Friesia X, 4-5
Friesia X, 4-5
Friesia X, 4-5
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
FRIESIA<br />
NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT<br />
BIND X HEFTE 4-5<br />
KØBENHAVN 1974
INDHOLD<br />
Side<br />
J . KOCH: Marine fungi on driftwood from the west coast of Jutland,<br />
Denmark ........................ .. ......... ................... 209<br />
V. SMEDEGÅRD-PETERSEN : L eptosphaeria nodor um (Bep i orui nodorum.),<br />
a new pathogen on barley in Denmark, and its<br />
physiologic specialization on barley and wheat<br />
K. G. MUNKERJI and N. SINGH: Fungi of Delhi. XX I. Chaeto-<br />
251<br />
mium delhianum sp. n. 265<br />
PETER MILAN PETERSEN: Fireplaee fungi in an aretic area:<br />
Midd le West Greenland .. .. ... .. .. .. . .. .. .. .. ... .. .. ... .. .. .. .. .. 270<br />
W. MATHEIS: Pezizella gemmarum (BOUD.) DENNIS und Pezizella<br />
fagi (JAAP) comb. nov., zwei Bewohner von Knospenschuppen<br />
R. K. MALHOTRA and C. CHATURVEDI : Physiological studies on<br />
Colletotrichum truncatum causing pod blight disease in<br />
281<br />
soybean .. 290<br />
HANS ARNE JENSEN : Cenococcum geophilum F R. in arable soil<br />
in Denmark 300<br />
K. HADERSLEV : New or rare resupinate fungi 315<br />
N. FAllRITIUS BUCHWALD : Safrangul poresvamp (Polyporus<br />
[Hapalopilu$] croceus) fundet 1936 i Danmark. (Summary:<br />
IIapalopilus croceus on record from Denmark) ... 323<br />
Notitser .......................................................... .............. 327<br />
Ny Litteratur<br />
Meddelelser fra F oreningen til Svampekundskabens Fremme<br />
346<br />
1970-72 .... .... ...... ............. .. ..... .......... .. .. ... ........ ... .... 353<br />
*<br />
REDAKTION:<br />
N.F.BuCHWALD J. KOCH<br />
*<br />
Udgivet af Foreningen til Svampekundskabens Frem me.<br />
1. februar 1975.<br />
H ertz •Bogt rykke rgaarden, Kobenhavn<br />
*<br />
REDAKTION:<br />
PDF scanning and OCR by the Danish N. F. BUCHWALD Mycological Society 2010 J . KOCH - www.svampe.com<br />
*
FRIESlA, Bind X, hefte 4-5, 1974 PLATE 27<br />
Hapalopilus croceus (PERS. ex FR.) DONK.<br />
On Que rcus robur L ., Fuglsang Storskov, Lolland, Denmark, october 9, 1937;<br />
leg. F . H. M ØLLER . - ELLEN B ACKE pi nx . october 11, 1937.<br />
Hapalopilus croceus (PERS. ex FR.) DONK.<br />
On Que rcus robur L., Fuglsang St or skov, Lolland, Denmark, october 9,1937 ;<br />
leg. F. H. M ØLLER . - ELLEN B ACKE pi nx. october 11, 1937.
FRIESIA . Bind X . Hefte 4-5 . 1974<br />
MARINE FUNG I ON DRIFTWOOD<br />
FROM TRE WEST COAST OF JUTLAND,<br />
DENMARK<br />
By J. KOCH<br />
Department of Plant Pathology.<br />
The Royal Veterinary and Agricultural University, Copenhagen.<br />
SUMMARY<br />
A survey is presented of marine fungi collected on manufactured<br />
wood found as driftwood on the beach at Grønhøj on the north west<br />
coast af Jutland, Denmark. Commerits are given on 37 marine fungi,<br />
chiefly Ascomycetes.<br />
The environmental surroundings of the driftwood in different<br />
zones of the beach are described, together with the growth conditions<br />
for the fungi afforded by the wood in the different zones.<br />
The location of fruit bodies in relation to the substrate was found<br />
to determine the species spectra in the different zones of the beach.<br />
At the water's edge (zone 1) species with fruiting bodies embedded in<br />
the wood were of dominant occurrence (Remispora stellata, Ceriosporopsi«<br />
halima, Remispora pilleat«, Halosphaeria mediosetigera<br />
and others). At the base of the dunes (zone 3), in addition to the<br />
former species, a group of species with fruit bo dies on the surface<br />
of the wood was found, together with species with fruit bodies on<br />
grains of sand in close association with the wood (Corollospora mariiima,<br />
C. tubulata, C. lacera, C. trijurcata and others). The propagation<br />
of the marine fungi in the latter group is apparently enhanced in<br />
localities in which there is a possibility for a certain degree of move <br />
ment of the driftwood between the beach and the coastal water.<br />
FRIESIA X - 209 - 14
- 210 -<br />
CONTENTS<br />
Page<br />
Introduetion .. ..... .... ... ... .. .... ... .. ... ... ... ... . .. ..... .. .. ... ... ... .. . .. 210<br />
The Grønhøj locality 211<br />
Methods " " ... .. . ... .. 212<br />
The fungi .. ... .. .. ... .. . .. ... .. . .. .. ..... .. . .. ... ... ... . .. ....... .. .. . ..... ..... . 213<br />
The frequency of the fungi at Grønhø j , J utland 234<br />
The driftwood environment and driftwood as a n environment 237<br />
Fruit body fo rmation 239<br />
Fruit body format ion in r elation to the biology of disper sal 244<br />
Discussion .. ..... ..... .. .. . ... .... .... . ... .. ... ... .... .. ... .. ... .. .. . .. ... . ... . 246<br />
Litterature 249<br />
INTROD UC TION<br />
BAGHOORN & LINDER (1944 ) were among the fir st a ut hors t o draw<br />
the attention of mycologists to the faet that driftwood is the habitat<br />
of highly specialized marine fungi. In 1954 SAVORY demonstrated that<br />
Ascomycetes and Fungi imperjecti could decompose wood in wat er<br />
with the formation of soft rat symptoms, and thus further stimulated<br />
interest in the aquatie Ascomuceies eolonizing wood. Partieular<br />
interest was shown for salt water forms due probably to the faet<br />
that a study of the taxonomy and bi ology of these aseomycetes has<br />
presented a large number of exeiting problems. In addition considerable<br />
eeon omie interest is associated with problems eoncerning the<br />
preservation and proteetion of timber against wood-destroying fungi<br />
in marine environments.<br />
In Danish literature only few records of marine fungi on wood are<br />
found, ehiefly by E. ROSTRUP (1884, 1888).<br />
Sinee autumn 1965 the present author has, with varying intensity,<br />
eol1eeted marine fungi an driftwood eonsisting of manufactured wood.<br />
The col1ections were chiefly made on the beach at Grønhøj in the<br />
Jammer bay, Jutland. The majority of the fungi eol1ected were Ascomucetes,<br />
alesser number Fungi iniperjecti, while t wo species were<br />
assumed to be Basidiomycetes.<br />
Material from ane of the earliest col1ections (Oetober 1966) wa s<br />
sent via ANDERS MUNK to J . KOHLMEYER (KOHLMEYER 1968 ).
- 212 -<br />
is driven ashore during westerly autumn storms (Fig. 1) and generally<br />
remains at t he base of the dune until t he following May. At t he start<br />
of the bathing season it is removed by public authorities and private<br />
bodies as part of beach cleansing activities and in July-September<br />
only a few fragments remain. The most fa vourable period for collecting<br />
is thus in April when the wood has remained undisturbed on the<br />
beach for at least six months. Had the wood not been r emoved in<br />
early summer or disturbed in the rat her intensive bathing season,<br />
the best yield would undoubt edly be obtained from t he middle of<br />
August t o the end of September.<br />
ME THOD S<br />
In collecting marine fungi from driftwood washed ashore it would<br />
at first sight appear natural to consider as a whole all wood marked<br />
by soft rot and erosion lying on the beach. However, during the investigation<br />
it became evident that the wood samples from the water's<br />
edge, the middle beach, and the upper beach supported different<br />
groups of fungi and thus the collections from these three zones were<br />
kept separate.<br />
By means of a magnifying glass and a knife the driftwood fragments<br />
were examined for the small, sparse, single perithecia which<br />
may be located on the surface of the wood or immersed with only the<br />
orifices visible. Only the most promising pieces were taken for examination<br />
under the microscope.<br />
As far as possible the samples collected were investigated in the<br />
laboratory while the wood was still in the same condition as when<br />
found, and drying was carried out after the fungi had been identified.<br />
In the majority of cases, however, the surface of the wood had dried<br />
out to such an extent that a brief period of softening under running<br />
water proved necessary, A few samples were placed in a humid<br />
chamber for 4-5 months and subsequently re-examined. Some of the<br />
collections obtained in this way are incorporated in the following and<br />
in these cases a note is given concerning the origin. The collections<br />
were limited to driftwood which showed signs of manufacture and<br />
thus do not inelude fungi on, for example, twigs, bark or root fragments.<br />
The material was collected within a total distance of 3-5 km.<br />
During the period between the localization of a driftwood sample<br />
to its inc1usion in the collection, the sample was evaluated several<br />
times. Many samples were omitted at each stage and the collections
- 213 -<br />
deseribed in this paper do not represent a spectrum of the material<br />
whi ch ean be found at the locality, but rather t hat which was considered<br />
worthwhile storing - The quoted synonyms are on the authority<br />
of J. & E. KOHLMEYER (1964-69).<br />
The material is deposited at the Department of Plant Pathology,<br />
Thorvaldsensvej 40, DK-1871 Copenhagen V.<br />
TR E FU NGI<br />
ASCOMYCETES<br />
1. Amylocarpus encephaloides CURREY<br />
E uroti aeeae (?)<br />
Lit.: Proc. Roy. So c. London 9: 119-123, 1857-59.<br />
Syn.: Plectolithus acan t hosporu m KOHLM. Nova R edwigia 2: 329, 1960.<br />
Cleistothecia subglobose, up t o 3 mm in diamet er, amber in colour ,<br />
coriaceous, solitary or gregarious, located on the surfaee of the wood.<br />
Asci 8-spored, broadly clavate, with stalk and short papillae, unitunicate,<br />
28-36 X 20-24 p (exeluding stalk), stalk 8-16 X 3 p . Asco <br />
spores one-celled, subglobose, hyaline, 8-10 (16) p , with slime spines<br />
(Fig.3a).<br />
Fig. 2. Amylocarpus encep hal oi des. Perithecia on driftwood ( Querctts) from<br />
zone 3. Grønhøj 25.8.1967. x 2.<br />
Common on wood in gullies in the dunes and at the base of the<br />
dunes (Fig. 2) .
215 -<br />
Fig. 4. Carbosphaerella leptosphaerioides. Perithecia on grains of sand.<br />
The mycelium originates from a piece of driftwood approx. 0.5 cm below<br />
the surfaee of the sand. - Grønhøj 26.8.1967. X 60.<br />
67-90 X 45-60 Il, pyriform (stalk 12 Il), unitunicate, 8-spored. No<br />
paraphyses observed. Ascospores 4-celled, 36-42 X 20-24 u , terminal<br />
cells small, hyaline, central cells brown when ripe (Fig. 3b). Spores<br />
with subterminal gelatinous covering wavy, 4 Il thick.<br />
Solitary or gregarious on the surface of driftwood, or grains of<br />
sand in associat ion with wood. On driftwood collected directly from<br />
the sea and placed in a moist chamber.<br />
Substrate.<br />
Abies) Picea, Pinus and other conifers. Quercus.<br />
Collections.<br />
Jutland, Grønhøj 26.8.67 (2); 7.12.68 (1); Sealand, Hundested 2.4.69 (1);<br />
Jutland, Grønhøj 5.4.69 (5); 30.3 .70 (1); 25.8.71 (1); 21.3.72 (1).<br />
3. Ceriosporopsis calyptrata KOHLM.<br />
Lit.: Nova Hedwigia 2: 301, 1960.<br />
Halosp haeriae eae<br />
Perithecia subglobose to ellipsoidal, about 0.5 mm in diameter,<br />
dark with beak, immersed. Asci 8-spored, clavate with elongated stalk
- 216 -<br />
and nose, unitunieate, 120-152 X 20-28 u . Aseospores 2-eelled, hyaline,<br />
24-36 X 9-12 u , At eaeh end a stiff appendage and 3 similar<br />
appendages around the septum, all with slime deposit (Fig.3e).<br />
Rare, only one eollection found on deciduous wood at the water's<br />
edge.<br />
Collection .<br />
Jutland, Grønhøj 25.10 .69 (1 ).<br />
4. Ceriosporopsis halima LINDER<br />
Lit.: Farlowia 1 : 395-467, 1944.<br />
H al osphaeriaceae<br />
Syn.: C. barbata HOHNK. Veroff'. Inst. Meeresf. Bremerhaven 3: 210 ,<br />
1955.<br />
Perithecia subglobose-ellipsoidal, up to 0.5 mm in length, dark<br />
with beak, immersed to later partially free. Asci (aeeording to KOHL<br />
MEYER & KOHLMEYER 1964-69) 8-spored, unitunieate, elavate. Aseospor<br />
es 2-eelled, hyaline, 24-26 X 8-10,u with slime eovering and<br />
terminal gelatinous appendages (Fig. 3d ) .<br />
Frequent in wood from water's edge and in the white dune. Previous<br />
Danish find by HOHNK (1955) .<br />
Substrate.<br />
Abi es) Fagus sylv atica) Qu ercus ) Ulm us and other hardwoods.<br />
Collections.<br />
Jutland, Grønhøj 20.8.67 (1 ); 7.12.68 (1); Sealand, Hornbæk 11.2.69 (2) ;<br />
J'utland, Grønhøj 5.4.69 (6); 26 .8.69 (1 ); Husby Klitplantage 12 .10 .69 (1 ) ;<br />
Grønhøj 24.10.69 (1) ; 25 .10.70 (1 ); 25.8.71 (3).<br />
5. Ceriosporopsis longissima KOHLM.<br />
H alosphaeriaceae<br />
Lit. : Nova H edwigia 4 : 389-420, 1962.<br />
Perithecia globose, about 0.5 mm in diameter, dark with beak,<br />
immersed to later partially free. Asei 8-spored, ela vate, pointed,<br />
unitunieate, 104-1 28 X 22-28 u , Aseospores 2-eelled, hyaline, 20-32 X<br />
12 u , with lateral and terminal appendages (Fig.3e).<br />
On reeently washed-up wood.
- 217 -<br />
Of the collections recorded below only two possess long terminal<br />
appendages r esembling the type (12.10.69 (68-140 p) and 11.2.69<br />
(24-92 p)). All collections have short, lateral appendages. KOHLMEYER<br />
(1963) and SCHAUMANN (1969) have reported similar collections which<br />
differed from the type by having rather short terminal appendages.<br />
Substrate.<br />
L arix and Picea.<br />
Collections.<br />
Sealand, Hornbæk 11.2.69 (1 ) ; Jutland, Husby Klitplantage 12.10.69<br />
(3 ); Sealand, Hornbæk 31.5.70 (1) .<br />
6. Chaetosphaeria chaetosa KOHLM.<br />
Halosphaeriaceae<br />
Lit. : Nova Hedwigia 6: 307-309, 1963.<br />
Perithecia about 0.25 mm in diameter, dark, with beak, immersed.<br />
Asci 8-spored, clavate, unitunicate with apical plate, 92-100 X 12-14 p.<br />
With paraphyses. Ascospores 4-celled, hyaline, with slime spines<br />
around the median septum, 24-29 X 6-8 p (Fig.3f).<br />
Rare, only one collection from wood (Palmae) at water's edge.<br />
Collection.<br />
Jutland, Grønhøj 25.10.69 (1 ).<br />
7. Corollospora comata (KOHLM.) KOHU"r.<br />
Halospha eriaceae<br />
Lit. : Ber. Deutsch. Bot. Ges. 75: 126, 1962.<br />
Syn.: Peritrichospora comata KOHLM. Nova Hedwigia 2: 323, 1960.<br />
Perithecia about 0.5 mm in diameter, subglobose, dark, only<br />
seldomly with short beak, on the surfaee of wood or occasionally<br />
immersed. Asci 8-spored, broadly clavate, unitunicate, 104-152 X<br />
28-36 p . Ascospores normally with 5 septa, with brown and violet<br />
tinges, terminal cells hyaline, 44-55 X 13-16 p, with lateral and terminal<br />
slime spines (Fig.3g).
- 218 -<br />
This species is the marine fungus most frequently found at Grønhøj.<br />
It is common on driftwood on the upper beach, at the base of<br />
the dunes and in the gullies. Fruit bodies, often gregarious, are clearly<br />
seen with the naked eye from a distance of 2 metres (Fig. 13).<br />
The closely related species, C. cristata, is characterized according<br />
to KOHLMEYER (1960) by having 3 septa and shorter spores than C.<br />
comata. A collection with these characters was found by the present<br />
author at Grønhøj on 30.3.70. The triseptate spores measured 28-32 X<br />
8-11;li and were thus significantly shorter and smaller than the<br />
5-sept at e C. comata spores. Ho wever, these spores appear to be toa<br />
narrow in comp arison with the illust rat ions of the type material of<br />
C. cristata. The lateral slime appendages were 16-20 ;li in length. The<br />
perithecia grew in close association with perithecia of the typical<br />
C. comata and were partly free on the wood surface, partly immersed.<br />
KOHLME YER (1963) mentioned a find with similar characteristics<br />
which he referred to C. cristata. Whether C. cristata is a true species<br />
or simply a retarded developmental stage of the extremely variable<br />
C. comata can perhaps be determined by growth trials.<br />
Substrate.<br />
Abies) Lariæ, Picea, Pinus and other conifers. Only one find on hardwood.<br />
Collections.<br />
Jutland, Svinkløv 18.9.65 (1) ; Grønhøj 6.11.66 (1) ; Fjaltring ved Bovbjerg<br />
30 .12.66 (1); Grønhøj 20.-28.8.67 (11); Rømø 1.10.67 (1); Grønhøj<br />
19.10.67 (13) ; 7.12.68 (6); 5.4.69 (25); 26.8.69 (4); Husby Klitplantage<br />
12.10.69 (1 ); Grønhøj 30.3.70 (1 ); 25.8.71 (1).<br />
8. Corollospora Iacera (LINDER) KOHLM.<br />
Halosphae riaceae<br />
Lit.: Ber. Deutsch. Bot. Ges. 75: 125-127, 1962.<br />
Syn.: Peritrichospora lacera LINDER. Farlowia 1: 415, 1944.<br />
Perithecia almost 0.5 mm in diameter, globose with short beak,<br />
black. On sand grains attached to the wood, on the surface of the<br />
wood or partly immersed. Asci 8-spored, clavate, pointed, unitunicate,<br />
112-150 X 18-28 ;li. Ascospores normally 6-celled, hyaline, with slime<br />
spines around the median septum and with terminal beak with veil,<br />
80-108 X 10-12 /-l (including beak) (Fig. 3h).
- 219 -<br />
Relatively frequent on wood at the base of the dunes and in gullies.<br />
Substrate.<br />
Abies) P icea, Pinses, Populus and other eonifers.<br />
Collections.<br />
Jutland, Grønhøj 6.11.66 (1); Fjaltring ved Bovbjerg 30.12.66 (1):<br />
Grønhøj 26.8.67 (1); 7.12.68 (2); 5.4.69 (10); 25.10.70 (1).<br />
9. Corollospora maritima WERDERMANN<br />
H alosphaeriaceae<br />
Lit.: Notizbl. Bot. Gart. Mus., Berlin-Dahlem 8 : 248, 1922.<br />
Syn.: Pe ritrichospora integra LINDER. Farlowia 1: 414, 1944.<br />
Arenariomyces einotus H6HNK. Veroff'. Inst. Meeresf. Bremerh. 3 :<br />
28, 1954.<br />
Perithecia about 0.25 mm in diameter, globese with short beak,<br />
shining. On the surfaee of the wood, on sand grains attached to wood<br />
Fig. 5. Oorollospora maritima. Perithecia on a shell of the ship worm. The<br />
blaek conidia of Piricauda pelagica ean be seen on the lower part of the<br />
shell to the right. From driftwood eolleeted at Grønhøj 20.8.1967. X 40.<br />
Phot. IB POULSEN & J. KOCH.
- 220 -<br />
and on shelIs and walls in shipworm galleries (Fig. 5). Asci 8-spored,<br />
fusiform, unitunicate, 72-120 X 17-22 u . As cospores 2-celled, hyaline,<br />
with slime spin es around the median septum and with terminal beaks<br />
with veil , 48-52 X 8-9 f.1 (including beaks) (Fig. 3i).<br />
The species is common on driftwood at the base of the dunes and<br />
in gullies, and can be found in crevices in wood recently washed<br />
ashore. Fruit body formation is often considerable on recent drift <br />
woo d stored in a humid chamber.<br />
Substrate.<br />
Picea, Pinus, Popuius, Quercus and other hardwoods and conifers.<br />
Collections .<br />
Jutland, Gr ønhøj 20.10.66 (1); 6.11 .66 (3); 20.-28.8.67 (7); 19.10. 67 (1) ;<br />
17.12. 68 (5); Sealand, Hornbæ k 11. 2.69 (1); Jutland, Gr ønhøj 5.4. 69 (18);<br />
H u sby K litplantage 12.10.69, (1); Grønhøj 25.8.71 (2); 21.3.72 (1).<br />
10. Corollospora trifureata (H OHNK) K OHLM.<br />
Halosphaeriaceae<br />
Lit. : Ber. Deutsch. Bot. Ges. 75 : 126, 1962.<br />
Syn .: A r enar io m y ces trijurcatus HtlH NK. Veroff, Inst, Me eresf. Br emerh.<br />
3: 30, 1954.<br />
H alosphaeria trijurcata (H tlHNK) CRIBB et CRIBB. Pap. Univ.<br />
Queensl. Dept. Bot. 3 : 99, 1956.<br />
P eritrichospora t r ifurcata (H tlHNK) KOHLM. Nova Hedwigia 3:<br />
89, 1961.<br />
Perithecia about 0.25 mm in diameter, subglobose to globose, with<br />
sh ort beak, crustaceous, black. On sand grains and shelIs in shipworm<br />
galleries and in sand attached to wood, rarely on t he wood itself. Asci<br />
8-spored (KOHLMEYER & KOHLMEYER 1964-69), clavate, fusiform,<br />
unitunicate, 60-64 X 19-23 u . Ascospores 2-celled, hyaline, 26-32 X<br />
8-10 u , with 3 stiff terminal appendages at each end. (Fig.3j).<br />
Common at the base of the dunes, in the gullies, and not uncommonly<br />
in shipworm galleries and crevices in driftwood of recent<br />
origin.<br />
Substrate.<br />
P i cea, P i nnis and Qu er cu s.<br />
Collections.<br />
Jutland, Grønhøj 20.- 26.8.67 (4 ) ; 19.10.67 (1); 7.12.68 (1); 5.4.69 (7 );<br />
Husby Klitplantage 12.10.69 (1); Grønhøj 25.10 .70 (1); 25 .8.71 (1).
- 221 -<br />
11. Corollospora tubulata KOHLM.<br />
H alosphaeriaceae<br />
Lit.: Ber. Deutsch. Bot. Ges. 81: 53-61, 1968.<br />
Perithecia about 0.5 mm in diameter, globose with short beak,<br />
black. Attached t o sand grains adhering to the wood , only rarely on<br />
the wood itself. The original description (J. K OHLME YE R 1968) states<br />
that asci have not been obse rved . Even though the species is common<br />
Fig. 6. Oorollospora t ubulata. a) Asci; b) Young spores. X 230 .<br />
From collection at Grønhøj 26.8.1967.<br />
the present author has only seen asci in one colleetion from the Grønhøj<br />
locality (26.8.1967). Asci sh ortly before dissolution 192 p long,<br />
32 p wide, clavate, tapering, broadest at the middle, unitunicate,<br />
with 8 spores. Early dissolution (Fig. 6). Ascospores one-celled, hyaline,<br />
128-160 X 16-19 p , with curved terminal beaks bearing slime<br />
droplet (Fig. 3k).<br />
Fruit bodies are common in sand attached to wood at the base<br />
of the dunes or in the gullies. Against the background of the white<br />
sand the fruit bodies are clearly visible to the naked eye. The type<br />
material was collected at the Grønhøj locality in October 1966 by<br />
the present author and deseribed 1968 by. J. KOHLMEYER.<br />
Substrate.<br />
Picea, P i nus and other conifers.<br />
Collections.<br />
Jutland, Grønhøj 20.10.66 (2); 6.11 .66 (1); 20.-28 .8.67 (9); 19.10.67 (1) ;<br />
7.12 .68 (4) ; 5.4 .69 (10) ; 26.8.69 (2) ; Husby Klitplantage 12.10.69 (1 ).
222 -<br />
12. Crinigera sp. (C. maritima SCHMIDT?)<br />
ErysiphaZes (?)<br />
Lit.: SCHMIDT, Natur u. Naturschutz Mecklenburg 7: 11-13, 1969.<br />
Perithecia (45)-120-210 I-' in diameter (including appendages),<br />
globose, solitary or gregarious, loosely attached to the surfaee of the<br />
wood, without ostioles, coriaceous (normally collapsing when drying),<br />
at first whitish, later pale yellow to brownish. Numerous surfaee<br />
appendages forrned as a short stem with a crown (stem 12-14 X 5-6 1-',<br />
crown 12-16 X 4-6 1-'). At the base of the fruiting body the appendages<br />
are normally partly replaced by long hyphae occasionally terminating<br />
in a crown (stem 120 X 41-' , crown 12 X 6 1-') (Fig. 7a and b).<br />
Wall 4 I-' thick. Asci numerous, 36-40- 48 X 13-20 1-', clavate, thickwalled<br />
(in the apical region 4-81-') , 8-spored (Fig.7c) . The asci<br />
adhere together, particularly at the apex, and attempts to separate<br />
them often presses the entire spore mass out through the lower part<br />
of the ascus with the apical regions still adhering together. Ascospores<br />
2-celled, hyaline, slightly constricted at the septum, 10-13 X<br />
4-5 1-', with a delicate slime covering 1.5 I-' thick, most often breaking<br />
up irregularly (Fig. 7d). In some preparations the slime covering<br />
shows a tendency to form very fine spirally arranged slime threads.<br />
This feature is difficult to observe as is the more detailed arrangement<br />
of the threads.<br />
Fig. 7. C1"inigera sp. (maritima ?j. a) The upper part af a perithecium;<br />
b) the lower part; c) asci; d) spores. X 600.
- 223 --<br />
In some collections globular pycnidia are found, 48-56 p in diameter<br />
, wit h the same colour and wall st r uct ure as the perithecia, but<br />
glabrous; spores 1 X 0.75 p . No connection between the perithecia<br />
and the pycnidia has been found with the exception that they are<br />
found growing together.<br />
an driftwood lying in sand. an driftwood collected directly from<br />
t he sea and placed in a humid chamber. aften in connection wit h<br />
different surface mycelium and occasionall y at or on old fruit bo dies<br />
of Corollospora comata.<br />
This int eresti ng species is un doubt edly a Crinigera sp., the typ e<br />
being C. maritima SCHMIDT (SCHMIDT 1969). Although there are cert<br />
ain taxonomic differences between the Danish species and C. maritima<br />
as deseribed by SCHMIDT, the present author has been reluctant<br />
to give the Danish species a new name for the following reasons: The<br />
main differences between the two fungi are found in the ascus type<br />
and in the slime covering the spores. The asci of C. maritima are<br />
thin-walled, whereas the Danish material bears thick-walled as ci.<br />
However, these thick-walled asci are found only in young material and<br />
since the type material is sparse (SCHMIDT, personal communication),<br />
thick walled asci might well be expected to occur in a more comprehensive<br />
material from the locality concerned. The slime covering<br />
of the spores of C. maritima develops into fine, elongated threads<br />
arranged subterminally in a regular manner (spores from the type<br />
material examined), but this difference in slime covering may possibly<br />
be the result of differences in the salinity of the North Sea (3.1 %)<br />
and the Baltic Sea (1.4 % ).<br />
Substrate.<br />
L arux, Picea, Pinus and other conife r s .<br />
Collections.<br />
Jutland, Gr ønhøj 20.8.67 (1) ; 19.10 .67 (2 ) ; 5.4.69 (8) ; 25.10.70 (2) ;<br />
25.8.71 (1); 21.3.72 (1).<br />
13. Eiona tunicata KOHLM.<br />
E urotiaeeae<br />
Lit.: Ber. Deutsch. Bot. Ges. 81: 53-61, 1968.<br />
Cleistothecia up to 0.5 mm in diameter, subglobose, when fresh<br />
with a yellow-green blo om, clad in greyish, wart-like incrustations.<br />
Fig. 8. Asci 8-spored (KOHLMEYER 1968), broadly clavate, unitunicate,
- 224 -<br />
20-22.5 X 10-12 u , Ascospores one-celled, hyaline, 9-12 X 4 /-l_, with<br />
subterminal, st ar- shaped appendages (F ig. 3m).<br />
On wood at base of dunes and on wood from wat er' s edge after<br />
storage in humid chamber. The type material was collect ed at t he<br />
Grønhøj locality 1966 by the present author.<br />
Substrate.<br />
Conifer .<br />
Collections.<br />
Jutland, Gr ønhøj 5.4.69 (2); 24.8.72 (1).<br />
Fig. 8. Eiona tunicata. Perithecia on the underside of driftwood in zone 3.<br />
Grønhøj 28.8.1972. X 35.<br />
14. Haligena elaterophora KOHLM.<br />
Halosp haeriae eae<br />
Lit.: Nova Hedwigia 3: 87-88, 1961.<br />
Perithecia up to 0.5 mm in diameter, with short papillae , dark,<br />
immersed to protruding. Asci 8-spored, clavate, unit unicat e, 108-144<br />
X 26-32 u , Ascospores normally 4-celled, hyaline, 25-50 X 9-13 (16) u ,<br />
with terminal appendages (Fig.9a).<br />
Not infrequent in driftwood of recent origin.<br />
Substrate.<br />
Picea and Pinus.<br />
Collections.<br />
Sealand, H ornbæk 11.2.69 (2); Jutland, Grønhøj 5.4.69 (2 ); Husby<br />
Klitplantage 12.10.69 (1).
- 225 -<br />
15. Halosphaeria appendiculata LINDER<br />
Lit.: Farlowia 1: 412, 1944.<br />
H alosphaeriaceae<br />
Syn.: Remispora ornata JOHNSON & CAVALIERE. Nova Hedwigia 6, 188,<br />
1963.<br />
Perithecia 0.25-0.5 mm in diameter, globose to ovate, with beak,<br />
darker from the orifice, immersed to protruding. Asci 8-spored, clavate,<br />
tapering, unitunicate, 68-108 X 10-21 p. No paraphyses. Ascospores<br />
2-celled, hyaline, 21-24 X 8-9 p, with terminal and lateral<br />
appendages. All appendages with spoon-shaped base (Fig. 9'b).<br />
The above measurements were obtained from the collection 11.2.69<br />
and show good agreement with the description by J. & E. KOHLMEYER<br />
(1964-69). Eight further collections from the Grønhøj locality are<br />
F ig. 9. Spores. a) Haligena elaterophora; b) Halosphaeria appendicuuita,<br />
typical; c) H. aqrpendiculaia, variety; d) H. mediosetiqera; e) H. tubulijera;<br />
f) Lentescospora subrnarina; g) Leptosphaeria orae-maris; h) Lindra in<br />
[laia; i) Lulworthia [ucicola; j) Nautosphaeria cristaminuta; k) Remispora<br />
hamata; m) R . maritima; n) R. pilleata; o) R. stellata; p) R. trullijer;<br />
q) Sphaerulina amicta; r) Testudina terrestris; s) Digitatispora marina<br />
(3 spores upon a basidium); t) Nia vibrissa; u) Helicoma maritimum;<br />
v) Piricauda pelagica; x) Lindra sp.; y) Lulworthia sp. - Natural dimensions<br />
between the spores are not intended.<br />
FRIESIA X 15
- 226-<br />
undoubtedly also H. appendiculata) but differ in having smaller<br />
spores (16-20 (24) X 7-8 p) and in general possessing more lateral<br />
appendages than the typical H. appendiculata; often 5-6 (7) slightly<br />
frayed appendages, 7-15 p in length, radiating from the septum. The<br />
terminal appendages are 20-40 p in length (Fig. 9c). However, in all<br />
collections spores with appendages showing the typical spoonshaped<br />
base were found. Perithecia diameter (155)-225-300 p, beak conical,<br />
40-80 X 22-32 p. Centrum characters as for the typical H. appendiculata.<br />
J. KOHLMEYER (personal communication) reports similar<br />
collections from Spain and considers this species to be close to<br />
H. appendiculata) but not typical for the species.<br />
Not infrequent in wood at the base of the dunes and in wood at<br />
the water's edge.<br />
Substrate.<br />
Populue, Quercus and other hardwoods.<br />
Collections.<br />
Jutland, Grønhøj 19.10.67 (1); 7.12.68 (1); Sealand, Hornbæk 11.2.69<br />
(1); Jutland, Grønhøj 5.4.69 (1); 26.8.69 (1); 25.10.69 (1); 30.3.70 (1);<br />
25.8.71 (3); 21.3.72 (1).<br />
16. Halosphaeria mediosetigera CRIBE & CRIBE<br />
Halosphaeruiceae<br />
Lit.: Pap. Univ. Queensl. Dept. Bot. 3: 100, 1956.<br />
Syn.: Halosphaeriopsis mediosetigera (CRIBE & eRIBE) JOHNSON. J .<br />
Elisha Mitchell ScL Soc. 74: 44, 1958.<br />
Perithecia about 0.25 mm in diameter, globose with beak, immersed<br />
to protruding, dark. Asci 8-spored, clavate, unitunicate, 132-168 X<br />
32-36 u . Ascospores 2-celled, hyaline, 28-32 X 8-11 p, with terminal<br />
and lateral appendages (Fig. 9d).<br />
Frequent on wood at base of dune and on driftwood from water's<br />
edge.<br />
Substrate.<br />
Pinus and Populus.<br />
Collections.<br />
Jutland, Grønhøj 7.12.68 (1); Sealand, Hundested 2.4.69 (1); Jutland,<br />
Grønhøj 5.4.69 (3); 26.8.69 (1); 25.10.70 (1); 25.8.71 (1).
- 227-<br />
17. Halosphaeria tubulifera KOHLM.<br />
Halosp haeriae eae<br />
Lit.: Nova Hedwigia 2: 312, 1960.<br />
Perithecia up to 0.5 mm in diameter, compressed ellipsoidal with<br />
beak, dark, immersed to partly free. Asci 8-spored (KOHLM. & KOHLM.<br />
1964-69), clavate with nose, unitunicate. Ascospores 2-celled, hyaline,<br />
16-20 X 7-10 p, with stiff terminal appendages bearing slime droplet<br />
which in certain specimens forms a long, thin slime thread (up to<br />
60 X lp as also observed by J. KOHLMEYER (1971). In preparations<br />
the slime thread is often stretched between two spores. The spores<br />
also show a lateral slime band (Fig. ge).<br />
Dften found at the base of the dune and in the gullies. Occasionally<br />
on driftwood of recent erigin.<br />
Substrate.<br />
Quercus and Salix .<br />
Collections.<br />
Jutland, Grønhøj 7.12.68 (1) ; Sealand, Hornbæk 11.2.69 (1); Jutland,<br />
Grønhøj 5.4.69 (1); 26 .8.69 (3); 25.8.71 (3) ; 21.3 .72 (1).<br />
18. Lentescospora submarina LINDER<br />
Lit.: Farlowia 1 : 411-412, 1944.<br />
Halosphaeriaceae<br />
Syn.: Ceriosporopsis submarina (LINDER) E . MtJLLER. Beitr. Krypto<br />
gamenfl. Schweiz 11 (2) : 793, 1962.<br />
Perithecia up to 0.2 mm in diameter, globose with warty beak,<br />
hyaline, leathery yellow in colour, darkening, immersed. Asci 8-spored,<br />
clavate, unitunicate, 56-96 X 24-30 p. Ascospores 2-celled, hyaline,<br />
24-28 X 9-11 p , with terminal slime caps (Fig. 9f).<br />
Rare, only one collection found on recently deposited hardwood.<br />
Collection.<br />
Jutland, Grønhøj 5.4.69 (1).<br />
19. Leptosphaeria orae-maris LINDER<br />
Lit.: Farlowia 1 : 413 , 1944.<br />
Pleospo raceae<br />
Perithecia about 0.2 mm in diameter, subglobose, darkening from<br />
orifice, immersed. Asci 8.,spored, clavate, bitunicate, 80-92 X 11-12 p.<br />
15*
- 228 -<br />
Paraphyses filiform. Ascospores normally 2-celled, brown, 17-25 X<br />
4-8 p (Fig. 9g) .<br />
In wood at the base of the dunes.<br />
Substrate.<br />
Populus.<br />
Collections.<br />
Jutland, Gr ønhøj 7.12.68 (2); 5.4.69 (1 ); 26.8.69 (1); 25.8.71 (1).<br />
20. Lindra inflata WILSON<br />
Halosphaeriaceae<br />
Lit.: Trans . Brit . M yc. So c. 39: 401 -415, 1956.<br />
Pe rithecia up t o 0.5 mm in diameter, globose with short, pointed<br />
papilla, black, sessile. Asci not observed . Ascospores multiseptate<br />
(chiefly 37-celled) , hyaline, filiform, terminally swollen, 300-375 X<br />
5-6 p (Fig. 9h).<br />
Ra re , only one collection from wood at the base of the dune.<br />
Substrate.<br />
Picea.<br />
Collecti on.<br />
Jutland, Grønhøj 7.12 .68 (1 ).<br />
21. Lulworthia fueicola SUTHERLAND<br />
Sphaeriaceae<br />
Lit.: Trans. Brit. Myc. Soc. 5: 259 , 1916.<br />
Perithecia about 0.3 mm in diameter, globose, with beak, dark,<br />
sessile. Asci 8-spored, clavate, unitunicate, 92-120 X 14-18 p. Asco <br />
spores one-celled, filiform, hyaline, curved, 90-120 X 4-5 p , with<br />
conical terminal appendages bearing slime droplet, appendage 8-10 p<br />
(Fig.9i).<br />
Only one collection from wood collected at water's edge and stored<br />
in a humid chamber .<br />
Substrate.<br />
Quercus.<br />
Collection.<br />
Jutland, Grønhøj 5.4 .69 (1 ).
- 229 -<br />
22. Nautosphaeria cristaminuta E. G. B. JONES<br />
Halosphaeriaceae<br />
Lit.: Trans. Brit. Myc. Soc. 47 : 97, 1964.<br />
Perithecia globose, about 0.25 mm in diameter, yellowish, with<br />
warty beak, embedded. Asci 8-spored (KOHLM. & KOHLM. 1964-69),<br />
elavate with short stalk, unitunicate, 35 X 20 u . Ascospores one <br />
celled, hyaline, 15-18 X 7-8 /-l with 4 median and 2 terminal slime<br />
deposits (Fig.9j).<br />
From wood in a gully extending into the dune.<br />
Substrate.<br />
F agu s sylv ati ca.<br />
Collection.<br />
Jutland, Grønhøj 30 .3.70 (1) .<br />
23. Remispora hamata (HOHNK) KOHLM.<br />
H alosphaeriaceae<br />
Lit.: Ber. Deutsch. Bot. Ges. 74: 305, 1961.<br />
Syn.: Oeriosporopeis hamata H()HNK. Veroff'. Inst. Meeresf. Bremerh.<br />
3: 211, 1955.<br />
Perithecia barely 0.25 mm in diameter, globose, with beak, light<br />
brown, sessile to partially immersed. Asei 8-spored (KOHLM. & KOHLM.<br />
1.964-69) , unitunicate, 64-93 X 17-22.5 /-l Aseospores 17-20 X 7-8/-l,<br />
2-celled, hyaline, with terminal cap-tongue-formed slime appendages<br />
(Fig.9k).<br />
On wood at the base of the dunes. This species has previously been<br />
reported from piles on the Øresund coast, Charlottenlund (HOHNK<br />
1955) .<br />
Collection.<br />
Jutland, Grønhøj 30.3.70 (1).<br />
24. Remispora maritima LINDER<br />
Lit.: Farlowia 1: 410 , 1944.<br />
Halosphaeriaceae<br />
Syn.: Remispora lobata H()HNK. Veroff, Inst. Meeresf. Bremerh. 3: 206 ,<br />
1955.
- 230 -<br />
Perithecia up to 0.5 mm in diameter, globose, with beak, yellowish<br />
coriaceous, immersed to partially protruding. Asci 8-spored, clavate,<br />
unitunicate, 76-100 X 22-32 p. Ascospores 2-celled, hyaline, 24-29 X<br />
8-10 p, with terminal often irregular appendages (Fig. 9m).<br />
Not uncommon in wood on the upper beach and on recently deposited<br />
driftwood.<br />
Substrate.<br />
A bies, Picea and Pinus.<br />
Collections.<br />
Jutland, Grønhøj 6.11.66 (1); Rømø 1.10.67 (1) ; Sealand, Hornbæk<br />
11.2 .69 (2) ; Jutland, Grønhøj 5.4 .69 (3) ; Husby Klitplantage 12 .10 .69 (2).<br />
25. Remispora pilleata KOHLM.<br />
Halosphaeriaceae<br />
Lit.: Nova Hedwigia 6: 319, 1963.<br />
Perithecia 0.3 mm in diameter, globose with beak, dark, immersed<br />
to later partially protruding. Asci 8-spored, clavate, unitunicate,<br />
96-112 X 24-36 p. Ascospores 2-celled, thick-walled, hyaline, 25-30 X<br />
15-17 p, with terminal appendages (Fig.9n).<br />
Not uncommon on wood at base of dunes, in gullies and in wood<br />
recently deposited.<br />
Substrate.<br />
Abies, Picea, Pinus and other conifers.<br />
Collections.<br />
Jutland, Grønhøj 26.8.67 (1); Rømø 1.10.67 (1); Grønhøj 7.12.68 (2) ;<br />
Sealand, Hornbæk 11.2.69 (3); Jutland, Grønhøj 26.8.69 (1); 25.10.69 (5);<br />
25.8.71 (1).<br />
26. Remispora stellata KOHLM.<br />
Halosphaeriaceae<br />
Lit.: Nova Hedwigia 2: 334, 1960.<br />
Perithecia 0.25-0.5 mm in diameter, globose with beak, hyaline,<br />
leathery yellow in colour, immersed to later free. Asci 8-spored, clavate,<br />
unitunicate, 76-80 X 22-28 p. Ascospores 2-celled, hyaline, 26-30<br />
X 9-11 p, generally with 6-rayed, star-formed terminal appendages<br />
(Fig. 90).
- 232 -<br />
could often be seen in the ascus as rudimentary globose bo dies, about<br />
5 /-l in diameter (Fig. 9q).<br />
On driftwood recently deposited and on wood stored in humid<br />
chamber.<br />
Substrate .<br />
P i cea and Po pulus .<br />
Collections.<br />
Jutland, Grønhøj 7.12. 68 (2); 5.4.69 (1).<br />
29. Testudina terrestris BIZZ.<br />
Eurotiaeeae<br />
Lit.: Atti Ins tituto Veneto, Ser. 6, vol. 3: 303, 1884-85.<br />
Syn.: M ar chal'iella zopj ie lloi des BOMM. et Rouss. Bull. Soc. Roya le Bot.<br />
Belgique 29 : 243 , 1890.<br />
Perithecia up to 0.3 mm in diameter, markedly angular, without<br />
orifice, black, shiny, loosely attached to the wood surface. Asci 8spored,<br />
pyriform, 16-20 X 10-12 u , Ascospores 2-celled, 9-10 X 4-5 u ,<br />
brown with coarse net (Fig.9r).<br />
The fungus willingly produces perithecia in pure culture; no<br />
conidial state has been observed.<br />
On highly decomposed driftwood at the base of the dunes and on<br />
wood stored in humid chamber. The species is not marine, but is<br />
included in this report since it is apparently a halophytic fungus.<br />
Substrate.<br />
P i nus.<br />
Collections.<br />
Jutland, Grønhøj 7.12 .68 (1) ; 5.4.69 (1 ); 30.3.70 (2) .<br />
BASIDIOMYCETES<br />
30. Digitatispora marina DOGUET<br />
Thelephor ac eae<br />
Lit.: Compt. rend. Acad. ScL Paris 254: 4336-4338, 1962.<br />
Fruit bodies resupinate, 1-3 mm, irregularly ovale, membraneous,<br />
greyish white. Basidia 4-spored, sterigmata absent, Basidiospores onecelled,<br />
hyaline, with 3 apieal branches, basal section 36-56 X 4 u ,<br />
apical branches 40-44 X 3 u (Fig. 9s) .
- 233 -<br />
Rare. In old shipworm galleries in driftwood of recent origin.<br />
Two collections , both on Quercus.<br />
Substrate.<br />
Quercus.<br />
ColIections.<br />
Jutland, Grønhøj 5.4.69 (1); 30.3.70 (1).<br />
31. Nia vibrissa MOORE & MEYERS<br />
Lit. : Mycologia 51 : 874, 1959.<br />
Gasterom ycetales<br />
Fruit bo dies up t o 1 mm in diameter, globose, with no orifice,<br />
hairy, pinkish orange. Superficial, easily dislodged (Fig. 10). Basidio<br />
spores one-celled, with one apical (24-26 p) and 4 lateral t hreads<br />
(24-28 p). Spore body 12-16 X 7-8 p (Fig.9t).<br />
The species has been referred to Fungi imperjecti by MOORE &<br />
MEYERS (1955), but later transferred to the Gasteromycetal es by<br />
DOGUET (1967, 1968, 1969).<br />
On the surfaee or in shipworm galleries in wood at base of dunes.<br />
Fig. 10. Nia vibrissa. Fruit bodles on driftwood from water's edg e colIected at<br />
Grønhøj 5.4.1969 and subsequently kept for 6 months in a humid ch amber.<br />
X22.
- 234 -<br />
Also found on wood collected at water's edge and stored in humid<br />
chamber.<br />
Substrate.<br />
P i cea, P inus and Salix.<br />
Collections.<br />
Jutland, Grønhøj 20.8.67 (1 ) ; 5.4 .69 (2) ; 26.8.69 (1).<br />
In addit ion t o the species of Ascomycetes and B asi dio m y cet es<br />
listed, several members of the Fung i imperfec ti were also collect ed at<br />
the Gr ønh øj locality. Among the most frequent were H elic oma maritimum<br />
LINDER (Fig.9u) and Pi r icauda pelagica JOHNSON (Fig. 9v).<br />
Both species generally occur on t he unde rside of wood which has<br />
remained undisturbed under moist conditions at the base of the dune<br />
for some time. Many collect ions, chiefly of the genera L epiosphaerui,<br />
Lulworthia and Pleospora , still remain to be treated.<br />
THE FREQUENCY OF THE F UNGI<br />
AT GR0NH0J, JUTLAND<br />
On the basis of the number of collections bearing fruit bodies, the<br />
frequency distribution of the marine fungi identified is shown in<br />
Table L<br />
Since the majority of collections were made at Grønhøj, the fungi<br />
from this locality are listed separately. Corollospora comata is clearly<br />
that marine ascomycete most frequently found. It is moderately conspicuous<br />
due to the approx. 0.5 mm large, dark fruit bodies on the<br />
surface of the often faded wood (Fig. 13). C. tubulata and Amylocarpus<br />
encephalouies, however, are of a more infrequent occurrence than<br />
would appear from Table 1. The large number of collections recorded<br />
of these two species is partly due to their large fruit bodies. The<br />
perithecia of Corollospora tubulata are about 0.5 mm in diameter and<br />
are conspicuous in the white sand, while Amylocarpus encephaloides<br />
bears perithecia of up to 3 mm in diameter. When present, these two<br />
species are almost certainly recorded. Corollospora maritima, with fruit<br />
bodies of only approximately 0.25 mm, is easily overlooked (Fig. 5).<br />
This species often grows in association with C. t rifurcata and should<br />
be ranked after C. comata. In investigations of spores in skum from<br />
sand coasts (North Carolina, Georgia, Tenerife), KOHLMEYER (1966)
- 235 -<br />
TABLE 1.<br />
Number of collections of marine fungi on manufactured wood (driftwood)<br />
arranged according to their frequency at the Grønhøj locality, Jutland.<br />
Fungi<br />
Number of collections<br />
Other<br />
Grønhøj Danish<br />
localities<br />
I<br />
Total<br />
nu mber<br />
Corollospor a comata 62 4 66<br />
R em ispor a stellata 39 2 41<br />
Corollospo r a maritima 38 2 40<br />
Corollospora t ub u lata 29 1 30<br />
A m ylocar pu s en cephal oides 22 1 23<br />
Oorollospor a sp. 18 O 18<br />
Corollospor a lacer a 16 1 17<br />
Oorollos po r a tritureeta 15 1 16<br />
Ceriosporopsis halima 14 3 17<br />
Cr inigera sp. (maritima ? ) 14 O 14<br />
Carbosphaerella l eptosphaerioides 11 1 12<br />
R em ispor a pilleata 10 4 14<br />
Halosphaer ia appendiculata 10 1 11<br />
Halosphaer ia t ub ulifera 9 1 10<br />
L indra sp. 9 O 9<br />
Halosphaeria m ediosetigera 7 1 8<br />
L eptosphaer ia or ae-m ar is 5 O 5<br />
Remispora maritima 4 5 9<br />
Nia vibrissa 4 O 4<br />
Testudi na t errestr i s 4 O 4<br />
Eiona tunicata 3 O 3<br />
Sphaer ulina amicta 3 O 3<br />
Haligena elaterophora 2 3 5<br />
Digitatispora m ar i na 2 O 2<br />
Ceriosporopsis calyptrata 1 O 1<br />
Chaetosphaeria chaetosa 1 O 1<br />
Lentescospora su bmarina 1 O 1<br />
Lindra inflata 1 O 1<br />
Lulworthia j u ci cola 1 O 1<br />
N autosphaeri a cristam i nuta 1 O 1<br />
Remispora hamata 1 O 1<br />
Remispora truiiijer 1 O 1<br />
Ceriosporopsis longissim a O 5 5<br />
L eptosphaer ia spp. 11 O 11<br />
Lulworthia spp. 10 4 14<br />
Pleospor a spp. 9 O 9
- 236 -<br />
found C. maritima to be the most frequent species. The ratio between<br />
the number of spores of C. maritima and C. trifurcata was 10: 1 and<br />
8: 1 in North Carolina and Georgia respectively.<br />
Remispora stellata and Ceriosporopsis halima show high rankings<br />
in Table 1, despite the faet that both species normally form perithecia<br />
in the wood and are thus difficult to demonstrate. In the case of the<br />
latter species these findings agree with those of JOHNSON & SPARROW<br />
(1961) who considered C. halima as being one of the most widespread<br />
and common marine fungi. In general the first 12 species in<br />
Table 1 ean be regarded as being so frequent that all will be found<br />
during a brief collection tour under suitable conditions (see Table 3) ,<br />
whereas the species represented by only 1-4 collections are relatively<br />
rare.<br />
The frequency values are based on the presence of perithecia,<br />
and increased knowledge of the occurrence of imperfect spore forms<br />
could thus change the order of succession. In addition a possible<br />
dependence upon the substrate would also change the ranking of<br />
species in Table 1. None of the species of which a representative<br />
number of collections is present appears to show any specific preference<br />
for a particular species of wood. The majority grew on both<br />
deciduous and coniferous wood.<br />
A certain degree of substrate specialization was observed in<br />
Amylocarpus encephaloides (23 colleetions) and Halosphaeria appendiculata<br />
(11 coll.) which were recorded only on deciduous wood and<br />
in Corollospora tubulata (30 coll.) , Crinigera sp. (14 coll.), and<br />
Remispora pilleata (14 coll.) recorded only on coniferous wood. Corollospore<br />
comata (66 coll.) must be assumed to grow chiefly on softwood<br />
since only one collection out of a total of 66 colleetions was<br />
from deciduous wood. These observations are in agreement with the<br />
substrate list given by KOHLMEYER & KOHLMEYER (1964-69). It should<br />
also be noted that Crinigera sp. (maritima?) is not treated by the<br />
ab ove mentioned authors, and that the type was deseribed from Quercus<br />
and Fucue vesiculosus (SCHMIDT 1969).<br />
A further knowledge of the dependence of these species on the<br />
substrate could be of value, since a choice of correet test fungi is of<br />
considerable importance in the laboratory testing of specific wood<br />
preservatives under marine conditions. These test species should be<br />
seleeted according to their frequency of occurrence in the area in<br />
which the wood is to be used, according to their destructive ability<br />
and according to their specific association to the wood type concerned.
- 237<br />
Fig. 11. Zone 1. Driftwood at the wet, disturbed water's edge. The wood<br />
contained a good collection of Remispora ste l la ta. Grønhøj 5.4.1969 .<br />
TRE DRIFTWOOD ENVIRONlVIENT<br />
AND DRIFTWOOD AS AN ENVIRONMENT<br />
None of the marine species listed from the Grønhøj locality were<br />
collected in the sea; all specimens were obtained from the wide beach.<br />
It could therefore be of interest to consider the environment of the<br />
driftwood and hence the growth conditions afforded the fungi by the<br />
driftwood.<br />
At the Grønhøj locality the beach can be divided into three welldefined<br />
environmental zones under normal climatic conditions :<br />
Fig. 12. Zone 2. Driftwood on the dry, windy beach at Grønhøj, March 1972.
- 238 -<br />
Fig. 13. Zone 3. Oorollospora comata. Perithecia on the surfaee of driftwood<br />
at the base of the white dune. Grønhøj 25.8.1967.<br />
Zone 1:<br />
Zone 2:<br />
Zone 3:<br />
The wet, turbulent water's edge.<br />
The dry, windswept beach.<br />
The undisturbed area at the base of the dune and the<br />
gullies leading up to the inner dunes.<br />
Fig. 14. Zone 3. Amylocarpus encephaloides. Perithecia on the surfaee of<br />
driftwood (Quercus) at the base of the white dune. Grønhøj 25.8.1967.
- 239-<br />
Within eaeh zone the driftwood ean be found in a eondition typieal<br />
of that zone, a eondition whieh is ehiefly influeneed by the water<br />
eontent of the wood, but probably als o by the salt eontent. In zone 1<br />
the old driftwood shows signs of erosion, is saturated with salt water,<br />
a surfaee cover of mould is absent, and the wood eannot normally<br />
float (Fig. 11). In zone 2 the wood is often dried out, balancing on<br />
small sand ridges, undermined by the wind. The wood in this zone<br />
ean float (Fig. 12). The driftwood in zone 3 ean be eharacterized as<br />
moist, being in close eontaet with the sand from whieh a eertain<br />
amount of moisture ean be transferred. The lower surfaee of the wood<br />
is often eovered with mould and hyphae from the wood penetrate the<br />
underlying sand whieh elings to the wood when the latter is pieked<br />
up. Salt is washed out by rain showers. The wood in this zone ean<br />
float (Fig. 13 and 14).<br />
FRUIT BODY FORMATION<br />
The driftwood types in zones 1 and 3 are of partieular interest, representing<br />
the influenee of purely marine conditions and conditions<br />
where the wood is already marked by the terrestrial environment<br />
respeetively.<br />
In zone 1 only a relatively low percentage of the driftwood with<br />
soft rot symptoms (Fig. 15) was found to bear fruit bodies. Of 100<br />
Fig. 15. Typical soft rot symptoms in driftwood of Abies. Perlthecla of<br />
Remispora pilleata were found in the wood. Grønhøj 7.12.1968.
- 240 -<br />
pieces of driftwood collected in this zone on April 5, 1969, and investigated<br />
in the laboratory by sectioning under a stereomicroscope,<br />
only 3 % could be characterized as good collections. Further 66 pieces<br />
were collected in March 30, 1970, of which 6 % contained fr uit bodies<br />
which could be identifi ed with regard to species. In this zone fruit<br />
bodies of marine fungi ar e rare on driftwood, despite the fact t hat<br />
t he wood is clea rly under decay.<br />
The following species were found in zone 1:<br />
Carbosphaerella lepiosphaeriouies, Ceriosporopsis calyptrata) C.<br />
halima, Chaeto sphaeria chaeiosa, Digitatispora marina) Halos phaeria<br />
iubulijera, H. æppendiculata, Leniescospore submarina) Lepto <br />
sphaeria spp., Lulwort hia spp., Remispora maritima, R. pilleaia,<br />
R. stellata, and Sphaerulina amicta.<br />
A comparison with Table 2 shows that the majority of these<br />
species in zone 1 possesses perithecia immersed in the wood . Although<br />
Corollospo ra comata, C. maritima and C. trijurcata which form fruit<br />
bodies on and outside the wood are occasionally noted in this zone ,<br />
these species are generally found to occur on shelt ered surfaces such<br />
as crevices and shipworm galleries in the wood .<br />
Whe n driftwood from the water's edge is placed in a humid<br />
chamber, fruit bodies are generally produced by the above Corollospora<br />
species. The mycelium must therefore be abundant in the outer<br />
layers of the wood. The apparent absence of fruit bodies is probably<br />
due to the faet that t he wood eannot normally float and is thus<br />
carried up to t he shore along the sea floor and subjected to considerable<br />
erosion, particularly when carried over sand banks or when<br />
retained in the breakers for some time. The decayed outer layers are<br />
soft and do not remain in situ for a sufficient length of time to enable<br />
the formation of fruit bodies. Similar conditions must also apply to<br />
floating driftwood in rough seas, although to alesser extent.<br />
The dry driftwood in zone 2 bears no greater number of fruit<br />
bodies or other species than the wet driftwood in zone 1 and considerable<br />
quantit ies of mycelium have undoubtedly been destroyed<br />
by heat and drying. Moistening this type of driftwood and storage<br />
in a humid chamber gives rise to a number of "impurit ies" such as<br />
species of 'I'richoderma, Penicillium and other terrestrial moulds<br />
which is not t he case with driftwood from zone 1.
- 242-<br />
Dry driftwood also occurs at the base of the dune and in the<br />
gullies, but the most interesting type of substrate is t he moist driftwood<br />
deseribed under zone 3. Almost all pieces of wood which have<br />
been left undisturbed in this zone for some time, pressed closely to<br />
the moist sand and occasionally partly covered by drifting sand, are<br />
found to bear fruit bodies of marine fungi. Each piece of wood is<br />
often found to be the habitat of se veral species and t he majority of<br />
collections wer e made in this zone. Ultimo Ma r ch 1972 35 samples of<br />
driftwood, all with well developed soft rot symptoms, were collected<br />
from the water's edge (zone 1). The same number of promising<br />
samples wer e collected from the base of the dune (zone 3) and both<br />
groups of driftwood examined in the laboratory, Only one sample<br />
from zone 1 contained fruit bodies (Lulworthia sp.) , whereas fruit<br />
bo dies were found in 31 samples from zone 3 (see Table 3) . Several<br />
samples supported more than one species.<br />
Here in zone 3, in addition to species of the zone 1, fungi such as<br />
Corollospora maritima, C. iubulaia, C. lac era, C. trijurcata, and Carbosphaer<br />
ella leptosphaerioides are found, all of which fructify chiefly<br />
on sand grains. Many of these species are regularly found to produce<br />
perithecia on sand grains up to 1 cm from the wood, but always with<br />
clear mycelial connections to the substrate. The mycelium which<br />
grows out from the wood is often dark and can be so dense that the<br />
sand bound by the mycelium eannot be dislodged by a jet of water<br />
TABLE 3.<br />
Typical distribution pattern of marine fungi on driftwood in zone 1 and 3.<br />
Grønhøj locality. 21 . March 1972.<br />
Site of collection<br />
Zone 1<br />
Zone 3<br />
Number of samples<br />
35<br />
35<br />
Number of samples<br />
bearing marine fungi<br />
1*)<br />
31**)<br />
* ) Lulworthia sp.<br />
** ) Species and number of samples bearing the species: A mylocarpus en <br />
cephaloides (2 collections), Cer iosporopsis halim a (1) , Corollospora<br />
comata (12)} C. lacera (1), C. maritima ( 2 ) , C. sp. (1), C. t ubulat a ( 1 ),<br />
Crinigera sp. (1), Halosphaeria appendiculata (2), H elicoma maritim<br />
um (more than 1 collection), Piricauda p elagica (m or e than 1),<br />
Remispora maritima (1), R. pilleata (1), R. stellata (2) - L eptosphaeria<br />
spp. (3), Lindra sp . (1), Lulworthia spp. (2), Mollisia sp. (3)<br />
(marine?) - Ascomycete (2) (undertermined), Ascomycete (1 ) (u ndetermined),<br />
F ungus i m perj ect u s (Phoma sp.) (2) .
- 243<br />
Fig. 16. Grains of sand bound together by the dark mycelium strands of<br />
Oorollospora sp. Perithecia with a short neck are seen as rather large,<br />
black dots. The smaller shining black bodies are waste oil . The wood<br />
is placed immediately under the grains of sand (from zone 3).<br />
Grønhøj 24.8.1967. x 8.<br />
(Fig. 16 and 17). Species with perithecia on the surface of the wood<br />
are also mainly observed in zone 3 (see Table 2).<br />
Some pieces of the driftwood in the upper part of zone 3 must<br />
be considered as stranded. For 2-3 years they may develop fruit bo dies<br />
Fig. 17. Binding of sand by dark mycelium growing out of the wood. This<br />
type af mycelial growth is common in connection with wood in zone 3.<br />
Amylocarpus encephaloides was found on the wood (Populus ) and Oorollo-<br />
spora lacera in the sand. Grønhøj 5.4.1969. X 1/ 3.<br />
16*
- 244 -<br />
of marine fungi, but other fungi will then take over. This old wood<br />
is characterized by severe general decay and is often found to bear<br />
fruit bodies of terrestrial fungi such as Testudina ierrestris, Coniochaete<br />
sp. and perhaps some species of Leptosphaeria and Pleospora<br />
of terrestrial origin.<br />
FRUIT BODY FORMATION IN RELATION<br />
TO THE BIOLOGY OF DISPERSAL<br />
The abundant occurrence of fruit bodies on typical driftwood in<br />
zone 3 would indicate that the placing of the wood in the sand with<br />
a suitable air exehangs is ideal for the formation of fruit bodies and<br />
the poesible variation in the location of the fruit bodies is undoubtedly<br />
fully utilized by the individual species under these conditions.<br />
Nevertheless the individual species recorded appear to be extremely<br />
conservative with regard to location of fruit bodies in relation<br />
to the substrate. Two groups are clearly discernible, namely a) those<br />
species which fructify in or on the substrate and b) those species<br />
which fructify outside the substrate on sand grains, shells, etc. The<br />
former group can be subdivided into species possessing fruit bodies<br />
chiefly immersed in the wood and those which form fruit bo dies on<br />
the surface of the substrate (see Table 2).<br />
Group 1: Perithecia in and on the substrate<br />
a) Perithecia chiefly immersed, rarely on the surface<br />
of the substrate and not outside. Examples: Remispora<br />
stellata, Ceriosporopsis halima, Remispora pilleata,<br />
Halosphaeria mediosetioera, H. tubulijera.<br />
(Fig. 18).<br />
b) Perithecia chiefly on the substrate surface, rarely<br />
immersed and not outside the substrate. Examples:<br />
Corollospora comata, Amylocarpus encephaloides<br />
Crinigera sp., Lindra spp., Eiona tunicata. (Fig. 13<br />
and 14).<br />
Group 2: Perithecia chiefly outside the substrate, rarely on the<br />
surface, not immersed. Examples: Corollospora maritima,<br />
C. tubulata, C. lacera, C. trijurcata, Corollospora<br />
sp., Carbosphaerella leptosphaerioides.
