Verdens Smukkeste Sørejse Ring til os - LungePatient.dk

More documents

Recommendations

Info

32 Det var dagen før lillejuleaften. Sidst på dagen. Ganske præcis en time over lukketid. Den unge, blonde ekspeditrice i handskemagasinet åndede lettet op, da den sidste kunde gik mod døren. Det havde været en lang, en utrolig lang og slidsom dag, der havde givet ømme fødder og lægge, en lammende træthed og borende smerte i baghovedet. Nu tænkte hun kun på at få ryddet op, at få de mange snese handsker lagt i de rigtige æsker og få æskerne stillet på deres rigtige plads. Alt skulle være parat til næste morgen. Og så ville det være vidunderligt at komme hjem, drikke en kop stærk te og ligge ned, bare ligge ned, slappe helt af og komme lidt til sig selv. Men skæbnen ville det anderledes. Endnu inden ekspeditricen havde nået at lukke døren efter sin ”sidste” kunde, myldrede en lille velklædt ældre dame med et bestemt træk om munden frem og satte skulderen mod dørens glasrude. Hun var så belæsset med pakker, at kun skulderen og bagdelen var til hendes disposition. ”Lille De” sagde hun indsmigrende til blondinen. ”Lad mig slippe ind. De er min sidste chance. I morgen er det for sent”. Ekspeditricen pressede udmattet et lille smil frem og lukkede døren op, idet hun indvendig bad til, at det måtte blive en lille, nem og hurtig ekspedition. Men hendes menneskekundskab advarede hende: Typen kunne være farlig. Damen sejlede frem til disken, befriede sig med et ryk for pakkerne og sank om i den nærmeste lænestol med et dybt suk. Hun bemærkede ikke ekkoet fra den anden side af disken Den unge blonde ekspeditrice fik anledning til at sukke. Dagens sidste kunde hørte til den type venlige, ældre damer, der indleder en konversation med almindeligheder om vejret, priserne og de mange mennesker for derefter at gå over til at præsentere deres familie i detaljeret nærbilleder. ”Hvad må jeg vise Dem, frue?” afbrød blondinen venligt og forsøgte at skjule sin utålmodighed. Jo da! Hele familien skulle have handsker i år, havde hun bestemt. Onkel Erik, fætter Kaj, hendes tre gifte døtre og de fire børnebørn såvel som hendes to søstre. LungePatient.dk BM-Julen 2011 Handskerne aF GeOrG V. BenGtsOn Ekspeditricen trak vejret dybt og kastede et orienterende blik over disken og gulv. En del af det der stod fremme, kunne anvendes. Hvor heldigt, hun ikke havde nået at rydde op. ”Skal vi begynde med herrerne” foreslog hun, idet hun med matematisk præcision brød ind i en diminutiv pause. Kunden nikkede, men fortsatte ufortrødent med en omstændig beskrivelse af familiemedlemmernes såvel positive som negative karakteregenskaber. Den unge ekspeditrice gjorde sin pligt og lidt til. Hun skubbede de ømme fødder, hovedpinen og oprydningen i baggrunden og forsøgte med korte, præcise spørgsmål at finde frem til det, den gamle dame ønskede. Hun sparede sig ikke. Gang på gang hentede hun ny sortimenter frem fra de øverste hylder på reolen. Op ad stigen. Ned ad stigen. Igen! Igen! Igen! Efter en lille times tid var det hele overstået, men da var såvel den gamle dame som blondinen segnefærdige. Damen sank med et tilfreds suk ned i lænestolen, mens ekspeditricen med de ømme fødder gav sig til at pakke handskerne ind, hvert par i sin æske! Julepapir, julebånd og sløjfe. Uden hensyn til tidspunkt og træthed blev papiret glattet og foldet skarpt og præcist. Sløjfen blev bundet, elegant, struttende og klippet til. ”Vær så god frue. Og vær så god, her er regningen”. Den gamle dame betalte og fik ved ekspeditricens hjælp alle pakkerne på disken stablet op på armene. Hun satte sig i bevægelse mod døren med et fraværende udtryk i ansigtet. Det gik langsommere og langsommere. Pludselig standsede hun, vendte sig mod blondinen, der stod parat ved døren, og udbrød med et stort forklaret smil: ”Jeg har glemt en! Åh, det var da godt, jeg kom i tanke om det”. Ekspeditricen fandt et lille bitte falmet smil frem og hængte det tøvende ud: ”Er der noget jeg kan hjælpe fruen med?” Den gamle dame bakkede først hen til disken, hvor hun skød pakkerne fra sig. ”Ja, kære lille De. Det er lige bestemt noget, De kan hjælpe mig med. Det er en gave til en ung pige på Deres alder. Jeg ved ikke, hvad hun ønsker og heller ikke, hvad
