17.07.2013 Views

Download the Catalogue PDF - Afgangs-undstillingen 2010

Download the Catalogue PDF - Afgangs-undstillingen 2010

Download the Catalogue PDF - Afgangs-undstillingen 2010

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Det Fynske Kunstakademi<br />

/ Funen Art Academy<br />

<strong>Afgangs</strong>udstillingen<br />

<strong>2010</strong><br />

Alen Aligrudić<br />

Khaled Barakeh<br />

Mikkel Teis<br />

Line Elmstrøm Lund<br />

Mie Lund Hansen<br />

Mia Helmer<br />

Tommy Thore Ipsen<br />

Marie Irmgard<br />

Phillip Drago Jørgensen<br />

Michael Würtz Overbeck<br />

Pelle Møller Schiødt


Indhold /<br />

Contents<br />

4 Forord<br />

Preface<br />

Lars Grambye, direktør/director,<br />

Kunsthallen Brandts<br />

6 Jeder ist ein Künstler<br />

- Om at undervise i kunst, når alle er blevet kunstnere<br />

- On teaching art when everyone has become an artist<br />

Merete Jankowski, rektor/principal,<br />

Det Fynske Kunstakademi/Funen Art Academy<br />

10 Trangen til nærvær<br />

Compulsion to proximity<br />

Åse Løvgren & Karolin Tampere, RAKETT<br />

Kuratorer/Curators, <strong>Afgangs</strong>udstillingen <strong>2010</strong><br />

17 Kunstnerne<br />

The Artists<br />

149 Tak!<br />

Thank You!


DK:<br />

Forord<br />

For andet år i træk præsenterer Kunsthallen Brandts afgangsudstillingen fra Det Fynske Kunstakademi. I år afgår<br />

ikke færre end 11 kunstnere og de har sammen skabt en vellykket og helstøbt udstilling. Det har været en særlig<br />

udfordring i år og betingelserne har været svære, men det er ikke desto mindre lykkes at indtage Kunsthallens rum<br />

med friskproducerede værker, der sætter kursen for den nye, unge kunst.<br />

Det ligger i afgangsudstillingens væsen, at den peger frem, at den viser, hvad der optager kunstmiljøet lige nu og<br />

samtidig antyder, hvor kunsten vil bevæge sig hen i fremtiden. Og som det kunne ses på sidste års afgangsudstilling<br />

folder kunsten sig også i år ud over forskelligartede medier, med særlig fokus på og interesse for video, installation<br />

og maleri. For Kunsthallen Brandts er det en åbenlys og enestående chance for at kunne tilbyde de unge<br />

kunstnere en kunstinstitutionel ramme for det foreløbige punktum i deres tid på akademiet og samtidig vise, hvor<br />

kunsten befinder sig lige nu.<br />

En stor tak skal rettes til Det Fynske Kunstakademi og ikke mindst til kunstnerne for udstillingen og kataloget. Også<br />

tak til rektor Merete Jankowski for samarbejdet omkring udstillingen. Kunsthallen Brandts er meget glad for det<br />

gode og inspirerende forhold mellem de to institutioner. Endelig en tak til kurator-teamet RAKETT for den gode dialog<br />

med Kunsthallen Brandts. Og tak til Claus Due for layout af dette katalog og det engagerede samarbejde.<br />

Lars Grambye,<br />

direktør,<br />

Kunsthallen Brandts<br />

UK:<br />

Preface<br />

This is <strong>the</strong> second time that Kunsthallen Brandts presents <strong>the</strong> graduation show from <strong>the</strong> Funen Art Academy.<br />

This year <strong>the</strong>re are no less than eleven graduation students, and <strong>the</strong>y have toge<strong>the</strong>r created a successful and<br />

well composed exhibition. There have been specific challenges this year and <strong>the</strong> work conditions have been hard,<br />

but none <strong>the</strong> less has one succeeded in filling <strong>the</strong> exhibition room at Kunsthallen with newly produced works that<br />

point out <strong>the</strong> direction for new, young art.<br />

The graduation exhibition points to <strong>the</strong> future, this lies in its very nature. It shows what is going on in <strong>the</strong> art scene<br />

right now, and how art will develop in <strong>the</strong> years to come. Like last year’s graduation show <strong>the</strong> works span over a<br />

variety of media, with a focus on video, installation and painting. For Kunsthallen Brandts this is an obvious and<br />

unique opportunity to offer <strong>the</strong> young artists an institutional frame for what is <strong>the</strong> preliminary conclusion to <strong>the</strong>ir<br />

time at <strong>the</strong> Academy, and at <strong>the</strong> same time showcase where art is right now.<br />

Many thanks to <strong>the</strong> Funen Art Academy and not <strong>the</strong> least to <strong>the</strong> artists for <strong>the</strong> exhibition and this catalogue. Also<br />

a great thank you to rector Merete Jankowski for <strong>the</strong> collaboration concerning <strong>the</strong> exhibition. Kunsthallen Brandts<br />

is very pleased with <strong>the</strong> good and inspirational relationship between <strong>the</strong> two institutions. Finally thank you to <strong>the</strong><br />

curators in RAKETT for <strong>the</strong> nice dialogue with Kunsthallen Brandts. And thank you to Claus Due for <strong>the</strong> design of<br />

this catalogue and <strong>the</strong> engaging collaboration.<br />

Lars Grambye,<br />

director,<br />

Kunsthallen Brandts


DK:<br />

Jeder ist ein Künstler<br />

− Om at undervise<br />

i kunst, når alle er<br />

blevet kunstnere<br />

Merete Jankowski,<br />

rektor, Det Fynske<br />

Kunstakademi<br />

”Billedkunstner” er ikke en beskyttet titel. Alle kan kalde<br />

sig det – alene en hurtig google-søgning på ordet<br />

vil føre den interesserede til tusindvis af hjemmesider<br />

for danske kunstnere, hvis baggrund består i alt fra uddannelser<br />

på verdens bedste kunstakademier til privat<br />

glæde ved akvarel-maling. I 1972 proklamerede den<br />

tyske kunstner Joseph Beuys, at ”Jeder ist ein Künstler”<br />

- hvert menneske er en kunstner. Med et blik på tidens<br />

dyrkelse af talentkonkurrencer, hvor amatørismen synes<br />

at vække bredere begejstring end kunstarternes<br />

professionelle udøvere, man må sige, at tiden har taget<br />

Beuys’ slogan til sig i en grad, som den tyske pioner indenfor<br />

konceptkunsten nok næppe havde forestillet sig.<br />

Vejene til kunsten som levebrød kan være mange – for<br />

Beuys selv gik den fra en ungdom tilbragt som højtdekoreret<br />

kamppilot i det tyske Luftwaffe over krigsfangenskab<br />

til en legendarisk periode som professor ved<br />

kunstakademiet i Düsseldorf og efterfølgende kanonisering<br />

i det 20. århundredes kunsthistorie – en vej, som<br />

den unge mand nok næppe havde forestillet sig, da han<br />

i 1944 marcherede mod Vestfronten. For den, der ikke<br />

har sin daglige gang på et kunstakademi som vores,<br />

kan det måske umiddelbart forekomme en smule altmodisch<br />

som ungt menneske at dedikere hele fem år af sit<br />

liv alene til at søge fordybelse i billedkunsten. Det er et<br />

radikalt valg, et modigt valg – man vælger en fremtid,<br />

som er usikker, økonomisk og socialt. Man vælger en<br />

titel, som mange mennesker forbinder med hedonisme,<br />

sorgløshed og pillen sig i sin egen navle – en titel, som<br />

i tidens neo-liberale klima i høj grad klinger på kontanthjælp<br />

og manglen på produktiv samfundsindsats.<br />

Sandheden er selvfølgelig den, at ovennævnte opfattelse<br />

af, hvad en kunstner er og gør, er helt utidssvarende<br />

– billedet af kunstneren som den asociale<br />

flamboyante boheme er svært at genkende, når man ser<br />

på de unge kunstnere, som tager afgang fra Det Fynske<br />

Kunstakademi i <strong>2010</strong>. En del mennesker – deriblandt<br />

en del i kunstens egne rækker - har stadig en forestilling<br />

om, at det at gå på et kunstakademi handler om at lukke<br />

verden ude for at søge kreativ isolation. At det handler<br />

om fem år, hvor man kan boltre sig i et kunstnerisk<br />

elfenbenstårn kun omgivet af ligesindede. Det gør det<br />

ikke på Det Fynske Kunstakademi. Vi ser det som vores<br />

fremmeste opgave at uddanne kunstnere, som via en<br />

intensiv viden om billedkunstneriske virkemidler og netværk<br />

er i stand til at producere værker, der går i dialog<br />

med den samtid, som de lever i, og de mennesker, som<br />

omgiver dem. Vi dyrker ikke forestillingen om kunstneren,<br />

der har ophøjede geniale tanker på loftsværelset og<br />

opfatter ikke kunst som et privat, men som et samfundsmæssigt<br />

anliggende. Dette stiller store krav til de studerende<br />

– vi kræver nemlig af dem, at de i deres værker<br />

indtænker publikum. At de tænker over, hvad de vil med<br />

deres værker, hvem skal de interessere? Hvad vil de fortælle<br />

– og hvordan gør de det på den bedste måde?<br />

I min optik ligger en central forskel mellem det at være<br />

amatør og professionel på det kunstneriske felt i, hvorvidt<br />

man interesserer sig for kunst som et rent privat<br />

og personligt udtryk, eller hvorvidt man betragter kunst<br />

som et sprog, et forskningsfelt. Dette betyder ikke,<br />

at den professionelle kunst kun kan tage sociale eller<br />

politiske ærinder op – så langt fra – men det betyder,<br />

at vi på Det Fynske Kunstakademi vægter at bibringe<br />

de studerende, hvordan de knytter bro mellem private<br />

observationer og det samfund, som de lever og skal<br />

agere i. God kunst handler nemlig altid om andet end<br />

kunstnerens eget behov for at udtrykke sig, blive set<br />

eller anerkendt – god kunst har til formål at åbne vores<br />

øjne for den verden, som vi lever i.<br />

I <strong>2010</strong> udgår 11 kunstnere fra Det Fynske Kunstakademi<br />

– Alen Aligrudić, Khaled Barakeh, Mikkel Teis, Line<br />

Elmstrøm Lund, Mie Lund Hansen, Mia Helmer, Tommy<br />

Thore Ipsen, Marie Irmgard, Phillip Drago Jørgensen,<br />

Michael Würtz Overbeck og Pelle Møller Schiødt. Jeg<br />

vil gerne sige dem alle en varm tak for deres store arbejde<br />

og dedikation i forbindelse med at producere en<br />

fornem afgangsudstilling – ligeledes skal der lyde en<br />

stor tak til RAKETT, Karolin Tampere og Åse Løvgren,<br />

der som kuratorer på <strong>Afgangs</strong>utstillingen <strong>2010</strong> har lagt<br />

en enorm flid og engagement i arbejdet med de studerende.<br />

En stor tak til Kunsthallen Brandts for fantastisk<br />

opbakning og generøsitet og i særdeleshed til Anna<br />

Krogh, Lene Rechnagel, Arne Møller og kunsthallens<br />

værksted for et rigtigt godt og inspirerende samarbejde<br />

og tak til Sara Gjøde for at have fungeret som praktisk<br />

tovholder. Sidst, men ikke mindst, en meget stor<br />

tak til Augustinus Fonden, OAK Foundation, Statens<br />

Kunstråd og Odense Kommune for at have muliggjort<br />

<strong>Afgangs</strong>utstillingen <strong>2010</strong>.


UK:<br />

Jeder ist ein Künstler<br />

− On teaching art when<br />

everyone has become<br />

an artist<br />

Merete Jankowski,<br />

Principal, Funen Art<br />

Academy<br />

”Visual artist” is not a protected title. Anyone can adopt<br />

it – a quick Google search will take you to thousands of<br />

homepages for artists whose backgrounds range from<br />

having been educated at <strong>the</strong> best art academies in <strong>the</strong><br />

world to simply being fascinated by doing watercolour<br />

paintings at home. In 1972, <strong>the</strong> German artist Joseph<br />

Beuys proclaimed that ”Jeder ist ein Künstler”. Everyone is<br />

an artist. Considering <strong>the</strong> fascination of our age with talent<br />

shows and that amateurism presently seems to invoke<br />

a wider fascination than <strong>the</strong> work of professional artists,<br />

one has to say that time has turned Beuys’ slogan true in<br />

a way that <strong>the</strong> German pioneer of conceptual art likely did<br />

not imagine.<br />

There are numerous ways of becoming an artist – Beuys<br />

himself started off with a youth spent as a highly decorated<br />

combat pilot in <strong>the</strong> German Luftwaffe, <strong>the</strong>n became<br />

a POW, but later ended up as a legendary professor at<br />

<strong>the</strong> art academy of Düsseldorf, before finally being canonized<br />

in <strong>the</strong> art history of <strong>the</strong> 20 th century. One can imagine<br />

that <strong>the</strong> young Beuys did not foresee this outcome ei<strong>the</strong>r<br />

when he marched towards <strong>the</strong> Western Front in 1944.<br />

To those who do not spend time regularly at an art academy,<br />

it may seem a bit old-fashioned for a young person<br />

to dedicate five years of his or her life solely to <strong>the</strong> study<br />

of visual art. It is a radical choice, a brave choice – you<br />

choose a future that is uncertain, financially and socially.<br />

You choose a job title that many people associate with<br />

hedonism, carelessness and self-absorption – a title that<br />

to many in <strong>the</strong> Neo-Liberal climate of <strong>the</strong> day to many<br />

seems to go hand in hand with dedicating oneself to a life<br />

on social welfare and a lack of productive effort.<br />

The truth is, of course, that this notion of what an artist is<br />

and does is outdated. The notion of an artist as equalling<br />

an anti-social flamboyant bohemian is difficult to<br />

recognize when looking at <strong>the</strong> young artists who graduate<br />

from Funen Academy of Fine Arts in <strong>2010</strong>. Some people<br />

– among <strong>the</strong>m some who are engaged in <strong>the</strong> art world<br />

<strong>the</strong>mselves – still maintain a notion of that attending an<br />

art academy means shutting out <strong>the</strong> rest of <strong>the</strong> world to<br />

seek creativity in isolation. That it is all about spending five<br />

years in an artistic ivory tower only surrounded by peers.<br />

This is not what studying at Funen Academy of Fine Arts<br />

is about. We see it as our most important task to educate<br />

artists who with a thorough knowledge of visual artistic<br />

practices and networks are able to produce works that<br />

enter into a dialogue with <strong>the</strong> day and age <strong>the</strong> artists are<br />

living in and <strong>the</strong> people who surround <strong>the</strong>m. This means<br />

that we expect a lot of our students – we demand that<br />

that <strong>the</strong>y consider <strong>the</strong> role of <strong>the</strong> audience in relation<br />

to <strong>the</strong>ir works. That <strong>the</strong>y consider why <strong>the</strong>y produce <strong>the</strong><br />

works <strong>the</strong>y do, what <strong>the</strong>y want with <strong>the</strong>m, who are <strong>the</strong>y to<br />

interest? What do <strong>the</strong>y want to say – and how to do this<br />

in <strong>the</strong> best way possible?<br />

To my mind, a central difference between being an amateur<br />

and a professional in <strong>the</strong> field of visual arts consists<br />

of whe<strong>the</strong>r one is interested in art purely as a means of<br />

private and personal expression or whe<strong>the</strong>r one sees art<br />

as a language, a field of research. This does not mean<br />

that professional art only addresses social or political<br />

issues – far from it – but it does mean that we at Funen<br />

Academy of Fine Arts put emphasis on teaching students<br />

how to bridge <strong>the</strong>ir personal observations with <strong>the</strong> society<br />

that <strong>the</strong>y live and act in. Interesting art always reflects<br />

something beyond <strong>the</strong> artist’s own need to express, be<br />

seen or recognized – interesting art always aims at opening<br />

our eyes to <strong>the</strong> world we are living in.<br />

In <strong>2010</strong>, eleven artists are graduating from Funen<br />

Academy of Fine Arts – Alen Aligrudic´, Khaled Barakeh,<br />

Mikkel Teis, Line Elmstrøm Lund, Mie Lund Hansen,<br />

Mia Helmer, Tommy Thore Ipsen, Marie Irmgard, Phillip<br />

Drago Jørgensen, Michael Würtz Overbeck and Pelle<br />

Møller Schiødt. I would like to give warm thanks to all of<br />

<strong>the</strong>m for <strong>the</strong>ir efforts and dedication towards producing<br />

a fine degree show. Likewise, I thank RAKETT, Karolin<br />

Tampere and Åse Løvgren, curators of <strong>the</strong> graduation<br />

show <strong>2010</strong>, for <strong>the</strong> commitment <strong>the</strong>y have shown in working<br />

with <strong>the</strong> students.<br />

Sincere thanks also to Kunsthallen Brandts for <strong>the</strong>ir<br />

fantastic support and generosity and a special thanks to<br />

Anna Krogh, Lene Rechnagel, Arne Møller and everyone<br />

at <strong>the</strong> workshop of <strong>the</strong> kunsthalle for an inspiring collaboration.<br />

Thanks also to Sara Gjøde for tying all of <strong>the</strong> loose<br />

ends toge<strong>the</strong>r. Last, but not least, a very warm thanks to<br />

<strong>the</strong> Augustinus Foundation, <strong>the</strong> OAK Foundation, The<br />

Danish Arts Council and <strong>the</strong> municipality of Odense for<br />

having made <strong>the</strong> graduation show <strong>2010</strong> possible.


