Valtra Team 2/2004

Valtra kundemagasin • 2/2004 

A-serien i nyt design, side 12 

Valtra 2005 

modellerne 

på LIB i Federicia 

side 28 

Bed & Breakfast 

– Liv og røre 

på gården 

side 16 

Maskinstationer 

i Irland sætter 

deres lid til Valtra 

side 20–21

Nyt look til Valtra’s 2005-modeller, s. 12–15 

Lederen ......................................................................................... 3 

Gyldensteen leaser gennem Valtra Finans ................................... 4 

Et køligt opholdssted .................................................................... 6 

Valtra Care ..................................................................................... 8 

Cirka en tredjedel af alle traktor-relaterede ulykker sker 

under udstigning fra førerkabinen ................................................ 9 

Felt-ridekonkurrencer – ridesportens Formel 1 ......................... 10 

Nyt look til Valtra’s 2005-modeller .............................................. 12 

Den nye A-serie ........................................................................... 12 

Kabineaffjedring til M- og T-serierne ........................................... 14 

Ny kraftig knækstyret City XM traktor ......................................... 14 

Bed & Breakfast – Moder natur ved bedst ................................. 16 

Bed & Breakfast – En varm wallisisk velkomst ........................... 17 

Et køligt 

opholdssted 

Side 6 

En fi nsk traktor 

i Antarktis 

Side 18 

En fi nsk traktor i Antarktis .......................................................... 18 

Valtra MultiTool – det nye serviceudstyr til elektronikken ......... 19 

Professionelle maskinstationer sætter deres lid til Valtra .......... 20 

Et paradis for alle med en sød tand ............................................ 22 

Kørte Valtra traktor fra Finland til Italien .................................... 23 

Bed & Breakfast – Midt på den frugtbare slette ......................... 24 

ISOBUS – Det nye kommunikationssystem 

til landbrugsmaskiner .................................................................. 26 

Europæisk sølv og bronze til Valtra Shell traktortræk-holdet ..... 27 

Brug også traktoren som udstillingsvindue for din bedrift ......... 30 

Oldtimer: Valmet 565 introduceres med 

synkroniseret transmission ......................................................... 31 

Forslag til rengøring 

af traktoren 

Side 30

Lederen 

Et spændende efterår med 

store udfordringer 

Høstvejret var ikke med landbruget i år, men med et par gode 

uger lykkedes det endelig at få høsten i hus. 

Nu ligger der en masse markarbejde foran os, efterårs- 

sæsonen er den periode, hvor traktorerne skal køre mange 

timer med tunge og krævende opgaver. Det er nu at mange 

får testet maskineriet, og ser om traktorer og redskaber pas- 

ser sammen. 

Det er også tiden, hvor der er mulighed for at teste en Val- 

tra traktor på egen mark, da alle Valtra forhandlerne har inve- 

steret i en ny demotraktor. Der er altså gode muligheder for at 

afprøve en af Valtra’s mange nye modeller. 

Valtra har en stærk position på det danske marked. Det er 

glædeligt, at så mange er med til at give os en stigende mar- 

kedsandel. Med Valtra’s nye modeller, står vi endnu stærkere, 

og vi må sige, at den position som vi har, ikke er nogen tilfæl- 

dighed, men skyldes en målrettet indsats, om at styrke de tre 

dimensioner Salg – Service og Reservedele til en stærk 

enhed. Det ses tydeligt af de kundeundersøgelser, som vi får 

fra fabrikken i Finland, her bekræftes Valtra kunders tilfreds- 

hed med Valtra produkterne samt forhandlernettet i Danmark. 

Som opfølgning på de mange nyheder i 2003, har vi igen i 

2004 introduceret fl ere nye produkter og modeller. I foråret 

blev C-serien lanceret med hele 7 modeller fra 90 til 150 hk. 

Senest i uge 37 lancerede vi Valtra’s nye A-serie med nyt 

design og mange forbedringer. Den knækstyrede XM-serie er 

udvidet med en ny City model, specielt beregnet til kommuner 

og amter. M- og T-serien kan nu fås med affjedret kabine, og 

Valtra kundemagasin 

Chefredaktør 

Jari Pentinmäki, Valtra Oy Ab 

jari.pentinmaki@valtra.com 

Redaktion 

Hannele Kinnunen, Valtra Inc. 

hannele.kinnunen@valtra.com 

Redaktører 

Christian Børresen, Valtra Norge AS 

christian.borresen@valtra.com 

Eric Andersson, Valtra Traktor AB 

eric.andersson@valtra.com 

Michael Husfeldt, Valtra Danmark A/S 

michael.husfeldt@valtra.com 

John Nicholls, Valtra Tactors (UK) Ltd. 

john.nicholls@valtra.com 

Tommi Pitenius, Valtra Inc. 

tommi.pitenius@valtra.com 

Bettina Kuppert, Valtra Vertriebs GmbH 

bettina.kuppert@valtra.com 

så har vi udvidet vores T-serie med 5 nye T Classic modeller i 

to transmissionsvarianter. 

Valtra vil på den kommende LIB 2004 udstilling i Fredericia 

fra den 11. til den 13. november kunne præsentere alle disse 

nyheder for dig. Der vil også være mulighed for at møde din 

lokale Valtra forhandler og sælger, som vil kunne fortælle 

meget mere om VALTRA’s 2005 program, og den personlige 

designede traktor, hvor vi sætter fokus på: Individualisme – 

Funktionalisme – Partnerskab omkring vores produkter. 

Det er ikke kun på produktsiden, der sker noget nyt. Vores 

internetside har fået helt nyt design med en spændende bru- 

gervenlig forside. Det er let at surfe rundt og fi nde en masse 

spændene ting om Valtra, men også når det gælder nye eller 

brugte traktorer, er der mange muligheder. Skal du have fi nan- 

sieret dit traktorkøb, kan du nemt beregne de økonomiske 

konsekvenser. På LIB-udstillingen er der mulighed for at gå ind 

på vores hjemmeside, her kan du også stille spørgsmål og få 

hjælp af en Valtra medarbejder, hvis du ønsker. 

Med disse ord vil jeg byde dig velkommen til LIB 2004 i Frede- 

ricia, fra 11. til 13. november, hvor hele Valtra organisationen 

er parat til en traktorsnak med dig. 

John Arildsen 

Adm. Dirktør 

Valtra Danmark A/S 

Udgiver 

Valtra Inc., Finland, www.valtra.com 

Lay-out Juha Puikkonen 

Tryk Acta Print Oy 

Fotos Valtra arkiv og resp. artikkelforfattaere 

www.valtra.dk 

3

Traktor på timebasis: 

Gyldensteen leaser gennem Valtra Finans 

Da Gyldensteen på Fyn for to måneder 

siden omlagde godsets drift, valgte 

godsforvalter Jeppe Ladefoged at lea- 

se en ny traktor gennem Valtra Finans. 

En operationel leasing-model giver 

Gyldensteen adgang til den nyeste 

teknologi fra Valtra samtidig med, at 

godset får alle fordelene ved leasing. 

Med godt 1 339 hektar landbrugsareal er 

Gyldensteen ved Bogense på Nordfyn en 

betragtelig landbrugsproducent. Det stiller 

krav til godsets maskinpark – og til løbende 

at kunne foretage investeringer, når der er 

behov for det. Det er baggrunden for, at 

godsforvalter Jeppe Ladefoged valgte en 

såkaldt operationel leasing-model fra Val- 

tra Finans, da Gyldensteen for to måneder 

siden skulle have en ny traktor. 

444 

”Derfor 

valgte vi at lease 

traktoren gennem 

Valtra Finans.” 

– – Jeppe Jeppe Ladefoged 

Ladefoged 

Forskellen på traditionel leasing 

og operationel leasing 

I forhold til traditionel leasing har operatio- 

nel leasing en højere restværdi, som mod- 

svarer markedsværdien på udløbstids- 

punktet. Pga. den højere restværdi betaler 

man en lavere månedlig ydelse. Operatio- 

nel leasing er altså likviditetsmæssigt bil- 

ligere end traditionel leasing. Operationel 

leasing har samtidig den fordel, at Valtra 

Finans tager risikoen ved at eje udstyret. 

Når leasingperioden udløber, kan land- 

manden nemlig vælge enten at afl evere 

udstyret til Valtra Finans, som sørger for at 

få det solgt – eller købe udstyret til mar- 

kedsværdi. 

– Vi havde brug for en ny, fl eksibel trak- 

tor til mark- og skovbrug og ville derfor gerne 

have en Valtra T-150. Men vi havde også brug 

for at fastholde vores likviditet. Derfor valgte 

vi at lease traktoren gennem Valtra Finans. 

Ved at vælge en operationel leasing-model 

skal vi kun betale for de ca. 1 000 årlige drift- 

stimer, vi regner med at skulle bruge trakto- 

ren. Og de sparede købsudgifter kan vi i ste- 

det bruge til andre investeringer, siger Jeppe 

Ladefoged. 

Større effektivitet, større besparelser 

Leasingen af den nye Valtra skete i forbin- 

delse med en større omlægning af Gylden- 

steens maskinpark. Fra at have ti traktorer, 

som godset i sin tid havde købt, gik godset 

over til kun at have syv traktorer inkl. den 

leasede Valtra

T-150. Og Valtraen er – ligesom de andre 

nye traktorer – større end de gamle trak- 

torer. Dermed regner Jeppe Ladefoged 

med, at det vil være muligt at nå mere 

mark- og skovarbejde pr. time. Samtidig er 

det muligt at spare mandetimer, fordi der 

er færre traktorer at betjene. 

– Vi har anskaffet den nye Valtra for 

at opnå størst mulig driftseffektivitet. Med 

den høje danske timeløn er det simpelt- 

hen nødvendigt for os at spare, hvor det 

er muligt, hvis vi skal være konkurrence- 

dygtige, siger Jeppe Ladefoged. 

Forsikringen dækker 

Han glæder sig samtidig over, at den ope- 

rationelle leasing-model inkluderer en 

forsikring fra Tryg. Det betyder, at han ikke 

selv skal betale for reparationsudgifterne, 

hvis traktoren går i stykker. 

– Før var det svært at lægge budget- 

ter, fordi det er umuligt at vide, hvornår 

skaderne sker, samt hvor meget repara- 

tionerne vil koste. Men nu behøver vi ikke 

længere at tage højde for disse uforud- 

sete udgifter, fordi forsikringen dækker, 

siger han. 

Har du 

besøgt 

Valtra’s 

nye 

hjemmeside? 

Valtra´s hjemmeside har fået helt nyt design. 

Her fi nder du mange spændende og nyttige 

informationer. Søger du en forhandler, en ny 

eller brugt traktor, fi nansmuligheder, Valtra 

Collection, pynt til din computer eller blot et 

billede af en Valtra traktor så fi nder du det alt 

samme på denne side www.valtra.dk. 

Tema Valtra Finans 

Valtra Finans er resultatet af et fi nansierings- 

samarbejde mellem Valtra Danmark A/S og Nor- 

dania Leasing. Alle Valtra Finans’ konsulenter 

har både en praktisk og økonomisk baggrund 

og en stor viden om de landbrugsprodukter, der 

investeres i. Kunderne kan dermed være sikre 

på at få lige netop den fl eksible fi nansierings- 

løsning, som passer til deres likviditet og behov. 

Hvis du vil vide, hvordan du kan fi nansiere 

din nye Valtra traktor her og nu, så ring til din 

Valtra Finanskonsulent og få en landbrugssnak. 

Peter Justesen 

Postnr.: 5000-7100 

Tlf.: 79 41 59 24 

Mobil: 40 44 74 15 

E-mail: peter.justesen@nordania.dk 

Jan Nørskov Pedersen 

Postnr.: 0-4999 

Tlf.: 45 94 89 67 

Mobil: 22 68 90 11 

E-mail: jn.pedersen@nordania.dk 

Bjørn Iversen 

Post nr. 7101-9999 

Tlf.: 79 41 59 25 

Mobil: 20 75 38 44 

E-mail: bjorn.iversen@nordania.dk 

5

6 

Et køligt 

opholdssted 

Hovedindgangen til Alta Igloo Hotel. 

Langt oppe i det nordlige Norge, i Alta i Finn- 

mark, kan man checke ind på et af Norges 

mest specielle hoteller, Alta Igloo Hotel, der 

ligger i Alta Friluftspark. For sjette år i træk 

kan man tage ophold på et hotel, helt igennem 

bygget i sne og is, og hvor møblerne, rummene 

og selv glassene i baren er lavet af is. 

Man skulle tro, at det er en kold fornøjelse, men 

salgs- og marketingchef Svanhild Simensen for- 

sikrer os, at man ikke fryser, når man opholder sig 

på hotellet. Indendørs ligger temperaturen konstant 

nede mellem fi re og syv graders frost (Celsius), men 

sammenlignet med en temperatur udenfor på minus 

20 grader, føles der faktisk helt behageligt indenfor. 

