450) for resten af år 

2005 

Indmeld dig via www.danvak.dk 

Se program og tilmeld dig via www.danvak.dk / tlf.: 3636 9060 

Møde nr. 1919 

Indeklima 

Forum ‘05 

Dato og tid: 

Onsdag den 25. maj 2005, 

kl. 9.00 – 17.00 

Mødested: 

Arbejdsmiljøinstituttet 

– Auditoriet, Lersø Parkallé 105, 

København Ø 

Ved IndeklimaForum ’05 præsenteres 

en bred vifte af de nyeste resultater 

fra indeklimaforskningen i 

Danmark. 

Der er tradition for, at forskerne på 

denne dag præsenterer igangværende 

projekter og løfter sløret for 

foreløbige resultater, der endnu 

ikke er publiceret. 

Så hvis du er interesseret i indeklima 

og ønsker at være med helt 

fremme, er dette en konferencedag, 

du ikke kan undvære. Vi arbejder 

med de sidste detaljer i programmet, 

men et opdateret program 

vil kunne findes på Danvak’s 

hjemmeside. 

Der er indlæg inden for temaerne: 

Lys, mikroorganismer, ventilation, 

ozon, materialeafgasning, symptomer, 

produktivitet mv. 

Pris: 

Kr. 1.900 ekskl. moms for medlemmer 

Kr. 500 ekskl. moms for junior-/ 

seniormedlemmer 

Kr. 2.200 ekskl. moms for andre 

Arrangør: 

Danvak IndeklimaForum 

Fortrængningsventilation 

RehvaGuidebook om fortrængningsventilation: 

Displacement 

Ventilation 

in non-industrial 

premises 

Kan købes i 

Danvak Sekretariatet 

Pris kr. 300 

+ moms og forsendelse 


Certifikatkursus 

til VENT-ordningen 

Ang. dato kontakt VENT-sekretariatet, 

tlf. 72 20 25 57 

2-dages kursus for VVS-installatører 

og ventilationsmontører. Der stilles 

krav til deltagernes forudsætninger 

og viden på ventilationsområdet. 

Arrangør: Teknologisk Institut, 

tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/ 

k27306. 

Indregulering af og måling 

på ventilationsanlæg 

24.-25. maj, 2005, Taastrup 

Teknikere, ventilationsmontører og 

VENT-montører samt personale, der 

har ansvar for drift og vedligeholdelse 

af ventilationsanlæg. 



k27308. 

Vådrum og installationer 

30. maj, 2005, Taastrup 

VVS-installatører, overmontører, tekniske 

assistenter samt andre, der 

arbejder med udførelse og planlægning 

af vådrum. 



k27110. 

Dynamisk indregulering 

af installationer 

31. maj-1. juni, 2005, Taastrup 

For personer der beskæftiger sig med 

drift, vedligehold og optimering af 

varmeanlæg. 



k27112. 

Varmepumpemøde 

24.-26. august, 2005, Stockholm 

Nordisk køle- og varmepumpemøde i 

Stockholm. Sekretariatet har åbent 

for indlæg. 

Nærmere information på 

www.kylvp2005.se. 

. 

Energivejledning 

7.-8. september, 2005, Århus 

2-dages kursus for VVS- og el-installatører 

samt personer med ansvar for 

drift og vedligehold af installationer, 

teoretisk og praktisk undervisning. 



k27402. 

72 

Fagtekniske kurser og møder 

Information om brancherelevante kurser, møder og seminarer. Ajourført d.26. april, 2005. 

Send gerne en kort beskrivelse til redaktionen 

(annemarie.balle@techmedia.dk), hvis I har noget interessant på programmet. 

Gulvvarme 

14. september, 2005, Århus 

Kurset henvender sig til VVS-installatører, 

typehusfabrikanter og teknikere 

hos varmeforsyningsselskaber. 



k27108. 

Regulering af varme-, 

ventilations og 

brugsvandsinstallationer 

14.-15. september, 2005,Taastrup 

Kursus for personer, der beskæftiger 

sig med varme-, ventilations- og 

brugsvandsinstallationer, og som har 

brug for at få opfrisket reguleringsteorien 

– bl.a. driftsfolk, projekterende 

og udstyrsleverandører. Der kræves 

ikke særlige matematiske færdigheder. 



k27111. 









k27402. 

Beregning og dimensionering 

af solvarmeanlæg 

19. september, 2005, Taastrup 

Projekterende og rådgivende ingeniører 

samt installatører, der ønsker 

viden om solvarmeanlæg – både med 

hensyn til rådgivning, dimensionering 

og beregning af ydelser. 



k27401. 









k27402. 