- 245 -<br />
Fig. 18. L ulworthia sp. Perithecia with long necks, immersed or partly free<br />
due to erosion. From driftwood collected at Grønhøj 19.10.1967. X 10.<br />
The marine fungi colonizing driftwood, together with the substrate<br />
itself, are subjected to a physically disturbed environment and it is<br />
therefore not unreasonable to assume that the location of fruit bodies<br />
in relation to the substrate is of importance in the dispersal biology<br />
of the fungi concerned. This appears to be particularly pronounced in<br />
group 2 and to alesser extent in group 1 b. In heavy seas and in surf<br />
along the coast the formation of perithecia is rendered difficult.<br />
Hence propagation is undoubtedly favoured by the proximity of the<br />
coast where the wood can possibly undergo alternate periods on the<br />
beach and in the coastal water. These marine fungi can be regarded<br />
as coast types and their stay on the beach may pos sibly represent<br />
an important stage of their life cycle. The species in group 2 have<br />
been regarded as arenicolous (sand-inhabiting) (KOHLMEYER 1966) in<br />
contrast to the lignicolous species (group 1 a). This is unfortunate<br />
since both groups of fungi seem to live in and on wood, and at the<br />
locality none of the fungi was found .growing freely between the<br />
grains of sand. In any case no fruit bodies were found except very<br />
close to a carbohydrate food base (wood).<br />
Group 1 a contains marine fungi which are independent of the<br />
coast proximity with regard to fruit body formation and hence pro<br />
pagation. The open sea should not influence the possibility of spore<br />
production. In this connection may be mentioned that SCHAUMANN<br />
(1969) in an investigation of Ascomycetes on piles located in water
- 246-<br />
on the Helgoland coast found only species which could be referred<br />
to group 1 a (with the exception of Corollospora cristata and C. maritima).<br />
In this area the considerable tidal movement could have inhibited<br />
the formation of fruit bodies on the surface of the substrate<br />
by fungi of the group 1 b and 2, or the substrate could have been<br />
too far away from the place of propagation of the group 2 (and 1 b)<br />
fungi (sensu KOHLMEYER 1966).<br />
The species in both groups must be considered as true marine<br />
fungi and t he difference in mode of fructification is for the time<br />
being the only character wh ich can explain the grouping in marine<br />
coast al forms and open sea forms.<br />
An important question is the fate of the large number of spores<br />
produced by fungi in zone 3 and to what extent the marine fungi are<br />
active in this zone. In order to study this aspect wood test blocks<br />
were buried in 1969 in varying depth from water's edge to the base<br />
of dune. After two years an attempt was made to find those blocks,<br />
but only those from the base of the dune were recovered. Test blocks<br />
buried just below the groundwater 'level were healthy. The test blocks<br />
from a depth of 25-40 cm were all brown-black and covered by brown<br />
mycelia which grew out into the sand. The wood blocks were strongly<br />
decayed by soft rot fungi to a depth of about 11j2 mm, waterlogged<br />
and could not float. On Pinus sylvestris were found: Carbosphaerella<br />
lepto sphariouies, Corollospora comaia, C. trijurcata, Lulworthia sp.<br />
and Remispora st ellata. On Fagus sylvatica: Carbosphaerella leptosph<br />
aeriouie s, Fungus im perfectus (Pho ma sp.). On Populus: Corollospora<br />
trifurcata. On Querq'us robur: Corollospora comaia, Fungus<br />
imperfect us (Moniliales) .<br />
It could thus be demonstrated that fungi from group 1 and 2 are<br />
able to infect wood buried in the sand in zone 3. But how the infection<br />
takes place is not known. A similar experiment with blocks placed<br />
on the surface of the sand was prohibited by the intense use of the<br />
beach for bathing during the summer.<br />
DISCUSSION<br />
There are no reports in Danish literature on the fungal flora of<br />
driftwood lying on the beach, and neither has the sand on the open<br />
North Sea coast been investigated for its contents of microfungi.<br />
Ecclogical investigations have not been carried out on the fate of the
- 247-<br />
driftwood and marine fungi when coastal contact has been established<br />
for a shorter and longer time. This is natural since marine fungi are<br />
normally studied in a marine and not in a terrestrial environment.<br />
The majority of reports on marine fungi cover collections carried<br />
out at ebb on intertidal wood, i. e. on driftwood or permanent timber<br />
constructions such as harbour installations and fishing stakes which<br />
due to the tidal movement are alternately exposed and submerged<br />
(BARGHOORN & LINDER 1944, JONES 1962). Ecological observations<br />
of marine fungi on coasts have been carried out by KOHLMEYER (1966)<br />
who investigated the fungal spores in skum on the east coast of<br />
North America, by SCHAUMANN (1969) on the occurrence of fungi on<br />
harbour timber at Helgoland, and by KOHLMEYER (1969) on fungi in<br />
mangrove forests. Apart from that of KOHLMEYER (1968), no compre<br />
hensive description of marine fungi from sea coasts is available from<br />
Seandinavia.<br />
The most striking feature at the Grønhøj locality is perhaps the<br />
abundant occurrence with respect both to the number of species and<br />
to the number of individuals. This circumstance could be due to the<br />
fact that some environmental factors, although present singly and in<br />
other combinations elsewhere, are only rarely found in a combination<br />
as favourable as that at the Grønhøj locality. The busy North Sea<br />
and Skagerak account for the abundance of driftwood, although<br />
laterals of the Gulf Stream might well carry debris from the Atlantic<br />
and other distant waters to the Grønhøj beach. When washed up to<br />
the base of the dune, the driftwood will remain moist due to capillary<br />
action as the result of the fine grained sand and the high ground<br />
water level. The produetion of fruit bo dies also demands time; this<br />
requirement is fulfilled partly by the fact that the storms during<br />
which the sea reaches up to zone 3 are chiefly confined to the winter<br />
months, partly because the tidal movements are extremely small (the<br />
maximum difference between ebb and flood tides is 25 cm). This<br />
latter condition is particularly unusual for a marine coast.<br />
The species found at the locality eannot be expected to be unique<br />
since the marine fungi have a wide distribution and can be regarded<br />
as cosmopolitan. HUGHES & CHAMUT (1971) have compiled a list of<br />
marine lignicolous fungi from the southern hemisphere and among<br />
others it contains the foUowing species which are also noted from<br />
the Grønhøj locality: Amylocarpus encephalouies, Ceriosporopsis<br />
halim«, Corollospora cristatar) , C. trijurcata, Halosphaeria appendiculata)<br />
H. mediosetiqera, Helicoma maritimicm, Nia vibrisea, Piricauda<br />
*) See Corollospora comata p. 218.
- 248-<br />
pelaqica, Remispora hamata, R. maritima and certain Lulworthia spp.,<br />
some of which are undoubtedly contained in the Danish Lulworthia<br />
material. In an annotated check-list of marine fungi from the coasts<br />
of New England (KOHLMEYER 1971) 22 of the species from Grønhøj<br />
are also listed.<br />
The lignicolous and arenicolous marine species as represented in<br />
the Danish material in the groups 1 and 2 respectively all appear to<br />
live in and on wood. They are wood-inhabiting marine fungi. None<br />
have been found fruiting in the sand without being in close contact<br />
with the wood. The location of the fruit bodies in group 2 (and 1 b)<br />
seems to afford these fungi extremely good propagation possibilities<br />
on coasts where the driftwood can be deposited in a humid condition<br />
and undisturbed for a sufficient length of time. It would be of interest<br />
if characters other than the location of fruit bodies, e.g. some<br />
physiological characters, could be found to contribute to the differences<br />
in the way of life in these two groups of fungi. It must be<br />
remembered that the environment of zone 3 also favours an abundant<br />
fruit body formation among the group 1 a fungi. However, this latter<br />
group does not require such an environment. They are capable of<br />
propagation in the open sea. It is possible that fungi from both groups<br />
can live as limited mycelia in the sand without being revealed by<br />
fruit body formation. This could be suppressed as a consequence of<br />
nutritional deficiency or as aresult of linkage to a certain mode of<br />
fructification (immersed perithecia).<br />
The fate of the large spore produetion in zone 3 is a matter of<br />
conjecture. Do the spores retain their viability for so long a period<br />
that they are still viable when the sea reaches the base of the dunes<br />
during storms? Are spores carried back into the sea by surface water<br />
after heavy rain?<br />
Driftwood deposited in zone 3 to some extent during the autumn<br />
and winter storms is known to be drawn out by the waves and<br />
eventually again deposited further down the coast. By this treatment<br />
all types of perithecia will be destroyed and the liberated spores partly<br />
deposited in the water. The infection of buried wood by fungi from<br />
group 1 and 2 is also known to take place at the base of the dunes,<br />
but whether the source of infection is spores, fragments of mycelium<br />
or small pieces of organic matter is uncertain. A number of<br />
questions remain to be solved before the role of the upper beach in<br />
a locality such as Grønhøj in the propagation of marine fungi can be<br />
elucidated.
- 249 -<br />
ACKNOWLEDGEMENTS<br />
The author wishes to thank Dipl.-Biol. INGEBORG SCHMIDT for t he<br />
opportunity to examine type material of Crinigera maritima and Professor<br />
JAN KOHLMEYER for comments on Crinigera sp., Carbosphaer ella lepto<br />
sphaer io ules and Halosphaerui appendiculata. The author is also indebted<br />
to BRIAN A. DENNIS, B. SC., for the English translation of this report and<br />
gratefully acknowledges the economic support received from the Danish<br />
Agricultural and Veterinary Research Council. For accomodation and tech<br />
nical facilities during the author's stay at the Gr ønhøj beach h e owes a<br />
debt of gratitude to his parents, Mr. and Mrs. C. B. xocrr,<br />
REFERENCES<br />
Barghoorn, E. S. & D. H. Linder: Marine fungi : Their taxonomy and<br />
biology. - Farlowia 1 : 395-467, 1944.<br />
Doguet, G.: N ia vibrissa MOORE et MEYERS, remarquable Basidiomycete<br />
marin. - C. R. Acad. Sciences, Paris. 265, ser. D, 265 : 1780 <br />
1783, 1967 .<br />
N ia vibrissa MOORE et MEYERS, Gasteromycete marin. I .<br />
Bull. Soc. Myc. France 84: 343-351, 1968 .<br />
Nia v i brissa MOORE et MEYERS, Gasteromycete marin. II.<br />
Ibid. 85: 93-104, 1969 .<br />
Hermann, F.: Hydrografi. - Danmarks natur (havet). Bd. 3 : 24-47.<br />
Politikens Forlag, København 1968 .<br />
Hughes, G. C. & P. C. Chamut: Lignicolous marine fungi from southern<br />
Chile, including a review of distributions in the southern hemi<br />
sphere. - Can. Journ. Bot. 49: 1-11, 1971.<br />
Hohnk, W.: Studien zur Brack- und Seewass,ermykologie. V. Hohere Pilze<br />
des submersen Holzes. - Veroff. Inst. Meeresf. Bremerhaven 3 :<br />
199-227, 1955 .<br />
Johnson, T. W. & F. K. Sparrow, Fungi in Oceans and Estuaries. - 668 pp.<br />
Weinheim 1961.<br />
Jones, E. B. G.: Marine fungi. - Trans. Brit. Mycol. Soc. 45 : 93-114, 1962 .<br />
Kohlmeyer, J.: Wood-inhabiting marine fungi from the P acific Northwest<br />
and California. - Nova Hedwigia 2: 293-343, 1960.<br />
Corollospora maritima WEDERM. Ein Ascomycet. - Bel'. Deutsch.<br />
Bot. Ges. 75 : 125-127, 1962.<br />
Fungi marini novi vel critici. - Nova Hedwigia 6: 297-329, 1963 .<br />
Ecological observations on arenicolous marine fungi. - Z. f .<br />
Allgemeine Mikrobiologie 6: 95-106, 1966 .<br />
D ånische Meerespilze (Ascomycetes). - Ber. Deutsch. Bot. Ges.<br />
81 : 53-61, 1968.<br />
Ecological notes on fungi in mangrove forests. - Trans. Brit.<br />
Mycol. Soc. 53: 237-250, 1969.
- 250 -<br />
Kohlmeyer. J.: Annotated check-list of New England marine fungi. - Trans.<br />
Brit. Mycol. Soc. 57: 473-492, 1971.<br />
& E. Kohlmeyer : Synoptic plates of higher marine fungi. <br />
2. ed. 64 pp. Verlag von J. Cramer. Weinheim. 1964.<br />
& E. Kohlmeyer: Icones fungorum maris. 1. - Weinheim. 1964-69.<br />
Lind, J.: Danish fungi as represented in the herbarium of E. ROSTRUP. <br />
Copenhagen 1913 .<br />
Meyers, S. P.: Taxonomy of marine Pyr eno mycet es. - Mycologia 49 : 475<br />
528, 1957.<br />
Rostrup, E.: Om underjordiske Svampe i Danmark. - Medd. Bot. Forening<br />
1 : 102-106, 1884 .<br />
Mykologiske Meddelelser. - Medd. Bot. Forening 2: 84-93, 1888.<br />
Savory, J. G.: Breakdown of timber by Ascomycetes and F ungi imperject i.<br />
- Ann. Applied Biology 41: 336-347, 1954.<br />
Schaumann, K.: trber marine hohere Pilze von Holzsubstraten der Nordsee<br />
Insel Helgoland. - Ber. Deutsch. Bot. Ges. 82: 307-327, 1969.<br />
Schmidt, L: Corollospora inte'rmedia) nov. spec., Carbosphaer ella Zeptosphae<br />
rioiåes, nov. spec. und Crinigera maritima, nov. gen., nov. spec.,<br />
3 neue marine Pilzarten von der Ostseektiste. - Natur u. Na<br />
turschutz in Mecklenburg 7: 5-14, 1969.<br />
København, august 1973.
FRIESIA . Bind X . Hefte 4-5 . 1974<br />
LEPTOSPHAERIA NODORUM<br />
(SE PTORIA NODORUM),<br />
A NEW PATHOGE N ON BARLEY I N DENMARK,<br />
AN D ITS PHYSIOLOGIC SPECIALIZATION<br />
ON BARLEY AND WH EAT<br />
By V. SMEDEGÅRD-PETERSEN<br />
Department of Plant Pathology, t he Royal Veterinary and<br />
Agricultural University, Copenhagen.<br />
SUMMARY<br />
For the first time in Denmark Leptosphaeria nodorum MULLER<br />
(stat. conid. Septo ria nodoruan (BERK.) BERK. & BR.), the cause of<br />
glume blotch of wheat, is recorded as a pathogen on barley. In the<br />
growing seasons 1970-73 disease symptoms were found widespread in<br />
many areas and in 1972-73 the fungus was isolated from 11 localities<br />
in Zealand and Jutland, often causing considerable damage to the<br />
foliage.<br />
Disease symptoms were most pronounced on leaf lamina and leaf<br />
sheats where they appeared as 1-2 cm oval, lens-shaped, redbrown<br />
lesions often extending in large chlorotic areas in the remaining<br />
tissue. Irregular or triangular leisions typically developed at the junc<br />
tion between leaf lamina and sheat. Less pronounced brown spots<br />
occurred on glumes and awns. Numerous pycnidia developed in the<br />
lesions and were frequently followed by perithecia in late summer.<br />
Comparative studies of L. nodorum isolated from barley and wheat<br />
showed that isolates from these two host genera closely resemble each<br />
other in both the perfect and imperfect stage with regard to all of<br />
the morphological characters examined.<br />
Physiologic specialization within L. nodorum was studied in cross<br />
inoculation experiments on adult plants in the field and on seed-<br />
- 251-
- 252 -<br />
lings in pots. In the latter case five species of Hordeum, including<br />
eight cultivars of H. vu lqare, and five species of Triticum, including<br />
nine cultivars of T. aestioum, were inoculated with seven isolates from<br />
barley. A similar set of host plants was inoculated with six isolates<br />
from wheat. The isolates from barley were pathogenic to all five<br />
species of barley but non-pathcgenic to the wheat species. Similarly<br />
the isolates from wheat attacked all five species of wheat but did<br />
not attack the species of Hordeum .<br />
In view of the similarit y in morphology and the marked difference<br />
in pathogenecit y on barley and wheat t wo formae speciales of L. no<br />
dorum are proposed:<br />
L eptosphaeria nodorum MULLER f. sp. hordei f. sp. nov.<br />
Imperfect stage: Septoria nodorum (BERK.) BERK. & BR. f. sp .<br />
hordei f. sp . nov.<br />
In accordance with The International Code of Botanical N omen<br />
elature L. nodorum on wheat must be given the same taxonomic rank :<br />
Leptosphaeria nodorum MULLER f. sp . nodorum . Imperfect stage :<br />
Septoria nodorum (BERK.) BERK. & BR f. sp. nodo rum.<br />
INTRODUCTION<br />
Septoria nodorum (BERK.) BERK. & BR. is well known as the<br />
causa! agent of glume blotch of wheat. The organism was first found<br />
on wheat by BERKELEY (1845) who deseribed it as Depazea nodorum.<br />
Later the name was changed to Septoria nodorum (BERKELEY &<br />
BROOME 1850). The pathogen has since been reported as beeing wide<br />
spread in most wheat-growing countries (C.M.I. 1954). The perithecial<br />
stage was found on wheat by MULLER (1952) and deseribed as Lepto<br />
sphaeria nodorum MULLER. In England perithecia were reported on<br />
wheat in 1967 (LUCAS & WEBSTER 1967).<br />
According to SPRAGUE (1950) Septoria nodorum has been found<br />
on many other genera of Gramineae including Hordeum. The reports<br />
of S. nodorum as a pathogen on barley are, however, relatively few,<br />
and only the pycnidial stage has been recorded (CONNERS & SAVILLE<br />
1944, 1945, BOEREMA et al. 1964, JØRSTAD 1967, HANSEN & MAGNUS<br />
1969, HOLMES & COLHOUN 1970). The report by CONNERS & SAVILLE<br />
is probably based on a misidentification since their sporemeasure<br />
ments do not conform with those accepted for S. nodorum, but rather
- 253 -<br />
resemble the measurements deseribed for S. avenae f. sp . tritioea,<br />
found by JOHNSON (1947) to attack barley lea ves.<br />
On barley seed the occurrence of S. nodorum has been reported<br />
by MACHACEK (1945) and NOBLE & RICHARDSON (1968) . At The Danish<br />
State Seed Testing Station pycnidia of S. nodorum were found in<br />
several seed lots in the years 1969-72 (JØRGENSEN 1973, pers. comm.) .<br />
This pap er deals with the widespread occurrence of Septoria nodo<br />
rum and its sexual stage L eptosphaeria nodorum on barley in Den<br />
mark, and the physiologic sp ecialization of the pathogen on ba rley<br />
and wheat .<br />
As t his apparently is the first time Septoria nodorum ha s been<br />
found associated with its sexual stage on barley, the name Lepto<br />
sphaeria nodorum will be used in the following.<br />
OC CURRENCE OF L E P T O S P H A E R I A NODORUM<br />
ON BARLEY IN DENMARK<br />
During the growing-seasons 1970-71 disease symptoms, apparently<br />
new t o Denmark, were frequently observed on barley leaves. The<br />
symptoms were always associated with L eptosphaeria nodorum. In<br />
1972-73 the pathogen was isolated from the folIowing localities in<br />
Zealand and Jutland: Skalstrup, Snoldelev, Gadstrup, Ramsømagle,<br />
Allerslev (all in Zealand) , Jelling, Hornborg, Tvingstrup, Horsens,<br />
Langå and Randers (Jutland). At all of these localities the disease<br />
symptoms were widely occurring. The most serious attacks were<br />
found at Hornborg and Langå where 30-40 % of the barley plants<br />
were infected with a considerable loss of active leaf tissue as a conse<br />
quence.<br />
SYMPTOMS ON BARLEY<br />
The first disease symptoms appear in Mayas brown or greyish<br />
spots on the leaf lamina and leaf sheaths or at the junction between<br />
the lamina and sheath. Later in the season lesions appear as 1-2 cm<br />
long, oval or lens-shaped, redbrown spots often continuing in chloro<br />
tic tissue along the leafribs (Fig. 1) . More irregular or triangular<br />
formed lesions typically develop at the junction between the leaf<br />
lamina and sheath thereby affecting the entire leaf (Fig. 2) . Infected
- 254 -<br />
Fig. 1. Leptosphaeria nodorum. Barley leaves with lesions. Collected from<br />
the field on July 15th.<br />
Fig. 2. Leptosphaeria nodorum. Barley leaves with lesions. On the two<br />
upper leaves lesions occur at the junction between the leaf lamina and<br />
leaf sheath causing chlorosis of the entire leaf. Collected from the field on<br />
July 15th.
- 255-<br />
leaves tend to die off earlier than non-infected older leaves. After<br />
heading spots may occur on glumes and awns (Fig. 3). Pycnidia which<br />
develop in the lesions are frequently followed by perithecia in late<br />
summer. In some stages of development the symptoms may be mistaken<br />
for those caused by Rhynchosporium secalis from which they, however,<br />
are readily distinguisable by the presence of pycnidia.<br />
MORPHOLOGY AND GROWTH CHARACTERISTICS<br />
OF THE PATHOGEN IN CULTURE<br />
Pycnidia occur in affected barley tissue from May throughout the<br />
growing-season. The pycnidia are subepidermal, spherical, at first<br />
translucient, later becoming dark brown, 78-182 u , The ostiole is a<br />
F ig. 3. Leptosphaeria nodorum. Ears of barley naturally infected. The<br />
lesions on glumes and awns contained numerous pycnidia. Collected on<br />
July 27th.<br />
circular to oval opening. Pycnospores (Fig. 4) are cylindrical, rounded<br />
at the ends, hyaline, with 1-3 (usually 3) septa, measuring 17-28 X<br />
2.8-4.0/-l (average 23 X 3.2 u , 100 measurements in water).<br />
In the years 1971-73 perithecia were found abundantly on infected<br />
leaf blades and sheaths just before harvest and on stubble and stems
- 256 -<br />
Fig . 4. Leptosphaeria nodorum. Pycnospores on barley. X 540.<br />
after harvest. Perithecia are immersed, globose with a short papillate<br />
ostiole, dark brown to black, 100-240 f-l in diameter. Asci cla vate,<br />
cylindrical or slightly curved, eight-spored, 51-80 X 9-12 f-l; wall is<br />
bitunicate. Ascospor es are biseriately arranged, straight or slightly<br />
curved, three-septate, constricted at the septa and typically with the<br />
second cell from the apex somewhat enlarged (Fig. 5). The spores are<br />
hyaline, often with guttules, 19-28 X 4.4-5.6 f-l (average 23.8 X 5.0 f-l,<br />
100 measurements in water).<br />
Fig. 5. L eptosphaeria nodorum. Asci and ascospores on barley. X 625.<br />
The size of pycnidia, pycnospores, asci and ascospores were compared<br />
with measurements reported by other workers for Leptosphaerui<br />
nodorum from barley and wheat (Table 1) . Data are also
- 257 -<br />
included for Septoria passerinii SACC., this having been considered the<br />
Septoria species most commonly attacking barley. Table 1 shows that<br />
the pycnospores fall within the limits of L. nodorum, but are quite<br />
distinct from those of S. passerinii. The ascospores also appear to<br />
resemble those reported for L. nodorum on wheat.<br />
Five isolates from barley leaves and five from wheat lea ves were<br />
used for comparative observations of growth behaviour in culture.<br />
The isolates were grown on a number of different media including<br />
potato dextrose agar, oat meal agar, pea agar, malt extract agar and<br />
lima bean agar. No significant differences in growth between isolates<br />
from barley and wheat occurred on these media. Oat meal agar, pea<br />
agar and potato dextrose agar proved to be the best media whereas<br />
the growth on malt extract agar and lima bean agar was less vigorous.<br />
On the first three of the media the colonies developed into white<br />
masses of mycelium making a white, thick, vigorous mat which on<br />
potato dextrose agar later turned dark olivaceous green. On oat meal<br />
agar and pea agar there was less tendency to form dark coloured<br />
pigments, and the fungus retained a light or slight pink colour.<br />
As aresult of these comparative studies it is concluded that the<br />
species on a morphological basis is L. nodorum.<br />
PATHOGENECITY ON BARLEY<br />
Infection experiments were conducted with three kinds of inoculum.<br />
1) Pycnospores obtained from pycnidia on naturally infected<br />
barley leaves. The spores were suspended in water supplemented with<br />
0,1 % of gelatine. 2) Mycelial cultures obtained from diseased barley<br />
leaves. Inoculum was prepared by macerating cultures on PDA in<br />
water supplemented with 0,1 % of gelatine. 3) Mycelial cultures originating<br />
from ascospores isolated from perithecia on barley leaves.<br />
Inoculum was prepared as deseribed under 2.<br />
The three kinds of inoculum were sprayed onto 14 days old barley<br />
plants with an atomizer. Following inoculation the plants were placed<br />
in plastic bags for 2 days and then transferred to normal greenhouse<br />
conditions with temperatures at approximately 18-26 ° C. In the course<br />
of 8 days after inoculation the plants developed disease symptoms<br />
identical for the three kinds of inoculum. The fungus was reisolated<br />
from the infected leaves and when these were placed in a moist<br />
chamber typical pycnidia of L. nodorum developed in the lesions.<br />
FRIESIA X 17
- 259-<br />
Perithecia of L. nodorum have not previously been reported on<br />
barley. However, the development of pycnidia on the barley leaves<br />
inoculated with cultures obtained from ascospores clearly furnishes<br />
the evidence that we were dealing with the pycnidial and perithecial<br />
stages of the same species.<br />
It is finally concluded that the pathogen under investigation was<br />
L eptosph aer i a nodorum and t hat it was present in both t he pycnidial<br />
a nd perithecial st age. F urthermore that t he pathogen was responsible<br />
for the disease symptoms deseribed on barley.<br />
PHYSIOLOGIC SPECIALIZATION<br />
In the literature there are several in dications that physiologic<br />
specialization occur within L eptosphaer ia nodorum. WEBER (1922)<br />
proved experimentally that isolates from wheat also infected rye and<br />
Poa pratensis but not eight other genera of Gr ami nea including<br />
several species of Hordeum. His statement in a later publication<br />
(WEBER 1923) that Hordeum vulgare pallidum was susceptible to<br />
L. nodorum would appear to be erroneous. JOHNSON (1947) found that<br />
six isolates of L. nodorum strongly infected wheat , but caused only<br />
traces of symptoms on barley.<br />
In preliminary infection experiments with two is olates of L. no dorum<br />
from barley and two from wheat the present author found that<br />
barley isolates did n o t attack wheat and wheat isolates did n o t<br />
attack barley. In order further to clarify whether L. nodorum is<br />
separated into [or mae speciales more extensive infection experiments<br />
were performed partly on adult plants in the field, partly on seedlings<br />
in pots.<br />
In field experiments a composite of two isolates from barley were<br />
used to inoculate barley and wheat. Similarly a composite of two<br />
isolates from wheat were used to inoculate barley and wheat. The<br />
inoculum was prepared by macerating vigorously growing cultures<br />
in a Waring blender with water supplemented with 0.1 % gelatine. On<br />
June 18th the mycelial suspensions were sprayed onto plants of barley<br />
and wheat with an atomizer. At the time of inoculation ear emergence<br />
was complete in the wheat and had just started in the barley. About<br />
2 X 15 plants of each species were inoculated and subsequently covered<br />
by plastic bags containing wet cotton in order to maintain high<br />
humidity, The plastic bags were removed after 3 da ys.<br />
17*
- 260-<br />
The isolates from barley caused typicallesions on leaves and awns<br />
of barley but n o symptoms on wheat. Similarly the isolates from<br />
wheat caused abundant lesions on leaves and glumes of wheat<br />
whereas n o symptoms were observed on barley. Pycnidia of L. nodorum.<br />
developed in lesions on barley as well as on wheat, and the<br />
fungus was reisolated from diseased plants of both host species.<br />
In another infection trial five Hordeum species, including eight<br />
cultivars of Hordeum »uloar e, and five Triticum species, including<br />
nine cultivars of Triticum aestivum, were inoculated with cultures of<br />
L. nodorum isolated from barley. A similar set of host plants was<br />
inoculated with cultures of L. nodorum isolated from wheat. The<br />
plants were grown in a greenhouse and maintained at approximately<br />
18-25° C. The age varied from 10 to 22 days depending on the species.<br />
The inoculum from barley consisted of seven isolates obtained from<br />
different Danish geographic areas in an effort to obtain a broad<br />
genetic base for the pathogen. Petri dish cultures of the isolates<br />
grown for eight days on PDA were mixed together in a Waring<br />
blender and macerated in water supplemented with 0.1 % gelatine.<br />
Similarly the inoculum from wheat consisted of a composite of six<br />
isolates obtained from different geographic areas in Denmark. Cultures<br />
were grown for eight days on PDA and inoculum prepared as deseribed<br />
for the barley isolates. Inoculum was applied to the plants with an<br />
atomizer. Inoculated plants were incubated 48 hours in a moisture<br />
chamber at approximately 18-20 ° C for 48 hours and then transferred<br />
to a shady outdoor site where the day-night temperatures varied from<br />
14 to 24° C.<br />
Plants were evaluated for disease reactions 10 days after inoculation.<br />
The presence of defined leaf lesions and reisolation of the fungus<br />
were employed as criteria of pathogenecity. Symptoms were deseribed<br />
as light or heavy and no further quantitative estimation of disease<br />
symptoms was attempted. The results are given in Table 2.<br />
These data show that the composite isolates from barley heavily<br />
infected all cultivars of H ordeum vulgare. The other four species of<br />
H ordeum were slightly but significantly infected and the fungus was<br />
reisolated from all of them. Among the wheat plants only Triticum<br />
turgidum and the cultivar Kenya developed traces of lesions, but<br />
the fungus was n o t re covered from these plants.<br />
The composite isolates from wheat caused definite infections on<br />
all the species and cultivars of Triticum, whereas all of the Hordeum
- 261-<br />
plants remained healthy. The fungus was reisolated from all attacked<br />
plants.<br />
Thus the isolates of L. nodor um from barley collected from different<br />
geographic areas in Denmark caused no or insignificant symp-<br />
TABLE 2.<br />
Pathogenecity of barley a nd wheat isolates of L eptosp haer i a n odorum<br />
on species and cultivars of Hor deum and T r i ti cum.<br />
Host plants<br />
Symptoms*) caused by isolates from<br />
barley whe at<br />
H or deum bulbosu m + O<br />
m ar i num + O<br />
m urinum + O<br />
nodosum + O<br />
vulgare :<br />
Bomi ++ O<br />
Bonus ++ O<br />
Emir ++ O<br />
Fong Tien ++ O<br />
Impala + + O<br />
Lofa ++ O<br />
Vada + + O<br />
Wing ++ O<br />
Triticum dicoccoides O +<br />
durum O +<br />
spelta O +<br />
turgidum trace ++<br />
aestivum:<br />
Cato O +<br />
Kranich O + +<br />
Marquis O ++<br />
Starke O + +<br />
Kenya trace ++<br />
Kleiber O +<br />
Kogall O ++<br />
Michigan Amber O +<br />
Sappo O +<br />
*) O no symptoms<br />
+ slight but definite symptoms<br />
+ + heavy symptoms
- 262 -<br />
toms on thirteen Triticum species and cultivars but were pathogenic<br />
to all of twelve H ordeum species and cultivars. Similarly isolates from<br />
wheat, also collected from different geographic areas in Denmark,<br />
were non-pathogenic on all of the species and cultiva rs of Hor deum<br />
tested but attacked all species and cultivars of Tr iti cum tested.<br />
The re sults from these infect ion experiments, to gether wit h t he<br />
data by W E BER (1922) and JOHNSON (1947), clearly show that iso lates<br />
of Leptosphaeria nodorum from barley and wheat are st ri kingly differe<br />
nt in pathogenecity on these two host genera.<br />
Since L. nodorum isolates from barley and wheat closely resemble<br />
each other in both morphological characteristics and growt h behaviour<br />
but differ in pathogenecity on barley and wheat, it is suggest ed that<br />
t he L . nodorum att acking barley should be regarded as a f or m a<br />
speci alis of L eptosphaer i a nodorum M ULL E R.<br />
DESCRIPTION<br />
L ept osphaer ia nodorum MULLER f. sp. hordei f. sp. nov.<br />
In H ordeo vulgari) praesertim in laminis et vaginis foliorum, minus<br />
perfecte in glumis et paleis spicularum. Loci laesi foliorum 1-2 cm<br />
longitudine, ovales vel lenticulares, colore rufo vel griseo, pycnidia<br />
ferentes. Pycnidia tempore aestatis serae saepe peritheciis secuta.<br />
Pycnidia subepidermalia, globosa, ostiolis circularibus subpapillatis,<br />
primo translucida, postea fusca, 78-182 Il. Pycnosporae cylindricae,<br />
extremo rotundatae, hyalinae, 1-3 (plerumque 3) septis, 17-28 X<br />
2.8-4.0 Il. Perithecia subepidermalia, globosa, ostiolis breviter papillatis,<br />
fusca vel nigra, 100-240 Il diametro. Asci cylindrici vel clavati,<br />
bitunicati, 8-spori s, 51-80 X 9-12 Il. Ascosporae biseriatim collocatae,<br />
rectae vel subcurvatae, 3-septatae, constrictae prope septa, saepe cellula<br />
secunda ab apice paulo crassiore, subfuscae, 19-28 X 4.4-5.6 Il .<br />
Stadium imperfectum: Septoria nodorum (BERK.) BERK. & BR.<br />
f. sp. hordei f. sp. nov.<br />
Leptosphaeria nodorum MULLER f. sp. hordei f. sp. nov.<br />
On leaf lamina and sheaths of barley (Hordeum vulgare ) ) les s<br />
pronounced on glumes and awns. Lesions on leaves 1-2 cm long, oval<br />
or lens shaped, redbrown to grey, bearing pycnidia. Pycnidia often<br />
followed by perithecia in late summer. Pycnidia subepidermal, globose<br />
with a circular, slightly papillate ostiole, at first translucent, later
- 263-<br />
brown, 78-182 u . Pycnospores cylindrical, rounded at the ends, hyaline,<br />
1-3 (usually 3) septa, 17-28 X 2.8-4.0 u . Perithecia subepidermal,<br />
globose, with a short papillate ostiole, dark brown to black, 100-240,u<br />
in diameter. Asci cylindrical to clavate, bitunicate, 8-spor ed, 51-80 X<br />
9-12 u , Ascospores biseriately arranged, straight or slightly curved,<br />
3-sept at e, constricted at the septa, often with the second cell from<br />
apex somewhat enlarged, light brown, 19-28 X 4.4-5.6 u ,<br />
Imperfect stage: Septo ria nodorum (BERK.) BERK. & BR. f. sp .<br />
hordei f. sp. nov.<br />
Type specimens have been deposited in the Herbarium of the<br />
Department of Plant Pathology, The Royal Veterinary and Agricultural<br />
University, Copenhagen, and at the Centraalbureau voor<br />
Schimmelcultures, Baarn, Holland.<br />
The formation of t he new infraspecific taxon Leptosphaeria nodorum<br />
MULLER f. sp. hordei requires (International Code of Botanical<br />
Nomenelat ure 1966, art 25 and 26) that Leptosphaeria nodorum<br />
MULLER which eauses glume blotch of wheat is also given the taxonomic<br />
rank of a [orma specialis as follows:<br />
Leptosphaeria nodorum MULLER f. sp. nodorum. Imperfect stage:<br />
Septoria nodorum (BERK.) BERK. & BR. f. sp. nodorum. The nomenclatural<br />
type of this fungus is Leptosphaeria nodorum MULLER.<br />
ACKNOWLEDGEMENTS<br />
The author wishes to thank Professor E. HELLMERS, head of Department<br />
of Plant Pathology, for vaulable criticism of the manuscript, and is<br />
also indebted to Civil Engineer E. BROCKMEYER for the Latin translation<br />
of the diagnosis of L eptosphaer ia no dorum f. sp. hordei.<br />
The investigations were supported by the Danish Agricultural and<br />
Veterinary Research CounciL<br />
REFERENCES<br />
Berkeley, M. J. (1845): Disease in the wheat crop. - Gard. Chron.: 60l.<br />
& C. E. Broorne (1850): Notices of British Fungi. - Ann. Mag.<br />
Nat. Hist., 2. Ser., 5: 365-380.<br />
Boererna, G. H., H. A. van Kesteren & M. M. J. Dorenbosch (1964): Nieuwe<br />
af bijzondere schimmelaantastingen. - Jaarb. VersL Meded.<br />
Pl.ziektenk. Dienst. 142: 64-66.<br />
C.M.I. (1954): Distribution maps of plant diseases, no. 283 .
- 264-<br />
Conners, I. L. & D. B. O. Saville (1944): 23rd Ann. Rep. Can. PI. Dis. Surv.,<br />
1943.<br />
(1945): 24th Ann. Rep. Can. PI. Dis. Surv., 1944 .<br />
Frandsen, N. O. (1943): Septor i a-Arten des Getreides und anderer Grasser<br />
in Dånemark. - Medd. fra Plantepat. Afd., No. 26, Den kgI.<br />
Veterinær- og Landbohøjskole, København.<br />
Hansen, Leif Robert & Håkon A. Ma gnus (1969) : Bladflekksopper på bygg<br />
i No rge. - Forskning og forsøk i landbruket 20: 95-105.<br />
Hol me s, S. J. I. & J. Colhoun (1970): Septoria n odorum as a pathogen on<br />
barley. - Trans. Brit. Mycol. Soc. 55 : 321-325 .<br />
International Code of Botanical Nomenclature. _ Utrect 1966 .<br />
Johnson, T. (1947): A form of L eptosphaeri a aoenaria on wheat in Canada.<br />
- Can. J . Res. 25: 259-270, Sec. C.<br />
Jørgensen, Johs. (1973): The Danish State Seed Testing Station. P ersonal<br />
communication.<br />
Jørstad, Ivar (1967): Septoria and Se ptorioid fungi on Gram i n eae in Norway.<br />
- Skr. Norske Vidensk.-Akad. I. Mat.-Naturv. Kl., N . S.,<br />
No. 24.<br />
Lucas, Maria T. & J. Webster (1967): Conidial states of British species of<br />
L eptosphaeria. - Trans. Brit. MycoI. Soc. 50 : 85-12l.<br />
Machacek, J. E. (1945): The prevalence of Septor i a on cereal seed in<br />
Canada. - Phytopath. 35 : 51-53 .<br />
Miiller, E. (1952): Pilzliche Erreger der Getreideblattdiirre. - Phytopath.<br />
Z. 19: 403-416.<br />
Noble, Mary & M. J. Richardson (1968): An annotated list of seed-borne<br />
diseases. - C.M.L, Phytopath. Pap., No. 8.<br />
Sprague, Roderick (1950): Diseases of cereals and grasses in North<br />
America. - Ronald Press, New York.<br />
Weber, George, F. (1922) : II. Septor i a diseases of wheat. - Phytopath.<br />
12: 537-585.<br />
(1923 ): III. Septori a diseases of r ye, barley and certain grasses.<br />
- Phytopath. 13 : 1-23 .<br />
København, oktober 1973.
FRIESIA . Bind X . Hefte 4-5 . 1974<br />
FUNGI OF DELHI. XXI.<br />
CHAETOMIUM DELHIANUM SP. N.<br />
K. G. MUKERJI and N. SINGH<br />
Department of Botany<br />
The University of Delhi, Delhi 7, India<br />
SUMMARY<br />
Chaetomium delhianum MUKERJI & SINGH sp. n. has been described.<br />
This is distinct from other known species in possessing very long,<br />
terminal hairs and translucent perithecial wall.<br />
INTRODUCTION<br />
During our studies on Indian coprophilous fungi several members<br />
of Chaetomiales were isolated (SAXENA & MUKERJI 1970, 1972 a, b).<br />
The present paper describes a new species of Chaetomium which<br />
differs from all the existing species in possessing characteristically<br />
long, terminal hairs, translucent perithecial wall and in the size of<br />
its various structures. This species has been named as C. delhianum<br />
after the place of its origin.<br />
So far about 145 species of Chaetomium are known (AMES 1963;<br />
UDAGAwA & CAIN 1969). Identity of many of the newly deseribed<br />
forms is doubtful and they need critical investigation.<br />
Chaetomium delhianum MUKERJI & SINGH sp. n.<br />
Peritheciis superficialibus, nigris in massa, globosis vel subglobosis,<br />
translucidis, 120-15 0 X 110-120 m zz , ostiolatis, cum rhizoideis delicatis<br />
(50-80 X 2.0-2.5 m,« ), firme affixis. Pilis terminalibus generum<br />
duorum (a) summe longis erectis ad effusis, interdum geniculatis,<br />
- 265 -
- 266-<br />
levis, septatis, interdum semel or bis furcati, 1000-1 500 X 5-6.5 m zz ,<br />
apice hebetes, dilute coloratis, (b) brevis, arcuat is, septatis, levis ad<br />
indistincto asperatus, 175-280 X 3.0-3.5 m zz, aliquot irregulariter ramosis,<br />
apice hebetes. Pilis lateralibus pauci, brevis, r ectis, 200-260 X<br />
2.5-3.5 mzz, Ascis clavatis, octosporis, evanescentibus, 35-40 X 8-11 m zz ,<br />
Ascosporis biseriatis vel tendentes ad duplicem seriem, pallido-brunneis,<br />
ellipsoideis, subapiculatis, guttulat is, germinat ionis poris ad<br />
unum apicem, 6.5-7.5 X 4.8-5.0 m zz .<br />
Ty pus leetus a N. SlNGH in stercore Cervus axis in horto zoologico<br />
ad Delhi 12.5.1972. Dry cult ura holotypus posit us in Herb ario myc ologico<br />
, sectione botanica, universitatis Delhi, sub numero DU /KS 190.<br />
Colonies mo derately growing on Oat meal agar, 2.0-2.5 cm in<br />
seven days at 27 ± 10 C, forming gr owth rings of white sterile mycelia<br />
and black perithecia. On Rabbit dung agar it for ms whit e my celia<br />
with scattered or aggregated black perithecia.<br />
Perithecia superficial , black, semitranslucent, groups of asci can<br />
be seen through the wall, globose to subglobose, 120-150 X 110<br />
120 m ,« ; attached to the substratum by delicate rhizoids, 50-80 X 2.0<br />
2.5 m zz; ostiolate, producing at maturity a cirrhus of spore mass<br />
much bigger in size than the perithecial body itself, entangled in the<br />
terminal hairs, 160-200 X 170-260 m,« (Figs. 1, 5) . Terminal hairs are<br />
distinctly of two t ypes (Fig. 1 [ar r ow] , 7-9): (a) very long, straight<br />
to spreading, sometimes with geniculations on its surface, smooth,<br />
septate rarely once or twice, greyish-brown in colour, 1000-1500 X<br />
5.0-6.5 m,« , thick walled, upto 0.5 mp in diameter, tips blunt and light<br />
coloured; (b) short incurved or arcuate, recurved, some irregularly<br />
branched, smooth, to indistinctly rough, septate, 175-280 X 3.00<br />
3.5 m,«. Both the types of terminal hairs originating around the<br />
ostiole and sometimes at maturity the whole crown of terminal hairs<br />
gets detached from the perithecium (Fig. 6). Lateral hairs few,<br />
short, upto 100-260 X 2.5-3.5 m,«. Asci clavate, 8-spored, evanescent,<br />
35-40 X 8-11 m zz, with narrow stipe (Figs. 4, 11). Ascospores biseriate<br />
to irregular, light brown, ellipsoid, subapiculate, 6.5-7.5 X 4.8-5.0 m,« ,<br />
guttulate, with an apical germ pore (Figs. 3, 11).<br />
Perithecia become empty and partly transparent after the release<br />
of the asci and ascospores (Fig. 2).<br />
The form was isolated from Sambhar deer dung collected from<br />
New Delhi zoo on 12.5.1972. Type cultures of the fungus have been<br />
deposited in the Commonwealth Mycological lnstitute, Kew, England,<br />
and also at the Indian Type Culture Collection, lARI, New Delhi 12.
- 267 -<br />
Figs. 1 to 4. Chaetomium delhianum MUKERJI & SINGH.<br />
1. Perithecium showin g cir rhus of spores and long t er mi nal hairs; X 40.<br />
2. Part of dehisced perithecium showin g translucent wall; X 320.<br />
3, 4. Part of ruptured perithecia showing asci, ascospores; X 320.<br />
Dry culture of the holotype (DU/KS 190) has been deposited in the<br />
mycological herbarium of the university of Delhi.<br />
Chaetomium del hianum is distinot from all the known species of<br />
the genus Cha etomium in possessing a detachable terminal hair
- 268 -<br />
Figs. 5 to 11. Chaetomium delhianum MUKERJI & SINGH.<br />
5. Perithecium; X 40. - 6. Crown of terminal hairs; X 66. - 7. Apical<br />
branched part of long terminal hairs; X 133. - 8. Tip of long terminal<br />
hair; X 133. - 9. Short simple recurved and brariched terminal hairs; X 133.<br />
- 10. Asci; X 266. - 11. Ascospores; X 400.<br />
crown at maturity. C. bostrychodes ZOPF also has a detachable crown<br />
of hairs, but in this the hairs are rough and spirally coiled (AMES<br />
1963). C. ancistrocladium UDAGAWA & CAIN also has very long terminal<br />
hairs but they are with irregularly encrusted yellowish angular<br />
projections and with circinate tips, whereas in C. delhianum they are<br />
always smooth and never circinate at tips.
- 269 -<br />
ACKNOWLEDGEMENTS<br />
The authors are thankful to Professor B. M. JOHRI for facilities and<br />
to Mr. K. R. SHARMA for helping in various ways.<br />
REFERENCES<br />
Arnes, L. M. (1963): A monograph of the Chaetomiaceae. - U. S. Army<br />
Res. Develop. Ser., No. 2, 125 p.<br />
Mazzucchetti, G. (1965): Microfunghi della cellulosa edella carta attivita<br />
e inquadramento sistematico. Il genere Chaetomium. - Publ.<br />
dell'ente nazionale per la cellulosa e per la carta. Roma, !talia,<br />
364 p.<br />
Saxena, A. S. & Mukerji, K. G. (1970): Fungi of Delhi. XV. Lophotr ichus<br />
indicus sp. nov. - Acta Bot. Neerl. 19: 277-281.<br />
(1972 a): Fungi of Delhi. XVI. Three unrecorded Indian species<br />
of Chaetomium. - Ceska Mykol. 24: in press.<br />
(1972 b): Fungi of Delhi. XVIII. Chaetomium war cupii sp. nov.<br />
- Mycologia 64: in press.<br />
Udagawa, S. & Cain, R. F. (1969): Some new or noteworthy species of the<br />
genus Chaetmium. - Canad. J. Bot. 47: 1939-1951.<br />
Delhi, September 1972 .
F RIESIA . Bind X . Hefte 4-5 . 1974<br />
FIREPLACE FUNG I IN AN ARCTIC AREA:<br />
MIDDLE WEST GREENLAND<br />
By PETER MILAN PETERSEN<br />
Institute of Ecological Botany, University of Copenhagen<br />
ABSTRACT<br />
The fungus flora on burnt ground has been investigated in a<br />
number of localities in middle West Greenland. It is established that<br />
although fire is an ecological factor of only minor importance in<br />
middle West Greenland as well as in the Aretic as a whole, fireplace<br />
fungi are of widespread and common occurrence in the investigation<br />
area. A total of 16 obligate fireplace fungi were found, of which 13<br />
species have not hitherto been recorded from Greenland.<br />
INTRODUCTION<br />
In a previous series of investigations, the ecology of the fireplace<br />
fungi has been studied in Denmark, an area of temperate climate. A<br />
three year stay at the Aretic St ation in Godhavn, West Greenland,<br />
provided an opportunit y to extend the studies into the Arctic. The<br />
sporadic occurrence of burns in natural habitats, the long travelling<br />
distances, and the shortness of the fungus season made it impossible<br />
to visit most of the localities more than once. Therefore, the present<br />
paper is mainlya contribution to the knowledge of the distributional<br />
area of some of the fireplace fungi, although some ecological conc1usions<br />
may also be drawn.<br />
THE INVESTIGATION ARE A<br />
The investigation area extends from Godhavn (69 0<br />
14' N, 53 0<br />
31' W) in the north, to Holsteinsborg (66 0 55' N, 53 0 40' W) in the<br />
- 270 -
271<br />
Fig. 1. Position of the localities investigated along the west coast of Green<br />
land. 1: Godhavn; 2. angnertussup qaqai; 3: Holsteinsborg.<br />
south (Fig. 1). This area is classified as low arctic, both climatieally<br />
(mean temperature of the warmest month between 5 and 10° C) and<br />
as regards the vegetation (occurrence of willow scrubs). Table 1 gives<br />
the monthly precipitation, mean minimum, and mean maximum tem<br />
perature for the period May to October, for Godhavn, Egedesminde<br />
(68° 42' N, 52° 45' W), and Holsteinsborg.
- 273-<br />
FINDS OF FIREPLACE FUNGI ON PICNIC<br />
HEARTHS NEAR GODHAVN<br />
During the summer, families from Godhavn often arrange picnics<br />
to the surroundings of the town. A fire is made up, using Empetrum<br />
hermaphroditum as fuel. The picnic hearth is generally placed adjacent<br />
to a rock and bordered by stones, the area rarely exceeding<br />
0.1 square meter. After the fire, a heap of ash is left surrounded by<br />
a narrow margin of scorehed humus ; the humus layer below the ash<br />
may also be more or less charred.<br />
Even though the stones bordering the picnic hearth provide some<br />
shelter against desiccation, the majority of the fireplace fungi does<br />
not appear until September, when the weather becomes sufficiently<br />
moist (cfr. Table 2) while the peak of the general fungus season<br />
occurs in the first half of August.<br />
Most often the age of a picnic hearth could not be established.<br />
In a few cases, however, it was possible to ascertain that a particular<br />
picnic hearth definitely originated in the same summer, for example<br />
in the case af finds of Anthracobia maurilabra, Geopyxis carbonarui,<br />
Peziza praeieroisa, and Tricharina gilva. At the time of the appearance<br />
of the fruit bodies, these picnic hearths must have been six to<br />
twelve weeks old. In one case, Peziza echinospora was observed an<br />
the same picnic hearth in two subsequent seasons. Each picnic hearth<br />
TABLE 2.<br />
Dates for finds of fireplace fungi on picnic hearths near Godhavn. The<br />
faet that the winter of 1971 set in very early explains the single find from<br />
that year.<br />
Species<br />
A nthracobia maurilabra<br />
Aseobotue carbonarius<br />
Geopyx is carbonaria<br />
H umaria hemisphaerioides<br />
P eziza anthraci n a<br />
P. echinospora<br />
P. praetervisa<br />
'I'richarina gilva<br />
F R I ES IA X<br />
19.9.<br />
25.9.<br />
19.9.<br />
19.9.<br />
1970<br />
4.9., 29.9., 30.9.<br />
4.9.,10.9.<br />
1971<br />
30.8.<br />
18.9.<br />
22.8.<br />
1972<br />
22.8.<br />
2.8., 22.8., 31.8.,<br />
18.9., 18.9.<br />
18
- 274 -<br />
usually suppcrted only a single species, if any at all, most probably<br />
due to its small area. However, on one occasion Anthracobia maurilabra,<br />
Peziza praei ervisa , and Tricharina gilva occurred together.<br />
Table 2 shows the finds of fireplace fungi on picnic hearths near<br />
Godhavn. Tricharina gilva appears as the most common species. The<br />
occurrence of Geopyxis carbonaria on a picnic hearth in a dwarf<br />
shrub heath with Salix qlauca, S. herbacea, and Empetrum hermaphroditum<br />
is interesting as this species has hitherto only been re <br />
corded for localities with coniferous trees.<br />
OCCURRENCES AFTER<br />
EXPERIMENTAL BURNING<br />
An attempt was made to investigate the influence of the vegetation<br />
type and the time since burning on the fungus flora of burnt<br />
ground. 25 and 20 experimental plots were burned in the Blæsedalen<br />
valley, near Godhavn, in the middle of June 1971 and 1972 respectively.<br />
Each plot measured 1 square meter; it was drenched with 0.5-1 liter<br />
gas oil and ignited. The burning lasted from 5 to 15 minutes, depending<br />
on the vegetation type. The ground was left scorehed and with<br />
some charred wood in those cases where B etula nana and Salix glauca<br />
were present. The plots were allocated as follows (1971 + 1972) :<br />
Salix glauca-scrub on moist ground (5 + 5), B etula nana-h eat h<br />
(5 + 5), Empetrum hermaphroditum-heath (5 + 5), Vaccinium uliginosum-heath<br />
rich in lichens (5 + 5) , and Salix herbacea snow-bed<br />
(5 + O).<br />
This experiment largely failed because the experimental plots had<br />
been placed in relatively large areas of homogeneous vegetation,<br />
which were devoid of any relief that could serve as shelter against<br />
desiccation. Even in the relatively moist summer of 1972, the soil<br />
surface dried out in the course of one or two days after rainfall.<br />
Only a single plot in the Salix glauca-scrub, burned in 1972, yielded<br />
fruit bodies: Mycena aetites 18.8.1972, 8 weeks after burning, and<br />
Mycena uracea 14.9 .1972 , 12 weeks after burning.<br />
FLORISTIC INVESTIGATION OF LARGER AREAS<br />
OF BURNT NATURAL VEGETATION<br />
1. kuanit, ca. 4 km east of Godhavn. A smal1 a rea, only 25 square<br />
meter. Burned about August 1971, visited 15. September 1972, 13
- 275 -<br />
Fig. 2. The burnt area at Holsteinsborg, lying centrally in the middleground<br />
and characterized by the light coloured boulders.<br />
months after burning. The vegetation of dwarf shrub heath and low<br />
growing Salix glauca had been killed and the humus layer scorehed<br />
and locally totally combusted. The only fungi found were an Octo<br />
spora sp. and Pholiota carbonaria.<br />
2. Burnt area 4 km northeast of Holsteinsborg. An approximately<br />
rectangular area on a south facing slope, ca. 7 ha (Fig. 2). Burned<br />
8.-10. July 1971, visited 27. August 1972, 14 months after burning.<br />
Previous to the fire, the area had been covered with Salix glaucascrub,<br />
0.5 m high, with a field layer of herbs; particularly on the<br />
upper part of the slope Salix glauca was mixed with Betula nana and<br />
a few Juniperus communis ssp. nana. The lower eastern part of the<br />
area had been covered with a dry Empetrum hermaphroditum-heath,<br />
rich in lichens.<br />
The fire must have been intense. The abcve-ground parts of the<br />
willows were dea d, but at the time of the visit, new shoots were<br />
developing from the below-ground parts. The litter layer had been<br />
combusted and the humus layer was scorehed. Here and there even<br />
the humus layer had burned, resulting in the formation of hollows<br />
with an ash layer, of a few cm thickness. This was especially the<br />
case where the humus layer had covered stones and rocks (Fig. 3).<br />
In order to provide some insight into the edaphic conditions, pH<br />
was measured in a number of fresh samples. The samples were<br />
18*
- 276-<br />
Fig. 3. The western edge of the burnt area at Holsteinsborg. To the left<br />
the undamaged Salix glauca-scrub and to the right a part of the burnt<br />
area. Numerous bare boulders are se en at the surfaee atter the vegetation<br />
and the humus layer have been destroyed by the fire.<br />
suspended in distilled water (soil: water ca. 1: 5 by volume) and left<br />
overnight, before pH of the suspension was measured by means of<br />
a combined glass-calomel electrode. Five samples of scorehed humus<br />
gave the values of 6.1, 6.6, 6.6, 7.0, and 7.0, whereas five samples of<br />
ash from the hollows gave values of 7.9, 8.0, 8.1, 8.3, and 8.4. At three<br />
places, a soil profile was sampled just inside and outside the burnt<br />
area in order to compare the present conditions with those existing<br />
prior to burning. The pH of these samples is given in Table 3.<br />
The folIowing species were found on the burnt area: Anthracobia<br />
macrocustis, A. maurilabra, and A. melaloma occurred on the north<br />
side of larger stones and tussocks; the fruit bodies were often found<br />
above dead branches of Salix glauca which were buried in the soil.<br />
Mycena aetiies, M. citronomaroinata, and M. phyllogena occurred<br />
sparsely where the humus layer was only slightly scorehed and kept<br />
moist by percolating water. Peziza anihracina, P. praeteroisa, and<br />
P. trachycarpa occurred both in the hollows and on the scorehed<br />
humus. Peziza echinospora was found a few times on the scorehed<br />
humus. Pholiota carbonaria appeared as solitary fruit bodies at three<br />
places, whilst Tricharina gilva occurred in the hollows.<br />
3. Burnt area at angnertussup qaqai (68 ° 33' N, 52° OD' W), ca.<br />
40 km east-southeast of Egedesminde. Burned in the summer of
- 277 -<br />
TA B L E 3.<br />
pH of f r esh samples from horizons in corresponding profiles just outside and<br />
inside the burnt area, Holsteinsborg (27.8.1972, 14 months after burning).<br />
Unburnt area Corresponding burnt area<br />
Vegetation Horizon pH Horizon pH<br />
Moist dwarf 2 cm litter 5.7 2 cm scorehed Iltter 6.4<br />
shr ub heath<br />
Humus layer 6.1 13 cm humus 6.0<br />
Mineral soil 5.9<br />
Dry B rn.petrusn- Litter 4.7 1 cm scorehed humus 6.3<br />
heath r ich in<br />
Hchens<br />
Mixed humus<br />
and mineral soll 5.1 11 cm humus 5.6<br />
Mineral soil 5.5<br />
Salix glauca- 1 cm litter 6.1 3 cm scorehed litter<br />
scrub and humus 6.2<br />
5 cm humus 6.1 6 cm humus 5.6<br />
Mineral soil 5.9 Mineral soil 5.3<br />
1969; visit ed 8. August 1972, three years after burning. Only a part<br />
of the very large burnt area was investigated (Fig. 4), i. e. a south<br />
facing slope, where the previous dry herb-slope vegetation with<br />
scattered Salix glauca was replaced by Ceratodon purpureus and<br />
scattered herbs, the willows being more or less dead. The foot of<br />
this slope together with a more or less moist, level area above the<br />
slope were also investigated. The level area had previously been<br />
cover ed with dwarf shrub heath (Betula nana) Empetrum herma<br />
phrodiiurn, L edum paiuetre, Salix qlouca, Vaccinium uliginosum)<br />
V. vitis-i daea ) rich in mosses and lichens; after burning a dense<br />
carpet of Ceratodon purpureus, Polytrichum septenirionale, and luxuriant<br />
tussocks of various grasses and sedges had developed.<br />
On the south facing slope the following species were very common<br />
: H ebeloma crusiuliniiorme, H. m esophaeum, and Psilocybe mon<br />
tana .
- 278 -<br />
Fig. 4. The bur nt area at agnertussup qaqai, lying in the middelground, to<br />
the right, and characterized by the light coloured rocks and boulders.<br />
Common species were: Bovista echin ella, Galerina moelleri (very<br />
large specimens), Laccaria aliaica, L. laccata , and Omphalina rustica.<br />
Species found once or very infrequently: Arrhenia auriscoipium,<br />
Coprinus angulatus (solitary fruit bodies at three places), Morchella<br />
conica, Mycena aetites (very dark form), Omphalina qrisella, Phae <br />
omarasmius carpophilouies, Polyporus melanopus, Pyronema omphalodes,<br />
Sepultaria arenicola, Sphaerosporella hinnule«, and Tephrocybe<br />
carbonaria (in cracks in the moss carpet).<br />
The following species occurred in the moss carpet on the level area<br />
above the slope: Galerina heterocustis, G. moelleri, G. oittaetormis,<br />
Mitrula gracilis (abundant), Octospora humosa, and Omphalina ericetorum.<br />
Finally, the following species occurred on the fresh soil of a landslide<br />
resulting from the destruetion of the vegetation on the slope:<br />
Aseobolus carbonarius, Humaria qreqaria, and Peziza cfr. limnaea.<br />
DISCUSSION<br />
During the present investigation a total of 42 species of macromycetes<br />
were found on burnt ground. No less than 16 of these species<br />
are considered obligate fireplace fungi:
Anthracobia macrocuetis,<br />
A. maurilabr a,<br />
A. melaloma,<br />
Aseobolue carbonaruss,<br />
Coprinus angulatus)<br />
Geopyxis carbonaria,<br />
Humaria hemisphaeriouies,<br />
Peziza anihrac ina,<br />
279 -<br />
P. echinospora,<br />
P. praetervisa,<br />
P. traciwcarpa,<br />
Pholiota carbonarui,<br />
Pyronema oniphalodes,<br />
Sphaerosporella hinmulea,<br />
Tephrocybe carbonaria,<br />
Tricharina gilva.<br />
All these species occur in temperate areas (cp. e. g. EBERT (1958),<br />
MOSER (1949) P. MILAN PETERSEN (1970 , 1971), PIRK (1950», but<br />
only a few have previously been recorded from aretic or alpine<br />
areas. M. L AN GE (195 5, 1957) reported Coprinus angulatus) Pholiota<br />
carbonarui, and Tephrocybe carbo naria from West Greenland. All the<br />
other species mentioned above have not previously been recorded<br />
from Gr eenland.<br />
The role of fire as an ecological factor in natural ar etic vegetation<br />
is insignificant. In all the areas investigated, burning was a<br />
result of the a ctivit y of man. In this respect, the occurrence of at<br />
least 16 sp ecies of obligate fireplace fungi may at first seem sur <br />
prising, compared with the 33 species found in Denmark as aresult<br />
of extensive investigation of much more varied localities (P. MILAN<br />
PETERSEN 1970, 1971). It is, however, possible that the vegetative<br />
state of these species are common elements in the soil microflora of<br />
undisturbed aretic heath and scrub. The investigations in Denmark<br />
have shown that all the species mentioned, with the exception of<br />
Sphaerosporella hinnulea, are able to form fruit bodies within two to<br />
four months after burning ; this is an ability which makes them well<br />
fitted to the short summers of the Arctic.<br />
The relationship between the appearance of the individual species<br />
and the time since burning eannot be determined on the basis of the<br />
present material alone. However, in all those cases where the age of<br />
the picnic hearths and burnt areas has been established, the observations<br />
agree with those made in Denmark.<br />
Though only cursorily studied, the edaphic conditions in the burnt<br />
areas closely parallel the Danish observations. The pH-values for<br />
the scorehed humus and the ash in the hollows in the burnt area at<br />
Holsteinsborg largely correspond with those found in similar situations<br />
after a forest fire in a Danish coniferous plantation. It is clear
- 280 -<br />
that in the Arctic, the changes in pH are similarly confined to the<br />
uppermost soil layers (cp. Table 3).<br />
About two thirds of the recorded species ar e not considered obligate<br />
fireplace fungi ; many of them occurre d exclusively in the olde st<br />
burnt area, at angnertussup qaqai. Some of the sp ecies which are<br />
common on unburnt ground in the investigation area, had become<br />
ext remely abundant in t he burnt area due to t he luxuriant development<br />
of the moss carpet (e. g. the Galerina spp., Mitrula qracili«, and<br />
Psilocyb e montana) or due to the kililng of t he sh rubs, especially<br />
Salix glauca (e. g. H ebeloma cruetulinij orme, H. mesophaeum, and<br />
the Leecaria spp.) . The occurrence of some otherwise rare species<br />
has no doubt also been promoted by the secondary effect s of t he fir e,<br />
for example Humaria qreqaru», Mor ehella conica, and Sepultaria<br />
arenicola by the changed edaphic conditions, and Po lypor us melanopus<br />
by the produetion of large amounts of suitable subst rat e in t he form<br />
of dead roots and branches of Sal i x glauea.<br />
LITERATURE<br />
Ebert, P. (1958) : Das Geopyxidetum carbonari a e, eine carbophile Pilzassociation.<br />
- Z. Pilzk. 24 : 32-44.<br />
GuIden, G. & Lange, M. (1971 ) : Studies in the macromycete flora of Jotunheimen,<br />
the central mountain massif of South No rway. - Norw.<br />
J . Bot. 18, 1.<br />
Jahn, H. (1963): Mitteleuropåische Porlinge (Polyporaceae s. lato ) und<br />
ihr Vorkommen in Westfalen. - W estfål. Pilzbri efe 4.<br />
Lange, M. (1955): Macromycetes II. - Medd el. Gr ønla nd 147, I I .<br />
(1957) : Macromycetes III. - Ibid. 148, 2.<br />
Moser, l\'I. (1949): Untersuchungen ub er den Einfluss von W aldbrånden<br />
auf die Pilzvegetation L - Sydowia 3: 336-383 .<br />
(1967): Kleine Kryptogamenflora II, b 2 : Basidiomyceten II. <br />
Stuttgart.<br />
Petersen, P . Milan (1970 ): Danish fi replace fungi. - Dansk Bot. Ark.<br />
27,3.<br />
(1971 ) : The macromycetes in a burnt fo rest area in Denmark.<br />
- Bot. Tidsskr. 66: 228-48.<br />
Pirk, W. (1950) : Pilze in Moosgesellschaft en auf Brandflåcheri. - Mitt.<br />
Flor.-Soz. Arb. Gemein., N .F. 2: 3-5 .<br />
Publikationer fra Det Danske Meteorologiske Institut. - Charlottenlund<br />
1967-7l.<br />
Flora CSR. - Praha 1958.<br />
København, januar 1973.
