Bille, en af den gamle danske Adels største og mest ... - Verdens kultur

-4
Bille, Claus.
Vesterstad i Fers Herred og Nederby i Ingelstad Herred. Netop
1520 havde C. B. selv skabt sig et Navn ved sin Deltagelse i Christian
II.s Tog til Sverige. Han var med til i Marts at afslutte
Uppsalaforliget med det svenske Rigsraad, og efter Indtagelsen
af Stockholm laa han i Slotsloven der sammen med Otte Krumpen
og Niels Lykke. Ved Kroningen 4. Nov. 1520 blev han slaaet til
Ridder tillige med disse, Mogens Gyldenstierne og Søren Norby.
Faa Dage efter, 7. Nov., maatte C. B. sammen med denne sidste
foretage Fængslingen af de svenske Adelsmænd og Bisper, hvilket
Svenskerne aldrig glemte ham. — Om C. B.s Forhold i 1523 vides,
at han tillige med Axel Ugerup — som Befuldmægtigede for det
skaanske Raad — 12. Maj 1523 i Aahus sluttede Vaabenstilstand
med Anføreren for Gustaf Vasas Tropper, der havde angrebet de
skaanske Provinser. Dernæst, at han 9. Juli i Lejren for Kbh.
hyldede Frederik I. og samtidig fik kgl. Ejendomsbrev paa en Gaard
i Landskrona. Endelig, at han straks toges i Brug af sin nye Herre
og sammen med Wulf v. d. Wisch sendtes til Gotland for at underhandle
med Søren Norby, dog uden Resultat. Da denne i Begyndelsen
af 1525 landede med en Hær i Skaane, mødtes de atter som
Fjender, og C. B. —deri Mellemtiden havde giftet sig med Lisbet
Ulfstand og derved knyttet nær Forbindelse med hendes mægtige
skaanske Slægt — maatte nu forlade Gaard og Hustru og deltage
i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger. C. B.s
Hovedgaard Lyngsgaard afbrændtes, men som Erstatning fik han
Adgang til paa favorable Vilkaar at erhverve sig en Del af Niels
Brahes konfiskerede Gods, bl. a. Vandaas. C. B. ønskede dog et
videre Virkefelt; han kastede sine Øjne paa Grænsefæstningen
Bahus og opnaaede 1527 at afløse Nordmanden Hans Eriksen her.
Til Gengæld maatte han afstaa Nederby. I de følgende vanskelige
Aar var C. B. fuldt paa sin rette Plads paa denne udsatte Post.
Med største Vagtsomhed hævdede han danske og norske Rettigheder
mod Svenskerne, og med Dygtighed og Fasthed forsvarede
han Lenet og sin Borg, da Christian II. i Slutningen af 1531 faldt
ind i Viken og Bahus Len. Da Christian II. lidt hen i 1532 atter
maatte gaa tilbage til Akershus med hele sin Styrke, nyttede
C. B. den gunstige Lejlighed, som de usikre Forhold frembød, til
at tilbageerhverve Viken fra Gustaf Vasa (som havde haft det fra
1523). De 1200 rinske Gylden, som Gustaf Vasa forlangte, udredede
C. B. af sin egen Lomme. Forinden havde han dog sikret sig
Livsbrev paa Bahus af Frederik I. paa gunstige Vilkaar. Hertil
føjedes nu Viken, hvori de 1200 rinske Gylden blev staaende i
Pant. Den stigende Tillid, Regeringen nærede til denne raadsnarc