Kølesystemer med CO 2 


Personer, der ønsker at beskæftige 

sig med design, beregning og dimensionering 

og vedligehold af kølesystemer 

med CO 2, såsom rådgivere, 

projekterende og udførende kølefirmaer. 



k27518. 

Tilslutningsanlæg for 

fjernvarme 

22. september, 2005, Taastrup 

VVS-installatører og teknikere på 

fjernvarmeværker. 

Arrangør: Teknologisk Institut, tlf. 72 

20 30 00, www.teknologisk.dk/ 

k27208. 

Infrarød temperatur 

- måling og kalibrering 


Kursus for personer der udfører måletekniske 

opgaver, tilrettelægger temperaturmåling 

eller står for vedligeholdelse 

og kalibrering af temperaturmåleudstyr. 



k27610. 

Indregulering af og måling 

på ventilationsanlæg 

27.-28. september, 2005, Taastrup 

Teknikere, ventilationsmontører og 

VENT-montører samt personale, der 

har ansvar for drift og vedligeholdelse 

af ventilationsanlæg. 



k27308. 

Luftfugtighed 

- måling og kalibrering 


Kursus for personer der foretager måling 

af luftfugtighed, og som forestår 

vedligehold af måleudstyr. 


tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk. 

Dk/k27607. 

Kontrol af vandog 

fjernvarmemålere 

25. oktober, 2005, Århus 

Kursus for personale på vandog 

fjernvarmeværker og måleværksteder 

samt VVS-installatører. 



k27604. 

Dimensionering af 

vandinstallationer i bygninger 

2. november, 2005, Århus. 

Kurset henvender sig til teknikere 

inden for vandforsyning og VVS-installatører. 

Andre teknikere inden for 

VVS-området vil også kunne have 

glæde af kurset. 



k27109. 

Konstruktion af køleanlæg 

med kulbrinter i henhold til 

ATEX-direktivet 

26. oktober, 2005, Århus 

Personer, der skal projektere og installere 

køleanlæg med brændbare 

kølemidler, f.eks. køleinstallatører og 

kølefirmaer. 



k27507. 

Dynamisk indregulering 

af installationer 

15.-16. november, 2005, Taastrup 

For personer der beskæftiger sig med 

drift, vedligehold og optimering af 

varmeanlæg. 



k27112. 

Temadag: ”Check” på 

de HFC-fri kølesystemer nu? 

23. november , 2005, Århus 

Center for Køle- og Varmepumpeteknik 

ved Teknologisk Institut afholder 

atter en temadag for den danske 

kølebranche med foredragsholdere 

fra ind- og udland. 

Temadagen kan ses som en opfølgning 

på forrige års tema ”HFC-fri kølesystemer 

i Danmark efter 2006/ 

2007”, hvor der også blev fokuseret 

på fremtiden for nye kølesystemer 

efter udfasningen i 2006/2007. 



k27524. 

Vådrum og installationer 

23. november, 2005, Århus 

VVS-installatører, overmontører, tekniske 

assistenter samt andre, der 

arbejder med udførelse og planlægning 

af vådrum. 



k27110. 

Tilslutningsanlæg for 

fjernvarme 

30. november, 2005, Århus 

VVS-installatører og teknikere på 

fjernvarmeværker. 



k27208. 


Scottish Homebuilding 

and Renovation Show, 

21.-22. maj, 2005. 

Oplysninger på 

www.homebuilding.co.uk. 

International Building 

& Construction Fair, 

Shanghai, 24.-27. maj, 2005. 

Oplysninger på www.wesexpo.com.cn. 

Konference om Solenergi 

for Nord Europa, Vilnius, 

Litaun, 25.-27. maj 2005 

Emner på konferencen er bla. solceller, 

solvarme, bygningsintegreret 

solenergi (arkitektur), energibesparelser, 

integreret PV/termisk anlæg, 

solvarme og fjernvarmeværker samt 

øvrige områder om vedvarende energi. 

Arrangør: North Sun 2005, 

www.northsun.org, Esbensen Consulting 

Engineers A/S, tlf. 73 42 31 

00, e-mail l.gramkow@esbensen.dk. 

8th IEA Heat Pump 

Conference, Las Vegas, 

Nevada, 30. maj-2. juni 2005 

Konference for fremme af varmepumpeteknologi. 

Arrangeret af International Energy 

Agency (IEA), www.ornl.gov/hp2005. 