- 282 -<br />
Uberarbeitung von Helotium FR. durch DENNIS (1964) offensichtlich<br />
keine bessere Abgrenzung von Hymenoscyphus S. F. GRAY gegeniiber<br />
Pezizella FUCKEL moglich war, denn DENNIS schrieb bereits (1956):<br />
"No sharp dividing line exists between Pezizella and Helotium ..."<br />
und wiederum (1968): "It is difficult to find a clear-cut distinction<br />
between Pezizella and Hymenoscyphus but in the latter the asci tend<br />
to be longer, 70 li long and more, and the ascospores are longer, over<br />
12 ;li long, or relatively broader".<br />
Den Pilz auf Knospenschuppen der Rotbuche (Fagus sylvatica L.)<br />
beschrieb JAAP als Ciboria jagi. Es ist aus der Originalbeschreibung<br />
nicht ersichtlich, was J AAP dazu bewegte, seinen Pilz in der Gattung<br />
Ciboria unterzubringen, denn alle Fakten sprechen gegen eine solche<br />
Zugehorigkeit : Das Substrat als solches, das Nichtvorhandensein<br />
eines stromatisierten Wirtsgewebes, das hymenoscyphoide Excipulum<br />
etc.<br />
Die nahe Verwandtschaft von ((Ciboria" jagi zu Helotium gemmarum<br />
BOUDIER hat VON HOHNEL (1918) bald erkannt und den Pilz als<br />
Helotium gemmarum forma jagi (JAAP) VON HOHNEL bezeichnet. Als<br />
ich ihn zum ersten Mal fand, glaubte ich auch zunachst nur eine Form<br />
von P. gemmarum in Handen zu haben. Nach genauerem Studium und<br />
nach einigen weiteren Kollektionen bin ich heute allerdings zur trberzeugung<br />
gelangt, dass es sich um eine gute Art handelt, die einen<br />
eigenen Namen rechtfertigt. Die vellige Synonymie von P. gemmarum<br />
(BOUDIER) DENNIS mit Ciboria jagi JAAP, wie sie von SCHIEFER<br />
DECKER vertreten wird, halte ich nicht fUr zutreffend.<br />
UNTERSUCHTES MATERlAL<br />
Von beiden Arten wurden folgende Kollektionen im Frischzustand<br />
untersucht:<br />
Pezizella gemmarum (BOUDIER) DENNIS (1956).<br />
Auf Knospenschuppen:<br />
a) von Populus nigra L.: Littenheid TG, am Bach, 590 m U. M.,<br />
leg. W. M. 15.4.1973 (WM 236),<br />
b) von Populus canadensis MOENCH bzw. Hybride mit Populus<br />
nigra L.:<br />
Frauenfeld TG, Nåhe MurgmUndung, 385 m UM., leg.<br />
W. M. 15.4.1972 (WM 95).
- 283 -<br />
Mlillheim TG, sudl. Station, 410 m, leg. W. M. 1.4.1973<br />
(WM 223). - Fig. lund 2 a, b.<br />
Affeltrangen TG, Billsteg, 485 m, leg. W.M. 1.4.1973<br />
(WM 224).<br />
Frauenfeld TG, Nåhe Murgrnundung, 385 m, leg. W. M.<br />
1.4.1973 (WM 225). - Fig. 2 c-e.<br />
Brienz BE, Aaremlindung, 567 m , leg. W. M. 7.4.19 73<br />
(WM 230).<br />
A n m . : Bei der zuletzt aufgeflihrten Kollektion (Brienz BE, WM<br />
230) wuchsen die Apothezien nicht nur auf den Knosp enschuppen,<br />
sondern auch auf Teilen von faulenden Pappelbl<br />
åttern, die den Knospenschuppen unmittelbar geg enliber<br />
lagen.<br />
Bei WHITE findet man noch folgende Pappelarten als Wirtspflanzen<br />
angegeben: Populus candieans AlT. und P. deltoides MARSH., beide<br />
in Nordamerika. BOUDIER gibt Po pulus ni gra L. als Wirtspflanze an.<br />
Die Beschreibung des Pilzes bei WHITE und bei DENNIS (1956) ist<br />
so a usfiihrlich, dass sich eine Wiederbeschreibung erlibrigt. Auf die<br />
Unterschiede zur nachfolgenden Art soll in der Diskussion nåher eingegangen<br />
werden.<br />
Pezizella fagi (JAAP) MATHEIS comb. nov.<br />
Basionym: Cibor ia jagi JAAP, Verh. Bot. Ver. Provo Brandenb.<br />
52, p. 5 (1910).<br />
Synonym: H elotium qemmarum. forma jagi (JAAP) VON<br />
HOHNEL.<br />
Auf Knospenschuppen von Fagus sylvatica L.:<br />
Glittingen TG, Waldhaus Jakob, 490 m, leg. W. M. 13.5.1972<br />
(WM 113).<br />
Guttingen TG, gleiche Lokalitåt, leg. W. M. 5.5.1973 (WM 243).<br />
Fig. 3 und 4.<br />
Bettwiesen TG, Ebnet, 618 m, leg. W. M. 6.5.1973 (WM 244).<br />
Fruthwilen TG, Weg Raperswilen TG nach Mannenbach TG,<br />
650 m, leg. W. M. 13.5.1973 (WM 245) .<br />
Alle Funde in der Schweiz, Kanton Thurgau.
- 285 -<br />
Fig.3a<br />
DISKUSSION<br />
H au f i g k e i t und Vor k o m m e n. Die Pappelknospenart ist<br />
sehr håufig. Man findet sie praktisch unter jeder Schwarz- bzw.<br />
Kana da pa ppel, oft unter altem Laub oder - sofern sie als Allee<br />
gepfl anzt sind - unter dem durren Gras des Vorjahres. Sie wachsen<br />
gerne auf der Schattenseite des Stammes, kaum auf der Sonnenseite,<br />
wo es viel trockener ist. Die Buchenknospenart ist hingegen viel<br />
seltener. Obwohl ich sicher unter mehr als hundert Buehen gesucht<br />
habe, konnte ich den Pilz bisher nur unter drei bestimmten Båumen<br />
fi nden. Voraussetzung fur das Wachstum ist ein sehr feuchter Boden,<br />
z. B. im Einzugsgebiet von quelligen Orten oder dann, wenn eine hohe<br />
Krautschicht (Ranunculus j ica -ria L. = Fieeria ver na ssp. bulbijera<br />
(ALBERT) LOVE & LOVE) die Feuchtigkeit des Bodens zusammenhålt.<br />
Das Vorkommen nur an speziell feuchten Stellen ist wohl darauf<br />
zuriickzufiihren, dass das Buehenlaub nur schlecht vermodert und<br />
als åusserst lockere, luft.durchlåssige Schicht auf dem Boden liegt.<br />
Der Pilz kann sich daher nur an jenen Stellen entwickeln, wo die<br />
Erde nicht gleich austrocknet. Anders ist es jedoch mit der Pappel-<br />
Fig.3b.<br />
Fig 3a und 3b . Pezizella jagi (JAAP) MATHEIS comb. nov.<br />
Auf Knospenschuppen von F agus sylvatica L . (3,5 X nat. Gr.;<br />
Herb. WM 243; Photos: W . M ATHEIS).
- 286 -<br />
Fig. 4. Pezizella jagi (JAAP) MATHEIS comb. nov.<br />
a. Ascosporen; b. Ascus und Paraphysen; c. Schnitt durch Randpartie des<br />
ektalen Excipulums. (lOOO-fach vergr.; Berb. WM 243).<br />
knospenart : Die Pappelblåtter faulen sehr leicht und bilden im<br />
Frtihjahr eine mehr oder weniger zusammenhångende Deckschicht,<br />
die den Erdboden vor Austrocknung schtitzt. Unter dieser Schicht<br />
gedeiht P. gemmarum sehr tippig, nicht nur auf den Knospenschuppen,<br />
sondern auch auf ganzen abgefallenen Knospen. Im Gegensatz zu<br />
P. jagi ist also nicht ein speziell nasser Boden notwendig; es gentigt<br />
die nattirliche Bodenfeuchtigkeit eines Pappelstandorts. Die Seltenheit<br />
von P. jagi hångt viel1eicht auch damit zusammen, dass der Pilz<br />
sehr winzig und somit verganglich ist. Schon wenige Tage trockenen<br />
Wetters gentigen um den Pilz zum Verschwinden zu bringen.<br />
F r u k t i f i k a t i o n s z e i t. Wåhrend sich die ersten Apothezien<br />
von P. gemmarum schon Ende Mårz bilden, findet man reife Exemplare<br />
von Anfang bis Mitte April. P. jagi erscheint grundsåtzlich vier<br />
Wochen spåter. d. h. von Anfang bis Mitte Mai. JAAP fand seinen<br />
Pilz um die gleiche Zeit, nåmlich am 10. Mai 1908.
- 287 -<br />
M a k r o s k o p i s c h e r V e r g l e i c h. Obwohl man normalerweise<br />
die Stielliinge eines Discomyceten nicht als unterscheidendes<br />
Merkmal he ranzieht, ist in unserem Fall der Unterschied doch frappierend.<br />
Wåhrend der Stiel von P. gem m ar -um 0,2-0,8 (meist 0,3<br />
0,5) mm lang ist , erreicht der von P. j agi eine Lange von 1-9 (meist<br />
2,5-4,5) mm. Die St ieldicke ist in beiden F allen (0,1) 0,15-0,25 mm.<br />
Wenig Unt erschied besteht in der Crosse de r Apot hezien. Man<br />
findet 0,2-0,8 mm, nur bei P . jagi gelegentlich etwas mehr (bis 1,3 mm) .<br />
Die Aussenseite und der Stiel sind bei P. gemmar-um ausgesprochen<br />
fl aumig, eine E igenschaft , die bei P. j agi nicht so stark ausgeprå gt<br />
ist.<br />
M i k r o s k o p i s c h e r V e r g l e i c h. Wåhrend die G r os s e<br />
der Sporen der beiden Art en fast gleich is t, 6-9 ,5 /1m lang und 2,0<br />
2,8 /1m breit (im Frischzustand gemessen, in MELZER'S Re a genz ; in<br />
Wasser (Lugol) blåheri sich die Sporen etwas auf, und man findet<br />
etwas grossere Werte : 6-10 X 2,5-3 zz m), ist die F o r m der Sporen<br />
etwas verschieden: Die Grundform ist bei beiden Arten verlangerteiformig<br />
bis långlich-ellipsoidisch (zuweilen auch etwas keulig oder<br />
ganz schwach gekriimmt), der Hauptteil der Spor en ist aber bei<br />
P. gemmar um verlångert eiformig, bei P. jagi hingegen långlieh-ellipsoidisch<br />
geformt (Fig. 2a und 4a).<br />
Die Crosse der Asci ist fast gleich: Bei P . gemmarum findet man<br />
(43)45-50(57) X 5-6/1m (BOUDIER: 50 X 6-7, WHITE: 45-50 X 5-7,<br />
DENNIS: 45-50 X 7 /I m), bei P. jagi geringfiigig mehr (45) 50-55 (65)<br />
X 4,5- 5,5(6) /1m (J AAP : 48-52 X 4,5-5,5). Ein wesentlicher Unterschied<br />
besteht in der F årbung des Schlauchporus durch Jod ("MEL <br />
ZER" wie Lugol). Bei P. gemmarum ver f årbt sich der Porus deutlich<br />
und schon blau, wåhrend er bei P. jagi farbios bleibt. So schrieb auch<br />
schon J AAP: "J od blåut den Schlauchporus kaum", d. h. praktisch<br />
nicht.<br />
Die Paraphysen sind in beiden Fallen zylindrisch, etwa 2-3/1m<br />
dick. Bei P. jagi sind sie mit kleinen goldgelben oltropfchen gefiillt,<br />
die im F rischzustand eine starke Eigenbewegung ausfiihren und<br />
sich in "MELZER" braun fårben. Nur in einem Fall (WM 236) konnte<br />
auch bei P. gemmarum ein gelbgriinlicher, Oliger Inhalt festgestellt<br />
werden.<br />
Da man in friiherer Zeit bei der Beschreibung eines Discomyceten<br />
das Hauptaugenmerk auf den fertilen Teil des Apotheziums, das Hymenium<br />
richtete, ist es nicht verwunderlich, dass weder bei BOUDIER
- 288 -<br />
noch bei JAAP etwas fiber die Struktur des Excipulums ausgesagt<br />
wird. Erst WHITE hat die åussere Gewebsschicht von P. gemmarum<br />
genau, fast mochte ich sagen unUbertrefflich gezeichnet, wenn er<br />
auch in seiner Beschreibung nicht viel Worte darUber verlor. Und<br />
gerade im Bau des åusser en Excipulums unterscheiden sich die beiden<br />
Pilze wesentlich :<br />
Bei P. gemmarum laufen die Endzellen des ektalen (åusseren)<br />
Excipulums in granulierte, haarartige Verlångerungen aus, etwa 10 X<br />
4 pm gross, um dann gegen den Rand des Apotheziums hin langer<br />
zu werden und ihn 10-20 pm zu Uberragen. Schon am Stiel finden<br />
sich diese haarartigen Auswiichse, ebenfalls granuliert, wenn auch in<br />
geringerer Zahl und meist kurz (5-6 p m). An der Basis erscheinen<br />
dann vereinzelt langere Haare (50 pm und mehr) , die aber schmåler<br />
und nicht granuliert sind. (Fig. 2c-e) .<br />
Bei P . jagi fehlen die AuswUchse am Stiel und am unteren bis<br />
mittleren Teil des ektalen Excipulums vollig. Lediglich gegen den<br />
Rand des Apotheziums hin kann man ganz kurze (4-6 pm), rundliche<br />
Prolongationen erkennen, die manchmal granuliert erscheinen und<br />
den Rand nicht Uberragen.<br />
Substrat<br />
ZUSAMMENFASSUNG DER WICHTIGSTEN<br />
UNTERSCHEIDUNGSMERKMALE<br />
Zeit .<br />
Stiellånge .<br />
Jodreaktion des<br />
Schlauchporus .<br />
Granulierte, vertångerte<br />
Endzellen am Stiel .<br />
Granulierte 'Haare' am<br />
Rande des Apotheziums<br />
Peeizella gemmarum<br />
Knospenschuppen<br />
von Populus sp.<br />
AnfangjMitte April<br />
unter 1 mm<br />
positiv<br />
vorhanden<br />
10-20 X 3-5 fl m<br />
den Apothezienrand<br />
deutlich Uberragend<br />
Pe zizella jagi<br />
Knospenschuppen<br />
von Fagus sylvatica<br />
AnfangjMitte Mai<br />
meist 2-5 mm<br />
negativ<br />
nicht vorhanden<br />
wenn vorhanden,<br />
4-6 X 4 Il m, meist<br />
n i c h t granuliert<br />
den Apothezienrand<br />
n i c h tUberragend<br />
Ich danke Herrn Dr. R. W. G. DENNIS, Kew, f'iir seine nie errnudende<br />
Diskussionsbereitschaft, fUr einen wichtigen Literaturhinweis und rur die<br />
PrUfung meines ersten Fundes auf Fagus (WM 113).
- 289 -<br />
LITERATUR<br />
Boudier, E. (1888): Nouvelles especes de Discornycetes Inopercules de<br />
France. - Bull. So c. Mycol. F r. 4: 76-86 (p. 81.).<br />
Dennis, R. W. G. (1956) : A r evision of the British H elotiaceae in the Herbarium<br />
of the Royal Botanic Gardens, Kew, w ith notes on<br />
related Europ ean species. - Mycol. P apers 62 : 1-216 (p. 55) .<br />
(1964 ) : R emarks on t h e g enus H y m eno scy p hus S. F. GRAY,<br />
with ob servation on sundry species r eferred by SACCARDO<br />
and others to the g ener a H eloti u m , P ezi zella Ol' Phi alea .<br />
Persoonia 3 (1 ) : 29-80.<br />
(1968) : British Ascomucetee, 1-455 (p. 130). - Lehr e.<br />
Fuckel, L. (1869): Symbolae m ycologica e. Bert r åge zur Kenntnis der<br />
rheinischen Pilze. - Jahrb. Nass. Vel'. N aturk. 23 u . 24: 1-459<br />
( p . 299 ).<br />
Hohnel, F. von (1918 ): treer die Gattungen Ombrophila FRIE S und Ciboria<br />
F UCKEL. - Fragmente zur Mykologie. XXI. Mitt., Sitz.ber. K .<br />
Akad. Wiss. Wien, Math.-Nat. Abt. 127: 350-363 (p . 359).<br />
(1926) : trber die Gattung Pezi zella F UCKEL. - Mitt. Bot. Inst.<br />
Techn. Hochsch. Wien 3: 54-80; 94-108.<br />
Jaap, O. (1910): Viertes Verzeichnis zu meinem Exsiccatenwerk "F ung i<br />
selecti exsiccati", Serien XIII bis XVI (Nummern 301 bis 400),<br />
nebst Beschreibungen neuer Arten und Bemerkungen. - Verh.<br />
Bot. Vel'. Provo Brandenb. 52 : 3-21 (p. 5) .<br />
Kuntze, O. (1898): Revisio generum plantarum III (2). - Leipzig.<br />
Nannfeldt, J. A. (1932): Studien iiber die Morphologie und Systematik de r<br />
nichtlichenisierten inoperculaten Discomyceten. - Nova Acta<br />
R. Soc. ScL Upsa.l. 8 (2 ): 1-368.<br />
Rehm, H . (1892): Dr. L. Rabenhorst's Kryptogamenflora von Deutchland,<br />
osterreich und der Schweiz. I. Band. III. Abt.: Ascomyceten,<br />
1-1275 (p. 708). - Leipzig.<br />
Saccardo, P. A. (1889): Sylloge fungorum omnium hucusque cognitorum 8 :<br />
1-1143 (p. 271). - Patavii.<br />
Schieferdecker, IC (1954): Die Schlauchpilze der Flora von Hildesheim. <br />
Z. Mus. Hildesh. (N. F .) 7: 3-116 (p. 88 ).<br />
Seaver, F. J . (1951 ) : The North-American cup-fungi (I nop er cu lat es), 1-428<br />
(p. 144). - New York.<br />
Velenovsky, J., (1934) : Monographia D iscomycetum Bohemiae. I: 1-436. <br />
Prag.<br />
White, W. L. (1944 ): Studies in the genus H elotium. IV. Some miscellaneous<br />
species . - Farlowia 1 (4): 599-617.<br />
Mtinchwilen TG, Schweiz, Juni 1973.<br />
F R IESIA X 19
FRIESIA . Bin d X . Hefte 4-5 . 1974<br />
PHYSIOLOGICAL STUDI ES<br />
ON COLLETOTRICH UM TRUNCATUM<br />
CAUSING POD BLIGHT DISEAS E IN SOYBEAN<br />
R. K. MALHOTRA & c. CHATURVEDI<br />
Departments of Plant Pathology & Biological Sciences ,<br />
G. B. P ant University of Agr icultur e & Technology,<br />
Pantnagar, N ainital , India<br />
SUMMARY<br />
The effect of pH and different carbon, nitrogen and sulphur<br />
sourees on growth and sporulation of Colletotrichumi trumcat um.<br />
(SCHW.) ANDRUS et MOORE isolated from diseased pods of soybean<br />
was studied. Growth of the fungus was aecompained by an inerease<br />
in pH of the medium. Optimum pH for growth and sporulation was<br />
5.5. Suerose was the best carbon source for growth. Glueose, maltose,<br />
laetose and suerose besides being good for growth also supported good<br />
or exellent sporulation. Vegetative growth of the present organism<br />
was eompletely lacking on organic acids (malie and tartarie).<br />
Nitrates in general were eomparatively better sources than ammonium<br />
eompounds. Glut amie acid was best nitrogen source for growth.<br />
Nitrites were toxie. Best growth and excellent sporulation of the organism<br />
was obtained on MgS04,7H20. ZnS04 inhibited the growth<br />
completely. The present organism was incapable of growing in media<br />
lacking carbon, nitrogen or sulphur.<br />
1. INTRODUCTION<br />
Soybean anthracnose caused by a species of Colletotr i chum was<br />
first reported from China (HE MMI 1919). The organism involved was<br />
named as Colletotrichum glycines HORI. Later it was found to be<br />
similar in all respects to Colletotrichum truncat um (SCHW.) ANDRUS<br />
Research publication under Journal Series No. 486 fr om Experiment Station.<br />
- 290 -
- 291 -<br />
& MOORE. In India the pathogen seems to hav e found its way t hrough<br />
soybean seeds imported from Tai wan (LAMBET et al. 1969 ). Since then<br />
the disease in the form of pod bli ght has been observed to occur in<br />
all soybean growing areas and to cause a heavy da mage to t he cr op<br />
by way of supressing or totally eliminating the development of seeds<br />
within the pods.<br />
Knowledge of the ph ysiology of t he pathoge n can be successfully<br />
employed in combating plant dise ases. In view of the increasing importance<br />
of soybean as a sour ce of oil and rich protein foo d t o India,<br />
it seemed desirable t o learn more of t he physiology of t he pathogens<br />
that attack the crop. A comparative knowle dge of the nutritional patterns<br />
and factors influencing spor ulation ar e, therefor e, pr e-r equisit e<br />
to any study leading to the underst andi ng of host -parasit e relationship<br />
and the development of the disease. Present study was, therefore,<br />
undertaken to find out the effect of hydrogen ion concent ration,<br />
carbon, nitrogen and sulphur compounds on growth and sporulation<br />
of Colletotrichum truncatum causing pod blight disease in soyb ean.<br />
2. MATERlAL AND M E T H O D<br />
The pathogen was isolated from diseased pods of soybean ( Glyci ne<br />
max L.) and a monoconidial culture was employed in the present study.<br />
Nutritional studies were carried out with a basal medium containing<br />
glucose-5 g; KN03-3.5 g ; KH2P04-1.75 g; MgS04,7H20-0.75 g<br />
in 1 liter of destilled water. The effect of pH on growth and sporulation<br />
was studied by adjusting the pH of the basal medium fr o 2.0 to<br />
9.0 with the hel p of Beckman's pH meter by a ddin g 0.1 N HC1 or<br />
NaOH. In order to study the effect of various carbon, nitro gen or<br />
sulphur compounds, they were incorporated singly to the basal<br />
medium by replacing the original corresponding compound Le., glucose,<br />
KNO ,., or MgS04,7HzO respectively. The amount of peptone and<br />
starch were similar to that of KN03 and glucose respectively of the<br />
basal medium. Cultures were made by taking 25 ml ali quots of different<br />
media in 150 ml conicai flasks and st erilizing in an aut oclave<br />
at 15 psi (121 C) for 15 min. Seeding of the culture flasks was done<br />
by a spore suspension prepared from 7 to 10 days old cult ur es. After<br />
inoculations they were incubated at room temperature (25 ± 2 C)<br />
for 15 days under stationary conditions. At the end of incuba tion<br />
period fungal mats were filtered through previously weighed No. 42<br />
Whatman filter paper and dried in an electric oven at 65 C for 3 days.<br />
19*
- 293 -<br />
TABLE II.<br />
Growth and sporulation of a. truncatum on different carbon sources.<br />
No. Source of carbon<br />
Dry wt.of<br />
mycelium<br />
mg<br />
Sporulation<br />
Drift in<br />
pH<br />
1 L-A rabino se 65.5 fe w 7.1<br />
2 D- Xylose 54.1 g ood 6.8<br />
3 L-Rhamnose 63.7 poor 7.2<br />
4 D-Glucos e 54.6 excellent 6.9<br />
5 D-Fructose 51.7 poor 7.2<br />
6 D-Galactose 74.8 poo r 7.2<br />
7 D-Mannose 64.8 few 7.0<br />
8 Sucrose 80.8 good 6.9<br />
9 Maltose 65.3 excellent 6.9<br />
10 Laetose 58.6 good 6.9<br />
11 Raffinose 74.7 fair 7.4<br />
12 Starch 61.9 few 7.3<br />
13 Dextrin 54.5 few 6.1<br />
14 Inulin 33.6 - 5.8<br />
15 Dulcitol 42.4 - 6.0<br />
16 Mannitol 30.1 - 5.8<br />
17 Tartaric acid - - 5.5<br />
18 Malie acid - - 5.5<br />
19 Control (no carbon) - - 5.5<br />
General Mean 49.0<br />
Critical difference at 5 % level = 5.35<br />
Standard error = 2.82<br />
Dry weight results: Nos. 8 6 11 >1 9 7 3 12 10<br />
4 13 2 5 >15>14 16<br />
17 18 19<br />
sporulation was narrower as compared to the development of mycelium.<br />
In all treatments a trend in drift of pH values at the end of<br />
the incubation period was observed towards neutrality.<br />
b. Carbon nutrition.<br />
The growth and sporulation on various carbon sources (Table II)<br />
indicate that C. truncatum could utilize carbon from several carbon<br />
compounds except organic acids which failed to support the development<br />
of the mycelium. Similarly no vegetative growth was observed
- 294-<br />
in medium lacking carbon. Best growt h of the or ganism wa s observed<br />
on sucrose. It was poor on inulin and sugar alcohols viz. dulcitol and<br />
mannitol. Rest of the carbon sources were good or moderate for<br />
growth.<br />
Some correlation existed between growt h and sporulation on certain<br />
compounds. Glucose, maltose, laetose and suerose which were<br />
good for growth also supported good or excellent sporulation. Conversely<br />
sources like dulcitol, mannitol and inulin which were poor for<br />
growth completely failed to induce sporulation. On rest of t he compounds,<br />
however, such correlations were not possible. The pH of the<br />
culture filtrates in general drifted towards neutral point except in few<br />
cases viz. dulcitol, mannitol, dextrin and inulin where a slight increase<br />
in pH was observed.<br />
c. Nitrogen nutrition.<br />
The growth and sporulation results given in Table III r evealed<br />
that C. truncatu m could not grow on sodium nitrite and on a medium<br />
lacking nitrogen. Glutamic acid support ed best growt h. Except calcium<br />
nitrate and leucine all other nitrates and ami noacids proved to be<br />
a good source of nitrogen for growth. It was al so good on peptone<br />
and asparagine. Ammonium compounds were moderate sources for<br />
growth. Rest of the compounds either support ed poor growt h or<br />
completely failed to deve lop t he mycelium.<br />
In few cases evidences were there when good growth of the<br />
organism was associated with good or excellent sporulat ion (nitrate s<br />
of potassium, sodium and ammonium, asparagine, alanine, arginine<br />
and aspartic acid) and poor sources supporting t he development of<br />
few spores only or completely suppressing the sporulat ion (a mmonium<br />
chloride, acetamide and t hiour ea ). Such a correlation, however, did<br />
not exist on rest of the nitrogen compounds wher e the pathogen<br />
failed to develop any sp ores or induced onl y poor or fai r sporulat ion<br />
inspite of the fact that they were good sources fo r growth.<br />
A maked alteration in pH at the end of the incubation period was<br />
observed with different sources. It drifted t owar ds neutrality with<br />
all nitrates and with asparagine, ala nine and hist idine. F inal pH of<br />
the culture filtrates drifted to wards al kalinit y in case of urea, peptone,<br />
ammonium oxala te, valine, glutamic acid and aspartic acid while it<br />
drifted towards acidity in rest of the comp ounds except serine wher e<br />
there was no any marked change in pH.
- 295<br />
TABLE III.<br />
Grow th and sporulati on of C. trwnoatum. on dlfferent nitrogen sources.<br />
No. Source of nitrog en<br />
Drywt.of<br />
m ycelium<br />
m g<br />
Sporula tion<br />
Drift in<br />
pH<br />
1 Pota ss iu m nitrate 52.8 excelle nt 7.0<br />
2 So diu m nitrate 53 .4 good 6.9<br />
3 Ca lci um nitrat e 45 .8 good 6.8<br />
4 Amm onium nitra te 54.0 exce lle nt 6.8<br />
5 Ammoniu m sulphate 41.4 f ew 3.3<br />
6 Ammoniu m car bonate 45.6 a bsent 3.1<br />
7 Am m oni u m chl or ide 25.2 few 3.3<br />
8 Ammonium oxalate 42.1 good 8.0<br />
9 Sodiu m nitrite - - 5.5<br />
10 L- Cystine 54 .7 - 3.7<br />
11 L- Asparagine 56.9 g ood 6.8<br />
12 DL-Alanine 62.9 good 6.7<br />
13 DL-Valine 61.3 fair 7.3<br />
14 L-Glutamic acid 75.9 fair 8.4<br />
15 L-Serine 59.5 -- 5.8<br />
16 L-Arginine 51.8 excellent 7.9<br />
17 L-Histidine 32.8 fair 6.7<br />
18 L-Leucine 45.4 few 5.2<br />
19 Glycine 52.0 poor 8.5<br />
20 DL-Phenyl alanine 65.6 poor 5.2<br />
21 DL-Aspartic acid 68.3 good 8.8<br />
22 Acetamide 31.8 - 4.1<br />
23 Peptone 66.5 fair 7.5<br />
24 Thiourea 16.0 - 3.4<br />
25 Drea 36.9 fair 7.4<br />
26 Control (no nitrogen) - - 5.5<br />
General Mean 46.1<br />
Critical difference at 5 % level = 4.80<br />
Standard error = 2.41<br />
Dry weight results:<br />
Nos. 14 >21 23 20 12 >13 15 11 10 4 >2 1 19 16<br />
3 7 18 8 5 25 17 22>6>24>9>26<br />
- - - - -<br />
d. Sulphur nutrition.<br />
Table IV indicates that vegetative growth of the organism was<br />
not recorded on zinc sulphate or the medium lacking sulphur. Magnesium<br />
sulphate besides being good for growth also supported excellent
- 297 -<br />
the plant pathogens grow best on media with an initial pH of 5.0 to<br />
6.5. It was noticed that the pH of the culture filtrates drif'ted towards<br />
neutral point. According to LILLY & BARNETT (1951), these changes<br />
in pH were due to changes in the relative amount of acids and bases<br />
formed or withdrawn and to the ionization constants of these compounds.<br />
.<br />
The pathogen utilized all the carbon sources except organic acids<br />
(malie and tartaric). COCHRANE (1958) has assigned three factors<br />
which interfere with the utilization of organic acids. Firstly, the<br />
cells are often impermeable to organic acids at physiological pH levels,<br />
secondly, the utilization of neutralized organic acids eauses a rise of<br />
the culture pH which may interfere with growth and thirdly, the<br />
chelation of inorganic ions by certain organic acids; which of the<br />
above factors may be responsible for failure of the present organism<br />
to develop mycelial growth on the organic aeids included in the present<br />
investigation could not be established. Present results are, however,<br />
also not in agreement with those of AGNIHOTRI (1968) who<br />
observed growth of Colletotrichum capsici on these organic acids.<br />
Glucose, mannose and galaetose were found to be good sources of<br />
carbon. Similar results have also been reported by numerous investigators<br />
(TANDON & BHARGAVA 1964; RAINA et al. 1970; BONN &<br />
CAPPELLINI 1970). Polysaccharides except inulin supported good<br />
growth of the present organism. The utilization of these substanees<br />
by fungi depends upon secretion of the necessary hydrolytic enzymes.<br />
The poor growth on inulin may be due to the limited synthesis of<br />
enzyme inulase. In the current study sugar alcohols (dulcitol and mannitol)<br />
supported poor growth. Present results are in agreement with<br />
those of CHATURVEDI (1964) and TABER et al. (1968) who reported<br />
poor growth of Colletotrichum capsici and Alternaria raphani on<br />
dulcitol and mannitol respectively. The faet that the present organism<br />
grew poorly on mannitol suggests that the eulture may laek polyol<br />
dehydrogenases and, therefore, could neither use nor synthesize mannitol.<br />
Nitrates were found to be satisfactory sources of nitrogen. Similar<br />
results have been obtained by THIND & MADAN (1970) and BAlS et al.<br />
(1970). Moderate growth on calcium nitrate as compared to the good<br />
growth on rest of nitrates may be attributed to the differences in<br />
their metallic ions. It is apparent from Table III that the fungus was<br />
incapable of growing in a nitrogen free medium and on sodium nitrite.<br />
Nitrites are eonsidered to be toxie to fungi at acidic pH values. The
- 298 -<br />
toxicity on the acid side is due to the presence of free nitrous acid<br />
in the medium (COCHRANE & CONN 1950), which produces destructive<br />
effect on the proteins and aminoacids of fungal cells (LILLY & BAR<br />
NETT 1951). Ammonium compounds (except ammonium nitrate) were<br />
unsatisfactory sources as they supported moderate or poor growth of<br />
the present organism. This may be due to the sharp fall in pH level<br />
which resulted due to the more rapid utilization of anions of the<br />
ammonium nitrogen than cations. With ammonium nitrate, however,<br />
pH values remained within favourable limits.<br />
All the aminoacids (except leucine and histidine) supported good<br />
growth of the fungus. Leucine proved moderate while histidine supported<br />
poor growth. The differences of growth on various aminoacids<br />
may be due to the different degrees of availability of carbon skeleton<br />
of aminoacids for the synthesis of carbohydrates, proteins and fats<br />
(GOTTLIEB & CIFERRI 1956). Present results are in agreement with<br />
those of CHATURVEDI (1964) on Colletotrichum capeici.<br />
The present organism was capable of growing on a wide range of<br />
sulphur compounds, but all the sulphur compounds did not support<br />
equal growth. Absence of growth on zinc sulphate may be related to<br />
the toxic effect of zinc.<br />
In the present investigation there was no definite correlation between<br />
growth and sporulation and practically all grades of sporulation<br />
were recorded with significantly good or poor sources of carbon,<br />
nitrogen and sulphur.<br />
ACKNOWLEDGEMENTS<br />
The senior author is grateful to ICAR, New Delhi, for the award of<br />
fellowship. The authors wish to thank Director of Research at this UniversitY<br />
for research facilities.<br />
REFERENCES<br />
Agnihotri, V. P. (1968): Studies on Golletotrichum capsici. V. Utilization<br />
of organic acids. - Path. Microbiol. 32: 29-34.<br />
Bais, B. S., S. B. Singh & D. V. Singh (1970): Effect of different carbon<br />
and nitrogen compounds on the growth and sporulation of Curvularia<br />
pallescens. - Indian Phytopath. 23: 511-517.<br />
Bonn, W. G. & R. A. Cappellini (1970): Sporulation of Gibberella zeae, III.<br />
Carbon and nitrogen nutrition on growth and marcroconidium<br />
production. - Can. J. Bot. 48 (7): 1335-1337.
- 299 -<br />
Chaturvedi, C. (1964): Studies on nutrition of Colletotr i chu m capsici (SYD.)<br />
BUTLER and BISBY. - Phytopath. Z. 51 : 162-169.<br />
Cochrane, V. W. (1958): Physiology of fungi. - John Wiley & Sons, Ine.,<br />
N ew York.<br />
Cochrane, V. W. & J. E. Con n (1950 ): The m et a bolism of species of Btr eptomyces.<br />
II. The nitrate metabolism of S tr eptomyces co eli color. <br />
Bull.. Torrey Bot. Club 77 : 10-18.<br />
Got tlieb, D. & O. Ciferri (1956) : Deamination and degradation of a minoacids<br />
by Str ep to m ycetes. - Myeologi a 48: 253-2 63.<br />
Hemmi, T. (1919): Beitrage zur Ken ntnis der Morphologie und Physiologie<br />
der Japanischen Gloeospor ium. - J. con. Agr., Hokkaido Imp.<br />
Univ. 9 : 1-159.<br />
Lambat, A . K., S. P. Raychaudhuri, C. V. Lele & R. P. N ath (1969 ): Fungi<br />
int er eept ed on imported soybean seed. - Indian Phytopath. 22:<br />
327-330.<br />
Lilly, V. G. & H. L. Barnett (1951): Physiology of the fungi. - Me Graw<br />
Hil! Publieations, New York.<br />
Raina, G. L., J. N. Chand & N. J. Singh (1970) : Carbon and nitrogen<br />
r equirements of F usariu m sem itectu m BERK & RAV., the eausal<br />
organism of fruit rot of kakri ( Cu cu m i s melo L. var. utilissimus<br />
DUTHIE a nd F ULLER ). - Jnl. Res., Ludhiana 7 (4): 644-647.<br />
Taber, R. A., T. C. Vanterpool & W. A . Taber (1968): A comparative nutritional<br />
study of Alter naria raphani ) A . br ass icae, and A. brassicicola<br />
with special reference to A . r ap han i . - Pytopath. 58:<br />
609-616.<br />
Tandon, R. N. & S. N. Bhargava (1964): Carbon and nitrogen requirements<br />
of Pestalotiopsis glandicola (C AST.) STEYAERT. - Mycopathol.<br />
et Mycol. Appl. 24 : 156-162.<br />
Thind, K. S. & M. Madan (1970): The effect of various nitrogen sources<br />
on the growth and sporulation of Oephalothecucm. Toseum CORDA<br />
causing pink rot of apple (Malus sylvestr is MILL.) . - Proc.<br />
N at. Acad. Sci. India, Sect. B, 39 (3 ): 233-240.<br />
Pantnagar, India, July 1973.
FRIESIA . Bind X . Hefte 4-5 . 1974<br />
CENOCOCC UM GEOPHILUM FR. IN ARABLE<br />
SOIL IN DENMARI{<br />
By HANS ARNE JENSEN<br />
Danish State Seed Testing Station, Lyngby, Denmark<br />
SUMMAR Y<br />
An investigation of the seed content in Danish arable soil revealed<br />
a large number of sclerotia of the imperfect fungus Cenococcum geophilum<br />
FR. (syn. C. graniforme (Sow.) FERD. et WINGE) , which has<br />
only once before been reported as occurring in arable soil (ELLIS, New<br />
Jersey, USA., 1889).<br />
By analysing soil samples from 57 fields sc1erotia of Ceno coccum<br />
geophilum were found in all samples examined, For 37 of these fields<br />
the number of sclerotia was determined at a depth of 0-20 cm. The<br />
number of sc1erotia va ried between 0.07 mill. and 50.09 mill. per m",<br />
and the average was 4.42 mill. per m-. The same 37 soil samples were<br />
further examined for t he folIowing soil factors: Content of humus,<br />
pH , specific conductivity, cation capacity, Na , K, Ca, Mg, Mn, Fe, Cu,<br />
Zn, and P. The soil samples proved to be rather different ; fx. the pH<br />
varied between 5.0 and 7.4 and the content of humus between 2.9 %<br />
and 76.3 %. Nine of the 13 soil factors examined showed a significant<br />
correlation between the values measured and the number of sclerotia.<br />
However, none of the factors seerned to be the only determining<br />
factor for the number of sclerotia present in the soil.<br />
It is concluded that Cenoco ccum geophilum must be considered<br />
common in cultivated soil in Denmark and probably also in other<br />
countries with similar edaphic and climatie conditions.<br />
INTROD U CTION<br />
An investigation of the seed content in some Danish fields (JENsEN<br />
1969), effected by mieroscopy of washed soil samples, disclosed a<br />
- 300 -
- 301 -<br />
large number of small, r oun d, black sclerotia of the imperfect fungus<br />
Cenococcum geophilum FR. (syn. C. graniforme (Sow.) FERD. et<br />
WINGE).<br />
The occurrence of this fungus in cultivated soil was not known,<br />
and a literary survey concerning the biology and distribution of t he<br />
species was therefore made.<br />
The collected soil samples were analysed for the content of sclero<br />
tia in order to elucidate the occurrence in arable soil in Denmark. The<br />
soil samples were also analysed for 13 different edaphic fact or s,<br />
which were related to the number of Cenococcum sclerotia found, in<br />
order to disclose a possible correlation between the edaphic conditions<br />
and the number of sclerotia .<br />
NOMENCLATURE<br />
Throughout the nineteenth century the name Cenococcum geophi<br />
lum FR. was used in the mycological literature. However, in their<br />
monographic study of Cenococcum FR. FERDINANDSEN & WINGE (1925)<br />
showed, from authentic material, that Ceno coccum geophilum FR.<br />
(1825) is identical with Lycoperdon graniforme Sow. (1800) . After<br />
their opinion the fungus should therefore be termed Cenococcum gra<br />
niforme (Sow.) comb. nov.<br />
However, according to t he International Code of Botanical No<br />
menelature (1969) the starting point for valid publication of names<br />
of fungi - with the exception of Uredinales, Ustilaginales and<br />
Gasteromycetes - is the work by E. FRIES: Systema mycologicum,<br />
I-III, published 1821-32. FRIES used the name Cenococcum geophilum<br />
in Systema orbis vegetabilis, I, p. 364 (1825) and in Systema mycologicum,<br />
III, p. 66 (1829), where he also cited Lycoperdon graniforme<br />
Sow. as a synonym. Consequently Cenococcum geophilum FR. must<br />
be considered the correct name for the fungus, and C. graniforme<br />
(Sow). FERD. & WINGE is therefore a synonym.<br />
LITERATURE<br />
FERDINANDSEN & WINGE (1925) gave in their monographic study<br />
a detailed survey of the mycological works on Cenococcum geophilum.<br />
Below is given a short review of papers published after 1925, especi<br />
ally concerning C. geophilum's mycorrhiza-formation, geographical
- 302-<br />
distribution, occurrence in various plant communities and growth on<br />
artificial substrate under different conditons.<br />
Cenococcum geophiZum has often been deseribed as a mycorrhiza<br />
forming fungus in soil of the mor type (ef. FERDINANDSEN & WINGE<br />
1925, MIKOLA & LAIHO 1962). Several research workers have divided<br />
mycorrhizae into various types; "Dn-Mycorrhiza" (BJORKMAN 1937)<br />
and "Kb-mycorrhiza" (DOMINIK 1959) are both formed by C. geophi<br />
Zum. MIKOLA (1948a) and MARX & ZAK (1965) have investigated the<br />
influence of pH in aseptic culture, MIKOLA (1948a), BJORKMAN (1949) ,<br />
HARLEY & WAID (1955), and WRIGHT (19 59) the influence of light,<br />
and WORLEY & HACSKAYLO (1959) the influence of available soil<br />
moisture on the development of mycorrhizae between C. geophiZum<br />
and various tree species.<br />
In a number of paper s the mycorrhiza-formation between C. geo<br />
philum and many ligneous plants are deseribed (cf. fx. HATCH 1934,<br />
LIHNELL 1942, MIKOLA 1948b, HACSKAYLO & PALMER 1955, Vozzo &<br />
HACSKAYLO 1961, ZAK 1962, WRIGHT 1963, FILER & TooLE 1966, LAMB<br />
& RICHARDS 1970, and PARK 1970), but it is also able to form my<br />
corrhiza with herbaceous plants (MIKOLA 1948a and DOMINIK &<br />
PACHLEWSKI 1956). Surveys of species forming mycorrhiza with C.<br />
geophilum are published by TRAPPE (1962, 1964).<br />
KUMADA & HURST (1967) considered C. geophiZum to be the most<br />
probable cause of green humic acid found in a "p type" of humic<br />
acid commonly present in podzolic soils and alpine grassland soils<br />
in the USA., Soviet Union and many Western European countries.<br />
The distribution of Cenococcum geophiZum in the various parts<br />
of the world has been deseribed by FERDINANDSEN & WINGE (1925)<br />
and later by TRAPPE (1964). It appears from TRAPPE'S survey that<br />
the fungus is common in the Northern Hemisphere, where it is able<br />
to grow in aretic-alpine as well as in warm and dry climates. A fre<br />
quent occurrence has been recorded at the Northern American west<br />
coast, the Eastern USA. and in Central Europe. The occurrence<br />
in the tropics and the Southern Hemisphere has been insufficiently<br />
elucidated. During the last years the fungus has been reported from<br />
Australia (LAMB & RICHARDS 1970), Mexico (TRAPPE & QUlNARD<br />
1966) and Greenland (FREDSKILD 1969).<br />
C. geophiZum is - as mentioned - primarily known as a my<br />
corrhiza-forming fungus in forests with different ecological conditions,<br />
but it has also been found under the vegation on CaZluna heaths and<br />
in peat bogs in layers from pre-glacial and inter-glacial deposits and
- 303 -<br />
Fig. 1. Cenococcum g eophilum. Localities of the f'ields examined for content<br />
of sclerotia.<br />
under present time vegetation (FERDINANDSEN & WINGE 1925).<br />
Despite a thorough study of literature it has been possible to find<br />
only one place where sclerotia of Ceno coccum geophilum are reported<br />
as occuring in cultivated soil. FERDINANDSEN & WINGE (1925, p. 349)<br />
quotes a letter from C. L. SHEAR, Washington D.C .: "I have looked up<br />
the question of the occurrence of Cenococcum in America and find that<br />
but one collection so far has been r eported. It is mentioned by ELLIS<br />
in BRITTON'S: Catalogue of Plants found in New Jersey, 1889, Pg. 601,<br />
as found "in cultivated soil". Specimens apparently of this collection<br />
were distributed by E LLIS & EVERHART in their E xsiccati Nr. 942."
- 304 -<br />
Fig. 2. The soil borer used for colleeting soil samples.<br />
JOHS. JØRGENSEN phat.<br />
The interest for the ecological demands of C. geophilum and for<br />
the significance of various factors for the mycorrhiza-formation has<br />
implicated several growth tests on artificial substratum (MELIN &<br />
NYMAN 1940, LIHNELL 1942, MELIN & NORKRANS 1942, MELIN &<br />
MIKOLA 1948, MIKOLA 1948a, HACSKAYLO 1961, SANTORO & CASIDA<br />
1962, HACSKAYLO et al. 1965 , TRAPPE 1969).<br />
MATERlALS AND METHODS<br />
Collection of samples, separation and determination of sclerotia<br />
During the period 1/8 - 3/9 1964 soil samples were collected from<br />
57 fields on Funen and particularly in Jutland (cf. Fig. 1) for<br />
examination of the seed content. Twenty fields were grown with root<br />
crops (cf. Fig. 1, Nos. 1-20) and 37 with cereals (Fig. 1, Nos. 21-57).<br />
Within an area of 40-50 m 2 30 soil samples were taken with a borer<br />
(cf. Fig. 2), which removed a circular soil column of 9.9 cm- X 20 cm.<br />
The soil samples were air-dried, mixed and divided into six portions.<br />
One portion was washed at a Fenwick washing apparatus, where the<br />
fine sieve retained particles larger than 0.14 mm. These particles were<br />
then examined for content of seed (cf. JENSEN 1969).
- 305<br />
Fig. 3. Cenococcwm. geophilum. Sclerotia found in field No. 35 (ca. 15 X).<br />
INGE PRÆST phot.<br />
During this examination it was discovered that the soil samples<br />
contained sclerotia of Cen ococcu m geophilum.<br />
Twenty soil samples already analysed for seed content were<br />
checked for content of sclerotia (cf. Fig. 1, Nos. 1-19 and 33), but<br />
owing to the treatment given these samples during analysis for<br />
seed, it was impossible to determine the exact number of sclerotia<br />
per m''.<br />
The remaining 37 soil samples, at that time not analysed for<br />
content of seed, were examined at a magnification of 20-40 X in<br />
order to sort out the sclerotia or sclerotia-like particles (cf. Fig. 1,<br />
Nos. 20-32 and 34-57). Most of these soil samples contained a very<br />
high amount of sclerotia, and the analysis work was therefore very<br />
time-consuming, which made it necessary to divide the washed fraction.<br />
The coarse part ( > 1 mm) contained relatively few sclerotia,<br />
and half of this fraction was examined. af the fine fraction « 1 mm)<br />
- which often had a very high content of sclerotia - usually 1/16<br />
was analysed. an an average 2828 sclerotia per reduced sample<br />
and also some sclerotia-like particles were found in the 37 samples<br />
examined.<br />
At the identification of the sclerotia were used samples of Ceno-<br />
F R IESIA X 20
- 306 -<br />
coccum geophilum) collected by C. FERDINANDSEN and O. WINGE in<br />
"Bøllemosen" north of Copenhagen.<br />
Some sclerotia could not be immediately identified, because they<br />
were either surrounded by humus particles or placed in a conglomerate<br />
formed by various organic and unorganic parts. These particles<br />
were therefore crushed in order to detect a possible content of sclerotia<br />
of Cenococcum. The number of sclerotia identified by crushing<br />
varied considerably between the samples examined.<br />
Analysis for soil factors<br />
The soil samples were examined for the following factors: Content<br />
of humus, pH, specific conductivity, cation capacity, Na, K, Ca, Mg,<br />
Mn, Fe, Cu, Zn, and P.<br />
The portions of the soil samples used for these analyses were dried<br />
in paper bags at 50 ° C, crushed in a mortar and sieved through a<br />
2 mm sieve. At the below mentioned methods of extraction the suspension<br />
was shaken thoroughly at intervals, and the extract was filtered<br />
off the following day.<br />
Humus: Wet combustion of comminuted soil with K2Cr 20 7 and<br />
H2S0 4 • Titration with Fe(NH4h (S04)2.6 H20 (Walkley-Black's method,<br />
cf. JACKSON 1958). Expressed in percentages by weight of dry<br />
soil.<br />
pH: 20 g soil + 50 ml H 20. Measured with Radiometer pH-Meter<br />
25 with glass electrode.<br />
Specific conductivity: 20 g soil + 180 ml H 20. Measured with<br />
Radiometer Conductivity Meter CDM 2. Expressed in J.l mho at 20 ° C.<br />
Cation capacity: Determined according to the method deseribed<br />
by JACKSON (1958). Na measured by flame emission spectrophotometry<br />
with a Coleman Flame Photometer 21. Expressed in meq/100 g<br />
dry soil.<br />
Na, K, Ca, Mg, Mn: Extracted with 1 N NH40Ac (exchangeable<br />
content). Measured by flame emission spectrophotometry with a Coleman<br />
Flame Photometer 21. Expressed in meq/100 g dry soil.<br />
Fe, Cu, Zn: Extracted with 0.02 M EDTA (Titriplex III). Measured<br />
by atomic absorption with a Perkin-Elmer Atomic Absorption Spectrophotometer<br />
303. Expressed in ppm dry soil.<br />
P: Extracted with 0.2 N H 2S0 4 • Measured by the ammonium<br />
molybdate method (JACKSON 1958) with a Coleman Spectrophotometer<br />
Universel 14. Expressed in ppm dry soil.
- 307<br />
Fig. 4. Ceno coccum geophilum. Fragments of sclerotia of different size<br />
(ca. 15 X ). - INGE PRÆST phot.<br />
RESULTS<br />
All 57 soil samples examined contained typical sc1erotia of Cenococcum<br />
geophilum (Fig. 3 and 4). From 37 soil samples all sclerotia<br />
of Cenococcum were counted, and the number of sclerotia found converted<br />
into number per m 2 at a depth of 0-20 cm. The results are<br />
listed in Table 1.<br />
Table 1 shows that on an average the 37 fields examined contained<br />
4.42 mill. sclerotia per m-. The lowest number was 0.07 mill.<br />
per m 2 and the highest 50.09 mill. per m". In 15 fieIds the content of<br />
sclerotia proved to be below 1 mill. per m-, in 18 fieIds between 1 and<br />
10 mill. per m 2 , and 4 fieIds contained more than 10 mill. sc1erotia<br />
per m'',<br />
A comparison between Table 1 and Fig. 1 shows that the soil<br />
samples with the largest content of sclerotia have been drawn in the<br />
western parts of Middle Jutland (fields Nos. 23, 25, 41, and 42),<br />
whereas the content of sclerotia in fieIds in the eastern and northern<br />
parts appeared to be lower. However, also in these localities some<br />
samples contained a large number of sclerotia.<br />
20*
- 308 -<br />
TABLE 1.<br />
Number of sclerotia of Cenococcum geophilum per m 2, found at the examination<br />
of soil samples from 37 fieids (cf. Fig. l, Nos. 20-32 and 34-57) .<br />
Mill. sclerotia per m 2<br />
at a depth of 0-20 cm<br />
0.07<br />
0.08<br />
0.13<br />
0.19<br />
0.21<br />
0.33<br />
0.33<br />
0.41<br />
0.42<br />
0.55<br />
0.67<br />
0.82<br />
0.84<br />
0.87<br />
0.93<br />
1.12<br />
1.34<br />
1.41<br />
1.44<br />
1.49<br />
2.11<br />
2.17<br />
2.21<br />
2.95<br />
3.10<br />
3.69<br />
3.86<br />
4.56<br />
4.71<br />
5.33<br />
6.63<br />
6.64<br />
9.73<br />
10.43<br />
14.85<br />
16.65<br />
50.09<br />
Average: 4.42<br />
Sample No.<br />
(cf. Fig. 1)<br />
53<br />
20<br />
49<br />
51<br />
54<br />
52<br />
55<br />
46<br />
34<br />
50<br />
48<br />
43<br />
30<br />
56<br />
29<br />
45<br />
35<br />
21<br />
37<br />
47<br />
40<br />
44<br />
36<br />
22<br />
27<br />
39<br />
32<br />
26<br />
31<br />
38<br />
24<br />
28<br />
57<br />
23<br />
41<br />
25<br />
42
- 309 -<br />
In an attempt to elucidate the cause of the very large differences<br />
in the number of sclerotia found in the single fields, the number of<br />
sclerotia per m? was related to the various soil factors.<br />
The average value, the standard deviation as well as maximum<br />
and minimum for each of the soil factors examined are given in<br />
Table 2. In this table are also mentioned the correlation coefficients<br />
for the number of sclerotia per m 2 in the fields examined and the<br />
measured values for the soil factor in question.<br />
For the factors humus, pH, specific conductivity, cation capacity,<br />
Na, Ca, Mg, Fe, and Zn a significant correlation was established be <br />
tween the measured values and the content of sclerotia per m". It<br />
must be taken into consideration that the position of the field with<br />
the highest number of sclerotia - 50.09 mill. - has an essential<br />
influence upon the size of the correlation coefficient. Tf the results<br />
TABLE 2.<br />
Average, standard deviation, minimum and maximum for 13 factors,<br />
determined in soil samples from 37 fields (cf. Fig. 1, Nos. 20-32 and 34-57),<br />
and the correlation between the values measured and the number of selerotia<br />
of Cenococccum geophilum per m 2 .<br />
Corre-<br />
Average<br />
Standard<br />
deviation<br />
MinimumMaximum<br />
lation<br />
coefficient<br />
Humus, pct. of dry soil 8.1 13.0 2.9 76.3 0.57X X<br />
pH 6.4 0.5 5.0 7.4 - 0.38X<br />
Specific conductivity,<br />
Il mho 42 24 15 152 0.37X<br />
Cation capacity,<br />
meqrl.Ou g dry soil 14.8 8.6 7.5 51.9 0.82XX<br />
Na, - /100 - - - 0.13 0.07 0.06 0.46 0.35X<br />
K, - /100 - - - 0.25 0.15 0.05 0.82 0.31<br />
Ca, - /100 - - - 4.8 3.1 1.7 16.1 0.75X X<br />
Mg, - /100 - - - 0.31 0.20 0.11 1.21 0.41X<br />
Mn, - /100 - - - 0.014 0.007 0.006 0.034 0.13<br />
Fe, ppm dry soil 379 341 90 1500 0.60X X<br />
Cu, - - - 3.0 3.0 0.8 16.3 0.19<br />
Zn, - - - 4.2 3.6 1.6 23.6 0.35X<br />
P, - - - 194 91 38 480 - 0.23<br />
x, xx. Significant at the 5 % and 1 % level, respectively.
15<br />
10<br />
5<br />
Mil!. sclerotia per m 2<br />
..<br />
. ...<br />
••t •••<br />
..<br />
10 20<br />
- 310 -<br />
30<br />
50.09<br />
t<br />
- 311 -<br />
Fig . 6. Ceno coccu m geo philum. Sclerotia with m ycelium threads<br />
(c a. 30 X ). - I N GE PRÆ ST phot.<br />
178 sclerotia from mor soil FERDINANDSEN & WINGE (192 5) found a<br />
variation in size between 0.2 and almost 7 mm (average 2.5 mm). The<br />
sclerotia found in arable soil were smaller (average 0.4 mm) , possibly<br />
due to an interruption of their growth caused by agricultural tools.<br />
The exaet age of the colleeted sclerotia is unknown, but the faet<br />
that a very large number has been found in soil with a high microbiological<br />
activity indicat es a relatively low age. Most probably the<br />
sclerotia are unable to re tain the strueture throughout thousands of<br />
years, as they can in bogs wher e the amount of oxygen is very low .<br />
However, the possibility eannot be precluded that a part of the selerotia<br />
found in the middle and western parts of Jutland are 50-150 years<br />
old. Large parts of these areas were at that time covered with Calluna<br />
heath, in which Cenococcum is reported as common (FERDINANDSEN<br />
& WINCE 1925).<br />
Part of the sclerotia probably derives from more recent time. On<br />
several sclerotia were found mycelium threads (cf. Fig. 6) , which are<br />
hardlyable to keep intaet for a long time. Alater growth test (unpubl.)<br />
of sclerotia from one sample of arable soil re vealed that several<br />
sclerotia were able to ger minat e.<br />
In forests and on heaths C. geophilum is able to grow under rather<br />
different edaphic conditions, and the occurrence in fieIds of varying<br />
characters indicates that this is also the case in arable soil. The<br />
fungus is able to form mycorrhiza with both ligneous and herbaceous
- 312 -<br />
species, and its mycelium can - independent of the host plant <br />
survive in the soil for many years (MIKOLA 1948a). With regard to<br />
the carbon nutrition the fungus represents an intermediary form between<br />
a typical mycorrhiza-forming fungus and asaprophyte (cf.<br />
MIKOLA 1948a). Whether Cenococcum acts as a mycorrhiza-forming<br />
fungus or as a saprophyte in arable soil and which role it plays there<br />
can only be c1arified through further examinations.<br />
According to TRAPPE (1964) C. geophilum occurs under both<br />
aretic and temperate elimate conditions and in various plant communities<br />
as forests, bogs, heaths and alpine pastures. Its ability to<br />
grow under different ecological conditions and its occurrence in many<br />
countries with growing conditions which are to a certain extent<br />
similar to the Danish, renders it probable that in a number of countries<br />
C. geophilum is commonly occuring in arable soil.<br />
ACKNOWLEDGEMENT<br />
The author is greatly indebted to Leetor J. KOCH, Department of Plant<br />
Pathology, The Royal Veterinary and Agricultural University (RV.A.U.),<br />
Copenhagen, for the information that Oeno coccum g eophilum was not wellknown<br />
as occurring in arable soil, which was the inspiration for beginning<br />
the present work.<br />
Sincere thanks to Hortonom MAJA FROM for her valuable assistance in<br />
the analysis work and to the staff at the Danish State Seed Testing Station<br />
for extensive help during the work on the present paper.<br />
The warmest thanks are due to Le etor K. H ANSEN, Botanical Institute,<br />
RV.A.U., for assistance at the ch emical examinations of soil samples, and<br />
to Professor N . F ABRITIUS BUCHWALD, formerly he ad of the Department of<br />
Plant Pathology, RV.A.U., for important suggestions and inspiring discussions<br />
during preparation of the manuscript.<br />
The Danish State Research Foundation has supported the collection<br />
of soil samples through a grant to Professor, Dr. phil. VALD. M. MIKKELSEN,<br />
Botanical Institute, RV.A.U.<br />
LITERATURE<br />
Bjorkman, E., 1937: Om inverkan av ammoniumnitrat på g r anmyk or rhizans<br />
utbildning i råhumusmark. - Medd. Statens Skogsforsoksanstalt<br />
30: 631-638.<br />
1949: The ecological significance of the ectotrophic mycorrhizal<br />
association in forest trees. - Svensk Bot. T . 43: 223-262.
- 313 -<br />
Dominik, T., 1959: Synopsis of a new classification of the ect ot r ophic mycor<br />
r hizae established on morphological and a natomical characteristics.<br />
- Mycopath. Mycol. Appl. 11: 359-367.<br />
Dominik, T. & Pac hl ews ki, R. 1956 : Badanie mykotrofizmu zespolow<br />
r os linny ch regladolnego w Tatrach. (Unte r suc hungen uber den<br />
Mykotrophismus der Pflanzenassoziationen der unter en Waldst<br />
ufe im Tatragebirge) . - Acta Soc. Bot. Pol. 25 (1) : 3-26.<br />
E llis, J . B., 1889: In BRITTON'S: Catalo gue of Plants found in New J er sey.<br />
Fer dinandsen, C. & Win ge, O., 1925: Cenococcum FR . A monog raphic st ud y.<br />
- Ar ssk r. K. Vet. -Landbohøjsk .: 332-382.<br />
Filer, T. H. & Toole, E. R., 1966 : Sweetgum mycorrhizae and some associated<br />
f ungL - Forest Sc L 12 : 432- 437.<br />
Fredskild, B., 1969: Nordboplant er - vik inger ne s ukrudt. - Natur ens Verden<br />
(Copenhagen ) : 21-28.<br />
Fries, E. , 1825 : Sys t ema orbis vegeta bilis. I. - Lunda e.<br />
1829-32 : Systema mycologicum . III. - Gryphiswaldae .<br />
Hacskaylo, E. , 1961: Influence of cycloheximide on g rowth of mycorrhizal<br />
fungi and on mycorrhizae of pine. - Forest ScL 7 : 376-379.<br />
Hacskaylo, E. & Palmer, J. G., 1955 : Hymenomycetous species fo r ming mycorrhizae<br />
with Pinus vir gi niana. - Mycologia 47 : 145-147 .<br />
Hacskaylo, E., Palmer, J. G. & Vozzo, J. A., 1965 : Effect of temperature on<br />
g row th and respiration of ectotrophic myc orrhiza l fungi. <br />
Mycologia 57: 748-756 .<br />
Harley, J. L. & Waid, J. S., 1955: The effect of light upon the roots of<br />
be ech and its surfaee population. - PI. Soil 7: 96-112 .<br />
Hatch, A. B., 1934: A jet-black mycelium forming ectotrophic mycorrhizae.<br />
- Svensk Bot. T . 28 : 369-383.<br />
Jackson, M. L., 1958: Soil chemical analysis. - P rentlee-Hall, Ine., N . J .<br />
Jensen, H. A ., 1969 : Content of buried seeds in arable soil in Denmark and<br />
its r elation to the weed population. - Dansk Bot. Ark. 27, nr.<br />
2: 1-56.<br />
Kumada, K. & Hurst, H. M., 1967 : Green humic acid and its possible origin<br />
a s a fungal metabolite. - Nature, London 214: 631-633.<br />
Lamb, R. J. & Richards, B. N., 1970: Some mycorrhizal fungi of P i nu s<br />
radiata a nd P . elliottii var. elliottii in Australia. - Trans. Br.<br />
Mycol. Soc. 54 (3 ): 371-378 .<br />
Lihnell, D., 1942: Cenococcum granifor m e als Mykorrhizabildner von W aldbåumen<br />
. - Symb. Bot. UpsaI. 5 (2) : 1-19 .<br />
Marx, D. H. & Zak, B., 1965 : Effect of pH on mycorrhizal formation of<br />
slash pine in aseptic culture. - Forest ScL 11 : 66-75 .<br />
Melin, E. & Mikola, P. , 1948 : Effect of some amina a cid s on the g rowt h of<br />
Cen ococcum granif or me. - Physiologia Plant. 1 : 109-112.<br />
Melin, E. & Norkrans, B., 1942: trber den Einfluss der Pyrimidin- und de r<br />
Thiazolkomponente des Aneurins auf das Wachstum von Wurzelpilzen.<br />
- Svensk Bot. T. 36: 271-286.
