You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
3
INDHOLD<br />
DHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDH<br />
LEDER:<br />
De forsømte skoler................................................................. 6<br />
AKTUELT:<br />
Ny lov skal fremme energibesparelser ............................... 8<br />
Genvej til eksport ................................................................ 24<br />
Danfoss Universe................................................................ 24<br />
Sammenlægning ................................................................. 25<br />
Bæredygtige byer og<br />
bygninger ............................................................................. 25<br />
Dansker vinder<br />
nordiske mesterskaber<br />
i VVS ..................................................................................... 25<br />
Navne .................................................................................... 69<br />
Danvak møder og kurser .................................................... 70<br />
Kurser og møder .................................................................. 72<br />
Messe og konferencer ........................................................ 73<br />
LonUser Group aktivitetskalender .................................... 73<br />
Energi og miljø .................................................................... 74<br />
SYNSPUNKT:<br />
Det gælder om at lære det rigtige<br />
af sine erfaringer ................................................................ 10<br />
DANVAK-DAGEN:<br />
Alsidig videnformidling i topklasse .................................. 12<br />
Forventet paradigmaskift vil<br />
revolutionere klimateknikken ............................................ 12<br />
Sammenhængen mellem allergi og indeklima ................ 18<br />
Indeklimarenovering<br />
– hvad vælger folk,<br />
med et begrænset budget .................................................. 20<br />
VVS’05:<br />
Imponerende satsning i<br />
VVS-branchen ..................................................................... 34<br />
4<br />
Naverland 35<br />
2600 Glostrup<br />
Telefon 43 24 26 28<br />
Telefax 43 24 26 26<br />
www.techmedia.dk<br />
Ledelse:<br />
Adm. dir. Steen Dragø Andersen<br />
Direktør Peter Christensen<br />
Formål:<br />
Fremme menneskers sundhed, trivsel og miljø<br />
Formidle ny viden og solid erfaring<br />
Forbedre indeklima og komfort<br />
Fremme en bæredygtig udvikling<br />
Aktuel og nyttig viden for hele VVS-branchen<br />
Redaktion:<br />
Annemarie Balle, redaktør (ansvarsh.)<br />
E-mail: annemarie.balle@techmedia.dk<br />
Tlf.: 43 24 26 22<br />
Ingeniør Bendt Frandsen<br />
Civilingeniør Jørgen Gullev<br />
Direktør Lars Julø-Henriksen<br />
Civilingeniør Mogens Krighaar<br />
Civilingeniør Henrik Poulsen<br />
Civilingeniør Per Rasmussen<br />
Civilingeniør, ph.D. Jørn Toftum<br />
Akademiingeniør Jesper Videsen<br />
Energi & Miljø<br />
Projektleder Jegwan Kaaber<br />
E-mail: jegwan@kaaber.dk<br />
Redaktionskomité:<br />
Professor P.O. Fanger<br />
Danmarks Tekniske Universitet. Formand<br />
Adm. direktør Søren Stjernqvist<br />
Teknologisk Institut<br />
Professor Per Heiselberg, AUC<br />
Seniorforsker Søren Aggerholm, SBI<br />
Adm. direktør Willy Goldby, VELTEC<br />
Adm. direktør H. H. Hallager, VELTEC<br />
Adm. direktør Kim Holst, Branchehuset<br />
Salgschef Niels Hansen, Glenco<br />
Projektchef Jørn Simonsen<br />
Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S<br />
Allan E. Jørgensen,York Novenco<br />
Sekretariatschef Lau Vørs, Dansk Køleforening<br />
Bent Michael Nielsen, Carl Bro A/S<br />
Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening<br />
Villy Falck, COWI<br />
FIRMAHJØRNET:<br />
Skræddersyet komfort ....................................................... 64<br />
ARTIKLER:<br />
Energiforsøg på Grønland kan<br />
også bruges i Danmark ...................................................... 26<br />
Grønland i front med energioptimering ........................... 30<br />
Få balance i indeklimaregnskabet .................................... 40<br />
Effektiv luftfiltrering kan<br />
fjerne sundhedsskadelige partikler ................................... 42<br />
Succes når produkterne<br />
ikke bemærkes .................................................................... 46<br />
Køletårnes dynamiske funktion......................................... 50<br />
Kalkproblemer i drikkevand<br />
kan løses ............................................................................... 54<br />
Store fordele ved at behandle<br />
luften på taget .................................................................... 56<br />
Optimal afiltning af spædevand<br />
og cirkulerende fjernvarmevand ....................................... 60<br />
Driftssikker tekstilkanal kan spare tid og energi ............ 62<br />
Det boomer i Skåne............................................................. 66<br />
FORSIDEN:<br />
Et kig ind i Haltons store fabrikshal, hvor en<br />
række ventilationsprincipper gennemføres med<br />
synlige farvemærkninger.<br />
Bladsekretær:<br />
Bente Olander<br />
E-mail: bente.olander@techmedia.dk<br />
Tlf.: 43 24 26 45<br />
Fax: 43 24 26 26<br />
ANNONCER:<br />
Johnny Elmeskov<br />
E-mail: johnny.elmeskov@techmedia.dk<br />
Tlf.: 43 24 26 18<br />
Fax: 43 24 26 26<br />
Annonceproduktion<br />
Anne Kold<br />
E-mail: ak@techmedia.dk<br />
Tlf.: 43 24 26 96<br />
Fax: 43 24 26 90<br />
Udenlandske agenter:<br />
Schweitz-Liechtenstein:<br />
Mediall Int. Werbung<br />
René Bachmann, Fröhlichstrasse 29,<br />
CH- 5200 Brugg, Schweiz<br />
ABONNEMENT:<br />
Mogens Olsen<br />
Tlf.: 43 24 26 91<br />
Mariann Hulkvist<br />
Tlf.: 43 24 26 41<br />
Ring vedr. abonnement eller bestil direkte<br />
på: shop.techmedia.dk under Fagblade<br />
LAY-OUT:<br />
Susanne Amby<br />
Sats, repro:<br />
TechMedia a/s<br />
Tryk:<br />
P.J. Schmidt Grafiske Produktion<br />
UDKOMMER:<br />
13 gange om året<br />
Oplag<br />
8.209 stk.<br />
heraf 3.104 i betalt abonnement<br />
ISSN 1603-9238<br />
Citater fra artikler i <strong>HVAC</strong>-magasinet skal ske med tydelig kildeangivelse.<br />
Enhver form for gengivelse af artikler herunder illustrationer,<br />
forudsætter udgiverens skriftlige tilladelse.<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
5
Nedslidte bygninger<br />
og inventar,<br />
utilstrækkelig eller<br />
manglende ventilation<br />
og dårlig temperaturkontrol.<br />
De forsømte skoler<br />
De fleste med børn i<br />
den skolesøgende<br />
alder kender billedet<br />
– vedligeholdelsen<br />
og fornyelsen af<br />
landets skolebygninger<br />
har igennem en længere årrække været<br />
nedprioriteret og mangelfuld. Problemet findes<br />
for øvrigt ikke kun i Danmark, men også i<br />
mange andre lande.<br />
Børn udgør en<br />
gruppe, der er særligt<br />
følsom over for<br />
påvirkninger i indeklimaet.<br />
Derfor er<br />
det så meget mere<br />
beskæmmende, at<br />
de må tilbringe de<br />
tidlige og vigtige år<br />
af deres uddannelse i overfyldte og dårligt<br />
ventilerede klasseværelser med et indeklima,<br />
der aldrig ville blive accepteret af voksne.<br />
" Endnu ikke publicerede<br />
undersøgelser gennemført i<br />
en dansk skole indikerer, at<br />
utilstrækkeligt indeklima i<br />
klasseværelser har en negativ<br />
effekt på elevernes<br />
indlæring,sundhed og adfærd. "<br />
Imidlertid har helt nye og endnu ikke publicerede<br />
undersøgelser gennemført i en dansk skole<br />
indikeret, at utilstrækkeligt indeklima i klasseværelser<br />
har en negativ effekt på elevernes<br />
indlæring, sundhed og adfærd. Og flere undersøgelser<br />
er i gang eller under forberedelse.<br />
Af Jørn Toftum, DTU<br />
For øjeblikket er der megen debat om danske<br />
elevers kundskaber sammenlignet med elever<br />
i andre lande. Indeklimaet er sikkert kun en<br />
ud af mange årsager til, at indlæringen i danske<br />
skoler halter bagefter de lande, vi ynder at<br />
sammenligne os med. Men de aktuelle politiske<br />
initiativer til at forbedre elevernes udbytte<br />
af undervisningen vil måske ikke blive omsat<br />
til gode resultater, medmindre indeklimaet i<br />
danske klasseværelser også forbedres.<br />
Der er omtrent 2.400 skoler i Danmark og heldigvis<br />
er det ikke dem alle, der tilbyder eleverne<br />
lige kritisable forhold. Vores branche besidder<br />
allerede en betydelig del af den tekniske<br />
kunnen, der er nødvendig for at højne indeklimastandarden<br />
i mange<br />
danske skoler. Udbuddet<br />
af opgaver burde<br />
være omfattende, men<br />
er det ikke.<br />
For det meste gennemføres<br />
kun mindre, absolut<br />
nødvendige lappeløsninger.<br />
Skolerne slås<br />
i forvejen med andre<br />
vigtige poster på de kommunale budgetter og<br />
det er derfor nødvendigt at råbe politikerne op<br />
med tungtvejende argumenter. Disse argumenter<br />
kan blandt andet opnås via forskning,<br />
der kan dokumentere de betydelige negative<br />
effekter på indlæring og sundhed af middelmådigt<br />
indeklima i klasseværelserne. Der er<br />
masser at tage fat på og det kan kun gå for<br />
langsomt.<br />
6<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
7
8<br />
Ny lov skal fremme<br />
energibesparelser<br />
Transport- og energiminister Flemming Hansen fremsætter lovforslag, som skal fremme energibesparelser<br />
og øge effektiviteten inden for anvendelse af energi i bygninger.<br />
Siden EU’s bygningsdirektiv<br />
blev vedtaget, er der blevet<br />
arbejdet på højtryk med at få<br />
reglerne implementeret i<br />
Danmark. Det har bl.a. givet<br />
sig udtryk i et nyt bygningsreglement,<br />
som træder i kraft<br />
ved årsskiftet.<br />
Desuden har transport- og<br />
energiminister Flemming<br />
Hansen fremsat et lovforslag,<br />
som skal fremme energibesparelser<br />
og øge effektiviteten<br />
inden for anvendelse af<br />
energi i bygninger. Forslaget<br />
omfatter regler om energimærkning<br />
af bygninger og<br />
eftersyn af kedel-, varme-,<br />
ventilations- og klimaanlæg<br />
samt en række andre energiforbrugende<br />
anlæg, som bruges<br />
i bygninger.<br />
<strong>HVAC</strong> Magasinet har bedt<br />
transport- og energiminister<br />
Flemming Hansen om nogle<br />
uddybende kommentarer til<br />
lovforslaget. Helt overordnet<br />
er det interessant at vide,<br />
hvad sigtet med det nye lovforslag<br />
er.<br />
- Formålet med lovforslaget<br />
er, siger transport- og energiminister<br />
Flemming Hansen,<br />
at fremme alle typer af<br />
energibesparelser i bygninger.<br />
Det vil ske i form af<br />
energimærkning af bygninger,<br />
eftersyn af kedelanlæg<br />
og af ventilations- og klimaanlæg.<br />
Samtidig med lovforslaget<br />
bliver bygningsreglementet<br />
ændret. Med de initiativer<br />
vil Danmark leve op til<br />
de krav, der stilles i EU’s<br />
bygningsdirektiv.<br />
- Danmark har, tilføjer Flemming<br />
Hansen, som et af de<br />
få lande i EU allerede gjort<br />
meget for at spare på energiforbruget<br />
i bygninger. Vi har<br />
f.eks. indført krav om kon-<br />
trolmåling af oliefyrede kedelanlæg<br />
og energimærkning<br />
af ejendomme.<br />
- De nye initiativer i lovforslaget<br />
bygger på erfaringer<br />
herfra, og målet er, at ordningerne<br />
skal give endnu flere<br />
energibesparelser. Der introduceres<br />
desuden nye ordninger<br />
for bl.a. eftersyn af<br />
ventilations- og klimaanlæg<br />
og for gasfyrede kedler.<br />
Flemming Hansen regner<br />
med, at lovforslaget bliver<br />
vedtaget inden Folketingets<br />
sommerferie, og at de nødvendige<br />
bekendtgørelser vil<br />
være klar i løbet af efteråret,<br />
så loven kan træde i kraft<br />
den 1. januar 2006.<br />
En tidsramme, som vil være i<br />
overensstemmelse med bygningsdirektivet.<br />
På <strong>HVAC</strong> Magasinets<br />
spørgsmål om, hvor store besparelser,<br />
der ventes på de<br />
berørte områder, svarer<br />
Flemming Hansen:<br />
- Den samlede ekstra bespa-<br />
Af Annemarie Balle<br />
Transport- og energiminister Flemming Hansen<br />
forventer en mere effektiv byggeproces,<br />
når det nye bygningsreglement træder i<br />
kraft.<br />
relse som følge af nye<br />
energimærkningsordninger<br />
og eftersyn af<br />
tekniske anlæg vurderes<br />
at være 4-6 petajoule<br />
i 2012. Den præcise<br />
besparelse vil afhænge<br />
af, hvordan vi<br />
mere præcist udformer<br />
krav til eftersyn og<br />
energimærkning.<br />
Dele af den kommende<br />
lov er kendt, ligesom<br />
det nye bygningsreglement<br />
har været til høring.<br />
Det interessante<br />
er, hvordan udspillene<br />
vil påvirke rammevilkårene<br />
for de projekterende<br />
og udførende i<br />
<strong>HVAC</strong>-branchen?<br />
- Den del af lovforslaget, der<br />
vil have størst betydning for<br />
branchen, vil nok være reglerne<br />
om kontrol af energiforbruget<br />
i nybyggeri, lyder<br />
vurderingen fra Flemming<br />
Hansen.<br />
- Der vil i fremtiden givet blive<br />
stillet større krav til både<br />
projekteringen og selve byggeriet.<br />
Det samme vil gælde<br />
for væsentlige ombygninger<br />
af eksisterende bygninger –<br />
f.eks. vil de samlede energikrav<br />
betyde øget fokus på<br />
varmeanlæg, herunder både<br />
kedler og rør.<br />
På spørgsmålet, om den<br />
kommende lov vil betyde, at<br />
byggeprocessen bliver mere<br />
effektiv svarer Flemming<br />
Hansen, at det må forventes,<br />
at ændringerne i bygningsreglementet<br />
i visse tilfælde<br />
vil stille krav til brug af andre<br />
materialer og udstyr end tilfældet<br />
er i dag.<br />
- Men, tilføjer han, som jeg<br />
ser det, handler en effektiv<br />
tilrettelæggelse af byggepro-<br />
cessen mere om at styre de<br />
mange delprocesser i et byggeri<br />
end forskellige krav til<br />
bygningens energiforbrug.<br />
Så der vil fortsat være behov<br />
for at byggebranchen tager<br />
initiativer for at sikre en effektiv<br />
byggeproces.<br />
I byggebranchen har der været<br />
debat om man kan forvente,<br />
at den kommende lov<br />
vil skubbe på en udvikling<br />
hen mod at anvende andre<br />
teknologier eller andre former<br />
for design af tekniske<br />
anlæg.<br />
- Loven og ændringerne i<br />
bygningsreglementet skulle<br />
gerne støtte udviklingen og<br />
udbredelsen af mere effektive<br />
tekniske installationer<br />
som f.eks. udstyr til styring<br />
af varmeforbrug i bygninger<br />
eller til reduktion af elforbruget<br />
på de tekniske anlæg, lyder<br />
vurderingen fra Flemming<br />
Hansen.<br />
- Desuden vil regelmæssige<br />
eftersyn bidrage til en bedre<br />
drift af allerede eksisterende<br />
udstyr. Endelig ventes loven<br />
at fremme lavenergihuse og<br />
anvendelsen af vedvarende<br />
energi i forbindelse med<br />
bygningers energiforbrug.<br />
Flemming Hansen tilføjer, at<br />
det endnu er for tidligt at<br />
sige noget om, hvordan eftersyn<br />
af kedler, varmeanlæg<br />
og klimaanlæg kommer til at<br />
ske i praksis eller nærmere<br />
kommentere, hvilke krav der<br />
bliver stillet til de tekniske<br />
eksperter, som skal udføre<br />
eftersynene.<br />
Energistyrelsen vil de kommende<br />
måneder arbejde<br />
med at konkretisere krav til<br />
eftersyn og eksperter, oplyser<br />
Flemming Hansen.<br />
■<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
9
Det gælder om at lære<br />
det rigtige af sine erfaringer<br />
- Man taler meget om, at<br />
medarbejderne inden for<br />
byggeri ikke lærer af deres<br />
erfaringer, men bliver ved<br />
med at begå de samme fejl.<br />
I den forbindelse nævnes<br />
bl.a. Svigt-analysen, som<br />
SBi fremlagde for et års tid<br />
siden. Den pegede på svigt<br />
i danske byggeri på op mod<br />
12 mia. kr.<br />
Men, lyder vurderingen fra<br />
professor Kristian Kreiner<br />
fra Center for Ledelse i Byggeriet<br />
på Copenhagen Business<br />
School, sådan tror jeg<br />
ikke, svigtene skal forklares.<br />
Jeg tror derimod, at medarbejderne<br />
lærer af deres fejl –<br />
men at de ofte lærer noget<br />
forkert.<br />
Hvis udviklingen skal vendes,<br />
skal vi sørge for bedre<br />
læringsvilkår, så medarbejderne<br />
kan lære noget fornuftigt<br />
– og derved ville vi sørge<br />
for, at byggeprocessen<br />
ledes bedre. Man skal huske<br />
på, at der er mange faktorer,<br />
som spiller ind i både bygge-<br />
og læringsprocessen, så<br />
det kan være svært at sikre,<br />
at medarbejderne lærer noget<br />
fornuftigt. Læringsprocessen<br />
er meget kompleks,<br />
så det er afgørende, at ledelsen<br />
tilrettelægger processerne,<br />
så medarbejderne lærer<br />
det rigtige og dermed<br />
ikke gentager fejlene.<br />
Jeg er overbevist om, at<br />
medarbejderne ikke er dumme,<br />
og at de gentagne fejl<br />
er noget, man har lært, hvilket<br />
definerer nye typer af<br />
ledelsesopgaver.<br />
10<br />
- sådan uddyber professor Kristian Kreiner fra<br />
Center for Ledelse i Byggeriet på Copenhagen Business School<br />
skolens nye forskningsprojekt<br />
Påvirke processerne<br />
Der findes i dag mange<br />
værktøjer, som kan sikre effektive<br />
byggegange og kvalitet<br />
i byggeriet. Men det er<br />
ikke tilstrækkeligt, at have<br />
værktøjerne, understreger<br />
Kristian Kreiner.<br />
Det afgørende for et godt resultat<br />
er, at skaffe sig et<br />
klart billede af processerne<br />
og de forudsætninger, der<br />
bestemmer værktøjernes effekt<br />
– og derefter udøve ledelse<br />
på disse bagvedliggende<br />
processer og forudsætninger.<br />
På samme måde<br />
er tallene fra f.eks. Byggeriets<br />
Evaluerings Center kun<br />
nyttige, hvis man kan sætte<br />
dem ind i en større ramme<br />
og se, hvordan de indgår i<br />
selve byggeprocessen. Det<br />
er på den måde, man kan<br />
påvirke processerne og udøve<br />
ledelse.<br />
Det er på den baggrund, at<br />
Center for Ledelse i Byggeriet<br />
på Copenhagen Business<br />
School har taget hul på<br />
et stort forskningsprojekt<br />
med støtte fra Fonden Realdania.<br />
Fonden har støttet<br />
med 25 mill. kroner og er<br />
dermed den største enkeltstående<br />
forskningsbevilling<br />
i højskolens historie.<br />
Grundideen i det nye projekt<br />
er, at få analyseret alle<br />
led i en byggeproces og få<br />
klarlagt, hvad der er ledelsesbart<br />
og dermed ikke naturgivent.<br />
Det er afgørende,<br />
at man får klarlagt, hvad der<br />
kan påvirkes og dermed ændres<br />
for at få blødt de meget<br />
Af Annemarie Balle<br />
fastlåste roller i byggeprocesserne<br />
op, påpeger Kristian<br />
Kreiner.<br />
Praktisk tilgang<br />
Byggeprocesserne skal analyseres<br />
ud fra studier af,<br />
hvordan tingene fungerer i<br />
praksis. Forskerne skal gennem<br />
empiriske studier se,<br />
hvad der sker, ikke fra en<br />
snæver teknisk forståelse for<br />
processerne, men i et organisatorisk,<br />
systemisk og ledelsesmæssigt<br />
perspektiv. I<br />
projektet skal vi udvide fortolkningsrammen,<br />
så det<br />
bliver tydeligere, hvordan<br />
de enkelte led indgår i helheden.<br />
Det er bl.a. på den<br />
måde, man også kan få en<br />
forståelse for, hvordan fejl<br />
eller svigt i andre led kommer<br />
til at påvirke de enkelte<br />
medarbejdere. Det kan<br />
f.eks. være leverancer, der<br />
svigter, forkert placering af<br />
varer eller fejl i tegninger.<br />
Også tidsmæssigt, vil vi<br />
brede hele byggeprocessen<br />
ud og ikke blot fokusere på,<br />
hvad der sker lige nu, men i<br />
stedet tage afsæt i, hvad der<br />
er gået forud. Gennem den<br />
metode kan man anlægge et<br />
mere overordnet processyn<br />
og få forståelse for, hvordan<br />
ting ændrer sig i forhold til<br />
ændringer andre steder i<br />
processen.<br />
Analyserne vil også være<br />
med til at give et mere nuanceret<br />
billede af, hvilke roller<br />
byggeriets parter spiller i<br />
dag og kunne spille i fremtiden.<br />
Der er en tendens til at<br />
have meget fastlåste fore-<br />
stillinger om parternes roller,<br />
men det er ikke givet, at<br />
de er rigtige. Arkitekternes<br />
og rådgivernes roller har undergået<br />
store forandringer.<br />
Spørgsmålet er, om systemet<br />
har vænnet sig til dem<br />
– og om de øvrige parter i<br />
samarbejdet har indrettet<br />
deres ydelser efter de nye<br />
roller.<br />
I øvrigt mener jeg, at rollerne<br />
aldrig er givne, men at<br />
de hele tiden kan gøres til<br />
genstand for ledelse – og<br />
dermed være med til at sikre<br />
en optimal byggeproces i<br />
det konkrete tilfælde.<br />
Ved at få en klare forståelse<br />
af rollernes dynamik vil man<br />
også kunne kommunikere<br />
mere præcist end i dag,<br />
hvor man har en tendens til<br />
at give nogle fastlåste beskrivelser<br />
af byggeriets parter.<br />
Tabe de rigtige sager<br />
Det første projekt, som forskerne<br />
har taget fat på, drejer<br />
sig om at få kortlagt,<br />
hvordan en arkitekt udarbejder<br />
et konkurrenceprojekt.<br />
Hensigten er at undersøge,<br />
hvordan et arkitektfirma<br />
kan udvikle en strategi<br />
for sin konkurrencedeltagelse,<br />
så man øger chancerne<br />
for at vinde. Men, og det er<br />
lige så vigtigt, de kan også<br />
udvikle en strategi for at<br />
tabe de rigtige sager på en<br />
rigtig måde, påpeger Kristian<br />
Kreiner.<br />
Et af de kommende byggeprojekter,<br />
som skal analyse-<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
es, bliver formentlig det<br />
spektakulære Turning Torso<br />
i Malmø.<br />
Her skal man bl.a. analysere,<br />
hvordan ambitionerne<br />
om at bygge et så anderledes<br />
hus opstår, ligesom<br />
man vil se på, hvordan sådanne<br />
ambitioner betinger<br />
den efterfølgende byggeproces.<br />
Ud fra analyserne kan<br />
vi nå frem til bud på, hvordan<br />
mulighederne for at<br />
lede og påvirke processen<br />
kan ske så tidligt som muligt.<br />
De kommende projekter<br />
skal bl.a. undersøge, hvem<br />
der udvikler ideer til nye<br />
byggerier, hvordan byggeprocesserne<br />
tilrettelægges,<br />
og hvordan et projekt udvikles<br />
gennem hele byggeprocessen.<br />
Prissætning<br />
I dag tages meget for næsten<br />
naturgivent og opfattes<br />
derfor som umuligt at påvirke<br />
gennem ledelse. Men sådan<br />
forholder det sig sjældent<br />
i virkeligheden. Der er<br />
meget, som kunne gøres ledelsesbart<br />
– og centret ser<br />
det som sin opgave at gøre<br />
mange nye processer til<br />
genstand for ledelse. Man<br />
behøver blot at tænke på<br />
Professor<br />
Kristian<br />
Kreiner,<br />
Center for<br />
Ledelse i<br />
Byggeriet på<br />
Copenhagen<br />
Business<br />
School: -<br />
Mange gange<br />
lægger<br />
man et budget<br />
på f.eks.<br />
fem mill.<br />
kroner, som<br />
herefter bliver<br />
en absolut<br />
målestok<br />
for byggeriets<br />
succes<br />
og effektivitet.<br />
Men der<br />
er relativ lidt<br />
forståelse<br />
for de processer,<br />
som<br />
skaber tallene<br />
i budgettet.<br />
byggeriets økonomiske styring<br />
for at finde mange nye<br />
processer. Mange gange<br />
lægger man et budget på<br />
f.eks. fem mill. kroner, som<br />
herefter bliver en absolut<br />
målestok for byggeriets succes<br />
og effektivitet. Men der<br />
er relativ lidt forståelse for<br />
de processer, som skaber<br />
tallene i budgettet. Det er<br />
langt mere komplekst end<br />
blot en objektiv omkostningskalkulation.<br />
Hvis man<br />
lukker øjnene for det, fratager<br />
man sig selv nogle ledelsesmuligheder.Budgetter<br />
er også en kommunikationsform,<br />
og derfor er forståelsen<br />
for indkodningen og<br />
afkodningen af budskaberne<br />
ofte afgørende for ens<br />
succes. Og det handler ikke<br />
altid om penge alene. Når<br />
det er det økonomisk mest<br />
fordelagtige tilbud, der udvælges,<br />
vil man ofte skulle<br />
give mål for andre typer af<br />
egenskaber, f.eks. evnen til<br />
at samarbejde. De processer,<br />
som indkoder sådanne<br />
egenskaber i et eller andet<br />
mål, er stort set ikke studeret,<br />
selv om de i stigende<br />
grad bliver afgørende for<br />
virksomheders succes og<br />
fiasko, lyder det fra Kristian<br />
Kreiner.<br />
■<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 11
12<br />
-dagen<br />
Glimt fra Danvak-dagen:<br />
Alsidig<br />
videnformidling<br />
i topklasse<br />
Danvak har besluttet én<br />
gang om året at afholde<br />
Danvak-dagen, hvor der er<br />
basis for at alle medlemmer<br />
og andre med interesse<br />
for indeklima, komfort<br />
og energi kan få information<br />
om aktuelle emner, der<br />
er oppe i tiden.<br />
I sin velkomst kunne Danvaks<br />
formand Jørn Simonsen<br />
konstatere, at dagens<br />
møde med 114 deltagere<br />
havde det største antal<br />
deltagere i mange år.<br />
Dynamik i mødet<br />
Danvak havde i år valgt et<br />
nyt koncept med tre parallelle<br />
sessioner, således at<br />
deltagerne havde mulighed<br />
for at vælge mellem i<br />
Af Jørgen Gullev<br />
alt 23 forskellige indlæg<br />
præsenteret af 30 foredragsholdere<br />
og 6 ordstyrere.<br />
- Vi ønsker dynamik i mødet,<br />
så vi må affinde os<br />
med at deltagerne vandrer<br />
mellem de enkelte sessioner<br />
i dagens løb.<br />
- Vi ønsker med Danvak at<br />
skabe et netværk for komfort,<br />
indeklima og energi<br />
og denne form kunne være<br />
et af midlerne, sagde Jørn<br />
Simonsen, før han gav ordet<br />
til professor P.Ole Fanger,<br />
der som den eneste i<br />
dagens program talte til<br />
samtlige mødedeltagere<br />
uden samtidigt paralllelmøde<br />
i andre sektioner.<br />
Forventet<br />
paradigmaskift<br />
vil revolutionere<br />
klimateknikken<br />
Professor P. Ole Fanger, DTU, kom med bud på,<br />
hvordan fremtidens indeklima vil udvikle sig.<br />
- Vi vil se paradigmaskift,<br />
hvor der fremtidigt efterspørges<br />
et bedre indeklima,<br />
fastslog professor P. Ole<br />
Fanger fra DTU, da han indledte<br />
Danvak-dagen med et<br />
foredrag under overskriften<br />
”Et forventet paradigmeskift,<br />
der vil revolutionere<br />
klimateknikken”.<br />
- Hvis man har en mødding,<br />
kan man ikke ventilere sig<br />
til et bedre rumklima. Man<br />
skal fjerne møddingen, fastslog<br />
P. Ole Fanger.<br />
Personlig ventilation kan<br />
forbedre kvaliteten af indeklimaet<br />
med en faktor 10.<br />
Paradigmaskift<br />
P. Ole fanger præsenterede<br />
nye resultater, der dokumenterer<br />
potentialet for<br />
øget produktivitet på kontorer,<br />
øget indlæring i skoler<br />
og øget sundhed i boliger<br />
Af Jørgen Gullev<br />
ved forbedret kvalitet af indeluften.<br />
Ifølge P. Ole Fanger kan vi<br />
forvente et fremtidigt paradigmaskift<br />
overalt, hvor en<br />
meget højere indeluftkvalitet<br />
efterspørges og der er<br />
ikke kun tale om ét, men om<br />
hele tre paradigmaskift.<br />
Professor P.O.Fanger<br />
Efterfølgende citater og<br />
konstateringer er pluk, der<br />
er forsøgt gengivet fra alle<br />
de tankevækkende facts,<br />
Diagram over hvordan den gennemsnitlige taletid pr. opkald i et call-center<br />
nedsættes markant, når der arbejdes med både nyt filter og øget fritluftindtag.<br />
➤<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
13
som P. Ole Fanger præsenterede<br />
mødedeltagerne for i<br />
sit inspirerende causeri.<br />
- Vi sælger sundhed, komfort,<br />
bedre produktivitet på<br />
kontorer, bedre indlæring i<br />
skolerne og vi kigger først<br />
og fremmest på, hvad der er<br />
vore „kunders“ behov.<br />
- Er indeklimaet da så slemt<br />
