Bille, en af den gamle danske Adels største og mest ... - Verdens kultur

16 Bille, C. St. A.
hvem Fødsel og sociale Vilkaar fritager for Kampen«. I Virkeligheden
blev det da ogsaa bestemmende for hans Løbebane, at han
med sin Ærgerrighed og Virkelyst traadte ind i en Nytid, der
bragte ligeligere Muligheder for alle og usædvanlig store Muligheder
for medfødte og erhvervede Fortrin. Ganske naturligt maatte
Demokrati og Aandsaristokrati forenes hos ham, og lige saa naturligt
maatte det sidste faa Overhaand, efterhaanden som han naaede
frem til at kunne undvære, ja til at føle sig hemmet af de udjævnende
Lighedsprincipper. Sorø Akademi gav ham det første Præg
af dansk Akademiker paa godt og ondt: man avancerede gennem
Klasserne fra tyranniserede til Tyranner, idet dog den raskeste og
bedst begavede havde et særligt Forspring; i Gymnasietiden modtog
man de første Indtryk af Tidens nationale, æstetiske og politiske
Bevægelser. (I den anonyme Bog »Skoledrenge, af en af dem«
(1886) har B. givet en oplysende, om end paa væsentlige Punkter
overfladisk Skildring af Livet paa Opdragelsesanstalten). 1846
dimitteredes han til Universitetet, begyndte at studere Jura, vel
med et Dommerembede for Øje, og 1853 tog han Eksamen med
laud, uagtet han for længst var bleven interesseret og optaget paa
andre Felter. Han fulgte ivrigt med i Krigstidens og den første
Frihedstids offentlige Liv og besøgte i Sommeren 1848 det revolutionære
Paris. Hans Lyst til at være aktivt med bragte ham i
Forbindelse med Bogtrykker Sally B. Salomon, der ønskede at
omdanne det upolitiske »Nyeste Postefterretninger«, som han udgav
siden Krigsaarene, til et virkeligt Dagblad. »Middagsposten«
begyndte 3. April 1851, og allerede inden 1. Juli, da B. anonymt
overtog Redaktionen, bragte det enkelte mere personlige Artikler
fra hans Haand; derefter tiltog »Lederne« i Antal. 24. Nov. blev
Bladet Morgenavis med Navnet »Dagbladet« og med udtalt nationalt
og liberalt Program. 1. Jan. 1853 blev B. dets Ejer. Foruden
paa daglige Ledere om de aktuelleste offentlige Spørgsmaal lagdes
der Vægt paa et afvekslende Stof: Litteratur, Teater, kommunale
Forhold og alskens Nyheder; Handelsefterretninger samledes snart
i en særlig Rubrik. 1860—64 bragte Bladet i Regelen hver Uge
en fransk Oversigtsartikel om dansk Storpolitik med det Formaal
at paavirke den offentlige Mening i Udlandet. Om end Spalternes
Antal, selv efter de hyppige Udvidelser, var ringe sammenlignet
med moderne Avisers, kom »Dagbladet« til at betegne
noget af et journalistisk Gennembrud og fik en særegen Plads
blandt Samtidens Blade. Medens det kun meget smaat og langsomt
kunde arbejde sig frem som Annonceorgan paa Grund
af »Berlingske Tidende«s og »Adresseavisen«s gamle privilegerede