NO:<br />

Trangen til nærvær<br />

Men make <strong>the</strong>ir own history, but <strong>the</strong>y do not make it<br />

as <strong>the</strong>y please; <strong>the</strong>y do not make it under self-selected<br />

circumstances, but under circumstances existing already,<br />

given and transmitted from <strong>the</strong> past. The tradition of all<br />

dead generations weighs like an nightmare on <strong>the</strong> brains<br />

of <strong>the</strong> living.- Karl Marx, Eighteenth Brumaire of Louis<br />

Bonaparte (1852) 1<br />

Når vi skriver denne teksten, har verden plutselig forandret<br />

seg litt. Vulkanutbruddet under isbreen Eyjafjallajøkull har<br />

satt stort sett alle flyene i Europa på bakken, og folk ligger<br />

værfast. Vi klarer ikke helt å bestemme oss for om verden<br />

er blitt mindre eller større i løpet av de siste dagene.<br />

Vest- og Øst-Europa<br />

I går var vi i kontakt med kunstnerne Lisbeth Bik og Jos<br />

Van der Pol, som hadde vært med på en utstilling i Trondheim<br />

i Norge sammen med andre kunstnere fra Europa.<br />

Når det ene flyet etter det andre ble kansellert, måtte<br />

arrangørene finne en måte å få deltakerne sine hjem på.<br />

Siden alle vanlige tog og busser også var fulle, leide de<br />

sine egne to busser. Den ene fikk påskriften Vest-Europa<br />

og den andre Øst-Europa. Bik Van der Pol, som skulle<br />

til Rotterdam, ble satt på samme buss som reisende til<br />

Paris, mens kunstnere fra Beograd og Krakow delte den<br />

andre bussen.<br />

Det var noe deilig anakronistisk over denne konkrete todelingen<br />

av Europa, der hver del hadde sin egne skjebne,<br />

adskilt fra den andre. Man ble hensatt til en tid preget av<br />

Warszawa-pakt og NATO som delte Europa i to adskilte<br />

verdener med bestemte, binære identiteter. Verden føltes<br />

plutselig så liten når store landområder med ett slag ble<br />

representert på én buss. Uansett hvor man skulle i den<br />

delen av verden, var alle i samme båt(buss).<br />

Lang vei hjem fra Odense<br />

Men samtidig ble verden også mye større. Avstanden<br />

mellom de to nabolandene Danmark og Norge ble mer<br />

fysisk forståelig når reisen måtte foregå over flere dager<br />

ved hjelp av det som fantes av ledige transportmidler.<br />

Den lange omveien hjem etter vårt besøk ved det Fynske<br />

Kunstakademi innebar tog, overnatting og en lang fergetur.<br />

John Urry er en sosiolog som tar for seg mobilitet og<br />

skriver om hvordan bevegelse i økende grad preger våre<br />

liv – både i form av fysiske reiser (engelskmenn reiser for<br />

eksempel fem ganger så mye i dag enn på 50-tallet og 41<br />

millioner mennesker er flyktninger eller internt fordrevne)<br />

og i form av nye medier, for eksempel reiser i virtuelle<br />

medier som han beskriver som «virtual travel often in real<br />

time on <strong>the</strong> internet so transcending geographical and<br />

social distance; as Microsoft asks: ‘where do you want to<br />

go today?’» 3<br />

I april, på vei til det Fynske Kunstakademiet, var Karolin<br />

blitt stående igjen på flyplassen i Oslo der den ene flygningen<br />

etter den andre ble kansellert. Senere måtte hun<br />

trå til som reddende bilsjåfør for to av Samisk Kunstfestivals<br />

strandede kunstnere som forsøkte å komme seg til<br />

Oslo fra Trondheim (500 km). På ferga satt Åse på Skype<br />

og samlet et lite hoff av kolleger som satt fast et eller annet<br />

sted. Ettersom dagene gikk, var vi i kontakt med flere<br />

og flere som satt fast. Seminarer ble avlyst, planer lagt<br />

om. «The more people travel corporeally, <strong>the</strong> more that<br />

<strong>the</strong>y seem to connect in cyberspace.» 4 Disse menneskene<br />

var i høy grad tilstede på Internett mens de ventet<br />

eller var underveis på sin alternative reiserute (ofte på tog,<br />

buss eller båt der Internett er tilgjengelig, i motsetning til<br />

på flyreiser).<br />

Urry spør hva som er den særegne kvaliteten ved å møte<br />

noen ansikt til ansikt. Hvorfor reiser folk i timevis bare for<br />

å møte andre? Hva er denne trangen til nærhet? Et møte i<br />

cyberspace blir ofte ansett som mindre ekte og autentisk<br />

enn et møte der man fysisk er i samme rom.<br />

«Real life is seen to comprise enduring,<br />

face-to-face, communitarian connections, while <strong>the</strong><br />

mobile world is made up of fragile, mobile, airy and<br />

inchoate connections. Examining <strong>the</strong> consequences<br />

of <strong>the</strong> various new technologies rests upon a series of<br />

what are seen as overlapping and reinforcing dichotomies:<br />

real/ unreal, face-to-face/ life on <strong>the</strong> screen,<br />

immobile/ mobile, community/ virtual and presence/<br />

absence.» 5<br />

Urry mener at slike dikotomier ikke lenger er gyldige eller<br />

konstruktive, og at vi bør kvitte oss med dem. Det er<br />

mange gjensidig avhengige måter å knytte seg til eller<br />

være i kontakt med andre mennesker, og disse forbindelsesmåtene<br />

er en økende del av et mobilt liv.<br />

Kunstens «her og nå»<br />

Kunst kan sies å ha et «her og nå» ved seg som er viktig<br />

for dens vesen, og det legges vekt på betrakterens<br />

fysiske tilstedeværelse for den fulle opplevelsen av verket.<br />

Vil denne oppfatningen forandre seg i en stadig mer mobil<br />

verden? Er en opplevelse av kunst i kunstrommet mer<br />

ekte eller autentisk enn opplevelse gjennom Internett eller<br />

i en katalog? De stadig flere biennalene har basert seg på<br />

at folk vil reise for å se kunst, og dermed har biennalene<br />

fått en økonomisk basis som ligner en turistøkonomi. Vil<br />

andre måter å oppleve kunst på måter som er tilpasset vår<br />

mobile livsform bli vanligere?<br />

Katalogen kan være en slik form, et slikt «rom», som innebærer<br />

både nærhet og distanse samtidig. Den skaper et<br />

eget rom mellom permene, samtidig som den på et eller<br />

annet vis relaterer til utstillingens fysiske tilstedeværelse.<br />

I arbeidet med denne katalogen har vi valgt å fokusere<br />

på å skape et eget rom som danner en utstilling i seg<br />

selv. Kunstnerne har selv valgt hvordan de vil bruke dette<br />

rommet, noen har skrevet tekst selv, andre har fått noen<br />

til å skrive for seg. Denne katalogen vil også finnes på<br />

websidene til Det Fynske Kunstakademi der den fritt kan<br />

lastes ned og skrives ut. Den får sitt eget liv og sin egen<br />

mobilitet tilpasset en verden der møter mellom mennesker<br />

antar forskjellige former og den fysiske mobiliteten både<br />

kan bli vanskelig (i form av vulkanskyer) og være uetisk (i<br />

form av økende forurensning).<br />

You gotta move it, move it<br />

Hva preger den type samfunn der mobilitet eller det<br />

nomadiske er et sentralt element? Zygmunt Bauman<br />

beskriver moderniteten som delt i to faser: solid fra begynnelsen<br />

og flytende i løpet av de siste femti år. Bauman<br />

mener at moderniteten fra begynnelsen har hatt som sitt<br />

fremste prosjekt å forandre og modernisere verden. Den<br />

solide moderniteten tror på en<br />

«(…) fully rational perfect world, rationally<br />

perfect, or perfectly rational. And what is perfection?<br />

As Renaissance master builder Leo Battista Alberti<br />

put it, «perfection is a state in which every change<br />

could be only change to <strong>the</strong> worse». So a perfect state<br />

is <strong>the</strong> state in which all change should grind to a halt,<br />

because you can’t improve on it. During <strong>the</strong> period of<br />

«solid modernity» <strong>the</strong> most powerful thinkers were<br />

convinced that it was a matter of acquiring enough<br />

information, enough knowledge, and enough technological<br />

skills in order to achieve such a perfect world.<br />

Change was seen as temporary until we construct a<br />

world which won’t require fur<strong>the</strong>r change.» 6<br />

I løpet av de siste 50 årene har vi beveget oss bort fra<br />

den solide moderniteten til det Bauman kaller «liquid<br />

modernity», altså noe ustabilt som ikke beholder sin<br />

form over et lengre tidsrom. Menneskene preges av det<br />

nomadiske og en økt følelse av usikkerhet hvor en kan<br />

skifte fra én sosial posisjon til en annen. Bauman sier at<br />

dette er en revolusjonær forandring. Siden alt er i konstant<br />

bevegelse, ser vi ikke lenger etter et perfekt mål, for dette<br />

kan aldri nås. For det første vil det perfekte stadiet ikke<br />

kunne opprettholdes. For det andre vil den underliggende<br />

grunnen, altså premissene for det perfekte stadiet,<br />

alltid være i bevegelse. Så det eneste permanente i vår<br />

tilværelse er forandring. Dermed må vi finne fram til nye<br />

måter å oppføre oss på og nye måter å ha kontakt på som<br />

stemmer overens med den nye tilværelsen.<br />

You are only as good as your last project<br />

Baumans beskrivelse av livet i den flytende moderniteten<br />

er en god oppsummering av et aktivt virke som kunstner,<br />

et virke som konstant er usikkert med tanke på økonomi,<br />

sikkerhet og kunstneriske fremskritt. I den flytende moderniteten<br />

er det fleksible arbeidslivet med prosjektarbeid<br />

blitt en konstant tilværelse, som en stat, by eller totalitet<br />

av prosjekter «Cité par projets» 7 – ikke bare for kunstnere,<br />

men kanskje spesielt for dem.<br />

I denne tilværelsen kan det usikre med fordel heller beskrives<br />

som bevegelse, der den beste fremgangsmåten er å<br />

være som haien, som er i stadig bevegelse: Den dør hvis<br />

den står stille.<br />

«(…) living in a «liquid» modern world breaks<br />

down into three conditions. We need to act under<br />

<strong>the</strong> condition of first: uncertainty; second: under <strong>the</strong><br />

condition of continuous risk which we try to calculate<br />

but which in principle is not fully calculable, as <strong>the</strong>re<br />

are always surprises; and third: we need to act under<br />

<strong>the</strong> condition of shifting trust. A common trend which<br />

was trustworthy today may become condemned and<br />

rejected tomorrow. This is not only true in <strong>the</strong> field of<br />

work but everywhere.» 8<br />

I en flytende modernitet er det viktig å lære seg å lære,<br />

ettersom det ikke finnes noe endelig punkt der du er<br />

utlært eller noe ideelt mål som kan nås, noe som vel alltid<br />

har vært en læreregel innenfor kunsten. Det er vanlig å si<br />

at ethvert stort kunstverk må ha en liten feil (flaw); hadde<br />

det vært perfekt, ville det vært kun det, og ikke et sterkt<br />

kunstverk. I forordet skriver rektor Merete Jankowski litt<br />

om hvordan en kan lære å bli kunstner, og at det ved det<br />

Fynske Kunstakademi legges det vekt på en kommunikasjon<br />

med samtiden. I en kommunikasjon med en skiftende<br />

samtid er det viktig både å lære og å glemme hva en<br />

har lært, samtidig. En må hele tiden starte forfra og stille<br />

spørsmål ved hva en har og kan.<br />

«Because <strong>the</strong>re is never a point when you<br />

can actually sit down quietly and say: «I have arrived, I<br />

have done it, now I can just ga<strong>the</strong>r <strong>the</strong> cream of profit<br />

from my previous efforts.» There is no such moment<br />

of time. Learning is now a life-long process. And today<br />

learning consists, above all, in <strong>the</strong> ability of changing


what you consider to be <strong>the</strong> true, <strong>the</strong> proper, <strong>the</strong><br />

usable, <strong>the</strong> effective knowledge.» 9<br />

Denne katalogen vil på forskjellige måter gi en introduksjon<br />

til 11 unge kunstnere som alle vil skape sine egne<br />

historier og lage sine egne rom. I arbeidet med avgangsutstillingen<br />

var det viktig for oss at kunstnerne selv fikk<br />

definere sitt eget verk. Samtidig må en felles forståelse<br />

være tilstede av at verk alltid er i bevegelse i møte med<br />

både andre verk, andre rom og en skiftende samtid. Som<br />

Karl Marx-sitatet i begynnelsen av denne teksten sier, vil<br />

et skapende virke alltid finne sted innenfor en kontekst,<br />

enten denne er som et tyngende mareritt fra tidligere generasjoner<br />

eller noe stadig flytende der nedarvede idealer<br />

blandes og redefineres. Det er viktig for en kunstner å<br />

kunne manøvrere med slike bevegelser i tid, rom og kontekst.<br />

I arbeidet med utstillingen har det derfor vært viktig<br />

at vi i fellesskap lager et samhold innenfor en avgangsklasse<br />

som i det siste året av utdannelsen naturligvis er<br />

fokusert på å arbeide med sin egen individuelle produksjon.<br />

Utstillingen og avgangsklassen danner således et<br />

samfunn eller et kollektiv som beskrevet av Urry:<br />

«(…) <strong>the</strong>re is communion, a human association<br />

that is characterised by close personal ties,<br />

belongingness and warmth between its members.<br />

[This] is what is conventionally meant by <strong>the</strong> idea of<br />

‘community’ relationships.» 10<br />

Som i historien om de vulkanskyreisende, kan ytre grenser<br />

(som Vest-Europa) danne en felles indre identitet og nærhet.<br />

Denne utstillingens vegger, denne katalogens permer<br />

og den tiden som kunstnerne har delt ved Det Fynske<br />

Kunstakademi, er den konteksten som de skaper sine<br />

egne historier innenfor.<br />

Åse Løvgren / Karolin<br />

Tampere, Curators,<br />

RAKETT<br />

(Fodnoter) 1 / http://www.marxists.org/archive/marx/<br />

works/1852/18th-brumaire/ch01.htm. 2 / http://www.scribd.com/<br />

doc/16443296/Tallverdens-flyktninger-og-internt-fordrevneFlyktningregnskapet-2009.<br />

3 / John Urry, Mobility and Connections,<br />

http://www.ville-en-mouvement.com/telechargement/040602/<br />

mobility.pdf. 4 / Ibid. 5 / Ibid. 6 / Zygmund Bauman, forelesning<br />

ved ANSE-conference 2004 i Leiden, http://anse.eu/html/history/2004%20Leiden/bauman%20englisch.pdf.<br />

7 / Boltanski og<br />

Chiapello, 1999. 8 / Bauman, op.cit. 9 / Ibid. 10 / Urry, op.cit.<br />

UK:<br />

Compulsion to proximity<br />

Men make <strong>the</strong>ir own history, but <strong>the</strong>y do not make it as<br />

<strong>the</strong>y please; <strong>the</strong>y do not make it under self-selected circumstances,<br />

but under circumstances existing already,<br />

given and transmitted from <strong>the</strong> past. The tradition of<br />

all dead generations weighs like an nightmare on <strong>the</strong><br />

brains of <strong>the</strong> living.- Karl Marx, Eighteenth Brumaire of<br />

Louis Bonaparte (1852) 1<br />

As we write this text, <strong>the</strong> world has suddenly gone<br />

through a slight change. The eruption underneath <strong>the</strong><br />

Eyjafjallajøkull glacier has grounded almost all airplanes<br />

in Europe, and people are stranded. Still we can’t really<br />

decide if <strong>the</strong> world has become smaller or bigger during<br />

<strong>the</strong> last days.<br />

Western and Eastern Europe<br />

Yesterday we were in touch with <strong>the</strong> artist duo Bik Van<br />

der Pol, who had just participated in an exhibition in<br />

Trondheim in Norway toge<strong>the</strong>r with o<strong>the</strong>r European<br />

artists. As one flight after <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r got cancelled, <strong>the</strong><br />

organizers had to find alternative ways to get <strong>the</strong>ir artists<br />

back home. All regular trains and buses were fully<br />

booked, so <strong>the</strong>y ended up rented two small buses.<br />

One got <strong>the</strong> tag Western Europe and <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r Eastern<br />

Europe. Bik Van der Pol, who was going to Rotterdam,<br />

thus shared bus with travelers to Calais and Paris, while<br />

artists from Belgrade and Krakow shared <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r.<br />

There was something strangely anachronistic about this<br />

concrete dividing of Europe, where <strong>the</strong> two parts shared<br />

fates, cut off from <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r. It was reminding of a time<br />

when <strong>the</strong> Warsaw Pact and NATO divided Europe into<br />

two worlds with <strong>the</strong>ir own pre-determined and opposite<br />

identities. The world suddenly felt smaller, as large areas<br />

in one stroke was represented on one single bus. No<br />

matter where you were headed in that part of <strong>the</strong> world<br />

you were all in <strong>the</strong> same boat (or bus).<br />

Long way back home from Odense<br />

At <strong>the</strong> same time <strong>the</strong> world also felt bigger. The distance<br />

between <strong>the</strong> neighbouring countries of Denmark and<br />

Norway became more physically understandable when<br />

travelling took several days, depending on whatever<br />

means of transport were available. The long way home<br />

after our visit to <strong>the</strong> Funen Art Academy went by train,<br />

<strong>the</strong>n an overnight stay and a long ferry ride.<br />

John Urry is a sociologist dealing with mobility, and he<br />

writes about how mobility increasingly central to our<br />

lives – both in terms of physical travels (for example,<br />

Englishmen travel five times as much today than in <strong>the</strong><br />

1950s and 41 million people are refugees all over <strong>the</strong><br />

world 2 ) and in terms of new media, for example travels in<br />

virtual media which he describes as «virtual travel often<br />

in real time on <strong>the</strong> internet so transcending geographical<br />

and social distance; as Microsoft asks: ‘where do you<br />

want to go today?’» 3<br />

In April, on her way to visit <strong>the</strong> Funen Art Academy,<br />

Karolin was stuck at <strong>the</strong> airport in Oslo, seeing one<br />

flight after <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r get cancelled. Later she came to<br />

rescue as a driver for two stranded artists from <strong>the</strong> Sami<br />

Art Festival in Trondheim, trying to make <strong>the</strong>ir way to<br />

Oslo from Trondheim (500km). On <strong>the</strong> ferry Åse was<br />

on Skype, ga<strong>the</strong>ring a small crowd of colleagues who<br />

were stuck someplace or ano<strong>the</strong>r. As <strong>the</strong> days passed,<br />

we were in touch with more and more people who were<br />

stuck somewhere. Seminars got cancelled, plans remade.<br />

«The more people travel corporeally, <strong>the</strong> more that<br />

<strong>the</strong>y seem to connect in cyberspace.»4 These people<br />

were indeed present on <strong>the</strong> Internet while waiting, or<br />

while travelling by alternative itineraries (<strong>the</strong> alternative<br />

means of transportation were mostly trains, buses or<br />

boats where Internet was available, unlike on planes).<br />

Urry investigates <strong>the</strong> quality of meeting someone face<br />

to face. Why do people travel for hours just to meet with<br />

o<strong>the</strong>r people? What is this compulsion to proximity? A<br />

meeting in cyberspace is often viewed upon as less real<br />

or au<strong>the</strong>ntic than a meeting where you are physically in<br />

<strong>the</strong> same room.<br />

«Real life is seen to comprise enduring,<br />

face-to-face, communitarian connections, while <strong>the</strong><br />

mobile world is made up of fragile, mobile, airy and<br />

inchoate connections. Examining <strong>the</strong> consequences<br />

of <strong>the</strong> various new technologies rests upon a series<br />

of what are seen as overlapping and reinforcing<br />

dichotomies: real/ unreal, face-to-face/ life on <strong>the</strong><br />

screen, immobile/ mobile, community/ virtual and<br />

presence/ absence.» 5<br />

Urry states that such dichotomies are no longer viable or


constructive, and that we should get rid of <strong>the</strong>m. There<br />

are many interdependent ways of connecting with o<strong>the</strong>r<br />

people, and <strong>the</strong>se connections are increasingly part of a<br />

mobile life.<br />

The «here and now» of art<br />

Art is said to have a «here and now» about it that is<br />

important for its being, and thus <strong>the</strong> viewers’ physical<br />

presence is important for fully experiencing <strong>the</strong> work.<br />

Will this understanding change in a more mobile world?<br />

Is <strong>the</strong> art experience within a physical art space more<br />

real or au<strong>the</strong>ntic than through Internet or in a catalogue?<br />

