HVAC 6 · 2005 - Techmedia

More documents

Recommendations

Info

I øvrigt mener jeg, at vi skal blive bedre til at se på klimaskærmen. Traditionelt er klimaskærmens funktion helt simpelt, nemlig at skærme for vejr og vind samt holde varmen inde og kulden ude. Klimaskærmen skal desuden sikre brugerne udsyn og dagslys. I forbindelse med dagslys kunne man tænker på alternativer til de traditionelle ruder og f.eks. overveje lamelløsninger, som reflekterer lys op i loftet og ind i lokalet eller højtsiddende vinduer. Personlig indflydelse Når man taler indeklima er det i øvrigt også vigtigt, påpegede Peter Noyé, at man giver den enkelte mulighed for at få indflydelse på eget indeklima. I dag tales meget om bl.a. personlig ventilation og lokale strålepaneler – nye principper til at kontrollere indeklimaet. Men i praksis udnytter vi jo ikke de eksisterende muligheder fuldt ud. Når vi etablerer ventilationssystemer og belysningsanlæg, sparer vi på zoneopdelingen. Vi kommer aldrig længere ned end til at zoneopdele pr. facade. Vi laver 42 stadig systemer, hvor 10 cellekontorer på en facade reguleres på én føler. For at sikre et optimalt indeklima kan man ved at indarbejde passive eller byggetekniske elementer i klimastyringen få skabt en bygning, som i højere grad kan klare sig selv. Som er stabil og ikke i sig selv bidrager negativt til indeklimaet. Hvis man i højere grad får styr på de byggetekniske klimastyringselementer, så er det nødvendigt, at fageksperterne kommer med allerede i den tidlige designfase. Set lidt oppefra, så vil det være ideelt, hvis fagteknikerne kunne være med allerede, når bygningerne designes, så indeklimaet kan komme mere i front. Efter min mening er der er ingen hellige køer, for vi skal også blande os i forhold som disponering, facader, geometri og indretning, lød den klare melding fra Peter Noyé. Så skal vi vende os til at forebygge frem for at heldbrede – det kan ikke nytte noget, at vi ukritisk indbygger mange dårlige byggetekniske løsninger, som vi derefter skal rette op. ■ Ud over at give allergiske reaktioner kan de små og ultrafine partikler trænge dybt ned i luftvejene, ind i vævet og ind i blodbanen og påvirke vitale organer som blodkarrene og hjertet. En undersøgelse i USA, som sammenholder mængden af fine partikler i luften og dødeligheden, har påvist en klar forbindelse mellem graden af forurening med fine partikler og en øget dødelighed på grund af hjerte-/karsygdomme. Undersøgelser, som er offentliggjort for nylig, bekræfter, at fine partikler er med til at give en øget dødelighed, og det står klart, at man har undervurderet denne sundhedsrisiko. Langtidsvirkningerne af fine partikler er mindst dobbelt så alvorlige som hidtil antaget. Bølge af ny forskning BBC’s nyheder kunne for nylig berette om, hvordan britiske videnskabsfolk forsker i, om folks helbred kan forbedres ved at ændre byplanlægningen. De undersøger forbindelsen mellem gadernes placering og luftforureningen, og hvorfor forureninger fra biler og bygninger bliver fanget på gadeniveau. Denne undersøgelse kommer på et tidspunkt, hvor Brigham Young-universitetet Utah sagde, at personer, som udsættes for luftforurening, har større risiko for at dø af hjertesygdomme end af luftvejssygdomme. I undersøgelsen undersøgte forskerne forbindelsen mellem luftforurening og dødsårsagen for 500.000 menne- Effektiv kan fjerne sker i en periode på 16 år. De, der boede i byer med kraftig forurening, havde 31% større risiko for at pådrage sig en hjertesygdom. De fine partikler, som dannes under forbrænding, kan have den største indvirkning på hjertet. De kommer hovedsageligt fra biler og fra forbrænding af olie og andre brændstoffer. Målinger i 51 store byer i USA viste, der i gennemsnit var 17,1 mikrogram fine partikler pr. kubikmeter luft. Til sammenligning er tallet 10 mikrogram pr. m 3 i Sverige, som man når op på via partikelemissioner fra andre europæiske lande. Den amerikanske undersøgelse sammenlignede luftbårne fine partikler med den type partikler, rygning sender ned i lungerne. Selvom det ikke er endegyldigt dokumenteret, mener man, at forbrænding forårsager større skade. Undersøgelser i Stockholm har vist, at antallet af lungekræfttilfælde stiger med stigende luftforurening. Følsomhed over for sundhedsrisici Amerikanske forskere har desuden fundet frem til tre gener, som øger vores følsomhed over for de sundhedsrisici, der er forbundet med luftforurening, f.eks. astma, lungekræft og hjertesygdomme. Denne undersøgelse identificerer de genetiske forskelle, som forklarer, hvorfor nogle mennesker på- HVAC 6 · 2005