- 314 -<br />
Melin, K & Nyman, R, 1940: Weitere Untersuchungen uber die Wirkung<br />
von Aneurin und Biotin auf das Wachstum von Wurzelpilzen. <br />
Arch. Mikrobiol. 11: 318-328.<br />
Mikola, P., 1948a: On the physiology and ecology of Cenococcum granitorme<br />
especially as a mycorrhizal fungus of birch. - Communicationes<br />
Instituti Forestalis Fenniae 36 (3): 1-104.<br />
1948b: In the black mycorrhiza of birch. - Arch. Soc. Zool.<br />
Bot. Fenn. 'Vanarno' 1: 81-85.<br />
Mikola, P., & Laiho, 0." 1962: Mycorrhizal relations in the raw humus<br />
layer of northern spruce forests. - Communicationes Instituti<br />
Forestalis Fenniae 55.18 : 1-13.<br />
Park, J. Y., 1970: A ch ange in color of aging mycorrhizal roots of Tilia<br />
amerrcana forrned by Cenococcum qraniforme, - Can. J. Bot.<br />
48: 1339-1341.<br />
Santoro, T. & Casida, L.. E., 1962: Growth inhibition of mycorrhizal fungi<br />
by gibberellin. - Mycologia 54: 70-71.<br />
Trappe, J. M., 1962: Fungus associates of ectotrophic mycorrhizae. - Bot.<br />
Rev. 28: 538-606.<br />
1964: Mycorrhizal hosts and distribution of Cenococcum grani<br />
[o rme. - Lloydia 27 (2) : 100-106.<br />
1969: Studies on Cenococcum granitorme. L An efficient method<br />
for isolation from sclerotia. - Can. J . Bot. 47: 1389-1390.<br />
Trappe, J. M. & Quinard, R. S., 1966 : Cenococcum gr anit orme in Mexico. <br />
Mycologia 58: 647-648.<br />
Vozzo, J. A. & Hacskaylo, E., 1961: Mycorrhizal fungi on Pinu s virgi niana.<br />
- Mycologia 53: 538-539.<br />
Worley, J. F. & Hacskaylo, E., 1959: The effect of available soil moisture<br />
on the mycorrhizal association of virginia pine. - Forest ScL<br />
5: 267-268.<br />
Wright, K, 1959: A study of the factors affecting the development of mycorrhizae<br />
on douglas fir seedlings. - IX. International Botanical<br />
Congress, Montreal. II: 1742-1744.<br />
1963: Ectotrophic mycorrhizae on pine seedlings in Oregon. <br />
Ecology 44: 173-175.<br />
Zak, R, 1962: Direct isolation of fungal symbionts from pine mycorrhizae.<br />
- Phytopathology 52: 34.<br />
International Code of Botanical Nomenelature adopted by The Eleventh<br />
International BotanicaI Congress, Seattle, August 1969.<br />
Utrecht 1972.<br />
Lyngby, september 1973.
FRIESIA . Bind X . Hefte 4-5 . 1974<br />
NEW OR RARE RESUPINATE FUNGI<br />
By K . HAUERSLEV<br />
SUMMARY<br />
A new genus and three new species are proposed : Melzericium<br />
n. gen., Ascocorticium vermisporum n. sp., Sistotrema pistillijerum<br />
n. sp. and Sistotrema pyrosporum n. sp. Description is given of Trechispora<br />
invisitata (H. S. JACKS.) LIB.<br />
In connection with a general study of collected resupinate fungi<br />
the above mentioned five species were selected to be discussed. The<br />
resupinate fruit-body of Ascocorticium vermisporurn places this species<br />
in the genus Ascocorticiurn BREFELD, but its asci contain 16<br />
spores producing conidia, and so diverging from the genus type<br />
A . albuiwm, which has only 8 spores.<br />
Among the Corticiurn species, which have not found a final place<br />
in a genus is Corticiurn udieolum; in BOURDOT & GALZIN, Hym. FR.<br />
(1928) it is placed in the section Arnylacea. JOHN ERIKSSON suggested<br />
the name Melzerkiurn (derived from MELZER and Corticiurn) for the<br />
new genus, whose distinctive marks are the amyloid spores and the<br />
basidia, some of which are pleurobasidia.<br />
Sistotrerna pistillijerurn and S. pyrosporurn have the urniform<br />
basidia with 6 sterigmata characteristic for this genus, but the former<br />
is provided with pestle-formed cystidia and subglobose to subangulate<br />
spores and the marks of the latter are the size of the spores and<br />
hyphae without clamps.<br />
Trechispora uwistat« is new to Denmark, and, I suppose, to<br />
Europe.<br />
- 31 5 -
- 316 -<br />
Fig. 1. Meleericium. udicolum. a. Hyphae; b. Basidia; c. Spores. X 1000.<br />
con. 4320.<br />
Melzericium K. HADERSLEV n. gen.<br />
Genus Hymenomycetum corticioideum fructificationibus resupinatis,<br />
levibus, albidis ; hyphae subdistinctae, septato-nodulosae; basidia<br />
sub-cylindraceae vel clavata interdum basi biradicata 4 sterigmatibus<br />
gerentia; basidiosporae hyalinae ,tenuitunicatae, tunicis levibus,<br />
amyloideae; gloeocystidia desunt.<br />
Genotypus: Corticium udicolum BOURD., Rev. Sc., Bourb., 1910,<br />
p.8.<br />
Fruit-body effused, smooth, white. Hyphae not very distinet, thinwalled,<br />
with clamps. Basidia cylindrical to clavate, some two-rooted<br />
(Pleurobasidia) . Spores hyaline, thin-walled, smooth, amyloid.<br />
Melzericium udicolum (BODRD.) K. HADERSLEV n. comb.<br />
Corticium udicolum BOURD., R ev. Sc. Bourb., 1910, p. 8.<br />
Fruit-body resupinate, effused, thinly membranaceous, smooth,<br />
white ; margin thinning out. Hyphae t hin-walled, with clamp-con-
- 317 -<br />
Fig. 2. M elze-ri cium udicolum. Basidia . X 1000. CoU. 4320.<br />
nections, lower hyphae cylindrical, (1,5)-2-5 p broad, in subhymenium<br />
more short-celled and often ampullate. Basidia cylindrical to<br />
clavate, sometimes two -rooted (Pleurobasidia), 16-22 X 5-7 p with<br />
(2)-4 sterigmata about 4-6 p long. Spores hyaline, smooth, oblong,<br />
one side straight or sligthly curved , 6-8 (8,5 X 3-4 (5) p apiculate,<br />
amyloid.<br />
Hab. on dead stems of Pot entilla jruticosa L.<br />
CoUections: On Potentilla fruti cos a L., Mockelmossen, oland, Sweden,<br />
June 4, 1972; KH 4320, 4321.<br />
Aseoeortieium vermisporum n. sp .<br />
Fructificatio resupinata, effusa, tenuissima, griseo-pruinosa;<br />
hyphis sparsis. Hyphae hyalinae, tenuiter tunicatae, laeves , 1,5-3,5 p<br />
diam. Asci clavati, 30-35 X 15-18,5 p , 16-sporae. Paraphyses subcylindricae,<br />
ca. 25-30 X 5-8 p. Sporae hyalinae, cylindraceae, plus<br />
minus curvatae, ca. 25-30 X 1,5 p.<br />
Hab. Ad cortices Pini.<br />
F ruit-body resupinate, effused over small areas of few mm., very<br />
thin, greyish pruinose, on a scanty subiculum, with no distinct margin.<br />
Hyphae thin-walled, hyaline, smooth, 1,5-3 ,5 p thick. Asci hyaline,<br />
obovate to broadly clavate, 30-35 X 15-18,5 p , 16-spored, with an<br />
outer and an inner wall, no blue-colour reaction observed with<br />
MELZER'S solution. Paraphyses hyaline, cylindrical t o clavate, some-
- 319 -<br />
Fig . 4. Sistotrema pistilliterum. a. Hyphae; b. Cystidia; e. Basidia;<br />
d . Spores. - x 1000. Coll. 2918.<br />
maturity urniform, 17-25 X 5-8 Il with (2)-(4)-6- (7) curved sterigmata<br />
4,5-7 Il long. Spores hyaline, subglobose to subangulate or<br />
rhombic, smooth, 4-5 Il diam., apiculate, contents often guttulate,<br />
non-amyloid.<br />
On bark of Pinus.<br />
Collections: On Pinus, Asserbo Plantage, Nov. 18, 1967 (t ype ) ; KH 2918.<br />
On Picea) Velling Plantage, Oet. 11, 1969; KR 3488, 3507.<br />
On braneh af Fagus siioatica, V ås tgotland, Od parish,<br />
St. Mollungen, Sweden, Sept. 9, 1969; K . HJORTSTAM 2334.<br />
Sistotrema pyrosporum n. sp.<br />
Fructificatio resupinata, adnata, tenuiter ceraceo-membranacea vel<br />
poruloso-reticulata, grisea ; hyphae basales tenuiter tunicatae, cylindraceae,<br />
laeves, septatae, 2-6,5 Il latae; hyphae subhymeniales ampullaceae,<br />
plerumque indistinctae ; basidia cylindracea ad basim inflata,<br />
20-38 X 4-7,5 Il, 6 sterigmata 4-7 Il longa gerentia ; sporae
- 320 -<br />
Fig . 5. Sist otrema pyrosporum. a. Hyphae; b. Basidia; c. Spores. - X 1000.<br />
Coll. 3722.<br />
hyalinae, t unicis tenuibus, laevibus, pyriformes, apiculatae, 9-13 (16)<br />
X 4-6,5 1', non-amyloideae.<br />
Hab. Ad folia Pini.<br />
F ruit-body resupinate, adnate, thin, up to 80 I' thick, waxymembranaceous<br />
to poroid-reticulate, greyish; no margin. Lower<br />
hyphae cylindrical, thin-walled, smooth, without clamps, 2-6 I' broad,<br />
some larger hyphae moderately thick-walled, up to 6,5 I' broad, subhymenial<br />
hyphae short-celled, ampullate, thin-walled, rather indistinct.<br />
Yellowish material is produced among hyphae and basidia. Basidia<br />
as a rule first short and broad clavate, then prolonged, finally cylindric<br />
with broader base, 20-38 X 4-7,5 1' , with 6 sterigmata, 4-7 I'<br />
lang. Spores pyriform to ovate-cylindric, hyaline, thin-walled, smooth,<br />
ap iculate, wit h granulose or homogeneous contents, 9-13(16) X<br />
4-6,5 u , non-amyloid .<br />
On needles of Pinus.<br />
Colleetions: On needles af Pinus, Rørvig, Nov. 7, 1970 (typ e ); KR 3722.<br />
Ibidem, Oct. 31, 1971; KR 4248.<br />
I bidem, Oet. 7, 1974; KR 4824.
- 321 -<br />
Fig. 6. Trechispora invisitata. a. Hyphae; b. Basidia; c. Spores; d. Chlamydophores;<br />
e. Hypha producing a chlamydospore; f . Stephanocystidia-like<br />
cells . - x 1000. CoIl. 4679 .<br />
Trechispora invisitata (H. S. JACKS.) LIBERTA,<br />
Taxon 15: 318. 1966.<br />
Corticium invisitatum H . S. J ACK S., Can. J . Res., Sect. C. Bot. ScL 26 :<br />
155. 1948.<br />
Fructification resupinate, effused, submembranaceous to mealy,<br />
whitish to cream, margin thinning out or finely byssoid. Hyphae<br />
thin-walled with clamps, the basal hyphae cylindrical, sometimes ampullate<br />
at the septa, 1-3 I' broad, ampullae to 6 I' broad. Basidia<br />
short cylindrical, 8-14 X 4-6 1', with 4 sterigmata. Basidospores ovate<br />
t o pyriform or with one side straight, hyaline, warted-echinulate, 4-6<br />
F R IESIA X 21
- 322-<br />
X 2,5-3 u , non-amyloid. Chlamydospores produced apically or at the<br />
side of a hypha, ovate-subglobose, thich-walled and warted, 4-6 /-l<br />
diam. subtended by a clamp. Stephanocyst-like cells produced apically<br />
or at the side of subhymenial hyphae, echinulate, sporelike when<br />
loosened.<br />
On bark of coniferous trees.<br />
Collections: On Pinus, Bromme Plantage, Oct. 14, 1973; KH 4679.<br />
On Lariæ, Gurre Vang, Sept. 9, 1973; KH 4683.<br />
On wood of conifer, Korsør Skov, Nov. 2, 1968; KH 3267.<br />
ACKNOWLEDGEMENT<br />
The author is much indebted to Dr. phil. JOHN ERIKSSON, Goteborg<br />
University, for examination of the manuscript and for suggestion of improvements.<br />
LITERATURE<br />
Bourdot, H. (1910): Certictes nouveaux de la Flore Mycologique de France.<br />
- Revue Scientif. de Bourb.<br />
Bourdot, H. & Galzin, A. (1928): Hymenomycetes de France.<br />
Hjortstam. Kurt (1973): Studies in the Corticiaceae (Basidiomycetes) and<br />
related fungi of Våstergotland in Southwest Sweden. I. <br />
Svensk Bot. Tidskrift 67: 97-126.<br />
Jackson, H. S. (1948): Studies of Canadian Thelephoraceae. II. Some new<br />
species of Corticium. - Can. J. Res., Sect. C, Bot. ScL 26:<br />
143-157.<br />
Liberta, A. E. (1966): On Trechispora. - Taxon 15: 317-319.<br />
(1973): The genus Trechispora (Basidionvucetee, Corticiaceae)<br />
-- Can. Jour. Bot. 51: 1871-1892.<br />
København, august 1974.
FRIESIA . Bind X . Hefte 4-5 . 1974<br />
SAFRANGUL POR ESVAMP<br />
(POL YPORUS [HAPALOPILU S] CROCEUS)<br />
FUNDET 1936 I DANMARK<br />
Af N. F ABRITIUS BUCHWALD<br />
SUMMARY<br />
Hapalopilus croceus on record from Denmark<br />
In memor iam F. H. MØLLER<br />
(Hl87 - 1902)<br />
In September 1936 two fruit bodies of Hapalopilus croceus (PERS.<br />
ex FR.) DONK were found by the late Danish mycologist F . H. MØLLER<br />
in a hollow old oak (Quercus robur L.) in the forest Fuglsang Sto r <br />
skov in Eastern Lolland, Denmark, which is the first record for Denmark<br />
of this species. The next year, 1937, a big fruit body, 37 X 26 X<br />
10 cm, was found at the beginning of Oetober on the same oak t ree.<br />
A watercolour of this fruit body is reproduced in Plate 27. Since<br />
1937 Hapalopilus croceus has not been observed in Denmark. Polyporus<br />
heteroclitus BOLT. ex FR. is not a synonym of Hapalopilus croceus.<br />
I et brev af 18. september 1936 meddelte overlærer F . H. MØLLER,<br />
Nykøbing F., nærværende forf., at han i en hul, gammel Eg (Quer cus<br />
r obur L.) i Fuglsang Storskov ("Hamborgskoven ") på Lolland havde<br />
fundet en stor poresvamp, som han i det første øjeblik antog for at<br />
være en afvigende form af S v o v l g u l P o r e s v a m p (Laeti por us<br />
(Polyporus) sulphureus) J men ret snart nåede han til den overbevisning,<br />
at det måtte være Polyporus croceus PERS. ex FRIES. Med brevet<br />
fulgte følgende korte beskrivelse af svampen: "Prægtigt mønjerødesafrangule<br />
poremundinger; de spejler ved svagt lampelys og mørkner<br />
på de steder, hvor fingrene har trykket på porerne. Kødet er lyserødt<br />
til blegt, med tætte bælter, altså zonet. Frugtlegemet er 20-25 cm<br />
bredt og højt, 5-10 cm tykt." - "Hvis svampen sendes, lider den vist<br />
for meget, og det vilde være kedeligt, hvis det virkelig er en sjælden<br />
- 323 - 21*
- 324 -<br />
svamp, hvad jeg tror". Han sluttede brevet med at opfordre mig<br />
stærkt til straks at rejse ned til ham for at besigtige den smukke<br />
svamp og dens voksest ed, men desværre kunne jeg på grund af undervisning<br />
ikke afse tid til rejsen.<br />
P å en ekskursion, som Naturhistorisk Forening på Lolland-Falster<br />
afholdt et par dage sener e (20/9) til Ulvshale Skov, Møn, medbragte<br />
overl ære r MØLLER to mindre frugtlegemer til forevisning for deltager<br />
ne; de st ammede fra det samme egetræ, og han kaldte nu svampen<br />
for S a f r a n g u l P o r e s v a m p (MØLLER 1938). Nærværende forf.<br />
delt og ikke i ekskursionen, men fik nogle dage senere tilsendt de to<br />
frugtlegemer til nærmere undersøgelse; de var nu stærkt indtørrede,<br />
og poremundingerne havde helt mistet deres orangerøde til gule farver.<br />
Det lykkedes at finde sporer, der viste sig at være hyaline, glatte,<br />
ellipsoidiske, set fra siden dog af en lidt skæv form; de målte 5-7 X<br />
3-4 /-l (10 sporer målt) . I øvrigt kunne MØLLER'S bestemmelse ganske<br />
t iltrædes. Det måtte være Hapalopilus croceus (PERS. ex FR.) DONK.<br />
Det følgende år, 1937, viste der sig sidst i september på den ovennævnte<br />
Eg et nyt frugtlegeme, der ret hurtigt voksede til en anselig<br />
størrelse, 37 cm bredt, 26 cm højt og 10 cm tykt. Overlærer MØLLER<br />
tog frugtlegemet med sig i en kurv på foreningens ekskursion til<br />
Kongebroskoven og Bromme Plantage den 10. oktober 1937, hvor det<br />
blev vist frem til almindelig beundring (BUCHWALD 1938). Jeg fik<br />
frugtlegemet med til København, da det var min tanke at få fremstillet<br />
en akvarel af svampen.") Malerinden, frk. ELLEN BACKE, som<br />
i tidens løb havde malet adskillige smukke tavler til brug ved undervisningen<br />
på flere af Landbohøjskolens botaniske afdelinger, blev<br />
allerede om mandagen den 11. oktober tilkaldt, og hun gik straks i<br />
gang med at male svampen. Heldigvis havde poremundingerne endnu<br />
ikke mistet deres livlige mønjerøde til safrangule farver. Frk. BACKE'S<br />
meget vellignende akvarel er reproduceret på omstående tavle 27.<br />
I de følgende år voksede der desværre ikke nye frugtlegemer af<br />
S a f r a n g u l P o r e s v a m p frem på det pågældende egetræ i Fuglsang<br />
Storskov, og det lykkedes ikke overlærer MØLLER trods ivrig<br />
eftersøgning at finde svampen i nogen anden af Lollands mange egebevoksninger.<br />
Den er heller ikke påvist andre steder i landet, og<br />
Fuglsang Storskov er således til dato den eneste kendte danske lokalitet<br />
fo r S a f r a n g u l P o r e s v a m p.<br />
* ) P å daværende tidspunkt var farvefotografering desværre ikke endnu<br />
blevet al mindelig.
- 325 -<br />
Poresvampen har i tidens løb været anbragt i mange forskellige<br />
slægter tPoluporus, Lnodermus, Ochroporus, Phaeolus m. fl.), men<br />
henførtes endelig af DONK (1933) til den af KARSTEN i 1881 oprettede<br />
slægt H apalopilus*) , og under dette slægtsnavn har den siden været<br />
kendt som Hapalopilus croceus. Slægtens typeart er Hapalopilus ni du <br />
lans (FR.) KARST. (O k k e r r ø d l i g P o r e s v a m p) ; det er en r et<br />
almindelig svamp, der foruden på Eg vokser på mange andre løv<br />
træer. Fra udlandet angives, at den undertiden er blevet fo rvekslet<br />
med S a f r a n g u l P o r e s v a m p.<br />
Af litteraturen fremgår det, at Hapalopilus croceus må betragtes<br />
som sjælden til meget sjælden i Europa ; den synes at vær e noget hyp<br />
pigere i U.S.A. (LLOYD 1915, OVERHOLTS 1953). Den seneste med<br />
delelse om svampen har, så vidt jeg ved, H. JAHN givet i "West<br />
fålische Pilzbriefe" 6: 145-152 , 1967, hvortil nærmere henvises om<br />
dens udbredelse, samt om ældre litteratur.<br />
Der findes naturlig nok meget få afbildninger af denne sjældne<br />
svamp, væsentligt fotografier (se f. eks. PILAT 1936, OVERHOLTS<br />
1953, CERNY 1966, JAHN 1967), men disse giver slet ikke nogen fore<br />
stilling om dens skønhed. Herom skriver LLOYD (191 5, p. 337 ) : "When<br />
in its prime, this is the most showy Polyporus that grows ; never<br />
theles there has never been a colored plate made of it".**) Men nu<br />
findes der en farvelagt tavle af den!<br />
Til slut bør det nævnes, at overlærer F. H. MØLLER også som den<br />
første her i landet har opdaget en anden på E g voksende me get sjæl<br />
den poresvamp, nemlig den med B i r k e n s P o r e s v a m p (P ipto<br />
porus betulinus) nær beslægtede T u n g e f o r m e t P o r e s v a m p<br />
(Piptoporus quercinus) (SCHRAD. ex FR.) PILAT.+ H {" ::' ) MØLLER fandt<br />
den i 1935 på tre forskellige lollandske lokaliteter: Fuglsang Storskov,<br />
Hardenberg Slotspark og Christianssæde (Ryde) ; materiale af svam<br />
pen fra disse lokaliteter opbevares på Landbohøjskolens plantepatolo<br />
giske afdeling (BUCHWALD 1941 , MØLLER & JUUL NIELSEN 1965).<br />
* ) hapalo gr. = blødt; navnet hentyder til svampens bløde, saftige kød i<br />
frisk tilstand.<br />
** ) I denne forbindelse skal kort nævnes, at Polypor u s heteroclitus BOLTON<br />
ex FR. (1821) , hvoraf BOLTON giver en farvetavle (1791, t avle 164),<br />
mærkelig nok af PILAT (1936-42) opfør es som synonym, men en undersøgelse<br />
af BOLTON'S beskrivelse og tavle viser med al tydelighed, at<br />
Polypor us heteroclitus ikke har noget som helst at gøre med H apnlopi<br />
lus cr oceu s J' se i øvrigt UOYD 1915, p. 380.<br />
*** ) Arten er af KOTLABA & POUZAR (1966) blevet henført til en nyoprettet<br />
slægt Buglossoporus under navnet B. quercinus (SCJ-IRAD. ex FR). KOT<br />
LABA& POUZAR.<br />
L
- 326 -<br />
LITTERATUR<br />
Bolton, James: An history of fungusses, growing about Halifax. I-III, pl.<br />
1-182. Huddersfield 1788-9lo<br />
Bondartsev, A. S.: The Polyporaceae of the European, USSR and Caucasia.<br />
896 p. Jerusalem 1971. - Engelsk oversættelse af den russiske<br />
udgave 1953.<br />
Buchwald, N. Fabritius: Ekskursion til Kongebroskoven og Bromme Plan<br />
tage den 10. oktober 1937. - <strong>Friesia</strong> 2: 136-38, 1938.<br />
Nyere fund af Poresvampe (Polyporaceae). - Naturh. Tid. 5:<br />
63-64, 1941o<br />
Jahn, H.: Zwei seltene Porlinge in Hessen gefunden: H apalopilus croceus<br />
und Buglossoporus quercinus. - Westfållsche Pilzbriefe 6:<br />
145-152, 1967. - Her henvises til en del af den ældre litteratur<br />
om Hapalopilus croceus.<br />
Lloyd, C. G.: Synopsis of the section Apus of the genus Polyporus. - Cin<br />
cinnati 1915, pp. 289-392.<br />
Møller, F. H.: Ekskursion til Ulvshale Skov den 20. september 1936. <br />
<strong>Friesia</strong> 2: 124-125, 1938.<br />
Møller, F. rt, t & N. Juul Nielsen: Oversigt over fund af storsvampe på<br />
Vestlolland. - <strong>Friesia</strong> 7: 389-502, 1965.<br />
København, oktober 1974.
FRlESIA • Bind X . Hefte 4-5 . 1974<br />
NOTITSER<br />
DR. M. A. DONK<br />
Photo 1972<br />
14 August 1908 - 2 September 1972.<br />
By FINN-EGIL ECKBLAD<br />
When Dr. MARINUS ANTON DONK died on 2nd September 1972 it was a<br />
great loss to the world of mycology.<br />
He was born on 14th August 1908 at Situbondo, Java, of Dutch parents.<br />
He went to a secondary school at The Hague, studied biology at the Uni<br />
versity of Utrecht from 1927 and received his doctor's degree in 1933 on<br />
the thesis "Revision der niederHindischen Homobasidiomycetae-Aphyllo<br />
phoraceae. II".<br />
DONK became interested in fungi already as a schoolboy and joined the<br />
Dutch Mycological Society in 1925. He published his first mycological<br />
paper in 1928 not yet 20 years old. He was in close contact with the<br />
French mycologist H. BOURDOT.<br />
After having finished his studies he went back to the Dutch East<br />
Indies and was a teacher at Surabaya from 1934 to 1940, then he was<br />
appointed Mycologist at Herbarium of the Botanical Garden at Buitenzorg<br />
(now Herbarium Bogoriense) in 1941. From 1942 to 1945 he was in Japa<br />
nese internment-camps. All three manuscript copies of a textbook on myco<br />
logy were lost during the war which made him seriously considering<br />
dropping mycology.<br />
- 327 -
- 328 -<br />
From 1947 til 1955 he was Head of the Herbarium Bogoriense and be <br />
cam e a deputy professor at the University of Indonesia in 1952 .<br />
On hi s return to the Netherlands in 1956 DONK became H ead of the<br />
Myc ological Department of the Rijksherbarium at Le iden. H e gave leetures<br />
to graduat e students of mycology. He refused to accept more than one<br />
professorship in order to devote all his time to mycology. He was a Member<br />
of the Royal Dutch Academy of Sciences and Secretary of the Biological<br />
Section of the Soci ety from 1964 til 1969 .<br />
On inv itat ion DONK sp ent a year , 1969-1970 , in t he U. S. A. as a<br />
National Science Foundation Visiting P rofesso r .<br />
Dr . DONK published more than 100 myco logi cal papers a mounti ng to<br />
more than 2300 pages. He left his personal myc olog ical herbarium a nd<br />
his extr emely valuable card-index to the Rijk sherbar ium a nd a lso a part<br />
of his library.<br />
DONK had an excellent knowledge of many gr oups of fungi. Gr adually,<br />
however, he became more and more interested in generic classification,<br />
r elati onship, and nomenclature. He seerned to have a natural leaning to <br />
war ds juridi cal matters. This together with his large library, ex traor dinary<br />
memory, and very orderly mind probably made him seek nomenclatural<br />
problems and taxonomic studies as his main line of research for many<br />
years. His papers on nomenelature were logical (but also often witty!) and<br />
they were based on a thorough understanding of what was Ol' should have<br />
been t he underlying principles of the Rules. He did much to clarify and<br />
straight en up the Rules of Nomenclature, especiaIly those parts that concerned<br />
fungi. His interpretations of the Code were not always accepted<br />
unanimously but most mycologists now accept and practice most of his<br />
r ecom mendati ons.<br />
His series of papers "The generic names proposed for Hymenomycet es"<br />
is extremely valuable. We are all greatly indebted to him for the enormous<br />
lot of painstanking detailed work done to clean up what seerned to be a<br />
hopeless Augean-stable of names. No one was better suited to that work<br />
than DONK.<br />
In hi s later years he returned to the fungi of his youth, the Polyporaceae<br />
and the Heterobasidiomycetes and published a number of valuable<br />
notes on European po lypores.<br />
P ersonally, DONK had a good humoured, often witty mind, and he was<br />
always helpful to those who asked for his opinion on nomenelature matters.<br />
He spoke several languages fluently and was elected as a mernber of<br />
several international scientific committees. More than once he was the<br />
natural chairman on scientific meetings. For instance, he was President of<br />
the Third European Mycological Congress in Glasgow 1963 .<br />
A list of his scientific publications is given in Persoonia, vol. 7 (2) :<br />
120-1 26. Bergen, August 1974.<br />
CONNY RIBER RASMUSSEN<br />
1924 - 1973<br />
Forsøgsleder, cand. hort. CONNY RIBER RASMUSSEN afgik ved døden i<br />
Canada den 12. juni 1973, kun 49 år gammel. Hermed afsluttedes brat et<br />
usædvanlig virksomt livsløb.<br />
Allerede som barn begyndte RIBER R ASMUSSEN at eksperimentere med<br />
champignondyrkning, men datidens talrige problemer m ed denne specialkultur<br />
blev en udfordring for livet. Efter kandidateksamen (1950 ) tog han<br />
på studieophold til de dengang mest betydende champignonforsøgscentre<br />
i Holland, England og USA for derefter at vende hjem i 1952 og blive
- 329 -<br />
F Ol. 1964<br />
C. RIBER RASMUSSEN<br />
den daglige leder af professor H. P ALUDAN'S nyetablerede Champignon<br />
Laboratorium på Landbohøjskolen.<br />
Med en utrolig energi og opfindsomhed udsendte RIBER R ASMUSSEN i<br />
de følgende 15 år en strøm af forsøgsresultater fra Champig non-La bor atoriet,<br />
som vakte opsigt verden over. Blandt m eget a ndet vil huskes hans<br />
aktive deltagelse i det praktiske fo rsøgsar bejde, der omfattede alle områder<br />
inden for champignondyrkning: utallige kombinerede tilskudsforsøg<br />
i forbindelse med det udarbejdede standardprogram for 16-dages inaktiv<br />
komposteringsteknik, ventilationsforsøg, relation mellem udbytte og CO 2 <br />
udvikling, og i samarbejde med Risø (GUNNAR NIELSEN) påviste han ved<br />
hjælp af radioaktive isotoper champignonmyceliets evne til at transportere<br />
næringsstoffer over store afstande. Der blev også udviklet en standarddækjord,<br />
der nu anvendes verden over .<br />
Da der en overgang var mang el på hestegødning til champig nonkompost,<br />
fandt ban snart frem til, at svinegødningskompost var en fuldendt<br />
erstatning.*)<br />
Når RIBER RASMUSSEN'S arbejde vakte så stor interesse, skyldtes det<br />
først og fremmest de meget høje forsøgsudbytter, som han opnåede, og<br />
flere g ange blev der meldt om ny verdensrekord i kilo champignon pr. m 2<br />
bedflade. Alt dette i forbindelse med hans store forståelse for og nære<br />
tilknytning til praktisk dyrkning gjorde, at der virkelig blev lyttet til hans<br />
ofte originale og vittige formuleringer i foredrag og diskussioner. Resultatet<br />
for det praktiske erhverv kunne registreres g ennem en betydelig produktionsforøgelse;<br />
gennemsnitsudbyttet hos champignong ar t ne r e steg i<br />
denne periode fra omkring 5 kg til ca. 20 k g pr. m 2 •<br />
I 1959 organiserede RIBER R ASMUSSEN Den IV. in t ernationale Champignonkongres<br />
i København, var præsident fo r The International Commission<br />
on Mushroom Science 1952-62 og medlem af præsidiet indtil sin<br />
død . Han var endvidere æresmedlem af "Mushroom Growers' Association".<br />
Som anerkendelse for sin betydningsfulde indsats fik han tildelt Sub <br />
stralprisen i 1964.<br />
* ) Se <strong>Friesia</strong> 5: 349-360, 1956 .
- 330 -<br />
Efter en sygdomsperiode i 1965 knyttedes han nært til fir m a et Slack<br />
Bros. i Canada, og som chef for Rasmussen Consulting Services Ltd. i<br />
Toronto blev hele verden hans virkefelt. I de senere år var han stærkt<br />
engageret i mycelproduktion og forebyggende arbejde mod virusinfektioner<br />
i ch ampignongartnerier.<br />
Siden 1966 har RIBER R ASMUSSEN været en skattet gæst på Champignon-Laboratoriet,<br />
og så sent som på "Cham pignondagen" den 8. maj 1973<br />
orienterede han de danske dyrkere om sine nyeste in dtr yk fra hele verden.<br />
Det var m ed dyb sorg, vi erfarede, a t det skulle blive sidste gang.<br />
Kø benhavn, august 1973.<br />
DR. GÅBOR UBRIZSY<br />
1919 - 1973<br />
KAJ BECH.<br />
Den kendte ungarske mykolog og plantepatolog, dr. scient. biol. GABOR<br />
UBRIZSY døde i 1973 i en a lder af knap 54 år. Han var leder af Forskningsinstituttet<br />
for P lantebeskyttelse i Budapest i over 20 å r og forfatter til<br />
over 300 videnskabelige afhandlinger og adskillige håndbøger.* ) Blandt<br />
disse kan nævnes "Mezog azdasagi mykologi a " [Landbrugsmykologi] , som<br />
han skrev sammen med JOZSEF VtiROS (1968 ) ; dens systematiske del<br />
(s . 169-505) indeholder talrige, udførlige nøgler og oversigter over svampeslægter<br />
og -arter. Dr. UBRIZSY'S virke inden for mykologien omfattede<br />
Macro- og Mi cromycetes og deres systematik , m en også storsvampen es<br />
associationer (mykocønoser) i forskellige skovtyper.<br />
Dr. UBRIZSY havde et kortere studieophold ved Landbohøjskolens pl antepatologiske<br />
Afdeling i Danmark i foråret 1964.<br />
København, februar 1974. GEORG KOVAcs.<br />
* ) Se nærmere om instituttet og dr. UBRIZSY i <strong>Friesia</strong> 7 : 301-313, 1964.
- 331-<br />
V. Europæiske Mycologiske Kongres i Danmark, 18.-25.september 1970.<br />
Ca. 100 kongresdeltagere samledes den 18. september 1970 i København.<br />
Der var repræsentanter fra følgende lande i Europa: Belgien, BRD, Czechoslovakiet,<br />
Danmark, England, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Luxemburg,<br />
Norge, Polen, Rumænien og Sverige. Tilmeldte deltagere fra Bulgarien,<br />
DDR, Grækenland, Ungarn, Jugoslavien, Schweitz og USSR havde<br />
ikke været i stand til at komme. Portugal og Spanien er endnu ikke med<br />
i det europæiske samarbejde. Fra lande uden for Europa kom der deltagere<br />
fra Israel, Marokko og U.S.A.<br />
Vært for Kongressen var en dansk kommite med professor MORTEN<br />
LANGE som formand. Kongressens hovedkvarter var på Københavns Universitet,<br />
Institut for Sporeplanter. Af kongressens aktiviteter skal nævnes:<br />
Fredag den 18 '9: Ekskursion til Jægersborg Dyrehave.<br />
Lørdag den 19/9: Fjorten forelæsninger fordelt over formiddag og eftermiddag.<br />
Søndag den 20/9: Ekskursion til Grib Skov.<br />
Mandag den 21 - fredag den 25/9: Kongresdeltagerne var delt op i fire<br />
grupper efter interesseområde. Tre af grupperne var<br />
udstationeret på følgende feltlaboratorier: Mols Laboratoriet<br />
(Ascomacetes), Elsehoved, Fyn (Agaricales) )<br />
Kristiansminde, nær Sorø (Aphyllophorales). Den 4.<br />
gruppe havde ikke fast opholdssted, men var på tur gennem<br />
Fyn og Jylland.<br />
Kongressens aktiviteter var således stort set baseret på ekskursioner<br />
med tilknytning til laboratoriefaciliteter.* )<br />
J. KOCH.<br />
II. Nordiska Mykologiska Kongressen, Garpenberg 1974. Den forsta<br />
kongressen av detta slag hdlls i Horsens i Danmark hosten 1972 och var<br />
så vållyckad, att den lockade till efterf'oljd. Det blev också beslutat, att<br />
en liknande skulle hållas två år senare i Sverige och organiseras genom<br />
de deltagande svenskarnas forsorg. Den svenska organisationskommitten<br />
ansåg det sjålvklart, att barrskogsfloran borde stå i centrum, och att<br />
plats och tid borde valjas så, att man kunde hoppas på rik tillgång i<br />
markerna på kottiga storsvampar. Ett sådant val innebår alltid ett chanstagande,<br />
men sakkunskapen rekommenderade G a r p e n b e r g (i sydostra<br />
Dalarna) som ett område med ovanligt pålitlig svamptillgång. I<br />
slutet av augusti skulle dal' också finnas utmårkta forlaggningsmojligheter.<br />
Garpenbergs gamla bruksherrgård ar namligen numera i statlig ågo och<br />
Bkcgshcgskolan har en avsevård del av sin undervisning och forskning<br />
forlagd dit, men just vid denna tid på året åro forlaggningarna tomma<br />
på studenter. I huvudbyggnaden (byggd 1801 och, enligt vad som sags,<br />
med sina 32 rum Sveriges på sin tid storsta privatbostad norr om Dalålven)<br />
fick kongressen matsal och sallskapsrum, mikroskoperings- och utstallningslokaler,<br />
forelasningssal och torkrum, och i tvenna gamla flyglar<br />
(från 1750-talet) och i modernare elevhem fingo deltagarna inkvartering.<br />
På onsdagskvallen den 28 augusti kunde de flesta av kongressens 47<br />
deltagare hålsas vålkomna, 43 skandinaver (13 från Danmark, 4 från Finland,<br />
5 från Norge och 21 från Sverige) samt HERMANN och MARIA JAHN<br />
(Heiligenkirchen), E. PARMASTO (Tartu) och RONALD H. PETERSEN (Knoxville,<br />
Tenn., U.S.A.). Torsdagen var helt ågnad åt exkursioner, på f. m. i<br />
skogsområdet ornedelbart våster om herrgården, och efter lunch med buss<br />
(ca 5 km) till ett naturvårdsområde vid R e a l s b o. Detta utgors av en<br />
bjorkhage eller gIes bjorkskog med gamla stora bjorkar, en naturtyp, som<br />
*) Nærmere om kongressen, se Botan. T. 66: 183-184,1971.
- 332 -<br />
numera ar nåstan h elt forsvunnen från v årt land. M ånga be so k te också<br />
en n årbelågen barrskog.<br />
Fredagen agnades helt åt kongressens enda långexkursion, nåmligen<br />
till Dalaivens mynning (i Xlvkarleby socken i U ppland) och den på dess<br />
sydsida utskjutande B i Il u d d e n, en del av den långa rullstens ås<br />
(Uppsala- åsen), som går tvårs igenom Uppsala och Stockholm. Utm<br />
arkande for området k ring Daliilvsmynningen ar m ar k ens kalkrikedom,<br />
betingad a v nårheten till k a mbrosiluren på Gavlebuktens botten. Områdets<br />
rika sva m pflor a har också ingående studerats, g ast r om yc et etern a av G.<br />
SANDBERG (Acta Phytogeogr. Suec. 13, 1940 ) och svampfloran overhuvud<br />
a v G. FAHRAEUS & G. STENLID ( Sv. Bot. T idskr. 48, 1954 ). Vi borjade under<br />
ledning av prof. FAHRAEUS i den rel. fuktig a skogen ("Sågar bo skog")<br />
innanfor Billuddens bas och funno d å r en mycket rik sva mpflor a , både<br />
art- och individ-måssigt. Vi kunde också konstatera , att artuppsattningen<br />
starkt avvek från vad vi dagen innan sett på de kalkfatti g a , m agra morån <br />
markerna kring Garpenberg. Det lyckades bussen att på den smala och<br />
slingrande vagen fora oss ut t ill B i Il h a m n, ungefår halvv ågs till<br />
uddens yttersta spets (Bill sk aten) . I de t st rålande senso rnmarvådr et åts<br />
smorgåslunch på våstra stranden, utanfor det bålte a v havtorn (H i p p ophae<br />
r hamnouies) , som i ett n åstan sammanhångande och praktiskt taget<br />
ogenomtrangtigt snår foljer stranden och som hyser sin speciella ticka<br />
(P hellinu s robustus f. hippophaes) . De flesta promenerade också ut till<br />
yttersta udden, men det mykologiska utbytet blev har gansk a ringa,<br />
Billuddens speciella raritet, den hypogeiska Geopo r a Sch ackii (se N ANN<br />
FELDT, <strong>Friesia</strong> 3, 1946) lat sig ick e uppspåras på sin garnla lokal.<br />
Lerdag f. m. forda oss bussen, med ett kort uppehåll halvvågs, till<br />
dagens huvudmål (ca. 1 km våster om P å l s b e n n i n g och ca. 6 km<br />
f'r ån vår forlaggning), en fuktig b åckravin m ed k ringliggande barrskogsklådda<br />
sluttningar. Xven har var svampfloran val utvecklad.<br />
Eftermiddagen agnades åt foredrag. H. JAHN talade om Tyromyces<br />
lacteus ss. LOWE och T. t ephroleucus samt demonstrerade mater ia l av dem;<br />
ESTER! OHENOJA (Uleåborg) talade om discornycetslaktet Sp athularia i<br />
Fennoskandia och R. H . PETERSEN om karaktarer av betydelse for klassificeringen<br />
inom fingersvampaslaktet Ramar ia, varjåmte E. P ARMASTO med<br />
talrika f årgbilder belyste taiga-vegetationen. Nu beslots åven, att en ny<br />
kongress skulle h ållas om två å r. En inbjudan att forlå gga den till Norge<br />
(Trondelagen) accepterades, och det uppdrogs åt de norska deltagarna<br />
att svara for arrangemangen. Vid avslutningsmiddagen talade bl. a . undertecknad<br />
och prof. M. LANGE, som f'ra mforde deltagarnas t a ck till arrangorerna.<br />
Sondagen den 1 september var a vrese dag, m en m ån g a hunno<br />
med att fore lunch gora privata exkursioner i de narmaste om givningarna.<br />
En fylligare redogorelse for exkursionerna och dårunder gjorda fynd<br />
kommer att publiceras i Sv. Bot. Tidskr., men redan har kan sagas, att<br />
antalet sedda arter overtraffade arrangerernas rorvåntntngar.<br />
Uppsala, oktober 1974. JOHN AXEL N ANNFELDT.<br />
Skærmformet Poresvamp (Grifola (Polyporus) umbellata) i Sønderjylland.<br />
I årenes løb har jeg i fire forskellige skove under Aabenr aa Statsskovdistrikt<br />
noteret adskillige forekomster af den sjældne S k æ r m <br />
formet Poresvamp (G rijola u m bellata (PERS. ex FR.) PILAT),<br />
nemlig i følgende skove:<br />
1. A a r u p S k o v. Tre eksemplarer, ca. 20 cm høj e, ved skovvej i<br />
bøgebevoksning, juli 1949; 28 eksemplarer på be gge sider af den samme<br />
skovvej den 20. juli 1955; flere eksemplarer med over 300 hatte, hvoraf de<br />
største 3 cm brede; de fl este frugtlegemer var m ere ell er mindre skjult i<br />
græs eller nedfaldet løv, og nogle va r ved at g å i forrådnelse. I jorden<br />
under frugtlegemerne fandtes store klumper af sammenvoksede sklerotier.
- 333 -<br />
Skærmformet Poresvamp (Grijola umbellata (PERS. ex FR.) PILAT.<br />
Under Bøg i Sønderskov prope Aabenraa den 20. juli 1955.<br />
Leg. foto W. G. RUMMEL.<br />
2. S ø n d e r s k o v. Fire store eksemplarer, hvoraf det største var<br />
50 cm langt og 30 cm bredt og havde over 400 hatte, og et mindre eksemplar<br />
med ca. 60 hatte; alle eksemplarer fundet den 20. juli 1955 (se ovenstående<br />
foto).<br />
3. H e s s e l m a r k S k o v. Tre eksemplarer, august 1955 og to<br />
eksemplarer, juli 1956; alle fundet i 30-40 års granskov med rester af<br />
mange bøgestød.<br />
4. J ø r g e n s g a a r d s S k o V. Et frugtlegeme den 10. oktober 1955<br />
i bøgeskov og tre eksemplarer i juli 1956 i bøgeskov med indblandet eg;<br />
sammenvoksede sklerotier kunne følges over 1 m lige under løvdækket.<br />
Aabenraa, september 1956. W . G. RUMMEL.<br />
Gul Parasolhat (Lepiota lutea) i urtepotte i stue, København. Fra fru<br />
KATE DREYER, Landbohøjskolens kontor, modtog Plantepatologisk Afdeling<br />
i begyndelsen af september 1958 til bestemmelse en lille, smuk, gul hatsvamp<br />
med ring på den gule stok, først to eksemplarer og et par dage<br />
senere yderligere fem eksemplarer. De var alle fremkommet i en urtepotte<br />
med den kendte stueplante Chlorophytum commosum var. variegatum i<br />
hendes lejlighed i København. Det viste sig at være Lepiota (Leucoprinus)<br />
lutea, som på dansk passende kan kaldes G u l P a r a s o l h a t. Den<br />
stribede hatrand splittes til sidst op i radiære frynser; sporer 8-10 X 5-6 fl<br />
(8,7 X 5,6 fl i middel af 10 målinger). Overlærer F. H. MØLLER, hvortil<br />
eksemplarer sendtes, bekræftede bestemmelsen i brev af 11. september<br />
1958; samtidig henviste han til sin opsats "Einige Lepiota-Arten, die meisten<br />
aus Wårmhåusern" (Schweiz. Z. Pilzkde. 31: 159-64, 1953) og meddelte<br />
endvidere, at figurerne i F.A.D. I, tab. 14, er kopier efter akvareller, som<br />
han fremstillede på grundlag af nogle eksemplarer, vinhandler G. EBBESEN<br />
havde sendt ham fra et varmhus i Nakskov, 30.7.1928, det første fund af<br />
denne for den danske flora fremmede svampeart. Den er kun påvist ganske<br />
få gange i Danmark, bl. a . i Orkidehuset i Universitetets botaniske Have<br />
i København.<br />
København, september 1958. N . F ABRITIUS BUCHWALD.
- 334-<br />
Krumskællet Skælhat (Pholiota squarrosa) på Surkirsebær (Prunus<br />
cerasns). På et i forvejen af Stenfrugttræernes Ildpores<br />
v a m p (PhelZinus (B'omes) pomaceus) angrebet K i r s e b æ r t r æ i<br />
en have, Virum, fandtes den 8. november 1959 et par frugtlegemer af<br />
K r u m s k æ Il e t S k æ l h a t (Pholiota squarrosa) (MULLER ex Fr.)<br />
QUEL.; hatdiameter 8,5-13 cm. Surkirsebær vides ikke tidligere at være<br />
angivet som vært fra Danmark. Det er i øvrigt fejlagtigt, når flere forfattere<br />
(f. eks. M. MOSER, H. KREISEL) anfører autorkombinationen (PERS.<br />
ex FR.) QUEL. for denne art. Det var den danske naturforsker O. F.<br />
MULLER, der først beskrev og afbildede Aoaricue squarrosus i "Flora"<br />
Danica" 1782, t. 83l.<br />
København, november 1959. N. F ABRITIUS BUCHWALD.<br />
Hvor længe kan champignon-mycelium ligge i dvale? Den 23. juni<br />
1964 iagttog jeg et eksempel på, at mycelium af Vej - C h a m p i g n o n<br />
(PsalZiota edulis (VITT.) BUCHW. = Agaricus bitorquis (QUEL.) SACC.) har<br />
overlevet en dvaleperiode på 14 år.<br />
På Kirkebjerggård, Ørslev ved Vordingborg, blev gårdens lade i sommeren<br />
1950 udvidet, så at den kom til at strække sig over en tidligere<br />
indkørselsvej. Et betongulv af 15 cm tykkelse kom derved til at dække<br />
en del af den gamle vej, og dette gulv blev den 9. marts 1964 opbrudt på<br />
en flade af ca. 1,5 kvadratmeters størrelse af hensyn til mekanisering i<br />
laden. Den fremkomne grav, som er 1,20 m dyb, stod åben i godt 3 måneder,<br />
og i 40-100 cm dybde fremkom der i gravens væg en snes frugtlegemer<br />
af Vej - C h a m p i g n o n. Disse stammede fra et mycelium,<br />
der bredte sig i jorden mellem de talrige sten, som dannede underlaget<br />
under den gamle vej. Myceliet har altså kunnet overleve 14 års tildækning<br />
med det hårde, faste betonlag og er nu kommet i vækst, sandsynligvis<br />
under påvirkning af luftens ilt og fugtighed samt lyset.<br />
Det største af frugtlegemerne vejede 95 gram.<br />
Næstved, juni 1964. P. GRØNTVED.<br />
Kæmpeeksemplarer af Vej-Champignon (Agaricus edulis VITT.). I udkanten<br />
af København fandt undertegnede den 6. juli 1965 tre kæmpestore<br />
eksemplarer af Vej - C h a m p i g n o n (Agaricus edulis VITT.), som tilsammen<br />
i friskvægt vejede ca. to kg; det største eksemplar var enormt<br />
stort, vejede alene ca. 950 g og havde en hatdiameter på 17-20 cm, en<br />
stokhøjde på 9 cm og en stoktykkelse på 9 cm. F. H. MØLLER (<strong>Friesia</strong> 4:<br />
13-14, 1950) angiver for hatten kun 4-6 cm og for stokken 4-6 X 2-3,5 cm.<br />
Eksemplarerne må derfor formodentligt henføres til den af MØLLER beskrevne<br />
varietet, Agaricus edulis var. validus MØLLER. Bestemmelsen er<br />
verificeret af N. F. BUCHWALD.<br />
København, juli 1965. SIXTEN IVARSSON.<br />
Kæmpeeksemplarer af Fibret Skælhat (Pholiota spectabilis). Kæmpestore<br />
eksemplarer af Pholiota spectabilis (FR.) KUMMER (Gymnopilus<br />
spectabilis (FR.) SINGER) fandt jeg den 14. oktober 1965 voksende frem i<br />
et knippe fra rodkagen af et stort, væltet bøgetræ (Fagus silvatica) ; træet<br />
lå ved vejen gennem Pederskov, Tåsinge. På det største eksemplar var<br />
hatdiameteren 26 cm, stokhøjden 25 cm og stoktykkelsen 4,5 cm. Disse<br />
mål overgår langt dem, der anføres i "Mykologisk Ekskursionsflora"<br />
(1943) og "Flora Agaricina Danica".<br />
København, oktober 1965. M. P. CHRISTIANSEN.
- 335-<br />
Sjældne svampearter i Pederskov, Tåsinge. På en vejrabat, i græs,<br />
voksede der den 10. oktober 1965 flere eksemplarer af R u s P o r e t<br />
B l æ k h a t (Ooprinus silvaticus PECK, syn. C. tardus KARST. ) og et<br />
knippe på over 50 eksemplarer af K n i p P e - M ø r k h a t (Psathyrella<br />
m ultipedata (PECK.) A. H. SMITH) (syn. Psathyra stipatissima LANGE*».<br />
Inde under bøgetræerne voksede fem smukke eksemplarer af den af F. H.<br />
MØLLER beskrevne Agaricus jusco-fibrillosus (MØLL. ) MØLL., karakterisk<br />
bl. a. ved sine brede, ballonformede cystider.<br />
København, oktober 1965. M. P. CHRISTIANSEN.<br />
Phaeostoma Iagenarium på Bjerkandera adusta. På gamle frugtlegemer<br />
af S ved e n P o r e s v a m p, Bjerkandera adusta (Polyporus adustus)<br />
fandt undertegnede den 6. marts 1966 i Systofte Skov, Falster, i hobevis<br />
siddende peritecier af Phaeostoma lagenarium (PERS. ex FR.) MUNK, tidligere<br />
henført til M elanospora lagenaria (PERS. ex FR.) FUCKEL. Talrige<br />
asci indeholdt kun fire sporer, en enkelt ascus dog 8 sporer. Skønt A. MUNK<br />
("Danish Pyrenomycetes", 1957, s. 83) om svampen skriver: "apparently<br />
rather common", foreligger der kun ganske få konkrete angivelser om fund<br />
i dansk litteratur (se LI ND : Danish Fungi, 1913).<br />
Nykøbing F. , marts 1966. LEIF DØSSING.<br />
Fire sjældne danske storsvampe. I 1968 og 1969 fandtes følgende fire<br />
sjældne storsvampe i Danmark:<br />
1. Psathyrella silvestris (GILL.) MOSER (MOSER: Kleine Kryptogamenflora<br />
(1967), nr. 1359). Denne smukke art (se omstående figur) fandtes<br />
10.9.1969 i parken til GI. Kjøgegård, nær Køge. Den er ikke tidligere meldt<br />
fundet fra Danmark og må regnes for sjælden i størstedelen af Europa.<br />
H a t 2-5 cm, hvælvet, næppe puklet, først med svagt indbøjet rand; den<br />
gullige til grågullige bund dækket med brunlige hårskæl, der mod midten<br />
er taglagt ordnede, mod randen mere spredt stribet til pletvis skælletstribet<br />
ordnede; mod randen skinner hatbunden stærkere igennem. S t o k<br />
cylindrisk, 4-7 X 4-6 cm, med snæver hulhed, rent hvid, foroven svagt<br />
hvidtottet, uden ring, med alderen brunfarvet fra den svagt fortykkede<br />
basis, der i begyndelsen er sparsomt klædt med spredte, brune h årskæl.<br />
L a m e Il e r tætstillede, brune til chokoladebrune, ulige lange, randen<br />
med smal, hvid kant, afrundede mod stokken og smalt tilhæftede.<br />
Arten voksede enkeltvis eller i små knipper på et af de metertykke<br />
efterhånden stærkt frønnede stød af Populus, der kanter stien, som fører<br />
fra omkørselsvejen op mod GI. Kjøgegård.<br />
S p o r e r n e ellipsoidiske, med afbidt ende, fra visse vinkler næsten<br />
trekantede, 714-8 X 41jz-4%, fl' under mikroskopet mørkebrune. Sporestøv<br />
sort. Cystider flaskeformede, med opsvulmet hoved; 48 X 14 fl; en del af<br />
dem er om den øverste ende omgivet af udsvedte dråber, der farves<br />
smaragdgrønne i ammoniakvand.<br />
Arten hører hjemme i den gruppe, der af danske arter rummer P. me-<br />
*) Det er fejlagtigt, når det hos DENNIS, ORTON & HORA: "New Check<br />
list .. .", 1960, p. 146 angives, at Psathyra stipatissima J. LANGE, 1940<br />
(1936) er et nomen nudum; arten blev allerede beskrevet af LANGE i<br />
en latinsk diagnose i "Medd. Foren. Sv. Frem." 4:4 (1926). LANGE burde<br />
imidlertid både i "Studies" XI (1936) og "F.A.D." IV (1939) have henvist<br />
til sin latinske diagnose i 1926! Psathyra multipedata PECK, 1905<br />
(i øvrigt et godt navn!) har imidlertid prioritet; se i øvrigt KUHNER &<br />
ROMAGNESI (1953) p. 372, note 6. - N. F . B.
- 336 -<br />
Psathyrella silvestris (GILL.) MOSER.<br />
På frønnet stød af Populus sp., parken til GI. Køgegård prope Køge,<br />
10. september 1969. Leg., del. P . PRINTZ.<br />
lanthina (ss. L ANGE), P. cotonea og P. ca pu t -medu sae. Flere af disse er<br />
kendt for at besidde sklerotier, men noget sådant påvistes ikke hos denne<br />
art. Der var senere på å r et lejlighed til at undersøge P . capwt-medueae,<br />
som på mange punkter a dsk ill er sig fra P. eiloestrie. Den karakteristiske<br />
grønne farvereaktion med ammoniakvand mangler hos denne art; det vil<br />
være interessant at undersøge, om P. silvestris er den eneste af gruppens<br />
arter, de r udviser den. Udmærket afbildet (ældre eksemplar) i MICHAEL<br />
& HEN NIG: Handbuch fUr Pilzfreunde, IV: 284 og i Bull. Soc. Myc. Fr. 71 :<br />
106. Den er først beskrevet i GILLET: Champignons de France (1884), s. 568.<br />
2. Hygrophorus str angulatus ORTON fandtes i stort antal 27.9.1969 ved<br />
vestenden af Bagsværd Sø på fugtig bund under Fraxinus og Alnus. Unge<br />
eksemplarer er smukt ensfarvet cinnoberrøde; med alderen bliver svampen<br />
lysere rød til gulligr ød langs randen, med fine, gyldne skæl på rød baggrund;<br />
ved tørring bliver disse skæl tydeligere. Lamellerne er bredt tilvoksede<br />
til svagt nedløbende, i begyndelsen gule, efterhånden orangefarvede.<br />
Stokken er lysere end hatten, nedefter gul. Mikroskopisk er arten<br />
kendetegnet ved de på midten indknebne spor er (strangulata), 7-9 X 4-5 IL '<br />
H . strangulatus fandtes også p å årets mykologiske kongres i Hoverdal<br />
Plantage på fugtig , sandet bund.*) Der er grund til at t ro, at den er ret<br />
almindelig i Danmark, og at m ange fund, der er registreret som H. m iniatus,<br />
i virkeligheden er H. strangulatus. H. m iniatus afviger ved mindre<br />
størrelse, de i begyndelsen r øde lameller og de ikke indknebne sporer.<br />
H . strangulatus er først beskrevet i "New Check List af British Agarics<br />
and Boleti", III (1960), s. 266. En udmærket afbildning og beskrivelse findes<br />
i D. A . REID: "Coloured leones af rare and interesting fungi", part 3.<br />
* ) Se Botan. T. 65: 281-282 , 1970.
FRIESlA, Bind X , hefte 4-5, 1974 TAVLE 28<br />
Spong ipellis delectans (PEeK) MUR R.<br />
Syn. L eptoporus bred ecelensis PILÅ'T.<br />
P å br u dfl a de af knækket stamme af F ag us silvatica, Frederiksdal Sk ov<br />
7. oktober 1969. - Fot. J . KOCH.