På trods af, at selv sengene, lige som alt andet, er af 

sne, sover man behageligt i højkvalitets soveposer på 

rensdyrskind. 

– Skønheden ved det hele får de fl este af vore 

gæster til at tabe vejret. Det er vigtigt for os at frem- 

hæve hotellets kunstneriske og æstetiske atmosfæ- 

re, siger Svanhild Simensen. 

Derfor opbygges udsmykningen af det 1 600 kva- 

dratmeter store hotel omkring et bestemt tema, der 

Svanhild og Ulrik Simensen sørger for, at gæsterne 

nyder deres ophold på Alta Igloo Hotel.

skifter fra år til år. I år har temaet været nordisk 

mytologi, og til næste år, i 2005, bliver det nor- 

ske folkeeventyr, der bliver tema for udsmyk- 

ningerne. De udføres af is-kunstnere fra Japan. 

Bryllupper og andre unikke tildragelser 

Når man ankommer til hotellet, undgår man 

ikke at blive slået af stilheden indenfor. Stil- 

heden kombineret med den rene luft, sne og 

smukke udsmykninger gør tilsammen et besøg 

på Alta Igloo Hotel til en fascinerende oplevel- 

se. Ifølge Svanhild Simensen tager skønheden 

pippet fra selv nordmænd, for hvem sne og 

kulde jo ikke er ukendte fænomener. Udover 

nordmænd besøges hotellet af gæster fra hele 

Europa. Også fi rmaer ser en værdi i at give 

deres medarbejdere en anderledes oplevelse, 

og Alta Friluftspark spiller derfor en aktiv rolle 

på dette marked. De besøgende bliver tilbudt 

en anderledes oplevelse, der omfatter aktivite- 

ter som snescooter-safari, kørsel med hunde- 

slæde og besøg hos samerne. 

Udover 50 sengepladser har hotellet også 

en bar og et lille kapel, der kun har eksisteret 

i et år og er det eneste is-kapel, der er god- 

kendt af biskoppen. Dette offi cielle stempel 

betyder, at rummet kan anvendes til bryllup- 

per, som der indtil nu har været tre af. 

Et smukt værk – fuldført på en måned 

Is-hotellet er opført ved at blæse sne over sto- 

re luftballoner. Da selve konstruktionen kunne 

stå selv, fjernede man ballonerne. 

I 2004 har den nordiske mytologi været tema for udsmykningen på hotellet. 

Is-kapellets skønhed har 

fascineret de besøgende. 

Biskoppen har godkendt 

kapellet, så det kan anvendes 

til bryllupper. 

Hotellets Valtra 6750 med vendbar fører- 

plads påmonteret en rotor-snekaster spillede 

en central rolle i forbindelse med opførelsen af 

is-hotellet. 

– Vi ville ikke kunne have bygget ishotellet 

uden dette udstyr, fortæller formanden for sel- 

skabet, der står bag, Tor Kjetil Wisløff. 

Traktor og snekaster var i gang i 300–400 

timer det år, hotellet blev bygget. Udover trak- 

tor og snekaster var seks mand i gang plus 

lige så mange kunstnere, der arbejdede på 

udsmykningerne. Efter en måned, hvor der blev 

arbejdet på projektet 20 timer i døgnet, stod 

hotellet færdigt. 4 500 kubikmeter sne og 130 

tons is var blevet formet til et unikt hotel. Efter 

fem års drift af is-hotellet tegner fremtiden 

positivt. 

– Antallet af gæster er stigende, og det 

er ikke kun gæster fra de europæiske lande, 

der sætter pris på stedet. Lokalbefolkningen 

er stolte af denne attraktion, som hurtigt er 

blevet populær blandt turisterne, fortæller Tor 

Kjetil Wisløff. 

Selv om Alta ligger i det nordligste Norge, 

er sæsonen forholdsvis kort. Hotellet har kun 

åbent i fi re måneder fra januar til april. På trods 

af den nordlige beliggenhed har de milde vintre 

været en stor udfordring i de seneste år. For at 

sikre driften i de kommende år er der derfor 

investeret i snekanoner og et kølesystem. Så 

nu skulle Alta Friluftspark være klar til endnu 

en sæson med Alta Igloo Hotel. 

■ Christian Børresen 

7

8 

Valtra Care 

en 

Forsikringsaftale mellem Valtra Danmark A/S 

og 

Codan Forsikring A/S 

Investering i enhver maskine er altid en stor be - 

slutning, der kræver nøje overvejelse. 

Når beslutningen er truffet repræsenterer maski- 

nen en ikke uvæsentlig værdi for ejeren, hvilket 

gør, at den bør være ordentlig forsikret. 

En skade på en maskine løber ofte op i store 

ud gifter, som for ejeren er vanskelig at kalkulere 

med, idet man jo på forhånd ikke kender dagen 

for en eventuel skade. 

For at ejeren kan minimere disse udgifter har Valtra 

Danmark A/S i samarbejde med Codan Forsikring 

A/S etableret en forsikringsordning (Valtra Care) for 

maskiner, der distribueres gennem Valtra Danmark 

A/S eller en af deres forhandlere. 

Forsikringen er en såkaldt maskinkaskoforsikring. 

Maskinkaskoforsikring: 

�� 

Forsikringen dækker skader, der opstår af pludselig 

og uforudsete årsager, og som ikke er dækket af 

den normale erhvervs- eller landbrugsforsikring. 

Typiske skader der dækkes af 

en maskinkaskoforsikring.: 

Skader i motor, gearkasse, hydraulik, transmis- 

sion, køler, kollision, væltning m.m., hertil kommer 

brand, vand & tyveri skade overalt i Danmark. 

Ovenstående betyder, at ejeren af maskinen i 

praksis er dækket ind mod skader, som ikke skyl- 

des mangelfuld vedligeholdelse, tilsigtet forkert 

brug, slid eller rust. 

Valtra Care kan også tilbydes til tidligere leverede 

traktorer/maskiner. 

Din Valtra forhandler kan fortælle dig mere om Valtra Care.

Cirka en tredjedel af alle traktor-relaterede ulykker 

sker under udstigning fra førerkabinen 

Kørsel med moderne traktorer er en af de 

mest sikre aktiviteter på moderne land- 

brug. Kun omkring fem procent af de ulyk- 

ker, der sker i landbruget, har noget med 

traktorer at gøre. Til sammenligning er 

pasning af kvæg, skovarbejde og arbejde 

på glat underlag betydelig farligere. 

Juha Suutarinen 

Suutarinen, , PhD i landbrug og skovbrug, 

skrev doktorafhandling om ulykker i landbruget. 

– Kørsel med moderne traktorer er ekstremt 

sikkert, bekræfter han. 

Det farligste i forbindelse med arbejdet med 

traktorer er, når man stiger ind i og specielt ud af 

førerkabinen. Her sker cirka en tredjedel af alle 

traktor-relaterede ulykker. En anden tredjedel af 

traktor-ulykkerne sker i forbindelse med tilkob- 

ling og anvendelse af traktortrukne redskaber. 

Andre ulykker sker i forbindelse med udførelse 

af service på traktorer samt andre aktiviteter 

i forbindelse med traktor. Der sker ofte ulyk- 

ker, når traktorføreren har travlt og glider på 

traktorens snavsede og glatte trappetrin, eller 

han hopper direkte ned fra førerkabinen. Over 

halvdelen af disse ulykker medfører skader 

og kvæstelser på ben og fødder, for eksempel 

forstuvede ankler. I 15 procent af tilfældene får 

folk rygskader, og i 5 procent af tilfældene er det 

arme og hænder, det går ud over. 

Valtra har ofret særlig stor opmærksomhed 

på de sikkerhedsmæssige aspekter ved ind- og 

udstigning af førerkabinen. For eksempel er de 

nye M- og T-serier udstyret med nydesignede 

hjulskærme, som bidrager til at holde trappetri- 

nene op til førerkabinen rene. Det sikreste er i 

øvrigt at stige baglæns ud af en traktor, så man 

kan holde godt fast i håndgrebene med begge 

hænder. 

Mere planlægning, mindre hastværk 

Arbejdsulykker kan forebygges ved anvendelse 

af forskellige typer af beskyttelsesudstyr samt 

via kendskab til de rigtige arbejdsrutiner. 

– En ekspert i arbejdsulykker har slået til 

lyd for det ræsonnement, at det ikke kan betale 

sig at »slå hver enkelt myg ihjel for sig«. Grundig 

planlægning af arbejdet, med hensyn til tids- 

punkter og processer, kan danne grundlag for 

en god arbejdssikkerhed, siger Juha Suutarinen. 

At have for travlt eller at være i gang med 

for mange opgaver samtidig og forsømme 

vedligeholdelse af udstyret er alt sammen gen- 

nemgående faktorer i relation til arbejdsulykker. 

En gård kan være et glimrende sted for 

børn at vokse op, men den kan også være et 

farligt sted for børn at opholde sig. Det er nok 

de færreste fabriksarbejdere, der kunne tænke 

sig at tage familien med på arbejde, men ude 

på landet, er det helt almindeligt, at børn leger 

omkring gården, selv om det er et langt farlige- 

re sted at opholde sig end på en fabrik. 

Valtra har arbejdet for børnesikkerhed, 

eksempelvis ved at sikre, at traktorerne ikke 

kan startes, medmindre personen i førersædet 

vejer mindst 30 kilo. Tilsvarende vil børn have 

vanskeligt ved at få en Valtra traktor til at trille 

nedad en bakke, da parkeringsbremsen altid er 

aktiveret, når motoren er stoppet. I det hele taget 

har Valtra igennem årtier været pioner indenfor 

arbejdssikkerhed og ergonomi. Forgængerne 

for Valtra, Valmet og Volvo, var de første til at 

introducere førerkabiner, designet målrettet til at 

være komfortable og sikre. 

Moderne sikkerhedsudstyr omfatter for 

eksempel knapper til betjening af liften på 

hjulskærmen bag på traktoren samt en PTO- 

nødstop. Tilmed kan PTO’en ikke slås til, hvis det 

tilkoblede redskab på en eller anden måde er 

blokeret. Autocontrol liftsystemet og andre auto- 

matiske funktioner skal slås til igen, hver gang 

motoren har været stoppet. Koblingspedalen 

skal også trædes ned, for at motoren kan startes 

for at sikre, at der ikke kan startes ved et uheld 

uden en fører i kabinen, og at traktoren ikke er 

i gear. 

Det første skridt for at forbedre sikkerhe- sikkerhe- 

den på gården ville være at tage sig tid til at 

analysere sin egen bedrift med dens indarbej- 

dede arbejdsvaner ud fra en sikkerhedsmæssig 

synsvinkel. Små forbedringer og reparationer 

kan foretages straks, mens større ændringer skal 

gennemtænkes grundigt. 

En af de bedste måder at investere sine pen- pen- 

ge på, er at investere dem i arbejdssikkerhed. 

■ Tommi Pitenius 

9

10 

Felt-ridekonkurrencer 

Godset Segersjö ligger smukt ved den sydlige 

bred af den midtsvenske sø Hjälmaren. Omgi- 

velserne er de bedst tænkelige til felt-ridning. I 

år er der afviklet en international konkurrence 

med deltagere så langt væk fra som Brasilien 

og Jamaica. Til næste år er der Europamester- 

skab for Young Riders, hvor aldersgrænsen 

er 23 år. Her kommer der deltagere fra hele 

Europa, så det er ingen overdrivelse at hævde, 

at Segersjö har fået en plads på europakortet, i 

hvert fald indenfor ridesportskredse. 

Gods med en lang historie 

Segersjö har en lang historie og bærer på man- man- 

ge traditioner. Godset har været i den samme 

slægts eje siden 1754. Robert Montgomery 

Cederhielm er niende generation i slægten, der 

driver godset. Montgomery slægten stammer 

oprindeligt fra Skotland. Nogle af dens med- 

lemmer indvandrede først til Finland i 1722, 

som dengang hørte under Sverige. Senere rej- 

ste de fra Finland til Segersjö i Sverige. Ann og 

Robert har således gamle aner og traditioner 

at føre videre. For eksempel sker det engang 

imellem, at Robert klæder sig i skotsk kilt ved 

højtidelige lejligheder. Parret har drevet god- 

set i ni år. Selve landbruget er bortforpagtet og 

drives i dag helt uden husdyr, bortset fra de to 

heste, Ann har i stalden. I 1998 begyndte de at 

anlægge felt-ridebanen. 