i boliger, skoler og kontorer ?<br />
Boliger<br />
- For boligernes vedkommende<br />
udviser tilfælde af<br />
astma og allergi en fordobling<br />
inden for de seneste 20<br />
år.<br />
- Det skyldes bl.a., at man<br />
bygger med stadig større<br />
tæthed – det vil sige moderne<br />
boligbyggeri har<br />
mindre luftskifte end ældre<br />
boliger.<br />
- Endvidere anvendes der i<br />
stadig større grad plastmaterialer,<br />
hvorved der introduceres<br />
phthalater (udtales<br />
talater), der er på Miljøstyrelsens<br />
liste over uønskede<br />
stoffer. Men phthalater er<br />
på trods heraf den mest anvendte<br />
plastblødgører i verden.<br />
Skoler<br />
- I mange lande - herunder i<br />
USA - lider op mod 50 procent<br />
af skolebørnene af astma<br />
eller allergi som følge af<br />
dårligt indeklima. For Danmark<br />
er det tilsvarende tal<br />
ca.30 procent.<br />
14<br />
-dagen<br />
Diagram over hvordan den gennemsnitlige taletid pr. opkald i et call-center<br />
nedsættes markant, når filtret skiftes.<br />
Et kig ind i et filter, som trænger til udskiftning.<br />
- Vi har ca. 11.000 børn under<br />
seks år med markant<br />
forøget risiko for astma eller<br />
allergi på grund af for lavt<br />
luftskifte. Ved høj koncentration<br />
af phthalater er denne<br />
risiko tre gange større.<br />
- Ved en ændring af indeklimaet<br />
i skolelokaler foretaget<br />
i samarbejde med lærerne,<br />
men uden børnenes<br />
vidende, konstateres en<br />
forøget indlæring ved ændring<br />
af temperaturen og<br />
ved forbedring af ventilationen.<br />
- Ved at spare ventilation i<br />
skolernes klasseværelser<br />
nedsættes indlæringen katastrofalt.<br />
For det enkelte<br />
barn kan det betyde, at det<br />
taget over hele barnets skoletid<br />
svarer til, at barnet<br />
indlæringsmæssigt mister<br />
et helt skoleår.<br />
Kontorer<br />
- Ved seks uafhængige studier<br />
af personale i kontorer<br />
konstaterede vi en forbedret<br />
produktivitet ved en<br />
bedre luftkvalitet.<br />
- Dette er virkeligt et aktuelt<br />
problem bl.a. i Kina, hvor 50<br />
procent af alle verdens nye<br />
kontorhuse opføres i dag. I<br />
Kina færdiggøres et nyt kontorhus<br />
hver uge.<br />
- En undersøgelse gennemført<br />
i USA viser, at på<br />
trods af at alle gældende<br />
normer for kontorbyggerier<br />
er opfyldt, finder alle de,<br />
der arbejder i husene, at<br />
indeklimaet er utilfredsstillende.<br />
- Det er væsentligt at notere,<br />
at der ikke kun ventileres<br />
for at reducere uønskede bidrag<br />
til rumklimaet afgivet<br />
fra tilstedeværende personer,<br />
men i lige så høj grad<br />
for at fjerne de uønskede bidrag<br />
til rumklimaet afgivet<br />
af materialer.<br />
- Vore bestræbelser for at<br />
bedre indendørsklimaet skal<br />
være så effektive, at vi kan<br />
tilfredsstille selv de mest<br />
kritiske. Vi skal gå efter at<br />
kunne tilfredsstille „prinsessen<br />
på ærten“.<br />
- De omtalte seks uafhængige<br />
studier har bl.a. omfattet<br />
målinger i Sverige og i<br />
Singapore. Målingerne er<br />
gennemført ved ændret forureningsbelastninghenholdsvis<br />
med og uden ændret<br />
ventilation. Ved forøget<br />
ventilation registreres<br />
forøget produktivitet.<br />
Skitse af de typiske forureningskilder på et kontor.<br />
- Gamle pc’ere forurener betydeligt<br />
mere end nye. Forøget<br />
produktivitetsniveau<br />
konstateres bl.a. ved måling<br />
af personernes CO2-udskil- ➤<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
15
16<br />
-dagen<br />
lelse, som er mindre ved<br />
mindre aktivitet.<br />
- I call-centre har vi f.eks. -<br />
uden personalets vidende -<br />
forbedret henholdsvis forringet<br />
en dårlig luftkvalitet, og<br />
det er her bemærkelsesværdigt<br />
at notere, hvor stor en<br />
rolle ventilationsanlæggenes<br />
filtre spiller.<br />
- Uden udskiftning af urent<br />
filter opnås ingen forøget<br />
produktivitet ved forøget<br />
ventilation. En øget produktivitet<br />
opnås først, når den<br />
øgede ventilation sker samtidig<br />
med en udskiftning af<br />
et forurenet filter.<br />
Kildekontrol<br />
- Det præciseres, at det ikke<br />
er nok kun at ventilere. Det<br />
er lige så nødvendigt at<br />
mindske forureningskilderne,<br />
og det gælder også de<br />
udendørs forureningskilder.<br />
- Hvis man har en mødding,<br />
kan man ikke ventilere sig<br />
til et bedre rumklima. Man<br />
skal fjerne møddingen.<br />
- De værste forureningskilder<br />
er tæpper, pc, urene filtre<br />
og byggematerialer.<br />
- Man skal i videst muligt<br />
omfang undgå tæpper, og<br />
det bemærkes, at der er<br />
langt mindre forurening fra<br />
nye flade skærme.<br />
- Partikelfiltre i ventilationsanlæg<br />
er farlige, hvis de til-<br />
Luftforandring…<br />
…Wolf Klimateknik<br />
I mere end 40 år har Wolf<br />
været en af de ledende<br />
leverandører til det<br />
europæiske marked for<br />
indeklima og<br />
ventilationsanlæg – og med<br />
god grund. Vore kunders<br />
behov har altid første<br />
prioritet når det gælder<br />
udvikling af nye produkter.<br />
Vi lagerfører et stort udvalg af varmeventilatorer samt<br />
tilbehør, og kan derfor normalt levere fra dag til dag.<br />
Spørg hos din lokale VVS-grossist, eller kontakt vores<br />
salgsafdeling som sidder klar til at hjælpe dig med alt<br />
vedrørende varmeventilatorer, ventilationsanlæg m.m.<br />
Wolf Danmark ApS • Telefon: 70 27 22 04<br />
Fax: 70 27 22 05 • Internet: www.wolf-dk.dk<br />
FSkitse af hvordan man meget effektivt kan sikre et godt indeklima på kontorer.<br />
bageholdte partikler ikke<br />
fjernes. Med et snavset filter<br />
skal ventilationsluften passere<br />
en enorm overflade af<br />
forurenende partikler.<br />
- Ved en målrettet indsats<br />
kan forureningskilderne<br />
mindskes til 10 % af de eksisterende,<br />
og en effektiv kildekontrol<br />
kan forbedre klimaet<br />
med en faktor 4.<br />
Luftrensning<br />
- Med effektive kulfiltre og<br />
antibakterielle fotokatalytiske<br />
filtre i luftindtag, der<br />
fjerner bakterier og nedbryder<br />
vira ved en kraftig iltning,<br />
kan indeklimaet forbedres<br />
med en faktor fem.<br />
- I praksis kommer mindre<br />
end en procent af den indtagne<br />
ventilationsluft personen<br />
til gode - de 99 procent<br />
er tabt - og den ene procent,<br />
som personen modtager, er<br />
allerede forurenet af materialerne<br />
i det ventilerede rum.<br />
Personlig ventilation<br />
- En løsning på det netop<br />
omtalte problem kan være<br />
personlig ventilation, hvor<br />
luft tilføres direkte til indåndingszonen.<br />
Med personlig ventilation,<br />
hvor man personlig kan ændre<br />
temperatur og luftstrøm,<br />
kan der opnås op til 100 procent<br />
frisk indåndingsluft<br />
ved en passende lav temperatur<br />
på 18-20 grader C.<br />
Ventilationssystemet kan<br />
skabe et lokalt termisk individuelt<br />
mikroklima omkring<br />
personen.<br />
- Personlig ventilation kan<br />
forbedre indeklimaets kvalitet<br />
med en faktor 10.<br />
Nedsat temperatur<br />
- Ved nedsættelse af temperaturen<br />
fra 23-24 grader C til<br />
20-21 grader C opleves luftkvaliteten<br />
forbedret med en<br />
faktor to.<br />
- Luftkvaliteten skal være<br />
„kold og tør som champagne“.<br />
- Et tilfredsstillende indeklima<br />
betyder forøget produktivitet,<br />
øget indlæring, ingen<br />
negative sundhedseffekter<br />
og sparet energi.<br />
������<br />
���������������<br />
Selv den mest følsomme<br />
skal finde indeklimaet acceptabelt<br />
��������������������<br />
Indendørsluft skal opleves<br />
frisk, behagelig og<br />
stimulerende - som i naturen<br />
���������������������<br />
Indendørsluft skal være<br />
endnu bedre end i naturen<br />
- som paradiset (out<br />
of this world).<br />
Som afslutning konstaterede<br />
P. Ole Fanger, at der<br />
skønsmæssigt dør 5.000<br />
mennesker om dagen i ulande<br />
som følge af dårlig<br />
luft.<br />
■<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
17
18<br />
-dagen<br />
Sammenhængen mellem<br />
allergi og indeklima<br />
Om foråret har birkepollenallergikere<br />
deres årlig tilbagevendende<br />
periode med<br />
nys og snue. Anderledes er<br />
det for de stakler, der er generet<br />
af indendørs forekommende<br />
allergi-gener eller<br />
andre indeklimarelaterede<br />
gener, de må døje hele året,<br />
påpegede læge Claus R.<br />
Johnsen fra Roskilde Amts<br />
Sygehus.<br />
Claus Johnsen talte på Danvak-dagen<br />
og indledte med<br />
at præsentere deltagerne for<br />
en spørgeskemaundersøgelse.<br />
Mødedeltagerne blev<br />
bedt om at besvare et antal<br />
spørgsmål med relation til<br />
allergi, eksem og indeklima,<br />
og derefter gik han hurtigt<br />
over til de korrekte svar på<br />
spørgsmålene.<br />
Allergi<br />
Allergi er en overfølsomhedsreaktion<br />
startet af immunologiske<br />
mekanismer,<br />
og hyppigheden af de inhalationsbetingede<br />
allergiske<br />
lidelser er steget markant<br />
over de sidste 40 år.<br />
Astma er steget fra 2 til 10<br />
procent og allergisk snue fra<br />
Læge Claus R. Johnsen fra Roskilde Amts Sygehus fortalte om<br />
de nyeste resultater inden for allergiforskningen.<br />
5 til 20 procent. Derimod er<br />
der ingen stigning i fødevareallergier.<br />
Eksem<br />
Hyppigheden af eksem er<br />
også steget over de sidste<br />
40 år. Hos børn er Atopisk<br />
Eksem/Dermatit Syndrom<br />
(AEDS) steget med 20 procent<br />
og op mod 20 procent<br />
Af Jørgen Gullev<br />
Læge Claus Johnsen pegede på en række af de<br />
mest almindelige faktorer i indeklimaet, som kan<br />
udløse allergi.<br />
af disse vil udvikle<br />
astma og halvdelen<br />
vil stadig have<br />
eksem i voksenalderen.<br />
Op mod 25 procent<br />
af alle kvinder<br />
er allergiske<br />
overfor nikkel og<br />
der er et øget antal<br />
kontakteksem<br />
mod parfumestoffer<br />
og kemikalier.<br />
Husstøvmider<br />
Det hyppigste allergen<br />
indendøre,<br />
der fremkalder<br />
sensibilisering, er<br />
husstøvmider.<br />
Ved priktest med<br />
mider reagerer 20-<br />
25 procent mens<br />
de tilsvarende tal<br />
for dyrehår - kat,<br />
hund og hest - er 15-20 procent<br />
og 3,8 procent reagerer<br />
på skimmelsvampe.<br />
Midetætte madrasovertræk<br />
kan reducere synptomerne<br />
ved husstøvmide-allergi,<br />
men det stopper ikke sensibiliseringen.<br />
Tobak<br />
Tobak er ikke allergen, men<br />
Skimmelsvampe<br />
Effektiv og kemikaliefri afrensning af skimmelsvampeangreb<br />
med patenteret tørdamp-metode<br />
micro clean ® -metoden<br />
Yderligere information: www.microclean.dk<br />
er den største partikulære<br />
forureningskilde inden døre<br />
samt den største dræber og<br />
den største sygdomsfremkalder.<br />
Tobak er årsag til den stigende<br />
forekomst af Kronisk<br />
Obstruktiv Lungelidelse<br />
(KOL), således at hjerte-/<br />
karsygdomme overhales.<br />
Tobak og dieselpartikler virker<br />
som hjælpestoffer til<br />
sensibilisering, og begge er<br />
kilder til hyperreaktive<br />
symptomer.<br />
Afslutningsvis konstateredes,<br />
at den ideelle kunstige<br />
næse til en samlet analyse<br />
af indeklimapåvirkninger,<br />
som i givet fald kunne sikre<br />
Fangers paradigmaskift,<br />
endnu ikke findes.<br />
Claus Johnsen forventede<br />
ikke, at den nogensinde ville<br />
komme. Til gengæld kunne<br />
han fortælle, at der findes<br />
propper til næsen med filtre<br />
for analyse af bl.a. allergener<br />
udviklet af dr. Euan Tovey,<br />
Univercity of Sydney.<br />
Kontakt os for en uforpligtende gennemgang af micro clean ® -<br />
metoden og det tilhørende kvalitetssikringssystem.<br />
Micro Clean A/S Staktoften 20 2950 Vedbæk<br />
Telefon: 4566 0399 Fax: 4566 4922 e-mail: microclean@microclean.dk<br />
■<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
19
20<br />
-dagen<br />
Indeklimarenovering<br />
- hvad vælger folk, med et begrænset budget?<br />
Geo Clausen fra DTU, nævnte, at når<br />
folk selv får lov til at vælge forbedringer<br />
i deres indeklima, stiger deres<br />
tilfredshed.<br />
- Det koster i mange tilfælde<br />
penge at forbedre indeklimaet.<br />
Hvad gør man, hvis<br />
der er flere parametre i indeklimaet,<br />
der halter? Hvilke<br />
parametre skal først forbedres,<br />
når man har et begrænset<br />
budget?<br />
Sådan spurgte Geo Clausen<br />
fra DTU lidt retorisk, da han<br />
indledte sit indlæg på Danvak-dagen.<br />
I Geo Clausens indlæg præsenterede<br />
han helt nye data<br />
om, hvilke parametre folk<br />
vælger, når de udstyres med<br />
en prisliste og et begrænset<br />
budget og så selv må vælge<br />
de ønskede forbedringer.<br />
Fire test-grupper<br />
99 yngre personer - 67<br />
mandlige og 32 kvindelige -<br />
blev vilkårligt opdelt i 4<br />
grupper.<br />
Gruppe 1 udførte simuleret<br />
kontorarbejde i to timer un-<br />
Kvaliteten af indeklimaet kan ikke kun måles, den personlige oplevelse spiller<br />
mindst lige så stor rolle, påpegede Geo Clausen fra DTU<br />
der dårlige indeklimaforhold<br />
med lysrørsbelysning i loftet,<br />
simuleret trafikstøj (55<br />
dB), rumlufttemperatur på<br />
27 grader C, ventilationsluft<br />
forurenet med emmission<br />
fra linoleum, simuleret støj<br />
svarende til kontorlandskab<br />
og ingen vinduer.<br />
Den årlige omkostning i forbindelse<br />
med en forbedring<br />
af hver af de seks parametre<br />
var vurderet og udtrykt som<br />
en procentdel af den totale<br />
sum.<br />
Ændringerne kunne være<br />
forbedret belysning, knapt<br />
hørbar trafikstøj, temperatur<br />
på 22 grader C, ren ventilationsluft,<br />
ingen støj fra kollegaer<br />
og vinduesudsigt.<br />
Choise og no-choise<br />
Det nye i undersøgelsen er,<br />
at den giver et billede af,<br />
hvorledes folk agerer, når de<br />
ved ændring af én parameter,<br />
f.eks. åbning af vindue<br />
for at nedsætte temperaturen,<br />
samtidig påvirker en<br />
anden parameter nemlig<br />
øger trafikstøjen.<br />
Personerne i gruppe 2<br />
(„choise“ gruppen) var kortvarigt<br />
udsat for alle 12 parametre<br />
og kunne individuelt<br />
vælge de forbedringer de<br />
foretrak op til et 50 procent<br />
omkostningsbudget af,<br />
hvad det ville have kostet at<br />
forbedre alle 6 parametre.<br />
Personerne i gruppe 3 („nochoise“<br />
gruppen) var tilfældigt<br />
parret med personerne<br />
i gruppe 2, dvs påtvunget<br />
det valg gruppe 2-personen<br />
havde foretaget.<br />
Gruppe 4 kunne forbedre<br />
alle parametre, dvs god belysning,<br />
45 dB trafikstøj, 22<br />
grader C, god luftkvalitet<br />
(50 l/s/person), cellekontorakustik<br />
og vinduer, med et<br />
Af Jørgen Gullev<br />
Fig. 1. Diagram over hvordan fire brugergrupper vurderer et givent indeklima.<br />
100 procent omkostningsbudget.<br />
Gruppe 4 arbejdede som<br />
gruppe 1 under disse forhold<br />
i 2 timer.<br />
Resumé:<br />
* Gruppe 1: Dårlige indeklimaforhold<br />
(0 procent<br />
budget)<br />
* Gruppe 2: Delvis forbedrede<br />
forhold, eget valg<br />
(50 procent budget)<br />
* Gruppe 3: Delvis forbedrede<br />
forhold, påtvunget<br />
(50 procent budget)<br />
* Gruppe 4: Alle forhold<br />
forbedret (100 procent<br />
budget)<br />
Den relative „udgift“ ved<br />
forbedringer, dvs den enkelte<br />
parameters procentandel<br />
af totaludgiften til alle forbedringer,<br />
var for de enkelte<br />
Belysning .................................................. 4 procent<br />
Trafikstøj .................................................. 4 procent<br />
Lufttemperatur ....................................... 8 procent<br />
Luftkvalitet ............................................. 10 procent<br />
Kontorstøj .............................................. 37 procent<br />
Dagslys (vinduer) .................................... 37 procent<br />
Fig. 2.Diagram over hvordan fire brugergrupper samlet set vurderer et givent<br />
indeklima.<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
➤
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
21
22<br />
-dagen<br />
Figur 3. Xxxxxxx xxx x xxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx x xxxxx xxxxxx<br />
xxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxx.<br />
parametre:<br />
Alle muligheder valgt<br />
Ved det givne begrænsede<br />
budget (50 procent af den<br />
totale udgift til at forbedre<br />
alle seks parametre) og under<br />
hensyntagen til prisen<br />
for hver enkelt forbedring,<br />
betød det, at det var muligt<br />
at vælge ni kombinationer<br />
af forbedringer.<br />
Samtlige ni mulige kombinationer<br />
blev faktisk valgt af<br />
én eller flere af de 24 personer<br />
som havde mulighed for<br />
at vælge forbedringer.<br />
Dette indikerede en total<br />
mangel på concensus for,<br />
hvilke forbedringer, der individuelt<br />
foretrækkes.<br />
De opgaver personerne blev<br />
stillet overfor var korrekturlæsning,<br />
additionsopgaver,<br />
akustisk korrektur, dvs de<br />
skulle påvise fejl mellem en<br />
skreven tekst og en næsten<br />
identisk tekst, som blev<br />
gengivet via en indspillet<br />
stemme.<br />
Foretrukne forbedringer<br />
De enkelte personers foretrukne<br />
forbedringer var føl-<br />
gende:<br />
1, og i fig. 2 er vist gruppernes<br />
utilfredshed med det<br />
generelle indendørsmiljø efter<br />
70 minutters forløb.<br />
Fig. 3 viser de procentuelt<br />
forbedrede præstationer i<br />
grupperne to, tre og fire.<br />
Det fremgår tydeligt at<br />
gruppe to, som selv har<br />
valgt deres forbedringer, ligger<br />
betydeligt over gruppe<br />
tre, som ikke selv kunne<br />
vælge, men måtte affinde<br />
sig med, hvad gruppe to allerede<br />
havde valgt.<br />
Lad folk selv vælge<br />
Resultatet af eksperimentet<br />
peger på tre interessante<br />
forhold:<br />
* Der var ikke enighed blandt<br />
testpersonerne om, hvilke<br />
miljøparametre det var væsentligst<br />
at forbedre.<br />
* Selvopfattelsen af såvel<br />
præstation som tilfredshed<br />
steg med budgetniveauet.<br />
* Muligheden for selv at<br />
vælge hvilke parametre,<br />
der skulle forbedres inden<br />
for et givet budget, havde<br />
en positiv effekt på tilfredsheden<br />
med det generelle<br />
indendørsklima.<br />
Bedre belysning ...................................... 42 procent<br />
Lav trafikstøj ........................................... 66 procent<br />
Køligere .................................................. 75 procent<br />
Bedre luftkvalitet..................................... 33 procent<br />
Roligt kontor ........................................... 58 procent<br />
Dagslys (vinduer) ..................................... 24 procent<br />
Den procentuelle utilfredshed<br />
med luftkvalitet, støj,<br />
belysning og temperatur i<br />
de fire grupper er vist i fig.<br />
Geo Clausen konkluderede<br />
afslutningsvis, at med et<br />
begrænset budget skal man<br />
lade folk selv vælge, uanset<br />
hvad eksperterne har en<br />
mening om, hvad der er<br />
bedst for folk.<br />
Uddeling af<br />
professor P. Ole Fangers<br />
Forskningslegat<br />
Som afslutning på Danvak<br />
Dagen uddeltes professor<br />
P.Ole Fangers Forskningslegat<br />
for <strong>2005</strong> på 25.000 kr.<br />
v/Danvaks formand Jørn<br />
Simonsen til civilingeniør<br />
Peter Strøm-Tejsen, der<br />
blev civilingeniør i 2003 og<br />
fortsatte med et ph.d. stu-<br />
dium ved DTU’s Center for<br />
Indeklima og Energi.<br />
I sit tale karakteriserede<br />
Jørn Simonsen legatmodtageren<br />
som en usædvanlig<br />
energisk og innovativ<br />
ingeniør.<br />
Under sit eksamensprojekt<br />
tog han fuldt ansvar for<br />
bygningen af en realistisk<br />
simulering af en sektion af<br />
en flykabine, hvor han<br />
gennemmålte indeklima<br />
og luftkonditionerengssystem.<br />
Kabinen har fungeret særdeles<br />
godt, og det har<br />
medført, at en af verdens<br />
store flyfabrikanter har fornyet<br />
kontrakten med Centret<br />
flere gange i forbindelse<br />
med eksternt finansierede<br />
projekter.<br />
Peter Strøm-Tejsen har siden<br />
udført yderligere<br />
forskning i forbindelse<br />
Billedtekst Xxxxxxx xxx x xxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx x xxxxx<br />
xxxxxx xxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxx. Xxxxxxx xxx x<br />
xxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx x xxxxx xxxxxx xxxx xxxxxxxxxx<br />
xxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxx.<br />
med sit ph.d. studium i et<br />
omfang, der langt overstiger,<br />
hvad man normalt forventer<br />
af en ph.d. studerende.<br />
Han har vist et kompetenceniveau,<br />
der vil sætte<br />
ham i stand til at udføre<br />
uafhængig forskning på et<br />
internationalt niveau.<br />
Peter Strøm-Tejsen er en<br />
usædvanlig kompetent<br />
ph.d. student og er en særdeles<br />
lovende forsker og<br />
ingeniør sluttede Jørn Simonsen.<br />
■<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
23
Genvej<br />
til eksport<br />
”Go Global” er regeringens<br />
nøgleord og hjælp til erhvervslivet<br />
i deres bestræbelser<br />
for at kunne håndtere<br />
globaliseringen mere offensivt.<br />
Initiativet har helt konkret<br />
udmøntet sig i et samarbejde<br />
mellem fire organisationer<br />
– Danmarks Eksportråd,<br />
Eksport Kredit Fonden,<br />
Danida og Industrialiseringsfonden<br />
for Udviklingslandene/Inveseringsfonden<br />
for Østlandene – om at give<br />
erhvervslivet bedre hjælp til<br />
globaliseringen.<br />
Desuden har Danmarks Eksportråd<br />
her i Danmark styrket<br />
eksportindsatsen inden<br />
for bl.a. byggeri og energi/<br />
miljø ved at ansætte to erfarne<br />
eksportrådgivere med<br />
erfaring fra det private erhvervsliv.<br />
Det drejer sig om Vagn Pedersen,<br />
energi og miljø, som<br />
kommer fra et tilsvarende<br />
job i de danske repræsentationer<br />
i Tyskland og om Robert<br />
Pajor, som netop er<br />
kommet til Danmark fra et<br />
tilsvarende job i Polen.<br />
Slut med portal<br />
for byggevarepriser<br />
Den meget omdiskuterede<br />
portal for byggevarepriser<br />
–<br />
www.byggevarepriser.dk<br />
- er lukket.<br />
Det var en portal, som Erhvervs-<br />
og Boligstyrelsen<br />
etablerede for mindre<br />
end et år siden for at skabe<br />
større gennemskuelighed<br />
i byggevarepriserne.<br />
Den blevet etableret under<br />
stor debat – og kritik<br />
– og uden opbakning fra<br />
branchens største aktører.<br />
Portalen blev især kritiseret<br />
for kun at fokusere<br />
på priser.<br />
24<br />
Danfoss Universe<br />
- Danfoss bag ny oplevelsespark, som kan skærpe<br />
interessen for kemi og fysik<br />
Danfoss Universe er Danmarks<br />
nye science- og oplevelsespark.<br />
Parken byder på<br />
150 aktiviteter, hvoraf de 90<br />
procent er enestående i verden.<br />
Parken er opdelt i syv områder:<br />
Blå kube, Waterworks,<br />
Thermolab, Moving Parts,<br />
Fluid Power, Explorama og<br />
Danfoss Museum.<br />
I Blå kube, der var Islands<br />
pavillon ved verdensudstillingen<br />
EXPO 2000 i Hannover,<br />
kommer de besøgende i<br />
direkte kontakt med naturkræfterne.<br />
Den lysende blå<br />
kube, hvor vandet risler<br />
smukt ned af ydervæggene,<br />
er vartegn og midtpunkt for<br />
Danfoss Universe.<br />
I hver af kubens tre etager<br />
møder man forskellige naturkræfter<br />
og oplever både deres<br />
truende karakter og fantastiske<br />
skønhed.<br />
Udendørsaktiviteten Water-<br />
Works omfatter en række aktiviteter,<br />
der formidler emnet<br />
vand og vandteknik på en<br />
anskuelig og letfattelig<br />
måde. Aktiviteterne er samlet<br />
langs en gangbro, der<br />
slynger sig omkring en<br />
vanddam.<br />
Her er:<br />
- forskellige slags pumper<br />
- små og store vandhjul<br />
- sluser<br />
- vandkanoner<br />
- vandmusik<br />
- „vandpolo“, hvor blæksprutter<br />
og søslanger skydes<br />
mod modstanderens<br />
mål ved hjælp af vandstråler.<br />
- Spin-Up-slyngepumpen:<br />
en vandfyldt sæk hænger<br />
ned fra et stillads. Via<br />
tandhjul kan sækken bringes<br />
op i omdrejninger, så<br />
vandet presses ud til siderne<br />
og skvulper op over<br />
kanten. Det er samme<br />
princip, der anvendes i<br />
Danfoss-kølekompressorer.<br />
I Thermolab - den største af<br />
de tre pavilloner - kan de besøgende<br />
få noget at vide om<br />
køle- og varmesystemer, og<br />
så kan de opleve nogle af fænomenerne<br />
med og på egen<br />
krop. Thermolab er delt op i:<br />
- Videnskabs- og teknikområdet<br />
- Thermolab Challenge Hot<br />
Spot<br />
- Thermolab Challenge<br />
Deep Freeze.<br />
I videnskabs- og teknikområdet<br />
formidler en række udstillinger<br />
og aktiviteter varme-<br />
og køleteknikkens<br />
grundlæggende principper -<br />
isolering og varmeledning,<br />
fordampningskøling og kondensationsvarme,<br />
hvordan<br />
køleskabet fungerer og meget<br />
mere.<br />
En speciel stol gør kropsvarmen<br />
synlig: lakken indehol-<br />
der varmefølsomme pigmenter,<br />
så farven skifter fra lilla<br />
til gul, når man sætter sig på<br />
stolen eller bare lægger hånden<br />
på den.<br />
Challenge Hot Spot og Challenge<br />
Deep Freeze er rum,<br />
hvor de besøgende kan opleve<br />
ekstreme temperaturer<br />
(+35° og 5°C). Legende let<br />
lærer man, hvordan køle- og<br />
varmeanlæg fungerer: to<br />
elektroniske væsner - Thermomax<br />
og Thermomette -<br />
skal holdes i live ved at de<br />
besøgende løser forskellige<br />
opgaver. Challenge Deep<br />
Freeze byder på den ultimative<br />
udfordring for vovehalse:<br />
en susende hurtig isrutschebane!<br />
Moving Parts pavillonen giver<br />
indblik i, hvad der ligger<br />
bag begreber som mekanisk<br />
bevægelse, elektromotor og<br />
acceleration. Her er der<br />
blandt andet:<br />
- et knastdrevet mekanisk<br />
teater<br />
- et slagtøj, der kan programmeres<br />
ved hjælp af en<br />
valse med små tapper<br />
- to slags kuglebaner<br />
- Big Wheel, en slags hamsterhjul<br />
til mennesker, som<br />
her ved at løbe sætter en<br />
kuglebane i gang<br />
- Swing Waves, en gynge<br />
på skinner, ved at gynge<br />
kører man fremad.<br />
Fluid Power pavillonen indvier<br />
de besøgende i hydraulikkens<br />
hemmeligheder. Ved<br />
at betjene de tre gravemaskiner<br />
uden for pavillonen får<br />
de besøgende en praktisk<br />
fornemmelse af, hvordan hydrauliske<br />
systemer virker og<br />
hvad de kan. Indenfor kan<br />
man så sætte sig ind i de<br />
bagvedliggende grundprincipper.<br />
Explorama er stedet, hvor de<br />
besøgende inviteres til leg<br />
omkring begreberne kreativitet<br />
og intelligens.<br />
Syv former for intelligens<br />
Explorama er delt op i syv<br />
intelligens-områder:<br />
- logisk/matematisk<br />
- lingvistisk<br />
- rumlig<br />
- kinæstetisk<br />
- musikalsk<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
- interpersonel<br />
- intrapersonel.<br />
Inddelingen er taget fra Howard<br />
Gardners „Multiple Intelligences“-teori.<br />
Hvert område<br />
indeholder fire til fem<br />
aktiviteter, så de besøgende<br />
kan prøve sig frem til deres<br />
stærke intelligens-områder.<br />
Sammenlægning<br />
For at sikre fortsat ekspansion<br />
på de nordiske<br />
markeder er Moeller<br />
GmbHs danske og finske<br />
datterselskaber blevet<br />
sammenlagt med Gycom<br />
Nordic AB, der allerede<br />
har repræsentationer i<br />
Danmark og Finland. Moeller-selskaberne<br />
er nu<br />
konsolideret i henholdsvis<br />