The ubiquitous biennials are based on <strong>the</strong> assumption<br />

that people want to travel to see art, thus biennials are<br />

relying on a tourist economy. Will o<strong>the</strong>r ways of experiencing<br />

art, forms that are more adapted to our mobile<br />

way of life, become more common?<br />

A catalogue can be such a form, a «room» that simultaneously<br />

contains both proximity and distance. It creates<br />

its space between its covers at <strong>the</strong> same time as it<br />

somehow relates to <strong>the</strong> physical presence of an exhibition.<br />

While working with this catalogue, we have chosen<br />

to focus on <strong>the</strong> possibility to create a new space that in<br />

itself makes up an exhibition. The artists have chosen for<br />

<strong>the</strong>mselves how <strong>the</strong>y want to use this space; some have<br />

written <strong>the</strong>ir own texts, o<strong>the</strong>r have commissioned <strong>the</strong>m<br />

from writers of <strong>the</strong>ir choice. This catalogue can also be<br />

downloaded from <strong>the</strong> Funen Art Academy’s web site.<br />

Thus it has a life on its own and its mobility is adapted<br />

to an existence where meetings take on different forms<br />

and where physical mobility can be both troublesome<br />

(in terms of volcano clouds) and unethical (in terms of<br />

pollution).<br />

You gotta move it, move it<br />

Mobility and <strong>the</strong> nomadic are central elements in today’s<br />

society. Zygmunt Bauman describes modernity as<br />

divided into two phases: solid from <strong>the</strong> beginning and<br />

liquid during <strong>the</strong> last fifty years. Bauman holds that from<br />

its outset modernity’s first and foremost project has<br />

been to change and modernize <strong>the</strong> world. The solid<br />

modernity believes in a<br />

«(…) fully rational perfect world, rationally<br />

perfect, or perfectly rational. And what is perfection?<br />

As Renaissance master builder Leo Battista Alberti<br />

put it, «perfection is a state in which every change<br />

could be only change to <strong>the</strong> worse». So a perfect<br />

state is <strong>the</strong> state in which all change should grind to<br />

a halt, because you can’t improve on it. During <strong>the</strong><br />

period of «solid modernity» <strong>the</strong> most powerful thinkers<br />

were convinced that it was a matter of acquiring<br />

enough information, enough knowledge, and enough<br />

technological skills in order to achieve such a perfect<br />

world. Change was seen as temporary until we construct<br />

a world which won’t require fur<strong>the</strong>r change.» 6<br />

During <strong>the</strong> last fifty years, we have moved away from<br />

solid modernity to what Bauman refers to as liquid<br />

modernity, i.e. something unstable and unable to keep<br />

its form over a longer period of time. Our existence is<br />

nomadic and entails an increasing sense of insecurity,<br />

where one can shift from one social position to ano<strong>the</strong>r.<br />

Bauman holds that this is a revolutionary change. When<br />

mobility transcends everything, we no longer search for<br />

a perfect goal, as this can never be reached. Firstly <strong>the</strong><br />

perfect state of existence will never be able to be constant.<br />

Secondly <strong>the</strong> underlying ground, i.e. <strong>the</strong> criteria<br />

for <strong>the</strong> perfect state will be in constant motion. So <strong>the</strong><br />

only permanent aspect of our existence is change. Thus<br />

we have to find new ways of behaviour and new ways to<br />

connect, ways that suit <strong>the</strong> new existence.<br />

You are only as good as your last project<br />

Bauman’s description of life in liquid modernity is a<br />

good description of life as an artist, working in constant<br />

insecurity concerning economy, security and artistic<br />

development. In liquid modernity, flexible labour where<br />

work is organized as projects has become a constant<br />

condition, as a state, city or a totality of projects «Cité<br />

par projets»7– especially (though not exclusively) in <strong>the</strong><br />

case of artists.<br />

In this existence, <strong>the</strong> insecure can ra<strong>the</strong>r be described<br />

as mobility, where <strong>the</strong> best strategy is to be like a shark,<br />

constantly moving. The shark dies if it stops.<br />

«(…) living in a «liquid» modern world<br />

breaks down into three conditions. We need to act<br />

under <strong>the</strong> condition of first: uncertainty; second: under<br />

<strong>the</strong> condition of continuous risk which we try to<br />

calculate but which in principle is not fully calculable,<br />

as <strong>the</strong>re are always surprises; and third: we need to<br />

act under <strong>the</strong> condition of shifting trust. A common<br />

trend which was trustworthy today may become<br />

condemned and rejected tomorrow. This is not only<br />

true in <strong>the</strong> field of work but everywhere.» 8<br />

In a liquid modernity <strong>the</strong> important thing is to learn how<br />

to learn, because <strong>the</strong>re is no final stage where you have<br />

nothing left to learn, no ideal goal for you to reach. This<br />

has of course always been <strong>the</strong> case with art. Any great<br />

artwork needs a flaw; if it were perfect, it would be only<br />

that and not a great artwork. In <strong>the</strong> preface of this catalogue,<br />

headmaster Merete Jankowski writes about how<br />

to learn to be an artist, and that in <strong>the</strong> Funen Art Academy<br />

great emphasis is put on entering into a dialogue<br />

with <strong>the</strong> day and age you are living in. In this communication<br />

with constantly changing times, it is important<br />

both to learn and to forget that which you have learnt<br />

simultaneously. All <strong>the</strong> time you need to start afresh and<br />

question what you have and what you know.<br />

«Because <strong>the</strong>re is never a point when you<br />

can actually sit down quietly and say: «I have arrived,<br />

I have done it, now I can just ga<strong>the</strong>r <strong>the</strong> cream of<br />

profit from my previous efforts.» There is no such<br />

moment of time. Learning is now a life-long process.<br />

And today learning consists, above all, in <strong>the</strong> ability<br />

of changing what you consider to be <strong>the</strong> true, <strong>the</strong><br />

proper, <strong>the</strong> usable, <strong>the</strong> effective knowledge.» 9<br />

This catalogue will in various ways give an introduction<br />

to 11 young artists who want to create <strong>the</strong>ir own stories<br />

and <strong>the</strong>ir own spaces. In working with <strong>the</strong> graduation<br />

show, it was important for us that <strong>the</strong> artists define <strong>the</strong>ir<br />

own work. At <strong>the</strong> same time a common understanding<br />

had to be established of how works are always in motion<br />

when <strong>the</strong>y meet with o<strong>the</strong>r works, o<strong>the</strong>r spaces and a<br />

society in motion. As a continuation of <strong>the</strong> Marx quote in<br />

<strong>the</strong> beginning of this text: Creative work will always take<br />

place in a context, whe<strong>the</strong>r that context is a weighing<br />

nightmare from earlier generations or something constantly<br />

in motion, a site where old and new ideas mix and<br />

are redefined. It is important for an artist to be able to<br />

manoeuvre within <strong>the</strong>se movements in time, space and<br />

context. When working with <strong>the</strong> graduation show it has<br />

<strong>the</strong>refore been important to toge<strong>the</strong>r create a community<br />

within a graduation class where everyone is, naturally,<br />

focused on <strong>the</strong>ir own production in <strong>the</strong> final year of <strong>the</strong>ir<br />

education. The exhibition and <strong>the</strong> graduation class forms<br />

a society or collective as described by Urry:<br />

«(…) <strong>the</strong>re is communion, a human association<br />

that is characterised by close personal ties,<br />

belongingness and warmth between its members.<br />

[This] is what is conventionally meant by <strong>the</strong> idea of<br />

‘community’ relationships.» 10<br />

As in <strong>the</strong> story of travellers in a time of volcanic clouds,<br />

outer borders (like Western against Eastern Europe)<br />

created a common internal identity and proximity. This<br />

exhibition’s walls, this catalogue’s covers and <strong>the</strong> time<br />

shared at <strong>the</strong> Funen Art Academy is part of <strong>the</strong> context<br />

in which <strong>the</strong> 11 artists create <strong>the</strong>ir own stories.<br />

Åse Løvgren / Karolin<br />

Tampere, Curators,<br />

RAKETT<br />

(Endnotes) 1 / http://www.marxists.org/archive/marx/<br />

works/1852/18th-brumaire/ch01.htm 2 / http://www.scribd.com/<br />

doc/16443296/Tallverdens-flyktninger-og-internt-fordrevneFlyktningregnskapet-2009<br />

3 / John Urry, Mobility and Connections,<br />

http://www.ville-en-mouvement.com/telechargement/040602/<br />

mobility.pdf 4 / Ibid. 5 / Ibid. 6 / Zygmund Bauman, lecture at<br />

ANSE-conference 2004 in Leiden, http://anse.eu/html/history/2004%20Leiden/bauman%20englisch.pdf<br />

7 / Boltanski and<br />

Chiapello, 1999 8 / Bauman, op.cit. 9 / Ibid. 10 / Urry, op.cit.


Kunstnerne /<br />

The artists<br />

17 Alan Aligrudić<br />

29 Khaled Barakeh<br />

41 Mikkel Teis<br />

53 Line Elmstrøm Lund<br />

65 Mie Lund Hansen<br />

77 Mia Helmer<br />

89 Tommy Thore Ipsen<br />

101 Marie Irmgard<br />

113 Phillip Drago<br />

Jørgensen<br />

125 Michael Würtz<br />

Overbeck<br />

137 Pelle Møller Schiødt<br />

17<br />

Alen<br />

Aligrudić


Dancing;<br />

Smashing;<br />

Shooting<br />

with<br />

my<br />

Cartoon<br />

Gun.<br />

Tansen Burkhardt<br />

Wondering whe<strong>the</strong>r to remove myself from <strong>the</strong> scene...<br />

Extending <strong>the</strong> plain, <strong>the</strong> surface out beyond my limits as it spins<br />

me around releasing some friends and meeting new ones, dragging<br />

some old memories off <strong>the</strong> bucking bronco... I may stand in<br />

a small queue of people who all have <strong>the</strong> same idea but I eventually<br />

find myself alone brushing my hand across many lives,<br />

extending one life into ano<strong>the</strong>r.<br />

Let <strong>the</strong> dance begin!<br />

The ass between two chairs, 2009


DK:<br />

Billedlingvistik<br />

At skrive med blod<br />

Dobbelte moralske standarder accepteres i den udstrækning<br />

de afslører nødvendigheden af, at acceptere<br />

konformismen som det nødvendige onde i samfundet.<br />

Som Peter Sloterdijk har påvist i sin Critique of Cynical<br />

Reason, ligger der i det moderne kapitalistiske samfunds<br />

inderste logik en medfødt forestilling om, at humanistiske<br />

værdier gælder kun op til det punkt hvor de til syvende<br />

og sidst bliver overtrumfet af magtens instrumentale<br />

logik.<br />

Hvad er den egentlige konsekvens af denne situation<br />

? Overlevelse vedbliver med at være en stærkt motiverende<br />

faktor i såvel den psykiske som i den fysiske<br />

virkelighed: man accepterer samfundets regler og<br />

præmisser, anerkender lydigheden (som Freud kaldte<br />

virkelighedsprincippet) men glemmer imens at døden er<br />

det eneste sikre.<br />

Tingene er blevet blandet sammen og selvom forskellen<br />

imellem æbler og pærer er indlysende, er vores interesse<br />

i at skelne forbundet med etiske dilemmaer eller som det<br />

ofte er tilfældet manglen på samme.<br />

Anerkendelsen af behovet for at bøje sig for adfærdsnormerne<br />

kollapser dog lige så snart tingene falder<br />

sammen. Derfor er det nemmest ikke at have nogen<br />

forventninger.<br />

I forhold til livsbetingelser hvor overlevelse bliver til en<br />

umiddelbar nødvendighed, genintroduceres magt, lunefulde<br />

indfald og snedighed som acceptable adfærdsformer.<br />

Den nuværende globaliseriseringstidsalder er karakteriseret<br />

ved brugen af de moderne magtmidler, udnyttelsen,<br />

manipulationen m.m. hvilke er mere tilgængelige<br />

end nogensinde før.<br />

Ikke desto mindre bliver nogle ældgamle paradigmer ved<br />

at eksistere, hvilket kan begrunde de arkaiske udfald og<br />

lige så arkaiske svarmønstre knyttet til ekstraordinære<br />

situationer. Hævn er et fortidslevn; dette er vi i det<br />

mindste fristet til at tro. Alternative, mere sublimerede<br />

alternativer til et ”øje for et øje” doktrinen kan forekomme<br />

til at være mindre voldelige, men princippet forbliver<br />

det samme – nuance-og gradforskelle gør lille forskel i<br />

forhold til det psykiske resultatet alt imens fjendskabers<br />

fortsatte eksistens er en hård social kendsgerning.<br />

Hvis man bliver slået med en sten og man svarer ved at<br />

slå voldsmanden med brød, giver dette mening kun hvis<br />

hvedehøsten er rig.<br />

Identiteten skabes igennem symbolbearbejdelse, men i<br />

en kakofonisk verden er manglen af forståelse og savnet<br />

af en transparent adgang til kommunikabilitet to sider af<br />

samme sag.<br />

Ånden tager ikke telefonen på det sidste. Måske er han/<br />

hun på ferie. Stædighedens, nostalgiens, chokkets og<br />

selvdestruktivitetens sprog kunne måske fremmane<br />

ånden hvis man vidste hvordan man kunne skrive på<br />

transparent vis.<br />

UK:<br />

Image linguistics<br />

Writing with blood<br />

Double moral standards are accepted insofar as <strong>the</strong>y<br />

betray a necessity for accepting conformity as a necessary<br />

evil in society. That is, as Peter Sloterdijk has elaborated<br />

in his Critique of Cynical Reason, at <strong>the</strong> foundation<br />

of <strong>the</strong> logic of contemporary capitalist society lies <strong>the</strong><br />

innate belief that humanistic values apply only to <strong>the</strong> degree<br />

that <strong>the</strong>y are ultimately trumped by <strong>the</strong> instrumental<br />

logic of power.<br />

What is <strong>the</strong> net effect of this situation? Survival remains a<br />

powerful motivating factor both in psychic and physical<br />

reality: one accepts <strong>the</strong> rules of <strong>the</strong> society, acknowledges<br />

obedience (what Freud called <strong>the</strong> reality principle),<br />

and in doing so forgets that <strong>the</strong> only certain thing is<br />

death.<br />

Things have gotten mixed up, and although <strong>the</strong> difference<br />

between apples and oranges is obvious, our<br />

concern for <strong>the</strong> distinction is linked up with ethical<br />

considerations, or as is often <strong>the</strong> case, a lack <strong>the</strong>reof.<br />

Appreciation of <strong>the</strong> need to conform to behavioral norms<br />

falls away as soon as things fall apart. Then it is easiest<br />

to have no expectations.<br />

Conditions where survival becomes an immediate concern<br />

reintroduce power, caprice, and cunning as acceptable<br />

forms of behavior. The present era of globalization<br />

is characterized by usage of all <strong>the</strong> contemporary means<br />

of power, exploitation, manipulation, etc. available more<br />

than ever. Even so, some ancient paradigms remain,<br />

indicating <strong>the</strong> archaic turn of exceptional situations,<br />

and are equally archaic responses. Revenge is also a<br />

thing of <strong>the</strong> past; at least we are tempted to think so.<br />

Alternative, more sublimated alternatives to an eye for<br />

an eye may appear less violent, but <strong>the</strong> principle is <strong>the</strong><br />

same—distinctions and gradations make little difference<br />

in <strong>the</strong> psychic result, and <strong>the</strong> perpetuation of animosity<br />

persists as hard social fact. If one is hit with a stone,<br />

<strong>the</strong> response of hitting <strong>the</strong> perpetrator with bread only<br />

makes sense when <strong>the</strong> wheat harvest is good. The devil<br />

will take his due, no matter what.<br />

Identity is created through symbols, but in a polyvocal<br />

world, absence of understanding and yearning for a<br />

transparent access to communicability are two sides of<br />

<strong>the</strong> same coin.<br />

"Of all that is written, I love only what a person hath written<br />

with his blood. Write with blood, and thou wilt find<br />

that blood is spirit". Thus Spoke Zarathustra:<br />

A Book for All and None; VII Writing and reading.<br />

Friedrich Nietzsche.<br />

The spirit doesn’t answer <strong>the</strong> phone much <strong>the</strong>se days.<br />

Perhaps he/she is on vacation. The language of stubbornness,<br />

nostalgia, shock and self-destruction might<br />

produce spirit, if one could only write legibly.<br />

My handwriting has always been bad.