Bultherm, Sofia, 

31. maj-3. juni, 2005. 

VVS- og energimesse 

HI Industri 2005, Herning, 

6.-9. september 2005. 

Skandinaviens største industrimesse. 

Messecenter Herning. 

NordBau, Neumünster, 8.-13. 

september, 2005. 

50 års jubilæumsmesse 

Oplysninger på www.nordbau.de. 

Messe- og Konferenceoversigt 

Oversigten er ajourført d. 26. april, 2005. Kontakt gerne redaktionen, annemarie.balle@techmedia.dk, hvis vi har 

overset noget relevant. 

Baucon Asia, Singapore, 20.- 

22. september, 2005. 

International messe for byggematerialer, 

byggeteknologi & service samt 

maskiner. 


www.bauconasia.com. 

Bygg Reis Deg, Lillstrøm, 27. 

september-5. oktober, 2005. 

Norges største byggemesse. 


www.byggreisdeg.no. 

Sustainable Energy Efficency, 

Environmental Solutions, 

London, 18.-22. oktober, 2005. 

Oplysninger på www.Energyexpo.Info. 

IKK, Hannover, Tyskland 

2.-4. november 2005. 

International fagmesse. 

Ditas Indkøbsmesse, 

Fredericia, 


Lukket indkøbsmesse, Fredericia 

Messecenter. 

Fjernvarmessen, 

Stockholm, Sverige 

22.-24. november. 

SHK Hamburg, 

Hamburg, Tyskland 


Messe med sanitet, opvarmning og 

klima. 

Baufach,Leipzig, Tyskland 

1.-4. februar, 2006. 

Innbau, Leipzig, Tyskland 

1.-4. februar 2006. 

Fagmesse for indendørs- og træarbejde. 

LonUser Group 

Aktivitetskalender 2005 

MØDER; 

Møde nr. 23 

WEB og infrastruktur løsninger til LonWorks TEKNIQ 

6. el. 13. sept. 2005 14:00 – 17:00 

Møde nr. 24 

BMS i DR-BYEN, Ørestaden TEKNIQ 

nov.2005 13:00 – 17:00 

UDSTILLINGER OG MESSER 

LonWorld 2005, Europa 

Fællesrejse TEKNIQ 

Oktober 2005 

BESTYRELSESMØDER : 

Bestyrelsesmøde nr. 47 24. maj 2005 

13:00 – 16:00 

Bestyrelsesmøde nr. 48 06. september 2005 

13:00 – 16:00 

Bestyrelsesmøde nr. 49 15. november 2005 

13:00 – 16:00 

Sekretariat for LonUser Group DK’s 

TEKNIQ Installatørernes Organisation 

Paul Bergsøes Vej 6 

2600 Glostrup 

Tlf.:43436000 – Fax : 43432103 

E-mail : lonuser@lonuser.dk 

www.lonuser.dk 


Danmarks samlede 

energiforbrug 

faldt i 2004 

Danmarks bruttoenergiforbrug 

faldt fra 2003 til 2004 

med 2,0 procent. Det fremgår 

af Energistyrelsens 

foreløbige energistatistik 

for 2004. Faldet i energiforbruget 

skyldes først og 

fremmest, at nettoeksporten 

af el i 2004 kun var en 

tredjedel af nettoeksporten 

i 2003, hvilket påvirkede de 

danske kraftværkers 

brændselsforbrug 

(især 

kulforbruget)markant. 

Korrigeret 

for 

klimaforskel 

og udviklingen 

i 

eleksporten 

steg 

energiforbruget 

derimod med 1,6 procent. 

Stigningen skal ses i 

lyset af en vækst i det danske 

bruttonationalprodukt 

(BNP) på 2,4 procent. Den 

foreløbige opgørelse viser 

stigninger i energiforbruget 

til vejtransport og luftfart. 

Efter et kortvarigt dyk 

i 2002-2003 er forbruget af 

flybrændstof nu højere end 

i 2001. 

Som følge af især det lavere 

kulforbrug faldt den faktiske 

CO 2-udledning med 8,4 

procent fra 2003 til 2004. 

Korrigeret for forskel i temperatur 

og udenrigshandlen 

med el faldt CO 2-udledningen 

i 2004 med 0,7procent. 

Set over længere periode 

har energiforbruget kun 

ændret sig lidt. Det korrigerede 

energiforbrug er fra 

1990 til 2004 kun steget 

med 2,6procent. I samme 

periode er BNP vokset 32 

procent. Det betyder, at 

74 

hver BNP-enhed i 2004 krævede 

22 procent mindre 

energi end i 1990. 