Gycom Danmark A/S<br />
og Gycom Finland OY.<br />
For at sikre en fortsat<br />
ekspansion på markedet<br />
for elkomponenter samt<br />
industri- og bygningsautomation<br />
har det været<br />
et naturligt skridt at sammenlægge<br />
de to danske<br />
organisationer, der begge<br />
har en lang tradition i<br />
branchen. Med sammenlægningen<br />
skabes der<br />
væsentlige markedsmæssige<br />
synergier.<br />
Det nye selskab rådgiver<br />
om, afsætter og servicerer<br />
dansk industri med<br />
tekniske elkomponenter<br />
og systemløsninger. De<br />
primære forretningsområder<br />
er industri- og bygningsautomation<br />
og produktsortimentet<br />
spænder<br />
fra simple enkeltkomponenter,<br />
klemmer, stik og<br />
sikkerhedsudstyr til komplekse<br />
eltekniske systemløsninger.<br />
Gycom Danmark har hovedkontor<br />
i Køge og vil<br />
efter sammenlægningen<br />
beskæftige 18 ansatte.<br />
Gycom Nordic vil efter<br />
sammenlægningen have<br />
85 ansatte og generere<br />
en årsomsætning på ca.<br />
250 millioner dkr.<br />
Bæredygtige byer og<br />
bygninger<br />
Dansk Center for Byøkologi<br />
(DCB) samarbejder med<br />
Teknologisk Institut (TI) og<br />
Arkitektskolen Aarhus<br />
(AAA) om at danne et tværfagligt<br />
“Center for Bæredygtig<br />
By og Bygning” (BBBy),<br />
som efter planen skal slå dørene<br />
op d. 1. november <strong>2005</strong><br />
og forankres i Teknologisk<br />
Institut. En udviklingsgruppe<br />
bestående af medarbejdere<br />
fra DCB, AAA og TI arbejder<br />
i øjeblikket på at konkretisere<br />
indholdet i BBBy.<br />
Det nye center skal koncentrere<br />
indsatsen om:<br />
Forskning<br />
Rådgivning<br />
Netværk<br />
Formidling<br />
Bæredygtighed og tværfaglighed<br />
er nøgleord for det<br />
nye center. BBBy vil både<br />
lægge vægt på at sikre<br />
fremtidige generationers<br />
muligheder, og samtidigt<br />
optimere miljø og livskvalitet<br />
for nulevende generationer.<br />
Dansker vinder<br />
nordiske mesterskaber<br />
i VVS<br />
22-årige Henrik Hansen fra<br />
Kruså er blevet Nordisk Mester<br />
i VVS.<br />
Han vandt den flotte førsteplads<br />
efter tre dages konkurrence<br />
med andre nordiske<br />
deltagere.<br />
Konkurrencen, som blev<br />
holdt i den islandske hovedstad<br />
Reykjavik, stillede krav<br />
om, at deltagerne var både<br />
hurtige og bedst til bl.a. at<br />
svejse og installere.<br />
Det nordiske mesterskab i<br />
VVS sker i samarbejde med<br />
arbejdsgivere og faglige organisationer<br />
i Norden. Sigtet<br />
med konkurrencen er at<br />
højne status på arbejdsområdet<br />
og give flere unge lyst<br />
til at søge ind til VVS-faget.<br />
Vinderen af konkurrencen<br />
går videre til Verdensmesterskaberne<br />
i VVS, som<br />
holdes i Helsinki.<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 25
Energiforsøg på Grønland<br />
kan også bruges i Danmark<br />
Selv om de klimatiske forhold<br />
på Grønland er langt<br />
mere ekstreme end i Danmark,<br />
så kan forsøg med at<br />
bygge lavenergihuse på<br />
Grønland godt vise sig at<br />
kunne gavne de danske muligheder<br />
for at udnytte vedvarende<br />
energi i større udstrækning<br />
og bygge lavenergihuse.<br />
På Grønland er man sårbar<br />
når det gælder sikkerhed i<br />
forsyningen, bl.a. fordi der<br />
findes mange afsides beliggende<br />
bygder og byer, hvor<br />
man ikke kan få bach up fra<br />
nabobyerne. I Grønland skal<br />
hver af de 18 byer og 59 bygder<br />
selv sørge for forsyningssikkerheden<br />
– og det kan<br />
være både svært og dyrt.<br />
I dag har 13 grønlandske<br />
byer fjernvarme.<br />
Desuden stammer omkring<br />
75 procent af energien fra<br />
olie – en afhængighed, som<br />
grønlænderne gerne vil slippe<br />
for.<br />
For, som det bliver påpeget<br />
fra politisk hold, i Grønland<br />
forsøger man at udvikle erhvervsaktiviteterne.Grønlænderne<br />
tror på, at det vil<br />
lykkes, men det kommer så<br />
til at betyde, at det grønlandske<br />
energiforbrug vil stige,<br />
så det er nødvendigt, at<br />
finde alternativer til olien.<br />
Grønland skal på samme<br />
måde som andre nationer<br />
nedbringe CO 2-udledningen,<br />
og det kan vi bl.a. gøre ved i<br />
højere grad at bruge vedvarende<br />
energi.<br />
En anden vægtig grund til,<br />
at grønlænderne gerne vil<br />
have adgang til billig energi<br />
er, at man mange steder<br />
26<br />
Artek – Byg-DTU og en række danske producenter<br />
med i forsøg med lavenergi på Grønland.<br />
Grønlands energichef Svend<br />
Ove Nielsen fra Nukissiorfiit: -<br />
Grønlænderne forsker på flere<br />
fronter i alternativ energiforsyning<br />
og også er med i en række<br />
spændende forsøg - bl.a.<br />
mulighederne for at få sollys i<br />
bygninger via optiske fibre og<br />
udnyttelse af vandenergi.<br />
mangler ferskvand. Grundvand<br />
findes kun få steder –<br />
derfor er man flere steder<br />
henvist til at bruge smeltede<br />
isbjerge. Når havvandet fryser<br />
udskilles saltet, så isbjergene<br />
er stort set ferskvand.<br />
andre steder bruger<br />
man overfladevand fra de<br />
Af Annemarie Balle<br />
ferskvandssøer, som findes<br />
mange steder. Den billigere<br />
energi skal bruges til at omdanne<br />
det salte havvand til<br />
ferskvand – en ganske energikrævende<br />
proces.<br />
En sidste grund til grønlændernes<br />
store interesse for<br />
vedvarende energi er, at<br />
mange byer og bygder står<br />
over for at skulle renovere<br />
eksisterende energiforsyning<br />
eller bygge nyt. Der er<br />
tale om meget store investeringer,<br />
som man gerne vil<br />
gribe rigtigt an – og hvis det<br />
er muligt også koble sammen<br />
med vedvarende energi.<br />
Hvis forsøg med vandenergi<br />
lykkes, kunne det også åbne<br />
for muligheder for at få en<br />
billig adgang til brint, som<br />
mange peger på kan blive<br />
fremtidens energiform, selv<br />
om der stadig skal løses problemer<br />
med transport og lagring<br />
af brint.<br />
Allerede nu har Grønland<br />
meget fokus på mulighederne<br />
i brint og er også med i<br />
internationale forsøg med<br />
deltagelse af nordiske lande<br />
samt lande fra EU og eksperter<br />
i USA.<br />
Store renoveringsopgaver<br />
Grønlands energichef Svend<br />
Ove Nielsen fra Nukissiorfiit<br />
supplerede med at fortælle,<br />
at Grønland står over for at<br />
skulle renovere mange af elværkerne<br />
langs kysten, så<br />
derfor er det meget aktuelt<br />
at drøfte alternativer til den<br />
traditionelle energiforsyning.<br />
- Grønland har flere end 70<br />
separate værker – bl.a. et<br />
vandkraftanlæg i Buksefjorden<br />
samt et nyt vandkraftanlæg<br />
i Tasiilag, som kan levere<br />
el til hele byen.<br />
Selv om der er mange gode<br />
alternativer inden for den<br />
vedvarende energi, så er<br />
oliepriserne i øjeblikket for<br />
lave til rigtig at skubbe på<br />
➤<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
27
den udvikling, erkendte<br />
Svend Ove Nielsen.<br />
Han oplyste, at grønlænderne<br />
ikke betaler skatter på olien,<br />
så en liter benzin f.eks.<br />
kun koster 2,68 kr. i dag.<br />
Men selvfølgelig skal grønlænderne<br />
blive mere opmærksomme<br />
på CO 2-udledningen<br />
og være med til at<br />
bruge mere vedvarende<br />
energi for derved at skåne<br />
miljøet.<br />
Han understregede, at grønlænderne<br />
på flere fronter forsker<br />
i alternativ energiforsyning<br />
og også er med i en<br />
række spændende forsøg.<br />
Han nævnte bl.a. mulighederne<br />
for at få sollys i bygninger<br />
via optiske fibre eller<br />
satse på ”lys på dåse”, hvor<br />
lyset styres af sensorer, så<br />
man sikres et optimalt lys<br />
dagen igennem. På Grønland<br />
arbejdes der også med<br />
at få udnyttet restvarmen fra<br />
el- og varmecentraler, som<br />
problemet i dag er de meget<br />
store varmetab i varmesystemerne.<br />
Solenergi<br />
Solfangere er et godt bud på<br />
stabil energi – specielt i<br />
Grønland, som i sommerhalvåret<br />
har meget sol, og<br />
om vinteren kan bruge den<br />
ekstra effekt, som kommer<br />
fra solens reflekser fra sneen.<br />
I områder, hvor det blæser<br />
meget, kan det være ekstra<br />
nyttigt at anvende solfangere,<br />
fordi sneen så hurtigt<br />
blæser af og dermed ikke<br />
skygger for solfangeranlægget.<br />
Når man skal vælge solfanger,<br />
er det afgørende, at man<br />
nøje analyserer sine behov<br />
og de vilkår, som solfangeren<br />
skal fungere under, påpeger<br />
associeret professor<br />
Louise Jivan Shah fra Byg-<br />
DTU.<br />
Nogle af de vigtigste parametre<br />
er solfangernes hældning,<br />
afstanden de placeres<br />
fra hinanden og mulighederne<br />
for at opfange solenergi i<br />
størst mulig omfang i løbet<br />
af døgnet. Jo tættere anlæggene<br />
placeres des større risiko<br />
er der for, at de kaster<br />
28<br />
Skitse over hvordan modstrømsvarmeveksleren i lavenergihuset på Grønland fungerer.<br />
skygger på et af de andre<br />
anlæg, nævner Louise Jivan<br />
Shah.<br />
Desuden er det vigtigt, at<br />
man foretager beregninger<br />
for den optimale afstand<br />
mellem de enkelte rør for at<br />
finde frem til den optimale<br />
afstand i forhold til den aktuelle<br />
placering.<br />
Målinger viser, tilføjer hun,<br />
at allerede i dag er solenergi<br />
en meget effektiv måde at<br />
skaffe sig energi på – og solenergien<br />
er da også meget<br />
dominerende.<br />
- Men den vil vinde endnu<br />
mere indpas, spår hun.<br />
Den har, som hun udtrykker<br />
det, en skinnende fremtid for<br />
sig, fordi den kan fungere<br />
under selv meget ekstreme<br />
forhold.<br />
Vindenergi<br />
Når det gælder vindenergi er<br />
det nødvendigt med meget<br />
grundige analyser af et område,<br />
inden man beslutter<br />
sig for at opstille vindmøller,<br />
påpegede associerede professor<br />
Martin Hansen fra<br />
DTU.<br />
Desuden skal man også gøre<br />
sig klart, hvor meget energi,<br />
man har brug for, for man<br />
skal huske på, at vindmøller<br />
typisk producerer 1 – 5 MW.<br />
Når det drejer sig om mindre<br />
byer og bygder på Grønland,<br />
hvor der i flere tilfælde blot<br />
er 120 indbyggere, så er det<br />
alt for store mængder, fordi<br />
man ikke har mulighed for at<br />
lagre energien eller sælge<br />
den til nabobyer. På Grønland<br />
er alle byer og bygder<br />
energimæssigt selvstændige<br />
enheder.<br />
Men kunne man bruge vindenergien<br />
til at omdanne saltvand<br />
til ferskvand, ville der<br />
åbne sig store perspektiver.<br />
Der er tale om en meget<br />
energikrævende proces, som<br />
er dyr, hvis man anvender<br />
konventionel energi.<br />
En anden mulighed kunne<br />
være, foreslog Martin Hansen,<br />
at man i bruger vindenergien<br />
til at drive frysehuse.<br />
Her er tale om en drift,<br />
som ikke er så sårbar, hvis<br />
strømmen falder i en kortere<br />
periode.<br />
Et mindre område kunne<br />
være at sikre frostfrie vandog<br />
afløbsledninger i arktiske<br />
egne. På grund af permafrosten<br />
ligger den type ledninger<br />
oven på jorden. For at<br />
forhindre vand og spildevand<br />
i af fryse, er alle ledninger<br />
forsynet med strømførende<br />
ledninger, som kan<br />
varme rørene op. Det strøforbrug<br />
kunne også hentes var<br />
vindenergien, da der godt<br />
kan accepteres enkelte<br />
strømsvigt.<br />
Energimålere<br />
En ting er at finde alternative<br />
og vedvarende energiformer.<br />
Det kan være en god<br />
vej at gå – men det skal suppleres<br />
med energibesparelser,<br />
lyder vurderingen fra<br />
konsulent Heinrich Nielsen<br />
fra Brunata, som har stået for<br />
leverancerne til det grønlandske<br />
lavenergihus.<br />
På Grønland har man ikke<br />
mange erfaringer med effekten<br />
af individuel energimåling.<br />
Langt de fleste steder<br />
sker der en kollektiv afregning.<br />
- Da man indførte individuel<br />
energimåling i Danmark, op-<br />
levede vi, at der skete reduktioner<br />
på mellem 20 og 35<br />
procent i energiforbruget,<br />
siger Heinrich Nielsen. De<br />
store procentvis besparelser<br />
kunne bl.a. registres i Terrasseparken<br />
i Næstved og i<br />
Vapnagaard ved Helsingør.<br />
- Og, pointerer Heinrich<br />
Nielsen, det markante fald i<br />
energiforbruget har holdt sig<br />
og er ikke kun udtryk for en<br />
kortvarig opmærksomhed.<br />
Brunata har netop gennemført<br />
nogle testmålinger i to<br />
sammenlignelige bebyggelser<br />
med hver 33 lejemål.<br />
Målt pr. kvadratmeter er der<br />
registreret store besparelser<br />
i forbruget i de lejligheder,<br />
hvor der er blevet sat energimålere<br />
på. I gennemsnit har<br />
der været besparelser på det<br />
varme vand på ca. 35 procent<br />
og knapt 30 procent besparelser<br />
på det kolde vand.<br />
Men besparelserne svinger<br />
meget, og sammenligner<br />
man den mest sparsommelige<br />
lejer med den mest øsle,<br />
så er der op til 204 procent i<br />
forskel. Så alene på den baggrund<br />
er det urimeligt, at<br />
alle skal betale ud fra en fælles<br />
afregning.<br />
Heinrich Nielsen oplyste, at<br />
man endnu ikke er begyndt<br />
at sende regninger ud efter<br />
det nye afregningssystem,<br />
så han kender ikke reaktionerne<br />
på målingerne. Han<br />
tilføjede, at man overveje er<br />
give brugerne et password,<br />
så de selv kan gå ind og følge<br />
deres forbrug og sammenligne<br />
det med det generelle<br />
forbrug i ejendommen.<br />
Det kunne være en af måderne<br />
at skærpe beboernes opmærksomhed<br />
på deres forbrug<br />
– og dermed også sikre,<br />
at de ændrer deres vaner.<br />
■<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
29
30<br />
Grønland i front<br />
med energioptimering<br />
Olieprisernes himmelflugt,<br />
den tiltagende snak om<br />
CO 2-udledninger og bæredygtig<br />
energiforsyning retter<br />
for alvor fokus mod vedvarende<br />
energiformer som<br />
sol, vand og vind.<br />
Også de kommende bygningsreglementer<br />
i både<br />
Danmark og Grønland lægger<br />
op til øget fokus på bygningernes<br />
energiforbrug.<br />
Derfor har der også været<br />
stor interesse for det første<br />
arktiske lavenergihus, som<br />
netop er blevet indviet i<br />
Grønland.<br />
Indvielsen skete i dage med<br />
både blæst og snevejr, så<br />
det var gode muligheder for<br />
selv at se og mærke resultaterne<br />
af den effektive isolering<br />
i både vægge og vinduer,<br />
ligesom man kunne registrere<br />
effekten af solfangerne.<br />
Lavenergihuset, som er<br />
bygget på Polarcirklen – i<br />
den vestgrønlandske by Sisimiut<br />
-, har fået installeret<br />
en bred vifte af højteknologisk<br />
styring af lavenergiprodukter<br />
og en ekstrem effektiv<br />
isolering af bygningen.<br />
Projektet er blevet gennemført<br />
på initiativ fra Artek –<br />
Byg-DTU og med økonomisk<br />
støtte fra Villum Kann<br />
Rasmussen Fonden/Velux-<br />
Fonden og produkter og installationer<br />
er blevet udviklet<br />
i et tæt samarbejde med<br />
flere af producenterne, bl.a.<br />
Exhausto, som har leveret<br />
ventilationsanlæg med<br />
modstrømsvarmeveksler.<br />
I projekteringen af huset har<br />
der været tre fokusområder:<br />
I forbindelse med indvielsen af et lavenergihus på Grønland<br />
blev fremtidens energiforsyning drøftet på internationalt symposium<br />
I den ene halvdel<br />
af lavenergihuset<br />
er der en udstilling<br />
om huset<br />
– her ses en<br />
planche, som<br />
fortæller om<br />
fugtmålingerne i<br />
huset.<br />
- Energioptimering med<br />
målepunkter<br />
- Demonstrationseffekt bl.a.<br />
ved formidling af erfaringsopsamling<br />
- Bygningsfundering på<br />
fjeld.<br />
Store forventninger<br />
Fra grønlandsk side lægges<br />
der ikke skjul på, at man forventer<br />
sig meget af projekt<br />
lavenergihus. Et hus, som<br />
kan komme til at fungere<br />
som et videncenter for arktisk<br />
byggeri og også være<br />
inspirationskilde for fremtidigt<br />
byggeri i arktiske egne.<br />
Af Annemarie Balle<br />
Den øgede fokus på energiforbrug<br />
i boliger er en stor<br />
sideeffekt ved huset, og vil<br />
formentlig være med til at<br />
nedsætte energiforbruget i<br />
mange mere traditionelle<br />
boliger, lyder vurderingen<br />
fra flere sider.<br />
Lavenergihuset skal fungere<br />
dels som bolig for en helt almindelig<br />
grønlandsk familie<br />
og dels som forsøgs- og demonstrationshus.<br />
Huset er udformet som et<br />
meget kompakt to-familie<br />
hus på 200 kvadratmeter.<br />
Lavenergihuset i<br />
Sisimiut blev indviet<br />
i hyldende snestorm,<br />
men indendørs kunne<br />
alle holde varmen.<br />
Men i modsætning til traditionelle<br />
grønlandske huse<br />
har dette hus nærmest panoramavinduer<br />
ud mod byens<br />
smukkeste udsigt. Et<br />
knejsende fjeld, som nok er<br />
indbegrebet af grønlandsk<br />
natur. Kællingehætten.<br />
Klimaskærm<br />
De store vinduer har kunnet<br />
lade sig gøre, fordi man har<br />
anvendt lavenergivinduer,<br />
hvor både rammer og ruder<br />
har en lav U-værdi. Desuden<br />
er der anvendt særlige trelags<br />
ruder, og efterfølgende<br />
har en termofotografering<br />
vist, at der ikke er en nævneværdig<br />
kuldebro.<br />
Også hele klimaskærmen er<br />
isoleret ekstra. Der er 300<br />
mm isolering i vægge og<br />
350 mm under gulv og på<br />
loft.<br />
Hele vægkonstruktionen er<br />
foretaget, så kuldebroer<br />
undgås – bl.a. er de bæren-<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
de trækonstruktioner forskudt<br />
i forhold til hinanden,<br />
så der ikke kan ske en overførsel<br />
af kulde.<br />
Hele huset er forsynet med<br />
gulvvarme – en nyskabelse<br />
på Grønland, hvor det ellers<br />
Et kig ind på loftet<br />
af lavenergihuset,<br />
hvor Exhaustos<br />
modstrømsvarmeveksler<br />
er opstillet.<br />
ikke er tilladt. Mange grønlændere<br />
vil gerne have gulvvarme,<br />
fordi det giver øget<br />
komfort, så det er på dispensation<br />
blevet installeret i<br />
huset. Kun et enkelt sted<br />
suppleres det med opvarmning<br />
fra en radiator. Det er<br />
alene fordi, man derved kan<br />
gøre brug af overskudsvarme<br />
fra husets solfangeranlæg.<br />
Solfangeranlæg<br />
Hovedparten af varmen fra<br />
det fem kvadratmeter store<br />
solfangeranlæg går til opvarmning<br />
af brugsvandet.<br />
I forbindelse med etablering<br />
af solfangere på grønland<br />
har associeret professor<br />
Louise Jivan Shah fra Byg.<br />
DTU gennemført en kortlægning<br />
af mulighederne for<br />
solvarme på Grønland.<br />
Målinger har vist, at selv om<br />
der er meget mørkt på<br />
Grønland i vintermånederne,<br />
så indhentes solunderskuddet<br />
i sommerhalvåret,<br />
hvor der er midnatssol. Desuden<br />
spiller reflekser fra<br />
sneen en stor rolle i vintermånederne,<br />
så samlet set<br />
kan der udnyttes mere solenergi<br />
på Grønland end<br />
f.eks. i Danmark og i Sydeuropa.<br />
- Men, betonede Louise Jivan<br />
Shah i forbindelse med<br />
indvielsen, skal man have<br />
den maksimale effekt af solenergi<br />
på Grønland, er det<br />
afgørende, at man opstiller<br />
solfangerne optimalt og<br />
også vælger anlæg, som kan<br />
udnytte reflekserne fra sneen.<br />
En optimal opstilling indebærer<br />
bl.a., at solfangerne<br />
opstilles, så de også kan udnytte<br />
solen, når den i sommermånederne<br />
er oppe<br />
stort set 24 timer i døgnet.<br />
Ventilation med<br />
varmegenvinding<br />
Når det gælder ventilation,<br />
er den etableret som et balanceret<br />
system med højeffektiv<br />
varmegenvinding i en<br />
modstrømsvarmeveksler<br />
med en effektivitet på omkring<br />
80 procent. Varmeveksleren<br />
er specielt udviklet<br />
af BYG.DTU i samarbejde<br />
med Exhausto for at<br />
undgå isdannelser i anlægget,<br />
når temperaturerne falder<br />
i vintermånederne. Det<br />
kan i visse tilfælde være ned<br />
til under minus 30 grader. ➤<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 31
32<br />
Fakta om lavenergihus<br />
Lavenergihuset er 220<br />
kvadratmeter og opført i<br />
Sisimiut på Grønland.<br />
Huset rummer to lejligheder<br />
– den ene beboes,<br />
mens den anden er indrettet<br />
til udstilling og<br />
førsøgsområde.<br />
Huset har kostet 5 mill.<br />
kr. og er opført på initiativ<br />
af Artek. Byg. DTU<br />
og med økonomisk støtte<br />
fra Villum Kann Rasmussen<br />
Fonden/Velux<br />
Fonden.<br />
Projektet er udarbejdet<br />
af Erik Møllers Tegnstue<br />
AS. Detailprojektering<br />
er forestået af Tegnestuen<br />
Nuuk; Sarfa; IN-<br />
UPLAN og Rambøll<br />
Grønland.<br />
Grønlandske firmaer har<br />
opført huset.<br />
VVS Brøndum Grønland<br />
A/S har stået for VVSarbejderne,<br />
firmaet<br />
Elektrikerit for de elektriske<br />
installationer.<br />
Arctic Sanasut A/S har<br />
været hovedentreprenør.<br />
Elever og studerende fra<br />
Bygge- og Anlægsskolen<br />
i Sisimiut deltager i<br />
alle faser af byggeprojektet<br />
og de efterfølgende<br />
målinger.<br />
Intervent A/S<br />
Intervent A/S<br />
Sandager 4 • 2605 Brøndby<br />
Telefon 43 43 47 83<br />
Telefax 43 42 47 83<br />
www.intervent.dk<br />
Et kig ind i lavenergihusets<br />
teknikrum,<br />
hvor alle energimålere<br />
og styringer<br />
er placeret.<br />
En model af det<br />
højisolerede<br />
lavenergihus.<br />
Desuden har anlægget en<br />
eftervarmeflade så man er<br />
helt sikker på at der ikke<br />
indblæses med for lav temperatur.<br />
Dermed håber man<br />
at ventilationen vil blive benyttet<br />
selv om udetemperaturen<br />
bliver meget lav. Netop<br />
manglende ventilation<br />
på grund af trækproblemer<br />
er et stort problem i de eksisterende<br />
grønlandske byg-<br />
Installation af:<br />
Ventilationsanlæg<br />
Udsugningsanlæg<br />
Procesventilation<br />
Køle- og klimaanlæg<br />
Airconditionanlæg<br />
Køle- og frostrum<br />
VVS-anlæg<br />
Service på anlæg<br />
ninger og det vil det<br />
udviklede anlæg<br />
være en mulig løsning<br />
på.<br />
Energiforbrug<br />
Samlet set betyder<br />
det, at det forventes,<br />
at der bliver et energiforbrug<br />
på 80kWh<br />
pr. kvadratmeter og<br />
dermed ligger energiforbruget<br />
kun på<br />
det halve af det, som forventes<br />
at blive energirammen i<br />
det kommende grønlandske<br />
bygningsreglement, når der<br />
er installeret varmegenvinding.<br />
I boliger uden varmegenvinding<br />
forventes energirammen<br />
at komme til at<br />
ligge på 230 kWh pr. kvadratmeter.<br />
Energiforbruget forventes at<br />
blive dækket af solvarmeanlægget<br />
samt 1.500 l olie. Til<br />
sammenligning kan nævnes,<br />
at i danske huse af<br />
samme størrelse ligger olie-<br />
Det er nemt at konstatere<br />
solfangernes effektivitet.<br />
Styring af gulvvarme<br />
er helt nyt på Grønland<br />
– men nemt at regulere,<br />
erkender beboerne<br />
i lavenergihuset.<br />
forbruget på omkring 5.000 l<br />
olie om året.<br />
Mange måleresultater<br />
Hele projektet følges tæt i<br />
de kommende år. Alle energiforhold<br />
bliver målt via 30<br />
sensorer, som er skjult i<br />
væggene samt traditionelle<br />
energimålere fra Brunata.<br />
Energimålere og resultater<br />
fra sensorerne aflæses elektronisk.<br />
Det er målinger alle<br />
interesserede kan følge på<br />
huset hjemmeside –<br />
www.keepfokus.dk.<br />
■<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
33
Imponerende satsning<br />
i VVS-branchen<br />
VVS ’05 blev den største<br />
VVS-messe i Odense Congress<br />
Center nogensinde –<br />
en ekstra hal måtte sættes<br />
op for at få plads til de mange<br />
udstillere. En udvikling,<br />
som bl.a. hænger sammen<br />
med branchens beslutning<br />
om at stå bag en stor, fælles<br />
Der bliver tænkt<br />
kreativt inden for<br />
armaturfabrikanterne.<br />
Her viser Christina Duch<br />
og Niels Han fra<br />
HNC Group den nye<br />
COBRA-bruser, som<br />
bl.a. kan anvendes i<br />
svømmehaller.<br />
34<br />
VVS ’05 i Odense Congress Center fik massiv opbakning af både udstillere og messegæster.<br />
Flere end 7.500 gæster besøgte messen i løbet af de tre dage.<br />
Det var glade messearrangører,<br />
som mødte frem på åbningsdagen.<br />
Fra venstre ses formand for VE-Leverandørerne,<br />
direktør Mads Høgsbjerg,<br />
Danfoss, messechef direktør<br />
Holger Brodersen og messechef<br />
Tage Christensen, begge Odense<br />
Congress Center.<br />
udstilling i Odense og kort<br />
tid efter den store ISH-messe<br />
i Frankfurt. En beslutning,<br />
som formand for VE-<br />
Leverandørerne, Mads<br />
Høgsbjerg fra Danofss udtrykte<br />
stor glæde over for i<br />
sin åbningstale.<br />
Messen blev en flot manife-<br />
Af Annemarie Balle<br />
Marketingchef Thomas Leth fra Hansgrohe viser<br />
den store variation i højderne på Hansgrohes<br />
nye armaturer, der er designet af Phillippe<br />
Starch – Starck X.<br />
station af, hvad der tilbydes<br />
af produkter og løsninger inden<br />
for VVS-området.<br />
De mange nyheder imponerede,<br />
og det var tydeligt, at<br />
udstillerne havde arbejdet<br />
på højtryk for at få de sidste<br />
nyheder med. Flere fortalte,<br />
Ifös store nyhed var et<br />
stående kloset, som blot<br />
skal limes på klinkeeller<br />
flisegulvet. Der<br />
skal ikke længere skrues<br />
huller i gulvet – og<br />
dermed bliver det lettere<br />
at montere samtidig med,<br />
at der bliver færre fejlkilder,<br />
forklarer konsulent<br />
Per Alexanderson fra Ifö.<br />
Birgitte Blenstrup<br />
fra Børme/Iddal<br />
Standard viser de<br />
nye produkter i den<br />
mere eksklusive<br />
serie Jado. Den er<br />
tegnet af de designere<br />
fra firmaet Friis<br />
& Moltke og<br />
dækker over både<br />
armaturer og sanitet<br />
– alle i et stramt<br />
kubistisk udtryk.<br />
at de først var blevet færdige<br />
med prototyper og detaljer<br />
dagen før åbningen.<br />
Det er tydeligt, at de skræddersyede<br />
løsninger, avancerede<br />
styringer og fokus på<br />
høj kvalitet og energibesparelser<br />
er i højsædet inden for<br />
VVS-området.<br />
Damixas stand var præget af høj aktivitet, hvor<br />
der især var fokus på de nye X-change armaturer.<br />
De kan hurtigt klikkes af og på – og dermed<br />
er der lagt op til en oftere udskiftning af<br />
armaturerne i de danske hjem.<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
Branchen har i høj grad taget<br />
morgendagens teknologi<br />
i brug og fremstår i dag<br />
meget innovativ.<br />
Smukt design<br />
Inden for armaturerne er der<br />
for alvor kommet kendte designere<br />
i front. Forbrugerne<br />
Adm. direktør Thomas Søndergaard fra<br />
Oras viser de nye Vienda-armaturer.<br />
Armaturet har fået ny form og nyt brev,<br />
som er markant anderledes end Oras<br />
velkendte armaturer.<br />
- Vi har, fortæller Torben Søndergaard,<br />
ladet udviklingen blive understøttet<br />
af Darwins udviklingsteori og bruger<br />
derfor billedet af en særlig fugl på Galapagosøerne,<br />
hvor underarter har udviklet<br />
et særligt næb, som passer præcist<br />
til den føde, de skal spise. På samme<br />
måde har vi også udviklet ”et særligt<br />
næb” til vores armatur.<br />
efterspørger smukke designerløsninger,<br />
som kan passe<br />
til boligens øvrige indretning<br />
eller spille op til virksomhedens<br />
profilering på<br />
andre områder.<br />
Hos Hansgrohe er det Phillippe<br />
Starck, der står bag<br />
Salgschef Torben Lemche fra Ajva<br />