der klæder hende. Men de må kunne hjælpe mig”. Den gamle dame sank ned i lænestolen og trak handskerne af under dyb eftertanke. ”Lad mig nu se! Hun er ikke særlig høj, men hun er moderne, en virkelig nydelig … æh smart pige, hedder det vist. Men smarte piger har jo deres egne meninger om, hvad der klæder dem. Hvad tror De en pige på Deres alder kunne ønske sig i handsker, når der ikke skal tages hensyn til prisen?” ”Det er nok individuelt, frue, men…” ”Vær så rar og vælg som om det var til Dem selv. Jeg er for træt til at tænke mere”. ”Ja”, føjede hun undskyldende til, ”det er langt over lukketid, og jeg ved godt jeg har været frygtelig besværlig”. Blondinen trak forskellige kasser frem og præsenterede de nyeste og dyreste modeller i ungpigehandsker. ”De er henrivende”, mumlede den gamle dame, ”men næsten for elegante, ikke?” ”De unge damer kan lide dem sådan”, smilede ekspeditricen og glemte for et øjeblik sin træthed og hovedpine, medens hun kærtegnede det bløde skind. ”Enhver ung pige vil blive lykkelig for at eje sådan et par handsker”. Hun føjede forsigtigt til: ”men prisen er jo rigtignok også…” ”Pyt med prisen”, sagde den gamle dame og trak sin pung frem. ”Jeg tager Deres ord for, at den unge pige bliver glad for gaven. Pak dem blot ind og giv mig regningen”. Blondinen fjernede prissedlen og pakkede ind: æske, papir, bånd, sløjfe, klippe – klip og vær så god frue og vær så god, her er regningen. Ved fælles hjælp lykkedes det endnu en gang at få pakkerne stablet op, og den unge blondine ilede til døren. Kunden lagde forsigtigt fra, vendte sig trippende og sigtede mod udgangen. ”Lykkedes det mon denne gang?” tænkte ekspeditricen, men pludselig var det hende der standsede kunden. Undskyld, frue! De har glemt en pakke på disken. Det er endda de dyre handsker, De købte sidst”. Den gamle dame vendte sig mod ekspeditricen med et strålende smil og rystede på hovedet: ”Nej, kære lille De. Jeg har ikke glemt noget, men det var rigtignok lige ved. Pakken der er til Dem. Jeg har Deres ord for, at De kan lide handskerne. Tak for Deres tålmodighed og glædelig jul, lille De!” Den gamle dame sejlede gennem døren og forsvandt i mængden, der hastede forbi. Den unge pige stod med pakken i hånden og stirrede. Genskinnet af den gamle dames smil lyste endnu på hendes ansigt. Hun gik hen til disken og skrev: ”Julegave fra ukendt kunde”. Så lagde hun pakken i sin taske og begyndte nynnende oprydningen. LungePatient.dk BM-Julen 2011 33
Page 1 and 2: LungePatient.dk 69. årgang • nr.
Page 3 and 4: Tidsskrift for Lungehandicappede Ud
Page 5 and 6: mens ex. rygere igen er nede på 15
Page 7 and 8: Fru Anne Ege sad med et brev fra ud
Page 9 and 10: Hun havde sænket blikket og fået
Page 11 and 12: Strøjer Tegl Når mursten og Ferra
Page 13 and 14: Strøjer Samlingen Samlingen er uke
Page 15 and 16: Fru Jensens Jul Nu står julen atte
Page 17 and 18: Som dagen gik, kom der stadig mere
Page 19 and 20: Julekonkurrence Tegn og mal dit dr
Page 21 and 22: Utraditionel julepynt Forslag til h
Page 23 and 24: Juletræet med sin pynt Til julen h
Page 25 and 26: Fisk med cashewnødder Kødet fra f
Page 27 and 28: er ved at få øje på. Det er her,
Page 29 and 30: sit nyerhverve gods Sanderumgaard.
Page 31: omsætte sine frimureriske tanker o
Page 35 and 36: Julekrydsord Sendes til: LungePatie
Page 37 and 38: Tur til Svendborg Turen gennem Natu
Page 39 and 40: Ønsker du at støtte LungePatient.
Page 41 and 42: Gul trafikvest 25 kr. Indkøbspose
Page 43 and 44: LungePatient.dk BM-Julen 2011 43

Verdens Smukkeste Sørejse Ring til os - LungePatient.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?