- 337 -<br />
3. Spongipellis delectans (PECK.) MURRILL (syn. Leptoporus bredecelensis<br />
PILAT) fandtes 29.9.1969 i Frederiksdal Skov nær Bagsværd Sø.<br />
Frugtlegemerne, der groede tæt taglagt, i rækker over store dele af substratet<br />
(se vedstående tavle 28) er på oversiden hvide til trægule, noget<br />
puklede, hjorteskindsagtige, under luppen vatagtige, men ikke hårede.<br />
Det enkelte frugtlegeme er 8-10-(15) X 5-6 cm, i tværsnit trekantet, noget<br />
nedløbende, med i begyndelsen skarp, senere, når rørlaget forlænges, med<br />
liz -l cm bred rand. Rørlaget er 1-2 cm tykt, lyst flødegult, labyrintisk, med<br />
alderen - navnlig langs randen - opløst i tænder og plader. Trama lh <br />
1 cm, hvidt, meget sejgt, elastisk svampet, ved tryk afgivende væde. De<br />
øver ste 2-3 mm mere vatagtige, den nederste del viskelæderagtig sejg. Ved<br />
tørring farves hele svampe n smukt crorngul, ved henliggen afbleges farven<br />
efterhånden til lyst okkergul til lædergul.<br />
Frugtlegemet er dannet af r et ensartede, stærk t grenede, 2-3 Il brede<br />
hyfer, med mange, tydelige øsk enda nnelser. Cellerne i vækstlaget farves<br />
helt igennem violette i bromkresolblåt, m ens de ældre celler, der ofte er<br />
mere tykvæggede, ikke farves. De bredt ellipsoidiske sporer, der foreko<br />
mmer i ri gelig mængde, er 6,5 X 5,7 Il ' oftest med en stor oliedråbe ;<br />
de farves lyst r ødviolette i bromkresolblåt, oliedråben farves mere brunligt.<br />
Svampen voksede frem over hele brudfladen af en ca. 70 cm tyk<br />
stamme af F tunss, der var knækket midt over i ca. 5 m's højde. Der var<br />
ikke frugtlegemer at se på den stående del af stammen, så det kan ikke<br />
afgøres, om svampen er årsag til bruddet. Fra USA, hvor svampen stedvis<br />
er a lmindelig, angives den normalt at forekomme som saprofyt på væltede<br />
stammer af forskellige løvtræer, men den er mistænkt for også at kunne<br />
optræde som parasit.<br />
Arten er meget sjælden i Europa, med mindre end en halv snes publicerede<br />
fund. Som synonym må regnes L eptoporus bredecelensis PILAT,<br />
der er beskrevet fra Tjekkoslovakiet. PILAT'S beskrivelse af denne art<br />
adskiller sig kun ved de noget større sporer, 7-8 Il ' og de endnu mere<br />
labyrintiske porer. Dr. KOTLABA i Prag, der har været så venlig at sammenligne<br />
fundet fra Frederiksdal med PILAT'S originalmateriale, har imidlertid<br />
meddelt mig, at der er fuld overensstemmelse i sporemål, så PILAT'S<br />
opgivelse har været i overkanten. Den eneste forskel ligger da i rørlagets<br />
mere labyr intisk e karakter hos L. bredecelensie, men denne karakter er<br />
næppe så konstant, at den kan begrunde en adskillelse. Hvis de to arter<br />
må betragtes som identiske, foreligger der i øjeblikket følgende eur opæisk e<br />
fund (ifølge opgivelse af Dr. J AHN og Dr. KOTLABA): Tjekkoslovakiet<br />
PILAT 1934, KOTLABA ej publ.), Frankrig (A. DAVID 1969), Polen (DOMANSKI<br />
1967), Vest-Tyskland (GORHOLT ej publ.). Beskrivelsen og foto af L. bredecelensis<br />
findes i PILAT: Potuporaceae, s. 240. En beskrivelse med foto af<br />
S. delectans findes f . eks. i OVERHOLT'S : "The Polyporaceae of the United<br />
States, Alaska, and Canada", s. 320.<br />
4. Tyromyces aZbellus (PECK) BOND. & SINGER. På foreningens ekskursion<br />
til Ravnsholt Skov den 25.8.1968*) fandtes på et 2-3 år gammelt stød<br />
af F agus en gråhvid poresvamp, som var alle deltagerne ubekendt. Det<br />
viste sig vanskeligt at bestemme arten efter den tilgængelige litteratur,<br />
men efter nøglen i FERDINANDSEN & WI NGE: "Mykologisk Ekskursionsflora"<br />
(1943) endte man ved PoZyporus ( Sp ongipe Zlis) spwmeus, Denne<br />
art er kun fundet enk elt e gange i Danmark; i Plantepatologisk Afdelings<br />
samlinger (Landbohøjskolen) findes et eksemplar bestemt til Polyporus<br />
spumeus (15 .10.1923, O. ROSTRUP) , der godt nok er samme art som svampen<br />
fra Ravnsholt. Alligevel herskede der ikke udelt tilfredshed med bestemmelsen,<br />
navnlig fordi sporemålene stemte dårligt overens med de for<br />
SpongipeZZis spwmeus opgivne.<br />
Et stykke af den indsamlede svamp blev derfor sendt til poresvampe-<br />
* ) <strong>Friesia</strong> 10: 139-140, 1972 .<br />
FRIESIA X<br />
22
- 338-<br />
specialisten Dr. JAHN i Detmold, som meddelte, at svampen var Tyromyces<br />
albellus (PECK) BOND. & SINGER. Arten er udmærket beskrevet i OVER<br />
HOLT'S : "The Polyporaceae of the United States, Alaska, and Canada" og i<br />
BOURDOT & GALZIN: "Hymenomycetes de France", mens andre forfattere<br />
anser T. albellus som synonym til T. lacteus. I mange herbarier er de to<br />
arter indordnet under fællesnavnet T. lacteus; men Dr. JAHN gør opmærksom<br />
på, at der er både makro- og mikroskopiske karakterer nok til klart<br />
at adskille de to arter. Navnlig fremhæver han frugtlegemets mere flade<br />
form og sødligt frugtagtige lugt hos T. a lbe lliis, medens T. lacteus er<br />
tykkere, næsten trekantet i tværsnit og lugtløs. Det bedste kendetegn hos<br />
T. albellus er dog, at rørtramaet er dimittisk, d.v.s. består af to typer<br />
hyfer: tyndvæggede, stærkt grenede, generative hyfer og tykvæggede,<br />
ugrenede skelethyfer. Endvidere er sporerne hos T. albellus noget bredere<br />
end hos T. lacteus, 1,5-2 Il mod 1-1,5 ll. Denne forskel kan synes lille,<br />
men ved så smalle sporer er den meget iøjnefaldende, så sporerne hos<br />
T . albellus virker bananformede, mens T. laoteus har sporer omtrent af<br />
form som en bajersk pølse. Dr. JAHN vil i øvrigt gøre nærmere rede for<br />
slægten Tyromyces i et arbejde, som ventes udsendt i 1970.<br />
Fundet udmærker sig ved at have en grålig, temmelig kraftig håret<br />
overflade. I denne form er der ikke grund til at tro, at der kan ske forveksling<br />
med T. lacieue, således som denne ret almindelige art opfattes i<br />
Danmark, men hvis T. albellus kan forekomme i en glat, hvid, mere trekantet<br />
form, kan de to arter være vanskelige at skille uden mikroskopisk<br />
undersøgelse; det er derfor muligt, at T. albellus er almindeligere i Danmark,<br />
end de hidtil kendte fund lader formode. Foreløbig kendes foruden<br />
fundet fra Ravnsholt og ROSTRUP'S ovennævnte fund en kollektion i Plantepatologisk<br />
Afdelings samling mærket Polyporus tephroleucus (leg.<br />
N. F. B.) og et fund fra Sandflugtsskoven, Rønne 1969 (leg. LISE HANSEN) .<br />
En forveksling med Spongipellis spumeus skulle alene på grund af<br />
sporeformen være umulig. Det er dog vanskeligt at finde sporer i unge<br />
eksemplarer af T . albellus, og på tørrede eksemplarer kan det øverste lag<br />
minde om den for Spongipellis-arterne karakteristiske duplexstruktur.<br />
Spongipellis spumeus er nogle gange (se f. eks. Medd. For. Sv. Fr. 3: 95,<br />
1925) angivet fundet på bøgestød, og i "Mykologisk Ekskursionsflora"<br />
(1943) omtales den også som optrædende på bøgestød. Ude fra Europa<br />
meldes arten altid at forekomme som parasit på løvtræer" fortrinsvis i<br />
parker og anlæg. Der er ikke meddelt danske fund af svampen i nyere tid,<br />
og den trænger til at få sit borgerskab i Danmark bekræftet ved nye fund.<br />
Tyromyces albellus (PECK) BOND. & SINGER er afbildet i JAHN: Pilze<br />
Mitteleuropas (1963) under navnet T. lacteue, og WINGE'S tegning i "Mykologiske<br />
Ekskursionsflora" af Poluporue spwmeus ligner slående den i<br />
Ravnsholt Skov fundne svamp.<br />
København, januar 1970. P. PRINTZ.<br />
EFTERSKRIFT.<br />
Ovenstående artikel er først offentliggjort i de duplikerede Meddelelser<br />
fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme, 1970. I de siden da forløbne<br />
år har det som ventet vist sig, at Hygrophorus strangulatus ORTON<br />
er ret almindelig i Danmark. Jeg har således fundet den på op mod en<br />
snes lokaliteter siden det første fund. Ude fra Europa begynder arten<br />
ligeledes at dukke op i ekskursionsberetningerne.<br />
Tyromyces albellus (PECK) BOND. & SINGER, hvis gyldige navn i følge<br />
H. JAHN i "Westfalische Pilzbriefe" IX, s. 89 (1973) er T . ohioneus (FR.)<br />
DONK har ligeledes vist sig at forekomme ret udbredt i Danmark, med<br />
adskillige fund hvert år.<br />
Spongipellis delectans (PECK) MURRILL har fruktificeret rigeligt på<br />
det oprindelige voksested hvert år siden det første fund. I ovennævnte
339 -<br />
artikel gør H. J AHN rede for de europæiske fund, der stadig er få og<br />
spredte. Det skal nævnes, at jeg g enfandt ar ten på Le Massif de la Sainte<br />
Baume nær Marseille på Den VI. Europæiske Mykologiske Kong r es<br />
25.10.1974.<br />
København, 12. januar 1975. P . P RINTZ.<br />
Om t r øffelja gt i det dansk e monarki i gamle dage. Den kendte forstmand<br />
A . QpPERMANN nævner i sin afhandling om skove og søer under<br />
Sor ø Akademi (1928) fø lg ende (s. 53 ) :<br />
"E n Del af Alsted Skov kaldes endnu "Trøffe lstykk et", og dette står<br />
måske i Forbindelse med følgende Efterretning (1822 ), der skyldes den<br />
bek endte, udmær kede F orst mand F. F . V. K ROGH (1737-1829 ), so m h avde<br />
været Kammerpage hos F REDERIK den FE MTE.*): "Dnt er der Regierung<br />
Korrig F RIEDERICH V war zu Soro ein 'I'r uff'eljåger Namens SULTAN angestelIt<br />
. E r brauchte eine n Vorsteherhund, um sie zu suchen. Sei ne geliefe<br />
rten Trliffeln k am en oft auf die korugl. Tafel. Kleiner waren diese a ls<br />
die von Perigord, welche auch a b und zu serviert wurden. Diese J agd ist<br />
jetzt dort eingestellt". Denne Meddelelse bærer et sådant P ræg af Troværdighed,<br />
at den ik ke kan fo r kastes ."<br />
Samtidig nævner den holstenske forstmand A UGUST NIE MANN i en afhandling<br />
"Trtiffeln in Holstein und Lauenburg " (1820 ), at t r øfler bl. a . er<br />
fundet under gamle bøge i skovene omkring Eutin, især i Grossenwildkoppel.<br />
Trøflerne er ellipsoidiske til runde, hårde, sorte, ru at føle på og<br />
på størrelse med et dueæg eller endnu større og udbreder en sødlig duft ved<br />
gennemskæring. Trøffeljagten begynder midt i august og slutter først, når<br />
frosten indtræder. Til opsporing bruges dertil afrettede hunde.<br />
Formodentlig har trøflerne, som KROGH omtaler fra Sorø og NIEMANN<br />
fra Holsten og Lauenborg, været S o m m e r - T r ø f f e l (Tuber aestivum)<br />
J den eneste spiselige trøffel, der hidtil er fundet i Danmark (B uCH<br />
WALD 1954).<br />
QpPERMANN fortsætter i ovennævnte afhandling: ,,1 1870 fandt to<br />
danske Botanikere** ) en Trøffel i Allindelille Fredskov, hvor man ganske<br />
vist senere ved Eftersøgning kun har fundet den nærstående Art Hjortetrøffel.<br />
- De velsmagende Trøffelsvampe er ikke blot i mange Lande Genstand<br />
fo r Jagt, således at man opsøger dem ved Hjælp af Svin, Geder ,<br />
dresserede Hunde eller Bjørne, men bliver også dyrkede, og det er da ikke<br />
udelukket, at Trøffelen ved Sorø kan have vær et kendt, måske endog indført,<br />
af Cistercienserne, da den er lIen fra umindelige Tider i det sydlige<br />
Europa afholdt Vækst", hvis italienske Navn, tartufo, tartufolo, senere er<br />
overført på Kartoflen. I 1837 nævner HORNEMANN***) som et " Sag n, at<br />
man i ældre Tider skal have haft Trøffeljægere i Sorøe", og man kan vel<br />
formode, at Sagnet er ham m eddelt af hans Søstersøn , J . K. BREDSDORFF,<br />
der 1828 blev ansat som Lektor ved Akademiet".<br />
LITT ER AT UR<br />
Buchwald, N. Fabritius: Fund af den spiselig e Sommer-Trøffel (Tuber<br />
aestivum) i Danmark. - <strong>Friesia</strong> 4: 348-350, 1953 .<br />
Hornemann, J . W.: Dansk oeconomisk P lant elære. Anden Deel. - Kjobenhavn<br />
1837 (s. 852 ).<br />
* ) Se AUGUST NIEMANN 1822, s. 15.<br />
** ) De to botanikere var seminarielærer H. MORTENSEN, Jonstrup Seminarium,<br />
og lærer P . NIELSEN, Ørslev Skole. Se bl. a. SHELESNOW<br />
(1870) og SAMSØE LUND (1872-74) .<br />
*** ) HORNEMANN 1837, s. 852.<br />
22*
- 340 -<br />
Lund, Samsøe: Om den trøffelagtige Svamp funden i Allindelille-skov <br />
Elaphomyces aculeatus Vittad. - Botan. T. 6: (8)-(10), 1872.<br />
(Ref.) .<br />
Niernann, August: Vaterlandische Waldberichte nebst Blikken in die allgemeine<br />
Walderkunde. Zweites Stlick: 167-170. III. Triiffeln in<br />
Holstein und Lauenburg. 1820.<br />
Vaterlandische Waldberichte nebst Blikken in die allgemeine<br />
Walderkunde. Zweiten Bandes drittes Stlick: 12-23. II. Berichtig<br />
ungen, Bemerkungen und Zusåtze zu dem ersten Bande der<br />
vater lå ndis chen Waldberichte, von dem Herrn geheimen Konferenzrath,<br />
Hof- und Dtstrtktsjagermeister VON KROGH. 1822.<br />
Oppermann, A.: Skove og Søer. - Sorø. Klostret. Skolen. Akademiet gennem<br />
Tiderne. 2: 1-80, 1931. Særtryk: Skove og Søer under Sorø<br />
Akademi. 1928.<br />
Shelesnow: Lidt om Trøfler. - T . populære Fremstillinger af Naturvidenskaben.<br />
4. Rk., 2. Bd.: 474-480, 1870.<br />
To usædvanlige svampefund fra 1970:<br />
N . FABRITIUS BUCHWALD.<br />
1. Pholiota abstrusa {FR. SINGER ss. MOSER (syn. Flammula inaurata<br />
(W . G. SMITH» ss . LGE. = Naucor ia abstrusa (FR. ss. LGE.) . I de sidste<br />
par år har jeg flere gange i tiden fra august til november fundet enkelte<br />
eksemplarer af en lille gul, jordboende Pholiota-art på en plæne i Nymosen<br />
i Gentofte tæt ved en gruppe unge Salix. Den 1.11.1970 fandtes svampen<br />
i så stort antal på alle udviklingstrin, at den bestemmelse til Pholiota<br />
inaurata (W. G. SMITH) ss. LANGE, jeg tidligere var nået til, endelig kunne<br />
bekræftes. LANGE afbilder og beskriver denne art i F.A.D., IV, tab. 122 e,<br />
i fuld overensstemmelse med fundene fra Nymosen, men anfører, at han<br />
kun har fundet arten en enkelt gang på fugtig bund under Salix. I samme<br />
bind behandler LANGE Naucoria abstrusa (FR)., og sammenligner man de<br />
to beskrivelser og afbildninger, må det forekomme sandsynligt, at der i<br />
virkeligheden er tale om samme art. Hvis dette er tilfældet, har FRIES'<br />
navn prioritet.<br />
o<br />
(-::JC_)<br />
/.r-,<br />
l amele g hat hud<br />
l amelflac1e<br />
Pholiota abstrusa (FR). SINGER SS. MO&ER.<br />
Syn. Flam m ula inaurat a (W. G. SMITH) ss. LANGE. - Del. P. PRINTZ.
- 341 -<br />
Eksemplarerne fra Nymosen var i udvokset stand 18-35 mm i hatdia <br />
meter, gullige til okkergullige m ed rødokker midte og lysere gullig rand;<br />
overfladen i fugtig tilstand glat, skinnende, men næppe klæbrig. De ret<br />
smalle, tætte lameller trægule til okkergule med kødrødt skær. Den 30<br />
40 mm høje, 3-4 mm tykke, nedefter noget tilspidsende stok af hattens<br />
farve med lys spids og okkerrød til brunrød basis. Det me ge t flygtige slør<br />
forsvinder, når hatten udbredes, og efterlader kun en svag ringzone. Sporerne<br />
under mikroskopet lyse, af sædvanlig Pholiota-form, 7-8 X 3-4 fl .<br />
Lamelranden tæt besat med fingerformede til flaskeformed e cystider, 30<br />
40/5-7 Il , medens cystiderne på lamelfladen er mere sp arsomme, 10-12 /'<br />
brede. I hathuden spredte, uregelmæssige celler med et gulligt, kornet<br />
indhold, såkaldte chrysocystider.<br />
Arten er utvivlsomt sjælden i Danmark, og også ud e i E uropa er<br />
den formentlig mindr e almindelig. SCHILD beskriver i Schweiz. Z. P ilz <br />
kunde, 1969 , s. 97 et fund fra Brienz, hvor sv ampen i en årrække har<br />
fruktificeret i april og maj ; han fandt arten under Alnu s) men men er<br />
ikke, den er knyttet til nogen bestemt træart, me n er af den. opfattels e,<br />
at svampen lever i symbiose med forskellige g r æsart er .<br />
2. Hypholoma ericaeoides ORTON (syn. H . ericaeum (P ERS. ex FR.) KUHN.<br />
& ROMAG. ). P å ekskursionen til Jægersborg Dyrehave 18.10 .1970 *) fandtes<br />
denne art i stor mængde tæt ved de små vandhuller nord for Skovridergården.<br />
Arten har været iagttaget på dette sted i mange år af postmeser<br />
J. P. JENSEN, men i 1970 forekom den i store skarer over et stort<br />
areal. Den indtil ca. 50 mm brede hat er varmt g ulbrun med noget<br />
lysere, stribet rand, indtørrende okker til gulbrun. Med a lder en farves<br />
hatten fra randen olivenbrun. Hatten først klokkeformet hvælvet, senere<br />
udbredt, puklet. De brede, fastvoksede lameller først svovlgule, men<br />
farves over olivenbrunt efterhånden purpurbrune med lysere, gullig eg .<br />
o<br />
Hypholoma ericaeoides ORTON.<br />
Syn. Hypholoma ericaeum (P ERS. ex FR .) KUHNER & ROMAGNESI.<br />
Del. P . PRI NTZ.<br />
* ) Se dette hefte s. 369.
- 342 -<br />
Stokken 120-140 X 3-5 mm, massiv, bøl get, foroven g ullig, nedefter g ulbrun<br />
til rødbrun. Sporene 10,5-13 X 4-7 fL, under mikroskopet brungrå<br />
til røggrå med tydelig spirepore. Lamelranden tæt besat med 3-4 fL<br />
brede cystider, der rager 15-20 fL frem. Voksestedet er sumpet, til dels<br />
oversvømmet område med Carex-tuer og næsten vegetationsfrie pletter.<br />
Artsafgrænsningen inden for denne gruppe af Svovlhatte har været<br />
svævende, men det ser ud, som om billedet er ved at afklare sig. Forud<br />
en de nogenlunde velkendte arter , H . p olytrichi (mellem mos og i<br />
fugtig nåleskov) og H . elon aat wm, H . udum og H. myosotis (i Sphagnum-moser),<br />
må man for mentlig r egne me d endnu tre arter, nemlig<br />
H . ericaeum (PERS. ex F R), H . su bericaeum (F R.) og H. ericaeoides<br />
ORTON. Af disse er H. suber icaeu m den art, som LANGE afbilder i F.A.D.<br />
under Psilocybe di ch roa (tavle 149 A, B ). Den er mørkt rødbr unt fibr et<br />
med før st gråvlolette, sener e sortviolette lameller og ret små sporer,<br />
7-9 X 4-5 fL; den træffes hvert år i Lyngby Åmose. De andre to arter<br />
ligner hinanden m eget. H . ericaeum (P ERS. ex F R.) ss . RI CKEN adskiller<br />
sig fr a H . er icaeoi des ORTON nav nlig ve d de i begyndels en næsten<br />
hvide la meller og de noget bredere sporer. I Bull. Soc. Myc. Fr. 1969 ,<br />
s. 105, omtales en masseforekomst af H . er'icaeum (P ERS. ex FR .) ss .<br />
K UHNER & ROMAGNESI. Der er næppe tvivl om, at denne art som opfattet<br />
i Flore Analytique er identisk med H . er i caeoi des ORTON, m en<br />
afbildningen i Bull. Trimestriel synes at vise fra begyndelsen næsten<br />
hvide lameller. P å den anden side nævnes he r svampens overfladiske<br />
lighed med H . [asciculare, og det m å vel betyde lameller med svovlgult<br />
skær. Da ORTON'S fortræffelige beskrivelse i Trans. Brit. Myc. Soc. 43,<br />
1960, s. 273, imidlertid stemmer fuldstændig overens med de danske<br />
fund, er dette navn anvendt her.<br />
København, januar 1971. P . PRINTZ.<br />
Guldregn (Laburnum anagyroides) som vær tplante for Kløvblad<br />
(Schizophyllum commune) og tre andre storsvampe. Da G u l d r e g n<br />
uden tvivl m å betragtes som en sjælden værtplante for storsvampe, kan<br />
fø lgende notits påregne interesse.<br />
I september 1970 fældedes i min have, Avedøre, en ca. 20 å r g a mmel,<br />
k løft et G u l d r e g n (Lab u r nu m comm une) . Træet var i kraftig vækst<br />
uden t egn på sygdomsangreb. Det følgende år, 1971, var der den 13. september<br />
på barken af den ene støddel fremkommet 20-30 små frugtlegemer<br />
af K l ø v b l a d (Schizophyllum commune) ) og endvidere voksede der<br />
8-10 frugtlegemer af T o p p e t H u e s v a m p (M y cena galericulata) i<br />
stødets kløft. Omkring stødet voksed e græs. En lille måned senere, den 10.<br />
oktober, kunne je g notere fire arter på stødet, nemlig:<br />
1. Kløvblad (Schi zophyllum commune) .<br />
2. H året Poresvamp ( T r ametes hir su ta) .<br />
3. Kødfarvet Sejbæger (Coryne sarcoides) .<br />
4. Toppet Huesvamp (M y cena galer iculata) .<br />
De tre førstnævnte ar ter voksede næsten over alt på stødet, medens<br />
T o p p e t H u e s v a m p fortsat kun fruktificerede i stødets kløft.<br />
Året efter, 1972, genfandtes den 3. september friske frugtlegemer af<br />
alle fire arter; K l ø v b l a d syntes at være på retur, medens K ø d <br />
f a r v e t S e j b æ g e r var i tiltagende. Den 26. september fotografer<br />
edes st ødet. Som vedstående fotografi viser, var frugtlegemerne af
- 343-<br />
Stød af Guldregn (Laburnum anagyroides) } fældet september 1970.<br />
Have i Avedøre, København.<br />
Til venstre ses Schizophyllum commune og Trametes hirsuta og foroven<br />
Goryne sarcoides. -- Fot. reklamefotograf KELD LIIITNER 26. november 1972 .<br />
T o p p e t H u e s v a m p nu visnede, men de tre arter ses tydeligt.<br />
Væksten af K l ø v b l a d syntes at være i tilbagegang, hvorimod H å r e t<br />
p o r e s v a m p og K ø d f a r v e t S e j b æ g e r fortsat var i vækst.<br />
Avedøre, Hvidovre, februar 1973. EJGIL TRYEL.<br />
Tremella indecorata som parasit(?) på Diatrype disciformis. P å en<br />
søndagstur til St. Dyrehave i april 1971 kom jeg i en mellemaldrende<br />
bøgebevoksning forbi en kævle, hvis bark var tæt besat med de millimeterstore,<br />
sorte frugtlegemer af kærnesvampen Diatrype disciformis. Visse<br />
partier af frugtlegemerne virkede noget uregelmæssige, og måske fordi<br />
der ikke havde været så meget at finde i skoven den dag, bukkede jeg<br />
mig ned for at kigge nærmere på forholdet og fandt da, at der på<br />
mange af frugtlegemernes skive voksede en bævresvamp, som jeg<br />
senere bestemte til Tremella indecorata SOMMERF.<br />
Frugtlegemerne er små, i fugtig oplevældet tilstand 1-3 (4) mm i diarn.,<br />
halvkugleformede, sammensat af velafgrænsede småpuder (0,5 mm i<br />
diarn.) , der hyppigt er langstrakte (op til 1,5 mm), hvilket giver overfladen
- 344 -<br />
TremeZla indecorata SOMMERF.<br />
P å stromata af D i at rype di sciformi s på gren af F agus si iuatica, St. Dyrehave.<br />
Leg. J . KOCH; foto 26.1.1973 J . KOCH.<br />
et hjerneagtigt udseende. Småpuderne i de enkelte frugtlegemer varierer<br />
oftest i farve, de yngste er hvide-hvidgrå, ældre puder gulbrune til mørkt<br />
dadelbrune. Hvor flere tætsiddende stromata af D iatrype bærer frugtlegemer,<br />
når disse sammen og kan derved få en udstrækning på op til<br />
1,5 cm. I tør tilstand er bævresvampen uanselig mørk, brun til sort . Basidierne<br />
måler 16-18 X 13-14 Il , sterigmerne er op til 56 p , m åske længere,<br />
sporerne 6-10 X 5-8 Il (k un få). Mål ene ligger rimeligt nær, hvad<br />
der angives af BJ0RNEKÆR (1944) .<br />
Ti dage efter at jeg havde fundet T r em etia indecorata i St. Dyrehave,<br />
fandt jeg den i Vemmetofte Strandskov, og endnu en k ollek tion dukkede<br />
op på fo r eningens ekskursion til Rude Skov den 17.7.1971. *) Også ved de<br />
sidste to fund vok sede bævr esva mpen t ydeligt frem fra stromata af Diatryp<br />
e discif ormis. Listen over fundene af 'I'r em ella indecorata i 1971 er<br />
a ltså:<br />
St. Dyrehave, 18.4 .1971 , leg ., det. J. KOCH.<br />
Vemmetofte Strandskov, 28.4.1971, leg., det. J . KOCI-I.<br />
Rude Skov, 17.7.1971, comm., det. J. KOCH.<br />
Materialet opbevares på Plantepatologisk Afdeling, Land bohø jskolen,<br />
Thorvaldsensvej 40, 1871 København V.<br />
Når jeg beretter lidt nærmere om denne svamp, er å r sagen dels, at<br />
den er sjælden i hele Europa (to fund fra Danm ar k , BJ0RNEKÆR 1944),<br />
dels at det, så vidt undertegnede ved, er første g a ng, arten er fundet voksende<br />
på D iatr y p e discif ormis. Hverken NEUHOFF (1936 ) eller BJ0RNEKÆR<br />
(1944) a ngiver svampen som voksende på andre svampe eller i tilknytning<br />
t il a ndr e svampe. Dette gør imidlertid ANNA-ELISE TORKELSEN i sin afhandling<br />
"The genus Tremella in Norway" (1968), hvor hun nævner, at svampen<br />
i Norge er fundet på B etula, Oerasus, Oorylus og Bali », og i alle tilfælde i<br />
* ) Se dette hefte s. 374.
- 345 -<br />
forbindelse med rester af en kærnesvamp (Purenom.ucet), hvilket også<br />
g ælder for nogle undersøgte kollektioner fra udlandet (3 fr a Sveri g e, 1<br />
fra Danmark og 1 fra Tjekkoslovakiet ). Da kærnesvampene normalt har<br />
været stærkt ødelagte, har identifikation til art kun været muligt i en<br />
svensk kollektion, og her drejede det sig om Diatryp e bulZata.<br />
Slægten TremelZa synes ikke blot at kunne karakteriseres ud fra<br />
morfologiske kriterier (frugtlegeme, basidier, sporer m . v. ), men også<br />
ud fra biologiske. Mange danske T r em elZa- arter er således enten para <br />
sitter eller saprofytter på andr e svampe. Der kan nævnes :<br />
T r em elZa encephala på Ster eu m sanguinolentum<br />
indecorata på D iatrype discijormie, D . bullat a<br />
mycophaga på Aleurodi sc us amorphus (C HRISTIANSEN 195 5 )<br />
obscu r a i D ac1'ym y ces-arter (CHRISTIANSEN 1955 )<br />
simplex på Aleurodi scu e amorphus (CHRISTIANSEN 1955 )<br />
globosp ora (tuber cu laria) på D i apor the sp. (REID 1970).<br />
Undersøgelser over, hvorvidt disse Trem elZa- arter er saprofytter eller<br />
parasitter, er, såvidt forf. ved, kun udført for T. en cep hala (BANDONI 1961).<br />
Hvad det danske materiale af T. indecorata på D i atrype di sciformis angår,<br />
synes der at foreligge et ægte parasitisk forhold, idet man ved sektion og<br />
mikroskopi af stromata, der bærer et netop frembrydende frugtlegeme af<br />
bævresvampen, vil finde, at peritecierne indeholder talrige både umodne<br />
sække og sække med sporer. Der er altså ik k e h er tale om en vækst ud<br />
fra gamle, nedbrudte stromata, i hvert fald ikke i de indledende stadier.<br />
LITTER AT U R :<br />
Bandoni, R. J. : The genus Naematelia. - Amer. MidI. Nat. 66 : 319-28,<br />
1961. (Ref.).<br />
Bjørnekær. K.: Floristiske undersøgelser over danske bævresvampe (Tr emellaceae),<br />
- <strong>Friesia</strong> 3: 1-34, 1944.<br />
Christiansen, M. P.: Tre ejendommelige TremelZa-arter, påvist i Danmark.<br />
- F riesia 5: 55-64, 1955 .<br />
Neuhoff, W.: Die Gallertpilze Schwedens. - Arkiv f . Botanik 28: 1-57,<br />
1936.<br />
Reid, D. A.: New Ol' interesting records of british Humen omsicete s, IV. <br />
Trans. Brit. Myc. Soc . 55: 413-441, 1970 .<br />
Torkelsen, A.-E.: The genus Tremella in Norway. - Nytt Magasin for<br />
Botanik 15 : 225-239, 1968.<br />
København, januar 1972 . J . KOCH.
- 346-<br />
FRIESIA . Bind X . Hefte 4-5 . 1974<br />
NY LITT ER ATUR<br />
S. D. Garrett: Pathogenic Root-infecting Fungi, 294 p. The University<br />
Press, Cambridge 1970. - Pris: 75 s. net. indb.<br />
Bogen skal ifølge dens forfatter betragtes so m en eft er følg er af hans<br />
bog "Biology of root-infecting fungi", som udkom i 1956. Den sidstnævnte<br />
bogs fremkomst for snart 20 år siden kom til at betyde meget for forståelse<br />
af arbejdet med rodinficerende svampe. Den var for en stor del<br />
baseret på de studier, GARRETT og hans elever havd e udført ved Cambridge<br />
Universitet, og bidrog til at bringe studiet af de rodinficerende svampe tilbage<br />
fra et rent patogen-vært miljø til det naturlige miljø i jordbunden.<br />
Denne nye måde at angribe problemerne på medførte bl.a., at man fik<br />
et mere realistisk billede af mulighederne for biologisk bekæmpelse af<br />
jordbårne plantepatogener, og den stimulerede samtidig interessen for<br />
øget forskning af de rodinficerende svampe.<br />
På grund af de mange forskningsresultater, der er publiceret i de forløbne<br />
20 år, er det nyttigt igen at få en oversigt over emnet. At bogen<br />
virkelig bringer nye resultater inden for området, får man et godt indtryk<br />
af ved at se på den citerede litteratur, som omfatter omtrent 500 numre,<br />
hvoraf mere end 60 procent er publiceret efter udgivelsen af "Biology of<br />
root infecting fungi" (1956).<br />
"Pathogenic root-infecting fungi" er ligesom sin forgænger en særdeles<br />
interessant og velskreven beretning om udviklingen af kendskabet<br />
til de rodinficerende svampe. GARRETT nøjes ikke med at forelægge, hvad<br />
man ved i dag, men han gør i mange tilfælde rede for de forskellige trin<br />
i opnåelsen af denne viden. Også herigennem kan bogen give inspiration<br />
og ideer til formulering og løsning af problemer.<br />
En række svampe, hvis økologi er særlig godt undersøgt, benyttes<br />
som eksempler gennem hele bogen, hvilket gør fremstillingen overskuelig<br />
og sammenhængende. Læseren får derved foruden en generel indføring i<br />
de rodinficerende svampes økologi også et overblik over nogle af de problemer,<br />
der arbejdes med inden for en række patogene svampearter.<br />
En af de for dansk landbrug meget vigtige svampe, nemlig Ga eum<br />
ann om y ces (Ophiobolus) graminis er et af de hyppigt benyttede eksempler.<br />
Således gøres rede for den rolle, sæksporerne kan spille for svampens optræden.<br />
Disse spores betydning var ukendt i 1956, men i de seneste år<br />
er det blevet klarlagt, at de kan spille en væsentlig rolle for svampens<br />
spredning, og at de kan inficere værtplanternes rødder på spiringsstadiet,<br />
når blot inokulationen sker, inden rødderne har opnået fuld kontakt med<br />
jordbunden og dermed dennes mikroflora. Man har derved fået en forklaring<br />
på, hvorfor Gaeumannomyces graminis har kunnet påvises i de inddæmmede<br />
områder af Zeudersøen ganske kort tid efter, at disse var taget<br />
ind til dyrkning.<br />
Særdeles interessant er også afsnittet om virkningen af kvælstof på<br />
den saprofyttiske overleven i jordbunden af en række vigtige patogener<br />
som Gaeumannomyces graminis ) Cercospor ella herpotr i cho ides og Cochliobolus<br />
sativus. Også her omtales de forløbne år s arbejde, hvoraf det fremgår,<br />
at der stadig er mange uløste problemer. Dette gælder ikke mindst for
- 347-<br />
Coc hliobolu s sa tious, hvis saprofyttiske fase i øvrigt gennem de senere år<br />
er blevet underkastet mange undersøgelser.<br />
Fortsat dyrkning af en værtplante på samme areal i en år r æk k e medfører<br />
ofte en opformering af rodinficerende patogener, m en det har i mang e<br />
år været kendt, at der efter kortere eller længere tid atter sker et fald<br />
i de rodinficerede svampes angreb og skadevirkning. Af forf.s diskussion<br />
af emnet fremgår, at man endnu ikke har fundet en tilfredsstillende forklaring<br />
på år sagen til dette fænomen. En udforskning af dette forhold<br />
hos den enkelte r odinf icerende svamp ville vær e m eget ønskværdig, idet<br />
en bedre viden herom måske kunne være en af vejene til at finde muligheder<br />
for en biologisk bekæmpelse.<br />
Bogen henvender si g først og fremmest til pla ntep atologer, me n den<br />
behandler så mange almene jordbundsbiologiske og -øk olog isk e for hold,<br />
at den vil kunne være nyttig fo r en langt videre kreds af biologer.<br />
JOHS. J ØRGENSEN.<br />
Ainsworth & Bisby's: Dictionary of the Fungi. Sixth edition by G. C.<br />
AI NSWORTH, including the Lichens by P. W. J AMES & D. L. H AWKSWORTH.<br />
663 pp. C.M.I., Kew, 1971. - Pris: f 5.00 indb.<br />
Da AI NSWORTH og BISBY, begge ved Commonwealth Mycological<br />
Institute, under II. verdenskrig, i 1943, udsendte 1. udgave af "Dictionary<br />
of the Fungi", havde de ved udarbejdelsen i tank erne haft J. C. WILLIS'<br />
kendte "Dictionary of the Flowering Plants and Ferns*) som forbillede,<br />
og nu ville de gøre et forsøg på at give en tilsvarende fortegnelse over<br />
alle slægtsnavne inden for svampene. Bogens udsendelse blev, hvad englænderne<br />
ville kalde "a landmark" i mykologien. Med få å r s m ellemrum<br />
udkom den ene revidere udgave efter den anden."") Efter 1961, da 5.<br />
udgave så lyset, indtråde der en pause i udgivelsen, men bogen var s å<br />
efterspurgt, at 5. udg. måtte genoptrykkes tre gange. I 1958 var den ene<br />
af forfatterne, dr. G. R. BISBY, afgået ved døden, og det var øje nsynligt,<br />
at der forestod et større revisionsarbejde af bogen. Da 6. ud gave endelig<br />
udsendtes i 1971, blev det også straks klart, at der var sket vigtige æ ndringer.<br />
Den mest iøjnefaldende ændring var, at likenslægterne (ca. 500 + ca.<br />
700 synonymer) nu også var blevet medtaget, en nyskabelse, der naturligvis<br />
måtte medføre en betydelig udvidelse af sidetallet. Som særlig<br />
ansvarlige for behandlingen af likenerne havde AI NSWORTH fået to kendte<br />
likenologer, P. W. J AMES (British Museum) og D. L. H AWKSWORTH (CMI. )<br />
som medarbejdere. En anden vigtig ting i 6. udgave vedrører svampenes<br />
taksonomiske grundlag, der er blevet ændret og nu i hovedsagen ud gøres<br />
af det såkaldte "gener al purpose classification", som AI NSWORTH fremsatte<br />
i "Bibliography of Systematic Mycology", 1966, p. 1-4, og som også ligger<br />
til grund for den store, moderne, nylig afsluttede håndbog , AI NSWORTH &<br />
SUSSMANN: "The Fungi. An advanced Treatise" . I-IV A, B (1965-73) .<br />
Hovedlinierne i dette system er inddelingen af sv ampene i to "divisions" :<br />
Myxomycota og Eumycota og sidstnævnte "division" atter i fire "subdivisions"<br />
: Mastigomycotina) Zygomycotina) Ascomycotina og B asidiomycotina<br />
og som et appendiks D ewt eromucoti n a.<br />
Men i øvrigt må det fremhæves, at bogen er blev et me get stærkt r evi <br />
deret på alle punkter. Som omtalt skulle den være en fortegnelse ov er<br />
svampeslægter (og likenslægter), men den er faktisk langt mere. Ta lr ige<br />
angivelser af stor vigtighed for enhver mykolog findes her. Hvor finder<br />
man så hurtigt præcise oplysninger om f . eks. akvati sk e sva mpe,<br />
fungicider, geografisk udbredelse, historie, klassifikation, mykologer, latin,<br />
* ) 1. udgave udkom 1897, 6. udg. 1931 og 8. udg. 1973 .<br />
** ) Se i øvrigt anmeldelsen af 4. udg. i <strong>Friesia</strong> 5: 109-110. 1955 .
- 348 -<br />
litteratur, metodik, serologi, selskaber, syntese o. s. v. ? Til den store art ik el<br />
"F ungi" er føjet en tilsvarende stor a rti kel "Lich enes" . Ho vedformålet<br />
med bogen er dog fortsat at give en så vidt mulig fuldstændig fortegnelse<br />
over alle gyldige slægtsnavne inden for svampe og likener, samt t alrige<br />
vigtigere synonymer. Der er nu r egistreret over 10.000 sl ægtsnavne!<br />
I betragtning af den store fylde, som bogen gengiver, er det forbavsende<br />
få fejl (t r ykfejl?), der findes. Som et r et enestående eksempel på<br />
fejl sk a l anføres, at under Ovulitis (p. 419) anfør es, at Ov ular ia er det per<br />
fekte stadium; det skal være Ov u lin i a. H vad de mange biografier af<br />
kendte mykologer angår, kan man naturligvis a lti d diskutere, hvilke der<br />
bør medtages i en bog af denne st ør r els e. Af dansk e m ykolog er omtales<br />
E . ROSTRUP og J. E . LANGE, m en man k unne nok have ønsk et, at C. F .<br />
SCHUMACHER havde været ko rt biografe r et ; sammen m ed P ERSOON og E .<br />
F RIES er han vel no k "der Dritte im Bunde", hvad grundlæggelsen af den<br />
moderne mykologi angår.<br />
AINSWORTH si ger i fo rordet : "This lat est editi on is as vulnerable as t he<br />
ear lier ones to specialist criticism, and the authors would we llcom e notice<br />
of omissions and er r ors". Referenten ha r efterkommet dette ønske, m en<br />
vil samti dig gerne stærkt fremhæve, at a lle mykologer bør være AI NS<br />
WORTH taknemmelige fo r det værdifulde værk, han har skænket dem. Det<br />
bør findes i enh ver mykologs private bogsamling .<br />
N . F ABRITIUS BUCHWALD.<br />
C. Booth (editor): Methods in Microbiology. Vol. 4. 795 p., talrige figu<br />
rer. Academic Press, London and New York. 1971. - Pris: f 11.00 indb.<br />
Bogens hovedtema er mikrobiologiske arbejdsmetoder inden for myko<br />
logien. Ikke færre end 26 specialister behandler hv er deres emneområde.<br />
Der er særlige kapitler generelt om teknikken ved indsamling , isolering<br />
og dyrkning af svampe, ligesom der er a rtikler, der omhandler teknikken<br />
i forbindelse med økologiske grupper, f. eks. aquatiske svampe, jordboende<br />
svampe og svampe, der er parasitter på dyr og mennesker.<br />
Bogen er først og fremmest redigeret som en håndbog i laboratorie<br />
teknik og bør have sin naturlige plads i biblioteker ved hø jere lær ea nst al<br />
ter, hvor der forskes og undervises i mykologi og beslægtede fagområder,<br />
men den vil også være uundværlig på la bor at or ier ne i den del af indu<br />
strien, der arbejder med mikrobiologiske problemer og produktioner (enzymproduktion,<br />
gærindustri, medicinalindustri, levnedsmiddelkontrol etc.).<br />
Blandt afsnit, der kunne anses for at være særlig til nytte for felt<br />
mykologen med interesse for storsvampe, kan fremdrages: Teknik ved<br />
fremstilling af mikroskopiske præparater (D. M. DRING), opbevaring af<br />
svampe (AGNES H . S. ONIONS) og kemiske prøver til bestemmelse af<br />
Agaricaceer (ROY W ATLING ). I den sidstnævnte artikel er ikke alene an<br />
givet materialer og metoder, men i en tabel er for 11 kemiske grupper<br />
(56 stoffer) angivet fo r hvert enkelt stof, hvilke materialernæssig e be<br />
grænsninger (frisk/gl., væv/sporer) det har, hvilken farvereaktion der<br />
opnås, og inden for hvilke svampefamilier rea genset hyppigst anvendes.<br />
Fra 1969 til 1971 er der ialt udkommet syv bind (bind 3 og 5 er dob-<br />
beltbind) i denne værdifulde serie. J . KOCH<br />
John A. Stevenson : An Account of F un gus Exsiccati containin g Mater ia l<br />
from the Americas. Beihefte zur Nova Hedwigia, Heft 36, 363 p., 119 fig.<br />
J . Cramer, Lehre 1971. - Pris: DM. 200.- hft.<br />
Med store forventninger havde mykologe r imødeset JOHN A . STEVEN<br />
SON'S værk om de amerikanske svampeekssikkater, som man vidste, han<br />
havde ar be jdet på i m a nge år, da han var ansat som konservator ved The<br />
National F ungus Collections, Beltsville, Maryland. Forventningerne er i<br />
højeste grad blevet indfriede. Hans værk har vist si g at være en sand<br />
guldgrube af værdifulde oplysninger for alle taksonomisk arbejdende<br />
mykologer.
- 349 -<br />
Et ekssikkatværk eller blot, og hyppigere anvendt, et ekssikkat er<br />
kort defineret en samling (serie) af tørrede planter, af hvilke der findes<br />
mange, indtil 100-150, identiske sæt, og som i reglen er udbudt til salg,<br />
f. eks. gennem subskription, sjældnere gives i bytte med andet plantemateriale<br />
o. lign. Ordet ekssikkat (af exsiccatus lat. = tørret) anvendes<br />
også, om end langt sjældnere, om et enkelt tørret eksemplar af en plante,<br />
faktisk = herbarieeksemplar.<br />
Særlig stor betydning har ekssikkatværkerne fået for svampene (og<br />
likenerne), da disse ved deres lidenhed (i almindelighed) og forholdsvis<br />
lette behandling egner sig fortrinligt til fordeling i tørret tilstand. Ved<br />
fremstilling af et ekssikkat må der udvises den største omhu for at fremskaffe<br />
et så ensartet materiale af hver svampeart som muligt; alt materiale<br />
af samme art - hver art forsynes med et nummer - bør derfor indsamles<br />
på samme lokalitet, eventuelt samme dag, selv i tilfælde, hvor det<br />
drejer eig om store ekssikkater, f. eks. på 100-150 sæt. Det er nemlig<br />
denne store ensartethed, der først og fremmest betinger ekssikkaternes<br />
betydning som taksonomisk værktøj. Ligesom man under beskrivelsen<br />
af en svamp henviser til en bestemt side eller figur i en bog, således<br />
henviser man til det nummer, den pågældende svamp har i et ekssikkat.<br />
Ekssikkatværker udgør derfor ligesom bøger et hele, der fra udgiverens<br />
side ikke er beregnet på at skilles ad. Oplaget af et ekssikkat må, sammenlignet<br />
med bøgers, i følge sagens natur blive meget lille; det ligger<br />
i almindelighed på 50-100 eksemplarer, undtagelsesvis på 150, f. eks. BRIOSI<br />
& CAVARA: ,,1 funghi parassiti" (1888-1926), men kan undtagelsesvis være<br />
på kun 25, ja endog kun 10 seksemplarer, f. eks. ·LUNDELL & NANNFELDT:<br />
"Fungi exsiccati suecici" (1934-71). Ekssikkater udgives i serier, der be <br />
tegnes som fascikler, hvis størrelse svinger stærkt, men ofte med et indhold<br />
på 100 numre (en centurie), dog også kun på 10 numre (en dekade) .<br />
Foruden at plantematerialet må være så ensartet som muligt, bør det<br />
også være vel præpareret, korrekt bestemt, godt indpakket og forsynet<br />
med trykte etiketter, der giver alle nødvendige oplysninger. Langt fra alle<br />
svampeekssikkater, navnlig ældre" opfylder dog disse krav.<br />
l sit værk giver STEVENSON først en 16 sider lang interessant indledning<br />
om ekssikkater i al almindelighed og derpå beskriver han ialt 78<br />
ekssikkater i alfabetisk række efter udgiverens (udgivernes) navn. Først<br />
og fremmest er medtaget alle ekssikkater, der er udgivet i Nord- og Sydamerika,<br />
men også enkelte ikke-amerikanske, især europæiske, der indeholder<br />
svampearter samlet i Amerika, beskrives indgående. Som eksempler<br />
kan nævnes de af P. og H. SYDOW udgivne fire ekssikkater og tre af de<br />
fire ekssikkater som F. VON (DE) THUMEN udgav. Beskrivelsen af hvert<br />
enkelt ekssikkat er meget omhyggelig og omfatter foruden en historisk<br />
indledning dets udgivelsesår, omfang (antal fascikler etc.), etiketternes<br />
art (af talrige etiketter gives afbildninger), samt en nøje redegørelse for,<br />
hvilke typearter det indeholder. Efter beskrivelsen følger henvisning til<br />
den litteratur, som er publiceret om det pågældende ekssikkat.<br />
l ældre tid var det ikke ualmindeligt, at diagnosen af nye arter blev<br />
trykt på etiketten, hvorfor det naturligvis er af største vigtighed ved<br />
kritiske taksonomiske studier at vide, hvor de pågældende ekssikkater<br />
findes. Efter 1. januar 1953 er det imidlertid i henhold til den internationale<br />
codex for den botaniske nomenklatur ikke længere tilladt at publicere<br />
diagnoser på etiketterne i et ekssikkat.<br />
STEVENSON er en kraftig modstander af, at ekssikkaterne "flås", og<br />
arterne derefter fordeles på deres respektive pladser i museets herbarium,<br />
således som det ofte skete i ældre tid, navnlig på europæiske museer.<br />
Efter hans mening, og referenten kan fuldstændig tilslutte sig, bør de<br />
stilles op i reoler, fascikel ved fascikel, akkurat som man stiller bindene<br />
af et værk ved siden af hinanden. Som et mønster på opbevaring henviser<br />
forf. til ekssikkatsamlingerne i The Farlow Herbarium ved Harvard Universitet,<br />
hvor de opbevares intakte i lukkede skabe med hylder. Der findes<br />
en praktisk talt komplet samling af svampeekssikkater, bl. a. to store<br />
sjældenheder, som ELIAS FRIES: "Scleromyceti Sueciae" (34 dekader,
- 350 -<br />
1819-25)*) og L. FUCKEL: Fungi Rhenani Exsiccati (12 fascikler, 1863-74).<br />
Også The National Fungus Collections, Beltsville, besidder en stor og<br />
værdifuld samling af ekssikkater, der alle opbevares som et hele.<br />
Der findes nok tidligere, mere eller mindre fuldstændige fortegnelser<br />
over svampeekssikkater, f. eks. i LINDAU & SYDOW "Thesaurus", bind 4<br />
(1915), som nævner ekssikkater til og med 1910, og i CIFERRI'S supplement<br />
til "Thesaurus" (1957-60), der optegner dem, som er udgivet 1911-30,<br />
men der findes absolut intet værk, der som STEVENSON'S på en så indgående<br />
måde beskriver amerikanske svampeekssikkater. Det er enestående<br />
i sin art og bør findes på enhver større botanisk institution, der arbejder<br />
med svampe. N. F ABRITIUS BUCHWALD.<br />
D. Parkinson, T. R. G. Gray & S. T. Williams: Methods for Studying<br />
the Ecology of Soil Micro-organisms. 116. p., 8 stregtegninger. IBP Hanbook<br />
No. 19. International Biological Programme. Blackwell Scientific<br />
Publications. Oxford and Edingburgh 1971. - Pris: :f 1.50.<br />
Det "Internationale biologiske Program" omfatter et studium på verdensplan<br />
af "biologisk produktivitet og menneskets tilpasning", strækkende<br />
sig over perioden 1964-74. Bogen er skrevet som støtte til dette<br />
program. Mikrobiologi i økologiske systemer er overordentlig vanskelig at<br />
beskrive, bl. a . fordi valg af metoder i høj grad vil præge en undersøgelses<br />
resultat. I bogen er en lang række metoder angivet og kommenteret under<br />
følgende hovedafsnit: Lokalitet, teknik for prøveudtagning (principper,<br />
statistisk bearbejdning), bestemmelse af mikroorganismernes placering i<br />
jorden, isolation af mikroorganismer, kvantitativ og kvalitativ måling<br />
af biomassen, bestemmelse af mikrobiologiske aktiviteter i jorden, identifikation<br />
og substrater til isolering. Bogen er tænkt som en støtte ved<br />
forskningsopgaver, men en del af metoderne synes at være velegnede til<br />
på gymnasieplan at demonstrere kompleksiteten i mikroorganismernes<br />
samspil i jorden.<br />
J . KOCH.<br />
A Guide to the use of Terms in Plant Pathology. Phytopathological<br />
Papers, No . 17, 55 pp. C.M.L, Kew, 1973. -- Pris: :f 1.30 hft.<br />
Flere forsøg er gjort på at give en fremstilling af akceptable definitioner<br />
på termini, som anvendes almindeligt i plantepatologien. Nævnes<br />
kan således den kendte plantepatolog, professor ved Cornell University,<br />
H. H. WHETZEL, der med afhandlingen "Terminology of phytopathology"<br />
(Proc. Intern. Congr. Plant Sci. 2, 1929) var en af de første, som forsøgte<br />
at give en samlet oversigt over plantepatologiens termini. Han skabte<br />
flere termini, som nu bruges almindeligt i den engelske verden, f. eks.<br />
suscept som modpart til patogen (analogt til ordparret vært - parasit).<br />
Af senere forsøg kan bl. a. nævnes oversigter i Phytopathology (1940,<br />
1943), i Trans. Brit. Myc. Soc. (1950, 1953) og i Netherlands J. Plant<br />
Pathology (1968),. men disse oversigter har i det store og hele ikke haft<br />
nogen større succes, ikke så meget, fordi definitionerne har været mindre<br />
gode, men snarere fordi de er blevet mere eller mindre bortgemt i tidsskrifter.<br />
Dette er i hvert fald baggrunden for, at en terminologi-komite<br />
inden for "Federation of British Plant Pathologists" (med P. W. TALBOYS<br />
som convener) nu har gjort et nyt forsøg og udgivet en selvstændig vejledning<br />
i serien "Phytopathological Papers", der udsendes af Commonwealth<br />
Mycological Institute. Komiteen anbefaler naturligvis kun sine<br />
definitioner, men overlader ganske til den enkelte plantepatolog selv at<br />
akceptere eller forkaste forslagene, men den understreger, at "it is his<br />
responsibility to ensure that his own usage is clearZy dejined, whether in<br />
conflict or con/ormity with the advice o/ the Guide".<br />
* ) Se HOLM & NANNFELDT'S indgående omtale af dette ekssikkatværk<br />
<strong>Friesia</strong> 7: 10-59, 1962.
- 351 -<br />
Blandt de mange plantepatologiske termini, der har givet anledning<br />
til de største kvaler, må nævnes begrebet r e s i s t e n s. I vejledningen<br />
nævnes ikke færre end 22 definitioner på forskellige former for resistens<br />
(og så er endda ikke alle nævnt). I denne forbindelse er der bl. a. grund<br />
til at omtale to ret nye termini, som er blevet stærkt diskuteret i de<br />
senere år, nemlig "horizontal resistens" og "vertikal resistens", begge<br />
indført af den hollandske plantepatolog J. E. VAN DER PLANCK i 1963. Med<br />
den førstnævnte terminus menes resistens, der er ensartet udbredt hos<br />
værten mod alle racer af den patogene organisme (der tænkes her i første<br />
linie på svampe); den såkaldte "markresistens" hører ofte til denne<br />
resistenstype, men de to termini er ikke synonyme. "Vertikal resistens"<br />
betegner derimod resistens mod nogle racer af patogenet, men ikke mod<br />
andr e. Vejledningen anbefaler ikke de to termini, da de er fuldstændig<br />
ækvivalente med henholdsvis "r a ce non-specific resistance" (dansk: ikkespecifik<br />
raceresistens eller almindelig udbredt raceresistens ) og "r a ce<br />
specific resistance" (dansk: specifik raceresistens), udtryk, som efter<br />
komiteens opfattelse er langt mere beskrivende og i øvrigt længe har været<br />
i brug i engelsk talende lande.<br />
Endvidere må nævnes, at begreber som infektion, immunitetet, nomenklatur<br />
(organismer, vira, mykoser, bakterioser, viroser), patogenitet,<br />
virulens o. s. v. får en indgående omtale. Af nye termini kan f. eks. nævnes<br />
"epiphytotiologi", der betegner studiet af epiphytotiske sygdomme ( = "epidemiske<br />
plantesygdomme", men er ikke godtl), der tidligere, navnlig i<br />
U .S.A., ukorrekt er blevet kaldt "epiphytologi", men dette udtryk betyder<br />
studiet af epifytter!<br />
"A guide to the use of terms in plant pathology" være hermed anbefalet<br />
alle plantepatologer til flittig brug. N . FABRITIUS BUCHWALD.<br />
Patrick Joly: Svampe. - Dansk udgave ved N. Fabritius Buchwald.<br />
256 sider, 110 farvefotos. Diverse stregtegninger. I serien Wøldikes Natur<br />
Bibliotek. Forlag Wøldike. 1973. - Pris: Kr. 49,50 indb.<br />
I tidens løb har vel mange med interesse for svampe læst i en flora<br />
om de enkelte arter eller p åhørt en gennemgang af en formiddags fund<br />
og følt, at nok var det nyttigt at lære arter fra bog og natur, men at<br />
meget af det lærte ligesom ingen sammenhæng havde. Med den franske<br />
mykolog PATRICK JOLY'S bog: Svampe*), der er kommet i dansk udgave<br />
ved N. FABRI'TIUS BUCHWALD, har den svampeinteresserede nu fået et<br />
redskab i hænde, som kan hjælpe den interesserede med at samle puslespillet<br />
af arter og slægter til det bedst mulige helhedsbillede af svamperiget.<br />
Bogen er ikke en flora, men en populærvidenskabelig vejledning til<br />
forståelse af svampenes verden. Bredden af bogen kan hovedafsnittene<br />
give et indtryk af: 1) Svampenes verden, 2) Mennesket og svampene,<br />
3) Ascomycetes (sæksporesvampene), 4) Basidiomycetes (køllesporesvampene),<br />
5) Giftsvampene, 6) Svampenes biologi. Der er i alle afsnittene<br />
nedlagt en stor mængde af præcis og velformuleret viden, og selvom<br />
undertegnede ikke har set den franske udgave, kan der ikke herske tvivl<br />
om, at N. F. BUCHWALD ikke bare har oversat, men også har bearbejdet<br />
den, hvilket vises af de mange henvisninger med relation til danske forhold<br />
(samt norske og svenske).<br />
Om afsnittene 3 og 4 må bemærkes, at teksten er præget af mange<br />
tekniske udtryk, der ikke er "oversat" til dansk. Det er en udfordring til<br />
amatøren, men en god kravlegård for den, der kunne tænke sig at læse<br />
seriøs mykologisk litteratur på fremmede sprog. Ved en ny udgave bør<br />
W0LDIKE'S forlag dog nok ofre et par sider på ordforklaringer.<br />
Jævnt fordelt i teksten er placeret 110 for det meste fortrinlige farvefotos,<br />
der dækker svampenes hovedgrupper, med den største vægt lagt på<br />
* ) Fransk titel: Les champignons (Hatier. Paris 1972).
- 352 -<br />
ninger om systematisk tilhørsforhold, forekomst, spiselighed og forvekslingsmuligheder.<br />
Det er en bog, som venner af svampene kan få meget ud af med det<br />
samme og endnu mere på længere sigt. Den vil være velegnet i forbindelse<br />
med aftenskoleundervisning, undervisning i plantefag på gymnasieniveau<br />
og fremfor alt er det en fin bog at kunne anbefale til svampeforeningsmedlemmer,<br />
der ønsker at udvide og dyrke kendskabet til de "mystiske"<br />
svampes liv . J . KOCH.<br />
c. H. Dickinson & G. J. F. Pugh (editors): Biology of Plant Litter<br />
Decomposition. I-II. 775 s. (+ 121 s. r egistr e ). Academic Press London,<br />
New York 1974 . - f 10.50.<br />
Af 30 specialister behandles i to bind biologisk nedbrydning af plantemateriale,<br />
således at data om nedbrydning af planternes enkeltdele som<br />
blade, ved og roddele beskrives i første bind, hvorefter de implicerede<br />
organismer som bakterier, svampe og dyr vurderes gruppevis i forskellige<br />
milieuer. I de seks afsluttende kapitler behandles omgivelsernes indflydelse<br />
på sammensætningen af plantematerialet under nedbrydning, og hvordan<br />
den komplekse proces forløber på a) jordens overflade, b) i jorden, c) i<br />
ferskvand og d) i saltvand, og hvad der sker ved nedbrydning af planteresterne<br />
fra landbrugsproduktionen, og hvordan man gennem mekaniske<br />
og biologiske processer kan skille sig af med byernes affald. Udgiverne<br />
har koncentreret den foreliggende viden om organismerne og om plantematerialet<br />
og derefter givet en syntese heraf ved at beskrive det resultat,<br />
som fremstår ved samspillet mellem plantevævets natur, de implicerede<br />
organismer og omgivelserne. Omfanget af en sådan opgave er så stort,<br />
at redaktørerne allerede ved tilrettelæggelsen har måttet gøre sig klart,<br />
at emneområderne ikke har kunnet behandles udtømmende. Alligevel synes<br />
der at være en meget fin dækning af stoffet. Eksempelvis kan nævnes<br />
artiklen om nedbrydningen af løvtræernes bladmasse skrevet af professor<br />
VAGN JENSEN, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han oplyser, at<br />
antallet af bakterier på bladfladerne af bøgeblade, der har været udfoldet<br />
1-2 dage, er flere millioner pr g tørvægt og kort før bladfald 40 millioner.<br />
I en dansk bøgeskov bliver der i løbet af et år produceret 3,9 tons planteaffald<br />
pr. ha og heraf er de 2,8 tons blade. Straks efter bladfald sker der<br />
på grund af forbedrede rugtrghedsrorhold en stærk opformering af de<br />
bakteriearter, der allerede var på bladene før deres fald. Efterhånden<br />
som næringsstofferne slipper op, overtages resterne af andre arter fra<br />
jorden.<br />
Svampe findes i affaldslaget i en størrelsesorden af 10 millioner pr.<br />
g tørvægt, og det gennemsnitlige forhold mellem bakterier og svampe er<br />
89:1.<br />
Om nedbrydning af ved skriver AINO A. KAARIK, Stockholm, og kommer<br />
bl. a. ind på successionsproblemer. I laboratoriet kan de mest aktive<br />
svampe nedbryde 60-70 % af veddets tørvægt i løbet af 3-4 måneder, men<br />
selvom man tager de variable temperatur- og fugtighedsforhold i regning,<br />
er nedbrydningsprocessen i naturen betragteligt langsommere, hvilket betyder,<br />
at de mest aggressive svampe ikke dominerer under hele nedbrydningsprocessen,<br />
men at hæmninger af forskellige mikroorganismer på forskellige<br />
tidspunkter dæmper aktiviteten. Selv på stående, dvs. levende,<br />
træ er nedbrydningsprocessen ikke et eenarts problem, men indebærer fra<br />
begyndelsen en medvirken af ikke vednedbrydende bakterier og svampe.<br />
Forsynet, som bogen er, med omfattende forfatter-, emne- og systematiske<br />
registre, vil den være særdeles nyttig for jordbrugere, zoologer,<br />
botanikere, mikrobiologer og biologer i almindelighed og en oplagt støtte<br />
for miljøforskning og undervisning.<br />
J . KOCH.
FRIESIA . Bind X . Hefte 4-5 . 1974<br />
MEDDELELSER<br />
fra<br />
FORENINGEN TIL SVAMPEKUNDSKABENS FREMME.<br />
1970 -1972.<br />
ORDINÆR GENERALFORSAMLING I 1970<br />
Fredag den 27. februar 1970, kl. 20,00 afholdtes den ordinære<br />
generalforsamling i Botanisk Laboratoriums auditorium, Gothersgade<br />
140. 45 deltagere.<br />
Professor DETLEV MULLER, der valgtes til dirigent, konstaterede,<br />
at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.<br />
1. Formanden, amanuensis J. KOCH aflagde beretning om foreningens<br />
virksomhed i 1969. Der var afholdt 6 ekskursioner i 1969, 1 forårstur,<br />
1 sommertur, der var en halvdagstur, og 4 efterårsture. Der<br />
var desuden den 20/21. september annonceret en svampeudstilling i<br />
Peter Lieps Hus, Jægersborg Dyrehave. Den dejlige sommer og eftersommer<br />
kom imidlertid i vejen - svampene udeblev næsten totalt<br />
fra skovene i Københavns nære omegn, og selvom der kom melding<br />
om et rimeligt flor norden for Grib Skov, blev det besluttet at aflyse<br />
udstillingen. Også i 1969 havde foreningen holdt Å b e n t h u s<br />
hver mandag aften i september og oktober, kl. 19,30-20,30, hvor<br />
interesserede kunne få bestemt svampe. Der blev hver aften på bordene<br />
fremlagt omkring 100 arter med navne. Den kgl. Veterinær- og<br />
Landbohøjskole, Rolighedsvej 23, havde stillet auditorium C til foreningens<br />
rådighed, hvorfor formanden takkede.<br />
I beretningsåret var der af folketinget vedtaget en ny naturfredningslov.<br />
Af særlig interesse for foreningen var artikel 55, stk. 2,<br />
der omhandler lovfæstet færdselsret for publikum i private skove.<br />
Denne lovfæstede ret gælder kun for færdsel på skovens veje. Ved<br />
veje forstås af Dansk Skovforening befæstede veje, f. eks. grusbelagte<br />
veje. Ekskursionsvirksomheden kan ikke løbe af stablen, uden at<br />
F R IES IA X - 353 - 23
- 354 -<br />
medlemmerne må kunne færdes uden for vejene. For ikke at overtræde<br />
loven, er tilrettelæggeren af ekskursionen derfor nødt til at henvende<br />
sig til skovejeren for at opnå en sådan tilladelse. Loven kunne derfor<br />
ikke betragtes som en lettelse for foreningens virksomhed, snarere<br />
som en vanskeliggør else. Dette synspunkt havde formanden på bestyrel<br />
sens vegne lagt frem i et læserb re v til "Berlingske Tide nd e" i marts<br />
måned, før loven blev vedtaget.<br />
Foreningen havde i 1969 udgivet hefte 1-2 af bd. IX af "<strong>Friesia</strong> ".<br />
Heftet blev udgivet som et festskrift t il professor N. F . BUCHWALD.<br />
Det indeholdt 42 afhandlinger, he raf 21 fra Danmark, 4 fra Norge,<br />
4 fra Sverig e, 1 fra Finland og 12 fra det øvrige udland , ialt 288<br />
si der. Der er desuden udkommet r egistre til "F riesia", bd. VII og VIII.<br />
Denne omfattende og kostbar e aktivitet har desværre måtte gå ud<br />
over ajourføringen af M e d d e l e l s e r. Fo r at råde bod herpå har<br />
bestyrelsen i år udsendt M e d d e l e l s e r f o r 1 9 6 9 i stencileret<br />
form.<br />
Som tilskud til publikation svirksomheden har foreningen fra Undervisningsministeriet<br />
modtaget 3.000 kr. af tipsmidler. Foreningen<br />
takker for beløbet. Specielt til festskriftet er modtaget 3.000 kr. fra<br />
Det danske Gødnings Kompagni A/S. Direktør V. HENRICHSEN og<br />
direktionen takkes for den smukke gave. Endelig ønskede formanden<br />
at benytte lejligheden til at takke alle dem, der har betalt for klicheerne<br />
til deres afhandlinger i "<strong>Friesia</strong>", og dem, der har betalt for<br />
siderne, afhandlingerne oversteg de 8 stipulerede. Fra F.A.D.-fondet<br />
har foreningen overført en renteindtægt på 4.000 kr. På trods af disse<br />
mange og store transfusioner var der dog et underskud på 9.000 kr.<br />
Formanden så alligevel optimistisk på situationen og håbede, foreningen<br />
ville være gældfri ved næste regnskabsaflæggelse.<br />
Medlemstallet var gået tilbage fra 507 pr. 1.1.1969 til 487 pr.<br />
1.1.1970, men formanden håbede med den stencilerede beretning at<br />
kunne holde bedre på de nye medlemmer og efterlyste i forbindelse<br />
hermed notitser fra medlemmerne, så alle typer af stof kunne blive<br />
repræsenteret.<br />
I beretningsåret var det kommet til bestyrelsens kendskab, at overlærer<br />
KNUD CHRISTENSEN, Århus, og Hr. E. FOLLENDER var døde.<br />
Overlærer K. CHRISTENSEN havde været medlem i 30 år; han var en<br />
energisk slørhat-entusiast, der gennem sin fine akvarelteknik samvittighedsfuldt<br />
søgte at fæstne det forgængelige svampeliv til papiret.<br />
Sine fund i Århus skovene havde han publiseret i "Flora og Fauna".<br />
Deres minde blev æret.