viser den mobile varmecentral fra<br />
Ajva. Det er et transportabelt fyr<br />
med to fleksible slanger, som kan<br />
sluttes til det eksisterende anlæg i<br />
forbindelse med nedbrud. Anlægget<br />
kan sikre en rimelig komfort i en<br />
periode indtil et nyt fyr er installeret.<br />
udgår<br />
AO Johansens stand tiltrak sig stor opmærksomhed.<br />
Under sloganet ”Til dem, der bruger hænderne<br />
– og hovedet” præsenterede AO Johansen en lang<br />
række tilbud – som magnet stod der en frisør klar til<br />
at give messegæsterne en klipning.<br />
De vandfri – og luftfri – urinaler vinder mere og mere frem. Her viser Unidrain principperne<br />
bag deres urinaler – en særlig væske, som 11lader urinen slippe igennem<br />
og derefter dannet et tæt og lugtfrit lag. Der er ingen vedligeholdelse – væsken<br />
holder til ca. 7.000 benyttelser.<br />
➤<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 35
de nyeste serier med et meget<br />
spændende design –<br />
kvadratisk tud og kvadratisk<br />
håndvask. Som noget<br />
nyt kan armaturerne fås i<br />
flere forskellige højder, så de<br />
også kan passe de fritstående,<br />
høje vaske.<br />
Hos Børma er det, det danske<br />
arkitektfirma Friis &<br />
Wilo har sammen med<br />
bl.a. Grundfos været<br />
den drivende kraft for<br />
at sikre energimærkning<br />
af pumper. Her<br />
viser direktør Jesper<br />
Thomsen Wilos serie<br />
af A-energimærkede<br />
Stratos-pumper.<br />
Thomas Heide Jørgensen fra Gemina<br />
Termix ved den nye fordelerunit,<br />
som kan være med til at give en<br />
mere effektiv byggefase. Den er meget<br />
kompakt og sikrer, at man hurtigt<br />
kan fiksere de løse rørender.<br />
36<br />
Moltkes designere, som benyttes.<br />
På messen kunne<br />
man se et bredt udsnit af<br />
både armaturer og sanitet,<br />
som alle er præget af et<br />
stramt, kubisk design, som<br />
falder i tråd med tegnestuens<br />
øvrige grafiske udtryk.<br />
Damixa fik stor opmærksomhed<br />
med sine nye arma-<br />
Johnny Schou fra Grundfos fremhæver<br />
bl.a. den opgraderede<br />
Alpha-pumpe som et energirigtigt<br />
valg.<br />
Produkchef Stig Hansen fra Elma<br />
ser en stigende tendens til at kunne<br />
dokumentere anlæggenes ydelser –<br />
både ved indregulering og efter<br />
servciebesøg. Den særlige komfortprobe<br />
kan bl.a. måle temperatur og<br />
luftbevægelser og give en indikation<br />
af indeklimaets kvalitet.<br />
turer X-change, som med et<br />
enkelt klik kan skiftes, og<br />
dermed har moden for alvor<br />
gjort sit indtog i hjemmene.<br />
Avanceret styring<br />
I dag skal man ikke nøjes<br />
med en radiatortermostat,<br />
når varmen skal reguleres.<br />
Både i hjem og på arbejdet<br />
Direktør Leif Meldgaard fra<br />
Rems oplever en stigning i brugen<br />
af pressværktøj, som er<br />
rent og hurtigt at bruge. Man<br />
slipper bl.a. for at skulle bruge<br />
gevinskæremaskiner. Rems<br />
særlige Powerpress vejer blot<br />
fire kg og bruger blot fire sekunder<br />
på at presse 35 mm rør.<br />
stilles der større krav til indeklima<br />
og komfort. En udvikling,<br />
som falder godt i<br />
tråd med de krav, som bliver<br />
stillet i det kommende<br />
bygningsreglement.<br />
Udviklingen kunne tydeligt<br />
ses på VVS ’05 i Odense. På<br />
radiatorsiden præsenterede<br />
IKM – Rio en spændende<br />
Arne Lund fra<br />
Armatec (t.v.)<br />
ved firmaets<br />
nye bobleaflufter.<br />
Jørgen Pedersen fra<br />
Pettinaroli kunne på<br />
årets VVS-messe<br />
præsentere en stor<br />
nyhed – press-kugleventiler<br />
i størrelserne<br />
15 mm X 15 mm<br />
og 28 mm X 28 mm.<br />
desuden fremhævede<br />
han Pettinarolis<br />
nye overflader<br />
T.E.A., som binder<br />
overfladen af metallerne,<br />
så f.eks. nikkel<br />
ikke frigøres i<br />
vandet.<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
➤
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
37
nyskabelse på radiatorsiden<br />
– Inventa. Den er bygget op<br />
om en varmedel og en radialblæser,<br />
så der kan sendes<br />
frisk luft ind i rummet og<br />
samtidig fås den ønskede<br />
temperatur. Radiatoren kan<br />
udbygges med bl.a. CO 2-føler<br />
og bevægelsesføler. Radiatoren<br />
kan programmeres<br />
til en lang række funktioner<br />
og styres via pc. Når øn-<br />
Finn Boye fra Viega fremhævede på<br />
sin stand vigtigheden i at sikre et<br />
effektivt samspil mellem leverandører,<br />
grossister og udførende.<br />
Salgschef Morten Haugaard<br />
fra IKM fik stor opmærksomhed<br />
på messen, hvor Rio<br />
og IKM kunne præsentere<br />
en ny radiator – Inventa.<br />
Den består af en varmedel og<br />
radiablæsere samt flere<br />
ekstra funktioner som bl.a.<br />
CO2-føler. Den kan fås i alle<br />
RAL-farver og styres via pc.<br />
38<br />
skerne er tastet ind kan der<br />
foretages en enkel manuel<br />
styring via et panel på væggen.<br />
Øgede krav<br />
Også på de større varmesystemer<br />
sker der store landvindinger<br />
i disse år – fabrikanterne<br />
udvikler meget effektive<br />
og kompakte model-<br />
Uponor gjorde på sin stand opmærksom på de skjulte rørføringer – kloakrør,<br />
hvor rotterne stortrives. Her er det vigtigt at sikre, at rotterne bliver<br />
inde i rørene.<br />
ler og åbner mulighed for<br />
sammenkoblinger af mange<br />
funktioner. En udvikling,<br />
som desuden sikrer, at der i<br />
vid udstrækning kan anvendes<br />
standardmoduler i<br />
skræddersyede løsninger.<br />
I takt med de skærpede krav<br />
stilles der også krav om<br />
mere dokumentation for<br />
ydelserne i anlæggene. På<br />
VVS ’05 var der også et stigende<br />
antal udbydere af<br />
måle- og dokumentationsudstyr<br />
samt muligheder for<br />
at koble alarmer og fjernstyring<br />
på anlæggene – både<br />
til private og erhvervslivet.<br />
Effektiv back up<br />
Men, som det blev påpeget<br />
fra flere sider, det er afgørende,<br />
at alle led i samhand-<br />
Divisionsdirektør for Solars VVS-afdeling, Jimmi<br />
Berg kunne præsentere et fuldt VVS-sortiment fra<br />
Solar. 15.000 varenumre suppleret med en effektiv<br />
support af bl.a. Solar mobil link.<br />
Direktør Flemming<br />
O. Møller<br />
fra Radiatorland<br />
har haft stor interesse<br />
for sine<br />
nye håndklædetørrer<br />
i rustfrit<br />
stål.<br />
Direktør Jens Bredning fra Bosch fremhævede bl.a. Bosch’ nye<br />
kedel – Europur, som er en kompakt, kondenserende gaskeddel,<br />
der er monteret med en 120 l varmtvandsbeholder.<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
len er effektiv. Produkterne<br />
skal leve op til kundernes<br />
ønsker og de skal være<br />
fremme til tiden. Naturligvis<br />
skal prisen også være i orden,<br />
men de øvrige ting<br />
kommer i stigende grad i<br />
fokus.<br />
VVS-grossisten Sanistål<br />
stod i forbindelse med messen<br />
bag en prisuddeling til<br />
Air Condition & Køling<br />
Forhandler af:<br />
www.pacco.dk<br />
leverandører, som udmærker<br />
sig på dette felt og dermed<br />
er med til at give værdikæden<br />
et ekstra løft.<br />
Også Solar – den nye gros-<br />
Produktchef Niels Schondel fra Øland forventer sig meget<br />
af firmaets særlige automatikserie til boligventilation. En<br />
af de store fordele er behovsstyringen.<br />
sist på VVS-markedet –<br />
præsenterede effektive hjælpemidler,<br />
som skal være<br />
med til at sikre en stram<br />
styring af leverancer og give<br />
Close control køleunits for EDB og telecom.<br />
• Modularline - Modulopbygget system<br />
Compactline - Høj kapacitet på lille areal<br />
Telecomline - Køleløsninger for GSM, UMTS & Tetra.<br />
Forhandler af hele Carriers program af air condition.<br />
Global Chillers<br />
Aquasnap koldtvandssystemer, væskekølet, luftkølet.<br />
Splitsystemer<br />
CU-5 loftkassetter for vand eller direkte ekspansion.<br />
TT Køleunits for EDB for koldt vand eller direkte ekspansion.<br />
EP køleunits med indbyggede kompressorer. Med og uden frikøling.<br />
I øvrigt kan alle anlæg opbygges efter ønske<br />
PACCO A/S<br />
Himmelev Bygade 78 DK-4000 Roskilde<br />
Tlf. +45 46 37 11 05 Fax. +45 46 37 12 11<br />
deres kunder mere effektivitet<br />
i hverdagen.<br />
Fra producentsiden pegede<br />
et firma som Viega også på<br />
nye samarbejdsmetoder og<br />
udtrykte ønsker om ændret<br />
samarbejde med deres kunder,<br />
så alle parter kunne få<br />
en bedre platform for at drive<br />
deres respektive virksomheder.<br />
■<br />
Metrotherm havde valgt at holde<br />
sin stand i runde former – og med<br />
tydeligt disco-inspiration. De runde<br />
former skal være med til at fremhæve<br />
Metrotherms nye design, som<br />
også har fået en mere rund formgivning.<br />
info@pacco.dk<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 39
Igennem de senere år er der<br />
kommet ekstra fokus på indeklimaet<br />
i erhvervsbyggeriet.<br />
En af grundene er den<br />
ændrede arkitektur – bl.a.<br />
med en udbredt brug af<br />
glasfacader, som er med til<br />
at skabe et ændret indeklima.<br />
På VVS ’05 i Odense arrangerede<br />
Teknologisk Institut<br />
en spændende konference<br />
om netop indeklima i erhvervsbyggeri,<br />
hvor en række<br />
fagfolk kiggede nærmere<br />
på udviklingen af en dynamisk<br />
og produktiv arbejdsplads.<br />
På konferencen talte civilingeniør<br />
Peter Noyé fra NIRAS<br />
om at få skabt balance i indeklimaregnskabet<br />
og satte<br />
specielt fokus på de byggetekniske<br />
muligheder.<br />
Peter Noyé har gennem de<br />
senere år arbejdet på en<br />
række større byggerier i Ørestaden<br />
- bl.a. to af segmenter<br />
af den nye DR Byen, indkøbscentret<br />
Fields og Musikkens<br />
Hus i Aalborg.<br />
I dag ser vi desværre tit bygninger,<br />
hvor det ikke virker<br />
som om der er tænkt større<br />
og sammenhængende tanker<br />
om, hvordan man forener<br />
arkitekturen og byggeriets<br />
funktion med et stabilt og<br />
godt indeklima, som sikres<br />
uden et unødigt stort energiforbrug.<br />
Det ender tit i den slags byggerier,<br />
at man med baggrund<br />
i økonomi og ingeniørens<br />
notat med antal timer<br />
med temperaturer på over<br />
26 - 27 grader diskuterer,<br />
hvor meget luft og køling,<br />
der er nødvendigt samt hvor<br />
effektivt facaden kan solaf-<br />
40<br />
Få balance<br />
i indeklimaregnskabet<br />
Spændende debat på VVS ’05 om indeklima i erhvervsbyggeri<br />
skærmes, lød det skarpt fra<br />
Peter Noyé.<br />
- Men når det er sagt, pointerede<br />
han, så skal man ikke<br />
være blind for, at der gennem<br />
tiderne er blevet indbygget<br />
meget dårligt indeklima.<br />
Her behøver man blot<br />
at se på de store, kolde sale,<br />
og små fugtige huse – en<br />
del, vil man i dag nok betegne<br />
som direkte sundhedsskadeligt.<br />
Bedre indeklima<br />
Når vi i dag ikke vil acceptere<br />
den type indeklima, hænger<br />
det også sammen med,<br />
at brugen og belastningerne<br />
af bygningerne er blevet intensiveret<br />
. Gennem de senere<br />
år er vi i arbejdstiden<br />
rykket inden for, så kontorerne<br />
nu er blevet centrum for<br />
det moderne menneskes virke<br />
og aktivitet.<br />
Dagens arbejdspladser er i<br />
stigende grad domiciler,<br />
som understøtter firmaernes<br />
image og coprate spirit<br />
samt kultur- og oplevelsesbyggerier,<br />
hvor arkitekturen<br />
er mere dristig end nogen-<br />
Af Annemarie Balle<br />
sinde før. Der er i vid udstrækning<br />
tale om byggerier,<br />
hvor det f.eks. er kompliceret<br />
at indbygge radiatorer på<br />
glasfacaderne for at undgå<br />
kuldenedfald.<br />
I de moderne bygninger kan<br />
indeklimaet styres og kontrolleres<br />
efter forskellige parametre<br />
- og udviklingen har<br />
været gavmild med en række<br />
forskellige værktøjer.<br />
Indeklimaparametrene kan<br />
beregnes via avancerede simuleringer.<br />
Men, lød det beklagende<br />
fra Peter Noyé, jeg<br />
oplever desværre tit, at denne<br />
type beregninger først tages<br />
i brug langt henne i designet,<br />
hvor alt for mange<br />
parametre er fastlagt. For at<br />
skabe et acceptabelt indeklima<br />
er derfor kun tilbage at<br />
undersøge, hvor meget luft<br />
og køling, der skal til – og<br />
om vi skal have solafskærmende<br />
glas i facaden.<br />
Det syntes jeg er alt for sent<br />
at komme i gang.<br />
Man kunne – sat lidt på<br />
spidsen – sige, at man har<br />
bevæget sig fra bevist i<br />
byggestilen at forebygge<br />
indeklimaproblemerne til<br />
at helbrede dem i byggerier,<br />
som i sig selv er i<br />
ubalance.<br />
- Jeg ved, at byggeriet<br />
skal passe til grunden,<br />
omgivelserne og at funktionen<br />
og disponeringen<br />
interne skal være rigtigt.<br />
Men, fremhævede Peter<br />
Noyé, vi skal være bedre<br />
til at få tænkt indeklima<br />
ind i det helt indledende<br />
design af huset – og her<br />
skal vi helt op på skødet<br />
af arkitekt og bygherre.<br />
Vi skal tænke mere i facadens<br />
orientering, disponering<br />
og funktionen af de<br />
bagvedliggende rum. Hvor<br />
meget dagslys og udsyn er<br />
der behov for til det bagvedliggende<br />
rum. At man f.eks.<br />
får placeret atrier og glasfacader<br />
eller særligt udsatte<br />
rum med stor belastninger<br />
mod nord.<br />
Desuden kunne man tænke<br />
mere i byggerier med højt til<br />
loftet, da volumenet betyder<br />
meget for atmosfærisk og<br />
termisk indeklima. I dag taler<br />
meget om antallet af personer<br />
pr. kvadratmeter, men<br />
det ville give mere mening<br />
at tale om antallet af personer<br />
pr. kubikmeter, påpegede<br />
Peter Noyé.<br />
Sidst pegede Peter Noyé på<br />
materialevalget. Han nævnte<br />
bl.a., at man kan anvende<br />
tunge materialer og blotlægge<br />
dem mod indeklimaet og<br />
derved stabiliserer indeklimaet<br />
ganske betydeligt. Et<br />
forhold, som kan udbygges<br />
ved at anvende en eller anden<br />
form for natkøling.<br />
➤<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
41
I øvrigt mener jeg, at vi skal<br />
blive bedre til at se på klimaskærmen.<br />
Traditionelt er klimaskærmens<br />
funktion helt<br />
simpelt, nemlig at skærme<br />
for vejr og vind samt holde<br />
varmen inde og kulden ude.<br />
Klimaskærmen skal desuden<br />
sikre brugerne udsyn og<br />
dagslys.<br />
I forbindelse med dagslys<br />
kunne man tænker på alternativer<br />
til de traditionelle ruder<br />
og f.eks. overveje lamelløsninger,<br />
som reflekterer lys<br />
op i loftet og ind i lokalet eller<br />
højtsiddende vinduer.<br />
Personlig indflydelse<br />
Når man taler indeklima er<br />
det i øvrigt også vigtigt, påpegede<br />
Peter Noyé, at man<br />
giver den enkelte mulighed<br />
for at få indflydelse på eget<br />
indeklima.<br />
I dag tales meget om bl.a.<br />
personlig ventilation og lokale<br />
strålepaneler – nye principper<br />
til at kontrollere indeklimaet.<br />
Men i praksis udnytter<br />
vi jo ikke de eksisterende<br />
muligheder fuldt ud.<br />
Når vi etablerer ventilationssystemer<br />
og belysningsanlæg,<br />
sparer vi på zoneopdelingen.<br />
Vi kommer aldrig<br />
længere ned end til at zoneopdele<br />
pr. facade. Vi laver<br />
42<br />
stadig systemer, hvor 10 cellekontorer<br />
på en facade reguleres<br />
på én føler.<br />
For at sikre et optimalt indeklima<br />
kan man ved at indarbejde<br />
passive eller byggetekniske<br />
elementer i klimastyringen<br />
få skabt en bygning,<br />
som i højere grad kan<br />
klare sig selv. Som er stabil<br />
og ikke i sig selv bidrager<br />
negativt til indeklimaet.<br />
Hvis man i højere grad får<br />
styr på de byggetekniske klimastyringselementer,<br />
så er<br />
det nødvendigt, at fageksperterne<br />
kommer med allerede<br />
i den tidlige designfase.<br />
Set lidt oppefra, så vil det<br />
være ideelt, hvis fagteknikerne<br />
kunne være med allerede,<br />
når bygningerne designes,<br />
så indeklimaet kan komme<br />
mere i front. Efter min mening<br />
er der er ingen hellige<br />
køer, for vi skal også blande<br />
os i forhold som disponering,<br />
facader, geometri og indretning,<br />
lød den klare melding<br />
fra Peter Noyé.<br />
Så skal vi vende os til at forebygge<br />
frem for at heldbrede<br />
– det kan ikke nytte noget,<br />
at vi ukritisk indbygger<br />
mange dårlige byggetekniske<br />
løsninger, som vi derefter<br />
skal rette op.<br />
■<br />
Ud over at give allergiske reaktioner<br />
kan de små og ultrafine<br />
partikler trænge dybt<br />
ned i luftvejene, ind i vævet<br />
og ind i blodbanen og påvirke<br />
vitale organer som blodkarrene<br />
og hjertet. En undersøgelse<br />
i USA, som sammenholder<br />
mængden af fine<br />
partikler i luften og dødeligheden,<br />
har påvist en klar forbindelse<br />
mellem graden af<br />
forurening med fine partikler<br />
og en øget dødelighed på<br />
grund af hjerte-/karsygdomme.<br />
Undersøgelser, som er<br />
offentliggjort for nylig, bekræfter,<br />
at fine partikler er<br />
med til at give en øget dødelighed,<br />
og det står klart, at<br />
man har undervurderet denne<br />
sundhedsrisiko. Langtidsvirkningerne<br />
af fine partikler<br />
er mindst dobbelt så<br />
alvorlige som hidtil antaget.<br />
Bølge af ny forskning<br />
BBC’s nyheder kunne for nylig<br />
berette om, hvordan britiske<br />
videnskabsfolk forsker i,<br />
om folks helbred kan forbedres<br />
ved at ændre byplanlægningen.<br />
De undersøger forbindelsen<br />
mellem gadernes<br />
placering og luftforureningen,<br />
og hvorfor forureninger<br />
fra biler og bygninger bliver<br />
fanget på gadeniveau. Denne<br />
undersøgelse kommer på<br />
et tidspunkt, hvor Brigham<br />
Young-universitetet Utah<br />
sagde, at personer, som udsættes<br />
for luftforurening, har<br />
større risiko for at dø af hjertesygdomme<br />
end af luftvejssygdomme.<br />
I undersøgelsen undersøgte<br />
forskerne forbindelsen mellem<br />
luftforurening og dødsårsagen<br />
for 500.000 menne-<br />
Effektiv<br />
kan fjerne<br />
sker i en periode på 16 år.<br />
De, der boede i byer med<br />
kraftig forurening, havde<br />
31% større risiko for at pådrage<br />
sig en hjertesygdom.<br />
De fine partikler, som dannes<br />
under forbrænding, kan<br />
have den største indvirkning<br />
på hjertet. De kommer hovedsageligt<br />
fra biler og fra<br />
forbrænding af olie og andre<br />
brændstoffer.<br />
Målinger i 51 store byer i<br />
USA viste, der i gennemsnit<br />
var 17,1 mikrogram fine partikler<br />
pr. kubikmeter luft. Til<br />
sammenligning er tallet 10<br />
mikrogram pr. m 3 i Sverige,<br />
som man når op på via partikelemissioner<br />
fra andre<br />
europæiske lande. Den amerikanske<br />
undersøgelse sammenlignede<br />
luftbårne fine<br />
partikler med den type partikler,<br />
rygning sender ned i<br />
lungerne.<br />
Selvom det ikke er endegyldigt<br />
dokumenteret, mener<br />
man, at forbrænding forårsager<br />
større skade.<br />
Undersøgelser i Stockholm<br />
har vist, at antallet af lungekræfttilfælde<br />
stiger med stigende<br />
luftforurening.<br />
Følsomhed over for<br />
sundhedsrisici<br />
Amerikanske forskere har<br />
desuden fundet frem til tre<br />
gener, som øger vores følsomhed<br />
over for de sundhedsrisici,<br />
der er forbundet<br />
med luftforurening, f.eks.<br />
astma, lungekræft og hjertesygdomme.<br />
Denne undersøgelse<br />
identificerer de genetiske<br />
forskelle, som forklarer,<br />
hvorfor nogle mennesker på-<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
luftfiltrering<br />
sundhedsskadelige partikler<br />
Gennem den seneste halve snes år er luftens<br />
partikelindhold blevet et af de mest betydningsfulde<br />
forskningsfelter inden for miljømedicin.<br />
Forskning peger på betydningen ved at få fjernet de<br />
ultrafine partikler gennem effektiv ventilation<br />
Af Niels-Erik Kongste, adm. direktør for Camfil A/S<br />
Foto Lennart Nilsson<br />
virkes mere end andre. Mutationer<br />
i tre gener, som styrer<br />
kroppens immunsystems<br />
reaktion på giftige frie radikaler,<br />
ser ud til at øge følsomheden<br />
over for negative<br />
virkninger for halvdelen af<br />
den amerikanske befolkning.<br />
Forskere på University of California<br />
er i gang med at undersøge,<br />
hvordan kendte<br />
antioxidanter i kroppen reagerer<br />
på stofferne i dieselgasser.<br />
Sodpartikler (gul) er trængt ind i bronkierne og har samlet sig i alveolerne<br />
(violet).<br />
Et hvidt blodlegeme fra kroppens immunforsvar (blå) forsøger at angribe sodpartikler<br />
og fortære dem.<br />
Forskerne har også studeret<br />
19 frivillige med pollenallergi<br />
for at kortlægge, hvordan deres<br />
gener producerer antioxidanter,<br />
når de udsættes for<br />
pollen og dieselgasser. Gasserne<br />
gav en større allergisk<br />
reaktion, men der blev ikke<br />
dannet nogen antioxidanter<br />
til at beskytte mod gassernes<br />
skadelige virkning. Gasser<br />
fra biler og emissioner fra<br />
bygninger og produktionsanlæg<br />
giver tilsammen luftforurening,<br />
så folk er udsat<br />
for en række potentielt skadelige<br />
stoffer, f.eks. kulilte og<br />
ozon, der kan påvirke lungerne.<br />
Kuldioxid bidrager til<br />
drivhuseffekten.<br />
Kortlægning af fælderne<br />
I Storbritannien har BBC-nyhederne<br />
også berettet om,<br />
hvordan forskerne på University<br />
of Reading og Environmental<br />
Flow Research<br />
Centre (EnFlo) på University<br />
of Surrey forsøger at finde ud<br />
af, hvorfor forureningen bliver<br />
fanget mellem bygninger.<br />
Der fokuseres på ventilationsprocessen<br />
og de elementer,<br />
der skal til for at sikre,<br />
at forurenede elementer<br />
kan drive væk. Man håber,<br />
at en bedre forståelse for<br />
varme og forureningsventilation<br />
vil give arkitekter og byplanlæggere<br />
et bedre beslutningsgrundlag.<br />
➤<br />
VA-godkendt<br />
uridan non Ò water render<br />
– urinalrender uden vandskyl<br />
Renden er forsynet med uridan´s unikke<br />
patenterede vandlås, således der ikke<br />
anvendes vand til at skylle med.<br />
• 100 % vandsparende<br />
• Nem rengøring<br />
• Hygiejnisk<br />
• Moderne design med skjult vandlås<br />
• Længder: 120, 180 og 240 cm<br />
• Kort tilbagebetalingstid<br />
• Ingen udgifter til vand<br />
uridan a/s<br />
Snerlevej 3 DK-6100 Haderslev<br />
Tlf.: +45 74 52 65 10 • Fax +45 74 52 71 71<br />
uridan@uridan.com www.uridan.com<br />
Annoncer til:<br />
Ring til<br />
Johnny Elmeskov på<br />
43 24 26 18<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 43
Sod i luften<br />
Der er sodpartikler alle vegne<br />
i luften – i byerne, højt<br />
oppe i atmosfæren og dybt<br />
nede i vores lunger. Den verdensberømte<br />
svenske fotograf<br />
Lennart Nilsson, som<br />
var og er en pioner inden for<br />
medicinsk fotografi, har ved<br />
hjælp af et elektronmikroskop<br />
taget billeder af dieselsod<br />
i lungevæv. Sod består<br />
af ultrafine sorte partikler,<br />
hovedsageligt kulstof, som<br />
dannes ved ufuldstændig<br />
forbrænding af kul, olie, træ<br />
eller andet brændstof. Kulstofkæderne<br />
slår sig sammen<br />
og binder sig til andre<br />
kemiske stoffer, der ofte er<br />
kræftfremkaldende. Sodpartiklerne<br />
irriterer bronkierne<br />
og lungerne, og de kædes<br />
sammen med lungekræft og<br />
hjerte-/karproblemer.<br />
Dr. Per Gerde og hans assistent<br />
Pär Ewing på institut<br />
for miljømedicin på Karolinska<br />
Institutet i Stockholm undersøger,<br />
hvad der sker med<br />
sodpartikler langt nede i lungerne<br />
ved at studere deres<br />
virkning på mus. De foreløbige<br />
resultater viser, at efter<br />
en time opløses de kemikalier,<br />
der sidder på dieselsodpartikler,<br />
som er belagt med<br />
benzpyren, hurtigt i alveolerne,<br />
og 30 procent af benzpyrenet<br />
kommer ud i blodbanen.<br />
Det transporteres normalt<br />
til leveren, hvor det<br />
gradvist fjernes af mikrofager,<br />
som er kroppens eget<br />
rengøringshold.<br />
Sod inderst inde<br />
Lennart Nilssons unikke billeder<br />
af sodpartikler i lunger<br />
blev for nylig publiceret i på<br />
Karolinska Institutets eget<br />
medicinske tidsskrift - Medicinsk<br />
Vetenskap - og de viser,<br />
hvordan lungerne forsvarer<br />
sig mod de ultrafine<br />
partikler, som infiltrerer vores<br />
krop. Hans lungebilleder<br />
blev taget med et elektronmikroskop,<br />
der forstørrer op<br />
til 80.000 gange. De viser,<br />
hvordan sodpartiklerne kommer<br />
ind i alveolerne, hvor<br />
indåndingsluften ender, og<br />
ilten optages.<br />
Uheldigvis optager alveolerne<br />
også sodpartikler, og det<br />
menes at være grunden til,<br />
at mange patienter med<br />
44<br />
Typisk sodpartikel, der er fjernet af et Camfil Farr-glasfiberfilter.<br />
Dødelighedsfaktor i seks byer i USA i forhold til forureningsgraden.<br />
hjertelidelser tager på skadestuen,<br />
når luftforeningen er<br />
størst. Lennart Nilssons arbejde<br />
for på Karolinska Institutet<br />
i Stockholm: har fokus<br />
på videnskaben og de ting,<br />
der har mest med mennesker<br />
at gøre.<br />
Hans billeder viser også,<br />
Tabel 1<br />
hvordan et hvidt blodlegeme<br />
fra kroppens immunsystem<br />
forsøger at angribe partiklerne<br />
og fortære dem. På grund<br />
af dette forsvarsværk dukker<br />
nogle af partiklerne op igen i<br />
slimen i halsen. Nu begynder<br />
forskerne at kunne se en<br />
meget tydeligere forbindelse<br />
mellem udstødning fra biler,<br />
astmaproblemer, hjerte-/karsygdomme<br />
og lungekræft.<br />
Ny europæisk<br />
ventilationsstandard<br />
I forbindelse med den øgede<br />
mængde af viden indenfor<br />
forurening i udeluften i specielt<br />
byzoner, hvor typisk<br />
mange forekomster af ultrafine<br />
partikler forårsager en<br />
dårlig luftkvalitet, har en ny<br />
standard set dagens lys, udarbejdet<br />
af den tekniske komite<br />
CEN/TC 156 ”ventilation<br />
for buildings”.<br />
Den nye standard, som nu<br />
officielt hedder DS/EN<br />
13779, fokuserer på en bedre<br />
opnåelse af et komfortabelt<br />
og sundt indendørs miljø i<br />
alle sæsoner og miljøer. Denne<br />
standard klassificerer<br />
udendørs luften efter 5 niveauer<br />
(ODA 1 , ODA 2 etc.),<br />
hvor ODA 1 er karakteriseret<br />
med ren luft, som kun er delvist<br />
forurenet - f.eks. pollen -<br />
som typisk forekommer i<br />
landzoner og hvor ODA 5 er<br />
karakteriseret med udeluft<br />
forurenet med høje koncentrationer<br />
af gasagtige forureninger<br />
kombineret med støv<br />
partikler - typisk i større byzoner.<br />
Disse nye klassifikationer af<br />
udendørs luften er baseret<br />
på en række målinger af gasser<br />
i udeluften såsom kulilte<br />
og VOC (flygtige organiske<br />
komponenter) som er en<br />
sammensætning af gasser,<br />
der dannes ved f.eks. forbrænding.<br />
Udover at klassificere den<br />
udendørs luft kvalitet (ODA)<br />
har man defineret niveauet<br />
på den ønskede indendørs<br />
luft kvalitet (IDA) efter en<br />
skala fra 1 til 4. Skala 1 (IDA<br />
EN 13779:2004 anbefales af GF (gas filter) i område ODA 5 (regioner med meget industri og trafik samt tæt på lufthavne).<br />
Derudover er det også en god løsning i kategori ODA 4 og ODA 3 såfremt man ønsker en god luftkvalitet. Gas filtre<br />
skal normalt kombineres med F8 eller F9 efterfølgende.<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
1) er defineret som høj, hvor<br />
skala 4 (IDA 4) er lav.<br />
En lang række faktorer spiller<br />
selvfølgelig ind m.h.t. en korrekt<br />
projektering af et ventilationssystem.<br />
