Kig & Lyt_jun_jul_aug_05 - Ballerup Kommune

12
KIG OG LYT JUN-AUG 2005 KIG OG LYT JUN-AUG 2005 KIG OG LYT JUN-AUG 2005 KIG OG LYT JUN-AUG 2005 KIG OG LYT JUN-AUG 2005 KIG OG
Sol, sommer og Sankt Hans
Hvem er Sankt Hans?
Den helgen, som har lagt navn
til Sankt Hans er Johannes
Døberen. Den 24. juni er
Johannes Døberens helgendag.
På dansk er hans navn, Johannes,
blevet til Hans - og dagen
før hans dag er derfor Sankt
Hans´aften. I bibelen er hans
historie som bekendt nært forbundet
med Jesus. Johannes
har streng tage to helgendagen
- nemlig foruden 24. juni også
29. august, der er hans dødsdag.
I Johannes-evangeliet
sammenligner Johannes Døberen
sig med Jesus og siger at
„han (dvs. Jesus) bør det at
vokse, mig at forringes“. Dette
svarer fint til årets gang, hvor
dagene jo bliver kortere efter
Sankt Hans og længere efter
jul.
Sankt Hans-heksen
Dét bål, vi brænder til St. Hans,
er ikke et „henrettelsesbål“,
men bondens skærmende blus.
Det skal holde de onde kræfter
væk, som var aktive i midsommernatten.
Måske har der også
været en forestilling om, at de
marker som bålet oplyste, kunne
blive særligt frugtbare og
givtige. Denne idé nævnes bl.a.
i en jysk præsteindberetning fra
1667.
Selvom der ikke var heks på
bondesamfundets St. Hans bål,
havde heksen alligevel en placering
i forhold til skikkene. I
folketraditionen er der en generel
opfattelse af, at hekse er
særligt aktive på magiske helligaftener.
De er fx ude for at
samle ingredienser til deres
trolddomsaktiviteter, eller rejser
til heksemøde ved Troms
Midsommervisen
De tre første vers, som normalt bruges ved bålfester
Text: Holger Drachmann
Melodi P. E. Lange-Müller
Vi elsker vor land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl,
over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans,
bli’r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter,
så varme så glade.
Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler,
da går ungdom til dans
på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit
over engen sig tumler.
Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
under mark over strand,
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde
hver by har sin heks,
og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli’r tvivlende kolde.
Kirke, eller Bloksbjerg i Harzen.
Ilden skal skræmme dem, og
forhindre dem i at lande, hvor
bålene brænder. Nogle steder
mente man også, at man ved
ilden kunne se heksene på deres
færd.
Selve skikken med at have en
heksedukke på toppen af bålet,
er ret ny. Det er først i slutningen
af forrige århundrede, at
spredte vidnesbyrd om heksefigurerdukker
op. Og rigtigt almindelige
bliver de først i løbet
af vort århundrede. Bl.a. efter,
at en gruppe tyske indvandrere
havde gjort skikken kendt på
Kalundborg-egnen i 1920´erne.
At aflive halmdukker, der forestillede
ubehagelige figurer, fx
Vinteren, er dog en ret udredt
idé, der også kendes fra andre
årsfester og fra andre lande, fx
Tyskland.
Klip ud – gem – og syng
Folketro og varsler
Ligesom alle andre hellige aftener, er der også knyttet
en del folketro til Sankt Hans. Fordi helligaftener
kun indtræffer én gang om året, er de specielle,
og man tænkte sig derfor, at de også var særligt
egnede til magiske gøremål, fx varseltagning. Det
kunne være om alt ligefra vejret til kommende giftermål.
Her er nogle eksempler på folketro, der er
knyttet til Sankt Hans:
• „Juleaftens aske gemmes og strøes over ryggen på
hestene Sankt Hans, så er de beskyttede mod
trolddom“. (Vendsyssel)
• „Vogt jer for Sct.Hansormen!“ (Nordsjælland - om
piger, der var blevet gravide i forbindelse med
St.Hans marked o.lign. sagde man, at de var blevet
„stukket af St. Hans-ormen“.)
• „Hvis en karl vil vide om en af tre piger vil have
ham, da skal han om Sct. Hansnat lægge fire sedler
under sin hovedpude, på de tre første sedler
skal han skrive navnet på de tre han holder mest
af, på den fjerde intet. Når han er faldet i slummer
og vågner igen skal han trække en af dem. Trækker
han en af de tre er et „så meget godt“. Trækker
han den fjerde, vil ingen af dem have ham.“(Himmerland,
Vendsyssel)
• „Sct. Hans aften plukker en pige 9 slags blomster.
Dem lægger hun hun under sin hovedpude, og hun
vil da i drømme se sin tilkommende“(Vendsyssel)
• „Midsommerdug, dvs. den dug som faldt natten
mellem den 23 og 24 juni var godt for mange ting.
Om midsommer står naturen i sin højeste kraft og
Grøde - Denne dug brugtes derfor af de ældre
landsbysmede til at hærde høleer og knive i. Så
blev alt æggetøj næsten uopslideligt. Man indsamlede
denne Midsommerdug ved om sommernatten
at trække lagen hen over det våde græs,
og siden vride lagenet over et trug.“(bl.a. Fyn)
• „Regn St.Hans dag giver et grønt år“
• „Sankt Hans dags regn - gi’r godt til præst og degn“
Artiklerne på denne side er hentet fra:
www.detsker.nu/sankthans
som henviser til Historiemagasinet
SIDEN SAXO, Post & Tele Museum.