Bille, en af den gamle danske Adels største og mest ... - Verdens kultur

8 Bille, Anders.
Ledelse paa Forskansninger paa begge Sider af Bæltet, og navnlig
søgte man at gøre en Fredslejr ved Snoghøj til en lille Fæstning.
29. Dec. kom Kongen til Middelfart, men forholdt sig temmelig
passivt. Det var lykkedes A. B. ved Nytaar at samle ca. 5000
Mand til Fods og 1400 til Hest. I en Fægtning ved Eltang 9. Jan.
blev det danske Rytteri kastet tilbage mod Snoghøj, og s. D.
angreb Fjenden den endnu ufærdige Forskansning her. Efter nogle
mindre Kampe begyndte Forsvarerne at rømme Stedet, og 14.
Jan. blev det overgivet efter Kongens Ordre, hvorved godt 2000
Mand faldt i Fangenskab.
I Begyndelsen af Febr. søgte Torstenson at sætte over til Fyn,
men blev straks afvist. Paa sin Side samlede A. B. Overgangsmateriel,
gik 17. Febr. over og erobrede Forskansningen ved Snoghøj
efter en heftig Kamp. Fjenden, der i Mellemtiden ogsaa havde
sat sig fast ved Bersodde (Skanseodden ved Fredericia), gik imidlertid
frem til Modangreb og tog den tabte Forskansning tilbage.
I de følgende Maaneder iværksatte A. B. en Række Ekspeditioner
mod andre Punkter, hvoraf navnlig den til Kolding 1. Maj var af
megen Betydning. Han havde erfaret, at Fjenden i en Række
Havne, særlig ved Kolding, havde samlet betydelige Mængder
Overgangsmateriel til et Angreb paa Fyn, hvorfor han Natten til
nævnte Dag satte over og i Dagbrækningen overfaldt fire fjendtlige
Rytterregimenter her. Fjenden blev fuldstændig overrasket og blev
dels nedhugget eller fangen, dels spredt til alle Sider. Et Antal
Standarter, Kanoner m. m. blev erobret og Transportflotillen
ganske ødelagt, hvorpaa A. B.s Styrke »i fuldeste March« vendte
tilbage til Fyn. 5. Maj satte han atter over og erobrede begge
Forskansninger »med Kaarden i Haand«, og fra nu af forblev de
fast i de Danskes Hænder.
Sommeren 1644 trak Torstenson sin Hær ned i Nordtyskland
og efterlod kun svage Styrker enkelte Steder paa Halvøen; men da
et andet svensk Korps senere paa Aaret rykkede op i Jylland,
fik A. B. Befaling til med sit Korps at samarbejde med et holstensk
Korps under Biskop Frederik (III.) paa at fordrive Fjenden, der
havde sat sig fast i Egnen Syd for Randers. A. B. søgte at formaa
Prinsen, der skulde have Overkommandoen, til, at de i Forening
skulde gaa løs paa det fjendtlige Korps, •— A. B. vilde saa selv
føre sit Korps under Prinsen. Men denne og hans Raadgivere
turde ikke vove sig saa langt nordpaa, og Resultatet af Toget blev
alene Erobringen af det svagt besatte Riberhus. Dette Møde med
Prins Frederik, hvor A. B. med Skarphed og Ubøjelighed hævdede
sin Stilling som Rigets højeste militære Embedsmand og dansk