Mange af disse<br />
kriterier står allerede beskrevet<br />
i tidligere standarder<br />
og retningsliner, hvorfor<br />
DS/EN 13779 derfor har rettet<br />
fokus på den optimale<br />
ydeevne for ventilationsanlæg<br />
i forhold til den ønskede<br />
luftkvalitet.<br />
Nye begreber i DS/EN 13779<br />
En ikke uvæsentlig komponent<br />
når fokus er på fjernelse<br />
af forureninger er luftfiltre.<br />
Denne nye standard har nøje<br />
beskrevet anvendelse af luftfiltre<br />
i forhold til hvilken indendørs<br />
luftkvalitet, der ønskes.<br />
To nye og vigtige begreber<br />
er introduceret i denne<br />
forbindelse - nemlig gasfiltrering<br />
samt en hygiejnefaktor.<br />
Gasfiltrering skal anvendes<br />
såfremt forureningsmængden<br />
består af gasaktige forekomster.<br />
Filterbranchen har<br />
oplevet en stigende innovation<br />
indenfor netop dette<br />
område de seneste år.<br />
Den seneste løsning til almindelige<br />
”komfort” ventilationsanlæg<br />
er et kombinationsfilter,<br />
hvor et ”aktivt kullag”<br />
er pålagt et almindeligt<br />
glasfiber medie. Denne kombination<br />
muliggør en effektiv<br />
dobbelt filtrering (støv + gasser)<br />
i en enkel installation i<br />
eksisterende ventilationsanlæg,<br />
uden f.eks. fordyrende<br />
ombygninger.<br />
EN 13779 anbefaler anvendelse<br />
af gasfilter i område<br />
ODA 5 - regioner med meget<br />
industri og trafik samt tæt<br />
på lufthavne. Derudover er<br />
det også en god løsning i kategori<br />
ODA 3 og ODA 4, hvis<br />
man ønsker en god luftkvalitet.<br />
Se tabel 1 med anbefalede<br />
filterklasser.<br />
Som hygiejne faktor har DS/<br />
EN 13779 skelet til den tyske<br />
VDI norm 6022. Heri står<br />
nøje beskrevet hvilke hygiejniske<br />
faktorer, der skal tages<br />
hensyn til i forbindelse med<br />
luftfiltre og god indendørs<br />
luftkvalitet.<br />
Vigtige punkter<br />
Som nogle få vigtige ”hygiejne”<br />
punkter kan nævnes<br />
Filtre i første sektion må<br />
kun være i brug i et år. Filtre<br />
der er anvendt i anden<br />
eller tredje sektion skal udskiftes<br />
hver andet år.<br />
Stort omhu skal betragtes<br />
ved placering af luftindtag,<br />
for at forhindre sne eller<br />
regn i filtret<br />
Risiko ved mikrobiologisk<br />
vækst er lav, men for at<br />
minimere denne risiko skal<br />
man sikre sig at RH altid<br />
er under 90%, og at den<br />
gennemsnitlige RH i tre<br />
dage ikke overstiger 80% i<br />
alle dele af ventilationssystemet<br />
(incl. filter)<br />
Af hygiejniske årsager skal<br />
Indblæsningsluften filtreres<br />
i to trin (min. For IDA 1<br />
og IDA 2). Det første filter<br />
skal være min. Klasse F5<br />
men helst klasse F7. Trin 2<br />
min. klasse F7, dog helst<br />
klasse F9<br />
Dansk Standard har arbejdet<br />
med at færdiggøre den nye<br />
norm for mekaniske ventilationsanlæg.<br />
Mange punkter<br />
er beskrevet udførligt, dog<br />
har man beklageligvis ikke<br />
valgt i denne omgang at fokusere<br />
på at skabe nye retningsliner<br />
for projektering af<br />
ventilationsanlæg i forhold til<br />
det udendørs miljø og den<br />
ønskede luftkvalitet.<br />
Det er ellers her ventilationsbranchen<br />
som helhed har en<br />
stor opgave nu og fremover,<br />
at skabe de optimale rammer<br />
for en høj luftkvalitet i<br />
vore bygninger, i samspil<br />
med rådgivere, arkitekter og<br />
ikke mindst brugere. Specielt<br />
taget i betragtning af at<br />
den gennemsnitlige dansker<br />
opholder sig 90 procent af<br />
tiden indendørs.<br />
Man kan dog håbe på, at<br />
man - ikke mindst fra politisk<br />
side - får øjnene op for<br />
vigtigheden af en god luftkvalitet<br />
typisk hænger sammen<br />
med et godt, velfungerende<br />
ventilationssystem,<br />
der er baseret på de seneste<br />
forskningsresultater og standarder.<br />
■<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 45
Succes når<br />
produkterne ikke bemærkes<br />
- Når ingen lægger mærke til<br />
vores Systemløsninger, så er<br />
det optimalt, siger direktør<br />
for Haltons hotelsegment<br />
Andrew James.<br />
Det afgørende er, at ydelsen<br />
af vores produkter hverken<br />
kan høres eller føles – men at<br />
indeklimaet opleves behageligt<br />
uden støj eller træk. En<br />
opgave, som hele tiden bliver<br />
mere vanskelig, fordi der<br />
generelt arbejdes med at få<br />
et meget lydsvagt miljø.<br />
Mange steder monterer man<br />
tre-lags glas i ruderne for at<br />
minimere støjen og undgå<br />
kuldebroer, ligesom der er<br />
isoleret ekstra, så lyde, som<br />
man for få år siden kunne<br />
høre, nu er elimineret.<br />
Ser man mere generelt på<br />
indeklima, så skal man huske<br />
på, at de fleste mennesker<br />
i snit tilbringer 90 procent<br />
af deres tid indendørs,<br />
så for at sikre velvære og<br />
mindske sygdomme, er det<br />
nødvendigt at have et godt<br />
indeklima. Et behov, som er<br />
vokset i takt med, at dagens<br />
huse er blevet meget tætte,<br />
så der ikke sker et naturligt –<br />
om end ukontrolleret – luftskifte.<br />
For at sikre et optimalt indeklima,<br />
skal man bruge energi.<br />
Men kunsten består i at<br />
kunne kombinere det lave<br />
energiforbrug med et optimalt<br />
indeklima. Dette er<br />
grundlag for Halton’s<br />
D.B.I.(Demand Based Indoor).<br />
Hvis det skal lykkes, er det<br />
afgørende, at man får analyseret<br />
forholdene nøje og derefter<br />
vælger den mest velegnede<br />
systemløsning – nogle<br />
46<br />
Halton satser på specialløsninger til erhvervslivet<br />
Direktør for Haltons hotelsegment<br />
Andrew James: - Det nødvendigt, at<br />
vi finder frem til effektive og enkle<br />
løsninger inden for drift og vedlige-<br />
Af Annemarie Balle<br />
steder kan det være kølebafler,<br />
andre gange fortrængnings-<br />
eller opblandingsventilation<br />
– for det meste kombineret<br />
med køling.<br />
I Halton har vi gennemført<br />
en lang række tests for at dokumentere<br />
effektiviteten af<br />
de forskellige metoder under<br />
varierende forhold.<br />
Desuden har vi – og det er<br />
vigtigt – påpeger Andrew<br />
James, undersøgt livscyklus-<br />
Sådan ser styringsenhederne<br />
til køling på hotelværelserne<br />
ud – når det bliver mørkt<br />
slukkes lyset i panelerne, så<br />
det ikke generer hotelgæsterne.<br />
omkostningerne set over anlæggenes<br />
levetid. Her viser<br />
der sig meget store forskelle.<br />
Det er i øvrigt målinger, som<br />
også viser, hvordan energiforbruget<br />
kan sænkes. Typisk<br />
er de største udgifter til<br />
selve driften, så kan man minimere<br />
dem ved f.eks. at betale<br />
lidt højere anlægsomkostninger,<br />
så vil man i den<br />
sidste ende have sparet meget,<br />
fastslår Andrew James.<br />
Indeklima på hoteller<br />
Et af de steder, hvor udfordringerne<br />
er specielt store,<br />
er på hotellerne. Her kommer<br />
gæsterne typisk, når de<br />
skal sove – og så ønsker de<br />
ingen forstyrrende lyde eller<br />
træk. Desuden forventer gæsterne,<br />
at når de træder ind<br />
ad døren til deres værelse,<br />
skal rummets temperatur og<br />
indeklimaet være helt perfekt.<br />
Det er det første indtryk,<br />
som tæller – og som er<br />
blevet et konkurrenceparameter<br />
– prisen spiller for de<br />
hold. ➤<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
47
professionelle gæster en<br />
mindre rolle.<br />
Desuden viser undersøgelser,<br />
at hotelgæster tilbringer<br />
hovedparten af deres tid på<br />
værelset i deres seng. Derfor<br />
er det afgørende, at ventilation<br />
og køling placeres, så<br />
der skabes et optimalt indeklima<br />
samtidig med, at gæsterne<br />
ikke oplever træk eller<br />
kuldenedfald.<br />
En detalje omkring støj er,<br />
tilføjer Andrew James, at en<br />
eventuel støj ikke kun kommer<br />
fra selve køleaggregatet<br />
– det kan også komme fra<br />
styreenheden i forbindelse<br />
Fakta om<br />
Halton Gruppen<br />
Halton Gruppen blev grundlagt<br />
i Finland i 1969 og er et<br />
familieejet firma. I dag er det<br />
anden generation, som står i<br />
spidsen for virksomheden.<br />
Halton Gruppen har datterselskab<br />
og fabrikker i 14 lande.<br />
Hovedfokus er på indeklima<br />
– fordelt på fire hovedsegmenter:<br />
- Halton Indoor – indeklimaløsninger<br />
for bl.a. hoteller og<br />
kontorer<br />
- Halton Marine – løsninger<br />
inden for sikkerhed og komfort<br />
på skibe<br />
- Halton Foodservice – indeklimaløsninger<br />
for kommercielle<br />
køkkenet og restauranter<br />
- Halton Clairia – filterproduktion,<br />
som sikrer optimale<br />
løsninger i kvaliteten af indeluften.<br />
Koncernen har ca. 850 ansatte<br />
og omsatte sidste år for<br />
100 mill. euro. Målet er, at<br />
omsætningen i 2010 er steget<br />
til 150 mill. Euro.<br />
48<br />
med tænd- og sluk-funktionen.<br />
- Her har Halton udviklet et<br />
system, hvor selve teknikken<br />
er gemt inde i vægge eller i<br />
et udvendigt inspektionsrum,<br />
så lyden bliver fjernet<br />
fra hotelværelset. Desuden<br />
har vi udviklet en styring,<br />
som er lysstyret – når der er<br />
lys i rummet, kan man se indikatoren,<br />
mens den slukker,<br />
når det er mørkt i rummet,<br />
så eventuelle lysfølsomme<br />
gæster ikke generes.<br />
I forbindelse med produktudvikling<br />
til hotelområdet,<br />
har Halton også udviklet<br />
særlige sensorer, så man<br />
undgår kondensation, hvis<br />
vinduer eller døre står åbne.<br />
Det kan være i forbindelse<br />
med badning, at luftfugtigheden<br />
stiger markant – så vil<br />
kølingen stoppe og først begynde,<br />
når luftfugtigheden<br />
er faldet til normalt niveau.<br />
Køkken og restaurant<br />
Også forholdene på hotellernes<br />
køkken og restaurant<br />
skal være i top – og næsten<br />
døgnet rundt, da hotellet har<br />
aktiviteter konstant.<br />
Her er udfordringerne at sikre<br />
et godt indeklima i køkkenet<br />
og undgå, at lyd og lugt<br />
fra køkkenet breder sig til de<br />
omkringliggende rum, forklarer<br />
Andrew James.<br />
I takt med, at det i dag er<br />
blevet almindeligt at have et<br />
åbent køkken, hvor gæsterne<br />
kan følge med i kokkenes arbejde,<br />
skal der ekstra fokus<br />
på netop lyd og lugt. For at<br />
udnytte hele koncernens<br />
ekspertise, har vi valgt at opbygge<br />
teams, så vi kan løse<br />
komplekse opgaver til de enkelte<br />
kundesegmenter. Ideen<br />
til det opstod i kølvandet<br />
på vores opgaver på skibe.<br />
Her skulle vi arbejde med<br />
godt indeklima i kahytter og<br />
Din importør af:<br />
Fan-coil<br />
Komplette vandsystemer<br />
Få tilsendt prisliste<br />
Et par af Haltons køleaggregater til hoteller – det<br />
ene med indbygget lys.<br />
køkken – steder, som i forbindelse<br />
med krydstogt skal<br />
have optimalt indeklima 24<br />
timer i døgnet – og som i øvrigt<br />
også bruges 24 timer i<br />
døgnet. Her er altså tale om<br />
forhold, som på mange måder<br />
minder om forholdene på<br />
hoteller.<br />
Nogle af de fokusområder, vi<br />
har haft i forbindelse med<br />
produktudviklingen, er effektiv<br />
metode til at sikre en støjsvag<br />
ventilation og køling. I<br />
den forbindelse har Halton<br />
opbygget meget avancerede<br />
laboratoriefaciliteter på fabrikken<br />
i Lahti i Finland, så<br />
man foruden CFD-analyser<br />
kan gennemføre fuldskalaforsøg<br />
under alle tænkelige forhold<br />
samt gennemføre lydtekniske<br />
forsøg.<br />
Energiforbruget<br />
I den forbindelse er vi også<br />
meget opmærksomme på<br />
energiforbruget. EU har ved-<br />
Alt i komponenter til vandbaseret indeklima<br />
Et kig ind i<br />
Haltons<br />
avancerede<br />
testlaboratorium,<br />
hvor bl.a.<br />
røgens bevægelser<br />
under<br />
forskellige<br />
forhold<br />
analyseres.<br />
– når gode råd og stærke løsninger er vigtige<br />
Telefon 6322 3333 <strong>·</strong> Fax 6322 3334 <strong>·</strong> info@klimalux.dk<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
Haltons anlæg kan serviceres og inspiceres ude fra gangen, så værelsets<br />
gæster ikke forstyrres.<br />
taget et energidirektiv i<br />
2002, som skal implementeres<br />
i medlemslandene i Danmark<br />
det nye bygningsreglement<br />
01.01.2006. Det betyder<br />
bl.a. at der skal ske en<br />
energimærkning af bygningerne.<br />
Et helt forståeligt udspil,<br />
når man husker på, at<br />
netop bygninger er den største<br />
slutbruger af energi –<br />
omkring 40 procent af al<br />
energi går til energiforbruget<br />
i bygninger. Det er også inden<br />
for det felt, at man vurderer,<br />
at der er det største<br />
potentiale for at finde besparelser<br />
– op til 25-30 procent<br />
af dagens energiforbrug forventes<br />
at kunne spares frem<br />
til 2010, lyder vurderingen<br />
fra Andrew James.<br />
Derfor regner vi også med, at<br />
der om kort tid spilles ud<br />
med en energimærkning af<br />
ventilationsanlæg. Der har<br />
desuden været forlydender<br />
fremme om, at man overvejer<br />
muligheden for at lægge<br />
ekstra afgifter på bygninger,<br />
som har en dårlig energivurdering.<br />
Et andet stort fokusområde<br />
er vedligehold. Her er det<br />
nødvendigt, at vi finder frem<br />
til løsninger, som er effektive<br />
og enkle. Der stilles store<br />
kvalitetskrav til luft i bl.a.<br />
professionelle køkkener og<br />
kontorer, og desuden er sparet<br />
tid på vedligehold lig<br />
med tjente penge.<br />
Enkelt vedligehold<br />
i storkøkken<br />
- En af de helt store landvindinger<br />
var, da vi fik kombineret<br />
UV-belysning og udsugning<br />
fra emhætten, siger<br />
Andrew James.<br />
Teknologien bag UV-belysning<br />
har altid ligget der,<br />
men ingen havde tidligere<br />
tænkt på at kombinere det<br />
med udsugning. Vores tests<br />
har vist, at UV-belysningen<br />
er meget effektiv til at slå de<br />
små fedtpartikler på mindre<br />
end 5µm i stykker og dermed<br />
sikre en mere ren luft<br />
med hensyn til fedt, lugt og<br />
brandrisiko .<br />
I køkkener, hvor der er mange<br />
fedtpartikler i udsugningsluften<br />
fra emhætterne,<br />
anvender vi vores KSAcyklonfilter,medfedtudskilning<br />
via centrifugalkraften.<br />
Det ser let ud, men kræver<br />
nøje viden om luft, påpeger<br />
Andrew James.<br />
Vi har desuden indbygge et<br />
vaskesystem, som vasker filtre<br />
og UV-rør i udsugningskammeret,<br />
så man f.eks. en<br />
gang om ugen kan skylle systemet<br />
fri for fedt og kun en<br />
gang om måneden behøver<br />
at afmontere filtrene til en<br />
meget grundig rensning.<br />
Enkelt vedligehold i hoteller<br />
- Når det gælder indeklima i<br />
hotelværelserne, er det vigtigt,<br />
at det er let at betjene<br />
og regulere, mens det i de<br />
større mødelokaler er afgørende,<br />
at man hele tiden kan<br />
optimere driften, påpeger<br />
Andrew James.<br />
Det betyder, at vi på hotelværelserne<br />
anbefaler kølebafler<br />
– de er støjsvage, trækfrie<br />
og lette at vedligeholde.<br />
I auditorier anvendes ofte<br />
fortrængningsventilation under<br />
sæderne, så alle – uanset<br />
sæde – oplever indeklimaet<br />
behageligt.<br />
■<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 49
Da brugen af overfladevand<br />
efterhånden er blevet vanskeligere,<br />
eller direkte umuliggjort,<br />
er anvendelsen af<br />
køletårne stadig stigende.<br />
Princippet er enkelt - køletårne<br />
virker ved fordampning<br />
af en lille del af det cirkulerende<br />
kølevand. Den<br />
type tårne kaldes derfor også<br />
for “ fordampningskøletårne”.<br />
I et fordampningskøletårn<br />
bringes udeluften i direkte<br />
kontakt med det cirkulerende<br />
kølevand. Vandet der skal<br />
køles, fordeles over risleplader,<br />
således at der bliver en<br />
stor kontaktflade mellem luft<br />
og vand. Vandet køles ved,<br />
at en lille del af det cirkulerende<br />
vand fordamper. I et<br />
recirkulerende kølesystem<br />
kan man som årlig, gennemsnitlig<br />
fordampning, inkl.<br />
sommer og vinter drift, kalkulere<br />
med at ca. 1,12 m 3 /h<br />
per MW kølekapacitet..<br />
Dimensionering af køletårne<br />
Normalt fastlægges et køletårn<br />
ud fra et specifikt designpunkt,<br />
som ofte er<br />
“worst case situation”. Det<br />
aktuelle driftpunkt er sædvanligvis<br />
et andet, fordi varmebelastningen<br />
fra processen<br />
er varierende, eller vådtemperaturen<br />
veksler.<br />
Et køletårns ydeevne ved<br />
forskellige belastninger er<br />
skematisk vist I fig. 8. ( Tnb<br />
er våd-temperatur og Tw2 er<br />
kølevandet afgangstemperatur<br />
). Disse kurver giver en<br />
god indikation af køletårnets<br />
funktion ved foranderlige<br />
klimatiske forhold, ved variabel<br />
kølevandstemperatur og<br />
ved fastlæggelse af eventuel<br />
ændring af kølevandsmængden.<br />
Luftmængden gennem<br />
50<br />
Køletårnes<br />
dynamiske funktion<br />
Køletårne anvendes bl.a. som en effektiv køling af kølevand i proces- og fødevareindustrien,<br />
samt til køling af vandkølede kølekompressorer i f. eks. luftkonditioneringsanlæg.<br />
Af Kurt N. Rasmussen, A.C. Lemvigh-Müller<br />
køletårnet forudsætte uændret.<br />
Sådanne ydelseskurver viser<br />
umiddelbart at et køletårn er<br />
et fleksibelt aggregat.<br />
I det efterfølgende vil vi forsøge<br />
at besvare ofte forekommende<br />
spørgsmål, men<br />
for en bedre forståelse vil vi<br />
starte med ligningen for beregning<br />
af kølekapaciteten<br />
(vandsiden): (Se hosstående<br />
formler.)<br />
Her skal man være opmærksom<br />
på, at det er temperaturdifferencen<br />
der er afgørende<br />
i beregning af køleeffekten.<br />
Størrelsen af ind – og<br />
udgangstemperatur er irrelevant<br />
så længe delta T er konstant.<br />
(Se eksempel 1)<br />
Begge køletårne i ovennævnte<br />
eksempel har samme<br />
kølekapacitet. De to køletårne<br />
vil dog have forskellig<br />
størrelse, fordi der kræves en<br />
større køleflade jo tættere afgangstemperaturen<br />
skal<br />
være på vådtemperaturen.<br />
At forsøge og reducere Tw2,<br />
på et eksisterende køletårn,<br />
med samme delta T og<br />
vandmængde, vil ikke forøge<br />
kølekapaciteten.<br />
Recirkulerende kølesystem<br />
Man kunne også spørge,<br />
hvilken faktor der er bestemmende<br />
for området DT (=<br />
Tw1-Tw2 )af det recirkulerende<br />
kølevand i køletårnet ?<br />
I et recirkulerende kølesystem,<br />
i et køletårn, bestemmes<br />
DT altid af køleprocessen.<br />
Køletårnet bestemmer<br />
ikke størrelsen af DT, men<br />
Fig. 8<br />
Tegnforklaring:<br />
P Cap vand = Kølekapacitet på vandsiden.<br />
m w = Vandmængde.<br />
c w = Specifik varmekapacitet, vand [4,187 kJ/kg.k].<br />
DT = Temperaturdifference. ( Tw1 – Tw2 )<br />
indretter sig efter køleprocessen.<br />
Køletårnet følger<br />
processen, og ikke omvendt.<br />
Eksmpel 1.<br />
Dette var tidligere en almindelig<br />
misforståelse. En forøgelse<br />
af energimængden til<br />
Køletårn A B<br />
Tw1, tilgangstemp. 0C 50 35<br />
Tw2, afgangstemp. 0C 40 25<br />
Temperaturdifference k 10 10<br />
Tnb 0C 20 20<br />
Luftmængde Qw m3 /h 200 200<br />
Approach* (Tw2-Tnb) 0C 20 5<br />
mw kg/s 55,56 55,56<br />
PCap vand kW 2326 2326<br />
* Approach er kølegrænsen, d.v.s afstanden mellem kølevandets udgangstemperatur<br />
og vådtemperatur<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
Kølegrænse 0 C 8 4<br />
det cirkulerende vand, vil<br />
medføre et større DT. Køletårnet<br />
vil tilpasse sig det<br />
større DT, hvilket kun er muligt<br />
ved at øge forskellen<br />
mellem Tw2 og Tnb. På<br />
grund af det forøgede DT ,<br />
vil afgangstemperaturen<br />
(Tw2) stige.<br />
Kølegrænser og køleflader<br />
Et andet spørgsmål er, hvilken<br />
indflydelse kølegrænsen<br />
(approach :Tw2-Tnb) har på<br />
størrelsen af den nødvendige<br />
køleflade?<br />
Ved udtrykket køleflade, menes<br />
normalt den vandrette<br />
våde overflade i køletårnet,<br />
hvor rislepladerne er placeret.<br />
Det bliver vanskeligere<br />
for et køletårn at køle vandet<br />
når kølegrænsen bliver mindre.<br />
Jo mindre afstanden er<br />
mellem kølevandets afgangstemperatur<br />
og vådtemperaturen<br />
er, jo større dimensioner<br />
vil køletårnet derfor<br />
få (se figur 9). I ovenstående<br />
forudsættes det at<br />
vandmængden, DT, lufthastighed<br />
og vådtemperatur er<br />
konstant. (Se eksempel 2).<br />
Af ovennævnte eksempel<br />
kan man konkludere, at når<br />
kølegrænsen halveres, vil<br />
vådoverfladen fordobles, og<br />
dermed bevirke at køletårnet<br />
bliver større. Dette viser os<br />
at enhver ændring af køle-<br />
% 100 50<br />
Vådoverflade m 2 5 10<br />
Eksempel 2<br />
Fig. 9.<br />
% 100 200<br />
grænsen, har direkte indflydelse<br />
på størrelsen af vådoverfladen.<br />
Det er vigtigt at<br />
være opmærksom på dette<br />
forhold, når der skal vælges<br />
køletårn. Hvis det ikke kan<br />
accepteres at afgangstemperaturen<br />
Tw2 hæves, kan<br />
man overveje at reducere<br />
den dimensionerende vådtemperatur<br />
( se pkt. 6 ).<br />
En økonomisk rettesnor ved<br />
valg af køletårn er en kølegrænse<br />
på 4 til 5 °C. Det skal<br />
imidlertid understreges at<br />
selv en ændring af kølegrænsen<br />
fra 4 °C til 5 °C vil resultere<br />
i et mindre køletårn.<br />
Med andre ord, det er vigtigt<br />
vådtemperaturen, i forhold<br />
til afgangstemperaturen,<br />
overvejes omhyggeligt.<br />
Kølegrænser og vådtemperatur<br />
Det er også relevant at se på,<br />
hvad der sker med kølegrænsen<br />
(Tw2-Tnb) når vådtemperaturen<br />
ændres.<br />
Temperaturdifferencen (DT)<br />
forudsættes at være en konstant<br />
værdi (recirkulation).<br />
Når vådtemperaturen øges,<br />
vil både kølevandstemperaturen<br />
og afgangstemperaturen<br />
ligeledes øges. Temperaturdifferencen<br />
Tw1-Tw2 vil<br />
således hæves til et højere<br />
temperaturniveau. Hvis derimod<br />
vådtemperaturen falder,<br />
vil temperaturdifferencen<br />
( Tw1 – Tw2) tilsvarende<br />
sænkes. Det er imidlertid<br />
ikke sådan at hvis vådtemperaturen<br />
stiger med 1 °C,<br />
så vil køledifferencen stige<br />
tilsvarende med 1 °C. Som<br />
en tommelfingerregel kan<br />
man regne med, at når vådtemperaturen<br />
stiger med 1<br />
°C, så vil Tw1 og Tw2 stige<br />
med ca. 0,6 °C. Kølevandets<br />
afgangstemperatur vil derfor<br />
være 0,6 °C højere og kølegrænsen<br />
0,4 °C lavere.<br />
(Se eksempel 3).<br />
Om foråret, efterår og vinter<br />
er udetemperaturen - og<br />
dermed vådtemperaturen -<br />
normalt lavere. Det betyder,<br />
➤<br />
Konkurrence<br />
������������������������������������������<br />
Går du og ønsker dig at vide mere om et emne inden for<br />
<strong>HVAC</strong> Magasinets rammer, så send os en mail. Det kan<br />
være noget i din arbejdsdag, som du gerne vil have uddybet<br />
– eller et spørgsmål, du mangler svar på. Mulighederne<br />
er uanede. Hvis vi vælger at bringe en artikel<br />
om emnet, så kvitterer vi med en flaske vin – og en læseværdig<br />
artikel.<br />
Skriv dit spørgsmål eller forslag til en artikel, du gerne<br />
ser i <strong>HVAC</strong> og send det til:<br />
annemarie.balle@techmedia.dk,<br />
senest d. 1. juli <strong>2005</strong> eller skriv på bagsiden og aflever<br />
dit forslag på <strong>HVAC</strong>`s stand.<br />
Vi sidder klar på redaktionen for at læse alle indkomne<br />
forslag og spørgsmål. De emner, vi vælger, omsættes til<br />
artikler i <strong>HVAC</strong> Magasinet.<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 51
52<br />
Mit forslag:<br />
Navn:<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Adresse:<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
○<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○<br />
Naverland 35<br />
2600 Glostrup<br />
Telefon 43 24 26 28<br />
Telefax 43 24 26 26<br />
www.techmedia.dk<br />
Tw1 0C 30,8 32 33,2<br />
D T 0C 7,0 7,0 7,0<br />
Tw2 0C 23,8 25,0 26,2<br />
Kølegrænse<br />
(approach )<br />
0C 5,8 5,0 4,2<br />
Tnb<br />
Eksempel 3<br />
0C 18,0 20,0 22,0<br />
at køletårnet kan opfylde den<br />
ønskede afgangstemperatur<br />
det meste af året, fordi kølegrænsen<br />
( approach ) er større.<br />
Med andre ord, køletårnets<br />
dimensioner er i virkeligheden<br />
for store det meste<br />
af året, med mindre brugeren<br />
ønsker lavere koldvandstemperatur<br />
end oprindeligt<br />
udlagt for.<br />
Af ovenstående eksempel<br />
fremgår det ved at betragte<br />
kølegrænsens udvikling, at<br />
køletårnet arbejder mindre<br />
effektivt ved en lavere vådtemperatur,<br />
og noget mere<br />
effektivt ved højere vådtemperatur.<br />
I i figur 10 beskrives to situationer.<br />
I startsituationen er<br />
der en konstant vandmængde<br />
(R) på 13 m 3 /m 2 /h på køletårnet,<br />
en konstant vådtemperatur<br />
og en afgangstemperatur<br />
på 22,5 °C og en<br />
korresponderende kølebelastning<br />
på (13*4=) 52 ( dette<br />
er blot et simplificeret udtryk<br />
for effekten ) forudsættes.<br />
Hvis vandmængden reduceres<br />
til 8 m 3 /m 2 /h, vil DT,<br />
forudsat kølebelastningen<br />
holdes konstant, forøges fra<br />
4 til (52 ÷ 8) = 6,5 °C. Bemærk<br />
at afgangstemperaturenTw2<br />
sænkes med 0,5 °C,<br />
til 22 C°. I dette eksempel er<br />
det på denne måde muligt at<br />
opnå lidt koldere vand fra<br />
køletårnet, ved at reducere<br />
vandmængden. Det skal dog<br />
samtidig bemærkes at tilgangstemperaturen<br />
Tw1 stiger,<br />
hvilket kan være uacceptabelt<br />
for processen.<br />
Yderligere skal det nævnes<br />
at vand distibutionssystemet<br />
ikke altid er designet for<br />
store variationer af vandmængden.<br />
Køletårnes effekt<br />
Spørgsmålet om et køletårn<br />
kan yde en større effekt end<br />
oprindelig dimensioneret for<br />
stilles jævnligt.<br />
Svaret er, at det kan det. Det<br />
faktum er illustreret i figur 8.<br />
Betragter man eksemplet<br />
med vådtemperatur på 20 °C,<br />
kan man se, at D T er 7 °C,<br />
og afgangstemperaturen<br />
Tw2 fra køletårnet er 25,0<br />
°C. Hvis kølebelastningen fra<br />
processen øges til DT på 10<br />
°C, vil afgangstemperaturen<br />
fra køletårnet stige til 26,2<br />
°C. Det vil sige at forøgelsen<br />
af kølebelastningen på 43<br />
grader resulterer i en stigning<br />
af Tw2 på 1,2 °C. Det<br />
kan endvidere oplyses at i<br />
dette eksempel vil kølegrænsen<br />
stige fra 5 °C med 1,2 °C<br />
to 6,2 °C; hvilket er en stigning<br />
på 24 procent.<br />
Man hører sommetider fra<br />
kunderne, at : ”køletårnet<br />
kun yder halvt så meget som<br />
design effekten”. For eksempel<br />
er køletårnet udlagt for<br />
300 kW, men yder kun 150<br />
kW. Det er normalt ikke køletårnet<br />
som er årsag til dette.<br />
Køletårnet vil køle den effekt<br />
der tilføres til processen i et<br />
lukket kredsløb. Derfor er<br />
den eneste korrekte måde at<br />
vurdere køletårnets formåen<br />
ved at måle afgangstemperaturen<br />
(Tw2), eller kølegrænsen<br />
(Tw2-Tnb).<br />
Vådtemperatur og<br />
dimensionering<br />
Mange overvejer, hvilken<br />
vådtemperatur, der skal vælges<br />
ved dimensionering af et<br />
køletårn.<br />
Som allerede nævnt er det<br />
vigtigt, hvilken vådtemperatur<br />
( Tnb ) der lægges til<br />
grund for dimensionering af<br />
køletårnet. Vådtemperaturen<br />
Tnb skal vælges ud fra de<br />
klimatiske forhold hvor køletårnet<br />
skal placeres. Her skal<br />
det også vurderes om der er<br />
risiko for at den udblæste<br />
luft kan recirkuleres, fordi<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