Greetings from Yugoslavia, epilogue, <strong>2010</strong><br />

Greetings from Yugoslavia, 2006


Metaphysical fitness, <strong>2010</strong> Blood is thicker than water, epilogue: element, <strong>2010</strong>


You have to die and finish primary school, <strong>2010</strong><br />

DK:<br />

Alen Aligrudic blev indskrevet på DFK som en 4-års studerende<br />

efter han forinden havde opnået BA i fine arts fra Fotoakademiet i<br />

Prag. Alen har igennem mange år arbejdet på et halvdokumentarisk<br />

projekt (”Greetings from Yugoslavia, 2003 -2009”), hvis fragmenter<br />

har været udstillet ved forskellige lejligheder såsom ved Noordlicht<br />

photo festival in 2008 “beyond walls”, ;Foto Triennale Odense<br />

2009,”Greetings from Montenegro” & Tensta Konsthall 2009.<br />

Tensta kunsthall director William Easton has written : ...In his work<br />

”Greetings form Montenegro 2007- 2009” made through a number<br />

of journeys to one of <strong>the</strong> world’s youngest countries Alen<br />

explores <strong>the</strong> landscapes of post-independence. What emerges<br />

is a meditation on nature and capital. ...Aligrudic’s documentary<br />

is both timely and a rude reminder of both <strong>the</strong> inadequacy and<br />

power of international capital as well as <strong>the</strong> insatiable force of<br />

avarice.<br />

“Hilsner fra Jugoslavien” vises for første gang som et samlet projekt<br />

under “My world images” festival i Danmark. Udstillingen “Localities”<br />

Museet for Samtidskunst, Roskilde i slutningen af August<br />

<strong>2010</strong>; ”Localities” refererer til, hvordan kunstnere forskellige<br />

steder i verden, ser deres egen ”verden”. Disse ”verdener” er<br />

interagerende zoner, der indeholder fantasier og forestillinger,<br />

frustrationer og fremmedgørelse. De kan være konkrete eller<br />

virtuelle, og steder for frihed eller begrænsninger.<br />

Alen har brugt sin tid ved DFK til såvel at færdiggøre sit længerevarende<br />

projekt, som at eksperimentere. Hans afsluttende projekt på<br />

det 4.år var installationsværket ”The Aleph”, en visuel gengivelse af<br />

en fortælling af Jorge Luis Borges med samme navn.<br />

Idéen med “Billedlingvistik” har været at præstere så direkte og<br />

banale fortolkninger som muligt af ordsprog og talemåder. Desuden<br />

er idéen at skabe nogle værker, hvor meninger og betydninger ikke<br />

er umiddelbare på trods af begrænsede fortolkningsmuligheder.<br />

Han arbejder for tiden på et nyt fotografiprojekt, som udviser en tendens<br />

til at blive til endnu et længerevarende projekt. “Metafysiske fitness”<br />

var udløst med Susan Sontag “On Photography”:The camera<br />

doesn’t rape or even possess thought it may presume, intrude,<br />

trespass, distort, exploit and, as far<strong>the</strong>st reach of metaphor.<br />

Mit arbejde har over for mig selv afdækket et behov for at give udtryk<br />

til min verdensforståelse og dens kulturelle former. Den omstændighed,<br />

at jeg har levet i mange forskellige miljøer og lande, har<br />

inspireret mig til udvikle en mere rummelig kulturel bevids<strong>the</strong>d –<br />

en smeltedigel udtrykt i visuel form.<br />

UK:<br />

Skrevet i korrespondance med /<br />

Written in correspondence with Peter Fuchs<br />

Alen Aligrudic entered DFK as a 4th year student after previously<br />

earning a BA in fine arts at <strong>the</strong> photo academy FAMU in Prague.<br />

Alen has been working many years on a semi-documentary project<br />

“Greetings from Yugoslavia 2003 - 2009”, fragments of which have<br />

been exhibited on different occasions such as Noordlicht photo festival<br />

in 2008, “Beyond walls” Foto Triennale Odense 2009, ”Greetings<br />

from Montenegro” & Tensta Konsthall 2009. Tensta konsthall<br />

director William Easton has written: ...In his work ”Greetings from<br />

Montenegro 2007- 2009” made through a number of journeys<br />

to one of <strong>the</strong> world’s youngest countries Alen explores <strong>the</strong> landscapes<br />

of post-independence. What emerges is a meditation on<br />

nature and capital. Aligrudic’s documentary is both timely and a<br />

rude reminder of both <strong>the</strong> inadequacy and power of international<br />

capital as well as <strong>the</strong> insatiable force of avarice.<br />

“Greetings from Yugoslavia” is going to be shown for <strong>the</strong> first time<br />

as a completed project under <strong>the</strong> My World Images festival, in<br />

Denmark. Exhibition “Localities”; Museet for Samtidskunst,<br />

Roskilde late August <strong>2010</strong>. “Localities” will probe physical and<br />

mental experiences of artists pushing forward <strong>the</strong> frontiers of<br />

<strong>the</strong>ir worlds to deconstruct stereotypes and subvert <strong>the</strong> notion<br />

of belonging to a specific locality/community/culture. These<br />

artists will unpack what we take for granted and tackle <strong>the</strong> issue<br />

of territory at large as well as <strong>the</strong> concept of o<strong>the</strong>rness (me, us,<br />

<strong>the</strong>m). Localities is a multifacetted concept interconnecting time<br />

and space, cultures and communities, reality and illusion.<br />

Alen used his time at <strong>the</strong> DFK to complete his long term project, as<br />

well as to take some time to experiment. His final project in his 4th<br />

year was an installation work, “The Aleph”, a visualization of Jorge<br />

Luis Borges’ short story of <strong>the</strong> same title.<br />

The idea with <strong>the</strong> “Image linguistics” was to render as direct and banal<br />

an interpretation as possible of folk sayings. The idea was also<br />

to produce works where despite limited possibilities for interpretation,<br />

legibility was not immediate.<br />

He is currently working on a new photographic project that has a<br />

tendency to become a long term one as well. “Metaphysical fitness”<br />

was triggered with Susan Sontag's “On Photography”: The camera<br />

doesn’t rape or even possess thought it may presume, intrude,<br />

trespass, distort, exploit and, as far<strong>the</strong>st reach of metaphor.<br />

My work revealed a need to express my world view and its cultural<br />

forms. Living in many different environments and countries has in-<br />

spired a broad cultural awareness, <strong>the</strong> melting pot expressed visually.


Contact:<br />

alengrudix.dk / alengrudix@gmail.com<br />

29<br />

Khaled<br />

Barakeh


DK:<br />

“Det drejer sig om nye måder<br />

at reproducere billeder på, at<br />

skabe plads til refleksion”<br />

“Politik er en uadskillelig del af<br />

den menneskelige natur, det er<br />

en uundgåelig del af livet”<br />

Anna Krogh<br />

UK:<br />

“It is about reproducing images<br />

in new ways, creating space for<br />

reflection”<br />

“Politics is inseparable from<br />

human nature, it is an inevitable<br />

part of life”<br />

Anna Krogh<br />

DK:<br />

Refleksioner over<br />

Khaled Barakehs arbejde<br />

Khaled Barakeh (født 1976, Damaskus) er oprindelig uddannet<br />

maler og arbejder med aktuelle og vedkommende<br />

emner såsom politik, identitet, kulturelle og historiske<br />

forhold såvel som magtstrukturer. I løbet af sine år på<br />

Det Fynske Kunstakademi har han udviklet et stærkere<br />

fokus på den konceptuelle kunstpraksis og arbejder i dag<br />

med en bred vifte af medier. Dette fokus betyder ikke, at<br />

Barakeh nedprioriterer det æstetiske. Tværtimod er det<br />

visuelle aspekt essentielt for kunstneren, der konstant<br />

søger at perfektionere sit kunstneriske udtryk.<br />

De fleste af Barakehs værker refererer til politiske problematikker.<br />

For Barakeh er politik en uadskillelig del af den<br />

menneskelige natur som en uundgåelig del af livet. Hertil<br />

hører problematikker vedrørende ideologi, vestlige versus<br />

ikke-vestlige perspektiver og center versus periferi. Hans<br />

værker er hverken politiske statements eller kunstnerisk<br />

propaganda. De er abstraktioner over forhold, der<br />

relaterer sig til politik og placerer sig i et åbent felt for<br />

fortolkning, hvor der efterlades et rum for beskueren<br />

til egne refleksioner og antagelser. Der er bevidst ikke<br />

foretaget nogen kunstnerisk stillingtagen i værkerne.<br />

Historierne fortælles fra ikke–fortalte vinkler; målet er at<br />

stille spørgsmål, ikke at kritisere.<br />

For meget af Barakehs arbejde gælder det, at kreativiteten<br />

motiveres af hans personlige baggrund. Efter at have<br />

opholdt sig i Danmark – i en fremmed kultur og med et<br />

fremmed sprog – har en stor del af kunstnerens opmærksomhed<br />

flyttet sig mod det visuelle og billedsproget i sig<br />

selv. Herved rejses spørgsmål såsom: hvilken slags magt<br />

genererer billedet, hvilken betydning tillægger vi det, og<br />

især, hvad betyder repræsentationer i en visuel kultur?<br />

Emner som er løsrevet fra de personlige erfaringer, som<br />

de udspringer fra, men som ikke desto mindre har deres<br />

baggrund i dem.<br />

Det drejer sig om nye måder at reproducere billeder på, at<br />

skabe plads til refleksion og om at etablere en mulighed<br />

for at flytte nogle holdninger hos beskueren. Denne tilgang<br />

udspringer ikke af en forestilling om, at kunst kan forandre<br />

verden til det bedre, men er – ud fra et mere pragmatisk<br />

perspektiv – baseret på ideen om, at kunst er et felt for<br />

diskussion, og i håbet om at kunst kan en gøre en forskel.<br />

Denne tekst er baseret på en samtale med kunstneren,<br />

marts <strong>2010</strong>.<br />

Anna Krogh, kurator,<br />

Kunsthallen Brandts<br />

UK:<br />

Reflections on<br />

<strong>the</strong> work of Khaled Barakeh<br />

Originally trained as a painter, Khaled Barakeh (born<br />

1976, Damascus) works with current and pertinent issues<br />

revolving around politics, identity, cultural and historical<br />

matters as well as power structures. During <strong>the</strong> few years<br />

at Fynen Art Academy, a stronger focus on conceptual art<br />

practices has developed and he works today in a variety<br />

of media. Barakeh does not see any incompatibilities<br />

between an ideabased art and aes<strong>the</strong>tics. On <strong>the</strong> contrary,<br />

<strong>the</strong> visual aspect of art is essential to <strong>the</strong> artist who<br />

constantly seeks to perfect <strong>the</strong> expression of his works.<br />

Most of Barakeh’s work includes references to political<br />

issues. To Barakeh, politics is inseparable from human<br />

nature, it is an inevitable part of life. And it covers <strong>the</strong>mes<br />

such as ideology, Western versus non-Western perspectives,<br />

centre versus subculture. But his works are not to<br />

be understood as political statements per se and <strong>the</strong>y<br />

are not intended to be artistic propaganda ei<strong>the</strong>r. They<br />

are abstractions on <strong>the</strong> issues related to politics and put<br />

forth an open field for interpretation, leaving space for <strong>the</strong><br />

viewers to make <strong>the</strong>ir own reflections and judgements.<br />

There are no obvious artistic positions in <strong>the</strong> works. The<br />

stories are told from untold angles and <strong>the</strong> ambition is to<br />

question, not critique.<br />

As with much of Barakeh’s work, creativity is in part<br />

motivated by his own personal background. Thus having<br />

stayed in Denmark – a foreign culture and with a foreign<br />

language – a great deal of <strong>the</strong> artist’s attention has<br />

moved towards visuality and imagery itself. He <strong>the</strong>reby<br />

raises questions such as: What kind of power does <strong>the</strong><br />

image generate, what kind of significance do we attach<br />

to it, indeed, what does representation mean in <strong>the</strong><br />

context of visual culture? Issues not necessarily closely<br />

related to his personal experiences, but none<strong>the</strong>less<br />

grown out of <strong>the</strong>m.<br />

It is about reproducing pictures in new ways, creating<br />

space for reflection and about establishing <strong>the</strong> possibility<br />

of changing <strong>the</strong> viewer’s mind. This approach does not<br />

come out of a belief that art can in fact change <strong>the</strong> world<br />

into something better, but is – from a more pragmatic<br />

perspective – based on <strong>the</strong> idea of art being a field of discussion,<br />

in <strong>the</strong> hope that art can at least make an impact.<br />

This text is based on a conversation with <strong>the</strong> artist,<br />

March <strong>2010</strong>.<br />

Anna Krogh, curator,<br />

Kunsthallen Brandts


VISIT US!, 2009<br />

70x35 cm<br />

Cotton fabric, embroidery, life jacket accessories<br />

Outside. Inside, 2008<br />

Video, Duration 00:02:34<br />

Manipulation found image.


One hour is sixty minutes, and vice versa, 2009<br />

Diameter size: 38 cm<br />

Wall clock with Arabic numbers, going counterclockwise; mirror.<br />

Layers, <strong>2010</strong><br />

Wall calendar, 30x42 cm<br />

As a simulation of <strong>the</strong> touristic calendar, printed on <strong>the</strong> first page of this calendar are <strong>the</strong> words “Visit Syria”.<br />

Inside are pictures from <strong>the</strong> artist’s passport. All Syrian passports contain pictures of archeological,<br />

religious or historical sites. These pictures have been attached to <strong>the</strong> pages of <strong>the</strong> calendar; for every month<br />

a different image from <strong>the</strong> passport with a text in Arabic and English. However, as <strong>the</strong> year passes and pages<br />

are turned, <strong>the</strong> images of <strong>the</strong> places in <strong>the</strong> passport begin to fade due to travel, and stamps and visas begin to<br />

emerge, while descriptions of places are continued in spite of <strong>the</strong>ir disappearance from <strong>the</strong> pages of <strong>the</strong> calendar.


Transparent truth, 2008 - 2009<br />

Ongoing project<br />

A collection of clippings from a daily newspaper, each placed in front of a light<br />

source to expose both sides of <strong>the</strong> paper.<br />

On one side, a cartoon drawing of a piece of Danish rye bread with meat; on <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r,<br />

a long line of people waiting <strong>the</strong>ir turn to get food.<br />

H2+O = (H2O), <strong>2010</strong><br />

A reflection on <strong>the</strong> artist’s experiences during his stay in Denmark with regards to <strong>the</strong> complex<br />

relationship between <strong>the</strong> original Danish society and different ethnic groups within it.<br />

Four tables placed next to each o<strong>the</strong>r to form <strong>the</strong><br />

Danish flag. The tables have been filmed from above<br />

and projected on <strong>the</strong> wall.<br />

Falafel sandwiches wrapped in random images of<br />

immigrants who live in <strong>the</strong> Vollsmose suburb.


Building Democracy / Mapping <strong>the</strong> real, 2009<br />

A traveling film project<br />

In collaboration with <strong>the</strong> artists Lise Skou, Lasse Lau and Max Schneider.<br />

The project’s focus is on migration and marginalization of cultural producers coming from a non-Western sphere. It is<br />

realized by traveling with a caravan through European suburbs (one trip took place in 2009, new ones are to come).<br />

We are interested in exploring <strong>the</strong> sphere between migration and housing policies where globalization, UN refugee<br />

systems, ‘new ethnicities,’ ghettos and under-representation overlap. The projects take place as a relay race. We ask<br />

<strong>the</strong> first cultural producer to produce a short film, and to send us through his or her personal network to <strong>the</strong> next place<br />

somwhere in Europe. Here <strong>the</strong> lead will find us <strong>the</strong> next director. Through <strong>the</strong> director’s network <strong>the</strong> caravan’s travel<br />

route will be mapped. All that is known to us is <strong>the</strong> starting point in <strong>the</strong> suburb of Vollsmose in Denmark. We will enter<br />

<strong>the</strong> caravan without knowing <strong>the</strong> end destination, and for a short period of time we will take on <strong>the</strong> role as migrants<br />

in an attempt to relocate resources, and let <strong>the</strong> gaze shift position. During <strong>the</strong> travel, <strong>the</strong> caravan will function as our<br />

home, vehicle for transportation, workingspace, film studio and platform for meetings and exchanges for people involved<br />

and o<strong>the</strong>rs passing by. Beside from producing short films we make documentaries that portray <strong>the</strong> trips and <strong>the</strong><br />

people we encounter. We meet biyearly to reevaluate and outline <strong>the</strong> future. New members in addition to <strong>the</strong> directors<br />

and founders can be elected by vote at <strong>the</strong> biyearly meeting. Any disagreement at <strong>the</strong>se meetings is solved by simple<br />

majority.<br />

DK:<br />

Khaled Barakeh (født 1976, Damaskus, Syrien). Han er uddannet fra henholdsvis Det Fynske Kunstakademi<br />

(MFA), Odense <strong>2010</strong> og Fakultetet for Billedkunst (BFA), Damaskus Universitet 2003, hvor han yderligere<br />

studerede High Diploma i billedkunst i 2005/2006.<br />

Barakeh har blandt andet haft soloudstillinger følgende steder; FAA Project Room, Det Fynske Kunstakademi,<br />

Odense <strong>2010</strong>, French Cultural Centre, Amman 2006, French Cultural Centre, Damaskus 2005. Yderligere er<br />

han inviteret til at lave en soloudstilling på Kunsthallen Brandts i efteråret <strong>2010</strong>.<br />

Barakeh har yderligere deltaget i flere gruppeudstillinger, blandt dem;<br />

Untitled (no. 5) LARM, København <strong>2010</strong>, Sammenstød i Janus Bygningen, Tistrup 2009, Zara Gallery, Amman<br />

2007; National Museum, Aleppo 2006, Khaled Shoman – institut for samtidskunst, Amman 2005. I 2009 tilsluttede<br />

han sig kunstner kollektivet Building Democracy. Dette fortløbende projekt har indtil nu udstillet på Overgaden<br />

– Institut for Samtidskunst, København 2009, Galleri Rum 46, Århus 2009. I efteråret <strong>2010</strong> vil Building<br />

Democracy udstille i Parking Lot, Teheran.<br />

UK:<br />

Khaled Barakeh (born 1976 Damascus, Syria). He graduated from <strong>the</strong> Funen Art Academy (MFA) Odense <strong>2010</strong>;<br />

and graduated from <strong>the</strong> Faculty of Fine Arts (BFA) Damascus University 2003; also he studied High Studies Diploma<br />

in Art for one year at <strong>the</strong> same Faculty in Damascus 2005/2006.<br />

He has had solo exhibition at <strong>the</strong> FAA Project Room, Det Fynske Kunstakademi, Odense <strong>2010</strong>; French Cultural Center,<br />

Amman 2006; French Cultural Center, Damascus 2005. Fall <strong>2010</strong> he will be exhibited a solo show at Kunsthallen<br />

Brandts.<br />

He has participated in group exhibitions such as:<br />

Untitled (no: 5) på LARM, Copenhagen <strong>2010</strong>; Sammenstød på Janus Bygningen, Tistrup 2009; Zara Gallery, Amman<br />

2007; National Museum, Aleppo 2006; Khaled Shoman – Institution for contemporary art, Amman 2005.<br />

In 2009 he joined an artists collective Building Democracy. This project has been exhibited at Overgaden – Institute<br />

for contemporary art, Copenhagen 2009; and in Gallery Rum 46, Aarhus 2009. Fall <strong>2010</strong> it will be exhibited at Parking<br />

Gallery in Teheran.