Felt-ridning – en barsk sport 

– ridesportens Formel 1 

Vi sidder i forværelset i den fi ne, slotslignende bygning ved godset Segersjö i Midt- Midt- 

sverige og diskuterer felt-ridekonkurrencer med parret Ann og Robert Montgomery 

Cederhielm 

Cederhielm. Anledningen er, at man på Segersjö arrangerer felt-ridekonkurrencer, der 

er den sidste nye konkurrencegren indenfor ridesporten – og måske den mest barske. 

Felt-ridning er en ridesport, som er i konstant 

vækst. Stadig fl ere unge mennesker kaster sig 

En typisk forhindring på felt-ridebanen. Ofte består forhindrinforhindrin- 

gen af noget naturligt, eksempelvis et stort stykke tømmer, 

en hæk, en båd med bunden i vejret eller, som her, en vand- 

forhindring, præcist som man kan støde på dem ude i naturen. 

ud i denne krævende sport – krævende for 

såvel hest som rytter. 

– Der kræves heste, som er meget veltræ- 

nede, udholdende og samtidig veldresserede, 

siger Ann, der selv har været en aktiv og suc- 

cesfuld felt-rytter. Hestene skal være hurtige og 

kunne fi nde sig i stramme tøjler. Der er ganske 

enkelt tale om eliteheste. 

Som de internationale regler foreskriver, 

rides der dressur den første dag. Den anden 

dag står den på terrænridning, eller, som man 

også siger, udholdenhedsprøven. Sidste dag 

er der ridebanespringning. Blandt interna- 

tionalt kendte personligheder, som har hel- 

liget sig denne spændende sport, kan næv- 

nes den engelske prinsesse Ann, der er med 

i den engelske olympiske trup. Også hendes 

datter, Sara Philips, har fundet spænding i 

denne sport og er nu med på det engelske 

juniorlandshold. Der kan også nævnes andre 

kendte englændere, nemlig William Fox-Pitt 

og Pippa Furnell, som har gjort sig verdens- 

kendte. Blandt de svenske konkurrenceryttere, 

som har gjort sig gældende, kan nævnes Paula

Godset Segersjö ligger i dejlige omgivelser ved den sydlige bred af den midtsvenske 

sø Hjälmaren. Søen i forgrunden er en lille indsø, som er kommet til i de seneste år 

og indgår i felt-ridebanen, hvoraf en del passerer den fi ne park. 

Törnqvist og Linda Algotsson. En anden 

rytter, som er begyndt at vise sig på de interna- 

tionale ridebaner, er Piia Pantsu, en ung fi nsk 

pige, ganske vist bosat i Sverige, men som skal 

repræsentere Finland ved Olympiaden. 

EM for Young Riders 2005 

Til næste år skal Europamesterskaberne for 

Young Riders foregå på Segersjö. Det indebæ- 

rer, at aldersgrænsen er 23 år. I de tre dage 

fra den 26. – 28. august kommer unge fra hele 

Europa for at dyste om mesterskabstitlerne i 

Östernärkes skønne natur. 

Under mesterskaberne forvandles pladsen 

foran godsets hovedbygning til en mobil stald, 

idet der monteres et antal mobile hestebokse. 

Til næste år indrettes der også et mobilt hotel 

til de mange unge ryttere fra hele Europa. 

– Vi havde forestillet os, at rytterne ville bo 

på fi ne hoteller, så vi forhørte os om hotelkapa- 

citeten i den nærmeste omegn. Men det viste 

sig, at rytterne ikke ville bo på hotel, men i ste- 

det være tæt på deres heste, fortæller Ann. 

Minutiøs gennemgang 

Ann og Robert arbejder hele året med planlæg- 

ning og forberedelser til ridekonkurrencerne. 

Felt-ridebanen, der er 5,5 kilometer lang, skal 

holdes ved lige, og det samme gælder dressur- 

og springbanerne. Men alt er forberedt og plan- 

lagt i mindste detalje, for når først konkurren- 

cerne sættes i gang, skal alt klappe. Der kræ- 

ves mange hjælpere, og konkurrenceledelsen 

har et stort ansvar for, at ikke mindst sikker- 

hedsbestemmelserne følges til punkt og prikke. 

Der rides med store hastigheder med de tunge 

dyr. Meget kan ske, hvis uheldet er ude. Alle 

forhindringer er faste, og hvis noget kommer i 

uorden, kan der ske store skader på både men- 

nesker og dyr. Derfor skal der altid være både 

dyreambulance med udstyr til nødslagtninger 

samt almindelige ambulancer tilstede. Der hol- 

des også en læge og en psykolog i beredskab 

under hele arrangementet. 

– Tænk, hvis nogen skulle styrte med 

deres hest under konkurrencerne. Så skal vi 

have umiddelbar adgang til både psykologisk 

og medicinsk assistance. Der skal altid forefi n- 

des et akut-team i forbindelse med ridesports- 

konkurrencer, siger Robert. 

Piia Pantsu, Finlands store håb indenfor 

felt-ridning, med hesten Trip Up. Piia er 

ung og ambitiøs og satser i øjeblikket alt 

på felt-ridning, som Piia synes er en vidunderlig 

sport – både for hest og rytter. 

– Det er simpelt hen sjovt, erklærer hun. 

Parret Ann og Robert Montgomery Cederhielm 

ser forventningsfuldt frem til næste års store 

arrangement, EM for Young Riders. 

Åben herregård 

– Det bedste ved det hele er alle de venlige 

mennesker, som hjælper os ved konkurrencer- 

ne og alle de dygtige konkurrenceryttere, der 

kommer hertil, føjer han til. 

I forbindelse med årets internationale 

konkurrencer, hvor der var 70 deltagere fra 10 

forskellige lande, var der både fi nske og danske 

dommere. Hoveddommeren var fra Italien, så 

en stor del af konkurrencerne foregik i de itali- 

enske farver, for at det virkelig skulle fremgå, at 

der var tale om et internationalt arrangement. 

– Da den italienske overdommer ankom 

hertil for at besigtige banen og alle forhindrin- 

gerne, blev han mægtig imponeret. Han syntes 

virkelig godt om pladsen, siger Robert. 

– Uden sponsorer ville vi ikke have været 

i stand til at bringe banen op på så højt et 

niveau, pointerer Ann, og Robert føjer til: – Vi 

spinder ikke guld på disse konkurrencer, men vi 

synes, det er sjovt, og det bringer liv på gården. 

I øvrigt arbejder vi langsigtet. Til næste år kom- 

mer EM for Young Riders, og det bliver endda 

et EM for de højere klasser.. 

– Alle er velkomne på Segersjö. Udover 

selve konkurrencerne og de mange heste kan 

man nyde vores dejlige natur, se traktor- og 

biludstillingen og overvære forskellige andre 

offentlige arrangementer som hundeopvisning 

og faldskærmsudspring, lyder hilsenen fra par- 

ret Montgomery Cederhielm. 

■ Eric Andersson 

11

Samtidig med den løbende udvikling af 

Valtra’s serier af traktormodeller, så den 

nye generation af traktordesign allerede 

dagens lys med introduktionen af S-seri- 

en ved det nye årtusindes begyndelse. 

Forventningen var, at det stilfulde og 

moderne design senere ville blive over- 

ført til andre Valtra traktormodeller. 

Et eksempel herpå er T-serien, 

der blev introduceret i 2002. 

2005-modelprogrammet 

omfatter nu et bredt udvalg 

af T-serie modeller. Den 

4-cylindre M-serie og den 

knækstyrede XM-serie blev 

introduceret i sommeren 2003, 

og den 4-cylindrede C-serie, der er designet 

specielt til frontlæsserarbejde, blev introduce- 

ret på Agritechnica messen i Tyskland i slutnin- 

gen af 2003. 

Den opdaterede A-serie, som er ved at 

blive lanceret nu, fuldender den nye generation 

af Valtra traktorserier, der omfatter modeller fra 

75 til 280 hk. 

Fordelene ved de nye designs er ikke blot 

af æstetisk karakter. Taktornæse, der runder 

nedad fortil, giver en betydelig forbedring af 

udsynet. Desuden er motorhjelmen nu i ét 

stykke, som åbner helt op, så det er bekvemt 

og sikkert at foretage den løbende vedligehol- 

delse. 

Med undtagelse af XM-serien er udsynet 

yderligere forbedret på alle modeller ved at 

placere søjle-udstødningen lige bag forreste 

højre hjørne af førerkabinen. Førerkomforten 

på S-, T- og M-modellerne er hævet til et nyt 

niveau med kombinationen af separat kabine- 

affjedring og den luftaffjedrede Aires foraksel. 

Som kunderne forventer det fra Valtra, er 

der et bredt udvalg af farver at vælge imellem 

til 2005-modellerne – sammen med masser af 

ekstraudstyr og valgmuligheder med hensyn 

til tekniske specifi kationer. I forbindelse med 

ordreafgivelsen kan kunden således, i samråd 

med sælgeren, designe sin nye Valtra traktor. 

Valtra ligger fortsat i spidsen blandt traktorpro- 

ducenterne med hensyn til at tilbyde kunderne 

lige præcis det, de har behov for. 

12 

Nyt look til Valtra 

Den nye A-serie 

A-serien er bedre end nogensinde. Valtra 

har holdt disse modeller så enkle og 

brug ervenlige som muligt uden at sætte 

produktiviteten og driftssikkerheden 

over styr. 

Valtra’s moderniserede A-serie har fået det 

samme moderne look som de øvrige succes- 

fulde Valtra traktorer i S, T, M- og C-serierne. 

Udover de ydre ændringer er der også sket for- 

bedringer af A-serien på områderne brugerven- 

lighed og sikkerhed. 

A-serien blev oprindeligt lanceret med en 

fuldt synkroniseret transmission med 12 frem- 

adgående og 12 bakgear. Den enkle konstruk- 

tion gjorde denne transmission utroligt effektiv. 

Nu er den blevet yderligere forbedret, såle- 

des at koblingen til 4-hjulstrækket fungerer på 

samme måde, som det er tilfældet på større 

Valtra traktorer. Der er tale om en fl erlamelkob- 

ling, som frakobles ved hjælp af hydraulik og 

tilkobles med kraftige tallerkenfjedre. Trakto- 

ren bremser på alle 4 hjul, når bremsepladerne 

trædes ned. 

Valtra A-serie 

Model kW hk Omdr./min 

A75 54 74 2270 

A85 65 88 2270 

A95 72 98 2270

’s 2005-modeller 

Nem at bruge 

Transmissionen på A-serien har altid været 

ekstremt nem at bruge, og nu er det nem- 

mere end nogensinde. For eksempel kan dif- 

ferentialspærren nu til- og frakobles enkelt og 

nemt med en elektrisk vippekontakt. A-serie 

traktorerne kan desuden leveres med Valtra’s 

trykknapbetjente HiShift kobling, som reduce- 

rer belastningen af benene. Der er også HiShift 

kobling til PTOen, som derfor kan til- og frakob- 

les elektronisk. Hastigheden, hvormed trakto- 

ren kan sættes i gang, eller PTOen tilkobles, er 

fuldt justerbar. Når der er behov for det i sær- 

lige situationer, er der mulighed for at betjene 

koblingen mekanisk med et håndtag. 

Komfortabel og rummelig førerkabine 

Udstødningen er blevet fl yttet til det forreste 

højre hjørne af førerkabinen for at sikre en 

yderligere forbedring af udsynet. Førersædet 

kan drejes 180 grader. Alle betjeningsgreb er 

ergonomisk rigtigt placeret og alle de nødven- 

dige analog visere er letlæselige. 

Den nye motorhjelm er fremstillet af telen, 

en særlig type plastik, som er ekstremt let, 

Design og fremstilling af hele Valtra modellinien er 

baseret på vor tætte kontakt til kunderne. Udover 

farven kan kunden vælge ekstraudstyr og tekniske 

specifi kationer ud fra en lang liste, så hans nye Valtra 

traktor opfylder de specifi kke behov på hans bedrift. 

A-serien er den førende frontlæsser-traktor i sin klasse. Den 

trykknapbetjente HiShift kobling er et vigtigt ekstra tilbehør. 

HiShift forbedrer førerkomforten, da man slipper for at 

skulle træde koblingen ned hundredvis af gange om dagen. 

13

Hydrauliksystemet har en ydelse på 55 liter pr. minut. Udover de mekanisk-hydrauliske betjeningsgreb 

kan traktorerne også fås med det elektroniske Autocontrol hydrauliksystem. Af 

andet ekstraudstyr kan nævnes en frontlift med en løfteevne på 2,5 tons samt front-PTO. 

holdbar og rustfri. Hjelmen er hængslet bagtil 

og åbner sig helt op med gascylindre. 

Den løbende vedligeholdelse er også 

nemmere end nogen sinde tidligere, idet alle 

servicesteder nu er placeret på traktorens ven- 

stre side. Desuden kan air-conditioning enhe- 

den nemt tages ud med hånden for rengøring. 