Fig. 10.<br />
dette kan forøge vådtemperaturen<br />
Tnb ved luftindtaget.<br />
Ved fastlæggelse af Tnb skal<br />
det ligeledes vurderes hvil-<br />
Tabel.<br />
ken tid på året, og hvilken<br />
tid på dagen der er størst kølebehov.<br />
I vinterperioden vil<br />
Tnb stort set være af samme<br />
Tnb 0 C Totale timer Timer/år<br />
der overstiges<br />
(Holland)<br />
24 0 0<br />
23 1 0<br />
22 3 1<br />
21 11 4<br />
20 25 15<br />
19 47 40<br />
18 84 87<br />
værdi som udelufttemperaturen<br />
Tdb, hvorimod sommerperioden<br />
har stor forskel<br />
på disse to værdier. Ved højere<br />
lufttemperatur er den relative<br />
fugtighed af luften ofte<br />
lavere. Eksempelvis vil en<br />
udelufttemperatur Tdb på 27<br />
°C , og en relativ luftfugtighed<br />
R.V. på 60 procent svarer<br />
til en vådtemperatur Tnb<br />
på 21 °C.<br />
Tabellen viser de øvre grænser<br />
for vådtemperaturen i<br />
Holland. Dette er gennemsnitlige<br />
værdier målt over en<br />
periode på 20 år. (der findes<br />
desværre ikke tilsvarende<br />
statistikker for Danmark efter<br />
1982 ).<br />
Ved anvendelse af sådanne<br />
tabeller er det muligt at vurdere<br />
hvor mange timer pr.<br />
år, køletårnet ikke vil være i<br />
stand til at yde den dimensioneredekoldvandstemperatur<br />
Tw2.<br />
Af ovennævnte tabel fremgår<br />
det eksempelvis at vådtemperaturen<br />
19 °C overskrides<br />
med gennemsnitlig 40<br />
timer per år. Som tidligere<br />
nævnt i pkt. 3 vil afgangstemperaturen<br />
stige ca. 0,6<br />
0 C, for hver C° vådtemperaturen<br />
stiger . Er det derfor<br />
vigtigt at afgangstemperaturen<br />
altid overholdes, må man<br />
derfor vælge en højere dimensionerendevådtemperatur,<br />
for eksempel 21 0 C . Dette<br />
medfører at kølegrænsen<br />
bliver mindre, og resulterer i<br />
at man sandsynligvis må<br />
vælge et større køletårn. Om<br />
dette er nødvendigt, er ikke<br />
kun et spørgsmål om at investere<br />
de ekstra omkostninger<br />
på et større køletårn,<br />
men også et spørgsmål om<br />
hvor væsentligt det er at afgangstemperaturen<br />
er for<br />
høj i de 40 timer om året.<br />
Med andre ord, at fastlægge<br />
den optimale vådtemperatur<br />
Tnb, er ikke kun et spørgsmål<br />
om at kende de lokale<br />
klimatiske forhold, men<br />
mindst lige så vigtigt at kende<br />
den proces hvori køletårnet<br />
indgår.<br />
Yderligere informationer kan<br />
fås på: kr@aclm.dk og<br />
www.aclm.dk<br />
■<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 53
Hændelser, der udspillede<br />
sig for 60 millioner år siden,<br />
har stadig indvirkning på<br />
dansk industri, for det er<br />
nemlig fra den tid, at det<br />
kridtlag, der ligger under<br />
Danmark, stammer fra.<br />
Kridtlaget kommer op til<br />
overfladen på Møns Klint,<br />
mens det ligger dybere i<br />
Vestjylland.<br />
Det meste af det vand, der<br />
anvendes i Danmark er<br />
grundvand, og under sin<br />
nedsivning i jorden optager<br />
vandet kalk. Når vandet senere<br />
anvendes i husholdninger<br />
og industri, kan kalken<br />
fælde ud og forårsage alvorlige<br />
problemer.<br />
Problemer med kalk<br />
At kalkudfældninger er problematiske<br />
er alle nok bekendte<br />
med og et par få eksempler<br />
kunne være kalkudfældninger<br />
i varmevekslersystemer,<br />
kedelanlæg og fordampningskondensatorer,<br />
hvor kalklaget i bedste fald<br />
betyder stærkt forringet varmeovergang<br />
og dermed kapacitetsnedgang<br />
og højere<br />
energiforbrug. I værste fald<br />
kan det betyde tilstopning af<br />
det pågældende udstyr, der<br />
så må udsyres elle kasseres.<br />
Ligeledes finder kalkudfældninger<br />
sted i rørføringer og<br />
ventiler – der findes eksempler<br />
på 2” rør, der reelt kun<br />
har haft en lysning mindre<br />
end en blyants tykkelse. Kalken<br />
giver også problemer i<br />
vand til vask og rengøring,<br />
hvor der efterlades kalkskjolder<br />
efter spuling med ledningsvand<br />
og anvendes vandet<br />
som procesvand, kan<br />
kalken indgå i uønskede forbindelser,<br />
der påvirker egen-<br />
54<br />
Kalkproblemer i drikkevand<br />
kan løses<br />
Kalk- og kridtlaget i den danske undergrund er årsag til mange problemer med udfældninger<br />
– men der er metoder, der løser dem på en enkel måde<br />
skaberne af det færdige produkt.<br />
Hvad er kalk?<br />
Det kalk, der udfældes i varmevekslere<br />
og procesudstyr,<br />
består for det meste af de<br />
hårdhedsdannende metaller<br />
kalcium og magnesium,<br />
der går i forbindelse<br />
med karbonat og danner<br />
uopløselige udfældninger.<br />
Kemisk set kan det beskrives<br />
ved:<br />
Ca 2+ + CO 3 2- ® CaCO3<br />
og Mg 2+ + CO 3 2- ® MgCO3<br />
Når man i praksis taler om,<br />
hvor meget kalk vandet indeholder,<br />
anvendes begrebet<br />
hårdhed. Der findes forskelligehårdhedsbetegnelser,<br />
og i Danmark anvender<br />
vi de tyske hårdheder. Disse<br />
er defineret ved:<br />
°dH = 1/(17,86) ([Ca]/0,4 +<br />
[Mg]/0,24), hvor koncentrationerne<br />
[Ca] og [Mg] måles i mg/l<br />
I Danmark ligger hårdheden<br />
af vandet generelt omkring<br />
15- 20 °dH i Nordjylland og<br />
på Øerne, mens den ligger<br />
omkring 5 - 10 °dH i Vestjylland.<br />
Derfor fælder kalk ud<br />
Man kan undre sig over,<br />
hvorfor kalken fælder ud. Når<br />
der er kalk i vandet, skyldes<br />
det, at vandet har kunnet<br />
opløse en vis mængde kalk<br />
fra undergrunden. Der er<br />
nogle helt specielle forhold,<br />
der gør sig gældende for<br />
kalk: Den ene ting er, at opløseligheden<br />
for kalk falder<br />
når temperaturen stiger. Det<br />
Af Lars Eger Pedersen, Guldager<br />
vil sige, at<br />
når vandet var- mes<br />
op, er der opløst for meget<br />
kalk i vandet, og kalken begynder<br />
at fælde ud. Der, hvor<br />
temperaturen er højest, fældes<br />
mest kalk ud som f.eks.<br />
på hedefladerne i en varmeveksler.<br />
Dette forhold er meget<br />
specielt for kalk, idet opløseligheden<br />
af salte ellers<br />
normalt stiger, når temperaturen<br />
stiger.<br />
Et andet forhold der er specielt<br />
for kalk er, at den ene<br />
del er karbonat, der kan reagere<br />
med kulsyre og vand og<br />
danne bikarbonat efter følgende<br />
reaktionsligning:<br />
CO 3 2- + CO2 + H 2O<br />
¬<br />
® 2HCO 3 -<br />
Når vand pumpes op fra undergrunden,<br />
indeholder det<br />
ofte bikarbonat (HCO 3 - ), men<br />
bikarbonat fælder ikke ud<br />
som kalk med kalcium/magnesium.<br />
Det vil sige, at vandet<br />
for så vidt samtidig kan<br />
indeholde relativt store<br />
mængder bikarbonat og kalcium/magnesium<br />
uden, at<br />
der sker udfældning. Imidlertid<br />
kan man uddrive kuldioxiden<br />
fra vandet ved beluftning<br />
eller opvarmning. Her-<br />
ved forskydes ovenstående<br />
ligevægt mod venstre<br />
og bikarbonat omdannes<br />
til karbonat, der reagerer<br />
med kalcium/magnesium<br />
og fælder ud.<br />
Opvarmning af vandet har<br />
altså en dobbeltvirkning,<br />
idet opløseligheden af kalk<br />
falder samtidig med, at der<br />
bliver mere karbonat, der<br />
kan fælde ud. Når kalk først<br />
er fældet ud, går det i praksis<br />
ikke i opløsning igen,<br />
med mindre der tilsættes<br />
syre.<br />
Forslag til på løsninger<br />
Da kalkudfældninger er et<br />
udbredt problem med store<br />
økonomiske konsekvenser,<br />
er der naturligvis gjort store<br />
anstrengelser for at finde løsninger,<br />
så man kan undgå<br />
udfældningerne. Hos Guldager<br />
A/S stiller man krav om,<br />
at metoderne skal være veldokumenterede,reproducerbare<br />
og målbare samt være<br />
baseret på opdateret viden<br />
indenfor kemi og fysik. Herudover<br />
skal de være miljørigtige.<br />
Nedenfor beskrives to gode<br />
metoder - blødgøring og karbonisering<br />
-, som begge opfylder<br />
disse krav.<br />
Blødgøring<br />
I et blødgøringsanlæg sker<br />
der en udskiftning af kalcium<br />
og magnesium med natrium.<br />
Natrium kan ikke<br />
danne kalk Selve ionbytningen<br />
i blødgøringsanlægget<br />
sker ved, at vandet passerer<br />
en beholder, der er fyldt op<br />
med resin, der indeholder<br />
natrium. Efterhånden som<br />
dette natrium byttes ud med<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
kalcium og magnesium, opbruges<br />
kapaciteten i blødgøringsbeholderen,<br />
og en automatik<br />
sørger for, at der skiftes<br />
over til en anden beholder,<br />
der indeholder frisk resin.<br />
Den brugte resin regenereres<br />
med almindeligt salt,<br />
og er således klar, når den<br />
anden blødgøringsbeholder<br />
er opbrugt. På denne måde<br />
opnås et blødgøringsanlæg,<br />
der kontinuert kan levere<br />
blødgjort vand.<br />
Et godt eksempel på et sådant<br />
blødgøringsanlæg er<br />
vist i figur 1. Blødgøringsanlægget<br />
Unisoft fra Guldager<br />
A/S kan levere blødgjort<br />
vand i mængder fra 400 l op<br />
til 50 m 3 /h eller højere. En af<br />
fordelene ved blødgjort vand<br />
er, at saltet, der skal bruges<br />
til regenereringen, har en lav<br />
pris og blødgøring er således<br />
både økonomisk, driftsikker<br />
og miljørigtig.<br />
Blødgøring anvendes utallige<br />
steder f.eks. til kølevand,<br />
fordampningskondensatorer,<br />
kedelanlæg, procesvand og<br />
forbehandling til omvendt<br />
osmoseanlæg.<br />
Karbonisering<br />
Ved karbonisering angriber<br />
man den anden del af kalken,<br />
nemlig karbonat. Ved at<br />
tilsætte kulsyre til vandet<br />
kan man omdanne det karbonat,<br />
der er i vandet til bikarbonat,<br />
der ikke fælder ud<br />
som kalk. Man fjerner altså<br />
ikke kalken fra vandet, men i<br />
stedet genskabes den naturlige<br />
balance i vandet, som<br />
eksisterer, når det pumpes<br />
op som grundvand.<br />
I praksis sker en karbonisering<br />
med CalcFree fra Guldager<br />
A/S som vist i figur 2.<br />
Installationen består af en<br />
kontrolenhed, der doserer<br />
kuldioxid ind i en statisk<br />
mixer, hvor den opløses i<br />
vandet. Det er vigtigt, at der<br />
doseres den rigtige mængde<br />
kuldioxid i forhold til vandmængde,<br />
temperatur og<br />
hårdhed af vandet. CalcFree<br />
installeres typisk inden varmeveksler<br />
eller kedel, og forhindrer<br />
således kalkudfældninger<br />
i resten af rørsystemet.<br />
CalcFree anvendes typisk<br />
til kalkforhindring i rørsystemer<br />
(VA godkendt) og<br />
til varmt vand til vask og<br />
rengøring.<br />
Kuldioxid er det samme som<br />
bruset i mineralvand, og CalcFree<br />
er ligesom blødgøring<br />
økonomisk, driftsikker og<br />
miljørigtig.<br />
■<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 55
- I takt med at prisen på kvadratmeter<br />
stiger, ønsker<br />
bygherrerne at udnytte dem<br />
bedst muligt ved bl.a. at minimere<br />
pladsen til de tekniske<br />
installationer. Som teknisk<br />
rådgiver på produktet<br />
Rooftop er det derfor oplagt<br />
at pege på et rooftop-anlæg,<br />
siger projektchef og produktansvarlig<br />
Michael Hansen<br />
fra firmaet UniCool a/s.<br />
Lennox rooftop er en avanceret<br />
teknisk enhed for luftbehandling,<br />
varme og køling,<br />
som sættes op på taget,<br />
og dermed sparer man mange<br />
dyre kvadratmeter til teknikrum.<br />
Danskerne har –<br />
mærkelig nok – ikke tradition<br />
for at anvende denne<br />
type anlæg, selv om de rummer<br />
store fordele. De kan<br />
monteres som et færdigt anlæg,<br />
så der ikke skal bruges<br />
dyre montagetimer på stedet.<br />
Hele anlægget kan leveres<br />
klargjort fra fabrik, og forindstilles<br />
fra fabrik eller<br />
værksted, så man ikke behøver<br />
at tage højde for f.eks.<br />
vejrlig.<br />
En anden fordel ved rooftopanlæg<br />
er, at de er opdelt i<br />
mindre kredse på køle- og<br />
varmekredsen, hvor der<br />
maksimalt er 12 kg fyldning<br />
pr. kreds for de største anlæg.<br />
Det betyder, at hvis der<br />
tabes en kølemiddelfyldning,<br />
er udslippet begrænset, og<br />
desuden kan anlæggets øvrige<br />
kredse køre videre uden<br />
problemer. Kredsopdelingen<br />
har også indlysende miljøfordele,<br />
idet belastningen ved<br />
utætheder er begrænset.<br />
Projektchef Michael Hansen<br />
og direktør Ole Hoffmann<br />
56<br />
Store fordele<br />
ved at behandle luften på taget<br />
Rooftop-anlæg har ikke haft danskernes store bevågenhed, men de kan give<br />
optimale løsninger og spare plads inde i bygningerne<br />
Hansen også fra UniCool peger<br />
desuden på den meget<br />
avancerede styring, som er<br />
indbygget i rooftop-anlæggene.<br />
- I dag anvender man en<br />
”skræddersyet standardmodel”<br />
til opgaverne. De enkelte<br />
bygherrer kan så vælge<br />
ekstra moduler til, så anlægget<br />
– køling som opvarmning<br />
– kommer til at passe til<br />
de aktuelle ønsker.<br />
Mange tænker ikke på, at<br />
man f.eks. også kan indbygge<br />
en gasbrænder i systemet,<br />
hvad der ikke har været<br />
tradition for i Danmark, da<br />
mange ikke forbinder ventilation<br />
og gasbrænder med<br />
hinanden, men det er en<br />
skrøne, at det ikke kan lade<br />
sig gøre. Og den løsning har<br />
så den fordel, at man når op<br />
på virkningsgrader på op til<br />
93 procent, samt at varmeinstallationen<br />
kun består af et<br />
enkelt rør, fordi Lennox-gasbrændere<br />
kan køre på enten<br />
naturgas eller flaskegas<br />
(tankoplag).<br />
Kraftig produktudvikling<br />
- De landvindinger, man har<br />
gjort de seneste år, er spe-<br />
Af Annemarie Balle<br />
Principskitse af Lenox Rooftop.<br />
cielt inden for styring, overvågning<br />
samt energioptimeringer.<br />
Det er i dag muligt at<br />
fjernovervåge hele driften<br />
via sin pc og også fejlfinde,<br />
fjern overvågning etableres<br />
via et adaplink-modul og en<br />
telefonforbindelse, derefter<br />
kræves kun en pc med internetadgang,<br />
og anlægget kan<br />
ses i browseren som en<br />
html-side, så der kræves<br />
ikke særlig software på<br />
pc´en, som anvendes. siger<br />
Michael Hansen.<br />
Projektchef og<br />
produktansvarlig<br />
Michael Hansen<br />
fra UniCool a/s:<br />
- Med et rooftopanlæg<br />
sparer<br />
man mange dyre<br />
kvadratmeter<br />
til teknikrum.<br />
De lette adgange til overvågning<br />
betyder, at en tekniker<br />
fra et servicefirma eller fra<br />
fabrikken kan logge sig på<br />
anlægget og rette en fejl eller<br />
ændre indstillinger. Også<br />
indstillinger for ugedrift kan<br />
indstilles herfra, ligesom anlægget<br />
kan stoppes, startes<br />
og resettes.<br />
Mere komplicerede fejl kan<br />
kræve, at en tekniker kører<br />
ud til anlægget – men også<br />
her er den avancerede fejlfinding<br />
en stor fordel, idet<br />
hvis overvågninger valgt,<br />
kan de første skridt i fejlfindingen<br />
foretages hjemmefra.<br />
I forbindelse med den daglige<br />
drift er det også en meget<br />
effektiv overvågning, så der<br />
straks sker en fejlmelding,<br />
hvis der opstår fejl i driften,<br />
et filter trænger til at blive<br />
skiftet eller spjældets åbning<br />
ikke passer med den beregnende<br />
mængde friske lufttilførsel.<br />
➤<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
57
Det er også muligt at kode<br />
anlægget til at gøre brug af<br />
den billigste driftsform – det<br />
kan være gasvarme om natten<br />
og varmepumpe og dagen<br />
på tidspunkter med<br />
spidsbelastning, så der er<br />
masser af muligheder, påpeger<br />
Michael Hansen.<br />
Muligheder i rooftop-anlæg<br />
Når anlæggene kaldes rooftop<br />
hænger det sammen<br />
med, at de typisk placeres<br />
på taget med al teknik og<br />
automatik indbygget i enheden.<br />
Principielt dækker udtrykket<br />
over et komplet varme-,<br />
køle- og ventilationsanlæg,<br />
med automatik indbygget,<br />
og opbygget for kanalmontering.<br />
Anlægget kan<br />
udbygges til et mere eller<br />
mindre sofistikeret anlæg -<br />
lige fra den simple recirkulerende<br />
enhed som kun kan<br />
køle eller varme til en højt<br />
specificeret enhed med<br />
f.eks. indbygget frikøling,<br />
friskluft og varme som varmepumpe,<br />
gasbrænder eller<br />
elvarme. Der er også mulighed<br />
for afbalanceret ventilering<br />
med indblæsning og udsugning,<br />
affugtning samt<br />
krydsvekslere for varmegenvinding.<br />
Anlægget styres med elektroniske<br />
styringer, som i dag<br />
er med dansksproget brugerpanel,<br />
styringen kan kobles<br />
til CTS som LON, eller<br />
MODBUS interfaces, ligesom<br />
der f.eks. også er adgang<br />
til komplette ugestyringer<br />
og styring i løbet af<br />
døgnet, med nathævning og<br />
sænkning, samt forskellige<br />
friskluft indstillinger over<br />
døgnet.<br />
- Tidligere blev rooftop næsten<br />
pr. tradition betragtet<br />
som en billig og dårligere<br />
løsning. Det hænger formentlig<br />
sammen med, at de<br />
tidlige anlæg ikke var særlig<br />
avancerede eller drifts-økonomiske<br />
og kun forsynet<br />
med simple, mekaniske styringer<br />
uden de store tilvalgsmuligheder.<br />
Gennem de senere år er der<br />
sket en kraftig produktudvikling<br />
af den nye generation<br />
af rooftop fra Lennox. Der<br />
er tale om et højtudviklet og<br />
højteknologisk produkt, hvor<br />
58<br />
der fortsat er fokus på lave<br />
installationsomkostninger<br />
samtidig med, at brugerne<br />
har en bred vifte af applikationer<br />
at vælge mellem, så der<br />
kan vælges den løsning, som<br />
passer bedst til de aktuelle<br />
forhold.<br />
Lennox rooftop anlæg leveres<br />
generelt som fabriksafprøvede/testede<br />
anlæg, og er<br />
klar til idriftsættelse efter<br />
plug and play princippet.<br />
Nytænkninger<br />
Den nyeste udvikling på<br />
Lennox Rooftop-anlæg er udviklingen<br />
af Baltic-modellerne,<br />
som indeholder flere nytænkninger<br />
inden for Rooftop<br />
princippet.<br />
Alle anlæg i denne serie er<br />
forsynet med BM 50-styringen,<br />
som er en fælles styringsbase<br />
til alle anlæg. Når<br />
et anlæg er monteret, skal<br />
montøren blot kode det aktuelle<br />
anlægs specifikationer<br />
ind for at gøre det køreklart.<br />
BM 50 styringen er efterfølgende<br />
indpasset i bl.a. øvrige<br />
rooftop modeller samt i<br />
større vandkøleanlæg.<br />
- Lanceringen af BM 50 betyder<br />
bl.a., at hvis en styring<br />
strejker, skifter man blot basisstyringen<br />
og via servicepanelet<br />
taster man ind, hvilket<br />
anlæg, der skal styres.<br />
Det har den fordel, at en servicemontør<br />
kun behøver en<br />
enkelt styring på lager, fordi<br />
den nu er standard vare.<br />
Også på energiområdet er<br />
der sket en spændende udvikling<br />
inden for f.eks. intelligent<br />
frikøling, friskluft og afrimningsstyring.<br />
Direktør Ole Hoffmann<br />
Hansen fra Unicool a/s: -<br />
Mange tænker ikke på, at<br />
man f.eks. også kan indbygge<br />
en gasbrænder i<br />
systemet, fordi mange<br />
ikke forbinder ventilation<br />
og gasbrænder med hinanden.<br />
Men det er en<br />
skrøne, at det ikke kan<br />
lade sig gøre.<br />
Frikøling<br />
Et Lennox-anlæg med frikøling<br />
via friskluft er opbygget<br />
sådan, at når der er krav om<br />
køling, vil kølekravet blive<br />
prioriteret sådan, at anlægget<br />
under alle forhold vil forsøge<br />
at frikøle med udeluften.<br />
Det sikres ved, at anlæggets<br />
temperaturfølere<br />
måler udeluftens temperatur<br />
og holder den op imod temperaturen<br />
i området, der<br />
kræver køling. Hvis det er<br />
muligt at bruge en koldere<br />
udeluft, vil frikølespjældet<br />
lede luften til lokalet via filtrene.<br />
Er det ikke tilstrækkeligt<br />
til at opnå den ønskede<br />
temperatur i lokalet, vil kompressorerne<br />
startes ud fra de<br />
kalkulationer, som foretages<br />
elektronisk i styringen.<br />
Den mulighed giver store<br />
fordele i forhold til en traditionel<br />
styring, hvor der sættes<br />
en fast skilletemperatur mellem<br />
frikøl og mekanisk køl,<br />
påpeger Michael Nielsen.<br />
Kalibret friskluft<br />
Lennox roofto- anlæg, der leveres<br />
med frikøling, kan indstilles<br />
til at give et minimum<br />
frisklufttilskud til opretholdelse<br />
af behagelig luft i lokalet<br />
eller som erstatningsluft<br />
for eksterne udsugninger.<br />
For at undgå et unødvendigt<br />
energiforbrug ved det for<br />
store friskluftindtag, har<br />
Lennox BM styringen en facilitet,<br />
som kalibrerer mængden<br />
af luft hver gang anlægget<br />
er i neutralzone. Det gøres<br />
ved at udetemperatur,<br />
rumtemperatur og indblæsningstemperatur<br />
måles og<br />
blandingsforholdet sammenholdes<br />
og på baggrund af<br />
kalkulationen, kalibreres<br />
spjældåbningen.<br />
En anden og måske bedre<br />
metode er at der kobles en<br />
luftkvalitetsføler på anlægget.<br />
Det er en CO 2-føler, som<br />
konstant måler indholdet af<br />
CO 2 i luften og indstiller<br />
friskluften efter behov.<br />
Dynamisk afrimning<br />
Traditionelle varmepumper<br />
er forsynet med tidstyret afrimning<br />
under varmepumpedrift,<br />
afrimningsautomatik<br />
er påkrævet for alle varmepumper<br />
idet der sættes is på<br />
udefladen under energiopsamlingen.<br />
Afrimningen er<br />
samtidig en væsentlig faktor<br />
for energiforbruget, fordi der<br />
under afrimning i princippet<br />
køles, så der ledes kold luft<br />
til lokalet. Afrimningen foretages<br />
typisk i intervaller på<br />
mellem 45 minutter til 90 minutter<br />
efter en timer.<br />
Lennox har udviklet og patenteret<br />
en behovstyret afrimningsautomatik,<br />
hvor<br />
man har taget afsæt i undersøgelser,<br />
som viser, at ved<br />
lave udetemperatur - under<br />
frysepunktet - er luften så<br />
tør, at der ikke afsættes is i<br />
større mængder på udefladen,<br />
ofte vil det ses, at ved<br />
temperaturer under -5 til -10<br />
grader vil der ikke opbygges<br />
is. Automatikken fungerer<br />
ved, at sugetrykket i kredsen<br />
måles og sammenholdes<br />
med udetemperaturen. Disse<br />
data kalkuleres i styringen,<br />
og der lægges en kurve<br />
svarende til ændringen i fladetemperaturen.<br />
Herved<br />
dannes et billede af fladens<br />
tilstand for styringen og en<br />
afrimning startes ud fra dette<br />
billede.<br />
■<br />
UniCool as<br />
Firmaet blev grundlagt i<br />
2001. Det første år var der<br />
tre ansatte, omsætningen<br />
var på ca. 8 mill kr. Unicool<br />
as fik forhandling af<br />
Lennox i Danmark i 2002.<br />
Sidste år havde UniCool ti<br />
ansatte og en omsætning<br />
på 15- 20 mill. kr.<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong><br />
59
Optimal afiltning af<br />
spædevand og cirkulerende fjernvarmevand<br />
I april sidste år måtte Horsens<br />
Varmeværk alt for tidligt,<br />
opgrave kun 10 år gamle<br />
præisolerede rør (89 mm).<br />
Flere steder er rørene gennemtærede<br />
af noget, der ligner<br />
grubetæringer. Da vandet<br />
er vel konditioneret, har<br />
Horsens Varmeværk i samarbejde<br />
med Hydro X taget<br />
en række iltmålinger på<br />
fremløbsledningen.<br />
Resultatet af iltmålingerne<br />
på lav zone, viser tydeligt<br />
høje forekomster af ilt ved<br />
spædning (> 150 ppb) og<br />
cirkulation (> 40 ppb). Den<br />
gennemsnitlige iltmængde<br />
på lav zone er i måleperioden<br />
40 ppb. En anden måling<br />
viser som ventet et lavt<br />
iltindhold (< 2 ppb) på returløbet.<br />
Samme historik ses<br />
ved måling på høj zone. Idet<br />
rørene ellers ser fine ud (ingen<br />
slam) er konklusionen,<br />
at de fundne gruppetæringer<br />
skyldes høje periodiske<br />
ilt forekomster i fjernvarmevandet.<br />
- Vi vidste ikke med sikkerhed,<br />
hvilken løsning vi skulle<br />
vælge, så vi kontaktede<br />
tre firmaer, som hver kunne<br />
tilbyde en løsning – vakuumaflufter,<br />
batch vakuumaflufter<br />
og katalytisk aflufter.<br />
På Horsens Varmeværk<br />
valgte vi det katalytiske<br />
afiltningsanlæg – NIPROX -<br />
fra HOH Water Technology.<br />
Vi mente, at det måtte være<br />
den rigtige løsning for os,<br />
forklarer varmemester Steen<br />
Søndergaard fra Horsens<br />
Varmeværk.<br />
60<br />
Grubetæringer – ilttæringer - på kun 10 år gamle præisolerede rør, har vakt bekymringer<br />
hos Horsens Varmeværk. Iltmålinger afslørede store iltudsving i fjernvarmevandet. Afiltning ved hjælp af<br />
brint – NIPROX – har vist sig meget effektivt.<br />
Af Michael E. Sørensen, HOH Water Technology A/S og<br />
Steen Søndergaard, Horsens Varmeværk.<br />
PI-diagram<br />
over NIPROX anlæg.<br />
Sådan ser<br />
anlægget på<br />
Horsens<br />
Varmeværk ud.<br />
Ideen med at hydrogen og<br />
ilt danner vand, var en løsning,<br />
som var til at forstå. Vi<br />
havde stor tiltro til, at systemet<br />
ville fungere. Hydrogen<br />
behandlingsprisen på mindre<br />
end kr. 8.500,- pr. år, var<br />
i øvrigt også tillokkende tilføjer<br />
Steen Søndergaard.<br />
NIPROX systemet<br />
Systemet er opbygget omkring<br />
en katalysatortank,<br />
som er fyldt med en speciel<br />
palladiumbelagt ionbytter.<br />
Når der er cirkulation over<br />
tanken, ledes der hydrogen<br />
ind i vandstrømmen via en<br />
speciel ejektor. Ionbyttermassen<br />
med den store overflade,<br />
kan akkumulere hydrogen<br />
5000 gange sin egen<br />
molvægt. Når der ledes<br />
vand, med opløst ilt ind i<br />
katalysatortanken, reagerer<br />
ilten med hydrogen under<br />
dannelse af vand: H 2 + ½O 2<br />
® 2H 2O<br />
Processen er så effektiv, at<br />
vandets indhold af ilt reduceres<br />
til < 20 ppb, uanset<br />
om det er spædevand eller<br />
cirkulerende vand der behandles.<br />
Da fjernvarmesystemet er<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
Varmemester Steen Søndergaard.<br />
opdelt i to zoner, stod valget<br />
mellem at investere i to separate<br />
anlæg eller et fælles<br />
anlæg.<br />
Horsens Varmeværk valgte<br />
den sidste løsning, hvor et<br />
PLC styret anlæg skiftevis<br />
kører på høj og lav zone via<br />
nogle automatiske ventiler,<br />
LENNOX Roof-top<br />
Er den optimale komfortløsning til en lav anlægsinvestering med mange<br />
fordele:<br />
Alt i en enhed:<br />
Styring.<br />
Ventilation.<br />
Køling.<br />
Varmepumpe.<br />
Varmegenvinding.<br />
Varmeflade vand/el/gas<br />
Roof-top kan med fordel<br />
anvendes indenfor:<br />
Supermarkeder.<br />
Varehuse og byggemarkeder.<br />
Storcentre.<br />
Biografer.<br />
Benzinstationer.<br />
Produktionslokaler.<br />
fortæller Steen Søndergaard.<br />
Det valgte anlæg behandler<br />
op til 8 m³/t spædevand og<br />
24 m³/t som cirkulation. For<br />
at opnå en optimal pH og<br />
temperatur i katalysatortanken,<br />
cirkuleres der altid på<br />
samme zone som der spæ-<br />
Roof.top med krydsveksler.<br />
des på. Normalt monteres<br />
NIPROX anlægget på returløbet<br />
lige efter delstrømsfilteret<br />
for at forhindre tilstopning<br />
af dyserør i katalysatortanken.<br />
Horsens Varmeværk<br />
har derfor efterfølgende<br />
monteret et filter på<br />
fremløbet før anlægget.<br />
Drifts erfaringer<br />
Efter anlægget havde kørt<br />
driftsikkert i mere end en<br />
måned, foretog Hydro X en<br />
række nye iltmålinger. Som<br />
det ses af nedenstående figur<br />
for lav zone, er resultatet<br />
meget positivt.<br />
På intet tidspunkt overstiger<br />
iltindholdet 20 ppb under<br />
spædning, og ved cirkulation<br />
er iltindholdet < 5<br />
ppb. I perioden hvor vandet<br />
behandles i NIPROX anlægget,<br />
opnås et gennemsnitligt<br />
iltindhold på 3 ppb. Set<br />
over hele døgnet, hvor anlægget<br />
skifter mellem høj og<br />
