HVAC 6 · 2005 - Techmedia

den udvikling, erkendte
Svend Ove Nielsen.
Han oplyste, at grønlænderne
ikke betaler skatter på olien,
så en liter benzin f.eks.
kun koster 2,68 kr. i dag.
Men selvfølgelig skal grønlænderne
blive mere opmærksomme
på CO 2-udledningen
og være med til at
bruge mere vedvarende
energi for derved at skåne
miljøet.
Han understregede, at grønlænderne
på flere fronter forsker
i alternativ energiforsyning
og også er med i en
række spændende forsøg.
Han nævnte bl.a. mulighederne
for at få sollys i bygninger
via optiske fibre eller
satse på ”lys på dåse”, hvor
lyset styres af sensorer, så
man sikres et optimalt lys
dagen igennem. På Grønland
arbejdes der også med
at få udnyttet restvarmen fra
el- og varmecentraler, som
problemet i dag er de meget
store varmetab i varmesystemerne.
Solenergi
Solfangere er et godt bud på
stabil energi – specielt i
Grønland, som i sommerhalvåret
har meget sol, og
om vinteren kan bruge den
ekstra effekt, som kommer
fra solens reflekser fra sneen.
I områder, hvor det blæser
meget, kan det være ekstra
nyttigt at anvende solfangere,
fordi sneen så hurtigt
blæser af og dermed ikke
skygger for solfangeranlægget.
Når man skal vælge solfanger,
er det afgørende, at man
nøje analyserer sine behov
og de vilkår, som solfangeren
skal fungere under, påpeger
associeret professor
Louise Jivan Shah fra Byg-
DTU.
Nogle af de vigtigste parametre
er solfangernes hældning,
afstanden de placeres
fra hinanden og mulighederne
for at opfange solenergi i
størst mulig omfang i løbet
af døgnet. Jo tættere anlæggene
placeres des større risiko
er der for, at de kaster
28
Skitse over hvordan modstrømsvarmeveksleren i lavenergihuset på Grønland fungerer.
skygger på et af de andre
anlæg, nævner Louise Jivan
Shah.
Desuden er det vigtigt, at
man foretager beregninger
for den optimale afstand
mellem de enkelte rør for at
finde frem til den optimale
afstand i forhold til den aktuelle
placering.
Målinger viser, tilføjer hun,
at allerede i dag er solenergi
en meget effektiv måde at
skaffe sig energi på – og solenergien
er da også meget
dominerende.
- Men den vil vinde endnu
mere indpas, spår hun.
Den har, som hun udtrykker
det, en skinnende fremtid for
sig, fordi den kan fungere
under selv meget ekstreme
forhold.
Vindenergi
Når det gælder vindenergi er
det nødvendigt med meget
grundige analyser af et område,
inden man beslutter
sig for at opstille vindmøller,
påpegede associerede professor
Martin Hansen fra
DTU.
Desuden skal man også gøre
sig klart, hvor meget energi,
man har brug for, for man
skal huske på, at vindmøller
typisk producerer 1 – 5 MW.
Når det drejer sig om mindre
byer og bygder på Grønland,
hvor der i flere tilfælde blot
er 120 indbyggere, så er det
alt for store mængder, fordi
man ikke har mulighed for at
lagre energien eller sælge
den til nabobyer. På Grønland
er alle byer og bygder
energimæssigt selvstændige
enheder.
Men kunne man bruge vindenergien
til at omdanne saltvand
til ferskvand, ville der
åbne sig store perspektiver.
Der er tale om en meget
energikrævende proces, som
er dyr, hvis man anvender
konventionel energi.
En anden mulighed kunne
være, foreslog Martin Hansen,
at man i bruger vindenergien
til at drive frysehuse.
Her er tale om en drift,
som ikke er så sårbar, hvis
strømmen falder i en kortere
periode.
Et mindre område kunne
være at sikre frostfrie vandog
afløbsledninger i arktiske
egne. På grund af permafrosten
ligger den type ledninger
oven på jorden. For at
forhindre vand og spildevand
i af fryse, er alle ledninger
forsynet med strømførende
ledninger, som kan
varme rørene op. Det strøforbrug
kunne også hentes var
vindenergien, da der godt
kan accepteres enkelte
strømsvigt.
Energimålere
En ting er at finde alternative
og vedvarende energiformer.
Det kan være en god
vej at gå – men det skal suppleres
med energibesparelser,
lyder vurderingen fra
konsulent Heinrich Nielsen
fra Brunata, som har stået for
leverancerne til det grønlandske
lavenergihus.
På Grønland har man ikke
mange erfaringer med effekten
af individuel energimåling.
Langt de fleste steder
sker der en kollektiv afregning.
- Da man indførte individuel
energimåling i Danmark, op-
levede vi, at der skete reduktioner
på mellem 20 og 35
procent i energiforbruget,
siger Heinrich Nielsen. De
store procentvis besparelser
kunne bl.a. registres i Terrasseparken
i Næstved og i
Vapnagaard ved Helsingør.
- Og, pointerer Heinrich
Nielsen, det markante fald i
energiforbruget har holdt sig
og er ikke kun udtryk for en
kortvarig opmærksomhed.
Brunata har netop gennemført
nogle testmålinger i to
sammenlignelige bebyggelser
med hver 33 lejemål.
Målt pr. kvadratmeter er der
registreret store besparelser
i forbruget i de lejligheder,
hvor der er blevet sat energimålere
på. I gennemsnit har
der været besparelser på det
varme vand på ca. 35 procent
og knapt 30 procent besparelser
på det kolde vand.
Men besparelserne svinger
meget, og sammenligner
man den mest sparsommelige
lejer med den mest øsle,
så er der op til 204 procent i
forskel. Så alene på den baggrund
er det urimeligt, at
alle skal betale ud fra en fælles
afregning.
Heinrich Nielsen oplyste, at
man endnu ikke er begyndt
at sende regninger ud efter
det nye afregningssystem,
så han kender ikke reaktionerne
på målingerne. Han
tilføjede, at man overveje er
give brugerne et password,
så de selv kan gå ind og følge
deres forbrug og sammenligne
det med det generelle
forbrug i ejendommen.
Det kunne være en af måderne
at skærpe beboernes opmærksomhed
på deres forbrug
– og dermed også sikre,
at de ændrer deres vaner.
■
HVAC 6 · 2005