Motorens olieskift-intervaller er 500 timer. 

Brændstofpåfyldningsrøret er også blevet 

gjort større for at lette påfyldningen og er nu 

14 

Valtra´s A-serie traktor er en direkte efter- 

kommer efter Diesel-Valmet traktoren, der 

blev introduceret helt tilbage i 1956. Diesel- 

Valmet er traktoren, der for alvor var med 

til at etablere Valmet/Valtra som et globalt 

mærke på trods af hård konkurrence på 

traktormarkedet. Grundfi losofi er stadig 

den samme: Driftssikkerhed og enkelhed 

kombineret med stor ydeevne for at sikre 

effektivitet i marken. 

Med introduktionen af Valmet 565 i sin 

tid, fulgte nye tekniske fremskridt, først og 

fremmest den fuldt synkroniserede trans- 

mission. Det næste skridt blev taget med 

model 502, hvis ergonomi revolutionerede 

måden vi betragter traktorer i dette seg- 

ment på. 

Motoreffekten blev øget med model 

602. 4-hjulstrækket blev introduceret i 

1980, og to år senere fulgte 04-serien. Den- 

ne model var en tand mindre end Volvo BM 

udstyret med et låg, der kan låses. 

I A-serien kan vælges imellem tre typer 

førerkabiner, nemlig standardkabinen, en 155 

millimeter lavere kabine og en skovkabine 

med ekstra plads indeni til at vende sig samt 

en gaspedal bagi. 

Alt i alt tilbydes der nu mere ekstraud- 

styr. For eksempel kan alle A-serie modellerne 

leveres med 2-hjulstræk, og der kan fås dæk i 

specialstørrelser til rækkeafgrøder. 

En traktorseries historie 

05-serien og erstattede Volvo BM serien på 

de nordiske markeder. 

I 1985 blev en fuldstændig ny og mo- 

derne 8+4R fuldsynkroniseret, betjenings- 

venlig transmission introduceret side om 

side med et nyt 4-hjulstræk. 

I 1992 blev serien udvidet med den 

4-cylindrede model 665 på 80 hk, hvilket 

blev en stor succes. Førerkabinen blev 

nydesignet med 100-serien, der blev intro- 

duceret i 1997. Fra 1998 startede man også 

med at producere 100-serien på fabrikken 

i Brasilien, 

Udviklingen af A-serien og dens for- 

gængere har gået for sig uophørligt hen 

over årene med fastholden af gennemprø- 

vede løsninger samtidig med forbedringer 

på andre områder. 

Det anslås, at cirka 300 000 af den hal- 

ve million traktorer, Valtra har produceret, 

tilhører denne produkt-familie. 

Kabineaff 

til M- 

Siden 2001 har Valtra tilbudt kabineaffjed- 

ring på sine S-serie traktorer. Nu tilbydes 

kabineaffjedring også som ekstraudstyr 

på T- og M-serierne. 

Den affjedrede førerkabine er, som hidtil, fast- 

gjort til rammen foran med vibrationsdæm- 

pere som før. De bageste hjørner af kabinen 

er forbundet med traktorrammen via to stød- 

dæmpere og spiralfjedre. En anordning på højre 

side af kabinen forebygger sideværts bevægel- 

ser. Mekanisk stop forebygger ukontrollerede 

bevægelser med kabinen i farlige situationer. 

Med kabineaffjedring sker udløsningen af hitch- 

krogen hydraulisk. Traktorføreren sidder på et 

specielt luftaffjedret sæde, som fungerer per- 

fekt sammen med kabineaffjedringen. Af hen- 

Ny kraftig kn

jedring 

og T-serierne 

syn til førerkomforten er det afgørende vigtigt, 

at sæde og kabineaffjedring på denne måde kan 

fungere sammen. 

Kabineaffjedringen forhindrer effektivt 

vibrationer og rystelser i at nå traktorføreren i 

alle situationer. Under almindeligt markarbejde 

reducerer affjedringen sædets sideværts bevæ- 

gelser med omkring en tredjedel - og i mere 

belastende situationer, for eksempel i forbin- 

delse med harvning af pløjede marker, med op 

til 80 procent. På almindelig grusvej reduceres 

de små bumps påvirkning af førersædet med 

omkring 15 procent. 

En affjedret kabine er komfortabel og redu- 

cerer belastningen af ryggen, specielt ved kørsel 

under ujævne forhold. Affjedrede kabiner gør 

det således muligt for brugerne at køre med 

deres traktorer i fl ere timer om dagen, samt i 

mange situationer at køre hurtigere end ellers. 

Disse fordele gør kabineaffjedring til en god 

investering. 

ækstyretCity XM traktor 

Mange opgaver, for eksempel kørsel 

med frontlæsser under trange pladsforhold, 

er op mod 50 procent hurtigere 

med en knækstyret traktor. 

Den knækstyrede Valtra XM traktor kan 

nu fås som City-model med enten 130 

eller 150 hk motor. 

City frontlæsseren har en massiv konstruktion, 

og rammen er monteret direkte på traktor- 

chassiet på samme måde som på selvkøren- 

de læssemaskiner. Denne opbygning gør det 

muligt at arbejde med betydeligt tungere gods. 

Løftekraften i markplan er 3 400 kilo, altså 

næsten dobbelt så meget som med alminde- 

lige frontlæssere. 

City modellerne har en 70 liters olietank 

samt en ekstra load sensing pumpe i fron- 

ten. Traktorens eget hydrauliksystem arbejder 

sammen med frontpumpen. Den maksimale 

samlede olieydelse er helt oppe på 190 liter pr. 

minut. Det kombinerede hydrauliksystem gør 

det muligt at arbejde med fl ere hydraulikfunk- 

tioner samtidig, også ved lave omdrejningstal 

på motoren. 

City modellerne leveres med en kraftig 

industri-foraksel med stabiliseringscylindre. 

Valtra’s kabineaffjedring (ekstraudstyr) 

dæmper de lodrette stød og rystelser 

og svingende bevægelser betragteligt. 

Kabineaffjedringen muliggør større 

arbejdshastig-heder, uden at førerkomforten 

sættes over styr. 

Denne type foraksel letter frontlæsserarbej- 

det. Føreren kan justere forakselpendlingens 

stivhed. 

Kunderne kan vælge mellem fi re forskel- 

lige redskabs-koblingssystemer. Traktorerne 

er udstyret med to hydraulikudtag ført frem 

til redskabet. Hydraulisk redskabslås er stan- 

dardudstyr. Læsseren kan også leveres med en 

motorventil samt trykløs returledning. 

Undersøgelser har godtgjort, at knækstyre- 

de traktorer er mere effektive end almindelige 

traktorer. For eksempel går frontlæsserarbejde 

under snævre pladsforhold næsten 50 procent 

hurtigere med en knækstyret traktor. 

15

Bed & 

Breakfast 

Lina og Fabrizio Franceschi med deres fi re børn. 

Moder natur ved bedst 

Vores måde at anskue tilværelsen på ud- 

springer af værdsættelsen af det sunde 

og enkle, fra dette at leve i kontakt med 

naturen. Dette er mottoet på gården 

Locanda San Martinos i Italien. 

Den lille bjerglandsby Cavizzana ligger i Dolomi- 

terne i Italien i en højde på næsten 1 000 meter, 

hvor årstiderne stadig er præget af landbrugets 

rytme. I gammel tid rummede landsbyen smed- 

jer, der fremstillede landbrugsredskaber, samt, i 

lighed med de fl este andre landsbyer, en såkaldt 

kalcinerovn til forarbejdning af kalksten. 

På dette sted driver Lina og Fabrizio 

Franceschi gården Locanda San Martino. Går- 

dens beboelse rummer fi re værelser og en lej- 

lighed, altsammen lyst og venligt, samt et rum til 

middage og banketter. 

Fabrizio har rejst verden rundt igennem 

mange år og arbejdet som kok, men blev træt 

af nomade-tilværelsen. Nu er hans ønske at slå 

rod, og derfor har han besluttet sig for en tilvæ- 

relse på en gård. 

16 

Efter at have renoveret et gammelt stue- 

hus kastede han sig over landbruget og åbnede 

efter nogle få år den store beboelse for turister 

for at udnytte sine erfaringer som kok. 

Fabrizio og Lina foretrækker at holde dyr 

ved siden af deres frugtavl. Derfor holder de 

Saanen malkegeder og håndplukkede Rendena 

køer. Unghestene lukkes ud på græsgangene, 

mens kyllingerne og svinene roder rundt på 

gårdspladsen. 

Alle madretter på gården frembringes 

af hjemmeavlede eller lokalt dyrkede varer. I 

husets menu indgår hjemmefremstillede for- 

retter og mellemretter med grønsager, hjem- 

mekonserveret kød, mortandéla fra Non dalen, 

hjemmelavede oste, grønsagslasagne og kød- 

ravioli med enebærsauce. 

Hovedretten består af fi let af føl-kød, kanin- 

«alla Contadina« og bønner med Cotechino- 

pølse. Den typiske Trentine ret, en af husets 

specialiteter, er tilberedt af hjemmeproduce- 

ret kalvekød. Desuden kan nævnes den friske 

»Casolét« fl ødeost. 

Om vinteren er svinekødet højt i kurs med 

steg og spareribs serveret med surkål. 

Til dessert serveres der creme med nøddekiks, 

panna cotta (cremebudding), is med bær. 

De fi re værelser og lejligheden er bestan- 

digt fyldt med turister fra Italien, Østrig, Frank- 

rig, Tyskland og USA. Udover de kulinariske 

specialiteter byder Locanda San Martino også 

på vandreture, ekskursioner, rideture, tømmer- 

fl ådesejlads og cykelture på mountain bikes. 

Om vinteren tager det kun 20 minutter at kom- 

me til de nærmeste berømte skisportssteder. 

Der er to traktorer på bedriften, hvoraf den 

ene er en Valtra M120 med frontlæsser. Trakto- 

ren vakte »kærlighed ved første blik«. Det, der 

var brug for, var en stærk traktor, der samti- 

dig havde kompakte dimensioner, og her var 

en traktor fra M-serien den perfekte løsning. 

Fabrizio er overordentligt godt tilfreds med Val- 

tra traktorens præstationer på gårdens stejle 

skråninger. Han er også glad for dens vendbare 

førerplads funktion, som han gør brug af, når 

han kører med slåmaskinen. 

■ Paola Oberto

Bed & 

Breakfast 

En varm 

wallisisk velkomst 

Byen Abergavenny, der ligger ved foden 

af Black Mountains, har til fulde haft sin 

bekomst af problemer. En af de typiske, 

ubehagelige hændelser, byen har været 

udsat for, fandt sted tilbage i året 1175, 

hvor invaderende normanner inviterede 

wallisiske lords til banket på borgen i 

Abergavenny og i stedet for at servere et 

godt måltid mad for dem slagtede man 

dem. Walliserne tog hævn nogle få år 

senere, og sådan kom livet til at forme 

sig for befolkningen i denne enestående 

smukke egn i tiden derefter. 

Ni hundrede år senere mødes vi af en langt 

venligere velkomst på Hardwick Farm lige syd 

for Abergavenny. Carole og Cyril Jones gik 

ind i Bed and Breakfast-branchen i 1998, hvor 

de havde 70 malkekøer, og mælkeprisen var 

inde i et frit fald. 

– Vi havde behov for en supplerende 

indtægtskilde, og Bed and Breakfast-aktivite- 

ten syntes at være den rigtige løsning, husker 

Carol. 

Carol og Cyrils gård ligger ved foden af 

Black Mountains. Placeringen er ideel for 

både landbrug og udendørs aktiviteter. 

Fem år senere, efter at have klaret sig igen- 

nem et slemt angreb på besætningen af tuber- 

kulose samt mund- og klovsygens hærgen, 

består besætningen på den 104 hektar store 

ejendom af 120 stambogsførte sortbrogede 

køer plus opdræt. I mellemtiden har turistakti- 

viterne udviklet sig til en helårsforretning – kun 

med undtagelse af julen, hvor familien kommer 

på besøg. 

Det store traditionelle stuehus har tre 

udlejningsværelser, heraf to møblerede og et 

med eget bad. Der er fjernsyn i alle værelser- 

ne, der også har tekøkken, og i vinterhalvåret 

kan værelserne opvarmes. Alle har udsigt over 

de omgivende landskaber året rundt. Morgen- 

maden kan bestilles til det tidspunkt, man 

ønsker. Hvis man vil have tidlig morgenmad, 

inden dagen skal tilbringes med vandreture i 

Black Mountains eller Brecon Beacons Natio- 

nal Park, som begge er af enestående skøn- 

hed, er det sandsynligvis Cyril, der er i køk- 

kenet. Når gæsterne ønsker en mere magelig 

start på dagen, er det Carol, der er i køkkenet, 

mens Cyril tager sig af køerne – det er ikke 

kun gæsterne, der skal have en førsteklasses 

behandling. Cyril og Carol har for nylig investe- 

Dave bruger de to nye Valtra T120 og T160 

til det daglige arbejde på gården. Han har 

planer om at udvide sin maskinstationsvirksomhed 

i fremtiden. 