Contact:<br />

khaledbarakeh.com / buildingdemocracy.info / kbarakeh@gmail.com<br />

41<br />

Mikkel<br />

Teis<br />

Ren luft: Kan det ikke passe, jeg har set dig før?<br />

Mikkel: Jo, da jeg var lille, boede jeg i et bur i<br />

zoologisk have.<br />

Så jeg tænker, at det nok er der, du har set mig.<br />

Ren luft: Hvorfor vælger du at bruge mig til at interviewe dig?<br />

Mikkel: Fordi du er det mest flygtige, reneste, mest udefiner-<br />

bare, jeg kender<br />

Ren luft: Har jeg ret hvis jeg siger at din kunst fremstår lidt<br />

dum, teenageagtig og mangelfuld?<br />

Mikkel: ;)<br />

Ren luft: Ffffuuuuuiiii ffff fffuuuu!!!!<br />

Mikkel: Jeg elsker dig.<br />

Ren luft: Hvad er det, du ønsker, at beskueren skal få<br />

ud af at se på din kunst?<br />

Mikkel:<br />

Ren luft: Når jeg har set dine værker, får jeg en følelse af, at<br />

de ikke er færdige, der er noget der mangler.<br />

Det er, som om du er sprunget over, hvor gærdet er<br />

lavest, har taget den hurtigste vej og glemt en<br />

masse information på vejen. Er det noget, du selv<br />

har tænkt over, eller er det bare mig?¨<br />

Mikkel: Se et fly!!!<br />

Ren luft: Hov, hvad var det. Hørte du noget?<br />

Mikkel: Ja det var nok en ork<br />

Ork: Grrrrrrr!!!!<br />

Ren luft: uha da da! Ja det er det da også, kom vi løber fra<br />

den, så den ikke fanger os, vi fortsætter bare<br />

interviewet, mens vi løber.<br />

Ren luft: Navn?<br />

Mikkel: Mikkel.<br />

Ren luft: Alder?<br />

Mikkel: 27.<br />

Ren luft: Højde og vægt?<br />

Mikkel: 1,86 cm og 89 kg .<br />

Ren luft: Bryst, talje og hofte?<br />

Mikkel: 40-40-214.<br />

Ren luft: Kæreste?<br />

Mikkel: Lise.


Ren luft: Stilling?<br />

Mikkel: Kunstner.<br />

Ren luft: Fritidsinteresser?<br />

Mikkel: Prøve på at fange dig.<br />

Ren luft: Livret?<br />

Mikkel: Millionbøf.<br />

Ren luft: Her går jeg i byen?<br />

Mikkel: Boogie`s<br />

Ren luft: Det tænder jeg på?<br />

Mikkel: Nisser.<br />

Ren luft: Favorit-tøj?<br />

Mikkel: Skjorter<br />

Ren luft: Mit idol?<br />

Mikkel: Dig ;)<br />

Ren luft: Hey makker. Her er det mig, som stiller<br />

spørgsmålene, er det forstået?<br />

Mikkel: Uhhhh den ork kommer tættere på, kom<br />

vi gemmer os under den her kæmpe bunke<br />

matematikbøger for evigt.<br />

Ren luft: Super ide.<br />

Mikkel: Shhhhh, I min kunst vil jeg gerne lave fejl.<br />

Og helst så store fejl som muligt, fordi fejl bliver<br />

slettet, og i det de bliver slettet, opstår der et<br />

tomrum - en slags inte<strong>the</strong>d. De fejl jeg laver, kan<br />

man vel kalde en slags ”dårlig kunst”. Det kan være<br />

det lyder kludret, indviklet, eller bare som en gang<br />

vrøvl, men det er i hvert fald det, jeg føler. Jeg vil<br />

gerne skabe det tomrum, eller den inte<strong>the</strong>d, da<br />

det giver plads til at fylde det med alt i hele universet,<br />

eller slet ingenting. Jeg laver ”dårlig kunst”, fordi<br />

jeg ikke har svaret på, hvordan man redder den<br />

tredje verden, sender raketter længere ud i rummet<br />

eller skaber ligestilling, selv om jeg gerne ville.<br />

Universet er så stort og der er så mange ting man<br />

hele tiden bliver tvunget til at tage stilling til eller<br />

have en mening om. Min kunst skal give lyst til at<br />

glo ud i luften være ingen steder og ingenting eller<br />

at være i et stadie af ”jeg ved ikke”, for jeg ved ikke!<br />

Ren luft: Hey kender du Cotten Eye Joe med Rednex?<br />

Mikkel: Ja den kan jeg fandme godt lide!! Hov forresten<br />

jeg siger lige noget til orken ” Hejsa ork kom lige<br />

herover”.<br />

Ork: Ja Mikkel?<br />

Mikkel: Skal vi nu ikke bare være venner og så kunne vi<br />

tage ind til byen og købe alle de ting vi vil?<br />

Ork: Jo!<br />

Ren luft: Jo!<br />

Mikkel: Hell yeah bitch! Shhhhhhh jeg vil så gerne stirre<br />

ud i luften.<br />

Ren luft: Tror du overhovedet på orker?<br />

Mikkel: Det ved jeg sgu da ikke noget om.


Pure air: Haven’t I seen you before?<br />

Mikkel: Yeah, I lived in a cage in a Zoo, when I was a young<br />

boy. So I think that you probably have seen me <strong>the</strong>re.<br />

Pure air: Why did you choose to use me as your interviewer?<br />

Mikkel: Because you are <strong>the</strong> most volatile, <strong>the</strong> cleanest, <strong>the</strong><br />

most indefinable I know<br />

Pure air: Am I right if I say that your art appears to be a little<br />

stupid, teenage-like and deficient?<br />

Mikkel: ;)<br />

Pure air: Ffffuuuuuiiii ffff fffuuuu!!!!<br />

Mikkel: I love you.<br />

Pure air: What is it you want <strong>the</strong> viewer to get out of looking<br />

at your art?<br />

Mikkel:<br />

Pure air: When I’ve seen your work I get <strong>the</strong> feeling that it is<br />

not finished, <strong>the</strong>re is something missing. It is as<br />

if youve followed <strong>the</strong> line of least resistance, taken<br />

<strong>the</strong> fastest route and missed a lot of information on<br />

<strong>the</strong> road. Is that something you’ve thought about, or<br />

is it just me?<br />

Mikkel: Look a plane!!!<br />

Pure air: Hey, what is that? Did you hear anything?<br />

Mikkel: Yes it is probably an orc.<br />

Orc: Grrrrrrr!!!!<br />

Pure air: Oh dear! Yes that it is, let’s run away from it so that<br />

it does not catch us. We simply continue <strong>the</strong><br />

interview while we are running.<br />

Pure air: Name?<br />

Mikkel: Mikkel.<br />

Pure air: Age?<br />

Mikkel: 27.<br />

Pure air: Height and weight?<br />

Mikkel: 1,86 cm and 89 kg.<br />

Pure air: Chest, waist and hip?<br />

Mikkel: 40-40-214.<br />

Pure air: Girlfriend?<br />

Mikkel: Lise.<br />

Pure air: Occupation?<br />

Mikkel: Artist.<br />

Pure air: Leisure Interests?<br />

Mikkel: Trying to catch you.<br />

Pure air: Favourite dish.<br />

Mikkel: You know <strong>the</strong> famous Danish beef dish.<br />

Pure air: Here I hit <strong>the</strong> town?<br />

Mikkel: Boogie`s<br />

Pure air: This turns me on?


Mikkel: Gnomes.<br />

Pure air: Favourite clothing?<br />

Mikkel: Shirts.<br />

Pure air: My Idol?<br />

Mikkel: You ;)<br />

Pure air: Hey mate. Here it is me who asks <strong>the</strong> questions,<br />

is that understood?<br />

Mikkel: Uhhhh <strong>the</strong> orc is getting closer; let’s hide under<br />

this giant pile of math books forever.<br />

Pure air: Super idea.<br />

Mikkel: Shhhhh In my art I like to make errors, as large<br />

errors as possible because errors will be deleted,<br />

and when <strong>the</strong>y are deleted it creates a void a kind<br />

of nothingness. The errors I make can probably<br />

be called a kind of “bad art”. It may sounds<br />

bungled, complex, or just nonsense, but it’s cer<br />

tainly what I feel. I want to create <strong>the</strong> vacuum or<br />

nothingness, as it gives space to fill it with every<br />

thing in <strong>the</strong> entire universe, or nothing at all.<br />

I make “bad art” because I have no reply to how<br />

to save <strong>the</strong> third world, send rockets far<strong>the</strong>r out in<br />

space or create equality, even though I want to.<br />

The universe is so large and <strong>the</strong>re are so many<br />

things you are constantly forced to consider, or<br />

have an opinion about. My art should just give<br />

desire to gaze into <strong>the</strong> air, be nowhere and nothing,<br />

or be in a state of “I do not know” because I do<br />

not know!<br />

Pure air: Hey do you know Cotton Eye Joe by Rednex?<br />

Mikkel: Yes I really fuckin like that one!! Hey by <strong>the</strong> way I<br />

am just going to say something to <strong>the</strong> orc “Hello<br />

orc, come over here”.<br />

Orc: Yes Mikkel?<br />

Mikkel: Shouldn’t we just be friends and <strong>the</strong>n we could<br />

go into town and buy all <strong>the</strong> things we want?<br />

Orc: Yeah!<br />

Pure air: Yeah!<br />

Mikkel: Hell yeah bitch! Shhhhhhh I want to gaze into<br />

<strong>the</strong> air.<br />

Pure air: Do you even believe in orcs?<br />

Mikkel: How <strong>the</strong> hell would I know?<br />

Contact:<br />

mikelmikkel@gmail.com<br />

Line<br />

Elmstrøm<br />

Lund<br />

53


DK:<br />

I de senere år har jeg interesseret mig for stedet, hvor kunsten møder beskueren, særligt den utraditionelle kunstbeskuer,<br />

der ikke jævnligt tager på museum eller til galleriudstillinger. Personer på gaden, har ikke de samme forventninger<br />

og åbenhed overfor omgivelserne, som dem der træder ind på et museum eller et galleri og forventer at<br />

blive udfordret.<br />

Et tema, der ofte går igen er undersøgelsen. Undersøgelsen af steder, handlinger, positioner og objekter, samt<br />

(kunst-) institutioner. Jeg forsøger at simulere virkeligheden, hverdagen, så tro som muligt for troværdighedens<br />

skyld, men samtidig flytte situationen over i en anden kontekst. Værkerne balancerer ofte på en hårfin grænse mellem<br />

det virkelige og det konstruerede.<br />

Jeg er fascineret af samlingen og arkiveringen, hvor brudstykker sættes sammen til et nærmest fuldstændigt billede.<br />

Nærmest, for bruddene vil ikke hele, og der vil altid være revner imellem. Brudstykkerne kan sættes op på<br />

forskellige måder, der giver forskellige historier.<br />

Med udgangspunkt i en konceptbaseret praksis mener jeg, at mediet er underlagt idéen. Derfor spænder min praksis<br />

over en bred tematik, baseret i forskellige udtryksformer, bl.a. foto, tekst, performance/ actions og skulpturer.<br />

UK:<br />

In recent years I have been interested in <strong>the</strong> place where art meets <strong>the</strong> spectator – in particular <strong>the</strong> untraditional<br />

spectator who does not go to museums or art galleries often. I think that people who go to museums or galleries are<br />

expecting to be challenged, compared to people in <strong>the</strong> street.<br />

A <strong>the</strong>me that is often present in my work is investigation - of places, events, positions, objects and <strong>the</strong> (art) institution.<br />

I try to simulate reality and everyday life as accurately as possible bringing <strong>the</strong> situation into ano<strong>the</strong>r context.<br />

The pieces balance delicately between reality and construction.<br />

I am fascinated with <strong>the</strong> collection and <strong>the</strong> archive where bits and pieces put toge<strong>the</strong>r in an almost perfect picture.<br />

Only almost perfect – <strong>the</strong> pieces will not become one and <strong>the</strong>re will always be cracks between <strong>the</strong>m. It can be put<br />

toge<strong>the</strong>r in different ways that will present different stories.<br />

Based in a conceptual practice, I believe that media should be subjugated to ideas. Therefore my practice spans<br />

over a wide range of expressions, among <strong>the</strong>m photography, text, performance/actions and sculptures.<br />

Plantegning, 2. sal<br />

Model til afgangsværk, <strong>2010</strong>


DK:<br />

Historien bliver sand, på baggrund af mediet<br />

den fortælles igennem, - og indtil andet er fortalt.<br />

Værket jeg har valgt at vise til <strong>Afgangs</strong>udstillingen <strong>2010</strong> er et stedspecifikt værk, der involverer<br />

hele institutionen, Kunsthallen BRANDTS. Med afsæt i historiefortællingen/historieskrivningen<br />

vender værket sig mod autoritære og institutionelle rammer; De besøgende har<br />

mulighed for at gå rundt i kunsthallen og høre historier om nogle af de begivenheder der har<br />

udspillet sig i udstillingssalene i en nær fortid. Med et kort i hånden kan de finde de aktuelle<br />

steder for begivenhederne og mærke fortidens vingesus.<br />

Historierne på Kunsthallen har intet historisk islæt; de handler om kunstværkerne, deres<br />

ufrivillige interaktion med publikum eller en degradering til materialer. På den måde griber<br />

værket også ind i vores forståelse for selve kunstværket og afmystificerer kunstinstitutionen.<br />

Når et værk beskadiges, kommer dets umiddelbare tilgængelighed frem. Det reduceres til<br />

f.eks. oliemaling, papir eller voks. Et værk af papir er først og fremmest papir, mens det er<br />

udformningen og konteksten, som gør det til et kunstværk.<br />

Hvis vores samfund er skabt af de historier vi genfortæller, og vi bliver dem de andre var,<br />

hvad sker der så, når man ændrer i historien baglæns? Hvis alt, hvad vi har bygget på, viser<br />

sig at være falsk, - eller i hvert fald noget andet end det vi havde troet, redefineres vores<br />

eksistensgrundlag. For hvis undersøgelser skaber ny viden, må undersøgelser også kunne<br />

ændre den eksisterende viden.<br />

Skitse til værkplacering Nr. 1<br />

UK:<br />

The story becomes true because of <strong>the</strong> media<br />

it is told through, and until something else is told.<br />

The piece that I have chosen to display at <strong>Afgangs</strong>udstillingen <strong>2010</strong> is a site specific piece<br />

that involves <strong>the</strong> entire institution where it is displayed: Kunsthallen BRANDTS. With a starting<br />

point in storytelling/story writing, <strong>the</strong> piece turns towards <strong>the</strong> authority and institutional<br />

frames. The visitors have <strong>the</strong> possibility of touring <strong>the</strong> exhibition halls and listening to stories<br />

about some of <strong>the</strong> events that have transpired here in <strong>the</strong> near past. With a map in <strong>the</strong>ir<br />

hands, <strong>the</strong>y can find <strong>the</strong> exact place of a specific event and sense <strong>the</strong> presence of history.<br />

The stories of Kunsthallen BRANDTS have no historic relevance – <strong>the</strong>y are about art pieces<br />

and <strong>the</strong>ir unwilling interaction with <strong>the</strong> audience or degradation to mere materials. In this<br />

way <strong>the</strong> pieces influence our way of understanding <strong>the</strong> art pieces and also demystifies <strong>the</strong><br />

art institution. When a piece is damaged, its more apparent side is revealed. It is reduced<br />

to oil paint, paper or wax. A piece made of paper is foremost paper, but it is <strong>the</strong> shape and<br />

context that makes it an art piece.<br />

If our society is created by <strong>the</strong> stories that we tell, and we become those that o<strong>the</strong>rs were,<br />

what will happen when you change history? If all that we build on turns out to be false – or<br />

just appears to be different than we thought, <strong>the</strong>n <strong>the</strong> premises of our existence change. If a<br />

study creates new knowledge <strong>the</strong>n <strong>the</strong> study can also change existing knowledge.<br />

Skitse til værkplacering Nr. 5


Del af Repetitive Gestures, (detalje/detail), 2009<br />

(samarbejde med Rikke Ehlers Nilsson)<br />

Del af Repetitive Gestures, 2009<br />

(samarbejde med Rikke Ehlers Nilsson)


Sukker Studitrip, April 2009


DK:<br />

Serien Backtracking (2009) består af en samling på<br />

643 sukkerposer, som jeg har indsamlet fra hver kop<br />

kaffe, jeg har købt siden februar 2005. Sukkerposerne<br />

er opdelt i forskellige grupper, inddelt efter tid og sted.<br />

Præsentationen simulerer en naturhistorisk æstetik, hvor<br />

rammernes indhold bliver objekter for et studie. Undertitlerne<br />

og objekterne hentyder til begivenheder og fragmenter<br />

fra steder, som enkeltstående er hverdagsagtige,<br />

men sammen bliver til et fænomen; en undersøgelse af<br />

vestlig kultur og samfundsstrukturer.<br />

Et andet tema som går igen i mine værker er det samfund,<br />

vi opholder os i. Det handler om at sætte spørgsmålstegn,<br />

for at blive klar over de valg vi tager. Det er<br />

ikke en pegen-fingre, men snarere en pegen-på-en<br />

anden mulighed.<br />

I værket Repetitive Gestures (samarbejde med Rikke<br />

Ehlers Nilsson fra 2009) fandt insekterne ind til institutionen<br />

for at genfinde den ”ægte” konstruerede natur.<br />

Alle de steder hvor naturen var repræsenteret, f.eks.<br />

som en plakat, et mønster på en kop eller et logo på en<br />

vandflaske, placerede vi grupper af insekter.<br />

Det liv og den verden vi skaber for os selv, betyder undergang<br />

for millioner af andre organismer. Vores eksistens<br />

går hånd i hånd med deres undergang som J.W. Goe<strong>the</strong><br />

formulerer det:<br />

”Intet øjeblik gives der (...) hvor du ikke er en ødelægger<br />

og maa være det: den uskyldigste spadseretur koster<br />

tusinde stakkels smaakrybs liv, ét fodtrin tilintetgør<br />

myrernes bygninger, der betyder møje og arbejde og<br />

tramper en lille verden ned – en forsmædelig grav.”<br />

UK:<br />

The series Backtracking (2009) consists of a collection<br />

of 643 bags of sugar that I have collected with every<br />

cup of coffee that I have bought since 2005. The sugar<br />

bags are divided into different groups, archived after time<br />

and place. The presentation simulates a natural historical<br />

aes<strong>the</strong>tic, where <strong>the</strong> content of <strong>the</strong> frames becomes <strong>the</strong><br />

object of <strong>the</strong> study. The subtitles and <strong>the</strong> objects refer<br />

to events and fragments of places that on <strong>the</strong>ir own are<br />

trivial, but toge<strong>the</strong>r become a phenomenon. A study of<br />

Western culture and <strong>the</strong> structure of human society.<br />

Ano<strong>the</strong>r <strong>the</strong>me that is present throughout my practice is<br />