- 355 -<br />
2. Kassereren, tandlæge K. HADERSLEV fremlagde nedenstående<br />
regnskab, som blev godkendt.<br />
FORENINGEN TIL<br />
SVAMPEKUNDSKABENS FREMME<br />
Indtægt 196 9<br />
Kontingenter .<br />
Salg .<br />
Refusion af clich eer &<br />
udg. til særtryk .<br />
Renter af bankbog ..<br />
Undervisningsm .<br />
A/S Det danske<br />
Gødningskompagni ...<br />
Tilskud F .A.D.-fondet .<br />
k r .<br />
10.788,27<br />
2.117,68<br />
12.190 ,03<br />
887 ,23<br />
3.000,00<br />
3.000,00<br />
4.008,97<br />
35.992,18<br />
Underskud at overføre<br />
til 1970 803,23<br />
laIt . .. 36 .795 ,41<br />
Aktiver<br />
Kassebeh. i bank, giro<br />
Kontingentrestancer .<br />
Saldo .<br />
laIt .<br />
kr.<br />
20 .209,33<br />
4.295,00<br />
9.708 ,25<br />
34.212,58<br />
Udgift 1969<br />
<strong>Friesia</strong> .<br />
Andre tryksager .<br />
Kontor artikler m. v .<br />
Porto, udsendels e .<br />
Di ve rse udgifter ..<br />
kr.<br />
27.230,00<br />
589,80<br />
991 ,01<br />
1.9 29,30<br />
417,98<br />
31.158,09<br />
Underskud overført<br />
fra 1968 5.637,32<br />
l aIt .. . 36.795 ,41<br />
Passiv er<br />
k r .<br />
Kontingent fo rudb. 98,20<br />
Gæld til bo gtrykker 34 .114,38<br />
laIt . .. 34 .212,58<br />
FLORA AGARICIN A DANICA FONDET<br />
Indtægt 1969<br />
kr.<br />
Kassebeholdning 1/1-69 51.253,81<br />
Renter af bankbog .. . .. . 607,97<br />
Renter af obligationer 3.460,00<br />
lait . .. 55.321 ,78<br />
HALVOR NIELSEN<br />
Revisor<br />
Udgift 1969<br />
Depotgebyr ..<br />
Overført til F .t.S.F. . ..<br />
Kurstab .<br />
Kassebeholdning .<br />
laIt .<br />
K. HADERSLEV<br />
Kasserer<br />
kr.<br />
59,00<br />
4.008,97<br />
5.347,50<br />
45.906,31<br />
55.321 ,78<br />
3. Bestyrelsesmedlemmerne L. DøsSING, K. HAUERSLEV, S. HERTZ,<br />
A. MUNK samt suppleanten P. PRINTZ afgik efter tur. Da S. HERTZ<br />
ikke ønskede genvalg, foreslog bestyrelsen, at P . PRINTZ rykkede ind<br />
i stedet, og at amanuensis, cand. hort. J. BECH-ANDERSEN blev ny<br />
suppleant. A. MUNK havde bedt om i tilfælde af genvalg at måtte<br />
træde ud efter 1 år på grund af stor arbejdsbyr de til anden si de. Be-<br />
23*
- 356 -<br />
styrelsens forslag blev vedtaget, og formanden takkede S. HERTZ for<br />
den tid, han havde deltaget i bestyrelsens arbejde, og håbede, at han<br />
stadig trods svigtende helbred ville berige ekskursionerne med sit<br />
gode humør og bekendte ildfuldhed.<br />
4. Revisoren, politiassessor K. HALVOR NIELSEN blev genvalgt.<br />
5. Ved drøftelsen af ekskursionerne i 1971 blev foreslået Bognæs,<br />
Mogenstrup ÅS og Mallorca, samt Boserup og Fjemso. Professor D.<br />
MULLER foreslog en week-end tur til Vorsø, men mente dog, at det<br />
først kunne blive i 1971.<br />
6. Da ingen havde bemærkninger under eventuelt, takkede formanden<br />
dirigenten, og denne erklærede generalforsamlingen for hævet.<br />
Professor N. F. BUCHWALD fortalte nu om: Fluesvamp og Tøndersvamp.<br />
Lidt om deres betydning i den eurasiske kultur. Foredraget<br />
er trykt i "Naturens Verden" 1970: 230-244, ill.<br />
Efter mødet var der tvangfrit samvær i De Biologiske Institutters<br />
kantine.<br />
J. KOCH.<br />
EKSKURSIONER I 1970.<br />
Søndag den 24. maj 1970. Ekskursion til B o s e r u p S k o v. Ca.<br />
45 deltagere. Atter en gang gik årets første svampetur til Boserup<br />
Skov, som med sit forårsflor af muldbundsplanter, herunder svampe,<br />
er en af de mest oplagte seværdigheder i Københavns nærmere omegn.<br />
Alligevel ville vi gerne lægge forårsturen til en tilsvarende lokalitet<br />
et andet sted, om vi kunne finde frem til en sådan. Vi efterlyser hermed<br />
igen en lokalitet, ikke længere fra København end ca. 60 km, hvor<br />
vi må komme, og hvor der kan høstes en rimelig mængde morkler.<br />
Lokaliteter, hvor skovdistrikter i større udstrækning afbrænder kvas,<br />
burde nok undersøges, idet morkeludbyttet på brandpletter i Boserup<br />
Skov i de sidste 5-6 år har givet mange, dog mest små morkler.<br />
Turen, der var begunstiget af fint sommervejr, udgik fra parkeringspladsen<br />
ved "Skovly". Efter frokosten var der lejlighed til at<br />
demonstrere forskellen mellem F o r å r s - s t i l k p o r e s v a m p<br />
(Polyporus ciliatus FR.), som forelå i talrige eksemplarer, og V i nt<br />
e r - s t i l k p o r e s v a m p (Polyporus brumalis (PERS.) FR.), som<br />
blev fundet i et enkelt gammelt eksemplar. Ganske kort efter JAHN:<br />
Mitteleuropaische Porlinge (Westfålische Pilzbriefe, 1963) om de to<br />
arter:
- ' 357 -<br />
Polyporus ciliatus: Kraftig svamp med midtstillet, indtil 12 mm<br />
tyk stok. 4-8(10) cm bred, gulbrun-gråbrun<br />
hat, der som un g er finfiltet. Længe indrullet<br />
hatrand. Porerne s m å, 4-6 pr. mm, ved<br />
modenhed hvide. Spor ene 5-7,5 X 1,6-2,5 u .<br />
P å træ i a p r i l - j u l i.<br />
Polyporus brumalis : Almindeligvis mindre end P . ciliatus. Stilken<br />
t ynd, indtil 6 mm, hatt en mørkt rødbrunmørkebrun<br />
til næsten sort. Porerne tydeligt<br />
s t ø r r e end ho s P. ciliatus. Spor er ne 4-6<br />
X 2-2,5 u . P å dødt løvtr æ, (sept ember )<br />
o k t o b e r - m a j .<br />
Det kunne være interessant, om nogen herhjemme ville foretage<br />
en undersøgelse af de to svampes hypighed til forskellig årstid.<br />
Efter frokost kørte ekskursionen til skovens nordvestlige del (parkering<br />
ved sanatoriet). Dagens samlede resultat af fundne morkler<br />
blev meget stort, hvorimod paddehatte kun forekom fåtalligt. Listen<br />
i det følgende er præget af de resupinate svampe, der er samlet og<br />
bestemt af K. HAUERSLEV og J. E. BREGNH0J LARSEN.<br />
Myxomycetes<br />
Lycogala epidendron<br />
Ascomycetes<br />
Encoeli a jurturacea<br />
Hypoxylon [usourn , m ulti / orme<br />
Morehella escu lenta, r imosipes, sem<br />
ilibera (hybrida)<br />
U stulina maxima<br />
Xylaria hypoxylon) polymorpha<br />
Heterobasidiomycetidae<br />
E xidi a g emmata ( R obinia pseudaccsia)<br />
, glandulosa ( Quercus) J<br />
truncata ( Quercus)<br />
Hirneola auricula-judae ( Sa lixkævlen)<br />
Platygloea lagerhe'imi<br />
Sebaoina umbrina (Fraxinus)<br />
Tremella m esenterica (Quercus )<br />
Tulasnella violacea<br />
Uromyces / icar i ae<br />
Aphyllophorales<br />
A ntrodia m ollis<br />
Bjerkandera tuiueta, adusta f. resupinata<br />
Ch aet op orus euporus ( Ulmus)<br />
Corticium evoiuens, tuberculatum<br />
(F cuncs, Fraxinus )<br />
Cris te lia iarinacea (Cerasus)<br />
Fibuloporia reticula t a, rhodella<br />
Fo m es annosus<br />
Ganoderma applanatum<br />
Gloeocystidiellum porosum (Fagus)<br />
Hapalopilus nidulans (rutilans)<br />
( Corylus)<br />
H y p ho der m a setigerum ( Quercu s)<br />
H y phodo n ti a alutaria (Picea) , br eviseta.<br />
sambu ci (Sambucu s niara,<br />
Qu er cus J Ulmus)<br />
M er ulius corium<br />
Odonti a bi color<br />
P eniophor a cinerea (Fagus)) cremea<br />
(Eaqus) ) incar nata (Rob.<br />
pseu åacaoia, Qu er cus ) ) limi -
Hyphodontia papillosa<br />
L enzi t es sepiaria<br />
Mycoacia uda (Fagus)<br />
P eniopho r a incarnata, velutina<br />
(Fagus)<br />
Phlebi a hydnoides (Fagus)<br />
Po lypo r us oi iiatus, squamosus, varius,<br />
versicolor<br />
Sistotrema br i n k m anni i (Fagus)<br />
Ster eum hirsutwm, purpureum<br />
T hel ep hor a t er r estr i s<br />
To m entella juscella (Salix)<br />
T r am et es hi r suta<br />
Agaricales<br />
Agaricus augustus<br />
Agrocybe praecox<br />
A manita rubescens<br />
B olbitius vitellinus<br />
B oletus edulis, eruthropus, lu/ri dus<br />
(1 eksemplar )<br />
Olitocube injundibulijormis<br />
Collybia dryophila<br />
Con ocybe tenera<br />
Copr i nus micaceus, plicatilis<br />
Cr epi dotus m ollis<br />
Flam mula p en et r ans<br />
Hyphol oma camdolleanurn, jascicul<br />
ar e, lacry m ab un dum<br />
- 359<br />
Marasmius alliaceue, oreades, ramealis,<br />
rotula<br />
Mycena alcalina, galericulata) galopoda,<br />
haematop oda, pelianthina,<br />
plicosa v. marqinata,<br />
pura, sangtLinolenta) su balpina<br />
(Collybia pseudoradicata<br />
L ANGE et MØLLER) (1 eksemplar)<br />
Ou dem ansi ella radicata<br />
Panaeolus [oenisecii, campanulatus<br />
Panus conchatus<br />
Paxillus panuoides (e t stort smukt<br />
eksemplar), involutus<br />
P hol i ot a mutabilis<br />
Pluteus cervinus<br />
Psathyrella gracilis<br />
Psilocybe coprophila<br />
Russula cuan oæamtha, lutea, vesca<br />
Schizophyllum commune<br />
Tricholomopsis plathyphylla<br />
X erocomus chrysenteron<br />
Gas te romycetales<br />
Crucibulum vulgare<br />
P hallus caninus) impudicus<br />
J . KOCH.<br />
Søndag den 23. august 1970. Ekskursion til R a v n e h o l m S k o v.<br />
Ca. 40 deltagere mødtes ved Ra vneholm st., kl. 9.03, hvorfra der spadser<br />
edes til den østlige ende af Ravneholm Skov. Herfra fort satt es mod<br />
vest langs Mølleåen, idet der botaniser edes på de st ejl e, morklædte<br />
skrænt er, som falder ned mod åen. Skoven består her udelukkende<br />
af bøg. Den medbragte frokost spistes ved 12-tiden på 0rholm Kro,<br />
hvor der stødte yderligere en halv snes eks kursionsdeltagere t il. Efter<br />
en mindre demonstration af formiddagens svampeudbytt e gik man<br />
t ilbage gennem skoven s nordlige del, hv or der blandt bøgene findes<br />
flere rødgranbevoksninger og hist og her gamle skovfyr og lærket<br />
ræ er. Ekskursionen sluttede ved Ravneholm st. ved 17-tiden. Den<br />
begunstigedes af strålende vejr hele dagen.<br />
Udbyttet af rø rhatte og skørhatte blev desværre ikke så stort,<br />
som man havde vent et det , hvad der formentlig hang sammen med<br />
den foregående uges tørke. Af r ørhattene fa ndtes der dog mange<br />
Boletus (Xerocomus) badius og B. chrusentes on, medens Boletus<br />
edulis nærmest var sjælden, og af skørhattene var det ganske overvejende<br />
Russula nigricans og R. ochroleuca, som domi nerede, medens
- 360-<br />
der af R . lepuia, vi olei pes og virescens kun fandtes enkelte individer.<br />
Blandt mere bemærkels esværdige fund kan nævnes fø lg ende: Asieroph<br />
ora ( N y et alis) l y coper doi des (veludviklede, brunpudrede eksemplarer<br />
på t o Russula nigricans), Hydnum ferrugineum og H . graveolens<br />
I nocy be pyriodora, Lycoperdon maximum (5 eksemplarer på eng),<br />
Marasmius peronatus (på nedfalden kogle af Larix) og Phaeolus<br />
(Polyporus) schweinUzii (ved foden af Larix). Blandt spisesvampene<br />
må især noteres to sjældent smukke Lactarius volemus (S p i s e l i g<br />
M æ l k e h a t); af P i g s va m p (Hydnum repandum) og K a n <br />
t a r e l (Cantharellus cibarius) fandtes kun små eksemplarer.<br />
Til nedenstående liste er modtaget oplysninger fra J. KOCH og<br />
P. PRINTZ. De resupinate svampe er samlet og bestemt af K. HAUER<br />
SLEV og J. E. BREGNH0J LARSEN.<br />
Myxomycetes<br />
Oeratiomsræa [ruiicolosa (Picea)<br />
F u ligo septica<br />
L y cog ala epidendron<br />
'I'ub ijer a f er r u gi no sa<br />
Ascomycetes<br />
Hypoxylon tragitorme<br />
Ot i dea cochleata<br />
P ezi za vesiculosa<br />
Pustularia catinus<br />
U stulina deusta<br />
Heterobasidiomyceti dae<br />
Calocer a viseosa<br />
Cer atobasi di u m pearsonii (Picea)<br />
D acr y om y ces deliquescens<br />
Exidia glandulosa<br />
Plat y gloea v estita (Fagus)<br />
Sebacina sublilaeina (Fagus)<br />
T u lasn ella pruinosa (Fagus)<br />
Aphyllophoral es<br />
Antrodia mollis<br />
Athelia epiphylla (Salix)<br />
Botryobasidium botruosum, subcoronatum<br />
(Fsunc«, Picea)<br />
B ys socorti ci u m atrovirens<br />
Can t har ellu s cibarius<br />
Coniophora arida<br />
Coltrichia perennis<br />
Craterellus cornucopioides<br />
Cristella casuiuiissirna, continis<br />
(Picea)) jarinacea, sulphurea<br />
Daedalea quercina<br />
F istulina hepatica<br />
Fornes [omentariu«, marginatus<br />
Ganoderma applanatum<br />
Gloeocystidiellum citrinum (Picea),<br />
laetescens<br />
Grijola gigantea<br />
H apalopilus nidulans<br />
Hydnum [erruqvneurn, qrcuoeolens,<br />
repandum<br />
Inonotus radiatue<br />
L ep t opo r u s lacteus (Fagus)<br />
M erulius papyrinus<br />
Odontia bicolor (Picea)<br />
P eniophora candida (med Aegerita<br />
c.), cinerea (Fagus) ) cremea)<br />
incarruitti, longispora,<br />
nuda (Fa.qus), ve lutina<br />
Phaeolus schweinitzii<br />
Phellodon melaleucus<br />
Phellinus ferreus<br />
Phlebia hydnoides) pubera<br />
Piptoporus betulinus<br />
Polyporus squamosus, varius<br />
Sistotremastrum niveocremeum<br />
(Fagus)<br />
Stereum hirsuiurn, ruoosurn, sanguinolentum<br />
Thel ephora t errestris f. resupinata<br />
Tomentella sp. (an crustacea efter<br />
M . P. C HRISTI AN SE N 19 60).<br />
Trametes gibbosa) versicolor<br />
Tyromyces olbuiu«, caesi u s<br />
X enasma ps eudotsuqae, tulasnelloideum<br />
(Fagus)<br />
Xylodon versiporus (Fagus)
Agaricales<br />
A manita citrina, ex ceisa, muscar<br />
i a, r ub escens ) oirosa<br />
Asterophor a lycoperdoides (på 2<br />
ek semplar er af R u ssu la nigricans)<br />
Boletu s appendiculatus, edulis,<br />
ery thropus (miniatoporus)<br />
Collybia conigena, dryophila<br />
Copri nus calli wu s, comatus<br />
Cortinarius infractus<br />
H y pholoma [asoiculare, sublaterit<br />
i u m<br />
I no cy be cookei, calosp ora, fasti <br />
giata, griseo-lilacina, jurasi«,<br />
lanuginosa, maculata, napipes,<br />
pe tiginosa, pyriodora<br />
K u ehn erom y ces mutabilis<br />
Laccaria amethystina, laccata (1'0sel<br />
la )<br />
Lact ar i u s blenmius, camphoratus,<br />
necator, pallidus (2 eksemplarer<br />
under F agus ) , piperatus,<br />
quietus, ruiue, subdulcis, tabidu<br />
s, uetlereus, v olemus (2<br />
eksemplarer)<br />
L ecci nu m scab r u m<br />
L enti nellus cochleatus<br />
Marasmi us p eronatus (p å ko gle af<br />
Lari x europaea)<br />
M elanoleu ca cognata<br />
-- 361<br />
Mycena galericulata, haematopo<br />
da, tenuistipes, p ur a<br />
N aucoria escharioides<br />
O?1'Lp hali a swartzii<br />
Ou d em ansi ella platy ph y lla, radicata<br />
P anu s stipticue, conchatus<br />
P axillu s involutus<br />
P ho lio t a flammans<br />
Plu t eu e cervinus<br />
P sathsrr el la hydrophila<br />
Rhod ophyllus j unceus<br />
R u ssu l a adusta, densijolia, depallens<br />
(under Betuta ve d r estaur<br />
anten) , grisea, lepi da, lu t ea,<br />
mairei, nigricans, ochroleu ca,<br />
r osea, uesca, uioleipes, virescens,<br />
æer am.p eli n a<br />
St rop har i a aeruginosa<br />
Suillu s eleqams, variegatus<br />
T r i cholo m a saponaceum<br />
T ylopilus [elleue<br />
Xerocomus btuiius, chrusenteron,<br />
subtomentosus<br />
Gasteromycetales<br />
Calvatia maxima<br />
Cy athu s striata<br />
M uti nus cani n us<br />
Scl eroderm a aur antium , verru cosu<br />
m<br />
N. F. BUCHWALD.<br />
Søndag den 6. september 1970. Ekskursion til N æ s b y h o l m <br />
s k o ven e. Foreningen besøgte Næsbyholmskovene for første gang<br />
i mange år. Den nye lov om offentlig adgang til de private skove er<br />
ikke til megen glæde for foreningen, da færdsel kun må ske ad veje<br />
og stier. Tvært imod kan der være grund til at frygte, at det i fremtiden<br />
vil vise sig vanskeligt at opnå tilladelse til at eks kursionere i de<br />
private skove, der udgør en stor og interessant del af Midt- og Sydsjællands<br />
skovareal. Lensbaron EJLER HOLCR havde dog venligst<br />
givet tilladelse til foreningens besøg. I strålende sol ankom 20 af foreningens<br />
medlemmer pr. bus til Fiskerhuset, der ligger meget smukt<br />
ved Susåens udløb i Tystrup-Bavelse Sø, og her var et næsten lige så<br />
stort antal medlemmer i private biler mødt op lokket af det gode vejr.<br />
Formiddagens tur gik i en bue mod syd langs søen gennem høj<br />
bøgeskov og nogle lavere partier med en blandet bevoksning til det<br />
meget markante bakkedrag med det ambitiøse navn Mont Blanc. Herfra<br />
drejedes mod øst over nyhøstede marker med en pragtfuld udsigt
- 362 -<br />
mod Næsbyholms hovedbygning og vider e ad vejen gennem "E nemærket"<br />
- Næsbyholmskovenes nordligste del - tilbage til Fiskerhuset.<br />
Her indtoges frokosten, og efter en demonstration af formiddagens<br />
fund foretoges en kort eftermiddagstur langs Susåens bred i den<br />
nordlige del af "Enemærket".<br />
Vejret havde i august været us ædvanlig tørt , idet måneden, der<br />
normalt er årets fugtigste, kun havde givet ca. en trediedel af den<br />
normale nedbør. Ydermere havde specielt landets sydøstlige dele så<br />
godt som ikke fået regn, så det var ikke med store forhåb ninger ,<br />
man begav sig på vej. Sko vbunden var da også stærkt fortørr et, og<br />
der va r langt mellem fu ndene.<br />
Af spisesvampe udgjorde nogle håndfulde K a n t a r e Il e r, en<br />
lille flok S k o v m a n d e l c h a m p i g n o n og et par K æ m p e <br />
s t ø v b o l d e det samlede udbytt e, og der var meget få opsigtsvækkende<br />
fund. Det store deltagerantal bevirkede dog, at det samlede<br />
artsantal ikke blev helt ringe, så at der fandtes ialt 122 arter, hvoraf<br />
dog mange i enkelte, indtørrede eksemplarer.<br />
Af de enkelte fund kan der være grund til at fremhæve en lille<br />
flok Boletus (Xerocomus) pulverulentus (S o r t b l å n e n d e R ø r ·<br />
h a t ), der va r forbavsende friske og upåvirkede af tørken. Denne ret<br />
sjældne rørhat var tilsyneladende temmelig meget fremme i 1970 ; i<br />
hvert fald fandtes den i løbet af september på 5-6 lokaliteter spredt<br />
på Sjælland, deriblandt en vældig forekomst på 50-100 til dels meget<br />
store eksemplarer i en lille skov ved Lindenborg. Artens bedste<br />
kendetegn er det lynhurtigt blånende kød ; i løbet af få sekunder<br />
går den gulhvide farve over i en kornblomstblå-gråblå. Habituelt ligner<br />
arten en stor, mørk Boletus (Xerocomus) subtomentosus (F i I <br />
t e t R ø r h a t), og den er sikkert ofte blevet taget for denne art.")<br />
Blandt de øvrige mere int eressant e arter kan nævnes den lille skærmhat<br />
Pluteus exi quu«, der næppe tidligere er meldt fundet herhjemme.<br />
Den har stor lighed med Pluteus hispidulus og vokser ligesom denne<br />
på jord i græs eller langs vejkanter; den er dog noget større (1-2 cm)<br />
og noget mere grålig i farven. Dens bedste kendetegn er nok de<br />
karakteristiske cystider med en fingerformet forlængelse. Endvidere<br />
fandtes en gruppe Omphalina (Clitocybe) hydrogramma. Denne art,<br />
der vist er temmelig sjælden, forveksles tit med de små, hygrofane<br />
Tragthat-arter; men den har en karakteristisk hatudbygning med et<br />
stort antal ejendommelige, opsvulmede celler, nærmest af form som<br />
* ) Se nærmere A . P . SKOVSTED i <strong>Friesia</strong> 2: 153-55, 1941.
- 363 -<br />
"knæet" på et græsstrå; yderligere har arten en vanskelig definerbar,<br />
kitagtig lugt. Endelig fandes et enkelt lille eksemplar af Mycena<br />
subalpina VON HOHNEL:r.) Denne ret sjældne art, der vokser på små<br />
pinde i løvskov, har en holdning, der kan minde om en lille Oudemansiella<br />
radicata (P æ l e r o d s h a t). På grundlag af fund fra Lolland<br />
Falster og Sydsjælland beskrev F. H. MØLLER i "<strong>Friesia</strong>" 1 (s. 294)<br />
denne art som ny under navnet Collybia pseudoradicata LANGE et<br />
MØLLER. I "Flora Agaricina Danica" (tab. 43, A) findes en udmærket<br />
afbildning af arten, der tilsyneladende har en sydlig udbredelse i Danmark.<br />
Dens sporer og cystider viser artens slægtskab med Mycena<br />
trods dens Collybia-agtige udseende.<br />
Til nedenstående liste er modtaget oplysninger fra L. DøsSING og<br />
J. KOCH; resupinaterne er fundet og bestemt af K. HAUERSLEV og<br />
J. E. BREGNHØJ LARSEN.<br />
Ascomycetes<br />
Aleuria aurantia<br />
Bulgaria inquinans<br />
Oheilymenia vitellina<br />
Olavieeps purpurea (sklerotier)<br />
(Hordeum europaeum)<br />
Hypoxylon fragiforme<br />
Bcuiellaru: seutellata<br />
Xylaria polymorpha<br />
Heterobasidiomycetidae<br />
Oeratobasidium eornigerum (Pieea)<br />
Oaloeera viseosa<br />
Daeryomyees deliqueseens (Fagus)<br />
Exidia glandulosa<br />
Platygloea peniophorae (på Hyphoderma<br />
tenue)<br />
Sebaeina sublilaeina<br />
Tremella mesenteriea<br />
ApbyJlophorales<br />
Antrodia mollis<br />
B otryobasidium laeve, pruinaturn,<br />
subeoronatum (Fagus)<br />
Botryohypoehnus isabellinus<br />
Oantharellus eibarius (enkelte<br />
eksemplarer)<br />
Ohaetoporus euporus (Fagus)<br />
Olavaria einerea) strieta<br />
Oristella eandidissima (Fagus) )<br />
confinis (Fagus) ) [arinacea,<br />
sulphurea (Fagus)<br />
Ganoderma applamatusn, pfeifferi<br />
Fomes annosus) ma-rginata<br />
Gloeoeystidiellum porosum (Fagus)<br />
Gloeoporus adustus<br />
Grandinia mutabilis (Fagus)<br />
Grifola. gigantea<br />
H ericiu,m ramosum<br />
Hirsehioporus abietinus (semiresupinat)<br />
Hydnum repomaum, rufescens<br />
H yphoderma tenue<br />
Hyphodontia aluiaria, sambuci<br />
Inonotus radiatus<br />
Irpex obliquus<br />
Myeoaeia uda (Fagus)<br />
Peniophora affinis., einerea) eremea<br />
(Fagus)) fraxinea (Fraæinus)<br />
J inearnata (Fagus) ) lonqispora,<br />
oelutisu: (Fagus)<br />
Phlebia hydnoides (Alnus J Eaqus),<br />
lioida, pubera (Alnus)<br />
POdOp01"ia sanguinolenta<br />
Polyporus squamosus, varius<br />
Radulomyees confluens (Fagus)<br />
Ramaria cinerea, sirieta<br />
Sistotrema brinkmannii (Almue),<br />
eoroniferum<br />
Sistotremastrum niveoeremeum<br />
Steeeherinum fimbriatuni (Fagus)<br />
Stereum sanguinolentum<br />
*) Se f . eks. KtJHNER & ROMAGNESI: Fl. analyt. champ. sup., p . 112 (1953).
T omeniella ( an crustacea) , spi ni <br />
[ er a, subferruginea (Fagus)<br />
'I'rametes qibbosa, hirsuta, ho ehmel -<br />
lii, v er si color<br />
Tyromyces olbidu s, caesius<br />
X en asm a tulasnelloidum<br />
Xylodon v ersiporus (Alwu «, F aque,<br />
F raæimue)<br />
Agaricales<br />
Agaricus augustus) silvicola<br />
Amanita citrina) iuio«, phallouies,<br />
ru bescens, v aginat a v. fulva<br />
Armillaria me llea<br />
Boletus ap pendi cu latus) edulis,<br />
eruthropus, pulv er ulentus<br />
Clitocybe claoiceps, inf undibuli<br />
[orm is , i nversa<br />
Collybi a asema) cookei, dryophila<br />
Copr i nus atramentariue, comatus,<br />
micaceus<br />
Corti n ar i us al boviolaceus, elatior,<br />
fulgens<br />
Hygrophor u s eburneus<br />
Hypholo m a jasci culare, sublat er i -<br />
tiusn, squamosa<br />
Inocybe cookei, macu l ata, napipes<br />
Laccaria amet hntstiau», laccata<br />
Lactarius blenn iu.s, t ulgi nos us ) palli<br />
dus) pi p er atue, subdulcis ) ve l <br />
lereue<br />
Lepiota crisiata, rhacodes<br />
Lentinellus cochleatus<br />
Limacium cossus<br />
Marasmius alli ac eue , casuiidue,<br />
orecuies, peronatus, rotula,<br />
scorodonius<br />
364 -<br />
M y cena crocata, galericulat a) haematopus,<br />
inclinata, p elianthina,<br />
pura, somouinolenta,<br />
subatpi n a, t enuisti p es<br />
Naucoria ceniumculue, cu cu m is<br />
Omphalina hydrogram m a<br />
Oudemans i ella mucida, platy -<br />
p hylla) radicata<br />
P an ellu s stipti cu s<br />
P ho liot a carbonaria, mutabilis<br />
Pi eurotue cor nu copi ae<br />
P tuteus cervinus) exiguus<br />
P satyrella gracilis) lacrymabun da<br />
Psilocybe crobula<br />
Russula cuamoæamilui, jellea, grisea,<br />
lepida, lutea, m airei, nigr<br />
i cans) ochro leu ca, puellar i s,<br />
ve sca) »ioleipes, virescens (enkelte<br />
eksemplarer)<br />
Schi zop hyllu m commune<br />
Strobilom y ces flocc opus<br />
Stropharia aeruginosa<br />
'I'r i oholo m a lasci u umi, sordidum<br />
T ubar i a au toch.to rui, furfuracea<br />
Xerocomus btuiiu», chrusen tero n,<br />
eu btomentosus<br />
Gasteromycetales<br />
Calvatia m aæim a<br />
Cyathus laeuis, stri atus<br />
M utinus caninus<br />
Phallus impudicus<br />
Sphaerobolus stellatus<br />
Scleroderma auran t i uan, verrucosu<br />
m<br />
P. PRINTZ.<br />
Lørdag den 26. september 1970. Ekskursion til G r i b S k o v. Ekskursionen<br />
startede fra Gribsø st., og da der ikke kunne køres i private<br />
biler til stationen, var der en del, som satte bilen ved Kildeport st. og<br />
tog toget herfra til Gribsø. Der var 31 delt agere, vejret var smukt<br />
omend k øligt på morgenstunden (i lavninger i skoven havde der<br />
været nattefrost). Om formiddagen gik man omkring søen og spiste<br />
den medbragte mad ved søens sydende, og om eftermiddagen ekskursionerede<br />
vi øst for banelinien. Hjem fra Gribsø st. kl. 15,30. Der var<br />
almindelig tilfredshed med af og til at lægge en heldagstur på en<br />
lørdag.<br />
Til nedenstående liste er modtaget oplysninger fra N. F. BUCH<br />
WALD.
H elvella erispa<br />
Ascomycetes<br />
Heterobasidiomycetidae<br />
Dacryomyces deliquescens<br />
Aphyllophorales<br />
Bjerkandera adusta<br />
Cantharellus cibarius<br />
Clavaria einerea, invalii, stricta<br />
Craterellus cornucopioides<br />
Coltrichia perennis<br />
Fomes annosus, fomentarius<br />
Hirschioporue abietinus<br />
Hydnum repandum<br />
Lenzites sepiaria<br />
Osmoporus odoratus<br />
Polyporus brumalis<br />
Sparassis erispa (3 forskellige lokaliteter,<br />
1 meget stort eksemplar)<br />
Thelephora terrestris<br />
Trametes hirsuta, versicolor<br />
Tyromyces albidus, caesius, ptych<br />
ogaster<br />
Agaricales<br />
- 365<br />
Agaricus silvicola, augustus (2<br />
steder i myretuer)<br />
Amanita citrina, julva, muscaria,<br />
porphyria, rubescens<br />
Clitocybe inversa, infundibulif<br />
orme, nebularis, od ora<br />
Clitopilus prunulus<br />
Collybia asema, maculata, tuber<br />
osa<br />
Coprinus comatus, picaceus<br />
Cortinarius albo-violaceus, anomalus,<br />
bolaris, caninus, cinnamomeus,<br />
delibutus, elatior, malachius,<br />
malicorius, semisanguineus<br />
Cystoderma amianthinum<br />
Gal er i na hypnorum<br />
Gom p hi di us glutinosus<br />
Gymnopilus penetrans<br />
Hebeloma crustuliniforme, mesophaeum<br />
Hygrophorus agathosmus, eburneus,<br />
tephroleucus, olivaceoalbum,<br />
pustulatum<br />
Hypholoma capnoides, [ asci culare,<br />
sublateritium<br />
Inocybe geophylla<br />
Kuehneromyces mutabilis<br />
Laccaria amethystina, laccata<br />
Lacrymaria lacrymabunda<br />
Lactarius deliciosus, blennius, glyciosmus,<br />
necator, pyrogalus,<br />
rufu«, subdulcis, vietus<br />
Leccinum testaceo-scabrum<br />
Lepiota carcharias, rhacodes<br />
Marasmius alliaceus, perforans<br />
Mycena epipterygia, galericulata,<br />
galopoda, inclinata, pura, zephirus<br />
Oudem amsi ella mucida, platyphy lla<br />
Ptmus conchatus<br />
Paxillus atromentosus, panuoides<br />
(acheruaitius)<br />
Pholiota flammans, lenta, squarr<br />
osa<br />
Pieurotus cor ti cat us (Fagu s)<br />
P lu t eu s cervinus<br />
P sat hy r el la hydrophila<br />
Rhodophyllu s rhodopolium<br />
Russula cyanoxantha, lepida, mairei,<br />
nigricans, ochroleu ca,<br />
ves ca, æeranvpe litu:<br />
Schizophyllum commune<br />
Strobilomyces f loccopus<br />
Strophari a aeruginosa<br />
Suillus elegans, piperatus<br />
Trichol oma sulphureum<br />
T ylopilus [ el leus<br />
Xerocomus badius, chrysenteron,<br />
su btomentosus<br />
Gasteromycetales<br />
Cyathus olla, siriatus<br />
L y cop er do n perlatum, saccatum,<br />
umbrinum<br />
P hallu s impudicus<br />
Scleroderma aurantium<br />
J.KOCH.<br />
Lørdag den 3. og søndag den 4. oktober 1970. Week-end ekskursion<br />
til F e m s j 0, S m å l a n d. Der var efterhånden gennem de sidste<br />
4-5 å r opst ået en stemning for, at nu måtte for eningen arrangere en<br />
tur til E LIAS M. F RIES'S fødested Femsjo i Små land. Og endelig lyk-
- 366 -<br />
kedes det da at få tingene til at passe sammen. Turen skulle løbe af<br />
stablen og gjorde det som en week-endtur.<br />
I de to dages ekskursioner deltog 49 medlemmer, heraf overnattede<br />
41 på Simlångsgården og på den nærliggende Herregårdspension ;<br />
flere var det ikke muligt at skaffe plads til. Interessen for deltagelse<br />
var langt over forventning, og vi måtte med megen beklagelse sige ne j<br />
til yderligere 20 tilmeldte.<br />
Lørdag morgen var det stille vejr med solskin, og terrænet omkring<br />
Simlångsgården præsenterede sig fra sin smukkeste side, og<br />
kl. 9,00 gik de første grupper ud på tur. Der var ikke lagt noget<br />
program for formiddagen ; alle gik, som de havde lyst. Over frokost,<br />
kl. 14,00, startede det officielle program. Der blev budt velkommen<br />
af P . PRINTZ med en særlig velkomst til agronom NILS SUBER og<br />
intendent C.-F. LUNDEVALL, begge Stockholm, som til foreningen<br />
havde anmeldt deltagelse begge dage. Ekskursionen fulgte den af<br />
Simlångsgården afmærkede gule rute, der var lagt gennem et meget<br />
vekslende landskab med gammel fyrreskov og granskov, iblandet birk<br />
og asp, og da skoven vekslede med mark og mose var der mange forskellige<br />
lokaliteter at samle svampe i. Svampefloret havde desværre<br />
på udsatte steder lidt noget under nattefrost, men et godt resultat<br />
fik vi alligevel. Efter middagen blev svampene lagt frem med navne ved<br />
på et langt bord i pejsestuen. Af dagens fund (mærket med S i den<br />
efterfølgende liste) skal særlig nævnes: Botryobasidium danicuan, en<br />
tynd, grå, resupinat svamp (saprofyt), fundet på fyr af J . BREGNH0J<br />
LARSEN; den nævnes her, fordi den er beskrevet som en ny art af<br />
ERIKSSON & HJORTSTAM i "<strong>Friesia</strong>" IX, 1-2, 1969. Af den let genkendelige<br />
og smukke Cortinarius armillatus (C i n n o b e r b æ l t e t<br />
S l ø r h a t) var fremlagt en gruppe med meget store eksemplarer<br />
imellem. Nogle få eksemplarer var fundet af Entoloma madidum<br />
(B l å R ø d b l a d), som vist ikke er kendt fra Danmark. Den står<br />
Entoloma nitidum (S t å l b l å R ø d b l a d) nær, men har kraftigere<br />
hat og stok, og hatten er gerne klokkeformet; den vokser i mossede<br />
græspartier. Nævnes bør også Tricholomopsis decora og Pleurotus<br />
porrigens (se "åbent hus" 5.10.70.), samt at der var indsamlet ret<br />
store kvanta spisesvampe.<br />
Søndag kl. 9.00 kørte ekskursionsdeltagerne (alle kunne være i<br />
private biler) gennem et næsten ubrudt skovlandskab de 23 km, der var<br />
til F'emsjo. Her stødte T. NATHORST-WINDAHL og SVEN O. ANDERSSON,<br />
begge Gøteborg, til ekskursionen. Man samledes ved mindestenen over<br />
FRIES-familien, og N. F. BUCHWALD fortalte kort om stedet, hvor-
- 367 -<br />
efter ekskursionen gik ud mod H ag n a n. I et uddelt stencileret<br />
oplæg havde P. PRINTZ skrevet om FRIES og Fjemso (se nærmere<br />
"F ri esia " 1: 258-286 (1936) og 5: 135-160 (1955) .<br />
Det blev en meget fin tur, og først ved 13-tiden var vi tilbage ved<br />
bilerne, hvor den medbragte mad blev spist på grøftekanten. Eftermiddagen<br />
afsluttedes med en kort tur til en gammel granskov, knap<br />
en km. fra Femsjo på vejen hjem. Fra denne lokalitet skal nævnes<br />
fundet af den sjældne, orangegule navlehat X eromphalina (Omphalia)<br />
campanetla, der sad i talrige eksemplarer på kanten af et gammelt<br />
nåletræstød. Det var den sidste af week-endens mange mykologiske<br />
oplevelser - et festligt farvel til de svenske skove. Vi håber på et<br />
snarligt gensyn.<br />
Til nedenstående liste på 285 arter er modtaget oplysninger fra<br />
vore svenske gæster og fra samtlige danske ekskursionsdeltagere. De<br />
resupinate svampe er samlet og bestemt af K. HAUERSLEV og J.<br />
BREGNH0J LARSEN.<br />
s = Simlångsgården; F = Femsjo (Hågnan) ; N = Granskov ved<br />
Femsjo<br />
Myxornycetes<br />
Leocarpus jragilis S<br />
Lycogala epidendron S<br />
Ascornycetes<br />
Aleuri a aurantia S<br />
Ascocorticiurn albidurn (Pinus) S<br />
Bulgaria inquinans F<br />
Cordyceps oph'ioglossoides S, F<br />
(på Elaphornyces variegatus)<br />
Coryne sarcoides S<br />
Elaphornyces cervinus S, N, variegatus<br />
F<br />
H elv ella atra F<br />
Leotia lubri ca S<br />
Lophoderrniurn rnacrosporurn S<br />
Rhytisrna salicinurn<br />
Heterobasidiornycetidae<br />
Calocera cornea S, v i scosa S, N<br />
Ceratobasidiurn cornigerurn (Picea)<br />
S, pearsonii F<br />
E xidia g ernrnata F<br />
M elarnpsoridiurn betulinurn S<br />
Pucciniastrurn areolatum. S<br />
Sebacina caesio-cinerea (Picea) S<br />
T r ern ella joliaceae S, F, encephala<br />
S<br />
Trernellodon gelantinosus S, F<br />
Tulasnella pruinosa (Betula) S, F<br />
Aphyllophorales<br />
Aleurodiscus hiernalis (Picea) S, F<br />
Arnphinerna byssoides S, N, F<br />
Antrodia mollis F<br />
Botryobasidiurn botryosurn (Juniperus,<br />
Picea) F, danicurn (Pinus)<br />
S, obtusisporurn (Juniperus,<br />
P icea) S, F<br />
Cantharellus cibarius S, F, subcer<br />
onat us S, F, tubaeformis<br />
S, N<br />
Clavaria cinerea S, flava F<br />
Coltrichia perennis S<br />
Coniophora ari da F , N , puteana<br />
F,N<br />
Corticiurn bicolor S, byssinurn S,<br />
F, N, cebennense F, subblaeve<br />
S, F, tuberculaturn F<br />
Craterellus cornucopioides S, F<br />
Cristelia candidissirna F, confinis<br />
Juniperus) S, farinacea (Pinu<br />
s) S, sphaerospora F (Be-
tula-blad), S (Picea) , submi<br />
crospora F (Betula-blad), sul<br />
phurea S, F<br />
D aeda lea quercina S, F<br />
Fibulop oria reticulata S<br />
Fom es annosus S, fomen tarius S, F<br />
F omitopsis marginata S<br />
Ganoderma applanatum F<br />
GloeocystidielIum citrinum S, N, F<br />
Gloeop orus adustus S<br />
Grandinia helvetica S<br />
Hirschioporus abietinus S, N<br />
Hymenochaete tabacinum S<br />
H y dnu m repandum S, rufescens N<br />
H y p hoder m a pallidum S (Pinus ?),<br />
radula S, tenue S (Betu la)<br />
Hyphodontia breviseta S, crustosa<br />
F (Fagus) , hastata S (Jun,i<br />
perus), subalutacea S (nåle<br />
træ)<br />
Hypochni ci u m punctulatum S,<br />
sphaerosporum S (Juniperus)<br />
I no notus ob liquu s S, F , radiatus F<br />
L enettes sepiaria S<br />
M eruliue ser p ens S, F, tremel losue<br />
F<br />
Odo n ti a bicolor S , F<br />
Peniophora cremea F, erikssonii<br />
(Alnus glutinosa) S, incar<br />
nata (Betula) F, laevigata<br />
(Juniperus) S, F, nuda S, F,<br />
ve lutina S, F<br />
PhelIi nus tremula S<br />
Phlebia gigantea (Pinus) S, ra-<br />
diata S, N, rufa S, F<br />
Piptopo r us betulinus S<br />
P y cno po r us cinnabarinus S<br />
Polypor u s br u m alis S<br />
Por i a su bincarnata (nåletræ) S<br />
Bistotrema br i n k m anni i F, di a-<br />
demiferum F , commune F ,<br />
efibu la twm. S<br />
Spar assis erispa N<br />
Ster eu m. rug osum S, F , sanguinol<br />
entu m F<br />
T hel ep ho r a terrestris S, N, pal<br />
mata N<br />
To m eniella albomarginata F , echin<br />
ospora S, N , [uscel la S, F,<br />
pannosa S, umbrina S, F<br />
T r am etes betuli na S, F, N , cin<br />
nabarina S, hirsuta F , versi<br />
color F, zonat a F<br />
T ubu licr i nis angustu s sensu M. P.<br />
CHRISTI ANSE N (Picea) F, gle<br />
bulosu s S, subulatus S, F<br />
Tylosper m a f ibrillosum S, F , N<br />
T yrom y ces al bellu« (på B etula) S,<br />
caesius F<br />
368<br />
Vuilleminia comedens (Betula) S<br />
Xylodon versiporus S, F<br />
Agarica le s<br />
Amanita citrina S, F, muscaria S,<br />
F, porph.uria S, F, vaginata S,<br />
virosa F<br />
Armillaria mellea S<br />
B oletus edulis S<br />
Camm"ophylIus pratens is F<br />
Cantharellula wmbonata S<br />
Clitocybe inversa S, metachroa F,<br />
nebularis S, odora F, suave<br />
olene F<br />
ColIybia acervata S, asema S, F,<br />
butyracea S, N, cirrhata S,<br />
clavipes S, escu len t a F, ma<br />
culata S, N, peronata S, tena<br />
cella S, tuberosa F<br />
Coprinus atramentarius S<br />
Cortinarius olbo-violaceus F, ano<br />
malus S, armillatus S , F, be<br />
tuletorum S, bolaris F , brun<br />
neus, ca llisteus F , campho<br />
ratus N , castaneus N , cinna<br />
m omeus S, collinitue, S, N , de<br />
cipiens S, delibutus S, elatior<br />
N, f lex i pes F, multiformis N,<br />
pholideus S, F , scutulatus F ,<br />
semisanguineus F , traganus S,<br />
N , traganus v. odo r a S<br />
Cystoderma amianthinum S, F,<br />
carcharias S, F , cinnabarinum<br />
S , F , granulosum S<br />
Ent ol om a madidum S<br />
F lammula penetrans F<br />
Galer i na mycen opsis S<br />
Gom p hi di u s g l'utinosus S , r oseus<br />
S, F, viscidus N<br />
H ebeloma crustuliniforme S, F ,<br />
mesop h aeum S, F<br />
H y grop horopsi s aurantiaca S<br />
H y gropho r u s caprinus S, N, coni<br />
cus F, hypothejus S, niveus S,<br />
F, oliv aceo- al bu s S, N , pena<br />
riue S, F<br />
H y p ho lo m a capnoides S, N, disper<br />
sum S, [asciculare F, ho r n e<br />
mannii (depilata) S , F , radi<br />
cosum S, suolateritiwm. S, F<br />
I no cy be cincinnata S, cookei F<br />
L ac car i a amethystina S, F , lac<br />
cata S<br />
L actar i u s blennius S, g lyciosmus<br />
S, mammosus S, necat or S, F ,<br />
rufus S , N , t orminosus F, tri<br />
vialis S, ve llereus S, F , v olemus<br />
S
L ecci nu m aur antiacum S, scaber<br />
F , testaceo-s cabrum. S, F<br />
1JtIarasmius androsaceus S, p erjor<br />
ans S, N, F, p eronatus F,<br />
scorodoniue F<br />
Mycen a adonis S, epip te r y gia S, F ,<br />
er y t hr opu s S, galericulata S,<br />
F, g alopoda S, N , h aematopoda<br />
S , F , inclinat a F , maculata<br />
S, p olygramma S, pura S,<br />
r osella S , F , N , sanguinolen ta<br />
N<br />
Omphalina chry sop hy lla S, F, j i -<br />
bula S, N<br />
Oudem an si ella platyphylla F<br />
P an ellu s mitis S, F , sti pti cu s S , F<br />
P axillus atrotomentosue S, N , i nv<br />
olutus F<br />
Phaeocollybia j estiv a S, F<br />
P holiota alnicola S, carbonaria S,<br />
jlam m ans S, lenta S, F , mutauu«<br />
F , squarrosa S<br />
Pleurotus corticatus F, po rrigen s S<br />
Pluteus cervinus F<br />
Rhodophyllus cetratus S, nitidus<br />
S, F, N, r hodop oli us S<br />
Rozites caperata N<br />
Russula aeruginea S, emetica S, N,<br />
i ellea S, F, jragilis S, lutea S,<br />
n auseosa N, ochroleuc a F, pu-<br />
369 -<br />
ellaris N , quelletii S, sardonia<br />
F, x eram pe lina S<br />
Schi zophyllum commune (Picea,<br />
B etula) S, F<br />
Btrophar i a aeruginosa S, F , semig<br />
lobata S, N<br />
Suillus bov inus S, F, luteus S, F,<br />
piperatus F<br />
T r i cholom a colum betta S, F, jIavobr'unneum<br />
F, imbricatum S,<br />
lasci v wm. S, nudum S, panaeolus<br />
(på m ark) F , portentosu<br />
m S, F , saponaceum F , S [Jponaceum<br />
v. ardosiacum F,<br />
us tole F , »aociwu m. S , virgat<br />
u m F (LANGE )<br />
T r i cholomopsi s de cora S , N, ruti<br />
Ians F<br />
T ylopilus j elleus S<br />
X ero com u s bad i us S, F , chr y sent<br />
eron S, F , subtom entosus S<br />
X erom p halin a ca mpan ella N<br />
Gasteromycetales<br />
Lycop erdon joetidum S, perlatu m<br />
S, sa ccatum F<br />
Phallus imqnuiicu« F<br />
Soleroderma aurantium S<br />
J. KOCH.<br />
Søndag den 18. oktober 1970. Ekskursion til J æ g e r s b o r g<br />
D y r e h a v e. Ekskursionen udgik fra Klampenborg st. Ca. 30 del <br />
tagere. Det blæste og var tæt overskyet. Turen gik gennem von Langens<br />
Plantage med vending om Skovridergården og herfra tilbage til<br />
restaurant "Kildeøen", hvor der blev spist frokost.<br />
Om eftermiddagen mod vest omkring Fuglesangsøen og hjem fra<br />
Klampenborg st. 15,23. Fra formiddagsturen skal nævnes fund af<br />
poresvampen Het eroporus biennis. Den sad dels på jorden og ved<br />
rødderne af en meget stor, stærkt formuldet bøgestub, dels på stubbens<br />
side op til 11/2 m's højde. Det er vist usædvanligt at finde denne<br />
svamp så højt til vejrs. Den kendes bedst ved sit voksested på jord<br />
(træunderlag) og det altid uregelmæssige frugtlegeme, der er pudeformet<br />
eller stilket, i alle dele hvidligt med skær af rosa og med fine,<br />
labyrintiske porer, der bliver røde ved tryk.") Nævnes må også nogle<br />
fund af den smukke blækhat, Coprinus dilectus på jord nær brandplet.<br />
De unge eksemplarer var meget iøjnefaldende, med stærkt røde tråde<br />
ved stokbasis og rødlig hatmidte, på ældre, fuldt udfoldede eksem-<br />
* ) Sml. dette hefte s. 414.<br />
F R IESIA X 24
- 370-<br />
plarer fandtes kun sp or af røde toner. I græsset, lige før vi nåede<br />
Kildeøen, fandtes et enkelt eksemplar af PsiZocybe semiZanceata<br />
(8 p i d s N ø g e n h a t) - den en este i Danmark (og E uropa) voksende<br />
Nøgenhat, som indeholder halluci nogene stoffer (se N. F. BUCH<br />
WALD: F luesvamp og Tøndersvamp. Naturens Verden, 1970).<br />
Efter demonstrationen gik de fleste deltagere til Fuglesangsøen<br />
og opsøgte den af fru ELISABETH ANDERSEN fundne lokalitet for<br />
Pholiota (PhaeoZepiota) aurea (G y l d e n h a t). Den voksede, hvor<br />
den skulle, på den fede jord mellem nælder lidt nord for søen.<br />
Til nedenstående liste er modtaget oplysninger fra P. PRINTz og<br />
W. G. RUMMEL. Resupinaterne er fundet og bestemt af K. HADERSLEV.<br />
Coryne sarcoides<br />
Helmella erispa<br />
Peziza aurantia<br />
Ascomycetes<br />
Heterobasidiomycetidae<br />
D acr y om y ces deliquescens<br />
P lat y g lo ea peniophora (på Hyphoderma<br />
t enue) Ulmus, vestita<br />
Sebacina caesio-cinerea v. trachysp<br />
ora, calospora<br />
Tulasnella allantospora, lactea<br />
Aphyllophorales<br />
A leurodiscus acerinus (Acer)<br />
Athelia neuho//ii v. (nr. 135 efter<br />
M. P. CHRISTIANSEN, 1960), Ulmus<br />
Bjerkandera adusta<br />
B otryohypochnus isabellinus<br />
Conio p ho r a cerebella<br />
Cr i st ella [arinacea<br />
F i bu lopo r i a reticulata (Fagus)<br />
Ganoderma p/ei//eri<br />
Grandinia mutabilis<br />
H eli cobasi di u m purpureum (omkring<br />
basis af døde og levende<br />
stængler af Urtica dioica ved<br />
restaurant "Kildeøen" )<br />
H eterop orus biennis<br />
H y m enochaet e cinnamomea<br />
Hyphoderma pallidum (Pioea) , tenue<br />
(Ulmus)<br />
Hypochnicium geogenium) punctulatum<br />
I no not u s radiatus<br />
Laetiporus sulphureus<br />
* ) Sml. <strong>Friesia</strong> IX: 40-42, 1969.<br />
Lenzites sepiaria<br />
M eruliue tremellosue<br />
Mycoacia uda (Fagus)<br />
Peniophora candida (med Aegerita<br />
c.) cremea) incarnata (Fagus)<br />
Utmus) , velutina (Fagus)<br />
Phellinus [erruqinosus (Ulmus)<br />
Phlebia hsuimouies, radiata<br />
Polyporus varius<br />
Radulomyces con/ luens ( U lmus)<br />
Sistotrema brinkmannii<br />
Stereum håreuturn, purpureum<br />
Thanatephorus cucumeris (Impatiens<br />
noli-tangere) *)<br />
Tomentella [ueceila, puberula (Faaue),<br />
spini/era<br />
Tramete s hirsutti, ve r sicolor<br />
Tubulicrinis g lebulosus<br />
Tyromyces caesius<br />
Xenasma tulasnelloideum (Fagus)<br />
Xylodon versiporue<br />
Vuilleminia comedens<br />
Agaricales<br />
Amanita citrina<br />
A rmillarui mellea<br />
Bolbitius vitellinus<br />
Clitocybe connata, inversa) nebularis<br />
Collybia asema, platyphylla) radicata<br />
Conocybe tenera<br />
Coprinus atramentarius, comatus,<br />
dileotus, -m icaceue, plicatilis<br />
Cortinarius ochroleucus<br />
Flammula velutipes<br />
H ebelo m a sacchariolens<br />
Hobenbuelia (Pleur otus) atrocoerulea
H ygrophor u s coccineus, conicus,<br />
pratensis, psittacinue, subradiatu<br />
s<br />
HyphoZoma ericaeum* ), [ascicu -<br />
lar e, su blaie r i iiura<br />
Lee caria laccat a<br />
L actar i u s bZenni us<br />
L epio t a rhacodes<br />
L i m aceu m eburneum<br />
M arasmius a ZZiaceus, or eades, r ecu<br />
ba ns<br />
M ycena aven acea aetites (ammoniaca),<br />
crocata, gaZer i cu Zata,<br />
g aZopoda) g aZop oda v. leuco <br />
gaZa, haemat op oda, pur a<br />
N aucoria arvaZis<br />
Om phaZia maura, swartzii<br />
Ou demansi eZZa mucida<br />
Panellue coch Zeatu s, stipticu s<br />
PhoZiota adiposa, aurea) marginat<br />
a, sp ectabiZis<br />
371<br />
PZeurotus serotinu s<br />
PZuteus cervinus<br />
P sathyreZZa tii ssem isuita, graci Zis,<br />
hydrophiZa<br />
P silocybe sem i Zan ceat a<br />
R u ssuZa atropurpurea, [ellea,<br />
ochroleu ca, f aZZax<br />
Rhodoph yZZu s serto ettus<br />
SchizophyZZum commune<br />
St rophar i a aeruainoea albo-cuanea,<br />
inuncta, squamosa<br />
T r i cholom a me lateuourn, t erreum<br />
T ubar i a furfuracea<br />
)(erocomus chrysenteron<br />
Gasterornycetales<br />
Cyathus striatus<br />
L y cop erdon perlaturn, pyrif orme<br />
PhaZZus impudicus<br />
ORDINÆR GENERALFORSAMLING I 1971.<br />
J . KOCH<br />
Torsdag den 25. februar 1971, kl. 20,00, afholdtes den ordinære<br />
generalforsamling i auditorium R 48, Thorvaldsensvej 40, Den kgI.<br />
Veterinær- og Landbohøjskole. Ca. 50 deltagere.<br />
Ingeniør M. LINDAHL, der valgtes til dirigent, konstaterede, at<br />
generalforsamlingen var lovligt indvarslet.<br />
1. Formanden, amanuensis J. KOCH aflagde beretning om foreningens<br />
virksomhed i 1970. Da en stor del allerede va r nedfældet i de<br />
stencilerede "Meddelelser", blev kun nogle hovedpunkter trukket frem.<br />
Der var blevet afholdt 7 ekskursioner, nemlig en forårstur, en sommertur<br />
og 5 efterårsture. Sommerturen var nu blevet et fast programpunkt<br />
og viste sin udmærkede levedygtighed ved at samle mere<br />
end 50 deltagere til LI. Hareskovturen. En ny ting i ekskursionsprogrammet<br />
var, at der i konsekvens af den udbredte lørdagsfrihed forsøgsvis<br />
var blevet lagt en heldagstur til Grib Sko v på en lørdag <br />
og helt galt var det ikke, idet der deltog 31 medlemmer. E kskursionsmæssigt<br />
var turen til Femsjo i Småland sæsonens oplevelse, og en<br />
del af deltagerne vil sikkert på egen hånd i de kommende år søge<br />
op til Simlångsgården, hvor ekskursionen havde hovedsæde. I beretningsåret<br />
blev der afholdt "Åbent Hus" hver mandag aften i september<br />
og oktober. Der blev afholdt 2 foredrag: RIKI):E MACHOLM og PER<br />
* ) Se nærmere dette hefte, s. 341.<br />
24*
- 372 -<br />
ONSBERG fortalte om svampe på Mallorca og J. KOCH om marine<br />
svampe på bearbejdet træ. Sidstnævnte foredrag afholdt Foreningen<br />
sammen med Danmarks mikrobiologiske Selskab. Ved generalforsamlingen<br />
fortalte N. F. BUCHWALD om Tøndersvamp og Fluesvamp. Foreningen<br />
ville gerne fortsætte disse foredragsaftener og havde tænkt<br />
sig at lægge ud med en fremvisning af den nyeste svampelitteratur.<br />
Om publikationsvirksomheden oplystes, at Foreningen i beretningsåret<br />
havde udsendt "<strong>Friesia</strong>" heftet for 1970 (IX, 3), der var<br />
på 71 sider. Foreningen havde desuden i stencileret form udsendt<br />
"Meddelelser" med ekskursionsberetninger for 1969 og notitser. Til<br />
medlemmerne udsendtes endelig særtryk af N. F. BUCHWALD'S artikel<br />
om Tøndersvamp og Fluesvamp i "Naturens Verden" (1970).<br />
Regnskabet, der stort set balancerede, blev ikke kommenteret,<br />
men formanden takkede Undervisningsministeriet for tildeling af<br />
5.000 kr. af tipsmidlerne til hjælp til dækning af trykkeudgifter for<br />
"<strong>Friesia</strong>". For 1971 var der ansøgt om 7.000 kr.<br />
Medlemstallet var gået tilbage fra 487 til 471 pr. 1.1.1971. - I<br />
beretningsåret var det kommet til bestyrelsens kendskab, at læge<br />
ALBERT BØGILD, Skælskør, var død. Læge BØGILD havde været medlem<br />
i 25 år og tidligere flittigt deltaget i ekskursionerne. I de senere<br />
år strakte kræfterne kun til at deltage i ekskursionernes svampedemonstrationer.<br />