Der er tre udlejningsværelser, alle 

med udsigt over det fl otte landskab. 

ret i en ny stald og to Lely Astronaut malkero- 

botter. 

– Nu, hvor vi er uafhængige af faste mal- 

ketider, har vi mere tid til at holde opsyn med 

køerne – og til os selv, siger Carol, der er lige 

så involveret i gårdens drift som turist-aktivite- 

terne. Hun går også en sen runde i stalden for 

at se til køerne inden sengetid. Sønnen Dave 

laver meget af markarbejdet med en af bedrif- 

tens to Valtra traktorer, en T160 og en T120, 

købt hos den lokale forhandler, Ash Plant. De 

to Valtra traktorer blev valgt, fordi de tidligere 

traktorer trængte til udskiftning, men de opda- 

terede modeller af det pågældende mærke 

havde vist sig at være for dyre i drift. Dave er 

i gang med at udvide sin maskinstationsvirk- 

somhed, hvor han i år har skårlagt over 600 

hektar første slæts græs til ensilering indenfor 

en radius på godt 16 kilometer. 

Carol og Cyrils gæster kommer alle steder 

fra. Folk fra London sætter pris på stilheden, og 

når månen ikke er oppe om natten, mørket på 

landet. Hollænderne er vilde med det bakkede 

terræn – en enkelt hollandsk familie er vendt 

tilbage til stedet i adskillige år. Mange amerika- 

nere fi nder egnen malerisk. Hvis man ønsker at 

opleve Carol og Cyrils gæstfrihed og følge det 

daglige arbejde på en moderne wallisisk mal- 

kekvægbedrift på tæt hold, kan de kontaktes 

på telefon 01873 853513 eller på e-mailadres- 

sen carol.hardwickfarm@virgin.net. I vil nyde 

oplevelsen. Carol og Cyril har fået tildelt tre 

stjerner af Welsh Tourist Board og fi re diaman- 

ter af det britiske Automobile Association. 

■ Roger Thomas 

�� continues on page 24. 

Could you 17 

translate this.

Så vidt vi ved, kører der kun en traktor 

i det kæmpestore permanent tilfrosne 

Antarktis, nemlig en Volvo BM Valmet 505 

årgang 1988. Traktoren er bragt til Ant- 

arktis af den fi nske Finnarp ekspedition. 

Som det ikke kan overraske nogen, er 

arbejdsmiljøet i Antarktis temmelig barskt. 

For eksempel blev traktorens frontlæsser 

engang blæst væk i en snestorm. En anden 

gang blev traktorens bundkar slået i styk- 

ker, mens traktoren var på hårdt arbejde. 

– Vi har hovedsageligt brugt traktoren omkring 

forskningsstationen til snerydning og håndtering 

af diverse forsyninger. Frontlæsseren bruger vi 

især til den daglige håndtering af brændstof- 

beholdere. Traktoren var også til stor nytte, da 

forskningsstationen skulle renoveres og udvi- 

des, fortæller Henrik Sandler, leder af Finnarp 

ekspeditionen. 

En fi nsk traktor i Antarktis 

Forskningsstationen i Antarktis er kun 

bemandet i sommermånederne. Sommer i Ant- 

arktis betyder temperaturer på omkring minus 

5 grader Celsius, og solen skinner døgnet rundt. 

Om vinteren kan temperaturen let komme ned 

på minus 50 grader. 

– Om sommeren er forholdene her ganske 

komfortable sammenlignet med det indre af det 

antarktiske kontinent, hvor temperaturen kan 

18 

komme helt ned på både 70 og 80 graders frost. 

Der er absolut ingen fugt her på grund af frosten, 

så vore maskiner ruster ikke, forklarer Henrik 

Sandler. 

Den fi nske forskningsstation ligger på en 

kæmpestor klippesokkel. En svensk forsknings- 

station ligger i nærheden. Afstanden ud til kysten 

er omkring 180 kilometer om sommeren, og der 

er en midlertidig fl ylandingsbane i nærheden, så 

der er muligheden for lufttransport til og fra ste- 

det. Valmet traktoren anvendes kun lige omkring 

forskningsstationen, da der er risiko for spalter i 

isen og dyb sne længere væk. Det kan også plud- 

selig blæse op til storm. 

Stormfuldt klima 

Antarktiske storme er virkelig farlige. Det kan 

blæse voldsomt op i løbet af få timer og så blive 

ved i en hel uge. Midt under en sådan storm kan 

sigtbarheden komme ned på under en meter. 

Der fortælles om opdagelsesrejsende, som er 

omkommet under sådanne storme, fordi de er 

faret vild under kravleture på blot nogle få meter 

fra et telt til et andet. 

– Når sådan en storm er overstået, venter 

der en masse snerydningsarbejde. Sneen her er 

meget hård, nærmest som en blanding af sne 

og is. Vores traktor har virkelig noget at se til, når 

disse snedriver skal fjernes. De antarktiske vinde 

Læge Arttu Lahdenperä og geolog Saku 

Vuori skiftede bundkarret på Volvo BM 

Valmet 505 traktoren med håndværktøj 

og uden forudgående erfaringer.

er så kraftige, at frontlæsseren til traktoren 

engang blev blæst nogle hundrede meter hen 

i nogle klipper og blev temmelig beskadiget. 

Heldigvis lykkedes det ekspeditionens med- 

lemmer at bjærge det livsvigtige redskab og få 

det bragt i brugbar stand igen, fortæller Henrik 

Sandler. 

Motorreparation med håndværktøj 

Forskningsstationens Valmet traktor blev brugt 

meget til tunge opgaver, da den var ny i begyn- 

delsen af 1990’erne. En dag, mens den var i 

gang med at trække noget tungt, gik bundkar- 

ret i stykker. Da der ikke var trænede meka- 

nikere blandt stationens mandskab, tog det 

meget lang tid, inden traktoren var repareret 

og klar til at køre igen. 

– En dag i 1999 begyndte ekspeditionens 

læge, Arttu Lahdenperä, der snart skulle 

hjem, at reparere på traktoren. Jeg skulle også 

rejse hjem, så da jeg havde pakket mit udstyr 

sammen, gik jeg ud for at hjælpe med repara- 

tionen, husker geologen Saku Vuori. 

Reparationen foregik indendørs, hvor der 

var læ. Forenden af traktoren blev løftet op 

ved hjælp af donkrafte, spil, træstykker og alle 

mulige andre ting, der var til at fi nde omkring 

stationen. 

– Ingen af os var uddannet til eller havde 

praktisk erfaring med denne type opgaver. 

Arttu havde engang skiftet gearkasse i en Saab 

96, og jeg havde selv repareret en gammel 

knallert, da jeg var dreng, siger Saku Vuori. 

Udskiftningen af bundkarret var en for- 

holdsvis nem opgave. Den største udfordring 

bestod i at genetablere forbindelserne ved 

styretøjet, som ved et tilfælde var blev taget 

af forakslen. Det endte med, at de valgte at 

opvarme styrestangen med varmluft for at få 

den til at udvide sig til den rigtige størrelse. Så 

snart de sidste møtrikker og bolte var spændt 

til, blev brændstoftanken igen fyldt op, batte- 

riet genopladet og cylindrene tildelt en snaps 

olie hver. Til mændenes skuffelse var der ikke 

liv i startmotoren, så de måtte fi nde nogle nye 

reservedele og prøve igen. Herefter lykkedes 

det at få motoren trukket rundt og startet op. 

– Vi var henrykte. Vore smil var så brede, 

at vi kunne have puttet knækbrød i munden på 

den lange led. De øvrige ekspeditionsmedlem- 

mer gispede af forbavselse, da vi kørte rundt 

om stationen med cigarer i munden og hornet i 

bund, husker Saku Vuori. 


Valtra MultiTool 

Traktorbrugere forventer i stigende grad 

at være fri for daglige spekulationer over 

deres traktor. Udover driftssikkerhed 

kræver de en hurtig og effektiv service. 

Den stigende mængde elektronik på moderne 

traktorer giver udfordringer til servicepersona- 

let, der beskæftiger sig med netop dette udstyr. 

Her er løsningen Valtra’s nye MultiTool service- 

udstyr til elektronik. 

MultiTool består af en computer og soft- 

ware beregnet til at blive anvendt såvel hjemme 

på værkstedet som ude i marken. Udstyret er 

udviklet specielt til at servicere og opgadere de 

elektroniske styringssystemer på Valtra traktorer. 

Enkelt at bruge 

I praksis har man længe brugt bærbare com- 

putere til servicering af traktorer. Et problem 

ved disse computere har imidlertid været den 

stadige stigning i antallet af styressystemer og 

mængden af hardware-tilbehør. Der er dusinvis 

af producenter af bærbare computere, mange 

forskellige versioner af Windows og en masse 

ledninger, stik og så videre. Derfor besluttede 

Valtra at udvikle sit eget serviceudstyr, klar til 

brug. 

– det nye serviceudstyr til elektronikken 

Det smarte ved MultiTool udstyret er, at det 

sikrer compatibilitet mellem hardware og soft- 

ware. Styresystemet er Linux. 

Blandt de øvrige mål med udviklingen af 

MultiTool var at sikre, at det effektivt kunne 

håndtere en række forskellige opgaver uden 

brug af andet udstyr. Servicepersonale kan 

downloade de nyeste programmer via internet- 

tet eller anvende brugsklare memory cards, som 

man sætter i MultiTool computeren, hvorefter 

de nyeste programmer overføres til traktorcom- 

puteren via traktorens programmeringsstik. 

Med MultiTool kan servicemedarbejderen 

opdatere alle systemerne på en Valtra T-serie 

eller HiTech traktor på omkring en times tid. 

Hertil kommer, at dette kan foregå såvel ude i 

marken som hjemme på værkstedet. Udover 

vedligeholdelsen af de rent mekaniske kompo- 

nenter på traktoren har servicepersonalet altså 

nu også ansvaret for at vedligeholde elektroni- 

ske systemer ved hjælp af MultiTool. 

MultiTool er allerede ved at blive introdu- 

ceret i Valtra’s internationale servicenetværk. 

■ Markku Peltonen 

Ét værktøj 

– mange anvendelsesmuligheder 

· Traktorprogrammer: opdaterer eksisterende 

programmer og installerer ekstra 

drivere (HiTech, HiTech 2.0, HiTech EEM, 

Mezzo & Mega EEM, C-serien, M-serien, 

T-serien) 

· Grundlæggende traktorindstillinger 

· Grundlæggende indstillinger af 

elektronisk motorstyring 

· Installering af ekstraudstyr 

· Test af kontrolenheder og forbindel serne 

til disse samt sensorer og tilbehør til 

disse (input/output test) 

· Overvågning af CAN datafl ow (CAN-test) 

· Overvågning og fi njustering af elektronisk 

motorstyring 

· Overføring af servicekoder fra 

kontrolenheder 

19

En gammel vittighed fortæller, at Irlands 

skønhed skyldes, at landet bliver vasket 

hver dag. Uanset om det har noget på sig 

eller ej, så er det en kendsgerning, at de 

fremherskende vestlige vinde, der kommer 

ind fra Atlanterhavet, giver meget nedbør 

Maskinstationsarbejde 

på fuldtid 

I den østlige del af Irland er R & G Clarke en 

af de maskinstationer, som drager fordel af, 

at fl ere og fl ere lader maskinstationen klare 

markarbejdet. Ronan, hans broder Gavin 

og deres fader Gerry driver maskinstationen 

med hjælp fra et par fuldtidsansatte medar- 

bejdere og nogle deltidsmedarbejdere. 

De har specialiseret sig i produktion af 

ensilage i wrappede rundballer. De producerer 

omkring 35 000 baller om året fra et areal på 

1 400 hektar. 

Ensileringssæsonen begynder omkring 

midten af maj måned og slutter i september/ 

oktober. 

Til at klare denne produktion bruges Clar- 

kes fem Valtra traktorer, tre 10 fods skiveskår- 

læggere, to bugserede og en liftmonteret. 

Hertil kommer et par kombinations-ballewrap- 

pere plus en ballepresser med en separat bal- 

lewrapper. Måske lidt mod sædvanen så faktu- 

reres alt arbejde pr. produceret balle – normalt 

til cirka 63 kroner. Dette beløb dækker alt fra 

skårlægning til wrapning. 

