You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Danmarks samlede<br />
energiforbrug<br />
faldt i 2004<br />
Danmarks bruttoenergiforbrug<br />
faldt fra 2003 til 2004<br />
med 2,0 procent. Det fremgår<br />
af Energistyrelsens<br />
foreløbige energistatistik<br />
for 2004. Faldet i energiforbruget<br />
skyldes først og<br />
fremmest, at nettoeksporten<br />
af el i 2004 kun var en<br />
tredjedel af nettoeksporten<br />
i 2003, hvilket påvirkede de<br />
danske kraftværkers<br />
brændselsforbrug<br />
(især<br />
kulforbruget)markant.<br />
Korrigeret<br />
for<br />
klimaforskel<br />
og udviklingen<br />
i<br />
eleksporten<br />
steg<br />
energiforbruget<br />
derimod med 1,6 procent.<br />
Stigningen skal ses i<br />
lyset af en vækst i det danske<br />
bruttonationalprodukt<br />
(BNP) på 2,4 procent. Den<br />
foreløbige opgørelse viser<br />
stigninger i energiforbruget<br />
til vejtransport og luftfart.<br />
Efter et kortvarigt dyk<br />
i 2002-2003 er forbruget af<br />
flybrændstof nu højere end<br />
i 2001.<br />
Som følge af især det lavere<br />
kulforbrug faldt den faktiske<br />
CO 2-udledning med 8,4<br />
procent fra 2003 til 2004.<br />
Korrigeret for forskel i temperatur<br />
og udenrigshandlen<br />
med el faldt CO 2-udledningen<br />
i 2004 med 0,7procent.<br />
Set over længere periode<br />
har energiforbruget kun<br />
ændret sig lidt. Det korrigerede<br />
energiforbrug er fra<br />
1990 til 2004 kun steget<br />
med 2,6procent. I samme<br />
periode er BNP vokset 32<br />
procent. Det betyder, at<br />
74<br />
hver BNP-enhed i 2004 krævede<br />
22 procent mindre<br />
energi end i 1990.<br />
Vedvarende energi m.m.<br />
udgør en stadig stigende<br />
andel af det samlede energiforbrug.<br />
I 2004 udgjorde<br />
vedvarende energi 15,4 procent<br />
af bruttoenergiforbruget<br />
mod 14,3 procent i 2003.<br />
Vindkraft gav et væsentligt<br />
”Et væsentligt bidrag til stigningen i<br />
vedvarende energi kom fra fyring<br />
med træpiller på kraftvarmeværket<br />
Avedøre 2”<br />
bidrag til stigningen. Et andet<br />
væsentligt bidrag kom<br />
fra fyring med træpiller på<br />
kraftvarmeværket Avedøre 2.<br />
Den samlede danske energiproduktion<br />
voksede i 2004<br />
med 9,2 procent. Der var<br />
betydelige stigninger i produktionen<br />
af såvel råolie,<br />
naturgas som vedvarende<br />
energi. Stigningen i naturgasproduktionen<br />
skyldes en<br />
større eksport af naturgas,<br />
idet det indenlandske forbrug<br />
var uændret.<br />
Selvforsyningsgraden i 2004<br />
var 155, hvilket betyder, at<br />
vi i 2004 producerede 55<br />
procent mere energi, end vi<br />
selv forbrugte.<br />
Selvforsyningsgraden er<br />
dermed større end nogensinde<br />
før.<br />
Råolieprisen<br />
har i<br />
2004 svinget meget, men<br />
med en stigende tendens<br />
som følge af et voksende<br />
globalt behov for olie. Den<br />
gennemsnitlige råoliepris<br />
(Brent) steg fra 28,8 $/tønde<br />
i 2003 til 38,2 $/tønde i<br />
2004. Prisstigningen i danske<br />
kroner har dog været<br />
mindre end prisstigningen i<br />
USD, da<br />
kursen på<br />
USD har<br />
været<br />
stærkt faldende<br />
i perioden.<br />
Markedspriserne<br />
på<br />
el faldt i<br />
2004 som<br />
følge af<br />
større elproduktion<br />
i Norge og<br />
Sverige.<br />
Nord Poolpriserne<br />
for<br />
Danmark<br />
faldt i 2004<br />
med gennemsnitligt 19,4<br />
procent. Markedsprisen udgør<br />
en stor del af erhvervslivets<br />
elpriser. For en dansk<br />
industrikunde med et årsforbrug<br />
på 2 GWh faldt den<br />
samlede el-forbrugerpris i<br />
2004 med 7,8 procent.<br />
De højere priser på råolie og<br />
naturgas samt den højere<br />
energiproduktion gav anledning<br />
til rekordstore nettovaluta-indtægter.Nettovalutaindtægterne<br />
fra den samlede<br />
handel med energi var<br />
således 16,8 mia. kr. i 2004<br />
mod 13,9 mia. kr. i 2003.<br />
Kilde: Energistyrelsen<br />
Prisen er ikke alt, når<br />
der bygges i partnering<br />
Prisen er langt fra afgørende,<br />
når der bygges efter den<br />
såkaldte partnering-model.<br />
Det fremgår af en undersøgelse,<br />
som Byggeriets Evaluerings<br />
Center har gen-<br />
Redigeret af Jégwan Kaaber<br />
nemført med støtte fra<br />
Fonden Realdania. En temagruppe<br />
har i centrets<br />
regi undersøgt 120 partneringprojekter,<br />
og mindre<br />
end 5 pct. er blevet afgjort<br />
på laveste pris alene.<br />
Undersøgelsen viser også,<br />
at i tre ud af fire tilfælde,<br />
er målsætningen blevet<br />
udformet i fællesskab mellem<br />
alle byggesagens parter,<br />
lige som der i 70<br />
pct. af projekterne var aftalt<br />
en særlig konfliktløsningsmodel,<br />
hvis parterne<br />
undervejs blev uenige.<br />
Partnering er en samarbejdsform,<br />
som skal medvirke<br />
til at effektivisere<br />
byggeriet bl.a. ved at<br />
undgå dyrt og fejlbehæftet<br />
byggeri.<br />
Udover de nævnte resultater<br />
viser undersøgelsen<br />
følgende:<br />
- I ca. 2/3 af partneringprojekterne<br />
er der aftalt en<br />
fast pris for entreprisen.<br />
De øvrige partneringsprojekter<br />
afregnes efter enhedspriser<br />
eller i regning<br />
med et aftalt dækningsbidrag<br />
- I 49 procent af byggesagerne<br />
var der indbygget<br />
incitament for at overholde<br />
budgettet og i 34 procent<br />
incitament for besparelser<br />
undervejs i byggeriet<br />
(incitament kan fx være<br />
økonomiske bonusordninger)<br />
- Svarpersonerne peger på<br />
den indledende workshop<br />
som det element i partnering,<br />
der har den mest positive<br />
betydning for forløbet<br />
af projektet<br />
- Undersøgelsen viser<br />
også, at der er endnu et<br />
stykke vej, før alle fagentreprenører<br />
inddrages i<br />
partneringsamarbejdet.<br />
Kilde: Byggeriets Evaluerings Center<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
Change language