- Hans minde blev æret.<br />
2. Kassereren, tandlæge K. HAUERSLEV, fremlagde regnskabet, der<br />
blev godkendt efter cirkulering. I forbindelse med regnskabet oplyste<br />
formanden på spørgsmål fra P. ONSBERG, hvad F.A.D. fondets midler<br />
kunne bruges til.<br />
3. Bestyrelsens oplæg til generalforsamlingen om bestyrelsens<br />
sammensætning blev vedtaget uden bemærkninger, således at fru<br />
ELISABETH ANDERSEN, N. F . BUCHWALD, H. FOLKMAR, J. KOCH og<br />
B. RØNNE genvalgtes. A. MUNK ønskede ikke genvalg, hvorfor suppleanten<br />
J. BECH-ANDERSEN i stedet indtrådte i bestyrelsen. Suppleanten<br />
JOHANNES JØRGENSEN afgik efter tur og ønskede ikke genvalg.<br />
Som nye suppleanter indvalgtes JONNA THESTRUP og PREBEN<br />
GRAAE SØRENSEN.<br />
4. Revisoren, politiassessor K. HALVOR NIELSEN genvalgtes.<br />
5. Af forslag til ekskursioner skal nævnes Bognæs, egnen omkring<br />
Jyderup, Boserup Skov og Mallorca.<br />
6. Under eventuelt bemærkede S. PROBST-HANSEN, at "Åbent Hus"<br />
gav for lidt og ønskede egentlig undervisning. KAREN HØLUND JENSEN
- 373 -<br />
FORENINGEN TIL<br />
SVAMPEKUNDSKABENS FREMME<br />
I ndtægt 1970<br />
Kontingent .<br />
Sal g .<br />
Refusion, clicheer .<br />
Undervisningsmin .<br />
R enter .<br />
Diverse indtægter .<br />
Under sk ud at overføre<br />
til 1971 .<br />
l aIt .<br />
Aktiver<br />
Kassebeh. (bank, giro)<br />
Kontingentrestancer ...<br />
kr.<br />
9.550,42<br />
1.484,65<br />
1.365 ,00<br />
5.000,00<br />
936 ,56<br />
136,00<br />
18.472,63<br />
9.018 ,33<br />
27.490,96<br />
kr.<br />
11.994,23<br />
8.545,00<br />
Ialt ... 20.539,23<br />
Udgif t 1970<br />
Friesi a ..<br />
Andre t r yksa ger .<br />
Por to , k ontorartikler .<br />
Diverse ud gi fter .<br />
Undersk ud at overfør e<br />
fra 196 9 ..<br />
l aIt ..<br />
Pas siv e?"<br />
Kontingent forudb .<br />
Gæ ld til bogtrykker .<br />
Saldo .<br />
l alt '"<br />
FLORA AGARICIN A DANICA FONDET<br />
Indtægt 1970<br />
Kassebeh. 1/1-1970 .<br />
Renter, bankbog .<br />
Renter, obligationer '"<br />
laIt .. .<br />
K. HALVOR NIELSEN<br />
Revisor<br />
kr.<br />
45 .906,31<br />
606,29<br />
3.435,00<br />
49 .947 ,60<br />
Udgift 1970<br />
Depotgebyr ..<br />
Kurstab .<br />
Kassebeholdning .<br />
l aIt .<br />
K. HAUERSLEV<br />
Kasserer<br />
kr.<br />
22.250,59<br />
2.5 88,61<br />
1.481,80<br />
366,73<br />
26 .687,73<br />
803,23<br />
27.490,96<br />
kr.<br />
70,00<br />
12.415,68<br />
8.053,55<br />
20 .539,23<br />
kr.<br />
58,00<br />
2.091,65<br />
47.798,04<br />
49.947,60<br />
var glad for aftenerne og syntes, de var et godt tilbud til at lære<br />
svampene at kende. Formanden lovede at overveje muligheden af at<br />
starte en egentlig undervisning.<br />
Dirigenten erklærede generalforsamlingen for hævet, og formanden<br />
takkede dirigenten.<br />
Efter mødet fortalte J . BECH-ANDERSEN, G. Kovxcs og J. KOCH<br />
henholdsvis om Algesvampe, Sæksporesvampe og Køllesporesvampe.<br />
N. F. BUCHWALD.
- 374-<br />
EKSKURSIONER I 1971.<br />
Søndag den 16. maj 1971. E kskursion til B o s e r u p S k o v. Ca.<br />
60 deltagere mødte ca. 9,15 op på parkeringspladsen ved restaurant<br />
"Skovly". De fles te var i egen befordring, så bussen gav un derskud,<br />
idet der ikke var de nødvendige 20 passagerer. F ormiddagsvejret var<br />
gråt, mildt og stille, men omkring frokosttid brød solen igennem, så<br />
der virkelig kom varme i luften. Skovbunden virkede tør, men morklerne<br />
var der, omend de voksede mere spredt, end de fleste brød sig<br />
om. Der måtte arbejdes for at finde frem til dem. Nogle enkelte medlemmer<br />
var dog heldige at falde over en masseforekomst, der gav<br />
nogle store kurvefulde af prægtige eksemplarer af M orcheZla esculenta.<br />
Af andre gode spisesvampe kan nævnes et fund af et stort<br />
knippe af Pholiota mutabilis samt en del eksemplarer af CoZlybia<br />
velutipes og Hirneola auricota-iudae, den sidstnævnte på Fraxinus.<br />
Tricholoma gambosum var endnu ikke fremme. Om eftermiddagen<br />
kørtes op til sanatoriet. Hjem ved 16-tiden.<br />
Fung'i resupinati i nedenstående liste er samlet og bestemt af<br />
K. HADERSLEV.<br />
Ascornycetes<br />
Morehella esculenta, rimosipes<br />
Basidiornycetes<br />
Oollybia velutipes<br />
Ooprinus micaceus<br />
Oyphella conjuso. (Alnus)<br />
Exidia truncata<br />
Ganoderma applanatum<br />
Geastrum triplex (gamle eksemplarer)<br />
Hirneola auricula-judae (Fraxinus<br />
exelsior)<br />
Pholiota mutabilis (knippe med<br />
store kraftige eksemplarer)<br />
Pluteus cervinus (1 eksemplar)<br />
Polyporus brumalis (1 eksemplar)<br />
Polyporus ciliatus (mange)<br />
Psathyrella disseminata, spadiceogrisea<br />
Rhodophyllus clypeatus<br />
Stereum hirsutum, rugosum<br />
Strobilurus (O ollybia) tenacellus<br />
(på fyrrekogle)<br />
Trametes m ollis<br />
Fu ngi resupinati<br />
Oorticium ev olvens<br />
Orisiella confinie, iariauicea<br />
Hyphoderma tenue<br />
Hyphodontia alutaria, sambuci<br />
(Sambucus nigra)<br />
M erulius corium<br />
Peniophora incarnata (Quercus,<br />
Fraxinus), limitata (Fraxinus))<br />
lycii (F r ax i nu s) , nuda<br />
(Fraxinus) quercina (Quercus<br />
)<br />
Phlebia hydnoides, pubera<br />
Radulomyces con fluens<br />
Steccherinum ochraceum<br />
Tomentella umbrina<br />
Xylodon versiporus (Oerasus, Fagus)<br />
Quercus)<br />
J. KOCH.<br />
Lørdag den 17. juli 1971. Ekskursion til R u d e S k o v. Man mødtes<br />
kl. 13,00, hvor sk ovvej en Landspergsvej støder til Hørsholm<br />
Kongevej. Der var ca. 30 deltagere, hv oraf 7 kom med offentlige
- 375-<br />
transportmidler og de øvrige i egen bil. I betragtning af, at vejret<br />
var koldt og regnfuldt og desuden bød på stiv kuling, må det forbavse<br />
med et så stort deltagerantal. Vi gik mod nordøst, rundede Løgsø og<br />
gik tilbage mod udgangspunktet vest for landevejen. Selvom det er<br />
begrænset, hvad sommeren kan byde på af mykologiske oplevelser,<br />
blev der dog fundet nogle interessante ting, af hvilke vi kan nævne<br />
en lille, i begyndelsen gråhvid, senere brunlig bævresvamp, Tremella<br />
indecorata taget på en bøgestamme med talrige frugtlegemer af Diatrype<br />
disciiormi« (Kantskive). Det kunne tydelig iagttages, at bævresvampen<br />
voksede på disse frugtlegemer. Frugtlegemerne af bævresvampen<br />
var fra 1-4 mm i diameter, uregelmæssigt halvkugleformede<br />
med buklet overflade og var på grund af det regnfulde vejr ikke vanskelige<br />
at få øje på (se i øvrigt notitsen side 343). På stød af Lærk, der<br />
stod på en skrænt ned mod Løgsø, blev fundet nogle smukke bevoksninger<br />
af Poria xantha. Denne svamp blev sørgeligt kendt gennem<br />
sine omfattende angreb på tømmeret i Margrethespiret, Roskilde<br />
Domkirke, med spirets senere nedtagning som følge. På turens sidste<br />
del, hvor vejret i øvrigt var klaret op, fandtes på stødfladen af en<br />
Douglasgran et knap 10 cm stort frugtlegeme af brunporesvampen<br />
(Phaeolus schweinitzii). Normalt vokser denne svamp på nåledækket,<br />
udspringende fra rødder under dette. Turen sluttede ved knap 17tiden.<br />
I nedenstående liste er Fungi resupinati fundet og bestemt af<br />
K. HADERSLEV.<br />
Fuligo septica<br />
Myxomycetes<br />
Ascomycetes<br />
Diatrype disciformis<br />
Rhizina inflata (på brandplet)<br />
Basidiomycetes<br />
Amanita rubescens J spissa<br />
Boletus appendiculatus, chrysenteron,<br />
edulis, eleoans, [elleus<br />
Oantharellus cibarius<br />
Oollybia platyphylla J radicata<br />
Oornea viscosa<br />
Dacryomyces deliquescens<br />
Exidia glandulosa<br />
Fomes annosus J fomentarius<br />
Hypholoma fasciculare<br />
Lepiota castanea<br />
Marasmius perforans<br />
Phaeolus schweinitzii (Pseudotsuga<br />
menziesii)<br />
Phallus cominu«, impudicus<br />
Pholiota mutabilis J praecox v. paludosa<br />
Polyporus versicolor<br />
Poria xantha (stød af Larix sp.)<br />
Russula cyanoxantha<br />
Schizophyllum commune<br />
Stereum hirsutuan, ruaosum, sanguinolentum<br />
Trametes gibbosa<br />
Tremella encephala, indecorata<br />
(på frugtlegemer af Diatrype<br />
discijormis på Fagus) J mesenterica<br />
Fungi resupinati<br />
Athelia epiphylla<br />
Botryobasidium botryosum (Picea)<br />
J pruinatum, laeve, subcoronatum<br />
(Picea)
Ger atobasi di u m cornigerum (Pter<br />
idium aquilinum)<br />
GristelZa iarinace a, sulphur ea<br />
Fibuloporia mollusca, rhodelZa<br />
376<br />
P eniophor a cremea (Fagus) ) ue lutina<br />
(Fagu s)<br />
Phlebia hsidnouies, p ub er a<br />
TomentelZa pannosa<br />
ELISABETH ANDERSEN & J. KOCH.<br />
Sønda g den 22. august 1971. Ekskursion til J æ g e r s b o r g H e g n<br />
og B ø Il e m o s e n. Omkring 35 deltagere samledes ved St randmø lle<br />
Porthus, et busstoppsted nor d for Strandmøllekroen. Herfra vandrede<br />
man mod nord gennem den østl ig e del af J ægersborg Hegn, indtil man<br />
nåede Bøllemosen kl. ca. 11.30. Deltagerne, hvis antal nu var vokset<br />
til ca. 45, lejrede sig her i smågrupper ved vest bredden af mosens<br />
åbne vand og spiste den medbragte frokost. Efter en svampedemonstration<br />
rundedes mosen, og turen gik derefter vider e til Skodsborg<br />
St., hvorfra de fleste tog til København kl. 14,1 5, to timer tidligere<br />
end planlagt. Enkelte deltagere gik videre til Klampenborg og tog<br />
med toget herfra.<br />
I hele den foregående uge havde det været tørt og meget varmt ;<br />
lørdagen før ekskursionen nåede temperaturen op på 28-30 °. Svampefloret<br />
var derfor meget sparsomt, især i Jægersborg Hegn, men takket<br />
været de mange deltagere lykkedes det dog at finde 93 arter,<br />
hvoraf 68 Agaricaceer. Blandt spisesvampene samledes en del K a r l<br />
J o h a n - svampe samt enkelte K a n t a r e Iler og P i g s v a m p e.<br />
Den hyppigste svamp var X ero comus (Boletus) chrusenieron, hvis<br />
fortørrede, sprukne hatte man mødte næsten overalt. Ogs å Oudeman<br />
si ella (Collybia) platyphylla var meget almindelig, og Tramet es (Polyporus)<br />
hirsuta fandtes på alle gamle bøgebrændestabler, som havde<br />
stået vinteren 1970-71 over.<br />
Medens foreningen i tyverne, trediverne og fyrrene jævnligt havde<br />
ekskursion til Jægersborg Hegn og Bøllemosen, er nærværende ekskursion<br />
den første i de sidste tyve år , idet den sidste afholdtes den<br />
21. oktober 1951. Ekskursionen havde derfor for de fleste deltagere<br />
nyhedens interesse. Og i een væsentlig henseende adskilte den sig<br />
fra alle tidligere, nemlig ved at vær e den f ørste i efterårssæsonen,<br />
medens Bøllemose-ekskursionen ellers h ørte til sæsonens sidst e, afholdt<br />
omkring midten af oktober.<br />
En særlig interesse knytter sig til Bøllemosen, fordi den er den<br />
ved København nærmeste birkelokalitet, hvor man så at sige i "renkultur"<br />
har lejlighed til at studere den til birken udelukkende eller
H ebelo rn a crustulinif orme<br />
Hypholom a jasciculare<br />
Inocybe fastigiata) [urama, maculat<br />
a<br />
L accar i a amethystina<br />
L act ar i us cam/phoratue, he lvue, piperatue,<br />
quietus, tabidus<br />
Leccinum scabrum<br />
Marasmius alliaceus, peronatus<br />
M elomoleuca melaleuca<br />
Mycena galopoda) haematopus<br />
(Fagus) ) pura<br />
Ou dem ansi ella platyphylla) radicata<br />
Panus conchatus<br />
Paxillus involutus<br />
Pholiota mutabilis<br />
Pluteus cervinus<br />
P salliot a silvicola<br />
Psathyrella candolleana<br />
Russula aiutacea, claroflaoa, cyanoæomtha,<br />
delica, depollens,<br />
(exal bicans) emetica, jallax,<br />
arisea, lieteroph/flla, lepida,<br />
mairei) nigricans) ochroleu ca,<br />
velenouslcui, vesca) uioleipes,<br />
virescens) xerampelina<br />
Sc h izophyllu m commune (Fagus)<br />
Strobilom y ces f lo ccop us (strobilaceus)<br />
Suillu s grevillei (e legans)<br />
T r i cholom a jlavobrunneum<br />
Tylopilu s [elleue<br />
Xe r oc omus btuiiue, chriæenteron,<br />
su btomentosus<br />
- 378 -<br />
Gaste romycetales<br />
Phallu s irnpudicus<br />
Scleroderma aurantiurn<br />
Fungl resupinati<br />
B otryobasidium pruinatumv .laeve,<br />
subcoronatum (Larix)<br />
Botry op hypochnus isabellinus (Larix)<br />
Ooniophorella olivacea (Lariæ t )<br />
Con io p ho r a puteana<br />
Corticium tuberculaturn (Fagus)<br />
Cristella candidissima (Fagus) )<br />
farinacea (Fagus) ) sulphurea<br />
H y phoder m a roseocremeum (Fagus)<br />
Merulius (Serpula) pinastri (Picea)<br />
P eniop ho r a candida (med Aegerita)<br />
incarnata (Fagus) ) filamentosa,<br />
longispora (Fagus) )<br />
nuda, ve lutina (Fagus)<br />
P h lebi a hydnoides) livida (Fagus) )<br />
pubera (Fagus)<br />
Sistotrerna brinkmannii<br />
Steccherinu m och r aceu m (Fagus)<br />
St er eu m rugosum (Frangula)<br />
Tom en t ellina bombycina (Betula)<br />
X en asma t u lasnelloi deum<br />
Fungl im perfecti<br />
Cenococcum g eop hilu rn (grani <br />
for m e<br />
N . F ABRITIUS BUCHWALD<br />
Søndag den 5. september 1971. Ekskursion til U n d l ø s e S k o v.<br />
Foreningen besøgte for første gang Undløse Skov mellem Ugerl øse<br />
og Mørkøv. Når dette nye ekskursionsmål toges op, skyldtes det, at<br />
nogle af fo re ningens medlemmer i april 1970 her havde fundet et st ort<br />
antal meget smukke eksemplarer af Kæmpestenmorklen (Neogyromitra<br />
gigas) . Denne sjældne art, der kun er fundet enkelte gange herhjemme,<br />
voksede i en ca. 15 år gammel egeplantning efter afdrevet<br />
gran. Artens foretrukne voksested er grans kov, og det er muligt, den<br />
har holdt sig på stedet , siden graner ne fa ldt for femten år siden. I<br />
øvrigt er skoven meget smuk og afvekslende med sit kuperede t er ræ n<br />
og sin va ri er ende træbestand.<br />
Ca. 40 deltagere samledes ved st artst edet i skoven, heraf kun otte<br />
i for eningens bu s. Da også den anden af årets busture gav et føleligt
- 379-<br />
underskud, er det tvivlsomt, om foreningen i fremtiden kan påtage<br />
sig at arrangere bustransport til de mere afsides liggende ekskursionsmål.<br />
Man må nok overveje at henvise ikke bilende medlemmer<br />
til at søge kontakt med ekskursionsdeltagere i egen bil eller slå sig<br />
sammen om transport fra nærmeste station. Det er en beklagelig<br />
konsekvens af bilismens eksplosive vækst. Værre er det dog, at det<br />
er slut med det gamle sammenhold på ekskursionerne. Den fyldte bus<br />
med diskuterende smågrupper, hvor særligt spændende fund passerede<br />
rundt til beskuelse, dannede en hyggelig ramme om ekskursionen<br />
og var det naturlige samlingspunkt ved frokost og hjemfartstid. I<br />
dag er det langt vanskeligere at holde sammen på deltagerne, og en<br />
stor del af de bilende medlemmer drager hjem straks efter frokost,<br />
enten det nu skyldes bilisternes dårligere fysiske form eller frygten<br />
for bilkøer ad indfaldsvejene til København. I Undløse var der således<br />
kun 12 deltagere på eftermiddagsturen, hvoraf som ovenfor anført<br />
de 8 i bus. Det er en udvikling, man må beklage, men næppe standse,<br />
og det må være bestyrelsens opgave at søge at løse de problemer, der<br />
opstår i forbindelse hermed.<br />
Desværre var skovbunden stærkt tørkepræget efter en tør august,<br />
og høsten af svampe var ikke stor hverken med hensyn til individer<br />
eller artsantal. Enkelte R ø r h a t t e og S k ø r h a t t e og en håndfuld<br />
B lod c h a ro p i g n o n e r var alt, hvad skoven kunne præstere<br />
af spisesvampe, mens den farligste af giftsvampene, L ø gk<br />
n o l d e t F l u e s va m p, forekom i et par flotte bevoksninger.<br />
Den meget sjældne S k æ r m - P o r e s v a m p (Grifola umbellata)<br />
fandtes i et smukt eksemplar, og det samme gælder den lille, taglagt<br />
voksende Tramet es hoehnelii. C h a m p i g n o n - slægten var repræsenteret<br />
ved to af sine yderpunkter, idet den lille, tyndkødede, med<br />
gråviolette trådskæl forsynede Agaricus dulcidulus) der vejede nogle<br />
få gram, ved demonstrationen kunne fremlægges side om side med<br />
20-25 cm brede, pragteksemplarer af Agaricus macrosporus, hvoraf<br />
et eksemplar vejede op mod 600 gram. Også en anden af svamperigets<br />
giganter, K æ m p e - T r a g t h a t t e n (Clitocyb e gigantea)) fandtes<br />
i flotte eksemplarer på over 30 em's bredde i en halv heksering, og<br />
for at blive ved kæmperne fandtes et par usædvanligt kraftige og veludviklede<br />
eksemplarer af V olvaria speciosa (H ø j Po s e s v a m p),<br />
de voksede i en halvrådden høstak.<br />
De eneste steder, hvor svampefloret var nogenlunde veludviklet,<br />
var i fugtige strøg under Nælder og Hindbær. Her fandtes de sædvanlige<br />
små Mycena-) Neuccria- og Tubaria-arter. Blandt disse må
- 380-<br />
særlig nævnes Mycena pearsoniana (DENNIS ex SINGER) (= pseudopura<br />
ss. KUHNER, non COOKE). Arten er påvist af DøSSING på et lignende<br />
voksested på Samsø; men ellers er den sikkert blevet overset<br />
herhjemme, fordi den ved en flygtig betragtning kan minde en hel<br />
del om Mycena pura. De bredt tilvoksede til svagt nedløbende lameller<br />
skiller den dog tydeligt fra denne art, og desuden er den oftest<br />
mindre, mere brunlig og vokser selskabeligt i smågrupper. Af sjældne<br />
resupinate arter må nævnes Kavinia bourdotii og Merulius pinastri.<br />
Den fuldstændige artsliste omfatter 187 arter, der bringes nedenfor,<br />
men det skal tilføjes, at mange af arterne kun fandtes i enkelteksemplarer,<br />
og heraf var endda en del udtørrede og næsten ukendelige.<br />
Fungi resupinati er samlet og bestemt af K. HADERSLEV og J. E.<br />
BREGNHØJ LARSEN.<br />
Ascomycetes<br />
Hypoxylon fragiforme<br />
Xylaria hypoxylon) polymorpha<br />
Heterobasidiomycetidae<br />
Calocera viseosa<br />
Dacryomyces deliquescens<br />
Tremella mesenterica<br />
Aphyllophorales<br />
Fomes annosus) fomentarius<br />
Ganoderma applanatum<br />
Gloeophyllum saepiarium<br />
Gloeoporus adustus<br />
Grifola gigantea) umbellata<br />
Hirschioporus abietinus<br />
Hydnum rufescens<br />
Lepioporus caesius, stipticus<br />
Polyporus brumalis) varius<br />
Ramaria stricta<br />
Stereum hireutum; ruqoswm, sanguinolentum<br />
Thelephora terrestris<br />
Trametes hirsuta, hoehmelii, versicolor<br />
Agaricales<br />
Agaricus dulcidulue, haemorrhoidarius,<br />
macrosporus<br />
Amanita citrina, excelsa., juiva,<br />
phallouies, rubescens) vaginata<br />
Boletus edulis, eruihropu«, pulverulentus<br />
Clitocybe claoiceps, gigantea) infundibuliformis)<br />
odora<br />
Collybia conjluens, dryophila) m aculata,<br />
peronata<br />
Conocybe tenera<br />
Coprinus comatus, plicatilis<br />
Cortinarius anomalus, delibutus<br />
Cystoderma amianthinusn, carcharias<br />
Galerina hypno1'um<br />
Gymnopilus spectabilis<br />
Hebeloma sacchariolens<br />
Hypholoma diepersurn, jasciculare<br />
Inocybe cincinnata, cookei, eutheles)<br />
lu cif u ga) napipes<br />
Leecaria amethsjstima, laccata<br />
Lactarius blenmius, canvphoratue,<br />
delioiosus, fuliginosus) quietus,<br />
subdulcis, »ellereus<br />
Lepiota aoutesquarnosa, castanea<br />
sensu L ANGE, rhacodes, ventriosospora<br />
Lyophyllum connatum<br />
M arasmius alliaceus, amdrosaceus,<br />
epiphyllus) luqruletorwm, oreades)<br />
ramealis, rotula<br />
Mycena alcalina, crocatti, [ilopes,<br />
galericulata) galopoda) inelinata,<br />
pearsoniana, peliasithina,<br />
pura, roruia, sanguinolenta<br />
Naucoria carphophila<br />
Omphalia fibula) swartzii<br />
Oudemansiella platyphylla) radicata<br />
Panellus mitis, stipticus<br />
Pholiota [lamanams, mutabilis<br />
Pluteus cervinu,s<br />
Psatyrella casui olleana, cotonea,<br />
hydrophila
Rhodophyllus speculum<br />
R uss ula c lutacea, cuamoæantha, delica,<br />
[ellea, joetene. grisea) lepida,<br />
luiea, mairei, nigricans)<br />
ochroleuca, queletii, ve ternosa,<br />
violeipe s<br />
Stropharia aerugi nosa<br />
Tricoloma lasci ourn, saponacewni<br />
Tubaria crobu la<br />
V olotiria sp ecio sa<br />
Xerocomus btuiiu.s, ohrusenieron,<br />
su bt oment osus<br />
Gasleromycetales<br />
Cr ucibu lu m l aev e<br />
Lycop erdon echinatum, pyrifor m e<br />
M utinu s ca n inus<br />
Phallus impudicus<br />
Scleroderma auran tium, verr uc osum<br />
Sphaerobol'us stellatus<br />
Fungi resupinati<br />
Platygloea peniophorae (på Hyphodontia<br />
sambuci )<br />
Gloeotulasnella calospora<br />
Tulasnella rutilans<br />
Botryobasidium boiruosum, botryosum<br />
var. laeoe, casuiicans,<br />
subcoronatum (Picea)<br />
- 381<br />
B yssocorti ci um atrooi r ens (Picea)<br />
Chr i stiansenia p allida (på P eni <br />
ophora cremea p å Fagus)<br />
Coniophora arida<br />
Cristella can di dissima (P icea )<br />
confinis (Picea ) jar i n ac ea<br />
(grankogle) sphaerospora<br />
Fibuloporia reti cu lat a<br />
Gloeocystidi ellum lur idu m (Fraxinus))<br />
po rosu ra<br />
Grandini a h elv eti ca (Picea)<br />
Kav inia bourdotii (nåletræ)<br />
M eru liu s pi nastr i<br />
Mycoacia u da (Fagus)<br />
H yphoder m a t enu e<br />
Hyphodontia alutar ia (P icea) ) crustosa,<br />
papillosa ( Picea) pallidula<br />
(Picea) sambuci (Rubu s<br />
i daeus)<br />
Pe niophora abietis (Picea) ci ner ea<br />
(Fagus) ) cremea (Fagus) ) filamen<br />
to sa, i n car n at a (Fagus) )<br />
lycii (F r axinus) qu ercina, velutina<br />
(Fagus)<br />
Phlebia hydnoides) pubera (Picea )<br />
Podoporia sanguinolenta<br />
Sistotrema brinkmannii (Fraxinus)<br />
Steooherinum. fimbriatum<br />
Tomentella microsporti, rubiginosa<br />
Tubulicrinis subulatus (P i cea )<br />
X enasma prui n a, tulasnelloideu m<br />
Xylodon versiporus<br />
POUL PRINTZ.<br />
Lørdag den 25. og søndag den 26. september 1971. Week-end tur til<br />
R o l d S k o v. Ikke så få deltagere ankom allerede fredag aften til<br />
Hotel Rebild Park, Skørping, der skulle være ekskursionens hovedkvarter.<br />
Da den officielle tur var berammet til start lørdag kl. 14, og<br />
programmet for denne var forud bekendtgjort, var det derfor muligt<br />
at benytte lørdag formiddag til at opsøge lokaliteter, der var af særlig<br />
interesse. Nogle kørte til Madum Sø og Blåkilde, andre gik til<br />
Stendalen. - KI. 14 kørte vi (41 deltagere) i private biler til "Den<br />
jyske Skovhave", der ligger ca. 2 km syd for Skørping, øst for jernbanen.<br />
Skovhaven er et ca. 26 tdr. land hegnet område, en slags<br />
forstbotanisk have, der er inddelt i 113 parceller med hver sin træart,<br />
hovedsageligt plantet eller sået efter 1953. Jorden var i de unge kulturer<br />
stærkt græsbunden, og svampemæssigt gav Skovhaven os således<br />
ikke, hvad vi havde ventet, hvilket måske også hang sammen<br />
med, at vejret var barskt med stærk blæst og byger. Nogle enkelte
- 382-<br />
gode fund skal dog nævnes herfra, således den knap 5 cm høje Cudonia<br />
circinans (H e k s e r i n g - H j e l m m o r k e l) og Stropharia<br />
hornemannii (H o r n e m a n n s B r e d b l a d), begge fra nåleskov,<br />
samt en poresvamp, der er sendt til kontrol af bestemmelse hos dr.<br />
F. KOTLABA, Czechoslovakiet. Om aftenen blev dagens fund lagt frem<br />
på borde, og i den udstrækning det var muligt, forsynet med navne.<br />
Den efterfølgende dag, søndag, oprandt med drivende skyer og<br />
dejligt solskin, og kl. 9 kørte vi fra hotellet til parkeringspladsen ved<br />
Rebildhus, hvor en bus med yderligere 25 deltagere fra Randers<br />
naturhistoriske Forening stødte til ekskursionen, der nu talte lige<br />
ved 70 deltagere. Vi fulgte den gult afmærkede rute ned gennem<br />
bakkerne, og mange gode fund blev gjort her, således på Populus<br />
tremula (Asp) Pleuroius corticatus (K o r k a g t i g ø s t e r s h a t)<br />
og Inonotus vulpinus) og på nogle gamle træer nede ved Stendalen<br />
smukke bevoksninger af Eom es jomentarius (T ø n d e r s v a m p).<br />
Og voksende næsten gemt i lyngen 7-8 eksemplarer af den i alle dele<br />
dybt violette Cortinarius violaceus (V i o l b l å S l ø r h a t), en prægtig<br />
svamp, der på grund af sin sjældenhed desværre hverken er afbildet<br />
hos FERDINANDSEN & WINGE eller i F.A.D. (se III, p. 27). Et<br />
fortrinligt farvebillede kan ses hos N. SUBER: "I svampskogen"<br />
(1968). Svampen fandtes på flere udviklingstrin, og det kunne iagttages,<br />
at ældre eksemplarer havde et brunligt skær. Fra Stendalen<br />
gik turen gennem de gamle graner ad Lynggyden til Urskoven, en<br />
ca. 260 år gammel bevoksning af dårligt formet Bøg. Her fandtes på<br />
nedfalden gren Ascotremella jaginea og smukke bevoksninger af den<br />
gode spisesvamp Craterellus cornucopioides (S t o r T r o m p e ts<br />
v a m p). Videre herfra ad Pumpevejen til en lysning ved Troldeskoven,<br />
hvor den medbragte frokost blev indtaget, og hvor formiddagens<br />
fund blev lagt frem på en gammel bøgetrunte og forevist af<br />
P. PRINTZ.<br />
Eftermiddagsturen startede med vandring gennem den totalfredede<br />
Troldeskov, hvor der ikke skoves, og hvor væltede træer og<br />
nedfaldne grene ikke fjernes. Det var her interessant, men foruroligende<br />
at se, i hvor høj grad T ø n d e r s v a m p e n svampemæssigt<br />
prægede skoven. Næsten overalt på liggende og stående træer kunne<br />
man finde dens hovformede frugtlegemer. Denne farlige parasit på<br />
Bøg var i øvrigt også den dominerende træboende svamp i Urskoven.<br />
Et godt fund må nævnes fra Troldeskoven, nemlig 6-7 eksemplarer af<br />
en grå form af den normalt hvide Pleurotus lignatilis. Voksestedet<br />
var, som det skulle være - en hulhed i stammen af en stående bøg. Fra
- 383 -<br />
Troldeskovens grønlige tusmørke gik vi nu tilbage over Høje Odde,<br />
fra hvis gy ng ende skovtårn det var muligt at se langt ud over de lyngog<br />
skovklædte bakker, et syn, tror jeg, der gjorde stærkt indtryk på<br />
ekskursionsdeltagerne. Herfra op gennem bakkerne, ad samme rute vi<br />
var kommet om formiddagen, til Rebildhus, hvor vi var ca. 15,30. Så<br />
til Hotel Rebild Park og hjem - en god tur rigere.<br />
Til nedenstående svampeliste er modtaget oplysninger fra KARIN<br />
TOFT og P. PRINTZ. K. HADERSLEV har samlet og bestemt de resupinate<br />
svampe.<br />
1 = Den jyske Skovhave ; 2 = Rebild bakker og Troldeskoven ;<br />
3 = Madum Sø og Blåkilde.<br />
Ascomycetes<br />
A scotr em ella taginea 2<br />
Cudonia circinans 1, 2<br />
Elaphomyces variegatus 2<br />
H elvella crispa 2<br />
Leotia lubrica 2<br />
Rhytisma ac er'inum 1<br />
Uredinales<br />
Gymnosporangium cornutum (Borbus<br />
aucuparia) 2<br />
M elampsorella caryophyllacearum<br />
(Stellaria ho lostea) 1<br />
Puccinia lu zulae 1, punctata 1<br />
Trernellales<br />
Ceratobasidi u m p earsonii 1<br />
Sebaci n a caesi o-cine r ea (Junip<br />
er us ) 3, gris ea 3, tubaejerm<br />
is 1, 2<br />
Trem ella en cephala 1<br />
Aphyllophor-a les<br />
Bjerkander a adusta 1, 2<br />
Canthar ellus cib ar ius 2<br />
Coltr i ch i a perennis 1, 2<br />
Or aterellus cor nucopiodes 2<br />
Fom es tom entarius (Ftuiu», Populus<br />
t r emula ) 2<br />
Ganoderma app lanatum 2<br />
H ydnum repandum:l<br />
I non ot u s v u lpi nu s (Populus trem<br />
ula) 2<br />
M er u li u s tremellosus 1<br />
Polyporus brumalis 1<br />
Stereu m rugosum 2<br />
Thelephor a terrestris 2<br />
'I'r ametes gibbosa 1, hirsu ta 1, 2,<br />
hoehneli i 2, versicolor 1<br />
Tyromyces ca estue 2, ptychogaster<br />
(Ptychogaster albus ) 1, 2<br />
Agaricales<br />
A manit a citrina 1, tulva 2, muscaria<br />
1, porphyria 1, 2, rutescens<br />
1, 2, virosa 2<br />
Bo letus auramtiacue 2, badius 1, 2,<br />
ch rysenteron 1, 2, edu li s 2,<br />
elegans 1, piperatus 2<br />
Cantharellula umbonata 2<br />
Clitocybe clavipes 2, n ebularis 2,<br />
radicata 2<br />
Collybia asema 1, dryophila 2<br />
Coprinus micaceus 1, pi cao eus 2<br />
Cortinarius anomalus 2, cinnamomeus<br />
1, 2, collini t u s 2, decipiens<br />
2, delibutus 2, m alicorius<br />
2, sanguineus 2, semisanguineus<br />
1, torvus 2, trivialis<br />
2, violaceus 2 (7-8 eksemplarer)<br />
Cystoderma amianthinum 2, cinnebarinum<br />
2<br />
Flammula pen etr ans 1, 2<br />
Galer ina m y cen op si s 2<br />
H ebeloma mesop haeum 2, radicosum<br />
1<br />
Hygrophorus canthar ellus 1, chlorophanus<br />
2, leetus 2, m ini atu s<br />
2, pratensis 2, psittacinus 1<br />
Hypholoma capnoides 1, dispersum<br />
1, [asciculare 1, hydrophilum<br />
1, 2, sublateritium 1<br />
Inocybe geophylla<br />
Laccaria laccata 1, 2
Lactar ius aur an tiacus 2, blenniu«<br />
1, 2, deliciosus 1, 2, flavidus 2,<br />
h elvus 2, pallidus 2, tabidus 2,<br />
v eller eus 1, 2<br />
L epiota rhacodes 2<br />
Limacium agathosmum 2, oliv ac eoalbum<br />
2<br />
M ar as rni us alliaceics 1, 2, oretuies<br />
2, ramealis 2, scorodonius 2<br />
Mycena epipterygia 2, aetite s 2,<br />
galop oda 2, galericulata 2, lact<br />
ea 2, poZygr am ma 2, pur a 2,<br />
sanguinolenta 2<br />
Omphalia f i bula 1, 2, swartzii 2<br />
Paæillue at r ot oment osus 1, 2, involutus<br />
1, 2<br />
Pholiota lenta 2, marginata 2, mut<br />
a bilis 2, scamba 2<br />
Pleurotus cortteatus 2 (P opu lu s<br />
tremulo.) , lignatilis 2 (Fagus)<br />
Pluteus cervinus 1, depawperatus<br />
2, griseopus 2, sem ib ulbosus 2<br />
Psalliota haemorrhoidaria 2<br />
Rhodophyllus cetratus 1, sericellus<br />
2<br />
Rozites caperata 2<br />
Russula adusta 1, cyanox antha 2,<br />
densifolia 1, f ellea 1, lepida 2,<br />
mai1"ei 1, nigr icans 2, ochroleuca<br />
1, 2, puellaris 2, quel etii<br />
2, versicolor 2, v esca 1, xe <br />
rampelina 2<br />
Stropharia aerugi nosa 2, 1, horn emannii<br />
1<br />
Tricholoma eque st r e 2, flavo-brunn<br />
eum 1, lascivum 2, nudu m 1,<br />
rutilans 1, sordidum 1, sulphureum<br />
2, virgatum 2<br />
Gasteromycetales<br />
Cyathus striatus 2<br />
Lycoperdon echinat u m 2, m ol le 2,<br />
saccatum 1<br />
Mutinus ca.ninus 1<br />
Phallus impudicus 1, 2<br />
Scleroder ma aurantium 2<br />
Fungl resupinati<br />
Amphinema byssoides 3 (J u ni <br />
perus) 1, 2 (brændt træ)<br />
384<br />
Botruobaeidiun» botryosum 1, obtusisporum<br />
2, subcoronatum<br />
3,1<br />
Byssocorticium atrovirens 1<br />
Coniophora puteana 1<br />
Corticiuan. byssinum 3, bicolor 3,<br />
eublaeoe 3<br />
Cristella candidissima 2, confinis<br />
1 (Picea), farinac ea 3 (Juniper<br />
us ) , sphaerospora 3, 1 (Picea.)<br />
, 2 (Juniperus), sulphur ea<br />
3 (J uniperus) 2<br />
Tylospor a asterophora 1, 2, f ibrillosu<br />
rn. 3, 2 (Ualluau» v ulgaris)<br />
Gloeocystidi ellum citrinum 3 (Juniperus),<br />
1, 2, porosum 3 (Aln<br />
us)<br />
Hyphoderma definitum 2, radula 3<br />
( Alnus), setiqerwm. 3 (Alnus) ,<br />
t enue 3 (Alnus)<br />
Hyphodontia alutaria 2 (Juni <br />
p erus) , hastata 2 (Juniperus) ,<br />
p allidula 1 (Picea) , subaiutacea<br />
3 (Juniperus), 2 (Juniperus<br />
)<br />
Odo ntia bicolor 3 (Picea) , 2<br />
P eniophora cremea 3, er i k ssoni i 3<br />
( A l nC(,s), ·in car n at a 1, (Barothamnus<br />
scoparius) 2, laevigata<br />
3 (Juniperus), 2 (Juniperus),<br />
longispora 1, polygonia<br />
2 (Populus tremula), velutina<br />
3<br />
Phlebia livida 2 (Fagus)<br />
Sistotrema commune 2 (Picea.) ,<br />
commune f . efibulatum 2 (Picea)<br />
Sistotremastrum niveocremeum 3,<br />
2<br />
Tomentella albomarginata 1 (Lariæ.),<br />
atroviolacea 3, cinerascens<br />
2 (Bøgeblade), echinospo<br />
ra 2 (Fagus) , microspora<br />
1, subtesiacea 2, sp inifera 2,<br />
subferruginea 1 (Picea) , umbrina<br />
3 (Juniperus)<br />
Tubulicrinis subulatus 3 (Juniperus)<br />
Vuilleminia comedens 3 (Alnus)<br />
X enasma tulasnelloideum 1<br />
Xylodon v er si p er u s 1<br />
J. KOCH.<br />
Søndag den 3. oktober 1971. Ekskursion til V e m m e t o f t e<br />
S k o v d i s t r i k t, Vemmetoftestrand. Med bus fra Københavns<br />
Hovedbanegård kl. 8 til parkeringspladsen ved campingpladsen, Vem-
- 385 -<br />
metoftestrand, hvor vi mødtes med bilisterne 9,15. Selvom himlen<br />
truede med regn, var der mødt godt 50 deltagere (heraf 14 med bussen).<br />
Vi gik mod syd ad strandstien og fik straks lejlighed til at<br />
beundre en af de mange gamle ege, som skovdistriktet er kendt for.<br />
Ved dens fod voksede et ca. 35 cm bredt, ret fladt frugtlegeme af<br />
lnonotus dryadeus (E g e n s P o r e s v a m p), og senere på dagen<br />
dukkede to andre for gamle ege typiske poresvampe op, nemlig Grijola<br />
jrondosa (T u e - K n i p p e p o r e s v a m p) og højt til vejrs Fistulina<br />
hepatica (O k s e t u n g e s v a m p). De to første ødelægger egens<br />
kerneved i stammernes nedre del under dannelse af en kraftig hvidmuld,<br />
og destruktionsbilledet er således nemt at skelne fra den rødmuld,<br />
der dannes af de gamle eges værste fjende, Grijola sulphurea<br />
(S vov l g u l P o r e s va m p). Frugtlegemerne af denne svamp så<br />
vi ikke, idet de har deres tid i forsommeren og ikke er meget holdbare.<br />
Af andre svampe, der blev fundet og helt overvejende er knyttet til<br />
egeved, men som ikke er parasitter, kan nævnes Stereum rubiginosum<br />
(S t i v R u s l æ d e r s va m p) og Collybia jusipes (T e n s t o k k e t<br />
F l a d h a t). Og når vi er ved egene må nævnes fund af 6-7 eksemplarer<br />
af Rhodophyllus lividus (G i f t i g R ø d b l a d), der voksede<br />
under en 70-årig eg. Det er en stor og prægtig svamp, som er overordentlig<br />
giftig, men når dette er sagt, må tilføjes, at den også er<br />
overordentlig sjælden. Der er gode farveafbildninger af den i N.<br />
SUBER: I Svampskogen og i J. & M. LANGE: 111. Svampeflora. Her skal<br />
blot gøres opmærksom på, at den blandt spiselige svampe nærmest kan<br />
forveksles med Clitocybe nebularis (T å g e - T r a g t h a t). Denne<br />
har dog altid hvide lameller og hvidt sporestøv, medens lamellerne<br />
hos G i f t i g R ø d b l a d først er grågule, siden rødligt farvede af<br />
sporerne. - Ca. 12,00 var vi tilbage ved bilerne og spiste den medbragte<br />
mad i græsset ved stranden i det nu dejlige solskinsvejr.<br />
Efter demonstration af svampene gik vi langs stranden mod nord,<br />
hvor vi på væltede træer i værnbæltet af poppel fandt Pholiota destruens<br />
(P o p p e 1- S k æ l h a t) og på jorden under poplerne en<br />
hvid, men ved berøring øjeblikkelig rødmende parasolhat, som utvivlsomt<br />
var Lepiota badhamii (det. P. PRINTZ.). - KI. 16 med bus tilbage<br />
til København.<br />
Til omstående svampeliste er modtaget oplysninger af P. PRINTZ.<br />
K. HAUERSLEV og J. E. BREGNH0J LARSEN har samlet og bestemt de<br />
resupinate svampe.<br />
FRIESIA X 2S
Myxomycetes<br />
Brejeldia maxima<br />
Ascomycetes<br />
Ohloroepleniurn. aeruginosum<br />
Daldinia concentrica<br />
H elvella lubrica<br />
Pe zi za aurantia<br />
Xylaria polymorpha<br />
Aphyllophorales<br />
Bjerkandera adusta<br />
Cantharellus cibari us<br />
Clavaria pistillaris<br />
Datronia mollis<br />
Fistulina h epatica (højt på gammel<br />
eg)<br />
Eomes annosus (Pinus nigra), 10mentarius,<br />
marginatus<br />
Ganoderma applanatum (Populus)<br />
Grijota [ rondosa<br />
Hapalopilus nidulans (Polyporus<br />
rutilans)<br />
Hydnum repandum<br />
Inonotus dryadeus (frugtlegeme<br />
ca. 35 cm bredt), radiatus<br />
M eripilus giganteus<br />
M erulius tremellosus<br />
Polyporus varius<br />
Stereum hirsutum, purpureum, rubiginosum,<br />
sanguinolentum<br />
Thelephora palmata<br />
Trametes hirsuta, versicolor<br />
Tyromyces albidus, caesius<br />
Agaricalcs<br />
Agaricus haemorrhoidarius, sanguinarius<br />
(meget alm. i nåleskoven,<br />
stærkt larveædt)<br />
Amanita ex celsa, mappa ( ci trino.),<br />
muscaria, vaginata<br />
Bolbitius vitellinus<br />
Boletus appendiculatus, chrysenteron)<br />
edu li s<br />
Clitocybe geotropa, inlundibulilormis,<br />
nebularis, odora<br />
Clitopilus prunulus<br />
Collybia asema, dryophila, jueipes<br />
Coprinus comatus, dissemuuitus,<br />
picaceus<br />
Cortinarius aurantioturbinatus,<br />
balteatus ss. LANGE, easiostromineus,<br />
decoloratus, glandicolor,<br />
hinnuleus, multijor-mis,<br />
nemorens'is, saturatus, torvue<br />
- 386<br />
Crepidotus mollis<br />
Crinipellis stipitari us<br />
Flammula gummosa, penetrams<br />
Gomphidius rutilus<br />
Hygrophorus olivaceoalbus, psittacinus<br />
Hypholoma candolleanum, capnoides,<br />
[asciculare, hydrophilum,<br />
sublateritium<br />
Inocybe bongardi i, geophylla, m aculata<br />
Lactarius aurantiacus, blennius,<br />
camphoratus, fuliginosus, quietus,<br />
subdulcis, uvidus, v ellereus<br />
L epiota alba, badhamii ( ?) (under<br />
Populus), carchari as, clypeolar<br />
i a, cristata, ex coriat a, procera,<br />
r hacodes<br />
L epista nuda<br />
Limacella guttata<br />
Marasmius altiaceus, oreades,<br />
urens<br />
Melanoleuca m elaleuca.<br />
Mycena crocata, aeti te s, galericulata,<br />
haematopoda, p ura, vitilis,<br />
zep hi r u s<br />
Oudemansiella mucida, radicata<br />
Panaeolina foenisecii<br />
Panus stipticus<br />
Paxillus i nv olu t u s<br />
Pholiota aurivella, destruene. m ut<br />
abilis, spectabilis<br />
Rhodophyllus lividus (Entoloma<br />
lividum, Rh. sinuatus), nidorosus,<br />
undatus<br />
Russula cyanox antha, delica, [ ellea,<br />
joetens, maieri, nigricans,<br />
ochroleuca, sotaris, oeternosa,<br />
x erampelina<br />
Stropharia aeruginosa<br />
Tricholoma album, flavobrunneum,<br />
lascivum, orirubens, panaeolus,<br />
saponaceum, scalpturatum,<br />
sulphureum, t erreum, v irgatum<br />
Tubaria furfuracea<br />
Gasteromycetales<br />
Lycoperdon perlatum, pyrilorme<br />
Mutinus caninus<br />
Phallus impudicus<br />
Scl eroderma aurantiacum<br />
Fungt resupinati<br />
A mphinema byssoides<br />
Ascocorticium albidum (Picea)
- 388 -<br />
I nedenstående liste er de resupinate svampe samlet og bestemt af<br />
K. H AUERSLE V.<br />
Peziza aurantia<br />
Asco mycetes<br />
Ustilaginales<br />
Puccinia circaeae (Circaea lutetiana)<br />
Pucciniastrum circaeae) II (O i r <br />
caea lutetiana)<br />
Tremellales<br />
Tremella mesenterica<br />
Aphy Uophorales<br />
Bjerkandera adusta<br />
D at roni a m ollis<br />
Fom es annosu s) f omentarius<br />
H y dnum saepiarium<br />
Poly po r u s br u m ali s<br />
Stereum hirsutum, purpurewm,<br />
sanguinolentum<br />
T r am et es g 'ibb osa) hirsuta, versicolor<br />
Tyromyces caesius, lacteus (på<br />
Fagus silvatica; frugtlegemets<br />
overside tæt besat med<br />
mælkeagtige dråber)<br />
Agaricales<br />
Amanita citr ina) muscaria<br />
A r millar i a mellea<br />
Bolet u s edulis, badiue, chrysenteron<br />
Clitocybe ge otropa) inversa) nebul<br />
ar i s<br />
Oollybia confiuens, maculata<br />
Copr inus comatus, pi caceu s<br />
Oystoder m a amianthinum) carcharias<br />
H y grop ho r us eburneus, chrysodon<br />
H y p ho lo m a capnoidee, hyd1'Ophilum)<br />
sublateritium<br />
Lact ar iu s deliciosue<br />
L epiota rhacodes<br />
Lyophyllu m connatum<br />
M arasmius alliaceus<br />
M elanoleuca melaleuca<br />
Mycena crocata<br />
Ou dem an si ella mucida, platyphylla)<br />
radicata<br />
Paxillus i nv ol ut u s<br />
Pholiota aurivella (alm.), squarrosa<br />
Pleurotus corticatus, ostreatus<br />
Ptuteus cervinus<br />
Russula maieri , ochroleuca<br />
Schi zophyllum commune<br />
Stropharia aeruqinosa, caput-medusae<br />
'I'richoloma lascivwm, ustale<br />
Gasteromycetale s<br />
Phallus impudicus<br />
Scleroderma aurantium<br />
Fungi resupinati<br />
Botryobasidium subcoronatum<br />
A t h elia n euhoffii var. ( M. P . CHRI<br />
STIANSEN)<br />
Corticium ev ol/oens<br />
Cr istella candidissima, con jinis,<br />
[ ar imacea, su lp hurea<br />
Grandinia mutabilis<br />
H y p h odo n ti a barba-jovis (Betula)<br />
M ycoacia uda<br />
P enio pho r a candida (med Aeqerito.)<br />
, cremea) imcarnata, limitata<br />
(Fraxinus)) velutina<br />
P hlebi a hy dn oi des) och raceojulo a<br />
(sjælden), radiata<br />
Radulomyces confluens (Sambucus<br />
nigra)<br />
Sistotrema b'rinkmannii (Fraxinus)<br />
Sistotremastrum niveocremeum<br />
Tom en t ella subjerruginea<br />
Xenasma tulasnelloideum<br />
Xylod on versiporus<br />
Fu ngi imperfecti<br />
Aegerita candida<br />
Costantinella tillettii (syn. C . terrestis<br />
(LINK) H UGHES )<br />
J.KOCH.
- 389 -<br />
SVAMPEUDSTILLING DEN 18.-19. SEPTEMBER 1971.<br />
Foreningen har gennem mange år - som regel hvert andet år <br />
afholdt en svampeudstilling. I årene 1935-65 fandt udstillingen sted<br />
i den smukke pavillon i Haveselskabets Have, men i 1967. henlagdes<br />
den på forslag af redaktør B. RØNNE for første gang til pejsestuen i<br />
Peter Lieps Hus, Jægersborg Dyrehave. Også i 1969 var der planlagt<br />
en udstilling i Peter Lieps Hus, men den måtte aflyses på grund af<br />
et yderst fattigt svampeflor i Nordsjælland.*) Og 1970 blev sprunget<br />
over, da der i september skulle afholdes mykologisk kongres i Københa<br />
vn, men i stedet skulle udstillingen afholdes i 1971. Floret tegnede<br />
midt i september til at blive godt, men et regnvejr, der brød løs natten<br />
til lørdag den 18. september og fortsatte lørdag formiddag havde<br />
nær kuldkastet udstillingsplanerne. Hertil kom, at pejsestuen først<br />
kunne tages i brug lørdag morgen, så hele arrangementet måtte stables<br />
på benene inden kl. 13, når udstillingen skulle åbnes. Men udstillingen<br />
blev lykkeligvis reddet, takket være mange dejlige og .store<br />
svampekollektioner, der bragtes allerede lørdag morgen kl. 7. De<br />
var blevet samlet i løbet af fredagen ved et energisk arbejde af<br />
mange af foreningens medlemmer.<br />
Foruden den sædvanlige fremlægning af svampene på tallerkner,<br />
forsynet med navn, ønskede bestyrelsen denne gang også at vise<br />
forskellige panoramaer, der skulle illustrere, hvorledes mange svampe<br />
er særlig knyttet til bestemte skovtyper. Således var der ved indgangen<br />
arrangeret et panorama, hvor svampe, der er karakteristiske for<br />
granskoven, var sat op i nålelaget. Her så man de for granen typiske<br />
mykorrhizadannere som Lactarius ruju», Russula ochroleuca og R.<br />
quelleiii, samt svampe, der er knyttet til ved af gran, f. eks. Hypholoma<br />
cæpnouies, Phaeolus schweinitzii) Tyromyces albidus m. fl. Et<br />
tilsvarende bøgepanorama viste svampe, som hører hjemme i bøgeskoven:<br />
Laccaria laccata, Russule cuanoxantha, Boletus chrysenteron<br />
og Lactarius blenniu«, alle jordboende og mykorrhizadannere, samt<br />
Grijola gigantea) Trametes gibbosa og Oudemansiella mucida, der<br />
alle vokser på bøgeved. Blandt mindre opstillinger kan nævnes en<br />
brandplet med kollektioner af Peziza carbonarui, Lyophyllum carbonarium,<br />
Cantharellus carbonarius og Pholiota carbonaria.<br />
Stor interesse var der også for en opstilling med birkeskovens<br />
svampe, bl. a. en fin samling af Amanita muscaria, endvidere for<br />
*) Sml. s. 353.
- 390-<br />
Fig. 1. Svampeudstillingen i Peter Lieps Hus 1971.<br />
Den svenske mykolog, agronom NILS SUBER, Stockholm (til venstre) og den<br />
danske mykolog, kaptajn M. P. CHRISTIANSEN, København (til højre) er i<br />
færd med at bestemme svampe inden udstillingens åbning. -<br />
Fot. MOG. BRANDTOFT.<br />
Vej c h a m p i g n o n på et fortov og for K æ m p e S t ø v b o l d<br />
på en fed eng. - Ud over disse arrangementer var der fremlagt store<br />
kollektioner af almindelige svampe og heraf igen de bedste spisesvampe<br />
og de farligste giftsvampe. Af de sidste kunne der præsteres<br />
de vigtigste arter som Amanita phalloides og Amanita virosa samt<br />
et eksemplar af den meget sjældne Rhodophyllus lividus (G i f t i g<br />
R ø d b l a d) -X-) , som den kendte svenske mykolog N. SUBER havde<br />
bragt med fra Sverige. Interessant var det i øvrigt, at mange besøgende<br />
var optaget af at lære Boletus fellus at kende, fordi det er<br />
en giftig og almindelig Rørhat. Endelig havde Institut for Sporeplanter,<br />
Københavns Universitet, lånt os en lang række frysetørrede<br />
svampe, af hvilke den store forårssvamp Morehella esculenia vel tiltrak<br />
sig størst opmærksomhed. Instituttet havde også fremstillet en<br />
* ) Nærmere om Rh. lividus) se dette hefte s. 385.
- 391 -<br />
Fig. 2. Svampeudstillingen Peter Lieps Hus 1971.<br />
UdstilJingen er åbnet, og den danske mykolog, professor ANDERS MUNK<br />
forklarer svampe fo r nog le af de besøgende på udstillingen. -<br />
Fat. MOG. BRANDTOFT.<br />
tavle med smukke fotografier af svampesporer, taget med scanning<br />
elektromikroskopet på Mineralogisk Museum.<br />
Da udstillingen sluttede søndag kl. 20, havde den været besøgt af<br />
knap 1000 betalende gæster.<br />
Nedenfor følger en fuldstændig fortegnelse over de udstillede<br />
svampe, ialt 219 arter.<br />
Ascomycetes<br />
Gyromitr a escu lent a<br />
H elvella cr ispaj stev ens i i (Kongelunden<br />
)<br />
Hypocr ea citrina<br />
M i cro sp haer a al phit oi des<br />
Monilinia (Monilia) fructi gena<br />
Pe zi za au r omtia, carbonaria, onoti<br />
ca, r epanda<br />
Sphaerotheca pannosa<br />
V en tu r ia i naequali s, pyracantha<br />
Xylar i a polymor pha<br />
Tremellales<br />
Calocer a viscosa<br />
T r em ella mesenterica<br />
Aphyllophorales<br />
Aniso m yces odo r atus<br />
Bjerkandera adusta<br />
Cantharellus oarbonari us , ciboriu«,<br />
tubaefor m is<br />
Cr istella su lphurea<br />
Gr ifola gigantea) su lphu r ea
F i stuli n a hepatica<br />
Fomes fomentarius, marginatus<br />
Ganoderma applanatum) lucidum,<br />
pfeifferi<br />
Hydnu m cirrha tum, r ep andum<br />
Lenzites eaepiaria<br />
L eptopor us lacteus<br />
Phaeolus schweinitzii<br />
Phellinus tremula (Leersø)<br />
P iptoporus betulinu»<br />
P ol y po r u s squamosue, varius<br />
Poria sangui nolenta<br />
R amar i a siriet a<br />
Sp ar assi s crispa<br />
Spongipellis bor ealis (Grib Skov,<br />
nåletræ)<br />
Stereum hirsutum<br />
Suillus g r evillei ( elegans)<br />
Thel ephora t errestris<br />
T r am etes g i bbosa) hirsuta, versi <br />
color<br />
Tyromyces tilbe llu e<br />
Agaricales<br />
Aqaric u» au.quetu», bitorquis ( edulis)<br />
bisporus, h aemorr ho idar<br />
ius) macrocar-pus, siloicola,<br />
stramimeus, v aporar ius<br />
Amanita citrina, Gitrina v, alba)<br />
eæcelsa, iulo», muscarui, phallo<br />
ides, porphyria) ru bescens,<br />
vir osa<br />
A rmillaria m ellea<br />
Boletus btuiiue, chrysenteron) edulis}<br />
eru t hr opu s, jelleus, i m p olitus,<br />
luieue, parastticus, pip<br />
eratus, puioerulentus, sc aber,<br />
variegatu s<br />
Clitocybe gigan tea} infundibuliform<br />
is } i n ve r sa<br />
Clitopilus pru n u lu s<br />
Collybia aceruti i a, as ema, confluen<br />
s) dryophila} [usipes, maculata<br />
Coprinus atr amentari ue , com a t us,<br />
micaceue, picaceus<br />
Cort inarius a l boviolaceus, anomalus}<br />
crmillatus , cominus, cinnamomeus<br />
} ela t i or, photuieue,<br />
semisasuruineus, t r iumphans<br />
Cystoder m a am ianthsnusn , carcharias<br />
Flamm ula p en etrans<br />
Gomphidi us g lu tin osu s<br />
H ebeloma crustuliniforme<br />
Hygrophoropsis auran tiaca<br />
Hygrophorus can thar ellue, conicus ,<br />
eburneu.s, penarius<br />
Hypholoma capnouies, [asciculare,<br />
- 392 -<br />
myoso tis} sq uamoeum, sublat<br />
er itium<br />
Inocybe geophylla} napipes<br />
L eecaria amet h.ustivu», lacc ata<br />
Lactariu s blenmius, oamphoratue,<br />
glyciosmus} h eloue, pollidu«,<br />
piperatue, quietus , rufus, tabidus}<br />
tor minosus , t ur-pis, vel ler<br />
eus } oietus, volemus<br />
L en t i n ellus cochieatus<br />
L epiota acute squarnosa, g r acilenta }<br />
r haco des<br />
Lyophyllum agg roegat u m } con nat<br />
u m , f u mosum<br />
M arasmi'us alliaceus , p eronatue,<br />
r otula<br />
M el anoleu ca melaleuca<br />
Mycen a, crocata, epip te r y gia} galer<br />
i culata, inclinata, pelumihsna,<br />
pura<br />
Oudemansiella m ucuia, radicata<br />
Panus conchatus<br />
P axillus airotomentosus, involutus<br />
Pholiota adi p osa, astragalina} aur<br />
ea, carbonarui, awmmosa, hetero<br />
clita, m u tabilss, spectabilis}<br />
squarrosa<br />
Pleurotus lignatilis<br />
Pluteus cervinus ) lutescens<br />
Psathyr ella cotonea, hydrophila}<br />
lacrumabumda , sarcocephala<br />
Psilocybe semilanceata<br />
Rhodophyllus liv i dus (Sverige)<br />
Russula atropurpurea, basijurcata,<br />
claroflæua, cuomox omtlia, deli<br />
ca , emeiica, j ellea, [oetens ,<br />
fragilis} qrisea, l epida, nigricans)<br />
ob scura, ochroleuca, p alu<br />
dosa, ps eudointeqrti, v ersicolor,<br />
v esca) xe r am pe li n a<br />
Schi zophyllum commune<br />
Strophar i a aeruainosa, coronilla<br />
Tricholoma album) [taoobrunnewm.,<br />
saponaceum, v irgatum<br />
T r i cholomopsis rutilans<br />
Tubaria iurjuraoea<br />
Gasteromycetales<br />
Calvatia ca el ata<br />
Crucibulum laev e (vu l g aTe)<br />
Cyat hu s olla, sir i at ue<br />
Geastrum r ecolluiens, striatum,<br />
t r iplex<br />
Lycoperdon eæci pu lif or me, gigant<br />
eum., molle, perlatusri, pyriforme<br />
Phallus impudicu s<br />
Scleroderina aurantiurn, verruco-<br />
sum J. KOCH.
- 393 -<br />
ORDINÆR GE NERALFORSAMLING I 1972<br />
Tirsdag den 29. feb ruar 1972 , kl. 20,00 afholdtes den ordinære<br />
generalforsamling i Botanisk Laboratoriums auditorium, Got hersga de<br />
140.<br />
Professor DETLEV MULLER, der ble v va lgt til dirigent, erklærede<br />
generalforsamlingen for lovlig og rettidigt in dva rs let .<br />
1. Formanden, amanuensis J . KOCH aflagde beretning om virksomheden<br />
i 1971 og bemærkede, at da de stencilerede "Meddelelser " var<br />
færdige og klar t il udsendelse, ville han ik ke gå i detailler med ekskursionerne.<br />
Der havde i 1971 været afholdt 7 eks kursioner, heriblandt<br />
en week-end tur t il Rold Skov. Delt agerantallet ved foreningens<br />
ekskursioner var ret stort, sel v til fjernere mål. Således deltog<br />
40 i turen til Friheden Sko v ved Undl øse , og vi havde 41 overnattende<br />
deltagere til Rold-turen. Til Vemmetofte Strand kom 50-60 mennesker.<br />
Hovedparten af ekskursionsdeltagerne kører selv t il mødestedet i<br />
skoven, og alle ekskursioner tilrettelægges som r undt ur e. Bustransport<br />
havde vi arrangeret i forbindelse med tre ekskursioner, men kun<br />
få deltog som passagerer. Til Undløse-turen var der kun 8 med<br />
bussen. Ved denne udvikling - dens gode sider ufortalt - har vi<br />
beklageligvis mistet samværet i bussen. hvor diskussionerne om bl. a.<br />
fund ofte har været fornøjelige og inspirerende. Men også ved selve<br />
ekskursionernes afvikling har bilismen medført en ulempe. Formiddagstur,<br />
frokost og demonstration afvikles for det mest med fuld<br />
deltagelse, men efter demonstrationen t ynder det svært ud . På Vemmetofteturen<br />
holdt kun 3-4 bilister ud til busafgang, og på ekskursionen<br />
til Undløse Sko v var der også kun en 3-4 bilister, der havde<br />
holdt ud; men da var det også faldet i med svær regn. Vi er kede af<br />
disse negative sider ved bilismen og kunne egentlig godt tænke os at<br />
dreje uret tilbage en enkelt gang om året og arrangere en bustur "ud<br />
i det blå" med ubestemt bestemmelsessted - en "tvungen" bustur.<br />
En svampeudstilling blev afholdt i Peter Lieps Hus, Jægersborg<br />
Dyrehave. Der var knap 1000 betalende gæster; medlemmer og børn<br />
havde gratis adgang. Bestyrelsen vil gerne takke medlemmerne for<br />
den hjælp, de ydede dels ved indsamling af svampe, dels ved andet<br />
praktisk arbejde.<br />
Foreningen havde afholdt een mødeaften - en litteraturaften -,<br />
hvortil også Dansk Botanisk Forening var indbudt. Der var fremlagt<br />
til gennemsyn ca. 200 bøger og t idsskrifter om mykologi, publiceret<br />
inden for den sidste halve snes år.
- 394 -<br />
I beretningsåret var udsendt de stencilerede "Meddelelser" for<br />
1971 samt "<strong>Friesia</strong>", bd. 9, 4-5. Hovedafhandlingen i "<strong>Friesia</strong>"-heftet<br />
var af professor RONALD PETERSON, Tennessee, USA, der på basis af<br />
E. FRIES'S herbarium har genbeskrevet 10 arter af Køllesvampe. Til<br />
trykning af "<strong>Friesia</strong>" har foreningen fra undervisningsministeriet<br />
modtaget 7.000 kr.<br />
Medlemstallet var gået frem med 32 til 503, hvortil dog må bemærkedes,<br />
at vi i 1971 havde fået 84 nye medlemmer, heraf halvdelen<br />
indmeldt på udstillingen; differencen på 52 er udmeldte og slettede.<br />
Det høje tal på 52 skyldes væsentligst, at vi ikke har været så overbærende<br />
som måske tidligere med restanter.<br />
Siden sidste beretning var det kommet til bestyrelsens kendskab,<br />
at følgende medlemmer var afgået ved døden: Fru ASTRID BUCHWALD,<br />
professor botanices KNUD JESSEN og kontorchef N. JUUL NIELSEN.<br />
Alle havde været medlemmer i mere end 30 år. Blandt de yngre medlemmer<br />
var kontorchef JUUL NIELSEN godt kendt for sin interesserede<br />
deltagelse i ekskursionerne, siden han i 1961 bosatte sig i Gentofte.<br />
De der holder "<strong>Friesia</strong>", vil erindre N. JUUL NIELSEN som medforfatter<br />
til den store afhandling "Oversigt over Vestlollands Stor-,<br />
svampe", der udkom i 1965.*)<br />
Deres minde blev æret.<br />
2. Kassereren, tandlæge K. HAUERSLEV, fremlagde regnskabet, der<br />
blev godkendt. I forbindelse med regnskabet gav formanden, efter<br />
forespørgsel fra ingeniør PROBST HANSEN, oplysninger om F.A.D.fondet<br />
og opfordrede intereserede til at søge midler fra fonden til<br />
støtte af undersøgelser i forbindelse med foreningens virksomhedsområde.<br />
Formanden oplyste endvidere, at der ikke var modtaget regning<br />
for "<strong>Friesia</strong>"-heftet for 1971, og at det ville koste ca. 20.000 kr.<br />
3. Bestyrelsens oplæg til generalforsamlingen om bestyrelsens<br />
sammensætning blev vedtaget uden bemærkninger, således at L. Døs<br />
SING, K. HAUERSLEV, J. KOCH og P. PRINTZ genvalgtes til bestyrelsen.<br />
Som suppleant genvalgtes PREBEN GRAAE SØRENSEN.<br />
4. Revisoren, politiassessor K. HALVOR NIELSEN genvalgtes.<br />
5. Af forslag til ekskursioner skal nævnes Tisvilde Hegn, og en<br />
forårs- eller efterårstur til Øland i Sverige. Den sidste tur skulle løbe<br />
* ) Se i øvrigt nekrolog i "<strong>Friesia</strong>" 10 : 103-105 (1972).
- 395 -<br />
F O R E N IN G E N TIL<br />
SVAMPEKUNDSKABENS FREMME<br />
Indtægt 1971<br />
Kontingent ..<br />
Salg .<br />
Særlig e indtægter .<br />
U dstilli ng .<br />
Renter (bank, g iro) .<br />
Kassebe h . 1/1-71 ..<br />
l aIt .<br />
Aktiv er<br />
Andelsbanken, g ir o .<br />
R estancer, indland .<br />
Restancer, udland .<br />
laIt '"<br />
kr.<br />
16.646,44<br />
5.462,46<br />
7.000 ,00<br />
2.694,00<br />
743,28<br />
32.546,18<br />
11 .994,23<br />
- - --<br />
44 .540,41<br />
kr.<br />
14 .669 ,60<br />
2.190 ,00<br />
3.9 20,00<br />
20.779,60<br />
U dgif t 197 1<br />
<strong>Friesia</strong>, Meddelelser .<br />
T ryksa ger ..<br />
Por to .<br />
Kontorudgifter .<br />
D ive r s e .<br />
Ekskur sioner .<br />
Udstilling .<br />
Kassebeh. 31/12-71 .<br />
laIt ..<br />
Passiv er<br />
Forudbetalt .<br />
Gæld til bogtryk ker .<br />
Saldo .<br />
l aIt .<br />
FLORA AGARICIN A DANI CA FONDET<br />
Indtægt 1971<br />
Kassebeh. 1/1-71 ..<br />
Rente af bankb .<br />
Rente af obligationer .<br />
Kursfremgang .<br />
K. HALVOR NIELSEN<br />
Revisor<br />
kr.<br />
47.798,04<br />
496,57<br />
4.135,00<br />
1.817,50<br />
54 .247 ,11<br />
Udgift 1911<br />
Depotgebyr ..<br />
K assebeh. 31/12-71 ..<br />
K. HADERSLEV<br />
Kasserer<br />
kr.<br />
23.000,00<br />
1.853,45<br />
1.688,95<br />
705 ,93<br />
346,96<br />
43,36<br />
2.232,16<br />
29.870,81<br />
14 .669,60<br />
44.540,41<br />
kr.<br />
1.400,00<br />
3.619,33<br />
15.760,27<br />
20.779,60<br />
kr.<br />
68,00<br />
54.179,11<br />
54.247,11<br />
af stabelen, inden broen over Kalmar Sund blev åbnet. Endelig blev<br />
der foreslået en "tur ud i det blå".<br />
6. Under eventuelt blev det af PER ONSBERG beklaget, at foreningens<br />
foredragsvirksomhed ikke var større, og han foreslog at få<br />
undersøgt, hvorvidt det var muligt bl. a. "at hægte" på nogle af<br />
kollokvierne på Institut for Sporeplanter. Formanden oplyste, at det<br />
var svært at få foredragsholdere, hvorfor man havde etableret en aftale<br />
med Danmarks mikrobiologiske Selskab og Dansk Botanisk Forening<br />
om gensidig indbydelse til foredrag med mykologisk indhold.
