Bille, en af den gamle danske Adels største og mest ... - Verdens kultur

14 Bille, Bent.
Som sine Forældres ældste Søn arvede B. B. Søholm og blev
dermed straks en af Sjællands største Jorddrotter; sin Rigdom vidste
han at øge, ikke mindst ved sine Ægteskaber. Det sidste af disse
bragte ham derimod politisk i en vanskelig Stilling, fordi han derved
knyttedes til Axelsønnernes oprørske Stormandsparti og saaledes
paadrog sig Christian I.s Unaade. I Kongens senere Aar mildnedes
dog Modsætningen, og til Kong Hans stod B. B. i det bedste
Forhold; han blev Ridder og Rigsraad og opnaaede betydelige
Forleninger: Næsbyhoved 1483—86 og Helsingborg 1486—94. 1492
nævnes han som Gældker i Skaane. Han synes at have været en
dygtig, men tillige haard og hensynsløs Mand.
W. Mollerup og Fr. Meidell: Bille-Ættens Historie, I, 1888—93, S. 201—48.
Danmarks Adels Aarbog, VII, 1890, S. 68. j, „
Bille, Bent, 1509—55, Adelsmand. F. 1509, d. 1555, før 19. Sept.,
i Kbh., begr. i Frue K. sst. Forældre: Anders B. (d. 1555, s. d.)
og 1. Hustru. Ugift.
Naar den verdenskloge Anders B. bestemte sig til at lade sin
ældste Søn blive gejstlig, skyldtes det sikkert ikke mindst Forvisningen
om, at hans ypperlige Forbindelser i Højgejstligheden vilde
sikre den unge Mand en hurtig og flot Karriere. Allerede 1531
optoges B. B., der da kun havde gennemgaaet den sædvanlige
adelige Uddannelse, som Kannik i Roskilde Domkapitel, og n. A.
rejste han til Paris for at tilegne sig Teologi til Husbehov. Mens
han her med jævnaldrende Danske (som Peder Oxe) delte Studenterlivets
Omskiftelser, havde hans omsorgsfulde Forældre travlt
med at sørge for hans Fremtid; ved sin Hjemkomst 1533 blev han
derfor straks Kannik ogsaa i Aarhus og fik desuden Ekspektance
paa Dekanatet i Bergen og paa de første ledige Prælaturer i Viborg
og Lund. Selv Grevefejden bremsede ikke straks hans Avancement;
tværtimod skaffede Faderen ham nu Grev Christoffers Forleningsbrev
paa Degnedømmet i Kbh. Snart slog dog Vinden om, og
i Begyndelsen af 1536 var B. B. blandt de Adelsmænd, der som
Grevens Gidsler førtes til Mecklenburg. Ganske vist genvandt han
allerede i Okt. s. A. Christian III.s Naade og dermed Friheden,
men hans Fremtid som Prælat var forspildt; dog fik han Lov at
beholde sine Rettigheder i Lund, Roskilde og Aarhus. Fra de
nærmest følgende Aar høres næsten intet om ham; men 1543 var
han Skibshøvedsmand, og 1547 forlenedes han med Tønsberg og
Sæmgaard, en Post, der undertiden voldte ham ikke ringe Bryderier,
men som han dog beholdt til sin Død. Ca. 1545 havde han
arvet en Part i Bregentved. Bag Kildernes Knaphed skimtes