luftfiltrering sundhedsskadelige partikler Gennem den seneste halve snes år er luftens partikelindhold blevet et af de mest betydningsfulde forskningsfelter inden for miljømedicin. Forskning peger på betydningen ved at få fjernet de ultrafine partikler gennem effektiv ventilation Af Niels-Erik Kongste, adm. direktør for Camfil A/S Foto Lennart Nilsson virkes mere end andre. Mutationer i tre gener, som styrer kroppens immunsystems reaktion på giftige frie radikaler, ser ud til at øge følsomheden over for negative virkninger for halvdelen af den amerikanske befolkning. Forskere på University of California er i gang med at undersøge, hvordan kendte antioxidanter i kroppen reagerer på stofferne i dieselgasser. Sodpartikler (gul) er trængt ind i bronkierne og har samlet sig i alveolerne (violet). Et hvidt blodlegeme fra kroppens immunforsvar (blå) forsøger at angribe sodpartikler og fortære dem. Forskerne har også studeret 19 frivillige med pollenallergi for at kortlægge, hvordan deres gener producerer antioxidanter, når de udsættes for pollen og dieselgasser. Gasserne gav en større allergisk reaktion, men der blev ikke dannet nogen antioxidanter til at beskytte mod gassernes skadelige virkning. Gasser fra biler og emissioner fra bygninger og produktionsanlæg giver tilsammen luftforurening, så folk er udsat for en række potentielt skadelige stoffer, f.eks. kulilte og ozon, der kan påvirke lungerne. Kuldioxid bidrager til drivhuseffekten. Kortlægning af fælderne I Storbritannien har BBC-nyhederne også berettet om, hvordan forskerne på University of Reading og Environmental Flow Research Centre (EnFlo) på University of Surrey forsøger at finde ud af, hvorfor forureningen bliver fanget mellem bygninger. Der fokuseres på ventilationsprocessen og de elementer, der skal til for at sikre, at forurenede elementer kan drive væk. Man håber, at en bedre forståelse for varme og forureningsventilation vil give arkitekter og byplanlæggere et bedre beslutningsgrundlag. ➤ VA-godkendt uridan non Ò water render – urinalrender uden vandskyl Renden er forsynet med uridan´s unikke patenterede vandlås, således der ikke anvendes vand til at skylle med. • 100 % vandsparende • Nem rengøring • Hygiejnisk • Moderne design med skjult vandlås • Længder: 120, 180 og 240 cm • Kort tilbagebetalingstid • Ingen udgifter til vand uridan a/s Snerlevej 3 DK-6100 Haderslev Tlf.: +45 74 52 65 10 • Fax +45 74 52 71 71 uridan@uridan.com www.uridan.com Annoncer til: Ring til Johnny Elmeskov på 43 24 26 18 HVAC 6 · 2005 43
Page 1 and 2: HVAC 6 · 2005 3
Page 3 and 4: HVAC 6 · 2005 5
Page 5 and 6: HVAC 6 · 2005 7
Page 7 and 8: HVAC 6 · 2005 9
Page 9 and 10: es, bliver formentlig det spektakul
Page 11 and 12: HVAC 6 · 2005 13
Page 13 and 14: HVAC 6 · 2005 15
Page 15 and 16: HVAC 6 · 2005 17
Page 17 and 18: HVAC 6 · 2005 19
Page 19 and 20: HVAC 6 · 2005 21
Page 21 and 22: HVAC 6 · 2005 23
Page 23 and 24: - interpersonel - intrapersonel. In
Page 25 and 26: HVAC 6 · 2005 27
Page 27 and 28: HVAC 6 · 2005 29
Page 29 and 30: de trækonstruktioner forskudt i fo
Page 31 and 32: HVAC 6 · 2005 33
Page 33 and 34: Branchen har i høj grad taget morg
Page 35 and 36: HVAC 6 · 2005 37
Page 37 and 38: len er effektiv. Produkterne skal l
Page 39: HVAC 6 · 2005 41
Page 43 and 44: 1) er defineret som høj, hvor skal
Page 45 and 46: HVAC 6 · 2005 47
Page 47 and 48: Haltons anlæg kan serviceres og in
Page 49 and 50: Kølegrænse 0 C 8 4 det cirkuleren
Page 51 and 52: Fig. 10. dette kan forøge vådtemp
Page 53 and 54: kalcium og magnesium, opbruges kapa
Page 55 and 56: HVAC 6 · 2005 57
Page 57 and 58: HVAC 6 · 2005 59
Page 59 and 60: Varmemester Steen Søndergaard. opd
Page 61 and 62: og energi det. Airtuben erstattede
Page 63 and 64: Temovex-skabene har samme dimension
Page 65 and 66: chef Claus Schandorff fortalte, at
Page 67 and 68: Villy Falk Automatik-branchens "gra
Page 69 and 70: Møde nr. 1924 Varme- og brugsvands
Page 71 and 72: Scottish Homebuilding and Renovatio

HVAC 6 · 2005 - Techmedia

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?