- 396 -<br />
Dirigenten erklærede herefter generalforsamlngen for hæ vet, og<br />
formanden takkede dirigenten.<br />
Sign.<br />
DETLEV MULLER.<br />
I tilslutning t il mødet fortalte forsøgsleder KAJ BECH, Champignonlaboratoriet,<br />
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, om: Moderne<br />
Champignondyrkning.<br />
Efter mø det var der tvangfrit samvær på De biologiske Inst itut t ers kantine, Øst er F arimagsgade 2 A.<br />
J. KOCH.<br />
E KSKURSIONER I 1972.<br />
Lørdag den 13. maj 1972. Ekskursion t il B o s e r u p S k o v. Selv<br />
om foreningen havde planlagt den store tur til bland som en forårstur,<br />
syntes flere medlemmer, at den traditionelle ekskursion til Boserup<br />
'Skov ikke burde droppes af den grund. Den løb da også af stabelen,<br />
men som en eftermiddagstur.<br />
Man sørgede selv for transporten til parkeringspladsen ved restaurant<br />
"Skovly", hvor ca 40 deltagere mødtes kl. 12,16. Vejret var dis et<br />
og mildt, men senere på dagen blev det smukt solskin. Morkelfloret<br />
var sparsomt, selvom enkelte lokaliteter gav kurve fulde af store,<br />
smukke eksemplarer af Morehella esculent a. I det hele taget var antallet<br />
af svampe meget beskedent, og listen over fund blev usædvanlig<br />
tynd, til trods for at også terrænet ved sanatoriet blev afsøgt.<br />
Undertegnede fik en fornemmelse af, at Boserup Skover blevet alment<br />
kendt for sine mange morkler. I græs langs et spor fandtes på<br />
sidstnævnte lokalitet op mod hundrede eksemplarer af Tricholoma<br />
gambosum (Vårmusseron), hvoraf nogle var op mod 10 cm høje.<br />
Hjem ved godt 16-tiden.<br />
I nedenstående liste på ialt 34 arter er de resupinate svampe bestemt<br />
af K. HAUERSLEV.<br />
Ascornycetes<br />
Diseina v enosa (et stort eksemplar)<br />
Hypoxylon rubiginosum<br />
Morehella escu len t a, hybrida (2<br />
eks. knap 5 cm høje), r imosipes<br />
Basidiornycetes<br />
Oollybia v 6lu ti pes<br />
E xidia glandulosa<br />
Gloeocystidiellum po rosum<br />
Gloeotulasn ella helicospor a<br />
Grandinia mutabilis<br />
Hym enochaete cinnamom ea<br />
Hyphoderma tenue<br />
Hyphodontia er auta, sambuci<br />
(Sambuci ni gra)<br />
Hypholoma camdolleama, [ascicu <br />
lare, sublateritium<br />
P eniophora ore mea, incarnata<br />
(Quercus) B eiula) , limitata<br />
(Eraxinus) , lyci i (Fraxinus)
Phlebia ochraoeo-juloa, hydnoides)<br />
pubera<br />
Pholiota mutabilie, tuberculata<br />
Polyporus squamosus<br />
Rhodophyllus clypeatus<br />
Sistotrema brinkmannii (Ulmus)<br />
397<br />
Sistotremastrum niveocremeum<br />
Btereum. hirsutum, rugosum<br />
Tricholoma gambosum (i græs<br />
langs vej, visse steder talrig)<br />
Xylodon versiporus<br />
J. KOCH.<br />
Lørdag den 3. juni til mandag den 5. juni 1972. Ekskursion til<br />
b l a n d, Sverige. Foreningens ekskursion til bland var noget af et<br />
eksperiment. Det havde oprindeligt været tanken at gøre øen til mål<br />
for en efterårsekskursion, men da den nye bro over Kalmarsund<br />
netop ville stå færdig i begyndelsen af svampesæsonen med en forventet<br />
storinvasion af turister til følge, besluttedes det at besøge<br />
øen, mens den endnu var en virkelig ø, der kun kunne nås med skib.<br />
Dertil kom, at Grundlovsdagen i 1972 faldt på en mandag, så mange<br />
deltagere ville kunne få tre hele dage på øen.<br />
Ekskursionen havde station på hotel "Paradiset" i Borgholm, der<br />
er olands eneste købstad, beliggende omtrent midt på den næsten<br />
150 km lange, men kun 10-15 km brede ø. De fleste af de 28 deltagere<br />
ankom i løbet af fredag aften, men formand KOCH nåede først frem<br />
ved 24-tiden og fandt "Paradisets" porte stængte, og det tog en rum<br />
tid, inden Sct. Peter i værtens skikkelse nåede frem med nøglerne.<br />
Lørdag formiddag var til fri disposition, og lørdagen oprandt med<br />
netop det vejr, der har gjort den (Handske vår kendt og elsket. En<br />
svagt diset sol klædte landskabet i de skæreste pastelfarver, og en<br />
grødemættet brise stod ind fra Østersøen. olands overdådige forsommerflor<br />
var nær sit højdepunkt, og hjejler, spover og snepper<br />
spankulerede rundt på de stenhegnede græsgange. Det behagelige<br />
førsteindtryk skuffede ikke; det fine vejr holdt sig under resten af<br />
ekskursionen.<br />
bland er en stor kalkstensplade, der hælder svagt mod øst, og<br />
istidens gletchere har skrabet den næsten ren, så kun tynde morænedannelser<br />
dækker kalkstenen. På a l var e t - blands mest særprægede<br />
landskabsform - er jorddækket få centimeter tykt, så kun særligt<br />
udrustede planter kan klare sig her.") Hvor der er naturlige fordybninger<br />
i kalkundergrunden eller læ bag opstående klipper, findes<br />
der et tykkere jordlag, der fremtræder som oaser i de karrige alvarmarker,<br />
og hvor undergrunden er dækket af et 20-30 centimeter tykt<br />
jordlag, udvikles en anden af blands særegne landskabsformer -<br />
* ) En karakteristisk lavart på alvaret er den "kalkelskende" Fulgenia<br />
bracteata.
- 398 -<br />
Fig. l. Stenfrugttræernes Ildporesvamp (Phellinus (Fomes) pomaceus)<br />
på gammelt æbletræ (Malus pumila) i have i udkanten af Borgholm.<br />
Denne poresvamp angriber ganske overvejende ældre stenfrugttræer, f . eks.<br />
blomme og kirsebær, men er yderst sjælden på æble. -<br />
Fot. SUSANNE THORBECK.<br />
l ø ven g e n. Den er et kulturlandskab, der er betinget af græsning<br />
eller høslet - ellers springer det i skov -, og med kvægbrugets tilbagegang<br />
på øen er løvengene stærkt på retur. Endnu kan de dog<br />
findes enkelte steder i deres gamle skønhed. I tidligere tid har løvengen<br />
været et dominerende landskab på Oland. I sin "Olandska resa"<br />
(1741) skriver LINNE: "Vagen låg genom de skorraste lundar man<br />
någonsin ser, som vida uti skonhet overgingo alla orter i Sverige<br />
och tavlade med alla i Europa; de bestodo av lind, hassel och ek, med<br />
en slat och gran jordmån, utan stenar eller mossa; har og dår såg<br />
man de hårligaste ångar av åkerf ålt . En, som blivit trott vid denna<br />
varldens ostadiga sinnelag och soker undandraga sig dess f åfånga<br />
uti stilla obseuro kan aldrig finna angenåmare retrått",<br />
Fuldt udviklet er løvengen et åbent, parklignende landskab med<br />
spredte trægrupper og buske, der kaster en let skygge over en utrolig<br />
blomsterrig græsgang, hvor orchideer og andre hos os sjældne vækster<br />
står så tæt som bellis og mælkebøtter her; sml. fig. 3.
- 399-<br />
Der blev på ekskursionen lejlighed til at besøge de fleste landskabstyper.<br />
Lørdag formiddag (3/6) besøgte en del af deltagerne en<br />
af øens smukkeste løvenge - den fredede ved S od r a G r e d a;<br />
mens andre besøgte nåleskovsområdet mod nord og andre igen så<br />
sig om langs strandengene nord for Borgholm. Lørdag eftermiddag<br />
var der fælles udflugt til B o r g a - H a g e - en smuk, fredet løvskov<br />
på frodig muldbund i læ af klipperne syd for Borgholm og<br />
Borgholm slotsruin - og til B o r g h o l m s A l var på plateauet<br />
overfor Borga-Hage. Her er der tidligere fundet flere tørketålende<br />
svampearter, f. eks. et par Geastrum-arter, men bortset fra store<br />
hekseringe af TrichoZoma gambosum var det småt med større svampe,<br />
hvorimod der fandtes en del parasitiske småsvampe. På vejen hjem<br />
fandtes i en have i udkanten af Borgholm et gammelt æbletræ med<br />
et veludviklet eksemplar af I l d p o r e s va m p e n, PheZZinus poma<br />
ceus (fig. 1).<br />
Søndag (4/6) drog vi af sted fra morgenstunden i egne biler og<br />
besøgte først Halltorps Hage ved E k e r u m med de tusindårige ege,<br />
der er vært for Eghjortens larve. Den graver tommelfingertykke gange<br />
i de delvis udgåede stammer (fig. 2). Derpå besøgtes det lille, højtliggende<br />
alvar ved K a r u m, hvor den kun på bland forekommende<br />
b l a n d s s o l ø j e (HeZianthemum oeZandicum) glædede os med at<br />
stå i fuldeste flor. Dens blomstringstid er kort - kun nogle få dage<br />
i begyndelsen af juni -, men de solgyldne tuer kan klæde store områder<br />
i gyldent skrud. I de lave buskskove omkring K a r u m s<br />
A l var, var en stor del af hasselbuskene angrebet af en karakteristisk<br />
halvresupinat poresvamp CorioZeZZus campestris. Arten er<br />
vist ikke fundet i Danmark, men er meldt fundet enkelte steder i<br />
Norge og Sverige. I norden er Hassel det foretrukne substrat, og selv<br />
om svampen også af og til kan findes på andre løvtræer, kunne man<br />
på dansk passende kalde den H a s s e l p o r e s v a m p. Eftersøgning<br />
i gamle hasselplantninger vil sikkert også afsløre den i Danmark. I<br />
skoven omkring Karums Alvar fandtes tillige adskillige eksemplarer<br />
af Almindelig Berberis (Berberis vuZgaris) tæt besat med æcidiestadiet<br />
af H ved e n s S o r t r u s t (Puccinia graminis). At man er<br />
klar over berberisbuskens eksistens på bland, var der vidnesbyrd<br />
om på næste lokalitet ved I s m a n s t o r p, hvor alle berberisbuske,<br />
vi traf på - selv i tæt krat og på meget fugtig mosebund - var behandlet<br />
med hormonmidler.*)<br />
* ) Se iøvrigt J . E. HERMANSEN'S disputats i "<strong>Friesia</strong>" 8: 161-359 (1968),<br />
især s. 116-199 om Berberis og Sortrust.
400 -<br />
Fig. 2. Halltorps Hage lidt nord for Ekerum på olands vestkyst.<br />
Halltorps Hage er kendt for sine fredede ældgamle egetræer, som er Sveriges<br />
eneste kendte boplads fo r E ghjorten (Lucanus cervus), der naturligvis<br />
også er fredet. - F ot. J . KOCH.<br />
Frokosten indt oges i de imponerende levninger af Ismanstorps<br />
fortidsborg, opbygget af store, sammendyngende sten. På løvengen<br />
omkri ng borgen voksede orkideerne tæt (fig. 3) , og her stødte vi på et<br />
par kalkyndende Foldhatte, Helve lla aceta bulurn og Helvella leucomelaena.<br />
Dagens sidste lokalitet var S t o r e A l var på Syd-bland.<br />
Midt ude på denne Nordeuropas største steppe - 30 km lang og<br />
10 km bred - kan man ople ve ensomheden som få andre steder i vor<br />
del af ver den. Vi ekskursionerede en times t id i terrænet omkring<br />
den la vvandede sø Mockelmossen (fig. 4).
- 401 -<br />
Fig. 3. Den blomsterrige løveng omkring Ismantorps borg.<br />
Borgen stammer fra folkevandringstiden og er den bedst bevarede af<br />
olands 16 fortidsborge. Dens vegetationsbeklædte ringmur skimtes i bagg<br />
r unden til højre. - Fot. J . KOCH.<br />
Ved hjemkomsten til hotellet søndag aften for evistes og diskuteredes<br />
dagens fund. Hjemrejsen fandt sted i løbet af mandagen.<br />
Ekskursionens svampefund var hverken særlig mange eller opsigtsvækkende.<br />
Der havde været en tør periode i april og maj, og<br />
skønt der få dage før ekskursionen var faldet store mængder regn,<br />
havde svampene dog ikke haft tid til at reagere på væden.<br />
Til nedenstående artsliste er leveret bidrag af K. HADERSLEV og<br />
J.KOCH.<br />
Sodra Greda = O; Borgholm (skov og alvar) = 1 ; Ekerum = 2;<br />
Karums Alvar = 3 ; Ismantorp = 4; Store Alvar ved Mockelmossen<br />
5 ; Dorby skov = 6.<br />
Phycomycetes<br />
Pe ronospora dentariae (Dentaria<br />
bttlbifer a) 0, 1<br />
Sy·nchytr i um anemone s (Anemone<br />
nemor osa) 2, 4<br />
Ascomycetes<br />
Fabraea macu lata (imperfekt.<br />
stad.) ( Cot oneaster inte gerr<br />
i ma) °<br />
F RIESIA X<br />
H elv eZla acetabulura 2, l eu com el<br />
aena 2<br />
Hypoxylon rubiqinoswm. 2<br />
P ropolis versicolor (Fraæinu s) 2<br />
T aphri na cr ataegi 1<br />
V enttt r i a tremultie (i mperfekt.<br />
stad.) ° Uredinales<br />
Cole osporium tttssilaginis (Pinus<br />
sy lv estr i s) 4<br />
26
- 402 -<br />
Fig. 4. Terrænet omkring Mockelmossen.<br />
Mockelmossen er en stor, meget lavvandet sø, som ligger på det store alvar<br />
på SydOland. Der hersker her et rigt fugleliv. - Fot. J. KOCH.<br />
Gymnosporangium clavariitorme<br />
(O) (Craetaegus oxyacantha)<br />
1,2<br />
Melampsora epitea (II) (Salix repens)<br />
svære infektioner på frøkapsler)<br />
5, rostrupii (O, I)<br />
(MercuriaUs perennis) 4<br />
Ochropsora ariae (I) ( Anemone<br />
nemorosa) 0, 1, 2<br />
Puccinia coronata (O) (Rhamnus<br />
cathartica) 2, graminis (O)<br />
(Berberis vulgaris) 3, 4, piloselloidarum<br />
(II) (Hieracium<br />
pilosella) 5, punctata (O, I),<br />
(Galium palustre) 0, 4, suaveolens<br />
(syn. P. pwnctijormis)<br />
(O) (Cirsium arvense) 0, 4,<br />
taraxaci (II) (Taraxacum palustre)<br />
5, variabilis (I) (Taraxacum<br />
ojficimale) 1, »iolae<br />
(I) (Viola sp.) 2<br />
Tranzschelia anemones (syn. T.<br />
pulsatillae) (III) (Pulsatilla<br />
pratensis) °<br />
Triphragmium ulmariae (II, III)<br />
(Filipendula ulmaria) 0, 2 , 4<br />
Uromyces anthyllidis (II) (Anthyllis<br />
vulneraria) 5, ficariae (II,<br />
III) (Ficaria verna) °<br />
Ustilaginales<br />
Schizonella melomoqramma (Carex<br />
ornithopoda/ 4<br />
Urocystis anemones (Anemone nemorosa)<br />
0,2<br />
Aphyllophorales<br />
Coriolellus campestris (Corylus<br />
a/oellama, kraftig hvidmuld)<br />
3,4<br />
Fomes marginatus (Betula sp.) 4<br />
Phellinus conchatus (Salix sp.) 1,<br />
pomaceus (Malus domestica,<br />
levende træ) 1, pomaceus<br />
(Prunus eult.) 1, robustus<br />
(Quercus sp.) 1<br />
Piptoporus betulinus 4<br />
Polyporus ciliatus 4<br />
Stereum hirsutum 2, rubiginosum<br />
1, rugosum 1<br />
Trametes quercina 1, 2, 4<br />
Agaricales<br />
Agaricus edulis 2<br />
Agrocybe praecox 1, 4<br />
Collybia dryophila 4, 5, radicata 2
Coprinus at ramen t ar i us 1, 2, plieatilis<br />
0, 3<br />
Galerina unieolor 2<br />
Hypholoma jaseieulare 4, hydrophilum<br />
1<br />
Myeena galerieulata 4<br />
P anaeolus ater 0, 2<br />
Pholiota mutabilis 2<br />
Rhodophyllus serieeu s 1<br />
8trophari a eor onilla 4<br />
'I'richoloma gambosum 0, 1, 3, 4<br />
Gasteromycetales<br />
Bov ista plu mbea 5<br />
Fungi resupinati<br />
A mphinema byssoides (Pinus) 6<br />
Aporbium v u lg are 1<br />
Athelia mutabilis (Fraxinus) 1,<br />
galzinii (P i nu s) 6<br />
Ceratobasidium eornigerum (Juniperus)<br />
4<br />
Chaetoporus euporus 2<br />
Oorticium. ev olv ens 1, tuberculatum<br />
1, udieolum (Potentilla<br />
jruetieosa) 5<br />
Cr istella casuiidissima 1, (Quereus)<br />
2, sulphurea (Pinus) 6<br />
Eiehler i ella spinulosa (Ulmus) 2<br />
Fibuloporia retieulata 1, 2<br />
Gloeoeystidiellum luridum 1<br />
Hyphoderma setigerum 1, (Quercue<br />
) 3, 4, (Pinus) 6, tenue 1, 2<br />
(Quereus) 3, (Pinus) 6, an ob <br />
tusum ? (Quereus) 1<br />
403<br />
H ypho do n ti a arguta 1, (Juniper<br />
us ) 4, erust osa 2, barba-jovis<br />
(Q uercus) 2, (Betula) 4, p apillosa<br />
(Crataegus) 1, sambuci<br />
2, subalutac ea 2, (Pinus)<br />
6<br />
M erulioporia t axi cola (Pinus) 6<br />
Myeoaci a juscoa tra (Pinus<br />
usædva nligt subs trat) 6<br />
P enio phor a ere mea 1, 2, 3, 5, (Pinu<br />
s) 6, cinerea (Corylus avellan<br />
a, F ag us) 4, incarnata 1,<br />
(Fraxinus) 2, limitata (Praæinus)<br />
1, 2, lo ngi sp or a 1, (QUC1'cus)<br />
2, (B etula) 4, (Juniperus)<br />
5, polyg onia (Populus) 1, quercina<br />
( Quereus) 1, ve lutina<br />
( Quereus) 1<br />
Phlebia hydnoides ( Quercus) 1, 2<br />
Radu lomyces conf luens 2, (nåletr<br />
æ) 3<br />
8 ebacina ci nerea 5, efju sa ( Quercus<br />
) 1, su bh y alina 2<br />
8istotrem a br i nkmannii ( Quercus<br />
) 1<br />
8teecherinum oehraeeum (F raæinus)<br />
1, jimbr iatum 1<br />
Tomentella subclavigera (Pinu s) 6<br />
Vuilleminia comedens (Q uercus) 1<br />
X enasma tulasnelloideum (Corylus)<br />
1<br />
X enasmatella gri sella 3<br />
Fungi imperiecti<br />
Oidium conspersu m (Pinu s) 6<br />
P. PRINTZ.<br />
Lørdag den 8. juli 1972. Ekskursion til J æ g e r s b o r g D Y r e <br />
h a v e. Ca. 30 deltagere mødtes kl. 13 ved Klampenborg Station.<br />
Turen gik gennem Klampenborg Port og videre nordpå t il skovriderboligen<br />
og Tårbæk Porthus. Derefter gik vi mod vest og syd til Kirsten<br />
Piils Kilde, med ankomst ved 16-tiden om eftermiddagen. Der<br />
havde om formiddagen været nogle kraftige regnskyl, men det klarede<br />
heldigvis op, da ekskursionen skulle begynde, og det tørre vejr holdt<br />
sig resten af dagen. Strækningen fra Klampenborg Port til skovridergården<br />
var mykologisk set temmelig mager; det lykkedes dog<br />
at finde nogle K a n t a r e Il e r. Området omkring skovridergården<br />
26*
- 404-<br />
var mere givend e. Mærkeligt nok blev der i de åbne græsstræ kninger<br />
fundet en del V o k s h a t t e, som jo ellers er efterårssvampe.<br />
Således mange store eksemplar er af Hygrocybe punicea (S k a r <br />
l a g e n V o k s h a t). Endvidere blev der fundet et overraskend e<br />
stort antal eksemplarer af den dødeligt giftige og sjældent sete<br />
Inocybe patoulliardii (G i f t i g T r æ v l h a t) .<br />
Til nedenstående liste er modtaget oplysninger fra N. F. B UCH<br />
WALD, K. HAUERSLEV (de resupinate svampe) og J. K OCH.<br />
Ascomycetes<br />
Peeiea varia<br />
ScuteZlinia scutellata<br />
UstuZina maxima<br />
Xylaria polymorpha (Fagus)<br />
Aphyllophorales<br />
Oantharellus cibarius<br />
D acr yo m y ces deliquescens (Fagus)<br />
Fom es fomentarius (Fagus)<br />
Gano der m a applanatum (Fagus) )<br />
lucuium, pfeifferi (Fagus)<br />
Gr ipho la gigantea<br />
H y dnu m cirrhatum (Fagus)<br />
I no no t u s dryadeus<br />
Polypor u s ciliatus (Fagus) ) melanopus,<br />
squåmosus (Fagus) )<br />
varius<br />
Ster eu m hi r sutu m<br />
Trametes hi r suta (Fagus)<br />
X ylodon versiporus (Fagus)<br />
Agaricales<br />
A m anita rubescens, spissa var. excelsa,<br />
vaginata<br />
Boletu s chrysenteron, edulis, er u <br />
thropus, [elleus, grevillei) luridus<br />
Oollybia dryophila, radicata<br />
Oono cybe lactea<br />
Ooprinus micaceus<br />
Galera tenera<br />
Hygrocybe obrussea, punicea<br />
Hygrophorus citrinus<br />
Hypholoma fasciculare<br />
Inocybe fastigiata) patouillardii<br />
Laccaria laccata<br />
Lactarius cireellatus<br />
Marasmius alliaceus, or eades, rotuia,<br />
scorodonius<br />
Mycena laccata (rubella) ) vitiZis<br />
Nonieeria semiorbicularis<br />
Panaeolus f oenisecii, sphinctrimus<br />
(campanulatus)<br />
Panus conchatus (Fagus)<br />
PhoZiota mutabilis<br />
Pluteus atricapillus (cervinus)<br />
Psalliota augustus<br />
Psathyrella candolleana<br />
Rhodophyllus rhodop oZius<br />
Russula aeruainea, basiturcata,<br />
cuomoxanth.a, deneijoiia, [urcata<br />
(het erophylla)) lut eotaota,<br />
mairei) sororia, ue lenov<br />
skyi, vesca<br />
Sc hizophyllum commune (Fagus)<br />
Fungi resupinati<br />
Fibuloporia rhodella (Fagus)<br />
Gromdinu» mutabilis (Fagus)<br />
Huphoderma tenue<br />
Peniophora quercina (Quercus)<br />
Phlebia pubera (Fagus)<br />
Vuilleminia comedens ( Quercus)<br />
PREBEN GRAAE SØRENSEN.<br />
Søndag den 27. august 1972. Ekskursion t il J æ g e r s p r i s N o r d <br />
s k o v. For første gang i foreningens historie var der planlagt en tur<br />
"ud i det blå". "Det blå" vist e sig at blive til J ægerspris Nordskov,<br />
der meget passende præsenterede sig under en blå himmel på baggrund<br />
af den dybblå Isefjord. Årsagen t il denne ekskursionsform var,<br />
at foreningen gennem fle re år har oplevet en uj ævn nedbør i august,
- 405 -<br />
der har bevirket meget forskelligt udviklet svampeflora omkring på<br />
Sjælland. For at kunne opsøge det bedst mulige sted besluttede bestyrelsen<br />
først af fastlægge ekskursionsmålet få dage før ekskursionen.<br />
Dette medførte naturligvis, at det måtte blive en ren busekskursion,<br />
hvad der på den anden side havde den store fordel, at<br />
man kunne planlægge uden at tage hensyn til parkeringsproblemer<br />
eller tilkørselsforhold, og at man kunne lade bussen afhente ekskursionsdeltagerne<br />
efter endt vandring. Tilfældigvis viste august sig<br />
denne gang at være udpræget stabil, idet solen strålede fra en skyfri<br />
himmel over hele landet fra ca. 6. august, og den vedvarende tørke<br />
var ved at bringe lederne til fortvivlelse, efterhånden som den ene<br />
lokalitet efter den anden meldtes svampetom. Som den bedste - eller<br />
snarere mindst ringe - af en snes mulige lokaliteter valgtes Jægerspris<br />
Nordskov.<br />
Der havde meldt sig 60 deltagere, der i den største bus, som kunne<br />
opdrives i Storkøbenhavn, ankom til Mellemledet i skovens sydlige<br />
del kl. ca. 9,30. Herfra gik turen mod nord til de gamle ege og videre<br />
mod vest langs fjorden til parkeringspladsen ved Kulhuse, hvor bussen<br />
ventede kl. 16. En større gruppe foretog under professor BUCH<br />
WALD'S kyndige ledelse en afstikker til Sno egen og herfra videre gennem<br />
drængrøfter, mosehuller og brombærkrat til Kongeegen og<br />
Storkeegen, hvor frokosten indtoges, og formiddagens svampefund<br />
demonstreredes. Der blev tid til en kaffepause i Kulhuse, inden turen<br />
ad snoede biveje - blandt andet forbi den omstridte Ganløsemur <br />
gik tilbage mod København, som nåedes ved 19-tiden.<br />
Der blev noteret 177 arter, heraf 36 resupinater, blandt hvilke<br />
Amylocorticium subsulphureum (KARST.) POUZAR ikke tidligere var<br />
fundet i Danmark, men individantallet var for de fleste arters vedkommende<br />
såre beskedent. Af spisesvampe fandtes en del S k o v <br />
m a n d e l c h a m p i g n o n e r og ikke så få B lod c h a m p i g n o <br />
n e r, endvidere nogle håndfulde K a n t a r e Il e r og en del R ø d <br />
m e n d e F l u e s v a m p; men det, der reddede dagen, var den rige.<br />
høst af "K a r l J o h a n - R ø r h a t t e" (Boletus edulis), af hvilke<br />
der fandtes mange kurve - flere end man mindes at have oplevet<br />
på nogen tidligere ekskursion. De groede i knytnævestore, faste<br />
eksemplarer langs brandbælterne i ca. 30 år gamle granplantninger.<br />
Det samlede udbytte blev desværre ikke opgjort; men undertegnede<br />
hjembragte fire store poser, der blev tillige ved 7 kg rensede svampe.<br />
De fleste endte efter en let svitsmng i dybfryseren, til brug i den<br />
lange svampetomme vinter.
- 406 -<br />
Til nedenstående artsliste er modtaget bidrag fra fru HJØRDIS<br />
HALL ANDERSEN, N. F. BUCHWALD, K. HAUERSLEV, J. KOCH og P .<br />
ONSBERG.<br />
Myxomycetes<br />
Cer atio m y x a f r uticulo sa<br />
F uligo sep tica<br />
Phys ar u m nutans<br />
Tubifer a ferruginosa<br />
Ascomycetes<br />
Chlorosplenium aeruginosum<br />
Gnom oni a pseudoplatani (Acer<br />
p seudo platanus)<br />
Hym enoscyphu s (Helotium) fructigenus<br />
( a gern)<br />
Lasiosphaer i a ov ina<br />
L eoti a lubr i ca<br />
M icrosphaer a alphitoi des (per It hecier<br />
m a nge steder)<br />
Ruistroem ia f irma<br />
Taphrina betulina (Betula pubesc<br />
ens )<br />
Xylari a polymorpha<br />
Aphyllophorales<br />
Oomiharettu« ci bariu s<br />
Daedalea gibbosa) quercina<br />
F istulina hepatica (på sno egen)<br />
Fom es annosu s) [o m entar i us , marginatus<br />
Ga no derm a applamatum, lu cidum<br />
Gloeophyllu m sepiarium<br />
Gloeoporus adustus<br />
Grifela gigantea<br />
Hir sch iopor us ab i eti num, [uscov<br />
i olaceus<br />
H ydnu m repandum<br />
Phaeolus sch w ei ni t zi i<br />
P ipto po r us betulinus<br />
Polyporus brumalie, mcm/mu lariue,<br />
sq uamosue, var ius<br />
Po r i a ve r si p ora<br />
Ster eum hirsutum (Betula ) , rugosu<br />
m ) san gu inolentu m (Picea)<br />
T r am et es hirsuta<br />
Tyrom y ces al b·idus (stipticus)<br />
Agaricales<br />
A pur i cu« obrw p tibulbus , si io aticu s,<br />
siloicola<br />
A manita citrina, [ ellea, muscaria,<br />
phallouies, po rplvuria, rubescens<br />
J vir osa<br />
A st erophor a p arasi tica<br />
Bolbitius v i te llinus<br />
Boletus badiue, ch rysenteron, edulie,<br />
er u t hr opu s, grevillei J lut<br />
eus, piper atu s, subtomentosus<br />
Clitocybe i nf u ndibulif or mis<br />
Collybi a conjtu ens , dryophila) [ us i <br />
p es (Q u ercus ) ) maculat a, p er<br />
onat a<br />
Cop rinus atrament ariue, micace u s,<br />
plicatilis<br />
Cortinarius armutatue. collinitus)<br />
elatier<br />
Crepidotus mollis<br />
Ga l er i na hypnoru m<br />
Gymnopilus penetrans<br />
Gomphidius glutinosus<br />
Hygrophoropsis aurantiaca<br />
I no cy be fastigiata) grise o-lilacina)<br />
napipes<br />
Laccaria osneth.ustina: laccaia, tortilis<br />
Lactarius ourantiacus, camphoratus)<br />
quietus, rufue, semisanguifluus)<br />
subdulcis, tobuius,<br />
v ietus<br />
L eccinum sca ber<br />
Lepiota cr istata, procera, puellar is ,<br />
r hacodes, seminuda, v entr iosospora<br />
Lyophyllum palustre<br />
M ar asm i u s alliaceus<br />
Mycena qalericulata, qalopoda,<br />
luienuitopus, pura<br />
Omphalia f ibula<br />
Oudemansiella platyphylla) r adicata<br />
Paxillus at r ot omen to sus, involutu s<br />
Pholiota gummosaJ mutabilis<br />
Pluteus cervinus, salicinus<br />
Psatyrella melanthina<br />
Russula adusta (ss. LANGE)<br />
aeruqinea, atropurpurea (ss.<br />
SCHAEFFER), cyanoxanthaJdelica,<br />
densijolia, depollens , [allax<br />
( ss . R ICKEN ), [ ellea, gr isea,<br />
lepuia, lu t ea, maireiJ niarioan«,<br />
nitida, velenovskyi)<br />
v esca, violeipes<br />
Strobilomyces floccopus<br />
Tubaria jurjwracea
Gasteromycetales<br />
Calvatia gigantea<br />
Lycoperdon pyritorme<br />
Mutinus caninu s<br />
Phallus impudicus<br />
Scleroderma aurantium, cepa<br />
Fungi resupinati<br />
Amphinema byssoides (Picea.)<br />
A m ylocorticium subsulphureum<br />
( KARST. ) POUZAR - ny for<br />
Danmark !<br />
A scocor ticium albidum<br />
Botryobasidium laev e, subcoronatum<br />
(P i cea)<br />
Ca ldesie lla t erruginosa (Fraxinus<br />
?)<br />
Criste lia camdidissim a., jarinacea,<br />
praejocata (nåletræ), sulpiiu»<br />
r ea (Picea)<br />
Fibuloporia r hode l la<br />
- 407<br />
Grandi nia he lvet i ca (Pi ceo.), mutabUis<br />
Gloeocystidiellum [uriurncewm.<br />
(Picea)<br />
Hyphoderma setigerum, tenue<br />
Hyphodontia abieticola (Pinus) )<br />
pallidula (Pinus)<br />
Mycoacia u da (Betula)<br />
Odontia bicolor (Picea)<br />
Pe niophora crema ( Quercus)) lycii<br />
(E u omnnue) , v elut ina<br />
Phlebia hydno i des) och raceo-juloa,<br />
pubera ( Quercus)) ruf a (Quercus)<br />
Platygloea peniophorae<br />
Podoporia sanguinolenta<br />
Radulomyces confluens (Betula)<br />
Sebacina su blilaci na (Betula)<br />
Steccheri num timbriatum (Betula)<br />
Tremella mesenterica<br />
Tubulicrinis eubulatus (Picea)<br />
Tulasnella pruinosa (Bet u la)<br />
P . PRINTZ.<br />
Lørdag den 9. september 1972. Ekskursion til H a r e s k o ven.<br />
Turen var egentlig planlagt til Ves t e n c e i n t e n, men da undertegnede<br />
et par dage før den 9. rekognoscerede lidt i området, viste<br />
det sig, at det forudgående tørre vejr i forbindelse med det stærkt<br />
græsbundne terræn havde været det slettest tænkelige for udvikling<br />
af et svampeflor. Ekskursionslederne bestemte sig da til at foreslå<br />
flytning af ekskursionen til Hareskoven ved hjælp af private biler<br />
eller hyrevogne. Ændringen i ekskursionsprogrammet blev vedtaget,<br />
og fra Vestenceinten kørte vi til Hareskov st., hvorfra 40 deltagere<br />
startede kl. 13,30 med kun en halv times forsinkelse. Vi gik fra stat<br />
ionen mod vest over vejstjernen Vantelyng, derefter i en bue mod<br />
Skovbrynet og ad Sandskredsvejen tilbage til udgangspunktet, hvor<br />
vi var ved ca. 16-tiden. Her var der tid til en kort gennemgang af de<br />
fundne svampe. Forbavsende var det at se 9 arter Fluesvampe, af<br />
hvilke R ø d m e n d e F l u e s v a m p (Amanita rubescens) var rigeligt<br />
til stede, og 9 arter M æ l k e h a t t e, af hvilke det bedste fund<br />
var L. rubrocinctus (ss. K. & R.) , der vel nærmest ligner E g e n s<br />
M æ l k e h a t (L. quietus) , men har ofte et millimeterbredt bælte<br />
omkring stokken, hvor lamellerne løber ned på denne med tand, og er<br />
i det hele lidt lysere rød end L. quietu«, og så vokser den hovedsageligt<br />
i bøgeskov. Endvidere bør nævnes et meget fint eksemplar af<br />
S m il k R ø d b l a d (Leptonia (Rhodophyllus) euchr oa). Svampen
Phlebia hydnoides, ochraceo-julva<br />
(Betula) , pubera (Betula.) ,<br />
radiata (Betula)<br />
409<br />
Podoporia sanguinolenta<br />
8 ebacina ca esio-cinerea (på jord)<br />
X enasma j ilicinum (Pteridium<br />
aquiUnum)<br />
J. KOCH.<br />
Søndag den 24. september 1972. Ekskursion t il S o d e r å s e n,<br />
Sverig e. Soderåsen er et højdedrag, der hæver sig over skånesletten<br />
ca . 25 km nordøst for Land skrona. Åsen er vel præget af bevoksninger<br />
af gran, fyr og birk, men i de områder, hvor vi havde tænkt at ekskursio<br />
nere, dog med en kraftig islæt af bøg. Hvad der havde givet foreningen<br />
særlig lyst til at lægge en t ur til Soderåsen var, at ekskursionsmålet<br />
var nyt, at området virker som vild natur på en dansker,<br />
at det kun ligger 25 km fra Landskrona, og at denne afstand ikke er<br />
at regne, om man kunne arrangere sig på basis af privat biltransport.<br />
Vi mødtes på Landskronafærgen (Tuborg Havn) kl. 8,30, og det<br />
lykkedes under overfarten at skaffe plads i bilerne til alle ikke bilister.<br />
Fra Landskrona gik det i kortege (de fleste) over Såby-Vadensjo<br />
'I'ågarp-Sirekoping-K ågerdd, og vi startede så den egentlige ekskursion<br />
kI. 10,30 fra parkeringspladsen ved to små søer, ca . 3 km ad vejen<br />
fra Kågerod til Stenestad. Ca. 50 deltagere fulgte den af turistforeningen<br />
afmærkede rute, der af og til havde karakter af en kondibane<br />
for mere avancerede. KI. 12,00 var vi tilbage ved udgangspunktet, hvor<br />
familien HALL ANDERSEN i tømmerhytten ved søen trakterede med<br />
kaffe og kager til alle deltagerne. Alt til dette medbragt hjemmefra<br />
- det var hyggeligt - tak for kaffen! Efter demonstrationen af<br />
svampene ved P. PRINTZ kørte vi til en lokalitet, 5-6 km nordligere.<br />
Her havde vi kun en halvanden time, før vi måtte vende næsen<br />
hjemad. På færgen tilbage havde vi arrangeret fællesspisning (flæskesteg),<br />
vist nok til alles tilfredshed.<br />
I betragtning af det tørre efterår fik vi dog set ikke så få svampe.<br />
Spisemæssigt var udbyttet dog såre beskedent. Den hyppigste spisesvamp<br />
var nok F o r a n d e r l i g S k æ l h a t (Pholiota mutabilis) .<br />
Af svampe sjældne i Danmark, men ikke ualmindelige i Sverige, kan<br />
nævnes fund i granskov i stort antal af H o r n e m a n n s B r e d <br />
b l a d (Stropharia hornemannii (Stropharia depilaia}), S t å l b l å<br />
R ø d b l a d (Rhodophyllus nitidus) og S i l k e - R i d d e r h a t (Tricholoma<br />
columbetta) . De to sidstnævnte arter er deltagerne i "åbent<br />
hus" velkendte, idet fru HØLUND JENSEN ofte har haft dem med fra<br />
week-endture til Hallandsåsen. Til slut skal blot fremdrages en knaphat<br />
(Naucoria christinae)) som undertegnede fandt tre eksemplarer
- 410 -<br />
af i kanten af et spor i yngre gran. J . E. LANGE skriver i "F lora Agricina<br />
Danica" (IV, p. 16): "Sjælden, set een gang i plantage af<br />
Picea og Abies) på jorden mellem nåle (Midtjylland). Ogs å set af<br />
F. H. MØLLER på Falster", og MOSER, der henfører arten til Phaeocollubi«,<br />
skriver (1967): "Hat og stok i øvre del livligt orange-orangerød.<br />
Hat 1-3 cm, spids kegleformet, hatrand mere eller mindre indbøjet.<br />
Lameller blege til safrangule. Stokkens basis rødorange, rø dbrun.<br />
Nåleskov".<br />
Til nedenstående liste er modtaget oplysninger fra P . PRINTZ. K.<br />
HAUERSLEV og J. E. BREGNHØJ LARSEN har samlet og bestemt de<br />
resupinate svampe.<br />
Ascomycetes<br />
N eobulgaria pur a<br />
P ezi za auranti a<br />
Trernellales<br />
Platygloea p enio phorae (p å Hyphoderm<br />
a t enue)<br />
Tulasnella pruimosa, viole a<br />
Aphyllophorales<br />
Amphinema byssoides (Fagus)<br />
Botryobasidium laeve (Juniperus) )<br />
subcoronatum<br />
Botryohypochnus is ab ellinus<br />
Oomtharellu« cibarius, tubaeformi s<br />
Coniophora arida (Picea)<br />
Corticium bi color , ev olvens (Fagus<br />
) ) sublaev e (P teridium<br />
aquilinurn ), t ub erculatum (Fagus)<br />
Cr aterellus cornucopioi des<br />
Cristelia camduiissi mo, confinis,<br />
[arinac ea, sphaer osp ora, subm<br />
icrospora (Betulo.) , sulphu <br />
rea (Fagus)<br />
Daedale qu erci n a<br />
Galzinia p edicellata (sjæ lden )<br />
Ganoderma app lanat u m) lucidum<br />
Gloeocystidiellum cit rinu m (Picea<br />
) , po rosum (Fagus)<br />
Hirschioporus abiet inus<br />
Hyphoderma setigerum (Quercus))<br />
tenue (Quercus)<br />
Hyphodontia alutacea, alutaria<br />
(Juniperus)) papillosa) subalutacea<br />
Hypochnicium bombsjciwusn, lun-<br />
delli ( Quercus)) pwnctulatwm,<br />
sphaerospo r u m (Picea)<br />
L axitextu m bicolor<br />
L enzi t es sepi ar i a<br />
Odontia bicolor<br />
P eniophora C1"emea) ciner ea;<br />
ei ch ler i ana (Fagus) ) incarnata<br />
(br æ ndt træ), qu erci n a ( Quercus<br />
) , ve lutina<br />
Phlebia liv ia«, su bserialis<br />
Piptoporus betulinus<br />
Sis trotrema brinlcmanmii, sernanderi<br />
(brændt træ)<br />
Thelephora t err estr i s<br />
Tomentella eohinospora, microspora,<br />
umbrina<br />
Trametes hirsuta<br />
Tylosperma asterophorum, fibrillosum<br />
Tyromyces al bidus, semipileatus<br />
V uillem i nia comedens ( Quercus)<br />
X ylodon ve r si perus<br />
Agaricales<br />
Amanita citrina, inaurata, muscar<br />
i a) phalloi des, porph.uria, r uf<br />
escens<br />
A r millar i a mellea<br />
Boletus edu lis, eruthropue, ox y dabilis,<br />
pip eratus, scaber, testaceo-sca<br />
brum<br />
Clitocybe aaareaata, odo r a<br />
Collybia am bu si a, asema) butyracea,<br />
olauip es, maculata<br />
Cortinarius albo-uiolaceue, anomalus)<br />
oinnabarinue, cinnamomeus)<br />
colliniius, elati or, hinnuleue,<br />
muitiiormi«, paleaceus,<br />
pur-purascens, riqidu»,
sanguineusJ semis anguineusJ<br />
tor vus, uliginosus<br />
Oystod erma amianthinum<br />
Gym no pilu s penetrams, spectabilis<br />
Hygrophorus chrusodon, conicus,<br />
puet u latus<br />
H y p holom a ctupnoides, diep erswm,<br />
[ascicular e, r adicosu/m, sublat<br />
eritium<br />
L accar i a ametiwstin a, laccata<br />
Lactarius auram tiacus, g lyciosmtts)<br />
necator, palli du s J pyrogallus)<br />
ruju«, su bdul cis , oe l lereu e, v ie <br />
tus<br />
Marasmius or etuies, u r ens<br />
Mycena epi p te r y gia J galericulata)<br />
galop oda J h aematop u s, inclin<br />
ata, pter iqen a, pura, zephir u s<br />
Naucoria eschar oi dee, chris tinae<br />
(ved spor i yngre granbevoksning<br />
)<br />
Nyetalis asterophora, parasitica<br />
Ou dem ansi ella mucida, radicata<br />
411<br />
P axillu s inv o1u t us<br />
P h oliot a carbonaria, [lamrnams,<br />
m utabiiis, squarrosa<br />
Pieu rot u e corticatu s<br />
Pluteu s cervinus<br />
P sathy r ella g ossypina (br a ndplet)<br />
R hodo p hy llu s nuiorosue, nitidus<br />
Russu la adus to., cuomoæomtha, f e1l<br />
ea, ochroleuc a<br />
Strophar i a aeru.qinoea, hornemannii<br />
) squam osa<br />
Tricholoma album ) oolurnbe t ta,<br />
equesire, irinum) f lavobrunn<br />
eu m ) nu dwm, p eesumdatu rn ,<br />
saponaceum v. ardosi ac urn,<br />
sulphureu m ) t er r eum, ustale,<br />
v irgatum<br />
Tricholo mopsi s rutilans<br />
Gas teromycetes<br />
Lycoperdo n echinatum<br />
P hallu s imp udicu s<br />
J . K OCH .<br />
Sønda g den 8. oktober 1972. Ekskursion t il T i s v i l d e H e g n. Ca.<br />
65 deltagere, hvoraf omkring halvdelen med S-t og , kl. 8,41 fra København<br />
til Hillerød og derfra videre til Tisvildeleje St. med ankomst<br />
hertil kl. 10,01. Vi samledes foran stationen, og efter en k ort hi storisk<br />
oversigt over Tisvilde Hegn's tilblivelse gik vi ad Nordhuslinien<br />
og derpå ad Brantebjerglinien. Det havde væ ret t anken at fortsætte<br />
helt ud til Brantebjerg, den høje, stejle skræ nt ud mod havet, me n vi<br />
gjor de holdt på Birkehøj, lejrede os i græ sset elle r på t ræst ubbe og<br />
spiste den medbragte mad. Efter frokosten var der en kort gennemgang<br />
af det indsamlede materiale og en demonstration af to grupper<br />
af poresvampe (Fomi topsis pi ni cola og Ganoderma applanatum) på<br />
et par tykke, liggende birkestammer. Vi gik så tilbage ad Braritebjerglinien<br />
og derpå ad Tisvildevejen til st at ionen i Tisvildeleje, hvorfra<br />
vi t og med t oget kl. 16,18 til Københ avn.<br />
P å hele ekskursionen var det et pragtfuldt, næsten sommerligt<br />
vejr . Ingen vind rørte sig, og solen fik træernes løv til at str åle i de<br />
skønneste lysegule, gule og gulbr une efterårsfarver .<br />
Svampefloret var ikke særligt r igt, men der samlede s dog 172<br />
arter og va rieteter, hvoraf 35 resupinate for mer . Bla ndt de domi nerende<br />
svampe må nævnes H o n n i n g s v a m p (Armillaria mellea) J<br />
O k k e r g u l S k ø r h a t (Russula ochroleuca) J O r a n g e- K a n <br />
t a r e l (Hygrophoropsis aurantiaca) og S p a n s k g r ø n B r e d -
- 412<br />
b l a d (Stropharia aeruainosa), og der fandtes ikke færre end 11<br />
arter af R ø r h a t t e. Spisesvampene var svagt repræsenteret; der<br />
samledes enkelte eksemplarer af S k i v e - M a n d e l c h a m p i g n o n<br />
(Agaricus abruptibulbus)) "K a r l J o h a n" (Boletus edulis), K a nt<br />
a r e l (Cantharellus cibarius) og R ø d m e n d e F l u e s v a m p<br />
(Amanita rubescens) ) af sidstnævnte bl. a. et kolossalt frugtlegeme.<br />
Af mere bemærkesesværdige fund skal følgende nævnes: Astero<br />
phora lycoperdoides (Nyctalis asterophora) på Russula niqrican»,<br />
Gyroporus (Boletus) caetaneus, et eksemplar, lschnoderma (Polyporus)<br />
resinosum på Picea abies, Pholiota adiposa i hul birkestamme<br />
i brændestabel, den meget sjældne Pholiota heteroclita i et centralt<br />
stillet råd i birk (det. J. KOCH) og Tyromyces ptychogaster (Ptychogaster<br />
albus) på stød af Picea abies. Nævnes kan endelig, at<br />
R y n k e p l e t (Rhytisma acerinum) var særdeles almindelig og<br />
mange steder opviste meget kraftige angreb på Acer pseudoplatanus.<br />
Ved udarb,ejdelse af den nedenstående fortegnelse er benyttet<br />
lister modtaget fra J. E. BREGNH0J LARSEN, K. HAl:JERSLEV (for begges<br />
vedkommende resupinate arter) og J. K OCH samt egne notater.<br />
Myxomycetes<br />
Tubifera ferruginosa<br />
Ascomycetes<br />
Aleuria aurantia<br />
Ascocorticium albid'um (Pinus)<br />
(leg. det. K. HADERSLEV)<br />
Diatrype stigma (Betula)<br />
Gnomonia pseudoplatani (Acer<br />
pseudoplatanus)<br />
Microsphaera alphitoides (periteder)<br />
Rhizina inflata (undulata)<br />
Rhytisma acerinum (Acer pseudoplatanus)<br />
Rutstroemia firma (Quercus)<br />
Trernellales<br />
Helicogloea lagerheimii (Betula)<br />
8ebacina cinerea (Pinus)<br />
Tulasnella lactea (Quercus)) pruinosa<br />
Aphyllophorales<br />
A mphinema byssoides<br />
Asterostroma laxum<br />
Botryobasidium botryosum (Picea),<br />
subcoronatum (Pinus)<br />
Oantharellus cibarius<br />
Olavaria flava<br />
Ooniophora puteana f. laxa<br />
Oorticium byssium) evolvens (Betula),<br />
m olle, sublaeve (Picea)<br />
Cristelia [arinacea, sphaerospora,<br />
sulphurea<br />
Fomitopsis pinicola (Betula, Picea)<br />
Ganoderma applanatum (Betula)<br />
Gloeocystidiellum citrinum (Piceo.),<br />
porosum (Fagus)<br />
Gloeoporus amorphus<br />
Heterobasidion (Fomes) annosus<br />
(Picea)<br />
Hirschioporus abietinus (Pinue)<br />
Hyphoderma radula (Betula, Querous<br />
) , roseocremeum) setigerum<br />
(Acer) Betula, Quercus))<br />
tenue (Picea, brændt træ)<br />
Hyphodontia alutaria (Picea) , pallidula<br />
Inonotus obliquus<br />
Ischnoderma resinosum (Picea.)<br />
Leneites saepiaria (Picea)<br />
Leptoporus albidue, caesius, caesius<br />
f. resupinatus)<br />
Merulius tremellosus (Betulo.)<br />
Odontia bicolor (Pinus)
P eniophora cremea (Quercus) ) i ncarnata<br />
(Betula) , velutina<br />
(Eaoue, Quercus)<br />
Phlebia hydnoides<br />
Piptoporus betulinus<br />
Sistotrema brin7cmannii (Betula)<br />
Sparassis ramosa<br />
St ereum purpureum (Betula, Fagus),<br />
sanguinolentum (Picea)<br />
Tomentella echinospora (Picea,<br />
P inus), puberula (Quercus))<br />
subferruginea (Betula, Qu ercu<br />
s)<br />
T rametes versi color<br />
Tylosperma f ibrillosum (Picea)<br />
Tyromyces ptychogaster (Picea)<br />
X y lodon v ersi por us (Betula)<br />
Agaricales<br />
Agar i cu s abruptibulbus<br />
A manita ci i r i na, citrina var. alba)<br />
eæcelsa, muscaria, phalloide«,<br />
rubescens<br />
Armillaria mellea<br />
Asterophora lycoperdoides (Russula<br />
nigricans)<br />
Boletus edu lis<br />
Glitocype clavipes, n ebularis<br />
Collybia asema, maculata, t en acella<br />
Coprinus atramenuir i ue, com atu s,<br />
micaceus<br />
Cortinarius alboviolaceue, anomalus)<br />
ar mui atue, cinnamomeus )<br />
oottinitu«, elatior, multijormie,<br />
pholideus , semisanguineus) torvus.<br />
Cystoderma amiamihinwm, carcharias<br />
Gomphid'ius glutinosus) roseus,<br />
viscidus<br />
Gymnopilus (Flammula) penetrans<br />
Gyroporus (Boletus) castaneus<br />
413<br />
H ebeloma crustuliniforme<br />
Hygrophoropsis aurantiaca<br />
Hypholoma casuiolletma, capnoides,<br />
[asciculare, hydrophilum) radicoswm,<br />
sublateritium<br />
Inocybe geophylla<br />
Kuehneromyces mutabilis<br />
Laccari a amethsjstina, r osel la<br />
Lactarius blenmiue, pallidus) quietu<br />
s, r ufue, vellereus<br />
Leccinum t estaceo-scobrwm, sc abrum<br />
L epiota procer a, rhacodes<br />
Marasmius ramealis, scorodonius<br />
M elanoleu ca m elaleuca<br />
Mycena crocata, epi p t er y gi a) galericulata,<br />
pura, zep hi r u s<br />
Omphalia (Fayodia) maura<br />
Qudemansiella mucida<br />
Panus stipticus<br />
Paxillus atroiomeniosue, involutus<br />
Pholiota adiposa (Betula) , carbonaria,<br />
heteroclita (Betula.) ,<br />
lenta, radicosa<br />
Plcurotus (Lentinus) cornucopioides)<br />
mitis) nidulans<br />
Pluteus cervinus<br />
Russula aeruqimea, atropurpurea,<br />
cyanoxantha) delica, emetica,<br />
[allaæ, lepida, m ai rei) nigricans)<br />
ochroleuca, ve sca) v iolacea<br />
, xe r am p elina<br />
Stropharia aeruginosa<br />
Suillus bovinus, granulatus) grevillei)<br />
iuteus, piperatus<br />
Tricholoma oolumbetta, flavobrunneum)<br />
irinum) muium, ustale<br />
Tricholomopsis rutilans<br />
X erocomus badius (kohæsion),<br />
chrysenteron) subtomentosus<br />
Gasteromycetales<br />
Lycoperdon echinatum, perlatum<br />
Phallus impudicus<br />
N . FABRITIUS BUCHWALD.<br />
Søndag' den 15. oktober 1972. Ekskursion til K ø g e S t r a n d s k o v<br />
og de nærliggende s t r a n d e n g e. Årets sidste ekskursion gik til<br />
strandengen neden for campingpladsen ved Køge Strandskov, til selve<br />
Køge Strandskov og til den savsmuldbelagte strandeng ved Prambroen<br />
(over Tryggevælde A) ved det tidligere Vallø Strandhotel. Vi<br />
mødtes kl. 10,00 på parkeringspladsen ved Vallø-campingplads, og de
- 414<br />
Fig. 1. Heteroporus (Abortiporus) biennis.<br />
Pudeformede frugtlegemer på strandeng ved Køge. Strandengens sand er<br />
stærkt opblandet med træaffald fra det nærliggende Juncker's Savværk. <br />
Fot. 6.11.1971. J . K OCH.<br />
ca. 35 deltagere gik først en tur strandengen rundt og derefter i en<br />
sløjfe ind i selve Køg e St randskov. KI. 12,00 kørte vi t il frokosten på<br />
Vallø Slotskro og efter svampedemonstrationen (ved L. DøsSING) til<br />
savsmuldsopfyldningerne ved Prambroen, hv or ekskursionen sluttede<br />
kl. 16,00. Vejret var fint med let vind og sol. Selvom det havde været<br />
et usædvanligt t ørt efterår, blev der dog fundet ikke så få interessante<br />
ting, fortrinsvis på de to strandengslokaliteter. Den første lokalitet ved<br />
campingpladsen var særpræget derved, at over store arealer var sandet<br />
for en del år t ilbage blevet opblandet med savsmuld og småt træaffald<br />
fra J un ckers Savværk. Vi kunne derfor foruden de egentlige<br />
strandengsvampe finde arter, der vokser på træ. Af de først e fortjener<br />
at nævnes R ø d b r u n N a v l e h a t ( Om phaUa py xidata) i<br />
talrige eksemplarer samt også i rigelig mængde de hvide til hvidgrå<br />
Tragthatte-arter, B l e g T r a g t h a t (CZitocybe deaZbata) og E n g <br />
T r a g t h a t (C. rundosa), der begge anses for at være meget giftige.<br />
Af de svampe, der vokser 'på træ, må først og fremmest omtales<br />
masseforekomster af den meget sjældne poresvamp (Heteroporus<br />
biennis) ) der dannede dels udbredte puder på den nøgne jord (fig. 1),<br />
dels hobe af re gulære, konsolformede frugtlegemer, idet svampen ved
- 415 -<br />
Fig. 2. Pholiota (Flammula) gummosa.<br />
Heksering (1 ,3 m i diameter) på savsmuld syd for udløbet af Tryggevælde Å .<br />
Fot. 6.11.1971. J . KOCH.<br />
væks t op i græstuer havde kunnet hæve sig fra jorden. Svampen er<br />
sjælden i hele Europa og vanskelig at beskrive, for som H. JAHN skriver<br />
i ,"' iVestfalische Pilzbriefe" (1963) er den så variabel, at man<br />
overhovedet ikke kan tillægge den nogle faste kendetegn. Undertegnede<br />
kan dog anføre, at den hyppigst vokser på jord ud fra i jorden<br />
liggende ved, mest af løvtræer. Frugtlegemet er i begyndelsen hvidligt,<br />
anløber senere r osa og udskiller i god vækst store, rødlige dråber. På<br />
den samme st randeng så vi desuden talrige grupper af Pholiota gummosa,<br />
nogle steder i hekseringe (Fig. 2), og store knipper ' af A 1m<br />
i n d e l i g ø s t e r s h a t (Pleurotus ostreatus) .<br />
To spændende fund skal med fra selve Vallø Slotskro. Det ene va r<br />
et lille frugtlegeme (5 cm i diameter) af H u s s v a m p e n (Mer uli us<br />
la crymans) J taget af fru ELISABETH ANDERSEN på en pæl under et<br />
halvt ag, ca. 5 m fra selve krobygningen. Det er usædvanligt at træffe<br />
denne svamp i fri luft, idet den er tilpasset et liv knyttet alene til<br />
menneskenes boliger. Antagelig stammer pælen fra et hus angrebet<br />
af svampen, og den vil utvivlsomt dø væk efter nogle år i fri luft!<br />
Det andet var I nonotus hi spidus (leg. P . ONSBERG) , som sad højt til<br />
vejrs i en gammel Ask. M. LANGE beskriver i "Illustreret Svampeflora"<br />
B ø r s t h å r e t I l d p o r e s v a m p (Inonotus hispidus) J hvilket er<br />
en beskrivelse baseret på en anden svamp (Inonotus cuticu laris) !<br />
Om eftermiddagen ekskursionerede vi på det rene savsmuld, op-
- 416 -<br />
lagt i 1968 på engen ved Prambroen, og fandt der ma nge interessante<br />
ting. I smuk udvikling således 3 S k æ r m h a t - arter (Pluteus cer<br />
vinus) P. murinus og P . petasatus) og den lysende gule P holio t a lu ci <br />
iera. Får dette sa vsmuldareal lov til at lig ge i r o i de komm ende år,<br />
vil det vær e en lokalit et , som bør holdes under stadig observation.<br />
Til nedenstående liste er modtaget oplysninger fra N. F. BUCHWALD<br />
og P. PRINTZ. De resupinate svampe er samlet og bestemt af K.<br />
HAUERsLEV.<br />
Ascomycetes<br />
Ascocorticium albidum {P i nu s}<br />
Pe zi za aurantia<br />
Xylaria hypoxylon<br />
Trernellales<br />
Helicobasidium purpureum<br />
(levende Urtica dioica)<br />
Aphyllophorales<br />
Bjerkandera adusta<br />
Chaet oporus eup orus<br />
Clav ar i a cristata, kunzei<br />
Coniophora puteana {Pinus }<br />
F omes annosus<br />
H et eropo r u s biennis (på strandengen<br />
neden for campingpladsen,<br />
t al ri g )<br />
H irschioporus abietinus<br />
Hyphoder m a tenue {Pinus}<br />
Hyphodonti a subalutacea {Pinus}<br />
H y po chni ciu m ge og enium {Pinu s}<br />
I no no t u s hispidus (på gl. Fraxinus<br />
ve d Vallø Slo t skro )<br />
L eptopor u s caestue<br />
M er uliu s lacr y m ans (på pæl unde<br />
r halvtag, ca. 5 m fra bygning,<br />
Vallø Slo tsk r o )<br />
Odo n ti a bi colo r {P inus}<br />
P enio p ho r a mcarnata, quercina<br />
Phlebi a hydnoides {Pinus} ) pubera<br />
{Pinus} ) radiata<br />
P iptopo r u s betulinus<br />
St er eu m hirsutum<br />
Agaricales<br />
Amanita citrina, phallouies, rubescens,<br />
vaginata<br />
A r millar i a mellea<br />
Bolet u s chrysenteron (mange)<br />
Clitocybe dealbaia, r i v u losa (begge<br />
på strandeng ved campingplads)<br />
Collybia asema, tylicolor<br />
Coprinus atrameniariue, cornatus<br />
(på strandeng ved campingplads),<br />
micaceus<br />
Cortinarius torvus<br />
Cyostoderma amianthinum<br />
Flammula lenta, penetrans<br />
Hygrophorus psittacinus<br />
Hypholoma capmoides, [ascicular e<br />
f. sterile (i alle dele lyst gul),<br />
hypdrophilum ) sublateritium<br />
Laccaria laccata<br />
Lacrymaria lacryrnabunda<br />
(strandeng ved campingplads)<br />
L act ar i us blennius, necator, quietus,<br />
rufus<br />
Lentinus cochleatus<br />
Lepiota cristata, naucina (fint<br />
mørkskællet på hatten, rosa<br />
la meller , strandeng ved Va llø<br />
St randkro )<br />
M arasmius androsaceus<br />
M ycena galer'iculata) galopoda,<br />
zep hir u s<br />
Omphalia pyxidata (strandeng ved<br />
campingplads)<br />
Panus stipticus<br />
Paxillus i nv olu t u s<br />
Pholiot a gummosa (på begg e<br />
strandenglo kaliteter ), lu cijer a<br />
(savsmuldopfyld (bøg) ved<br />
Vallø Strandkro), mutabilis,<br />
squarrosa<br />
Pleurotus ostreatus (på begge<br />
strandengslokaliteter)<br />
Rhodophyllus rhodopolius<br />
Russula ochroleuca<br />
Stropharia aeruqinosa, coronilla<br />
Tricholoma personatusn, sordidum<br />
Volvaria speciosa<br />
Gastero mycetales<br />
Phallus impudicus<br />
J.KOCH
FRIESIA<br />
NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT<br />
BIND X HEFTE 4-5<br />
KØBENHAVN 1974
Flora Agarieina D anica<br />
We regret to state that JAKOB E . LANGE'S Standard Icono<br />
graphy of Agarics,<br />
Flora Agaricina Danica<br />
has been completely out of print for several years.<br />
However, we are able to supply the folIowing :<br />
Copies of vol. III with plates 81-120 (1938) (Cortinarius<br />
Hebeloma, Inocybe, Pholiota) and vol. V with plates 161-200<br />
(Camarophyllus, Cantharellus, Gomphidius, Hygrocybe, Lacia<br />
rius, Lentinus, Limacium, Melanomphalia, Nyctalis, Russula,<br />
Schizophyllum + additional species) and specific and generic<br />
index to the whole work (1940) are sold for 600 Danish crowns<br />
per volume (very few copies are left).<br />
Please apply to:<br />
Please apply to:<br />
Flora A garicina Danica<br />
The Society for the Advancement of Mycology<br />
Department of Plant Pathology,<br />
Agricultural and Veterinary U niversity<br />
40, Thorvaldsensvej<br />
DK·1871 Copenhagen V.<br />
Flora A garicina Danica
FRIESlA, Bind X, hefte 4-5, 1974 PLATE 27<br />
Hapalopilus croceus (PERS. ex FR.) DONK.<br />
On Que rcus robur L ., Fuglsang Storskov, Lolland, Denmark, october 9, 1937;<br />
leg. F . H. M ØLLER . - ELLEN B ACKE pi nx . october 11, 1937.<br />
Hapalopilus croceus (PERS. ex FR.) DONK.<br />
On Que rcus robur L., Fuglsang St or skov, Lolland, Denmark, october 9,1937 ;<br />
leg. F. H. M ØLLER . - ELLEN B ACKE pi nx. october 11, 1937.