lav zone, opnås en gennemsnitlig<br />
værdi på 11 ppb.<br />
Samme historik ses ved måling<br />
på høj zone.<br />
For yderligere information:<br />
WWW.UNICOOL.DK<br />
- De fundne iltmålinger lever<br />
fuldt op til vore forventninger,<br />
og jeg er derfor godt<br />
tilfreds med den valgte løsning.<br />
Vi håber, at levetiden på<br />
vore prærør kan hæves fra<br />
20 til 75 år og at sprængninger<br />
på rør i fremtiden reduceres<br />
kraftigt, slutter Steen<br />
Søndergaard.<br />
Med nuværende driftsform<br />
forbruger Horsens Varmeværk<br />
ca. 450 l hydrogen pr.<br />
døgn. Prisen er kr. 0,05 pr.<br />
liter hydrogen. Der behandles<br />
årligt 8.000 m³ spædevand<br />
og cirkuleres 210.000<br />
m³ pr. år.<br />
Ud over at katalysatortanken<br />
fungerer som afilter, har<br />
den en gavnlig effekt på<br />
vandet, da opløst jern og<br />
mindre partikler tilbageholdes<br />
i filtermassen. Filtermassen<br />
returskylles med<br />
blødt vand, ved stigende<br />
trykdifferens over katalysatortanken.<br />
■<br />
Lerhøj 5, 2880 Bagsværd<br />
Tel. 3636 9100, Fax 3636 9110<br />
E-mail: unicool@unicool.dk<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 61
Driftssikker tekstilkanal kan spare tid o<br />
For at opnå trækfri og ensartet<br />
luftfordeling, er der mange<br />
i ventilations- & klimaindustrien<br />
der fortrækker tekstilkanaler,<br />
i forhold til stålkanaler.<br />
Konventionelle tekstilkanaler<br />
er som regel produceret<br />
af brandhæmmende polyester,<br />
f.eks. Trevira, som er<br />
vævet til en given tæthed, så<br />
en bestemt permeabilitet opnås.<br />
Materialet findes i en del<br />
forskellige kvaliteter, der tilpasser<br />
luftmængden. Problemet<br />
med denne type vævet<br />
materiale er, at trykfaldet i<br />
kanalen stiger i takt med at<br />
materialet bliver smudset til.<br />
Konsekvensen er, at enten<br />
bliver luftmængden reduceret<br />
i systemer med konstant<br />
62<br />
Vindretning og hastighed 0-50.m/sek<br />
uden bevægelige dele type:MMW005<br />
Udgangssignal:<br />
0-10Vdc eller 4-20mA<br />
Den særlige 'Airtube´-indblæsningspose er en nyhed inden for tekstilkanaler og<br />
har flere fordele i forhold til de konventionelle tekstilkanaler<br />
Temperaturføler<br />
type: 306<br />
Udgangssignal:<br />
Pt1000, 0-10Vdc,4-20mA<br />
luftmængde, eller der vil være<br />
brug for mere energi til at<br />
skubbe luften igennem stoffet<br />
i systemer med variabel<br />
luftmængde.<br />
Nyt materiale<br />
For at løse problemet, har Jan<br />
Lange, tidligere ‚Dynamic<br />
Air´, opfundet en ny type materiale<br />
som er dynamisk permeabel.<br />
Varen fremstilles i<br />
syntetiske fibre, der er en<br />
blanding af Trevira, CS polyester<br />
og en til formålet specialudviklet<br />
tråd. Indholdet af<br />
polyurethane fibre, bidrager<br />
med sin høje grad af elasticitet<br />
til, at danne den tætte<br />
maskestruktur. Denne er nødvendig<br />
for at opnå den kor-<br />
Vejrstationer til bygningsautomatik og CTS anlæg<br />
Vi leverer også mast og beslag<br />
Vindretning og hastighed<br />
0-60.m/sek.type:067<br />
Udgangssignal:<br />
4-20mA<br />
Regnføler on/off<br />
type: 204<br />
Udgangssignal:<br />
On/off<br />
Af Francis Casey, Luftfilter A/S<br />
LUX Føler<br />
type:Li65<br />
rekte luftgennemstrømning,<br />
samt bidrage til produktets<br />
evne til at ekspandere.<br />
Sammensætningen af tråd<br />
typerne bevirker, at poserne<br />
er både smudsafvisende og<br />
brandhæmmende. Airtuben<br />
er testet af Dansk Brand- og<br />
Sikringsteknisk Institut i henhold<br />
til SIS650082 og har bestået<br />
uden bemærkninger.<br />
Det nye materiale, er fremstillet<br />
som en maskevare der<br />
strikkes i tubeform, eller som<br />
en flade. Herefter fortages der<br />
efterbehandling og fiksering<br />
af varen, før sammensyning<br />
af kanterne, hvorved der skabes<br />
en tube af varen, en Dformet<br />
eller ½ D-formet kanal.<br />
EnoTech<br />
Udgangssignal:<br />
0-10Vdc eller 4-20mA.<br />
Økonomisk vindretning og<br />
hastighed 0-30. m/sek.<br />
type:444 555<br />
Udgangssignal:<br />
0-10Vdc eller 4-20mA<br />
Barometer<br />
type: APS<br />
Udgangssignal:<br />
0-10Vdc eller 4-20mA.<br />
Funktion<br />
Airtuben fungerer sådan, at<br />
når kanalen bliver smudset<br />
til, ekspandere materialet lidt<br />
for at kompensere for det højere<br />
tryk i kanalen. Permeabiliteten<br />
af stoffet ændrer sig i<br />
takt med trykfaldet, hvilket<br />
betyder en bedre luftstrømning<br />
samt besparelse af energi.<br />
Airtube indbæsningsposer<br />
har ligeledes en meget<br />
længere levetid, end konventionelle<br />
indblæsingsposer.<br />
Det ser man både på laboratorium<br />
og i virkeligheden.<br />
Nogle af de først tekstilkanaler<br />
af denne type, har været<br />
monteret og brugt i over to år<br />
uden at blive renset og med<br />
en minimal stigning i trykfal-<br />
SOL følse 0-1500W m/2<br />
type:S300<br />
Udgangssignal:<br />
0-10Vdc og 4-20mA<br />
Fugtføler<br />
type: FTA54<br />
Udgangssignal:<br />
0-10Vdc eller 4-20mA.<br />
EnoTech • Miklagårdsvej 3 3650 Ølstykke Tlf.: 70 26 03 04 www.enotech.dk<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
og energi<br />
det. Airtuben erstattede i disse<br />
tilfælde nogle konventionelle<br />
tekstilkanaler, som skulle<br />
renses to gange om året.<br />
De kunne til sidst ikke renses<br />
tilfredsstillende, så anlægget<br />
kunne fungere ordentligt.<br />
Airtuben er fremstillet i tubeform<br />
med det traditionelle<br />
wire ophæng, eller en ekstruderede<br />
aluminiumsprofil som<br />
A. C. Lemvigh-Müller<br />
Tlf.: 33 36 64 21<br />
e-mail : kr@aclm.dk<br />
Fax nr.:33 11 95 97<br />
www.aclm.dk<br />
støtte. D-formet og ½ D-formet<br />
kanaler er fremstillet<br />
med et nyudviklet system af<br />
aluminiumsprofiler som gør,<br />
at når indblæsningsposen er<br />
monteret kan man ikke se<br />
profilen.<br />
Dette system løser også problemet<br />
med de konventionelle<br />
indblæsningsposer, som<br />
nogle gange har en tendens<br />
til at skubbe loftpladerne op.<br />
Problemet har også været, at<br />
det har været svært at montere<br />
poserne efter rensning –<br />
især hvis de var krympet lidt.<br />
Det nye system for D-formet<br />
og ½ D-formet tekstilkanaler<br />
har vist sig, at give væsentlig<br />
hurtigere montering i forhold<br />
til andre systemer på markedet<br />
– Airtuben skiftes af en<br />
person, uanset kanalens<br />
længde, og uden brug af<br />
værktøj.<br />
Airtuben fremstilles i tre<br />
standard farver – råhvid,<br />
mørkeblå og mellemgrå samt<br />
kan indfarves efter ønske.<br />
Den kan leveres i op til 50<br />
meters længder uden sammensyninger.<br />
Tekstilkanalerne vaskes i<br />
temperaturer op til 60 grader<br />
uden nævneværdig krympning.<br />
'Airtube Textile Duct´ lanceres<br />
officielt på det danske<br />
marked til sommer.<br />
■<br />
Køletårne fra Polacel<br />
• Crossflow og counterflow køletårne fra 7m3 /h til 7000m3 /h pr. celle<br />
Kvalitetskøletårne med lavt effektforbrug og lavt lydeffektniveau<br />
Egen produktion og konstruktion<br />
Korrosionsfri ved anvendelse af rustfrit stål og glasfiberarmeret polyester<br />
Lang levetid<br />
Kan monteres direkte på beton vandbassin<br />
Dimensionér selv køletårne ved hjælp af on-line POLASELECTION<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 63
Hvis du søger på industrielle<br />
ventilationsanlæg, er Wolf<br />
et af de navne, der straks<br />
popper op på skærmen. Wolf<br />
står for tysk kvalitet med<br />
mange års erfaring i ventilationsteknik,<br />
som da også<br />
har gjort mærket til et af de<br />
førende på det europæiske<br />
marked.<br />
- Faktisk begyndte det med,<br />
at bonde i Bayern skulle tørre<br />
sin humle. En smed byggede<br />
et varmluftsanlæg, og<br />
det udviklede sig efterhånden<br />
til mere. Wolf sørger<br />
stadigvæk for, at humlen<br />
bliver tør og lækker til det<br />
gode øl, men nu går det<br />
- Så let er det<br />
at tage ventilatoren<br />
ud af<br />
Temovex<br />
anlægget og<br />
rense den, siger<br />
Eigil Bæktoft.<br />
især på industrielle ventilationsanlæg<br />
i størrelsen fra<br />
2.000 til 100.000 kubikmeter<br />
i timen – fra sommeren i år<br />
også kompaktanlæg fra<br />
1.500 til 10.000 kubikmeter,<br />
fortæller direktør Eigil Bæktoft<br />
hos Wolf Danmark i<br />
Horsens.<br />
Wolf Danmark er et selvstændigt<br />
dansk firma ejet af<br />
Eigil Bæktoft. Wolf-agenturet<br />
har han haft siden 2001<br />
og i den korte tid er det sket<br />
en masse.<br />
- Vi har udvidet produktområdet,<br />
fordi vi ser en grænse<br />
64<br />
Skræddersyet<br />
Ambitionsniveauet er højt hos Wolf, som er specialist<br />
i industrielle ventilationsanlæg, varmeblæsere, komfortventilation og varmepumper<br />
for vækst inden for industrielle<br />
ventilationsanlæg, og<br />
fordi verden forandrer sig.<br />
Sidste år fik vi et nyt agentur<br />
i komfortanlæg til villaer<br />
og boliger, et marked for<br />
privatforbrugere, og det skal<br />
selvfølgelig tackles anderledes<br />
end det industrielle<br />
marked.<br />
Også gerne styringer<br />
Samarbejdspartnerne inden<br />
for industrielle anlæg er store<br />
ventilationsfirmaer, mens<br />
det især er VVS-grossisterne<br />
der tager sig af varmeblæsersiden.<br />
Der er Wolf<br />
nemlig også aktiv. Sorti-<br />
Af Jørgen Jensen<br />
komfort<br />
Mia er ekspert i Wolfs produkter<br />
og rådgiver gerne kunderne.<br />
mentet her i foråret <strong>2005</strong><br />
dækker foruden industrielle<br />
anlæg varmeblæsere fra 5 til<br />
100 kW, opvarmet med<br />
vand eller damp, samt styringer<br />
til blæserne, både på<br />
el- og vandsiden.<br />
- For at en bruger får optimal<br />
glæde af en varmblæser,<br />
er det en fordel, at lade os<br />
levere den komplette styring,<br />
for så kan tingene<br />
”snakke sammen” og virke<br />
fra dag et. Vi oplever tit, at<br />
det går galt, hvis man forsøger<br />
at flikke en styring sammen<br />
af forhåndenværende<br />
komponenter, og der går<br />
også en masse spildtid med<br />
det, understreget Eigil Bæktoft.<br />
Han peger også på, at styringen<br />
som han hellere vil<br />
kalde en pakke - består af<br />
motorventiler, strengreguleringer,<br />
luftudlader, tømmehaner<br />
på VVS-siden og<br />
trinopkobler og motorbe-<br />
Eigil Bæktoft købte en bygning i<br />
Horsens industrikvarter. Her er en<br />
medarbejder ved at flytte<br />
rundt på et ag<br />
skyttelse på el-siden. En<br />
færdig styring til en 10 kW<br />
varmeblæser koster så lidt,<br />
at det aldrig kan betale sig<br />
at bygge sin egen styring.<br />
Nyt forretningsområde<br />
for installatørerne<br />
Eigil Bæktoft og hans fire<br />
medarbejdere i firmaet i<br />
Horsens er i fuld gang med<br />
nye aktiviteter. Et nyt agentur<br />
er taget ind, et svensk<br />
produkt inden for mindre<br />
ventilationsanlæg med høj<br />
varmegenvindingsgrad og<br />
beregnet til private boliger,<br />
skoler og mindre kontorer.<br />
Produktet hedder Temovex<br />
og har tidligere været repræsenteret<br />
i Danmark.<br />
Men af flere årsager gik det<br />
ikke så godt, så Temovex<br />
forsvandt stort set ud af<br />
markedet.<br />
- Nu giver vi Temovex en<br />
ordentlig skalle. Produkterne<br />
adskiller sig fra andre anlæg<br />
ved at være udformet<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
Temovex-skabene<br />
har samme dimensioner<br />
i bredden og dybden<br />
som normale hvidevarer<br />
- nemlig 50x60 cm.<br />
Eigil Bæktoft med en<br />
af firmaets<br />
varmeventilatorer.<br />
som et køleskab, det kan<br />
f.eks. være målene<br />
50x60x190 cm, og de leveres<br />
komplet med ledning til<br />
stikkontakten. Skabet rummer<br />
filtre, ventilatorer og<br />
modstrømsveksler og udmærker<br />
sig ved at kunne<br />
køre uden nogen form for<br />
tilskudsvarme. Den kølige<br />
luft trækkes ind udefra og<br />
opvarmes til komforttemperaturen<br />
i en højtydende<br />
modstrømsveksler (ved –10<br />
°C ude blæser den ind med<br />
+19 °C). Luften renses i allergisikre<br />
posefiltre.<br />
Eigil Bæktoft forventer stigende<br />
efterspørgsel efter<br />
komfortanlæg. De fleste har<br />
leverer tilbehør til et dejligt<br />
"Badeværelsesliv"<br />
• Bade- og boblebadekar<br />
Massagekabiner<br />
Møbler i massiv eg, birk og fyr.<br />
Brusepaneler<br />
Armaturer<br />
Klassiske badekar m.m<br />
Bestil det nye katalog badeværelsesliv og<br />
kampagnebrochurerne på<br />
www.westerbergs.dk<br />
eller på E-mail: info@westerbergs.dk<br />
Højvangen 6 3480 Fredensborg<br />
Tlf. 70231720 Fax. 70231620<br />
jo efterhånden airconditionanlæg<br />
i deres nye bil, og når<br />
de opdager fordele, vil de<br />
også have bedre luftkvalitet<br />
derhjemme. Med Temovex<br />
programmet, der omfatter<br />
skabe fra 250 til 2000 kubikmeter<br />
i timen, vil Wolf Danmark<br />
henvende sig til VVSog<br />
el-installatørerne samt<br />
typehusfirmaerne.<br />
Eigil Bæktoft mener, det vil<br />
være naturligt for dem at<br />
udvide forretningen med<br />
produkter, der er så lette at<br />
håndtere som Temovex.<br />
Varmepumper<br />
De stigende oliepriser vil givet<br />
få folk til at interessere<br />
sig mere for varmepumper –<br />
både til opvarmning af sommerhuse<br />
og til supplerende<br />
varme i centralopvarmede<br />
huse. En varmepumpe-løsning<br />
er også lig med en aircondition-løsning,<br />
dvs. der<br />
bliver mulighed for at køle<br />
boligen om sommeren.<br />
- Vort program af varmepumper<br />
er egen import og<br />
hedder Flow. Kompressoren<br />
placeres udendørs og forbindes<br />
med indedelen med<br />
kobberrør. Pumperne fås fra<br />
2,7 til 12 kW og installeres<br />
af en VVS/el-installatør, forklarer<br />
Eigil Bæktoft.<br />
Men interessen for vandbårne<br />
køleanlæg vil også stige<br />
– fordi folk i stigende omfang<br />
efterspørger øget komfort<br />
og bedre indeklima.<br />
Wolf Danmark har udviklet<br />
et koncept bestående af en<br />
chiller med tilhørende fancoil.<br />
Det både giver stor<br />
fleksibilitet og let installation,<br />
for kun et almindeligt<br />
vandrør skal tilsluttes. Eigil<br />
Bæktoft fortæller også, at<br />
det er nemt at flytte rundt<br />
med vandbårne køleanlæg,<br />
fordi ingen kølemiddel skal<br />
tømmes af først. Det kan<br />
f.eks. en tøjbutik have stor<br />
glæde af, da den ofte flytter<br />
rundt på inventaret.<br />
Wolfs vandbårne køleanlæg<br />
markedsføres og sælges<br />
også under mærket Flow.<br />
■<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 65
Exhausto tager ikke fejl, det<br />
gør Brunata og Helge<br />
Frandsen heller ikke. De tre<br />
firmaer var blandt de godt<br />
30 danske, der på den eller<br />
anden måde gjorde Syd-<br />
Bygg <strong>2005</strong> til en succes.<br />
Tidspunktet for messen<br />
kunne ikke havde været<br />
valgt bedre, for aldrig før<br />
har byggeriet boomet så<br />
meget i Skåne – og faktisk<br />
også i resten af Sverige.<br />
Men at det især boomer i<br />
Skåne, kan få stor betydning<br />
for de danske virksomheder,<br />
der enten ønsker at<br />
udvide eksporten til broderlandet<br />
eller starte den op fra<br />
bunden.<br />
Det var firmaer med begge<br />
ønsker, der havde afsat resurser<br />
til SydBygg <strong>2005</strong>.<br />
Messen har i stor stil markedsført<br />
sig under sloganet<br />
”byggebranchens vigtigste<br />
mødested midt i Øresundsregionen”,<br />
og arrangørerne,<br />
herunder Dansk Byggeri,<br />
lagde da også stor vægt på<br />
at fortælle, at investeringerne<br />
inden for bygge og anlæg<br />
vil vokse fra ti milliarder<br />
svenske kroner i 2004 til 13<br />
milliarder ved udgangen af<br />
2006.<br />
Det<br />
boomer<br />
Mest i private boliger,<br />
mindst i industrien. Vækstområderne<br />
er især de vestskånske<br />
byer Lund, Malmø<br />
og Helsingborg, hvor byggekranerne<br />
tegner deres<br />
skarpe silhuetter som et sikkert<br />
tegn på vækst.<br />
www<br />
Det er en stigning på 30<br />
procent - aldrig før har der<br />
været investeret så meget. Eksportchef i Dansk Bygge-<br />
Korrosionsbeskyttelse<br />
Elysator gør sort<br />
vand klart og beskytter<br />
kedel- og<br />
køleanlæg.<br />
DARINCO Tlf. 3871 0826<br />
DC TEKNIK www. Darinco.com<br />
66<br />
Af Jørgen Jensen<br />
i Skåne<br />
Danske udstillere havde stor succes på SydBygg <strong>2005</strong>. For flere af dem bliver<br />
messen springbrættet til det svenske marked<br />
ri, Jens O. Hansen peger på,<br />
at Sydsverige er et vigtigt<br />
marked for danske byggevirksomheder,<br />
og at messens<br />
placering ikke kunne<br />
være bedre. Malmø ligger<br />
centralt og er let at nå både<br />
fra Danmark og Sverige.<br />
Med for første gang<br />
SydBygg er Øresundsregionens<br />
største fagmesse for<br />
byggebranchen. SydBygg<br />
<strong>2005</strong> - den fjerde siden starten<br />
i 1999 – satte rekord<br />
med 270 udstillere og knap<br />
10.000 gæster. Sædvanen<br />
tro blev der kørt seminarer<br />
parallelt med udstillingen,<br />
bl.a. om indeklimaet i industribygninger,solafskærmning<br />
og varmepumpeteknik.<br />
<strong>HVAC</strong> Magasinet mødte<br />
I Sydsverige er der masser af muligheder for danske<br />
virksomheder i byggesektoren. SydBygg <strong>2005</strong><br />
blev den hidtil største med 270 udstiller og knap<br />
10.000 besøgende.<br />
nogle af de danske udstillere.<br />
Kim Kjeldal fra Helge<br />
Frandsen A/S i Hornsyld,<br />
udstillede på SydBygg for<br />
første gang og var spændt<br />
på, hvad der kom ud af det.<br />
Helge Frandsen markedsfører<br />
et program af varmeaggregater<br />
til opvarmning af<br />
værksteder og industribygninger.<br />
Aggregaterne kører<br />
på naturgas og virker efter<br />
varmestrålingsprincippet,<br />
hvilket ifølge Kim Kjeldal<br />
skulle give en besparelse<br />
mellem 20 og 30 procent i<br />
forhold til varmluftaggregater.<br />
- Vi håber at få gang i eksporten<br />
til Sverige i takt med<br />
udbygningen af naturgasnettet<br />
i Sydsverige. Vi har<br />
ingen repræsentanter i Sverige<br />
og håber at finde en<br />
samarbejdspartner her på<br />
messen, sagde Kim Kjeldal.<br />
Fuld damp på<br />
For Brunata A/S i København<br />
er Sverige et potentielt<br />
stort marked, primært for<br />
varmefordelingsmålere til at<br />
sætte på radiatoren. Salgs-<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
chef Claus Schandorff fortalte,<br />
at svenskerne endnu<br />
ikke har lovgivet på området,<br />
sådan som vi har i Danmark.<br />
Derimod er svenskerne<br />
foran inden for fjernaflæsning<br />
og vil gerne investere<br />
i produkter med ny<br />
teknologi - herunder fjernaflæsningssystemer.<br />
Claus<br />
Schandorff forventer sig<br />
derfor meget af Brunatas<br />
nye Shark-Heat måler, der<br />
kan udstyres med radio-<br />
zzzz<br />
Palle Hermansen fra Exhausto A/S havde knap nok tid til at posere for<br />
<strong>HVAC</strong> Magasinets udsendte, så travlt var der på standen. Interessen for firmaets<br />
nye roterende varmeveksler var meget stor.<br />
kommunikation, så folkene<br />
fra varmeforsyningen blot<br />
kan køre rundt i bilen og aflæse.<br />
Selv hvis bilen kører<br />
50 km/h, ryger tallene flot<br />
ind på skærmen af den tilsluttede<br />
håndcomputer.<br />
Exhausto A/S har fuld damp<br />
på markedsføringen. Direktør<br />
Peter Hermansen fortalte,<br />
at firmaet alene her i foråret<br />
<strong>2005</strong> udstiller på tre<br />
store messer i Tyskland,<br />
➤<br />
Få så gang i eksporten<br />
Ambassaderåd og chef for<br />
handelsafdelingen på ambassaden<br />
i Stockholm,<br />
Claus Hofmann Frisch, peger<br />
på, at Sverige er Danmarks<br />
andet største eksportmarked<br />
efter Tyskland,<br />
der er det største. Sverige<br />
aftager for 60 milliarder<br />
danske kroner om året,<br />
mens Tyskland aftager for<br />
82. Men målt i forhold til<br />
indbyggertallet køber en<br />
svensker seks gange så<br />
meget som en tysker.<br />
- Danske virksomheder<br />
skal se og finde en samarbejdspartner<br />
i Sverige, og<br />
det kan vi hjælpe dem<br />
med. Vi gør meget inden<br />
for byggesektoren, for<br />
Danmark har meget, som<br />
svenskerne gerne vil købe,<br />
siger Claus Hofmann<br />
Frisch.<br />
Det er Danmarks Eksportråd<br />
under Udenrigsministeriet,<br />
der formidler hjælp<br />
til opstart af eksport. En<br />
eksportstartpakke på 25<br />
- Se at finde jer en samarbejdspartner<br />
i Sverige, lyder det gode<br />
råd fra Claus Hofmann Frisch fra<br />
den danske ambassade i Stockholm.<br />
timers assistance koster<br />
godt 16.000 kroner, men<br />
med tilskud bliver prisen<br />
kun den halve.<br />
Flere oplysninger fås på<br />
www.smv-portalen.dk.<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 67
Salgschef Claus Schandorff fra Brunata A/S forventer stor svensk interesse<br />
for firmaets nye radiobaserede fjernaflæsningsmåler.<br />
SydBygg i Malmø og VVSmessen<br />
i Odense.<br />
- Sverige er et vigtigt marked<br />
for Danmark, og vi er<br />
med her på SydBygg for at<br />
vise svenskerne det nye<br />
program af varmevekslere,<br />
ikke mindst den nye roterende<br />
VEX200-serie, opgraderingerne<br />
af VEX100-serien<br />
og VEX300-serien af<br />
modstrømsvekslere.<br />
- Vi har før deltaget på VVS-<br />
68<br />
messen i Stockholm, men<br />
har nu valgt SydBygg i<br />
Malmø, fordi der ingen<br />
VVS-messe er i København.<br />
Vi vil meget gerne i kontakt<br />
med det sydsvenske marked,<br />
der er i kraftig vækst,<br />
sagde Peter Hermansen.<br />
Og interessen var bestemt<br />
stor. Blot tre timer efter åbningen,<br />
havde de første potentielle<br />
svenske kunder besøgt<br />
Exhaustos stand – med<br />
det flotte nye logo.<br />
Fabrikant Bose Nielsen fra BN Produkter havde slet ingen forhåndsforventninger.<br />
Han er ny i VVS-branchen og med på SydBygg for første gang.<br />
Fabrikanten satser på skræddersyede løsninger af marmor og granit til køkken<br />
og bad.<br />
Ny i VVS-branchen<br />
Fabrikant Bose Nielsen fra<br />
BN Produkter Danmark i Uldum<br />
er ny i VVS-branchen.<br />
Han havde benyttet sig af<br />
et godt tilbud fra Danmarks<br />
ambassade i Stockholm. BN<br />
Produkter fremstiller inventar<br />
til køkken og bad, dvs.<br />
bordplader, badekar – inklusive<br />
spabade – håndvaske<br />
og toiletter af kunstmarmor<br />
og granit, og skiller sig ud<br />
ved individuelle designs og<br />
tilpasninger.<br />
- Du kan godt nok få et<br />
standardprodukt, men vi<br />
satser på de skræddersyede<br />
løsninger, også til Sverige<br />
for svenskerne er kreative<br />
mennesker. I øvrigt forventer<br />
jeg ingenting af at deltage<br />
på SydBygg, men jeg er<br />
åben for alt. Allerede den<br />
første formiddag har en syvotte<br />
svenske kundeemner<br />
besøgt mig, og de har alle<br />
være meget positive, pointerede<br />
Bose Nielsen.<br />
■<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
Villy Falk<br />
Automatik-branchens<br />
"grand old man" takker af.<br />
Efter i en menneskealder at<br />
have sat sit præg på udviklingen<br />
i branchen har Villy<br />
Falk valgt at<br />
trække sig<br />
tilbage.<br />
Villy Falk<br />
stod i mange<br />
år i spidsen<br />
for Honeywell’s<br />
uddannelsesafdeling.<br />
Gennem sine mange artikler<br />
i fagblade har Villy Falk vist<br />
sine evner til at forudse udviklingen<br />
inden for automatikområdet<br />
– og kunnet formidle<br />
sin viden på en letforståelig<br />
måde. I sine artikler<br />
har Villy Falk ikke blot belyst<br />
forskellige problemstillinger -<br />
han er også altid kommet<br />
med bud på løsninger. I<br />
mange lærebøger kan man<br />
finde afsnit skrevet af Villy<br />
Falk, den seneste er DEF´s<br />
bog – ”Bygningsautomation<br />
Guide”, hvor han er hovedforfatter.<br />
Mange udvalg, foreninger og<br />
brugergrupper – bl.a. <strong>HVAC</strong><br />
Magasinets redaktion - har<br />
draget nytte af Villy Falks<br />
store viden, engagement og<br />
ildhu. Villy Falk har de seneste<br />
ti år været ansat i COWI.<br />
Der vil blive holdt afskedsreception<br />
kl. 15.00 – 17.00,<br />
mandag d. 30. maj <strong>2005</strong> hos<br />
COWI. Parallelvej 2, 2800<br />
Lyngby<br />
DESMI A/S<br />
indgår samarbejde med ABS<br />
DESMI A/S har netop indgået<br />
aftale med ABS om salg<br />
og servicering af ABS spildevandsprodukter<br />
i Danmark.<br />
ABS spildevandsprogram er<br />
et af markedets største og<br />
dækker en bred vifte af løsninger<br />
inden for spildevand.<br />
Der er tale om et moderne<br />
produktprogram med høje<br />
virkningsgrader og lave levetidsomkostninger.<br />
ABS er i dag til stede på det<br />
danske marked, og vil fremover<br />
fokusere på industrielle<br />
applikationer, mens DESMI<br />
vil overtage repræsentatio-<br />
nen på spildevandsområdet.<br />
DESMI er landsdækkende<br />
med tre regionale salgskontorer<br />
og en stor serviceorganisation<br />
fordelt på seks serviceværksteder<br />
i Danmark.<br />
Selskabet har et bredt produktprogram,<br />
der bl. a. omfatter<br />
centrifugalpumper til<br />
marinebrug og pumper til<br />
hele forsyningssiden.<br />
HOH Water Technology A/S<br />
HOH Water Technology A/S<br />
har ansat Mads Jørgensen<br />
som salgskonsulent.<br />
Mads Jørgensenkommer<br />
fra<br />
AxFlow A/S.<br />
Hos HOH<br />
Water Technology<br />
A/S skal Mads Jørgensen<br />
beskæftige sig med<br />
salg af standard vandbehandlingsanlæg,doseringspumper,<br />
filtrering og UVdesinfektion.<br />
JO-EL Electric Gruppen<br />
Gert Taul Pedersen er tiltrådt<br />
som adm. direktør for<br />
JO-EL Electric Gruppen i<br />
Norden og som adm. direktør<br />
for JO-EL Electric A/S i<br />
Danmark.<br />
JO-EL Electric er en af Skandinaviens<br />
største leverandører<br />
af elmateriel, arbejdsbelysning,<br />
alarmer, sensorer og<br />
kabeltromler til både professionelle<br />
og private.<br />
Gert Taul Pedersen er 43 år<br />
og kommer fra en stilling<br />
som Export<br />
Director i<br />
Ecco Sko<br />
A/S. Tidligere<br />
var han<br />
nordisk<br />
salgs- og<br />
marketingchef<br />
i Blomberg Hårde Hvidevarer<br />
A/S.<br />
Som adm. direktør for JO-EL<br />
Gruppen efterfølger Gert<br />
Taul Pedersen Paul-Ingvar<br />
Ohlsson, som hidtil har kombineret<br />
posten som administrerende<br />
direktør med ansvaret<br />
for forretningsudvikling<br />
i Schneider Electric’s<br />
nordisk-baltiske zone, som<br />
JO-EL Gruppen indgår i.<br />
Fremtidig vil Paul-Ingvar<br />
Ohlsson koncentrere sig om<br />
posten som Vice President<br />
for Business Development i<br />
Schneider Nordic Baltic og<br />
fortsat opretholde hvervet<br />
som formand for bestyrelsen<br />
for JO-EL Electric A/S.<br />
JO-EL Electric A/S hidtidige<br />
adm. direktør Bo Westberg-Rasmussen<br />
har efter<br />
eget ønske valgt at opsige<br />
sin stilling for at tiltræde et<br />
job inden for træindustrien.<br />
Ny direktør i TAC<br />
Thomas Holst er udpeget<br />
som ny administrerende direktør<br />
i TAC A/S pr. 1. april<br />
<strong>2005</strong>. Han har mere end 20<br />
års erfaring som leder i<br />
branchen og får ansvaret for<br />
ca. 190 medarbejdere i Danmark.<br />
Thomas Holst får<br />
samtidig ansvaret for TACkoncernens<br />
udvikling af serviceområdet<br />
i Europa.<br />
Thomas Holst overtager stillingen<br />
som administrerende<br />
direktør efter Jens Wikstedt,<br />
som i januar tiltrådte stillin-<br />