Vedvarende energi m.m. 

udgør en stadig stigende 

andel af det samlede energiforbrug. 

I 2004 udgjorde 

vedvarende energi 15,4 procent 

af bruttoenergiforbruget 

mod 14,3 procent i 2003. 

Vindkraft gav et væsentligt 

”Et væsentligt bidrag til stigningen i 

vedvarende energi kom fra fyring 

med træpiller på kraftvarmeværket 

Avedøre 2” 

bidrag til stigningen. Et andet 

væsentligt bidrag kom 

fra fyring med træpiller på 

kraftvarmeværket Avedøre 2. 

Den samlede danske energiproduktion 

voksede i 2004 

med 9,2 procent. Der var 

betydelige stigninger i produktionen 

af såvel råolie, 

naturgas som vedvarende 

energi. Stigningen i naturgasproduktionen 

skyldes en 

større eksport af naturgas, 

idet det indenlandske forbrug 

var uændret. 

Selvforsyningsgraden i 2004 

var 155, hvilket betyder, at 

vi i 2004 producerede 55 

procent mere energi, end vi 

selv forbrugte. 

Selvforsyningsgraden er 

dermed større end nogensinde 

før. 

Råolieprisen 

har i 

2004 svinget meget, men 

med en stigende tendens 

som følge af et voksende 

globalt behov for olie. Den 

gennemsnitlige råoliepris 

(Brent) steg fra 28,8 $/tønde 

i 2003 til 38,2 $/tønde i 

2004. Prisstigningen i danske 

kroner har dog været 

mindre end prisstigningen i 

USD, da 

kursen på 

USD har 

været 

stærkt faldende 

i perioden. 

Markedspriserne 

på 

el faldt i 

2004 som 

følge af 

større elproduktion 

i Norge og 

Sverige. 

Nord Poolpriserne 

for 

Danmark 

faldt i 2004 

med gennemsnitligt 19,4 

procent. Markedsprisen udgør 

en stor del af erhvervslivets 

elpriser. For en dansk 

industrikunde med et årsforbrug 

på 2 GWh faldt den 

samlede el-forbrugerpris i 

2004 med 7,8 procent. 

De højere priser på råolie og 

naturgas samt den højere 

energiproduktion gav anledning 

til rekordstore nettovaluta-indtægter.Nettovalutaindtægterne 

fra den samlede 

handel med energi var 

således 16,8 mia. kr. i 2004 

mod 13,9 mia. kr. i 2003. 

Kilde: Energistyrelsen 

Prisen er ikke alt, når 

der bygges i partnering 

Prisen er langt fra afgørende, 

når der bygges efter den 

såkaldte partnering-model. 

Det fremgår af en undersøgelse, 

som Byggeriets Evaluerings 

Center har gen- 

Redigeret af Jégwan Kaaber 

nemført med støtte fra 

Fonden Realdania. En temagruppe 

har i centrets 

regi undersøgt 120 partneringprojekter, 

og mindre 

end 5 pct. er blevet afgjort 

på laveste pris alene. 

Undersøgelsen viser også, 

at i tre ud af fire tilfælde, 

er målsætningen blevet 

udformet i fællesskab mellem 

alle byggesagens parter, 

lige som der i 70 

pct. af projekterne var aftalt 

en særlig konfliktløsningsmodel, 

hvis parterne 

undervejs blev uenige. 

Partnering er en samarbejdsform, 

som skal medvirke 

til at effektivisere 

byggeriet bl.a. ved at 

undgå dyrt og fejlbehæftet 

byggeri. 

Udover de nævnte resultater 

viser undersøgelsen 

følgende: 

- I ca. 2/3 af partneringprojekterne 

er der aftalt en 

fast pris for entreprisen. 

De øvrige partneringsprojekter 

afregnes efter enhedspriser 

eller i regning 

med et aftalt dækningsbidrag 

- I 49 procent af byggesagerne 

var der indbygget 

incitament for at overholde 

budgettet og i 34 procent 

incitament for besparelser 

undervejs i byggeriet 

(incitament kan fx være 

økonomiske bonusordninger) 

- Svarpersonerne peger på 

den indledende workshop 

som det element i partnering, 

der har den mest positive 

betydning for forløbet 

af projektet 

- Undersøgelsen viser 

også, at der er endnu et 

stykke vej, før alle fagentreprenører 

inddrages i 

partneringsamarbejdet. 

Kilde: Byggeriets Evaluerings Center

HVAC 6 · 2005 - Techmedia

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?