<strong>the</strong> society that we live in. It is about raising questions to<br />

realize <strong>the</strong> decisions that we make. It is not about pointing<br />

fingers, but pointing to o<strong>the</strong>r possibilities.<br />

In <strong>the</strong> piece Repetitive Gestures (cooperation with Rikke<br />

Ehlers Nilsson from 2009), bugs came into <strong>the</strong> institution<br />

to find <strong>the</strong> “true” constructed nature. Anywhere nature<br />

was represented, for instance in <strong>the</strong> shape of a poster, a<br />

pattern on a cup or a logo on a bottle, we placed groups<br />

of insects.<br />

The life and <strong>the</strong> world we create for ourselves is on behalf<br />

of millions of o<strong>the</strong>r organisms. Our exsistence goes hand<br />

in hand with destruction as J. W. Goe<strong>the</strong> put it:<br />

”There is not one moment (…) when you yourself are<br />

not a destroyer, of necessity: <strong>the</strong> most innocent of walks<br />

costs thousands of wretched grubs <strong>the</strong>ir lives, one step<br />

wrecks what <strong>the</strong> ant laboriously built and treads a little<br />

world into an ignominious grave underfoot.”<br />

Johann Wolfgang von Goe<strong>the</strong>, The Sorrows of Young Wer<strong>the</strong>r /<br />

Die Leiden des Jungen Wer<strong>the</strong>rs (1774), p. 65<br />

(Letter of 18 August)


Contact:<br />

lineelund.dk / lel@lineelund.dk<br />

Mie<br />

Lund<br />

Hansen<br />

65


If culture was<br />

an operating<br />

system...<br />

Refers to <strong>the</strong> <strong>the</strong>ories of Terence McKenna<br />

DK:<br />

Hvor er mit land? Hvor er mit folk? Hvad er min ret?<br />

Gør jeg fejl i at stille disse spørgsmål?<br />

I en undersøgelse af fascinationen og myten omkring det indfødte amerikanske<br />

folk, finder jeg billeder af vinden over vidtstrakte sletter, ørne<br />

og himmel. Jeg ser på indianere på strøget, og kulturen fremmedgør<br />

mig fra min egen, selvom jeg føler en samhørighed.<br />

UK:<br />

Where is my land? Where is my people? What are my rights?<br />

Am I wrong to ask <strong>the</strong>se questions?<br />

In an investigation of <strong>the</strong> fascination and <strong>the</strong> mythconcerning <strong>the</strong> Native<br />

Americans, I find pictures of <strong>the</strong> wind on <strong>the</strong> plain, eagles and <strong>the</strong> sky.<br />

I’m watching Indians on <strong>the</strong> street and <strong>the</strong> culture alienates me of my<br />

own, although I feel a cohesion.


DK:<br />

Jeg er vokset op i Sverige. Hvor vi kun havde et gammelt ægtepar<br />

som overboere. Vi havde skoven omkring os, og de vilde dyr<br />

kom ofte pa besøg i vores have. Så langt tilbage i tiden som jeg<br />

kan huske, har jeg varet vidende om indianere. Min bror og jeg<br />

legede altid i skoven, indianerskoven, som vi kaldte den.<br />

Da jeg var 6 år startede jeg i børnehaveklasse, og der malede jeg<br />

Indianere, bisonjagt, skindtorrings stativer og garvning. Det har<br />

været svært at se hvad det forestillede, det er klart, men da jeg<br />

vidste det, var det tydeligt nok. Jeg voksede op og fik andre interesser<br />

i livet, og flyttede til Danmark som 19 arig. Mine børn kom<br />

til verdenen da jeg var 22 og 24 ar. Sommeren hvor jeg blev 27 år<br />

var jeg meget søgende. Jeg ledte efter et ståsted i livet. Ved et tilfælde<br />

gik jeg ind i en forrettning inde i byen, som solgte indiansk<br />

relaterede ting. De havde en folder om Dansk Indiansk Forening.<br />

Jeg blev medlem og modtog et medlemsblad... Få dage senere<br />

skulle der være en Powwow, en indiansk dansefest. Jeg tog en<br />

frynset jakke på og bandt en fasan fjer i håret. Tog min taske på,<br />

som var broderet med perler og lignede noget indiansk, selv om<br />

jeg godt var klar over, at det var grønlandsk perlebroderi.<br />

Jeg ville så gerne vise at jeg også “var indianer”. Da sangen og<br />

dansen startede, stod jeg som lamslået. Det var første gang jeg<br />

nogensinde havde hørt traditionel indiansk musik.. Det ligende<br />

slet ikke den musik som man kan høre “indianere” på strøget<br />

spille! Det gik lige ind i hjertet på mig, og tårerne begyndte at<br />

løbe ned af mine kinder. Det føltes som om “jeg havde glemt det”.<br />

Som hvis jeg rystede på hovedet, ville jeg kunne huske og forstå<br />

det. Det var en fantastisk følelse! Efter den oplevelse kunne jeg<br />

ikke få nok. Jeg kontaktede de mennesker der stod i bladet som<br />

“kontakt personer”. Jeg begyndte at sy, at synge, at tage i tipi<br />

med de andre og gå i svedehytte. Alt der havde med indianere<br />

at gøre.<br />

Senere rejste jeg til et reservat i USA og har der oplevet soldansen.<br />

En spirituel ceremoni der foregår over 4 døgn. Det er ikke<br />

solen der bliver tilbedt. Men de der danser, beder med ansigtet<br />

vendt mod solen... deraf navnet. Nu danser jeg selv til powwows<br />

her i Danmark, Sverige, Tyskland og denne sommer i USA, på det<br />

samme reservat som jeg har besøgt mange gange. I mit daglige<br />

liv, har jeg altid den indianske filosofi med mig. Respekten for alt her<br />

på jorden og respekten for de aldre. Respekten for mig selv. Ingen<br />

kan se på mig hvor mit hjerte vender, men hvis du spørger, så kan<br />

du høre om det. Når vi mødes til et arrangement i Dansk indiansk<br />

Forening, så behøver vi ikke fortælle hinanden hvad vi tror på, eller<br />

hvordan vi tror. Eller hvor vores interesse er henne. Vi er bare. Vi<br />

hjælper hinanden med dragter, fortæller om rejser osv. Det har givet<br />

os et ståsted i tilværelsen.<br />

Ved at afholde Powwow´s for et publikum, prøver vi samtidig at vise<br />

at den indianske kultur lever. Den er lige så levende som vikinge<br />

kulturen. Som har været med til at udvikle Danmark, til det vi er idag.<br />

Indianere går ikke klædt i skind og pels, de har jeans og sweat shirts<br />

på, ligesom hvilken som helst anden amerikaner. Det er kun når der<br />

afholdes dansefester, at de tager “indianer tøj” på. Tøjet er meget<br />

moderne, med både velcro, lynlåse, neonfarver, og fjer pa. De indianere<br />

som jeg kender, er meget glade for det arbejde vi laver i foreningen.<br />

Vi prøver at vise hvordan det er i virkeligheden. Ikke hvordan<br />

Hollywood gerne vil vise det. Selv om “Danser med ulve” er en god<br />

film, så slutter den med at indianerne dør! Men det gjorde de ikke!<br />

De er her, de findes, og vil ikke fremstilles som skrigende vilde.<br />

Jessica Lund<br />

Jessica Lund har været formand for Dansk Indiansk Forening I<br />

8 år. Aktiviteter I foreningen har varet en årlig sommerlejr samt<br />

workshop i garvning, dans og tromme. Foreningen har eksisteret<br />

under navnet siden 1994 og beskriver på deres hjemmeside;<br />

”Foreningens formal er fortsat at skabe rammer, hvor der er mulighed<br />

for indbyrdes kontakt og deraf følgende aktiviteter, som<br />

er med til at formidle kendskabet til indiansk kultur.”<br />

tipi.dk


UK:<br />

I grew up in Sweden, where <strong>the</strong>re was just an elderly married couple<br />

living above us. We were surrounded by <strong>the</strong> forest and <strong>the</strong> wild<br />

animals often visited our garden. As far back as I can remember, I’ve<br />

been aware of Indians. My bro<strong>the</strong>r and I always played in <strong>the</strong> woods,<br />

<strong>the</strong> Indian forest, as we called it.<br />

When I was 6 years old, I started kindergarten, and <strong>the</strong>re I painted<br />

pictures of Indians, bison hunting, animal skins and tanning pelts.<br />

It’s been difficult to see what I was depicting, but I knew. When I<br />

grew up I had o<strong>the</strong>r interests in life, and moved to Denmark when I<br />

was 19 years old. My children came into <strong>the</strong> world when I was 22<br />

and 24 years. That summer when I turned 27 years, I was looking<br />

for my place in life. By chance, I walked into a shop that sold Indian<br />

merchandise, here I found a leaflet about <strong>the</strong> Danish Indian Association.<br />

I became a member and received <strong>the</strong> member' magazine. A<br />

few days later <strong>the</strong>re was a Powwow being held, an Indian party for<br />

dancing. I put on a tattered jacket and tied a pheasants fea<strong>the</strong>r to<br />

my hair. I put on my Indian looking bag that was embroidered with<br />

pearls, although I knew it was Greenlandic.<br />

I wanted to show that I was also ”Indian”. When <strong>the</strong> singing and<br />

dancing started, I was amazed. It was <strong>the</strong> first time I had ever listened<br />

to traditional Indian music. It had no resemblance to <strong>the</strong> new<br />

age music you hear from <strong>the</strong> ”Indians” on <strong>the</strong> street. It went straight<br />

to my heart and tears ran down my cheeks. It felt like I had forgotten<br />

something. As if I shook my head, I would remember. It was a fantastic<br />

feeling! After this, I couldn’t get enough. I contacted <strong>the</strong> people<br />

listed in <strong>the</strong> members magazine. I began to sew, sing and join <strong>the</strong><br />

o<strong>the</strong>rs on trips to <strong>the</strong> tipi and <strong>the</strong> sweatlodge. I immersed myself in<br />

everything that had to do with Indians.<br />

Later I traveled to reservations in <strong>the</strong> USA and experienced <strong>the</strong> Sundance,<br />

a spiritual ceremony that takes place over 4 days. It is not <strong>the</strong><br />

sun that is worshipped. But those who dance and pray have <strong>the</strong>ir<br />

faces turned towards <strong>the</strong> sun, hence <strong>the</strong> name. Now I dance regularly<br />

at Powwows, here in Denmark, Sweden, Germany and this summer,<br />

in <strong>the</strong> USA. Every day, I have <strong>the</strong> Indian philosophy with me. Respect<br />

for everything here on this earth and respect for <strong>the</strong> elders. Respect<br />

for myself. No one can look at me and see in what direction my heart<br />

leads, but if you ask you may know of it. When we meet for events<br />

in The Danish Indian Association, we don’t need to tell each o<strong>the</strong>r<br />

what we believe in, or how we believe, or what our interests are. We<br />

just are. We help each o<strong>the</strong>r with costumes, share our journeys and<br />

affirm our place in life.<br />

We try to show how alive <strong>the</strong> Indian culture is, by having an audience<br />

at <strong>the</strong> Powwow’s. It is as alive as <strong>the</strong> culture of <strong>the</strong> Vikings, that<br />

have made Denmark into what we are today. Indians are not dressed<br />

in skin and fur, <strong>the</strong>y wear jeans and sweatshirts, like any o<strong>the</strong>r American.<br />

They only wear au<strong>the</strong>ntic costumes for parties. These clo<strong>the</strong>s<br />

are modern, with Velcro, zippers, neon colours and fea<strong>the</strong>rs. The<br />

Indians who I know are very happy about what we do in <strong>the</strong> association.<br />

We try to show how life is in reality. Not how Hollywood would<br />

like to show it. Even though ”Dances with Wolves” is a good movie,<br />

it still ends up with <strong>the</strong> Indians dying. Which <strong>the</strong>y didn’t! They are<br />

here, <strong>the</strong>y exist and don’t like to be presented as screaming wilds.<br />

Jessica Lund<br />

Jessica Lund has been <strong>the</strong> president of <strong>the</strong> Danish Indian Association<br />

for 8 years. Activities in <strong>the</strong> association have been a<br />

yearly summercamp, workshops in tanning, dance and drums.<br />

The association has existed under this name, since 1994. Their<br />

internet page describes <strong>the</strong>m as; “<strong>the</strong> purpose of <strong>the</strong> association<br />

as continuously to create a space, where in <strong>the</strong>re’s <strong>the</strong> possibility<br />

for mutual contact and following activities, that helps to<br />

disseminate <strong>the</strong> knowledge of original American Indian culture.”<br />

tipi.dk


Video still: Dubrovnik, Croatia, 2007 Video still: Dubrovnik, Croatia, 2007


“There are things <strong>the</strong>y tell us that<br />

sound good to hear, but when <strong>the</strong>y<br />

have accomplished <strong>the</strong>ir purpose <strong>the</strong>y<br />

will go home and will not try to<br />

fulfill our agreements with <strong>the</strong>m.<br />

The white man knows how to make everything,<br />

but he does not know how to<br />

distribute it.”<br />

“When I was young <strong>the</strong> Sioux owned<br />

<strong>the</strong> world; The sun rose and set on<br />

<strong>the</strong>ir land. Wars threw thousand of<br />

men to battle; Where are <strong>the</strong> warriors<br />

today? Where are our lands? Who<br />

owns <strong>the</strong>m? What laws have I broken?<br />

Is it wrong of me to love my own? Is<br />

it wicked for me because my skin is<br />

red? Because I am Sioux, because I<br />

was born where my fa<strong>the</strong>r lived; because<br />

I would die for my people and<br />

my country?”<br />

“It is through this mysterious power<br />

that we too have our being, and<br />

we <strong>the</strong>refore yield to our neighbors,<br />

even to our animal neighbors, <strong>the</strong><br />

same right as ourselves to inhabit<br />

this vast land.”<br />

Quotes of Sitting Bull (1831–1890)


Contact:<br />

mielun@gmail.com<br />

77<br />

Mia<br />

Helmer


UK:<br />

As a lonely and introvert child Mia spent her days<br />

reading novels. The books offered her a possibility to<br />

escape into a world of greater excitement and au<strong>the</strong>nticity<br />

than <strong>the</strong> one she was living in. Especially stories<br />

that put <strong>the</strong> reader in <strong>the</strong> role of <strong>the</strong> explorer or <strong>the</strong><br />

detective won her heart. Top three among <strong>the</strong> literary<br />

heroes were <strong>the</strong> detectives Hercule Poirot, Sherlock<br />

Holmes and <strong>the</strong> Danish adventurer and seafarer Troels<br />

Kløvedal.<br />

For me art has a clear <strong>the</strong>rapeutic aim. I make art<br />

works that help me face my own traumas, anxieties and<br />

problems. The viewer’s reception is not of any great<br />

importance.<br />

Art has not <strong>the</strong> power to change <strong>the</strong> world or make it<br />

into a better place. I am seriously thinking of doing<br />

something completely different after graduating from<br />

Art Academy. I might go to Africa or Haiti or ano<strong>the</strong>r<br />

place where I can make a difference and help out.<br />

Mia Helmer is a storyteller of <strong>the</strong> worst kind. Disrespectfully<br />

she exploits her friends and family. Even<br />

strangers, caught in an intimate conversation in public<br />

space, will have <strong>the</strong>ir stories ripped off. One’s first<br />

impression is that she seems nice, kind, trustworthy...<br />

but don’t get near her if you value your privacy.<br />

An important aspect of Helmer’s work is in fact works<br />

done by o<strong>the</strong>r artists. In 2007, she and a group of fellow<br />

students from The Funen Art Academy created <strong>the</strong><br />

piece REAL COPIES. The idea with REAL COPIES<br />

was to create and exhibit accurate replicas of o<strong>the</strong>r<br />

artist’s works. The work caused a lot of drama on <strong>the</strong><br />

Danish art scene because some of <strong>the</strong> copied artists<br />

felt that <strong>the</strong>y were being exploited. In a newspaper<br />

interview, one of <strong>the</strong> offended artists degraded <strong>the</strong><br />

project as a work done by naive students. The artist<br />

used <strong>the</strong> Danish term “studentikos” to describe <strong>the</strong><br />

work. This word has ever since been of great importance<br />

for Helmer’s self understanding as an artist.<br />

17<br />

good<br />

advices<br />

for<br />

<strong>the</strong><br />

future<br />

I have asked eighteen people to give me a good advice<br />

for <strong>the</strong> future. They have all in different ways been important<br />

for my life and work for <strong>the</strong> last five years. Although <strong>the</strong><br />

advices are given to me, anybody is free to use <strong>the</strong>m.