�����<br />
gen som Europachef i TACkoncernen.<br />
Siden har Thomas<br />
Holst fungeret som<br />
konstitueret administrerende<br />
direktør – men overtager<br />
nu det fulde ledelsesmæssige<br />
ansvar for TAC A/S.<br />
Thomas Holst kommer fra<br />
en stilling<br />
som divisionsdirektør<br />
for TACs servicedivision,<br />
hvor han har<br />
stået i spidsen<br />
for en<br />
særdeles positiv udvikling.<br />
Tre gange indenfor de seneste<br />
år er TAC Danmarks<br />
serviceorganisation kåret<br />
som koncernens bedste.<br />
Om sit nye job siger Thomas<br />
Holst: ” Efter 20 år i<br />
branchen overtager jeg nu<br />
ansvaret for et fantastisk<br />
team af højt engagerede og<br />
loyale medarbejdere. Det er<br />
min vision yderligere at<br />
styrke TAC’s position som<br />
branchens førende virksomhed<br />
indenfor Building IT”.<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 69
Kurser &<br />
temamøder<br />
FORÅR <strong>2005</strong><br />
Kurser<br />
Maj<br />
K 135-5<br />
Funktionsbestemt brandventilation<br />
25. maj<br />
Byggecentrum, Middelfart<br />
Juni<br />
K 146-6<br />
Dimensionering af naturlig og<br />
hybrid ventilation<br />
8. – 9. juni<br />
Byggecentrum, Ballerup<br />
FORÅR <strong>2005</strong><br />
Temamøder<br />
Maj<br />
M 1919<br />
IndeklimaForum<br />
25. maj, kl. 9.00-17.00<br />
København<br />
Arrangør: Danvak indeklimaforum<br />
M 1924<br />
Varme- og brugsvandsanlæg –<br />
bliv opdateret<br />
31. maj, kl. 17-20<br />
Byggecentrum, Middelfart<br />
Arrangør: Danvak<br />
70<br />
Priserne<br />
er sat i bund<br />
Kontakt:<br />
Danvak Sekretariatet<br />
Tlf.: 3636 9060<br />
info@danvak.dk<br />
Kursus nr. 135-5<br />
Funktionsbestemt brandventilation<br />
Dato og tid:<br />
Onsdag den 25. maj <strong>2005</strong>,<br />
kl. 9.00-17.15<br />
Mødested:<br />
Byggecentrum,<br />
Hindsgavl Allé 2, Middelfart<br />
De nye funktionsbaserede brandkrav<br />
betyder, at der er mulighed<br />
for at opnå langt større fleksibilitet<br />
i bygningsdesign, end det man<br />
kan opnå med de brandkrav, der<br />
tidligere var angivet i anvisningerne.<br />
Dette giver bedre mulighed for<br />
at tilpasse bygningen til brugernes<br />
behov, skabe større frihed i arkitekturen<br />
og opnå økonomisk bedre<br />
løsninger.<br />
Dette kursus sætter fokus på<br />
brandventilationen, og det vises,<br />
hvorledes funktionsbestemt brandventilation<br />
tilpasses forskellige<br />
bygningskonstruktioner. Kurset<br />
belyser baggrunden for zone-modeller<br />
og feltmodeller, og det afsluttes<br />
med brandstrategi og praktiske<br />
danske eksempler på anvendelse<br />
af funktionsbestemt brandventilation.<br />
Målgruppe:<br />
Kurset henvender sig primært til<br />
teknikere i ventilationsfirmaer og<br />
rådgivende ingeniører<br />
Kursus nr. 146-6<br />
Program:<br />
Kl. 09.00-09.10 Indledning (PVN)<br />
Kl. 09.10-10.10 Anvisning 1, introduktion til anvisning 2,<br />
Designbrand, Acceptkriterier. (FBS)<br />
Kl.10.10-12.00 Funktionsbaseret termisk brandventilation.<br />
Thomas’ pluemodel. Statisk zonemodel.<br />
Dynamisk zonemodel og CFD. Opgave (PVN)<br />
Kl. 12.00-13.00 Frokost<br />
Kl. 13.00-13.50 Funktionsbaseret termisk brandventilation,<br />
fortsat (PVN)<br />
Kl. 13.50-15.00 Funktionsbaseret mekanisk brandventilation,<br />
Zukoskis, Heskestads og Thomas’ plumemodel.<br />
Statisk zonemodel, dynamisk zonemodel (FAST)<br />
og CFD. Opgave (FBS)<br />
Kl. 15.00-15.15 Kaffe<br />
Kl. 15.15-16.30 Funktionsbaseret mekanisk brandventilation,<br />
fortsat (FBS)<br />
Kl. 16.30-17.15 Eksempler på funktionsbestemt brandventilation i<br />
praksis (FBS)<br />
Kursusmateriale:<br />
Der vil blive udleveret kursusmateriale<br />
ved start af kursus.<br />
Husk at medbringe en lommeregner.<br />
Undervisere:<br />
Finn Buus Steffensen, (FBS), Civilingeniør,<br />
Master of Fire Safety<br />
Dimensionering af<br />
naturlig og hybrid ventilation<br />
Dato og tid:<br />
Onsdag den 8. juni <strong>2005</strong>,<br />
kl. 9.00-17.30 –<br />
torsdag den 9. juni <strong>2005</strong>,<br />
kl. 9.00-16.30<br />
Mødested:<br />
Byggecentrum,<br />
Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup<br />
Beskrivelse:<br />
Der sker i disse år en kraftig stigning<br />
i brugen af naturlig og hybrid<br />
ventilation ved projektering af<br />
byggeri både i Danmark og i udlandet.<br />
De projekterende støder i<br />
dag ofte på krav fra arkitekter eller<br />
bygherre om anvendelse af naturlig<br />
eller hybrid ventilation. Men<br />
hvordan kan man i praksis dimensionere<br />
et naturligt eller hybridt<br />
ventilationssystem til f.eks. en<br />
kontorbygning eller en institution?<br />
Kursets formål er med udgangspunkt<br />
i anvisningen fra By og Byg<br />
om dimensionering af naturlig<br />
ventilation samt en ny publikation<br />
vedr. hybrid ventilation i kontorer<br />
og institutioner, at give deltagerne<br />
den nødvendige viden til at kunne<br />
dimensionere et naturligt eller hybridt<br />
ventilationssystem. Kurset vil<br />
blandt andet omhandle: Drivkræf-<br />
Se program og tilmeld dig via www.danvak.dk / tlf.: 3636 9060<br />
Engineering, Afdelingsleder<br />
NIRAS Safety<br />
Peter V. Nielsen, (PVN), Professor,<br />
Aalborg Universitet<br />
Kursusafgift:<br />
Kr. 3.500 ekskl. moms, inkl. kompendiemateriale<br />
og fortæring<br />
ter for naturlig og hybrid ventilation,<br />
udeklima og vindmiljø, beregning<br />
af luftstrømme, dimensionering<br />
af ventilationsåbninger, indeklimaforhold,<br />
automatik og styring<br />
samt præsentation af praktiske løsninger<br />
på specifikke problemstillinger.<br />
Deltagere:<br />
Projekterende ingeniører, arkitekter<br />
og leverandører samt andre<br />
med særlig interesse for dimensionering<br />
af naturlig ventilation.<br />
Undervisere:<br />
Per Heiselberg, Professor, Center<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
Møde nr. 1924<br />
Varme- og brugsvandsanlæg<br />
– bliv opdateret!<br />
Dato og tid:<br />
Tirsdag den 31. maj <strong>2005</strong>, kl. 17-20<br />
Mødested:<br />
Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2,<br />
Middelfart<br />
Korrekt projektering af VVS-installationer<br />
kræver at man som ingeniør<br />
og installatør holder sig opdateret.<br />
Derfor har Danvak i samarbejde<br />
med Viesmann, Kierulff, Frese<br />
og Guldager arrangeret dette temamøde,<br />
hvor det, på en enkelt<br />
aften, vil være muligt at blive opdateret<br />
med den sidste nye viden<br />
på området.<br />
Emnerne er:<br />
Ventiler og indregulering af anlæg<br />
(Frese) ? vandbehandling og korrosionsbeskyttelse<br />
(Guldager) ?<br />
kondenserende kedler og varmtvandsproduktion<br />
(Viessmann) ?<br />
rør-paneler samt skorstene (Kierulff).<br />
Arrangør:<br />
Danvak<br />
Tilmelding:<br />
www.danvak.dk - deltagelse er<br />
gratis<br />
for Hybrid Ventilation, Aalborg<br />
Universitet og Søren Aggerholm,<br />
Forskningschef, SBi<br />
Undervisningsmateriale:<br />
By og Byg Anvisning 202: Naturlig<br />
ventilation i erhvervsbygninger.<br />
Beregning og dimensionering, vil<br />
blive udleveret.<br />
Pris:<br />
Kr. 6.200 ekskl. moms, inkl. undervisningsmaterialer<br />
og fortæring,<br />
men ekskl. overnatning.<br />
Arrangør:<br />
Danvak<br />
Program:<br />
Kl. 17:00 Velkomst<br />
Kl. 17:10 Ventiler<br />
Indregulering af ét - og to-strengsanlæg<br />
Indregulering af større varmeanlæg<br />
Varmtvandscirkulation med CirCon ventiler<br />
v/ Salgsingeniør Ove Haugen, Frese<br />
Kl. 17:40 Vandbehandling<br />
Blødgøring og RO-anlæg<br />
CalcFree – undgå kalk og sten i varmtvandsinstallatio<br />
ner<br />
Korrosionsbeskyttelse af rør og beholdere<br />
v/ Produktchef Henrik Jacobsen, Guldager<br />
Kl. 18:10 Pause<br />
Kl. 18:25 Kondenserende kedler<br />
Ny generation af væghængende gaskedler<br />
Kondenserende kedler (Vitocrossal 300, 9-895 kW)<br />
Varmtvandsproduktion til fjernvarmeområder<br />
v/ Salgsingeniør Anders Nielsen, Viessmann<br />
Kl. 18:55 Rør-paneler og skorstene<br />
Gabotherm ® – gør synlige rør usynlige<br />
Konvertering fra el-varme til fjernvarme eller gas<br />
Konvertering af ét-strengsanlæg i etageejendomme<br />
METALBESTOS ® Skorstene til kondenserende drift<br />
Nye EU-regler for skorstene<br />
v/ Konsulenterne Jan B. Jørgensen & Michael Strøm,<br />
Kierulff<br />
Kl. 19:25 Spisning<br />
Der bydes på let spisning, hvor det vil være muligt at<br />
stille yderligere spørgsmål.<br />
Netværk for<br />
indeklima, komfort og energi<br />
Bliv personligt medlem nu<br />
- betal ½ kontingent (kr. 450) for resten af år<br />
<strong>2005</strong><br />
Indmeld dig via www.danvak.dk<br />
Se program og tilmeld dig via www.danvak.dk / tlf.: 3636 9060<br />
Møde nr. 1919<br />
Indeklima<br />
Forum ‘05<br />
Dato og tid:<br />
Onsdag den 25. maj <strong>2005</strong>,<br />
kl. 9.00 – 17.00<br />
Mødested:<br />
Arbejdsmiljøinstituttet<br />
– Auditoriet, Lersø Parkallé 105,<br />
København Ø<br />
Ved IndeklimaForum ’05 præsenteres<br />
en bred vifte af de nyeste resultater<br />
fra indeklimaforskningen i<br />
Danmark.<br />
Der er tradition for, at forskerne på<br />
denne dag præsenterer igangværende<br />
projekter og løfter sløret for<br />
foreløbige resultater, der endnu<br />
ikke er publiceret.<br />
Så hvis du er interesseret i indeklima<br />
og ønsker at være med helt<br />
fremme, er dette en konferencedag,<br />
du ikke kan undvære. Vi arbejder<br />
med de sidste detaljer i programmet,<br />
men et opdateret program<br />
vil kunne findes på Danvak’s<br />
hjemmeside.<br />
Der er indlæg inden for temaerne:<br />
Lys, mikroorganismer, ventilation,<br />
ozon, materialeafgasning, symptomer,<br />
produktivitet mv.<br />
Pris:<br />
Kr. 1.900 ekskl. moms for medlemmer<br />
Kr. 500 ekskl. moms for junior-/<br />
seniormedlemmer<br />
Kr. 2.200 ekskl. moms for andre<br />
Arrangør:<br />
Danvak IndeklimaForum<br />
Fortrængningsventilation<br />
RehvaGuidebook om fortrængningsventilation:<br />
Displacement<br />
Ventilation<br />
in non-industrial<br />
premises<br />
Kan købes i<br />
Danvak Sekretariatet<br />
Pris kr. 300<br />
+ moms og forsendelse<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 71
Certifikatkursus<br />
til VENT-ordningen<br />
Ang. dato kontakt VENT-sekretariatet,<br />
tlf. 72 20 25 57<br />
2-dages kursus for VVS-installatører<br />
og ventilationsmontører. Der stilles<br />
krav til deltagernes forudsætninger<br />
og viden på ventilationsområdet.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27306.<br />
Indregulering af og måling<br />
på ventilationsanlæg<br />
24.-25. maj, <strong>2005</strong>, Taastrup<br />
Teknikere, ventilationsmontører og<br />
VENT-montører samt personale, der<br />
har ansvar for drift og vedligeholdelse<br />
af ventilationsanlæg.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27308.<br />
Vådrum og installationer<br />
30. maj, <strong>2005</strong>, Taastrup<br />
VVS-installatører, overmontører, tekniske<br />
assistenter samt andre, der<br />
arbejder med udførelse og planlægning<br />
af vådrum.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27110.<br />
Dynamisk indregulering<br />
af installationer<br />
31. maj-1. juni, <strong>2005</strong>, Taastrup<br />
For personer der beskæftiger sig med<br />
drift, vedligehold og optimering af<br />
varmeanlæg.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27112.<br />
Varmepumpemøde<br />
24.-26. august, <strong>2005</strong>, Stockholm<br />
Nordisk køle- og varmepumpemøde i<br />
Stockholm. Sekretariatet har åbent<br />
for indlæg.<br />
Nærmere information på<br />
www.kylvp<strong>2005</strong>.se.<br />
.<br />
Energivejledning<br />
7.-8. september, <strong>2005</strong>, Århus<br />
2-dages kursus for VVS- og el-installatører<br />
samt personer med ansvar for<br />
drift og vedligehold af installationer,<br />
teoretisk og praktisk undervisning.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27402.<br />
72<br />
Fagtekniske kurser og møder<br />
Information om brancherelevante kurser, møder og seminarer. Ajourført d.26. april, <strong>2005</strong>.<br />
Send gerne en kort beskrivelse til redaktionen<br />
(annemarie.balle@techmedia.dk), hvis I har noget interessant på programmet.<br />
Gulvvarme<br />
14. september, <strong>2005</strong>, Århus<br />
Kurset henvender sig til VVS-installatører,<br />
typehusfabrikanter og teknikere<br />
hos varmeforsyningsselskaber.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27108.<br />
Regulering af varme-,<br />
ventilations og<br />
brugsvandsinstallationer<br />
14.-15. september, <strong>2005</strong>,Taastrup<br />
Kursus for personer, der beskæftiger<br />
sig med varme-, ventilations- og<br />
brugsvandsinstallationer, og som har<br />
brug for at få opfrisket reguleringsteorien<br />
– bl.a. driftsfolk, projekterende<br />
og udstyrsleverandører. Der kræves<br />
ikke særlige matematiske færdigheder.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27111.<br />
Energivejledning<br />
14.-15. september, <strong>2005</strong>, Århus<br />
2-dages kursus for VVS- og el-installatører<br />
samt personer med ansvar for<br />
drift og vedligehold af installationer,<br />
teoretisk og praktisk undervisning.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27402.<br />
Beregning og dimensionering<br />
af solvarmeanlæg<br />
19. september, <strong>2005</strong>, Taastrup<br />
Projekterende og rådgivende ingeniører<br />
samt installatører, der ønsker<br />
viden om solvarmeanlæg – både med<br />
hensyn til rådgivning, dimensionering<br />
og beregning af ydelser.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27401.<br />
Energivejledning<br />
21.-22. september, <strong>2005</strong>, Århus<br />
2-dages kursus for VVS- og el-installatører<br />
samt personer med ansvar for<br />
drift og vedligehold af installationer,<br />
teoretisk og praktisk undervisning.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27402.<br />
Kølesystemer med CO 2<br />
21.-22. september, <strong>2005</strong>, Århus<br />
Personer, der ønsker at beskæftige<br />
sig med design, beregning og dimensionering<br />
og vedligehold af kølesystemer<br />
med CO 2, såsom rådgivere,<br />
projekterende og udførende kølefirmaer.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27518.<br />
Tilslutningsanlæg for<br />
fjernvarme<br />
22. september, <strong>2005</strong>, Taastrup<br />
VVS-installatører og teknikere på<br />
fjernvarmeværker.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut, tlf. 72<br />
20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27208.<br />
Infrarød temperatur<br />
- måling og kalibrering<br />
26. september, <strong>2005</strong>, Århus<br />
Kursus for personer der udfører måletekniske<br />
opgaver, tilrettelægger temperaturmåling<br />
eller står for vedligeholdelse<br />
og kalibrering af temperaturmåleudstyr.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27610.<br />
Indregulering af og måling<br />
på ventilationsanlæg<br />
27.-28. september, <strong>2005</strong>, Taastrup<br />
Teknikere, ventilationsmontører og<br />
VENT-montører samt personale, der<br />
har ansvar for drift og vedligeholdelse<br />
af ventilationsanlæg.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27308.<br />
Luftfugtighed<br />
- måling og kalibrering<br />
29. september, <strong>2005</strong>, Århus<br />
Kursus for personer der foretager måling<br />
af luftfugtighed, og som forestår<br />
vedligehold af måleudstyr.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.<br />
Dk/k27607.<br />
Kontrol af vand- og<br />
fjernvarmemålere<br />
25. oktober, <strong>2005</strong>, Århus<br />
Kursus for personale på vand- og<br />
fjernvarmeværker og måleværksteder<br />
samt VVS-installatører.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27604.<br />
Dimensionering af<br />
vandinstallationer i bygninger<br />
2. november, <strong>2005</strong>, Århus.<br />
Kurset henvender sig til teknikere<br />
inden for vandforsyning og VVS-installatører.<br />
Andre teknikere inden for<br />
VVS-området vil også kunne have<br />
glæde af kurset.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27109.<br />
Konstruktion af køleanlæg<br />
med kulbrinter i henhold til<br />
ATEX-direktivet<br />
26. oktober, <strong>2005</strong>, Århus<br />
Personer, der skal projektere og installere<br />
køleanlæg med brændbare<br />
kølemidler, f.eks. køleinstallatører og<br />
kølefirmaer.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27507.<br />
Dynamisk indregulering<br />
af installationer<br />
15.-16. november, <strong>2005</strong>, Taastrup<br />
For personer der beskæftiger sig med<br />
drift, vedligehold og optimering af<br />
varmeanlæg.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27112.<br />
Temadag: ”Check” på<br />
de HFC-fri kølesystemer nu?<br />
23. november , <strong>2005</strong>, Århus<br />
Center for Køle- og Varmepumpeteknik<br />
ved Teknologisk Institut afholder<br />
atter en temadag for den danske<br />
kølebranche med foredragsholdere<br />
fra ind- og udland.<br />
Temadagen kan ses som en opfølgning<br />
på forrige års tema ”HFC-fri kølesystemer<br />
i Danmark efter 2006/<br />
2007”, hvor der også blev fokuseret<br />
på fremtiden for nye kølesystemer<br />
efter udfasningen i 2006/2007.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27524.<br />
Vådrum og installationer<br />
23. november, <strong>2005</strong>, Århus<br />
VVS-installatører, overmontører, tekniske<br />
assistenter samt andre, der<br />
arbejder med udførelse og planlægning<br />
af vådrum.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27110.<br />
Tilslutningsanlæg for<br />
fjernvarme<br />
30. november, <strong>2005</strong>, Århus<br />
VVS-installatører og teknikere på<br />
fjernvarmeværker.<br />
Arrangør: Teknologisk Institut,<br />
tlf. 72 20 30 00, www.teknologisk.dk/<br />
k27208.<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>
Scottish Homebuilding<br />
and Renovation Show,<br />
21.-22. maj, <strong>2005</strong>.<br />
Oplysninger på<br />
www.homebuilding.co.uk.<br />
International Building<br />
& Construction Fair,<br />
Shanghai, 24.-27. maj, <strong>2005</strong>.<br />
Oplysninger på www.wesexpo.com.cn.<br />
Konference om Solenergi<br />
for Nord Europa, Vilnius,<br />
Litaun, 25.-27. maj <strong>2005</strong><br />
Emner på konferencen er bla. solceller,<br />
solvarme, bygningsintegreret<br />
solenergi (arkitektur), energibesparelser,<br />
integreret PV/termisk anlæg,<br />
solvarme og fjernvarmeværker samt<br />
øvrige områder om vedvarende energi.<br />
Arrangør: North Sun <strong>2005</strong>,<br />
www.northsun.org, Esbensen Consulting<br />
Engineers A/S, tlf. 73 42 31<br />
00, e-mail l.gramkow@esbensen.dk.<br />
8th IEA Heat Pump<br />
Conference, Las Vegas,<br />
Nevada, 30. maj-2. juni <strong>2005</strong><br />
Konference for fremme af varmepumpeteknologi.<br />
Arrangeret af International Energy<br />
Agency (IEA), www.ornl.gov/hp<strong>2005</strong>.<br />
Bultherm, Sofia,<br />
31. maj-3. juni, <strong>2005</strong>.<br />
VVS- og energimesse<br />
HI Industri <strong>2005</strong>, Herning,<br />
6.-9. september <strong>2005</strong>.<br />
Skandinaviens største industrimesse.<br />
Messecenter Herning.<br />
NordBau, Neumünster, 8.-13.<br />
september, <strong>2005</strong>.<br />
50 års jubilæumsmesse<br />
Oplysninger på www.nordbau.de.<br />
Messe- og Konferenceoversigt<br />
Oversigten er ajourført d. 26. april, <strong>2005</strong>. Kontakt gerne redaktionen, annemarie.balle@techmedia.dk, hvis vi har<br />
overset noget relevant.<br />
Baucon Asia, Singapore, 20.-<br />
22. september, <strong>2005</strong>.<br />
International messe for byggematerialer,<br />
byggeteknologi & service samt<br />
maskiner.<br />
Oplysninger på<br />
www.bauconasia.com.<br />
Bygg Reis Deg, Lillstrøm, 27.<br />
september-5. oktober, <strong>2005</strong>.<br />
Norges største byggemesse.<br />
Oplysninger på<br />
www.byggreisdeg.no.<br />
Sustainable Energy Efficency,<br />
Environmental Solutions,<br />
London, 18.-22. oktober, <strong>2005</strong>.<br />
Oplysninger på www.Energyexpo.Info.<br />
IKK, Hannover, Tyskland<br />
2.-4. november <strong>2005</strong>.<br />
International fagmesse.<br />
Ditas Indkøbsmesse,<br />
Fredericia,<br />
20.-22. november <strong>2005</strong>.<br />
Lukket indkøbsmesse, Fredericia<br />
Messecenter.<br />
Fjernvarmessen,<br />
Stockholm, Sverige<br />
22.-24. november.<br />
SHK Hamburg,<br />
Hamburg, Tyskland<br />
23.-26. november <strong>2005</strong>.<br />
Messe med sanitet, opvarmning og<br />
klima.<br />
Baufach,Leipzig, Tyskland<br />
1.-4. februar, 2006.<br />
Innbau, Leipzig, Tyskland<br />
1.-4. februar 2006.<br />
Fagmesse for indendørs- og træarbejde.<br />
LonUser Group<br />
Aktivitetskalender <strong>2005</strong><br />
MØDER;<br />
Møde nr. 23<br />
WEB og infrastruktur løsninger til LonWorks TEKNIQ<br />
6. el. 13. sept. <strong>2005</strong> 14:00 – 17:00<br />
Møde nr. 24<br />
BMS i DR-BYEN, Ørestaden TEKNIQ<br />
nov.<strong>2005</strong> 13:00 – 17:00<br />
UDSTILLINGER OG MESSER<br />
LonWorld <strong>2005</strong>, Europa<br />
Fællesrejse TEKNIQ<br />
Oktober <strong>2005</strong><br />
BESTYRELSESMØDER :<br />
Bestyrelsesmøde nr. 47 24. maj <strong>2005</strong><br />
13:00 – 16:00<br />
Bestyrelsesmøde nr. 48 06. september <strong>2005</strong><br />
13:00 – 16:00<br />
Bestyrelsesmøde nr. 49 15. november <strong>2005</strong><br />
13:00 – 16:00<br />
Sekretariat for LonUser Group DK’s<br />
TEKNIQ Installatørernes Organisation<br />
Paul Bergsøes Vej 6<br />
2600 Glostrup<br />
Tlf.:43436000 – Fax : 43432103<br />
E-mail : lonuser@lonuser.dk<br />
www.lonuser.dk<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong> 73
Danmarks samlede<br />
energiforbrug<br />
faldt i 2004<br />
Danmarks bruttoenergiforbrug<br />
faldt fra 2003 til 2004<br />
med 2,0 procent. Det fremgår<br />
af Energistyrelsens<br />
foreløbige energistatistik<br />
for 2004. Faldet i energiforbruget<br />
skyldes først og<br />
fremmest, at nettoeksporten<br />
af el i 2004 kun var en<br />
tredjedel af nettoeksporten<br />
i 2003, hvilket påvirkede de<br />
danske kraftværkers<br />
brændselsforbrug<br />
(især<br />
kulforbruget)markant.<br />
Korrigeret<br />
for<br />
klimaforskel<br />
og udviklingen<br />
i<br />
eleksporten<br />
steg<br />
energiforbruget<br />
derimod med 1,6 procent.<br />
Stigningen skal ses i<br />
lyset af en vækst i det danske<br />
bruttonationalprodukt<br />
(BNP) på 2,4 procent. Den<br />
foreløbige opgørelse viser<br />
stigninger i energiforbruget<br />
til vejtransport og luftfart.<br />
Efter et kortvarigt dyk<br />
i 2002-2003 er forbruget af<br />
flybrændstof nu højere end<br />
i 2001.<br />
Som følge af især det lavere<br />
kulforbrug faldt den faktiske<br />
CO 2-udledning med 8,4<br />
procent fra 2003 til 2004.<br />
Korrigeret for forskel i temperatur<br />
og udenrigshandlen<br />
med el faldt CO 2-udledningen<br />
i 2004 med 0,7procent.<br />
Set over længere periode<br />
har energiforbruget kun<br />
ændret sig lidt. Det korrigerede<br />
energiforbrug er fra<br />
1990 til 2004 kun steget<br />
med 2,6procent. I samme<br />
periode er BNP vokset 32<br />
procent. Det betyder, at<br />
74<br />
hver BNP-enhed i 2004 krævede<br />
22 procent mindre<br />
energi end i 1990.<br />
Vedvarende energi m.m.<br />
udgør en stadig stigende<br />
andel af det samlede energiforbrug.<br />
I 2004 udgjorde<br />
vedvarende energi 15,4 procent<br />
af bruttoenergiforbruget<br />
mod 14,3 procent i 2003.<br />
Vindkraft gav et væsentligt<br />
”Et væsentligt bidrag til stigningen i<br />
vedvarende energi kom fra fyring<br />
med træpiller på kraftvarmeværket<br />
Avedøre 2”<br />
bidrag til stigningen. Et andet<br />
væsentligt bidrag kom<br />
fra fyring med træpiller på<br />
kraftvarmeværket Avedøre 2.<br />
Den samlede danske energiproduktion<br />
voksede i 2004<br />
med 9,2 procent. Der var<br />
betydelige stigninger i produktionen<br />
af såvel råolie,<br />
naturgas som vedvarende<br />
energi. Stigningen i naturgasproduktionen<br />
skyldes en<br />
større eksport af naturgas,<br />
idet det indenlandske forbrug<br />
var uændret.<br />
Selvforsyningsgraden i 2004<br />
var 155, hvilket betyder, at<br />
vi i 2004 producerede 55<br />
procent mere energi, end vi<br />
selv forbrugte.<br />
Selvforsyningsgraden er<br />
dermed større end nogensinde<br />
før.<br />
Råolieprisen<br />
har i<br />
2004 svinget meget, men<br />
med en stigende tendens<br />
som følge af et voksende<br />
globalt behov for olie. Den<br />
gennemsnitlige råoliepris<br />
(Brent) steg fra 28,8 $/tønde<br />
i 2003 til 38,2 $/tønde i<br />
2004. Prisstigningen i danske<br />
kroner har dog været<br />
mindre end prisstigningen i<br />
USD, da<br />
kursen på<br />
USD har<br />
været<br />
stærkt faldende<br />
i perioden.<br />
Markedspriserne<br />
på<br />
el faldt i<br />
2004 som<br />
følge af<br />
større elproduktion<br />
i Norge og<br />
Sverige.<br />
Nord Poolpriserne<br />
for<br />
Danmark<br />
faldt i 2004<br />
med gennemsnitligt 19,4<br />
procent. Markedsprisen udgør<br />
en stor del af erhvervslivets<br />
elpriser. For en dansk<br />
industrikunde med et årsforbrug<br />
på 2 GWh faldt den<br />
samlede el-forbrugerpris i<br />
2004 med 7,8 procent.<br />
De højere priser på råolie og<br />
naturgas samt den højere<br />
energiproduktion gav anledning<br />
til rekordstore nettovaluta-indtægter.Nettovalutaindtægterne<br />
fra den samlede<br />
handel med energi var<br />
således 16,8 mia. kr. i 2004<br />
mod 13,9 mia. kr. i 2003.<br />
Kilde: Energistyrelsen<br />
Prisen er ikke alt, når<br />
der bygges i partnering<br />
Prisen er langt fra afgørende,<br />
når der bygges efter den<br />
såkaldte partnering-model.<br />
Det fremgår af en undersøgelse,<br />
som Byggeriets Evaluerings<br />
Center har gen-<br />
Redigeret af Jégwan Kaaber<br />
nemført med støtte fra<br />
Fonden Realdania. En temagruppe<br />
har i centrets<br />
regi undersøgt 120 partneringprojekter,<br />
og mindre<br />
end 5 pct. er blevet afgjort<br />
på laveste pris alene.<br />
Undersøgelsen viser også,<br />
at i tre ud af fire tilfælde,<br />
er målsætningen blevet<br />
udformet i fællesskab mellem<br />
alle byggesagens parter,<br />
lige som der i 70<br />
pct. af projekterne var aftalt<br />
en særlig konfliktløsningsmodel,<br />
hvis parterne<br />
undervejs blev uenige.<br />
Partnering er en samarbejdsform,<br />
som skal medvirke<br />
til at effektivisere<br />
byggeriet bl.a. ved at<br />
undgå dyrt og fejlbehæftet<br />
byggeri.<br />
Udover de nævnte resultater<br />
viser undersøgelsen<br />
følgende:<br />
- I ca. 2/3 af partneringprojekterne<br />
er der aftalt en<br />
fast pris for entreprisen.<br />
De øvrige partneringsprojekter<br />
afregnes efter enhedspriser<br />
eller i regning<br />
med et aftalt dækningsbidrag<br />
- I 49 procent af byggesagerne<br />
var der indbygget<br />
incitament for at overholde<br />
budgettet og i 34 procent<br />
incitament for besparelser<br />
undervejs i byggeriet<br />
(incitament kan fx være<br />
økonomiske bonusordninger)<br />
- Svarpersonerne peger på<br />
den indledende workshop<br />
som det element i partnering,<br />
der har den mest positive<br />
betydning for forløbet<br />
af projektet<br />
- Undersøgelsen viser<br />
også, at der er endnu et<br />
stykke vej, før alle fagentreprenører<br />
inddrages i<br />
partneringsamarbejdet.<br />
Kilde: Byggeriets Evaluerings Center<br />
<strong>HVAC</strong> 6 <strong>·</strong> <strong>2005</strong>