Bille, en af den gamle danske Adels største og mest ... - Verdens kultur

Bille, Eske. -il
E. B. havde nu saa meget Jordegods at administrere, at han
næppe ønskede sig noget større dansk Len. Hans Hustrus Arv
omfattede Vallen, Mogenstrup, Pederstrup, Eliinge og Brunlaug.
Hertil kom fra 1540 hans fædrene Gaard Svanholm, som han da
fik tilskiftct sig efter en haard og aarelang Kamp. Af Len havde
han kun Frue Kloster i Roskilde (frit) og fra 1541 tillige St. Peders
Kloster i Lund (frit). — Straks ved sin Hjemkomst fra Norge
deltog E. B. i Kroningen og blev her slaaet til Ridder. Mange
forskellige Hverv kom snart til at beslaglægge hans Tid. Foraaret
1538 var han med til Fyrstemødet i Braunschweig og sendtes
herfra sammen med Peter Svave direkte til en Forhandling med
den franske Konge. 1541 var han atter med ham og Erik Krabbe
i Frankrig, hvor de sluttede Forbundet i Fontainebleau, og 1540
og 1543 i Nederlandene. — Ogsaa i indenrigske Anliggender lagdes
der i høj Grad Beslag paa E. B.s Evner og Tid. Vigtigst var, at
han gennem adskillige Aar beklædte Statholderposten paa Kbh.s
Slot under Kongens Fravær, første Gang allerede 1539 sammen
med Preusseren Jørgen Klingenbeck. Da denne ikke forstod Dansk
og kun søgte at varetage sin gamle Herre Hertug Albrechts Interesser,
blev det et byrdefuldt Samarbejde. E. B. kunde i øvrigt ikke
give sin fulde Kraft hertil, da han i Slutningen af Maj maatte ile
til sin trofaste Hustrus Dødsleje paa Vallen. Okt. 1539 fratraadte
E. B. samtidig med Jørgen Klingenbeck atter Statholderskabet og
overtog det først paa ny i Nov. 1542. Som Statholder skulde han
have Overopsyn med Skibenes Udrustning og Slottets Forsyning,
fremdeles viderebesørge Skrivelser og træffe Beslutninger, hvor
øjeblikkelige Foranstaltninger var nødvendige. Navnlig de første
Aar indtil Freden i Speier 1544 var urolige, og Kongen var hyppig
borte fra Kbh. E. B. var dog ikke ene om Arbejdet og Ansvaret.
Ved sin Side havde han Rentemester Joachim Beck, som i disse
Aar næsten altid opholdt sig i Kbh., og Lensmanden paa Kbh.s
Slot Peder Godske, der var dennes Fætter. Grænserne mellem disse
tre Mænds Arbejdsfelt maatte i nogen Grad blive flydende. Og
alt efter som Rentemesteren — der utvivlsomt var mere moderne
indstillet end E. B. — fik større Anseelse og Myndighed, har E. B.
maaske nok til Slut følt sig i nogen Grad skubbet til Side. I Vinteren
1546—47 ses E. B. ikke at have fungeret som Statholder, efter at
Kongen havde forladt Sjælland. I øvrigt vides det, at han i Begyndelsen
af 1547 med andre Rigsraader var hos Kongen i Kolding og
hen paa Foraaret deltog i en Sendefærd til Kejseren for om muligt
at mægle i den schmalkaldiske Krig. Endelig blev han umiddelbart
før eller straks ved Herredagens Aabning i Aug. 1547 udnævnt til