– Når vi gør det på denne måde, undgås 

dumme argumenter om markstørrelser, og 

hvis afgrøden ikke er så kraftig, går arbejdet 

tilsvarende hurtigere, forklarer Gerry. Vi undgår 

også at skulle køre med forskellige priser for 

skårlægningen af de forskellige slæt. 

De fl este landmænd vil gerne have bal- 

lerne wrappet i marken, og det foregår med 

to nye T-serie traktorer med ballewrappere. 

20 

tværs hen over øen. Gennemsnitstemperaturen 

holder sig på et forholdsvis højt 

niveau som følge af Golfstrømmens påvirkning. 

Det giver en god græsvækst – ideelt 

til kvæghold, som de irske landmænd med 

rette har ry for at være dygtige til. 

Det vejrmæssige mønster har været 

Professionelle maskinstatio 

God trækkraft, højt drejningsmoment og evnen til at håndtere en tung ballepresser med 

wrapper er helt afgørende egenskaber, som kræves af traktorerne hos R & G Clarke. 

Gode erfaring med Valtra traktorer 

Valtra er et forholdsvis nyt traktormærke i 

Irland. Hvordan Clarces fem traktorer klarede 

sig i et land, hvor der er en betydelig mærke- 

loyalitet – at familien har drevet maskinstation 

i omkring 30 år? 

– Vi har købt maskiner hos fi rmaet Gerard 

Clerke Farm Machinery i mange år. Den første 

Valtra 8050’er i 1997, og vi havde ingen pro- 

blemer med den. Dernæst en Valtra 900, der 

selv om den ikke er så stor, var en rigtig dejlig 

Ronan Clarke med sin fader Gerry. De sætter 

pris på Valtra traktorernes lave driftsomkostninger, 

og at traktorerne er så nemme at programmere 

til hydraulisk ekstraudstyr, så traktorførerens 

job er langt mindre besværligt. 

mere eller mindre konstant i generationer, 

men det irske landbrug begynder at se 

anderledes ud. Som det er tilfældet i store 

dele af Europa, bliver også de mindre irske 

landbrug opslugt af de større, og en stor 

del af markarbejdet udføres af maskinstationer. 

traktor. Den tredje var en Valtra 8150’er, og den 

kører nu hos min broder på familie-bedriften, 

tilføjer Gerrys. 

I dag består fl åden af disse Valtra trakto- 

rer en T160, T140, T120, 8350 og 6550. Begge 

Clarke brødrene har gået på ingeniørstudiet 

i Dublin. To brødre med så stor teknisk viden 

er enige om, at førerkabinerne er komfor- 

table og med alle betjeningsorganer rigtigt 

placeret. Ronan har en særlig bemærkning til 

T-seriens hydrauliksystem: Det lastafhængige 

hydrauliksystem betyder i praksis, at trakto- 

ren kun bruger olie, når presseren skal bruge 

det. Resultatet er, at der spares motorkraft, og 

slitagen i hydrauliksystemet mindskes. Og så er 

der motorens drejningsmoment. Der er mas- 

ser af kræfter til at trække de tunge rundballe- 

pressere. Med to baller ombord er presserens 

samlede vægt oppe på otte tons – også op ad 

de stejle bakker, som vi har masser af i vores 

område. 

Skal der investeres i fl ere Valtra 

traktorer? – Sandsynligvis, er de helt enige 

om. – Men ikke lige på nuværende tids- 

punkt, for traktorerne er jo driftssikre og holder 

længe!

ner sætter deres lid til Valtra 

Ensilering er nemt 

med gode maskiner 

Brødrene Tim, Tim Martin og Tony Shana- 

han driver maskinstation med 10 Valtra 

traktoer i den vestlige del af Irland. 

Grundstammen i deres virksomhed i 

denne store kvægbrugsregion er også 

ensilering. Her lægges ensilagen hoved- 

sageligt i markstakke, men man tilbyder 

også wrappede baller til de kunder, der 

foretrækker denne ensileringsmetode. 

Det var en forhandler fra det sydøstlige Irland, 

der lavede en demonstration ude vest på, der 

i sin tid fi k brødrene Shanahan til at købe den 

første Valmet traktor. 

– På det tidspunkt havde vi ikke en lokal 

Valmet-forhandler, husker Tim. Der gik forly- 

dender om, at Valmet traktorerne var gode 

traktorer, så vi besluttede os for at prøve en. 

Der skulle noget overtalelsesevne til at få for- 

Brødrene Shanahans traktorer skal 

kunne arbejde hårdt. De kører over 

1 000 timer om året. 

handleren til at komme med en demonstrati- 

onstraktor fra den anden ende af landet. Men 

da vi først havde prøvet traktoren, fi k han ikke 

lov til at hente den igen, fortæller han videre. 

Det var i 1995, og den pågældende Valmet 

8400 befi nder sig stadig på maskinstationen, 

efter at den har kørt ca. 13 000 timer. 

– Den har aldrig været rørt med en skrue- 

nøgle bortset fra almindelige rutine-vedlige- 

holdelse. Maskinstationen har også en anden 

Valmet 8400, indkøbt i 1995. Den har gået 

8 500 timer. Desuden er der tre 8450’ere, et 

par 8050’ere, en 8150’er og en ny T160. 

Driftsikkerhed er nøglen 

til et godt resultat 

– Engang var landbrug en livsstil, og der er 

stadig nogle få gårde, hvor det er sådan. Men 

landbruget bliver hele tiden mere og mere for- 

retningspræget, samtidig med at bedrifterne 

bliver større. Det ser ud, som om nye love, 

der er fremsat forslag til, om hvornår, hvor og 

Tim Shanahan diskuterer dagens arbejde 

med traktorfører Pat Nash. De ved begge, 

at en driftssikker traktor er vigtig for både 

dem selv og deres kunder. 

Irland er med sit nedbørsrige og 

lune klima ideelt til græs og kvæg. 

Denne Valmet 8400 fra 1995 har kørt tæt 

på 13 000 timer. Traktoren er stadig fast 

i brug og er fuldstændig driftssikker. 

hvordan gyllens skal spredes, kunne gå hen og 

gøre gyllehåndteringen mere besværlig for os 

og landmændene, kommenterer Tim. 

Ensileringssæsonen bliver ved til ind i sep- 

tember, men topper efter første slæt. Herefter 

kaster man sig over andre opgaver for kvæg- 

brugere, eksempelvis gyllespredning. Pløjning 

og såning af vinterafgrøder bidrager også 

væsentligt til indtjeningen. 

– Det, der har gjort Valtra traktorerne 

stadigt mere populære blandt brugerne, siger 

Tim. På tidspunkter, hvor der har været fl ere 

forskellige traktormærker på en maskinstation, 

og en af traktorførerne af den ene eller anden 

grund har været nødt til at tage en anden trak- 

tor end den, han normalt kørte med, var det 

simpelt hen et spørgsmål om, hvilken traktor, 

der stod nærmest. Der er så generelt sket 

det, at Valtra traktorerne over en periode blev 

mere og mere populære og traktorførerne i 

disse situationer altid valgte en Valtra, selv om 

den ikke stod nærmest. Sådan tegner billedet 

også hos brødrene Shanahan. Valtra er den 

bedste traktor til arbejdet, uanset hvad dette 

måtte bestå i. 

■ Roger Thomas 

21

Et paradis for alle med en sød tand 

Raffi nerer fem millioner tons sukkerrør om året 

I Sertaozinho regionen i Brasilien opererer 

der et stort og »sødt« selskab, Santa 

Elisa sukkerfabrikken, der årligt raffi nerer 

fem millioner tons sukkerrør til verdensmarkedet. 

De fl este af de sukkerrør, 

fabrikken raffi nerer, kommer fra marker, 

som selskabet selv ejer, mens en mindre 

del købes fra lokale landmænd. 

Santa Elisa sukkerfabrikken driver selv omkring 

30 000 hektar med sukkerrør i omegnen. Sukkerrør 

er en 5-årig afgrøde. Når der er høstet 

det femte år, pløjes markerne i 20 centimeters 

dybde, hvorefter der sås en enkelt gang hurtigvoksende 

jordnødder. Efter høst af jordnødderne, 

er det igen tid for etablering af en ny 

omgang sukkerrør. Det foregår ved plantning 

af sukkerrørsplanter, der er en halv meter høje, 

i cirka 20 centimeters dybde. Herefter pløjes 

der ikke i fem år. Udbyttet ligger på omkring 75 

tons sukkerrør pr. hektar. 

Mekaniseret høst tager over 

Traditionelt har man høstet sukkerrør med 

håndkraft. Når sukkerrørsplanterne er klar til 

høst, begynder bladene at tørre, og så sættes 

der ild til afgrøden, så bladene brænder af. Der 

er to hovedformål med denne fremgangsmåde. 

For det første er de tørre blade meget skarpe, 

22 

så den manuelle høst hæmmes betydeligt. For 

det andet får ilden slanger og andre uønskede 

dyr til at forsvinde fra markerne. Når ilden har 

gjort sit, går mænd med lange knive i gang 

med at hugge de tre til fi re meter høje planter 

ned. Halvdelen af Santa Elisas sukkerrør høstes 

allerede med maskine, og andelen øges hele 

tiden. Hver sukkerrørshøst koster cirka 200 000 

euro (knap 1,5 millioner kroner). Høstmaskinen 

skærer planterne af, hakker dem i stykker på 

omkring en hånds bredde og afl everer materialet 

i en transportvogn, der trækkes ved siden 

En trækker klarer to trailere. Mens den ene 

køres til fabrikken, læsses den anden. Fabrikken 

bruger sin egen trækker til at håndtere 

trailerne. Chaufføren skal ikke ud af trækkeren 

for at til- og frakoble trailerne. 

Høsten af sukkerrør foregår nat og dag 

fra marts til oktober og stiller store krav 

til mandskab og maskineri. Viden og driftssikkerhed 

er nøglefaktorer i et succesfuldt 

høstforløb.

af med en Valtra traktor. Hver traktor trækker 

almindeligvis tre vogne, som hver rummer 

lige knap 10 tons sukkerrør. Det går hurtigt 

med at fylde vognene, som Valtra traktorerne 

herefter trækker ud til en lastbil, der venter 

i kanten af marken. Lastbilerne kan tage 80 

tons med sig ad gangen. 

Santa Elisa er i øjeblikket ved at skifte sin 

traktorfl åde ud med Valtra traktorer. 20 styk 

Valtra er allerede taget i brug, de fl este 180 

hk traktorer til at trække sukkerrørsvogne. En 

af hovedårsagerne til, at man har valgt Valtra, 

er traktorernes gode brændstofudnyttelse. 

Sammenlignet med de tidligere traktorer kan 

Valtra BH180 udføre det samme arbejde, men 

med et brændstofforbrug, der ligger næsten 

fem liter lavere i timen. Traktorerne kører 

cirka 4 000 timer hver om året. 

Valtra traktorernes driftssikkerhed var en 

anden faktor, som medvirkede til, at Santa 

Elisas maskinfolk valgte Valtra, men også 

den hurtige service gjorde sit. Planen er at 

skifte traktorerne ud efter fem år efter 20 000 

timers hårdt arbejde, hvilket i sig selv vidner 

om Valtra traktorernes driftssikkerhed. 

Tager hensyn til miljøet 

Mekaniseret høst af sukkerrør er betydeligt 

mere miljøvenlig end høst med håndkraft. 

Afbrændingen af planternes blade havde en 

stor, negativ effekt på jorden og luften. Her- 

til kommer den vigtige fordel ved mekanisk 

høst, at der efterlades et lag bladmateriale 

på markerne, som bidrager til at hæmme 

fordampningen. De væskeformige affaldspro- 

dukter, som bliver tilbage efter raffi neringen, 

opsamles i metalcontainere. Der er tale om 

en næringsstofrig væske, som spredes ud 

på markerne igen og giver næring til næste 

afgrøde, som derved vokser hurtigere. Høst 

på denne miljøvenlige måde og tilbageførs- 

len og genanvendelsen af næringsstoffer er 

øget hurtigt i omfang i de seneste år. Sukker- 

rør er en ganske miljøvenlig afgrøde i Brasi- 

lien. Udover at blive anvendt til produktion af 

sukker, anvendes sukkerrør nemlig også til at 

producere brændstof, der erstatter benzin til 

biler, lastbiler og busser i det sydamerikan- 

ske land. 

■ Visa Vilkuna 

Den italienske landmand Luca Capraro 

kørte sin nye Valtra M120e hele vejen fra 

fabrikken i Suolahti i Finland til sit hjem 

i Cesiomaggiore i det nordøstlige Italien. 

Capraro og nogle af hans venner skifte- 

des til at køre, så traktoren kunne holdes 

i gang 24 timer i døgnet. Turen tog seks 

dage med en hastighed på 40 kilometer 

i timen. 

