Bille, en af den gamle danske Adels største og mest ... - Verdens kultur

Bille, Gerhard Sievtrs. 35
i Algier til 1805. 1807 udnævntes han til kar. Kontreadmiral og
Guvernør over de danske Besiddelser i Ostindien, tiltraadte Stillingen
1808 og blev her til sin Død.
H. G. Garde: Efterretn. om den danske og norske Søemagt, IV, 1835.
St. Bille: Det danske Flag i Middelhavet, 1840. W. Mollerup og Fr. Meidell:
Bille-Ættens Historie, II, 2, 1889. C. F. Wandel: Danmark og Barbareskerne,
In. 1 opsøe-jensen.
Bille, Hans, ca. 1470—1542, Ridder og Rigsraad. F. ca. 1470,
d. 31. Okt. 1542, begr. i Øster Egede K. Forældre: Bent B. (d. 1494,
s. d.) og 2. Hustru. Gift i° 29. Maj 1496 med Anne Thott, d. 1498,
D. af Laurens Akselsen Thott (s. d.) og 1. Hustru. 2° ca. 1505 med
Inger Rønnow, d. 18. Nov. 1548, begr. i Øster Egede K., D. af
Korfitz R. (s. d.) og 2. Hustru.
H. B. var allerede 1502 Medlem af Rigsraadet og deltog s. A.
i Ledelsen af Toget til Stockholm til Undsætning for Dronning
Christine. Først 1514 blev han Ridder; n. A. var han med i det
Gesandtskab, der hentede Dronning Elisabeth fra Nederlandene;
i øvrigt benyttede Christian II. ret jævnligt hans Tjeneste i Sverige.
Han skrev sig afvekslende til sin Fædrenegaard, Egede, og til Skjoldenæs,
som han havde i Forlening senest 1504, men mistede ca.
1522, som det synes, fordi Bønderne havde klaget over ham. Naturligt
nok sluttede han sig da hurtigt til Oprøret mod Christian II.;
Frederik I. gav ham hans Len tilbage, og under denne Konge
nævnes han nu jævnligt blandt de fornemste Raader, oftest i nær
Tilknytning til sin Broder Anders B., hvis konservative og katolske
Partistandpunkt han ganske delte. Ligesom denne støttede han
paa Herredagen 1533 Beslutningen om Kongevalgets Udsættelse;
begge traadte kort efter Grevefejdens Udbrud i Grev Christoffers
Tjeneste; begge blev ved Folkebevægelsens Gennembrud i Jan. 1535
fanget og senere ført til Mecklenburg; og da Christian III. besatte
Sjælland, blev ogsaa H. B.s Len og Godser inddraget. Først i Dec.
1536 opnaaede han mod at godkende den nye Kirkeordning Christian
III.s Naade; sine private Godser fik han tilbage, derimod
hverken sin Forlening eller sin Plads i Rigsraadet. Af hans mange
Børn kom ingen til at spille nogen større Rolle; Døtrene Ermegaard
og Birgitte fik til sidst det efter dem opkaldte »Jomfruens Egede«.
— Ligsten i Øster Egede K.
Østsjællandske Aarbøger, V, 1905, S. 47. W. Mollerup og Fr. Meidell:
Bille-Ættens Historie, I, 1888—93. Danmarks Adels Aarbog, VII, 1890, S. 69.
A. Heise (Henry Bruun*).
3*