Sankt Thomas havn i det 19 - Handels- og Søfartsmuseet
Sankt Thomas havn i det 19 - Handels- og Søfartsmuseet
Sankt Thomas havn i det 19 - Handels- og Søfartsmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
estemmelser <strong>og</strong> skulle ligefrem have en<br />
polititilladelse. Denne skulle fornyes hver<br />
tredie måned. D<strong>og</strong> behøvedes en sådan<br />
ikke, hvis man udelukkende var beskæftiget<br />
som kulbærer. »Enhver [anden] sjover<br />
skal for at være kendelig, bære på armen<br />
eller hatten et messingskilt, forsynet med<br />
hans nummer <strong>og</strong> årstallet for tilladelsen,<br />
hvilket leveres ham af politiet. Han er berettiget<br />
til at komme overens med arbejdsgiveren<br />
om lønnen for sit arbejde, men er<br />
der ingen aftale truffen, skal 1 dollar for en<br />
dags arbejde i land <strong>og</strong> 1 dollar 25 cents for<br />
en dags arbejde ombord i et skib i <strong>havn</strong>en<br />
- tillige med fri befordring til <strong>og</strong> fra skibet<br />
- anses som lovlig betaling«. Således sagde<br />
paragraf 2 i anordning af 3. august 1872<br />
om sjovervæsenet på <strong>Sankt</strong> <strong>Thomas</strong>. 33<br />
Dette danske system fungerede tilsyneladende<br />
relativt godt. I hvert fald var mange<br />
skibsførere så tilfredse med sjoverne fra<br />
Charlotte Amalie, at de ofte t<strong>og</strong> dem med<br />
sig ombord på de videre rejser rundt i Caraibien,<br />
indtil de satte dem af igen i den<br />
danske <strong>havn</strong> ved rejsens slutning.<br />
Havnens fartøjer<br />
Havnen i <strong>Sankt</strong> <strong>Thomas</strong> rådede gennem<br />
tiderne over en række store <strong>og</strong> små, mere<br />
eller mindre specielle fartøjer.<br />
Havnemesteren holdt alle færgebåde <strong>og</strong><br />
bumbåde under nøje opsyn. <strong>Sankt</strong> <strong>Thomas</strong><br />
var berømt for sin glimrende bådtjeneste,<br />
som sørgede for al transport mellem land<br />
<strong>og</strong> skibene, der lå for anker i <strong>havn</strong>en. En<br />
snes privatejede robåde havde autorisation<br />
til denne opgave: tolv tomandsbåde <strong>og</strong> otte<br />
enkeltmandsbåde. Indtil slaveriets ophæ<br />
32<br />
velse på de tre danske øer i 1848 var bådene<br />
beman<strong>det</strong> med befarne <strong>og</strong> tilforladelige<br />
negerslaver. Disse skulle altid om venstre<br />
arm bære en rund blik- eller messingplade<br />
med fartøjets autorisationsnummer. Kort<br />
efter emancipationen blev armringene<br />
imidlertid afskaffet, <strong>og</strong> i ste<strong>det</strong> blev bådnegerne<br />
gjort let kendelige ved huebånd med<br />
indskriften »<strong>Sankt</strong> <strong>Thomas</strong> H. M.« - som<br />
tegn nå, at folkene var under <strong>havn</strong>emesterens<br />
opsyn <strong>og</strong> ansvar. 34<br />
Bådene skulle være til tjeneste hver af<br />
ugens syv clage fra klokken 6 om morgenen<br />
til klokken 7 om aftenen. Bådtaksterne var<br />
nøje fastlagt.<br />
Således kostede <strong>det</strong> 1 dollar fra 1807 at<br />
blive færget i en tomandsbåd fra Kongeværftet<br />
ved fortet i centrum af byen til en af<br />
batteripynterne ved <strong>havn</strong>emundingen,<br />
men prisen var kun 0,64 dollar for samme<br />
tur i en n<strong>og</strong>et langsommere roet enmandsbåd.<br />
En kortere tur fra Værftet til Prince<br />
Rupert eller Careen Hole kostede 50 cents<br />
med to mand ved årerne <strong>og</strong> 35 cents med<br />
kun en roer.<br />
Når den rejsende skulle transporteres tilbage,<br />
kostede <strong>det</strong>te kun <strong>det</strong> halve, hvis man<br />
benyttede samme båd som på udturen -<br />
men vel at mærke kun hvis den ikke skulle<br />
vente mere end en time derpå. De tomandsbetjente<br />
færgebåde kunne medtage<br />
op til tre passagerer »tillige med deres kufferter,<br />
køje <strong>og</strong> rejseklæder«, men de enmandsbetjente<br />
måtte kun tage to passagerer<br />
med bagage. I 1880 var taksterne reduceret<br />
mærkbart, så <strong>det</strong> kun kostede 14<br />
cents at blive færget fra Værftet til en damper<br />
i <strong>havn</strong>en. Priserne var malet klart synlige<br />
på hver båds agterste tofte. 35
Change language