1.<br />

Good advice in chronological order.<br />

1 / “Art too is just a way of living, and however one lives, one can,<br />

without knowing, prepare for it; in everything real one is closer to<br />

it, more its neighbour, than in <strong>the</strong> unreal half-artistic professions,<br />

which, while <strong>the</strong>y pretend to be close to art, in practice deny and<br />

attack <strong>the</strong> existence of all art - as, for example, all of journalism does<br />

and almost all criticism and three quarters of what is called (and<br />

wants to be called) literature. I am glad, in a word, that you have<br />

overcome <strong>the</strong> danger of landing in one of those professions, and<br />

are solitary and courageous, somewhere in a rugged reality. May<br />

<strong>the</strong> coming year support and streng<strong>the</strong>n you in that.”<br />

Rainier Maria Rilke:<br />

Letters to a Young Poet: Letter Ten, Paris, The day after Christmas,<br />

1908 (Paragraph 5)<br />

2 / “Do not love art with your feelings.”<br />

G.I. Gurdjieff:<br />

Aphorism #10 Inscribed in <strong>the</strong> Study House at <strong>the</strong> Prieuré<br />

3 / “There are many elements involved in a work of art.<br />

The most important are <strong>the</strong> most obvious.”<br />

Sol Lewitt:<br />

Sentences on Conceptual Art, Sentence #30<br />

4 / “If things don’t get broken down, <strong>the</strong>re’s no chance<br />

to build <strong>the</strong>m back up minus <strong>the</strong> fatal mistakes.”<br />

Michael Baers:<br />

from an e-mail responding to Mia Helmer’s repeated requests to<br />

remember this assignment<br />

2.<br />

Flygt!<br />

Hvis der er nogen dumme, der er efter dig, så løb din vej.<br />

3.<br />

Dear Mia,<br />

When you graduate from <strong>the</strong> art academy this summer, you will<br />

have to define yourself as a professional artist. My advice to you<br />

is, that you will have to keep on working with and develop your art<br />

project through production. But this will never be enough. You will<br />

also have to seek out opportunities, be an active agent so to say,<br />

not only in relation to your own work of art, but also in relation to <strong>the</strong><br />

art scene as such. Do something. Meet people. And don’t be shy.<br />

My best wishes for your future as an artist.<br />

4.<br />

Vær som du er og ikke som alle andre er.<br />

5.<br />

En salme, der ofte bliver brugt til begravelser, har en meget smuk<br />

sætning, ’kæmp for alt hvad du har kært’. Den blev sunget til farmors<br />

begravelse. Jeg fik gode tanker og tænkte, Mia værn om alt,<br />

hvad du har kært. Kærligheden, barndommen, ungdommen og<br />

fremtiden. Værn om begejstringen, det kreative, dine drømme, de<br />

kære der er omkring dig og alt hvad du i livet møder.


6. 7.<br />

Dear Mia,<br />

Actually it is kind of difficult to reduce all I want to say to you<br />

down to an advice or two – I mean, I have a lot of things I would<br />

like to say but as soon as I try to decide on something more specific<br />

to state <strong>the</strong>n I start doubting big times – Thinking who am I<br />

to give you advice – or I mean <strong>the</strong> only reason why we know each<br />

o<strong>the</strong>r is that I did not manage my self to stay focused and make<br />

my living from my praxis and <strong>the</strong>refore ended up teaching – Dear<br />

Mia – please never start teaching - you don’t have time for that<br />

– and I really mean it – don’t even think about it – ok that was<br />

one advice and here is ano<strong>the</strong>r: Keep imagine your goals even<br />

though you don’t even have a clue how to reach <strong>the</strong>m – imagine<br />

<strong>the</strong> shows you want to participate in, <strong>the</strong> curators you want to<br />

work with, <strong>the</strong> collections you want to be included in, <strong>the</strong> money<br />

you want to earn, <strong>the</strong> ........, This is actually really important since<br />

it is for sure that anything you can’t imagine will ever happen – so<br />

please never stop imagine.<br />

Best Wishes<br />

8.<br />

Nyd det, du bliver ikke yngre.<br />

9.<br />

Only think of what you are doing<br />

in <strong>the</strong> art world once a year.


10.<br />

My advice to you would be: feel free to do whatever you want, but<br />

maybe that’s banal. Just enjoy doing things. I think that is <strong>the</strong> most<br />

important part of doing artwork, isn’t it? Create things. That’s what<br />

I like to do. Play around and invent, try out things, look at things that<br />

are just around, look out of <strong>the</strong> window….<br />

11.<br />

Selvom du måske synes, det er sjovt at lave kunst, er det din pligt at<br />

lave så god og vigtig kunst som overhovedet muligt. Men man kan<br />

ikke opfinde den dybe tallerken hver gang - i så fald er det bedre<br />

at genbruge en god idé end at kaste sig ud i noget rod i dårlig tid.<br />

Undgå dog at genbruge en idé så mange gange, at den bliver finpoleret,<br />

for det preller alt af på. Don’t kill your darlings - det er kun<br />

lærere, der synes, det er en god idé, og på et tidspunkt må man<br />

sige stop. Prøv til gengæld at spæde dem op med noget andet, så<br />

dine darlings bliver en slags essens. Hvis nogen spørger, om du<br />

kan leve af at lave kunst, så sig, at du ikke dør af det.<br />

12.<br />

Be courageous Mia!<br />

13.<br />

Kære Mia,<br />

målet er vejen<br />

1 /<br />

abrikostræerne findes, abrikostræerne findes<br />

2 /<br />

bregnerne findes; og brombær, brombær<br />

og brom findes, og brinten, brinten<br />

3 /<br />

cikaderne findes; cikorie, chrom<br />

og citrontræer findes; cikaderne findes;<br />

cikaderne, ceder, cypres, cerebellum<br />

4 /<br />

duerne findes; drømmerne, dukkerne<br />

dræberne findes; duerne, duerne;<br />

dis, dioxin og dagene; dagene<br />

findes; dagene, døden; og digtene<br />

findes; digtene, dagene, døden<br />

5 /<br />

efteråret findes; eftersmagen og eftertanken<br />

findes; og enrummet findes; englene,<br />

enkerne og elsdyret findes; enkel<strong>the</strong>derne<br />

findes, erindringen, erindringens lys;<br />

og efterlyset findes, egetræet og elmetræet<br />

findes, og enebærbusken, ensheden, ensomheden<br />

findes, og edderfuglen og edderkoppen findes,<br />

og eddiken findes, og eftertiden, eftertiden<br />

(Fra alfabet, Inger Christensen, 1981)


14.<br />

Find your own advices.<br />

15.<br />

Hej Mia, et godt råd:<br />

Organiser dig selv i et fagligt netværk. Du skal invitere andre ind i<br />

dit netværk ud fra bestemte kriterier. På første møde skal du stå for<br />

dagsordenen hvor I, i fællesskab, skal definere formål og rutiner omkring<br />

netværkets møder. Netværket bør være fortroligt og medlemmerne<br />

bør have tavshedspligt.<br />

16.<br />

(…) If you advance confidently in <strong>the</strong> direction of your dreams, and<br />

endeavor to live <strong>the</strong> life, which you have imagined, you will meet<br />

with a success unexpected in common hours. You will put some<br />

things behind, will pass an invisible boundary; new, universal, and<br />

more liberal laws will begin to establish <strong>the</strong>mselves around and<br />

within you (…) In proportion as you simplify your life, <strong>the</strong> laws of <strong>the</strong><br />

universe will appear less complex, and solitude will not be solitude,<br />

nor poverty poverty, nor weakness weakness.<br />

If you have built castles in <strong>the</strong> air, your work need not be lost; that is<br />

where <strong>the</strong>y should be. Now put <strong>the</strong> foundations under <strong>the</strong>m.<br />

(From Henry David Thoreau’s Walden, slightly rewritten for<br />

this purpose)<br />

17.<br />

Et godt råd<br />

Forsikringer om hvad man bør gøre, eller hvad der er den rette<br />

måde at leve sit liv på, er der mange af. Forståelig nok. De er opium<br />

for selvagtelsen. Enhver ved hvor mistænkeligt meget lettere det er<br />

at uddele gode råd end selv at komme tilrette med sit liv. Det drejer<br />

sig med andre ord om at få sig selv anbragt i en position, hvor andre<br />

har brug for ens indsigt og kloge anvisninger. Så besidder man<br />

en af de få varige kilder til selvagtelse. En uberettiget, naturligvis.


Big thanks to<br />

all good advisers:<br />

Ditte Boen Soria<br />

Ida Buhl<br />

Jacob Lillemose<br />

Janne & Rebekka Ditlevsen<br />

Jens Haaning<br />

Jørgen Dehs<br />

Kirsten Balling Engelsen<br />

Mai Hofstad Gunnes<br />

Martin Helmer<br />

Meri Sidsel Gustafsson<br />

Mette Winckelmann<br />

Michael Baers<br />

Paul Huf<br />

RAKETT / Karolin Tampere & Åse Løvgren<br />

Sanne Kofoed Olsen<br />

William Peter Brask-Nielsen<br />

Contact:<br />

miahelmer@gmail.com / forlagetmegaego@gmail.com<br />

89<br />

Tommy<br />

Thore<br />

Ipsen


What you call love was invented<br />

by guys like me to sell nylons<br />

Don Draper, New York City, 1960


TV Køkkenet – Talen om stemmens magt<br />

På billedet: Mads Vestergaard<br />

The Cooking Show – Speech about <strong>the</strong> Power of Voting<br />

In this picture: Mads Vestergaard<br />

Dokumenteret workshop<br />

På billedet:<br />

Mads Vestergaard,<br />

Jacob Strachotta,<br />

Alex Almbjerg,<br />

Tommy Thore Ipsen.<br />

Documented Workshop<br />

In this picture:<br />

Mads Vestergaard,<br />

Jacob Strachotta,<br />

Alex Almbjerg,<br />

Tommy Thore Ipsen.<br />

<strong>Afgangs</strong>projekt<br />

TV Køkkenet<br />

Graduation show<br />

The Cooking Show<br />

DK:<br />

Tommy Thore Ipsens beskrivelse:<br />

TV Køkkenet er en dokumenteret workshop, hvor hypnotisør og leder af Institut<br />

for avanceret hypnose, Jacob Strachotta, underviser cand.mag. i filosofi<br />

og leder af Nihilistisk Folkeparti, Mads Vestergaard, i hvilke metoder, han kan<br />

bruge til at fange folk i trance foran tv-skærmen. Workshoppen ender med,<br />

at Mads Vestergaard holder ”Talen om stemmens magt”, hvor han, med de<br />

metoder han har lært, camouflerer et budskab om frygt i en tale om den demokratiske<br />

stemmeret.<br />

Workshoppens øvrige medvirkende:<br />

Fotograf: Alex Almbjerg. Lyd: Frank Mølgaard Knudsen. Makeup:<br />

Charlotte K. Stage. Produktionsleder: Signe Barvild Stæhr.<br />

Cand.mag. i filosofi,<br />

Mads Vestergaard<br />

Værket “TV-Køkkenet” bevæger sig på to planer: For det første er der det<br />

umiddelbare niveau, der tematiserer afsubstantialiseringen af politik til fordel<br />

for en indholdsløs populisme, der anvender suggestion og følelsesmanipulation.<br />

Når de store fortællinger og ideologier er døde og hverken politikere<br />

eller befolkningen er i stand til at formulere visioner for forandringer, bliver<br />

politik en kamp om bedst at sælge vælgerne sit brand - sin lille fortælling -<br />

ved at frembringe positive følelser, identifikation og gentagelser. På dette plan<br />

kan “TV-Køkkenet” siges at afsløre de manipulationsværktøjer som magtens<br />

“blackbox” indholder, og som både politikere og reklamefolk anvender til at<br />

adfærdsregulere enten forbruget eller stemmeafgivelsen. Som kritik af magtens<br />

(hemmelige) metoder bag scenen bevæger “TV-Køkkenet” sig indenfor<br />

en klassisk oplysningskritik, der vil afsløre og belyse de skjulte mekanismer,<br />

magten i virkeligheden benytter sig af. Dermed spilles der på forskellen mellem<br />

den polerede overflade, der forfører og den “sande” bagvedliggende<br />

virkelighed, hvor midlerne til forførelsen kynisk beregnes og udvikles.<br />

Imidlertid kan “TV-Køkkenet” samtidig ses som en kritik af selve muligheden<br />

for at lave klassisk oplysningskritik, der afslører den virkelige virkelighed under<br />

overfladen og skinnets facade. Den kritik, der arbejder med skellet mellem<br />

skin og virkelighed, forudsætter, at der faktisk er en underliggende, skjult<br />

virkelighed, der kan afdækkes og afsløres som sandheden om magten. En<br />

sådan type kritik kræver, at man kan stille sig udenfor verden, udenfor det<br />

forførende skin og adskille skinnet fra det virkelige, autentiske og sande. Men<br />

virkeligheden er forsvundet i en hyperreel virkelighedens ørken, det ikke er<br />

mulig at komme ud af. Der er ingen virkelig virkelighed, der er ingen skjult<br />

sandhed, som kan udgøre den autentiske kritiske instans. Dette tv-køkken<br />

har også ”snydt” og konstrueret maden før showet. Der er kun overfladens<br />

fritflydende simulakra uden reference til en ikke-simuleret sandhed: “The simulacrum<br />

is never that which conceals <strong>the</strong> truth - it is <strong>the</strong> truth which conceals<br />

that <strong>the</strong>re is none.” Kritikkens afslørede autentiske virkelighed eller sandheden<br />

om magten (afsløringen indeni <strong>the</strong> blackbox) er selv et kunstigt og fremstillet<br />

produkt, der ikke transcenderer skinnet og overfladens immanente flow af<br />

tegn og symboler. Værket viser på dette refleksive niveau, at kritikken selv er<br />

indlejret i det forførende net af tegn og narrativer, den stiller sig kritisk overfor<br />

og stiller dermed spørgsmål ved kunstens evne til at være kritisk i en æstetiseret<br />

hypervirkelighed.<br />

UK:<br />

Tommy Thore Ipsen’s Description:<br />

The Cooking Show is a documentary covering a workshop where hypnotist<br />

and leader of The Institute for Advanced Hypnosis, Jacob Strachotta, instruct<br />

MA in philosophy and leader of <strong>the</strong> Nihilistic Folk Party, Mads Vestergaard, in<br />

methods to capture people in a trance in front of <strong>the</strong> television. At <strong>the</strong> end of<br />

<strong>the</strong> workshop Mads Vestergaard addresses <strong>the</strong> public in his Speech about<br />

<strong>the</strong> Power of Voting”, in which he applies his newly acquired tools to camouflage<br />

a message of fear in a speech about <strong>the</strong> democratic right to vote.<br />

Workshop crew:<br />

Photographer: Alex Almbjerg. Sound: Frank Mølgaard Knudsen. Makeup:<br />

Charlotte K. Stage, Productions Leader: Signe Barvild Stæhr.<br />

Master of Arts in Philosophy,<br />

Mads Vestergaard<br />

The piece ”The Cooking Show” has two levels. Firstly, <strong>the</strong>re is <strong>the</strong> immediate<br />

level which addresses <strong>the</strong> de-substantiation of politics in favour of an empty<br />

populism that applies suggestion technics and manipulation of emotions.<br />

When <strong>the</strong> great stories and ideologies are dead and nei<strong>the</strong>r politicians nor<br />

<strong>the</strong> public are capable of formulating visions of change, politics become a<br />

competition of who's best at selling <strong>the</strong>ir ‘brand’ or ‘story’ to voters through<br />

<strong>the</strong> awakening of positive feelings, personal identification and repetition. At<br />

this level, ”The Cooking Show” reveals <strong>the</strong> tools of manipulation contained<br />

in <strong>the</strong> powers-to-be’s ‘black box’ – one which both politicians and advertisers<br />

apply to influence <strong>the</strong> behaviour of consumers and voters alike. As a criticism<br />

of <strong>the</strong> powers-to-be’s (secret) behind <strong>the</strong> scene methods, ”The Cooking<br />

Show” moves into a classic enlightenment-criticism, which illuminates and<br />

reveals <strong>the</strong> hidden mechanisms that <strong>the</strong> power-to-be really apply. ”The Cooking<br />

Show” <strong>the</strong>reby addresses <strong>the</strong> difference between <strong>the</strong> ‘polished’ surface<br />

that seduces, and <strong>the</strong> ‘true’ underlying reality where <strong>the</strong> tools-of-seduction are<br />

cynically developed and applied.<br />

Fur<strong>the</strong>rmore, ”The Cooking Show” simultaneously criticizes <strong>the</strong> possibility of<br />

doing a classic enlightenment-criticism itself – one which reveals <strong>the</strong> true reality<br />

beneath <strong>the</strong> surface and appearance. That criticism, which deals with <strong>the</strong><br />

gap between surface and reality, requires that <strong>the</strong>re actually is an underlying<br />

and hidden reality which can be uncovered and revealed as <strong>the</strong> truth about<br />

<strong>the</strong> powers-to-be. Such a criticism requires that one can place oneself outside<br />

<strong>the</strong> world, outside <strong>the</strong> appearance, and separate <strong>the</strong> surface from <strong>the</strong> real,<br />

au<strong>the</strong>ntic and true. But reality has been lost in <strong>the</strong> hyper-real desert of reality<br />

from which it is impossible to escape. There is no actual reality or hidden<br />

truth that can pose as <strong>the</strong> au<strong>the</strong>ntic critical instance. This Cooking Show has<br />

also ”cheated” and constructed <strong>the</strong> meal before <strong>the</strong> show. There is only <strong>the</strong><br />

surface’s free-flowing simulacrum without reference to a non-simulated truth:<br />

“The simulacrum is never that which conceals <strong>the</strong> truth – it is <strong>the</strong> truth which<br />

conceals that <strong>the</strong>re is none.” The criticism’s revealed au<strong>the</strong>ntic reality (<strong>the</strong> revelation<br />

within <strong>the</strong> black box) is itself an artificial and manufactured product<br />

that does not transcend <strong>the</strong> appearance or surface’s imminent flow of signs<br />

and symbols. At this reflective level, <strong>the</strong> piece shows that <strong>the</strong> criticism itself<br />

is entangled in <strong>the</strong> seducing web of signs and narratives which it addresses<br />

and <strong>the</strong>reby poses <strong>the</strong> question of whe<strong>the</strong>r art can be critical in an aes<strong>the</strong>tic<br />

hyper-reality.<br />

1 / Lyotard, Jean-François: La Condition Postmoderne: Rapport sur<br />

le Savoir, 1979. Les Editions de Minuit. 2 / Se evt.: Sloterdijk, Peter:<br />

Kritik der zynischen Vernunft, 1983. Suhrkamp Verlag, 3 / Poster,<br />

Mark; Baudrillard, Jean (1988). Selected writings. Cambridge, UK:<br />

Polity


Udvalgte tidligere værker<br />

L’hvit outdoor<br />

Selected earlier works<br />

L’hvit outdoor<br />

I Ægypten har udenlandske selskaber opkøbt 60% af<br />

grundvandet. Samtidig har jordskælv ødelagt toppene<br />

af flere højhuse i Cairo. Her sover nu byens fattigste<br />

sammen med store billboards, der er oplyste hele natten.<br />

In Egypt, foreign investors have purchased 60% of <strong>the</strong> water<br />

supply. At <strong>the</strong> same time earthquakes have ruined <strong>the</strong> rooftops<br />

of many buildings in Cairo. Here, <strong>the</strong> poorest of <strong>the</strong> population<br />

now sleep in <strong>the</strong> light from <strong>the</strong> billboards.