Kørte Valtra traktor 

fra Finland til Italien 

Den storslåede tur på traktor bragte Luca 

Capraro fra fabrikken gennem Finland, Sverige, 

Danmark og Tyskland og tværs over alperne 

til Italien. Kørsels-teamet blev modtaget ved 

en speciel festlighed i Verona i forbindelse 

med indledningen af den lokale landbrugs- 

handelsmesse. 

– Kabinen er fantastisk komfortabel og 

støjsvag. Selv om der er en masse teknologi i 

Hele kørselsteamet på fabrikken i Finland, 

klar til at starte rejsen med traktor. 

kabinen, er alle betjeningsorganerne nemme at 

bruge. Forakselaffjedringen virker godt og giver 

traktoren en meget jævn og rolig gang, sagde 

Luca Capraro efter sin 3 000 kilometer lange tur 

med traktoren. 

Traktoren fungerede perfekt fra starten til 

endemålet. Der var ikke behov for at foretage 

nogen form for service på traktoren undervejs, 

og teamet nåede frem til målet tidligere end 

planlagt. 

– Vi var positivt overraskede over det lave 

brændstofforbrug, som i gennemsnit lå på cirka 

10 liter i timen, fortalte Luca Capraro. 

Efter landbrugsmessen i Verona fortsatte 

han sin traktorrejse til sin gård i Cesiomaggiore. 

Her dyrker familien økologiske grønsager, og 

desuden er der 12 køer på bedriften. Deres nye 

Valtra M120 skal hovedsageligt bruges i marken 

samt til opgaver hos andre landmænd. 

Tid til at feste efter 

ankomsten til Italien. 

23

Bed & 

Breakfast 

Midt på den 

frugtbare slette 

Vi befi nder os i det skånske sletteland. 

Skåne er Sveriges sydligste len, der sam- 

tidig er den mest frugtbare del af landet. 

Som en lille oase med marker omkring 

ligger Wirketorps gård. Her driver parret 

Charlotta og Mikael Wilhelmsson en 

moderne landbrugsbedrift. Ved siden af 

landbruget drives Bed and Breakfast- 

virksomhed for turister. 

Da Skåne ligger længst mod syd, tæt på det 

europæiske kontinent, som der er gode vej- 

og færgeforbindelser til, er mange af Wirke- 

torps gæster turister på gennemrejse. 

– Mange skal videre til Stockholm eller 

andre rejsemål, som er planlagt hjemmefra. 

Så kan det være skønt med en overnatning 

på landet, i stilhed og ro, langt fra hoteller og 

storbyer, siger Charlotta. 

– Mange af vore gæster har en vældig 

positiv indstilling til denne form for ophold og 

har ikke så høje forventninger. Det er blot et 

spørgsmål om et sted at sove, hvorefter de 

rejser videre, siger Mikael. 

– Så er det skønt, at sengene står opredte, 

og man ved, at man får et solidt morgenmåltid, 

inden der køres videre, tilføjer Charlotta. 

– Engang kom der en familie fra det nord- 

lige Sverige og overnattede hos os. De var på 

Længst til venstre står 

legekammeraten Melina 

sammen med Charlotta 

og Mikael Wilhelmssons 

tre børn. Længst til 

højre er det lillesøster 

Linea og den kommende 

traktorfører Karl-Johan. 

Bagerst er det Jonatan. 

24 

vej til Legoland i Danmark. Deres lille søn fi k 

en tur på traktoren med Mikael. Da de senere 

skulle rejse tilbage, ringede de igen og spurgte, 

om de kunne bo hos os. De fortalte, at det ikke 

havde givet den store mening at ofre penge 

på rejsen til Danmark for drengens skyld. Han 

havde hele tiden snakket om, hvornår han 

kunne komme ud og køre traktor med Mikael 

på Wirketorp igen, fortæller hun. 

Liv og røre på gården 

Der har været drevet Bed and Breakfast på 

Wirketorps gård i to år. Årsagen til, at man 

begyndte at leje værelser ud, er enkel. Det 

betyder nemlig, at der er beskæftigelse til 

både Charlotta og Mikael hjemme på gården, 

og at der kan holdes liv i det store stuehus. 

Tre værelser lejes ud, og gæsterne har adgang 

til en spiserum, tv og bad. 

Hvis vi har mange overnattende gæster, 

bruger vi vores store spisestue til morgenmad 

til gæsterne. Det er et stort rum med nogle 

Charlotta og Mikael byder deres 

gæster velkomne med et skilt 

nede ved vejen: Wirketorp Bed 

& Breakfast. 

lidt fi ne, gamle møbler, som de synes godt om, 

siger Charlotta. 

– Vi har otte senge. Og vi må kun have 

otte gæster, der får mad fra vort almindelige 

køkken. Har man fl ere, betragtes det som hotel- 

drift, og så gælder der helt andre lovmæssige 

krav til køkkenfaciliteter, udenomsbekvemme- 

ligheder, handicapfaciliteter og så videre, fort- 

sætter hun. 

– De fl este gæster har planlagt, hvad de 

skal, og hvad de vil se. Men hvis nogen spørger, 

så har vi jo alle de fi ne skånske slotte og herre- 

gårde. Desuden har vi den lille, hyggelige ø Ven 

i Øresund, som absolut er et besøg værd. Men 

Skåne er givetvis meget mere, for eksempel 

slettelandskaberne, havet og bøgeskovene – og 

ikke at forglemme nationalparken i Söderåsen. 

Cirka to tredjedele af gæsterne er fra 

Sverige. Resten kommer fra udlandet – blandt 

andet fra England, Tyskland og Italien samt 

andre lande på kontinentet. Indtil nu har de 

gæster, der er kommet længst væk fra, været 

japanere. 

Typisk skånsk gård 

Wirketorps gård er en typisk skånsk gård. De 

eneste træer, der er på ejendommen, står 

rundt om stuehuset og langs alléen. Og så er 

der plantet en bøg midt på den runde plads 

på gårdspladsen. I maskinhuset står der to fi ne 

Valtra traktorer, en T170 og en 8550’er. 

Er der fornøjelse ved at have overnattende 

gæster? 

vitet. 

– Det synes vi, for det skaber liv og akti- 

Mange kommer ud til mig på gården eller i 

værkstedet om aftenen og er interesserede i, 

hvad jeg går og laver, fortæller Mikael. 

– Det er både hyggeligt og berigende. 

Næsten som at være på rejse selv, for det er 

interessant at møde andre mennesker og 

kulturer på denne måde, slutter Charlotta. 

Vil du også prøve en overnatning på 

Wirketorp, kan du hente alle informationer på 

www.wirketorp.se. 

■ Eric Andersson

Valtra´s nye C-serie 

Valtra - nordens mest solgte traktor 

• C-serien - 7 modeller i størrelsen fra 

95 hk til 150 hk 

• Prøv vores nye C-serie traktor. Markedets 

bedste bud på den perfekte frontlæsser-traktor. 

- en virksomhed med ISO 

9001 kvalitetscertificat og 

ISO 14001 miljøcertificat 

• Effektiv 

• Økonomisk 

• Alsidig 

Vi henviser gerne til din 

nærmeste Valtra forhandler 


Ambolten 22, 6000 Kolding 

Tlf. 7634 3200, Fax. 7634 3201 

www.valtra.dk 

Valtra is a worldwide brand of AGCO Corporation.

»Bus« 

slutenhed 

ISOBUS 

– Det nye kommunikationssystem til landbrugsmaskiner 

Forbindelsesenhed, 

traktor-redskab Virtual Terminal (VT) 

Traktormonitor 

Mængden af informationer og data, som 

landmænd har brug for, stiger hurtigt. 

Traktorerne og redskaberne bliver hele 

tiden mere komplicerede og er afhængi- 

ge af masser af elektronisk registrerede 

data for at kunne arbejde rigtigt. For at 

sikre, at de oplagrede informationer kan 

udnyttes fuldt ud, har en række fi rmaer 

udviklet den internationale ISO 11783 

standard for at sikre fælles standarder i 

forbindelse med dataudvekslingen mel- 

lem traktorer og redskaber samt disse 

computere. 

26 

Elektronisk 

styreenhed 

(ECU) 

Intern traktor-forbindelse 

Dataoverførsel 

til bedriftens pc 

ISO 11783 standarden er udviklet i et samarbej- 

de mellem en række traktor- og maskinfabrik- 

ker, nemlig John Deere, Fendt, Kverneland og 

Valtra. Disse producenter har også udarbejdet 

en specifi kation for, hvordan denne standard 

skal fortolkes. Denne specifi kation har fået den 

daglige betegnelse ISOBUS. 

Moderne redskaber og traktorer har mange 

funktioner, som er automatiserede eller elektro- 

nisk styrede. Derfor er moderne landbrugsma- 

skiner helt afhængige af mindst én indbygget 

computer. I øvrigt skal der hele tiden ske mange 

registreringer og målinger, hvis disse funktioner 

skal fungere. 

Forbindelsesenhed 

redskap – redskap ISOBUS 

kabelforbindelse 

Traktorføreren kan styre og overvåge alle ISOBUS-kompatible redskaber via en og samme Virtual Terminal. 

Elektronisk 

styreenhed 

(ECU) 

For eksempel overvåges hjulhastighe- 

den og fremkørselshastigheden hele tiden, så 

traktoren automatisk kan reducere hjulslip. På 

tilsvarende vis er gødningsspredere afhængige 

af informationer om fremkørselshastigheden, 

så mængden af gødning, der spredes, kan 

justeres. 

ISOBUS systemet sætter traktorens og red- 

skabets elektroniske styreenheder, ECU (Elec- 

tronic Control Units) i stand til at kommunikere 

og udveksle data via en såkaldt CAN bus for- 

bindelse. På denne måde kan redskabet mod- 

tage og gøre brug af informationer om eksem- 

pelvis den aktuelle fremkørselshastighed fra

traktoren, så redskabet ikke selv behøver at 

være udstyret med hastighedsmålere. Takket 

være ISOBUS systemet er redskab og traktor 

på denne måde forbundet, så de arbejder 

som én maskine. 

Simpelt at bruge 

Traditionelt har man været nødt til at udstyre 

komplicerede redskaber med deres egen 

særlige styreboks for at gøre det muligt for 

traktorføreren at styre redskabets funktioner. 

Dette system fungerer da også udmærket, så 

længe der kun er tale om ét redskab med sin 

egen styreboks. 

Køres der derimod med forskellige red- 

skaber, skulle der faktisk monteres mange 

forskellige styrebokse i førerkabinen. Med 

ISOBUS systemet er styreboksenes opgaver 

lagt over på den såkaldte Virtual Terminal (VT), 

som er i stand til at kontrollere alle ISOBUS- 

kompatible redskaber, uanset mærke. Traktor- 

føreren skal kun bruge en enkelt Virtual Termi- 

nal til dette, og det gør det muligt for ham at 

betjene mere end et redskab ad gangen. 

Brugen af ISOBUS systemet er simpelt. 

Med et ISOBUS-kompatibelt redskab skal trak- 

torføreren kun montere et kabel i traktorens 

stik til dataoverførsel. Virtual Terminalen kan 

være monteret i traktorens førerkabine hele 

tiden, hvor det automatisk »opdager«, hvilket 

redskab der er påmonteret, og downloade 

styreprogrammet fra redskabets elektroniske 

styreenheder. Og så er traktor og redskab klar 

til at gå i aktion. 

Det ISOBUS-kompatible redskab og trak- 

toren fungerer sammen på normal vis. Men i 

fremtiden bliver det muligt at gå endnu vide- 

re, så det også kan være redskabet, der styrer 

traktoren. For eksempel prøver landmænd tit 

at køre så hurtigt som muligt for at udnytte 

kapaciteten af en græsvogn fuldt ud. Her er 

der imidlertid altid risiko for, at fi nsnitteren 

ikke kan følge med. Med ISOBUS systemet 

kunne græsvognen her, teoretisk set, sænke 

hastigheden på traktoren og således forhin- 

dre overbelastning af fi nsnitteren. 

Betydelige fordele 

I det lange løb sparer landmanden penge, da 

han ikke længere skal betale for en styre- 

boks, hver gang han køber et nyt redskab. 

Virtual Terminalen er nem at installere ergo- 

nomisk korrekt, og den betjenes på samme 

måde, selv om der skiftes redskab. Med ISO- 

BUS systemet automatiseres redskabsindstil- 

lingerne også, så redskab, traktor og Virtual 

Terminalen kobles sammen i et system, som 

indebærer de samme fordele som en selvkø- 

rende maskine. 

Registreringen af arbejdsdata som for 

eksempel kørte timer og bearbejdet areal er 

meget vigtig i moderne landbrug. Her kom- 

mer ISOBUS systemet i høj grad til sin ret, 

idet det er en enkel sag at overføre data til 

gårdens pc. Systemet kan også anvendes til 

precision farming ved ganske simpelt at blive 

forbundet med en GPS-enhed. 

ISOBUS er virkelig fremtidens kommu- 

nikationssystem. Det rummer masser af 

muligheder for at lette landmandens arbejde 

og øge produktiviteten på bedriften. Med så 

mange maskinproducenter involveret i ISO- 

BUS på dette tidlige tidspunkt tegner fremti- 

den for systemet lys. 

■ Jussi Kaarlonen 

Det ISOBUS-kompatible redskab er forbundet til traktorenheden via ét kabel. 

Johanna Herlevi med sin traktor Doris klarede 73,95 

meter – 19 centimeter mere end broderen Matti. 

Europæisk sølv og 

bronze til Valtra Shell 

traktortræk-holdet 

Valtra Shell traktortræk-holdet vandt sølv 

og bronze i Pro Stock 3500-klassen ved de 

euro pæiske traktortræk-mesterskaber i 

Füchtorf i Tyskland lørdag den 11. september. 

Konkurrencen var ekstremt tæt – med Geert 

Amhouts fra det belgiske Code Red Team 

som endelig vinder. 

– Der røg sejren, lød kommentaren fra chefmeka- 

niker Mauno Ylivakeri, da gaskablet på Johanna 

Herlevis traktor knækkede under kørslen. 

Gaskablet på Johannas traktor Doris knækkede 

første gang i forbindelse med hendes første træk, 

som alligevel blev på 91,75 meter. Ud af de 14 delta- 

gere opnåede de 11 fuldt træk. I deres andet forsøg 

indhentede Doris og Code Red det forsømte fra første 

forsøg ved begge at opnå imponerende fulde træk. 

Hermed gennemførte i alt 13 traktorer. En enkelt trak- 

tor måttes trækkes ud på grund af motorfejl. 

– Ved andet træk kom der masser af ekstra 

vægt på. Faktisk var slæden ekstremt tung lige fra 

starten, hvilket virkelig var en hård belastning for 

traktorerne, der lavede masser af hjulspind lige som 

vores, fortæller Pekka Herlevi. 

Ved pull off opnåede de 12 deltagende traktorer 

træk på mellem 63,98 og 75,05 meter. I sidste ende 

blev forskellen mellem Johanna og vinderen kun på 

10 centimeter. 

Matti Herlevi med Cæsar lå 19 centimeter 

efter Johanna med Doris. Pekka Herlevis træk på 

66,97 meter rakte kun til en 9. plads. 

– Vi havde et voldsomt tordenvejr om morgenen 

inden konkurrencen og et kraftigt regnskyl lige før 

konkurrencen. Det var virkelig svært at få dækkene 

til at stå fast i den våde jord, siger Pekka Herlevi. 

Det skønnes, at 5 000 tilskuere overværede 

Pro Stock traktortræk-konkurrencen. 


27

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

28 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

� � � � � 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

�� 

� � � � � � � � � 

� � � � � � � 

�� 

�� 

�� 

�� 

��

En ren traktor udvendig – “Positive indtryk 

hos dem man møder på vejene og markerne”. 

De fl este virksomheder gør sig stor 

umage med at lave et pænt udstillingsvin- 

due til omverdenen, og vi ved, at det har 

stor betydning, når virksomheden skal 

bedømmes af kunder, kreditgivere, fi nan- 

sieringsinstitutter, offentlige myndighe- 

der, ansatte, job ansøgere osv. 

Når vi kører ude i landskabet, lægger vi uvil- 

kårlig mærke til, hvordan de forskellige afgrø- 

der står på markerne og hvor godt arbejdet er 

udført. Der lægges også mærke til, hvor pænt 

der er ryddet op omkring landbrugsbygninger- 

ne, vedligeholdelses standarden og hvor pænt 

bygningerne er tilpasset landskabet. 

Der stilles store krav til landbruget, der skal 

tjenes mange penge, men samtidig skal der ikke 

mindst tages hensyn til miljøet og landskabskul- 

turen. Landbrugstraktorer og maskiner udgør 

også en væsentlig del af dette gode helheds- 

Efter lak behandling – ser ud som en ny traktor. 

indtryk og omtale, som landbruget gerne vil leve 

op til. 

Ingen er i tvivl om, at en velholdt, ren og skin- 

nende traktor giver respekt og et godt indtryk hos 

dem man møder uanset om man er landmand, 

maskinstation eller entreprenør. 

Hvilke fordele giver en velholdt og 

skinnende ren traktor? 

· Positive indtryk hos dem man møder på vejene 

og markerne. 

· Positiv kundepleje, større efterspørgsel. 

· Mindre smittespredning via traktorer der 

arbejder med husdyrgødning og i stalde. 

· Lettere ved at få og fastholde dygtige med- 

arbejdere. 

· Mere tilfredse medarbejdere. 

· Færre driftsstop. 

· Større effektivitet, man har mere lyst til at 

strække arbejdsdagen lidt mere, når man sidder 

Rent sæde. 

Brug også traktoren som udstillingsvindue for din bedrift 

Forslag til rengøring af traktoren 

· Alle udvendige aftagelige plader, hjælme 

afmonteres. 

· Løstsiddende snavs og afgrøderester 

fjernes lettest med trykluft. Husk også venti- 

lationsfi ltret. 

Førerkabinen 

· Førerkabinen støvsuges 

· Svært tilgængelige hjørner rengøres 

med trykluft. 

· Førerkabinen støvsuges endnu 

en gang. 

· Loft og indtræk afvaskes med 

egnet rengøringsmiddel. Oliepletter 

opløses med opløsningsmiddel. 

· Sædet rengøres især gummibælgen. 

30 

· Vinduer afvaskes og pudses. 

· Gulvet vaskes. 

Traktoren udvendig. 

· Traktorkroppen påføres fedtopløsende 

Eksempler på Valtra’s egne 

rengørings- og smørremidler. 

i rene og hygiejniske omgivelser. 

· Den forebyggende vedligeholdelse bliver 

bedre, evt. utætheder og andre begyndende 

defekter opdages ofte ved rengøringen. 

· Færre maskinskader, den første ridse eller 

bule gør mest ondt. 

· Forøget levetid. 

· Større gensalgsværdi. 

Koster det noget? 

Ja, men de økonomiske fordele er samlet 

set større. Ved tidstudier for de forskellige 

landbrugsarbejder udført ved Statens Jord- 

brugstekniske Forsøg, regnes der med et gen- 

nemsnitligt tidsforbrug på 15% af medgået 

tid på markarbejde til rengøring og vedlige- 

holdelse. Problemet i praksis er nok at man 

glemmer at kalkulere med denne tid. 

■ Michael Husfeldt 

sæbe og afvaskes med højtryksrenser (gerne 

varmt vand, så kan der reduceres i trykket). 

· Aftagelige plader og hjælme vaskes indvendig 

og monteres. 

· Hjulene vaskes indvendig og udvendig med 

børste. 

· Hele traktoren vaskes udvendig med egnet 

shampo. 

· Vandet aftørres for at undgå kalkpletter. 

· Vinduerne poleres udvendigt. 

Afskallet maling repareres først med 

slibning, grundmaling og derefter med 

den rigtige farve dækmaling. 

En til to gange om året vokses lakken 

og plastdelene, så de ikke falmer.

Oldtimer 

Når man kaster et blik tilbage i traktorhi- 

storien, skiller 1964 sig ud med hensyn 

til antallet af vigtige, nye modeller, der 

blev introduceret: Massey Ferguson 100 

Serien, splinternye traktorer fra Ford samt 

de hvide modeller fra David Brown. Det 

store tekniske spring fremad hos Valmet 

dette år var model 565 med synkroniseret 

transmission. 

1964 

Udgangspunktet for udviklingen af Valmet 565 

var model 361 D, som allerede var en stor salgs- 

succes. De forbedringer, der førte til introduk- 

tionen af 565’eren betød ikke desto mindre en 

styrkelse af Valmet’s position på markedet. I 

annoncekampagnen for model 565 vistes en 

traktor, der trak et tungt læs træstammer op ad 

en bakke med den ledsagende tekst: »Nu kan du 

køre en traktor som en bil.« 

– – – et et et godt godt godt år år år 

for for nye nye 

traktorer traktorer traktorer 

Valmet 565 introduceres med synkroniseret transmission 

Gearskiftemønstret på transmissionerne på 

tidligere modeller havde været udsat for hård 

kritik. Det blev der lyttet til - med det resultat, at 

H-skiftemønstret blev indført, og gearkassen blev 

gjort nemmere at betjene. 6-trins transmissio- 

nen var baseret på en 3+R transmission supple- 

ret med en høj/lav-funktion. Skift mellem 2. og 3. 

gear samt høj/lav-funktionen var synkroniseret. 

Sammen med en gulvmonteret gaspedal betød 

det, at traktoren kunne køres med som en bil. 

Med 565’eren fulgte også introduktionen af 

større dæk, hvor den mest populære størrelse 

var 13–28. Det gav traktorerne en større frihøjde, 

og tophastigheden øgedes til omkring 30 kilo- 

meter i timen. Af konkurrencemæssige årsager 

blev motoreffekten på dette tidspunkt opgivet i 

SAE-hk. Motorydelsen på model 565 var 52 hk 

ved 2 250 omdrejninger pr. minut. Bosch brænd- 

stofpumpen blev erstattet af en Simms Minimec 

pumpe med højtryksindsprøjtning, hvilket gav 

en bedre koldstart. Valmet 565 blev derfor en af 

markedets bedste traktorer på dette område. 

Kølergrillen blev redesignet til 565´eren og 

var udstyret med et stort metal-V. Dette V går 

igen i det nuværende Valtra logo, så V’et forrest 

er højere end de andre bogstaver. 

Der var to versioner af Valmet 565. »Serie I« 

blev produceret i 1964 og 1965 og havde hydrau- 

likpumpen placeret ved forenden af krumtapaks- 

len. Førersædet var skålformet og polstret med 

en simpel gummibelægning. 

Valmet 565 II blev introduceret i 1966 med 

mange forbedringer og ekstraudstyr. Hydraulik- 

pumpen var nu fl yttet til takthjulet, og den kunne 

kobles fra ved koldstart. 

For første gang tilbød Valmet nu uafhæn- 

gigt kraftudtag - en løsning, som adskilte sig fra 

konkurrenternes. Der var to koblingspedaler ved 

venstre side af fodtrinet. Den inderste var kør- 

selskoblingen og den yderste til kraftudtaget. 

På denne måde kunne man stoppe kørslen 

og kraftudtaget samtidig eller hver for sig. I mar- 

kedsføringen gik denne løsning fortrinsvis under 

navnet twin-clutch frem for double-clutch, som 

var udtryk for, at de to funktioner kunne betjenes 

med en enkelt fodpedal. Hydrostatisk krybegear 

kunne fås som ekstraudstyr. 

Valmet 565 blev produceret indtil 1968, hvor 

den blev erstattet af den gule 500-serie. I alt blev 

der produceret over 15 000 enheder, og 565’eren 

øgede Valmet’s tilstedeværelse både i og uden- 

for Finland. Valmet 565 blev blandt andet eks- 

porteret til Sverige, Østrig, Irak, og Thailand. Den 

synkroniserede transmission blev introduceret i 

Brasilien i 1968 på »Sincro-o-Mático« modeller- 

ne. I princippet bliver den samme transmission 

stadig produceret i Brasilien. Det anslås, at der 

totalt er produceret 250 000 styk. 

Alle I, der interesserer jer for gamle traktorer, 

bør være opmærksomme på en særlig minia- 

ture-model af Valmet 565 i størrelsesforholdet 

1:16, der vil blive solgt hos Valtra forhandlerne 

sidst på året. 

■ Hannu Niskanen 

Valmet 565 var en fi n traktor 

og er i dag eftertragtet blandt 

samlere af traktormodeller. 

Traktoren vejede med standardudstyr 

1 930 kilo. Dens 

2,7 liters 3-cylindrede Valmet 

310 A motor ydede 52 hk ved 

2 250 omdrejninger pr. minut. 

31

Denne forsendelse sendes ukonvoluteret 

i henhold til aftale med Vejle Postkontor. 

Returnes ved varig adresseændring. 

Valtra 

Collection 

– Holder dig 

varm i kulden 

Find sæsonens mest praktiske og komfortable 

tøj og andre Valtra produkter 

til hele familien hos din lokale Valtra 

forhandler eller på www.valtra.dk 

Se det store udvalg! 


Ambolten 22 

6000 Kolding 

Tlf. 7634 3200 

fax. 7634 3201 

www.valtra.dk 

B

Valtra Team 2/2004

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?