Product placement af kildevandsproduktet<br />

L’hvit fra filmen af samme navn<br />

På billedet: Skuespiller Kristian Halken (DK)<br />

Product placement of <strong>the</strong> bottled water product L’hvit from <strong>the</strong><br />

movie of <strong>the</strong> same name. In this picture: Danish actor Kristian<br />

Halken<br />

DK:<br />

Tommy Thore Ipsens beskrivelse:<br />

Både produktet, brandet og sloganet L’hvit ejes af kunstner Tommy Thore Ipsen. Brandet L’hvit er blevet testet på flere<br />

måder og har indtil videre haft sin udbredelse i form af overstående eksempler. Herudover har produktet været uddelt<br />

som samples til forbrugere på strategiske steder i Danmark og har sponsoreret en skoleudstilling på Det Fynske<br />

Kunstakademi, videoprojektionsværket ”Rorschach” på toppen af Bandts Klædefabrik af Magnus Fuhr og Samuel Willis<br />

Nielsen samt et land-art-projekt i Balestrand (NO).<br />

UK:<br />

L’hvit reklamefilm, 30 sekunder<br />

På billederne: Model Lotte Nørholm Andersen (DK)<br />

og skuespiller Niels Anders Thorn (DK)<br />

L’hvit Screen Avertisement, 30 seconds<br />

In <strong>the</strong>se pictures: The Danish Model Lotte Nørholm Andersen<br />

and Danish actor Niels Anders Thorn<br />

Tommy Thore Ipsen’s description:<br />

All rights of <strong>the</strong> product, brand and slogan L’hvit is reserved to Tommy Thore Ipsen. The brand L’hvit has been<br />

tested in several ways and has so far been used in <strong>the</strong> examples mentioned above. Additionally, samples of <strong>the</strong><br />

product were handed out to consumers at strategic locations in Denmark, and it has sponsored an exhibition at<br />

Funen Art Academy, <strong>the</strong> video projection work “Rorschach” on <strong>the</strong> roof of ‘Bandts Klaedefabrik’ by Magnus Fuhr<br />

and Samuel Willis Nielsen, and a land art project in Balestrand (NO).


GTKM<br />

På billederne: Skuespiller Valmike Rampersad (UK)<br />

og skuespiller Olga Fedori (UK)<br />

In <strong>the</strong>se pictures: Actor Valmike Rampersad (UK)<br />

and actress Olga Fedori (UK)<br />

DK:<br />

Tommy Thore Ipsens beskrivelse:<br />

GTKM er et eventyrligt kollage-filmprojekt, som søger at tage drømmen om den evige kærlighed alvorligt. For at<br />

beskrive hvor fragmenteret store følelser så som kærlighed kan få én til at føle sig, springer fortællingen frem og<br />

tilbage i tid og i symbolske universer. Filmens udtryk er en hybrid mellem animation og traditionel film, der tilsammen i<br />

stil, form og farve udtrykker det menneskelige dilemma mellem kontrol og kærlighed.<br />

UK:<br />

Tommy Thore Ipsen’s description:<br />

GTKM is a fairytale collage-film project that tries to take <strong>the</strong> dream of eternal love seriously. In order to describe how<br />

fragmented big feelings like love are experienced, <strong>the</strong> story jumps back and forth in time and symbolic dimensions.<br />

The film’s visual expression is a hybrid between animation and traditional film, which combined in style, form and<br />

color seeks to express <strong>the</strong> human dilemma of control versus love.


Contact:<br />

t_ipsen@yahoo.dk / [+45] 2851 2513<br />

101<br />

Marie<br />

Irmgard<br />

1. I find Elvis more credible than <strong>the</strong> Beatles (<strong>the</strong>ir music is okay but <strong>the</strong>y have that suspicious Tony Blair look)<br />

2. I think it is a cliché to view artist such as Jackson Pollock as clichés<br />

3. I find Picasso overrated<br />

4. I went to a radical communist school and I am forever vaccinated and warning against ideologies<br />

5. Thank you Sofi Oksanen for saying what I couldn’t<br />

6. I do not see my paintings or drawings as differing in style but I understand if you do<br />

7. I rank Jesus higher than Freud<br />

8. I live half of my life in passive astonishment<br />

9. I live a quarter of my life in frantic indifference<br />

10. I live a quarter of my life in silent rage<br />

11. I believe a painting can change <strong>the</strong> world<br />

12. I don’t think Denmark is a very healthy place to be<br />

13. I sometimes consider to make myself a tinfoil hat<br />

14. I don’t believe everything can be conceptualized or contextualized<br />

15. My aim is to be a good painter<br />

16. I am serious about my paintings<br />

17. Irony is good in humor sometimes, mostly it is not good in art<br />

18. I believe that <strong>the</strong> carnival is over<br />

19. I value binary structures to a certain extent<br />

20. I don’t really understand Duchamp but I like his work<br />

21. I prefer a visible boss to hegemony any day<br />

22. I believe that images are worth repeating<br />

23. I left university and applied for Fine Arts Academy because of <strong>the</strong> novel “Beloved”<br />

24. I feel closer to Giotto than I do to any of my fellow artists<br />

25. I don’t think a painting is justified by referring to ano<strong>the</strong>r painting<br />

26. America terrifies me but I miss it every day<br />

27. Above all I love New Mexico<br />

28. I loved Seinfeld but thought Kramer was superfluous<br />

29. I have spend more joyful moments in <strong>the</strong> company of Niles Crane than with any o<strong>the</strong>r person<br />

30. I believe Nike’s slogan to be today’s most relevant philosophy<br />

31. I believe Marx rotates (wherever he is) in horror and disbelief<br />

32. I think it is a shame Esperanto didn’t catch on<br />

33. I miss cassette tapes<br />

34. I haven’t eaten meat in 18 yrs but I refuse to call myself a vegetarian because I find vegetarians holier-than-thou-annoying<br />

35. Sometimes <strong>the</strong> emperor has nothing on but I prefer to pay attention to what he wears when he does<br />

36. I once sort of liked a famous conceptual artist but it ended when he claimed he could reproduce any Rothko painting<br />

37. I miss <strong>the</strong> desert<br />

38. I don’t think Rafael was any good<br />

39. I think Fra Angelico was all good<br />

40. I have often wished I was a boy<br />

41. I hear <strong>the</strong> phrase “one must be stupid to paint” roughly about 14 times a year<br />

42. Almost daily people tell me that “I shouldn’t worry so much”<br />

43. Almost daily I think that people ought to worry more<br />

44. I often wonder what happened to all <strong>the</strong> beautiful people?<br />

Movie stars today are not beautiful, <strong>the</strong>re is no Audrey Hepburn, <strong>the</strong>re is no Paul Newman<br />

45. I agree with both Peter Weibel and Clement Greenberg<br />

46. I have a mirror in each room which makes me very uncomfortable and self-conscious<br />

but Karen Blixen recommends it as a way to stay present<br />

47. My best friend in college always proclaimed “Doubt is God, God is Doubt”<br />

and that stayed with me way too long and I have recently decided that it’s time to finally let it go<br />

48. I wish I was more like Jim Morrison and sometimes I am<br />

49. I sometimes think about Lenny Bruce<br />

50. I think about Huckleberry Finn almost daily<br />

51. I believe that A Chacun son Paradis<br />

52. I am convinced that in 300 years John Lennon will be remembered as <strong>the</strong> guy who was married to Yoko Ono<br />

53. I am convinced that in 50 years Johnny Deep will be remembered as <strong>the</strong> guy who was married to Vanessa Paradis<br />

54. I (too) often say to myself: “oh Toto we’re a long way from Kansas”<br />

55. I think analysis can be paralysis and often is<br />

56. J’veux pas finir comme Kurt Cobain<br />

57. I know that “for <strong>the</strong> few” and “for <strong>the</strong> elite” are very different concepts<br />

58. I believe that <strong>the</strong>re is a pot of gold in <strong>the</strong> end of <strong>the</strong> rainbow<br />

59. I tend to trust women who wear cowboy boots<br />

60. I am not afraid of <strong>the</strong> dark<br />

61. I am afraid of people in pastels<br />

62. Johnny Cash was mine exactly two decades before he was yours<br />

63. I still have Kris Kristofferson to myself but it is not quite <strong>the</strong> same<br />

64. I wish someone would just fix things but I always roll up my sleeves<br />

65. I believe painting is an idiotic discipline<br />

66. I believe painting is <strong>the</strong> most important discipline


UK:<br />

About<br />

my<br />

present<br />

work<br />

Evoking is first and foremost a series about painting.<br />

Evoking can mean “to develop” as in developing photos<br />

in a darkroom, but it can also mean to evoke spirits and<br />

thus have connotations of something supernatural and<br />

uncanny. What interests me in <strong>the</strong>se paintings apart from<br />

<strong>the</strong> formal is <strong>the</strong> same which interest me in <strong>the</strong> fractal<br />

<strong>the</strong>ory and <strong>the</strong> Fibonacci system. I have always been<br />

occupied with <strong>the</strong> patterns and images recurring in seemingly<br />

different places. In macrocosms’ and microcosms<br />

everything looks <strong>the</strong> same and my Evoking paintings<br />

might as well be paintings of tiny cells in a Petri dish as a<br />

picture from outer space. Images of things that look “both<br />

and” interest me - for instance how images from inside<br />

of <strong>the</strong> human body reoccurs in astronomic phenomena.<br />

It adds a layer to <strong>the</strong> meaning of <strong>the</strong> Evoking series that I<br />

am a human (a physical presence) existing bodily in space<br />

and making those forms; I place myself in <strong>the</strong> universe<br />

making objects that look both like <strong>the</strong> physicality inside<br />

me and <strong>the</strong> physicality surrounding me. In that sense, it<br />

does not matter if one view <strong>the</strong> world as a natural scientist,<br />

a<strong>the</strong>ist, agnostic or religious creationist – what is<br />

interesting is systems exists in apparent chaos.<br />

The titles<br />

Some of my series have titles taken from books for<br />

instance Underworld after Don Delillo’s novel and <strong>the</strong><br />

Aldous series named after <strong>the</strong> author of The Doors of<br />

Perception Aldous Huxley. Before I entered <strong>the</strong> Fine Arts<br />

Academy, I took a BA in English literature so sometimes a<br />

novel will come to mind in connection to my work. It is not<br />

that I have an especially great passion for literature; it is<br />

more that I have a few authors which I return to because<br />

<strong>the</strong>y deal with some of <strong>the</strong> same topics as me. My titles<br />

are also sometimes for instance song titles or something<br />

else. The paintings are not illustrations of those books; it<br />

just happens that those authors’ words were better than<br />

any I could come up with.<br />

However, I did read those novels repeatedly before I<br />

made <strong>the</strong> paintings, so it is possible that <strong>the</strong> novels<br />

logged inside of me and merged with o<strong>the</strong>r things and<br />

became pictures. I cannot know exactly which came first<br />

and I do not think it matters - what matters is <strong>the</strong> feeling<br />

of affinity with specific authors and artists. This affinity that<br />

crosses time and culture is to me where art has its bearing:<br />

you can be in front of a William Blake drawing or a<br />

Giotto painting and feel an affinity that transgresses time<br />

and place and perhaps more importantly, it places you in<br />

<strong>the</strong> world and reassures you that you are not a complete<br />

alien or completely misplaced.<br />

The Underworld paintings are both a formal investiga-<br />

tion into what space I can create on a canvas with ink,<br />

and into how light, transparent, voluminous, and heavy<br />

one can make something at <strong>the</strong> same time. Notwithstanding,<br />

<strong>the</strong> formal investigation Underworld contains an<br />

ambiguous message. The Underworld paintings look a<br />

bit like <strong>the</strong> ones that are given in children’s paint books –<br />

connect <strong>the</strong> dots and an elephant or a clown will appear.<br />

However, in <strong>the</strong> Underworld paintings lines are drawn<br />

connecting <strong>the</strong> dots over and over again; sometimes <strong>the</strong><br />

line is frantic, o<strong>the</strong>r times agitated and o<strong>the</strong>r times just<br />

numb. However, no matter how many times <strong>the</strong> dots are<br />

connected, <strong>the</strong> appearance of some figurative image i.e.<br />

meaning never comes. The closest one comes to a figurative<br />

motif in <strong>the</strong> Underworld paintings is a net – a web<br />

that is created in <strong>the</strong> attempt to create meaning – create<br />

recognizability. At <strong>the</strong> same time, <strong>the</strong> dots have <strong>the</strong>ir own<br />

autonomy, <strong>the</strong>y are by <strong>the</strong>mselves and yet <strong>the</strong>y are connected<br />

each single one of <strong>the</strong>m: everything is connected<br />

- “<strong>the</strong> butterfly effect” vs. complete randomness. The ink<br />

drops/<strong>the</strong> connecting points might be randomly scattered<br />

all over (<strong>the</strong>y are actually random, since I make <strong>the</strong> ink<br />

drippings standing on a ladder dripping ink on <strong>the</strong> canvas<br />

that lies on <strong>the</strong> floor). However, <strong>the</strong>y are connected; it<br />

suggests that <strong>the</strong>re could be some kind of meaning even<br />

if it might be changeable and inaccessible for us.<br />

The Aldous pictures are a pattern repeating itself endlessly,<br />

seemingly meaninglessly, but creating a picture.<br />

The Aldous paintings are nei<strong>the</strong>r figurative nor abstract.<br />

They are an organic ornament coming from free flowing<br />

stream of consciousness. In that process I have no<br />

idea what <strong>the</strong> end result will look like. Manipulation or<br />

intervention in <strong>the</strong> painting happens when something from<br />

<strong>the</strong> outside interferes (I have to go; someone disturbs<br />

me, <strong>the</strong> door rings, everyday life). It is in this interference<br />

that a shift in consciousness happens and I see and<br />

am confronted with <strong>the</strong> painting, as if it was for <strong>the</strong> first<br />

time. It is in this “first meeting with <strong>the</strong> painting” that I<br />

take some decisions as to whe<strong>the</strong>r to leave it as it is, or<br />

keep on working on it, or where it could be interesting to<br />

begin next time I paint on that particular painting. Thus,<br />

<strong>the</strong> Aldous paintings come about in an interrelationship<br />

between different states of consciousness or being.<br />

In a passage in The Doors of Perception Aldous Huxley<br />

describes how he on a mescaline trip gets lost (or<br />

found) in a fold of his trousers looking at his knee: “when<br />

I looked down by chance, and went on passionately<br />

staring by choice, at my own crossed legs. Those folds<br />

in <strong>the</strong> trousers - what a labyrinth of endlessly significant<br />

complexity! And <strong>the</strong> texture of <strong>the</strong> gray flannel - how rich,<br />

how deeply, mysteriously sumptuous! And here <strong>the</strong>y<br />

were again, in Botticelli’s picture”.<br />

The paintings are called Aldous because it is about<br />

getting lost in a complete unconscious state and finding<br />

meaning and structure and beauty in something at first<br />

sight meaningless and mundane. Huxley writes how<br />

<strong>the</strong> fold of his trousers reappears in a Botticelli picture,<br />

which relates to my interest in how <strong>the</strong> same forms and<br />

shapes and meanings repeat <strong>the</strong>mselves in everything. I<br />

do realize that I here touch upon a view of <strong>the</strong> artist that is<br />

considered anachronistic, at best a cliché. Never<strong>the</strong>less,<br />

I do think that what makes an artist, or makes a person<br />

want to do art, is sometimes that <strong>the</strong>y perceive <strong>the</strong> world<br />

and <strong>the</strong> details of <strong>the</strong> world as <strong>the</strong>y were on a constant<br />

mescaline trip.<br />

The series Mindstills is closely connected to <strong>the</strong> Aldous<br />

paintings because it is what appears with a black pen,<br />

paper and stream of consciousness: <strong>the</strong>y are a sort of<br />

automatic drawing as in automatic writing. The drawings<br />

are called Mindstills because <strong>the</strong>y are a still of<br />

what comes out of my mind at that particular time. It is a<br />

frequency and a universe I tap into and where I like to be.<br />

In Mindstills, <strong>the</strong>re are a lot of old TVs, radios, bolts, nails<br />

and light bulbs, tree houses but sometimes <strong>the</strong>re are also<br />

monsters and dragons. To me Mindstills are in some way<br />

a boy’s universe, of wires, nails and of taking an old clock<br />

apart just in order to see what it looks like on <strong>the</strong> inside.<br />

When I draw <strong>the</strong> Mindstills, I enter a universe where I<br />

feel a bit like a boy walking by a river front looking around<br />

with no o<strong>the</strong>r aim than exploring or seeing stones or trees<br />

pretending <strong>the</strong>y are dragons or like those old men that<br />

collect way too many old TVs just because <strong>the</strong>y find <strong>the</strong>m<br />

interesting.<br />

The series Irmgard’s Journal/ Baby Suggs’ Rag Rug<br />

are drawings from my life, intermingling pop culture with<br />

“high” culture such as novels. The French Lieutenant’s<br />

Woman is a title of one of <strong>the</strong> drawings that interweaves<br />

<strong>the</strong> postmodern novel with my personal story. It is <strong>the</strong><br />

relation between story and history that is most dominant<br />

in Irmgard’s Journal/ Baby Suggs’ Rag Rug. Irmgard’s<br />

Journal refers to my diary; it is not a chronological journal<br />

but skips around, from early childhood to present. Baby<br />

Suggs is a character in <strong>the</strong> novel Beloved by American<br />

author Toni Morrison - Baby Suggs is an old slave that<br />

has retreated from life and has lost her belief in <strong>the</strong><br />

power of <strong>the</strong> Word and words. So she spends <strong>the</strong> last of<br />

her life in bed withdrawn into her own inner world, only<br />

thinking about colors. Every day she will look at a new<br />

color and explore that: “God puzzled her and she was<br />

too ashamed to say so.” So she takes to her bed “to<br />

think about <strong>the</strong> colors of things.” “I want to think about<br />

something harmless in this world,” she says, and “except<br />

for an occasional request for color,” she utters nothing,<br />

silenced by color. “‘Bring me a little lavender in, if you<br />

got any. Pink, if you don’t.’ And Se<strong>the</strong> would oblige her<br />

with anything from fabric to her own tongue. . . . Took her<br />

a long time to finish with blue, <strong>the</strong>n yellow, <strong>the</strong>n green.<br />

She was well into pink when she died”.<br />

Rag Rug refers to <strong>the</strong> American tradition where women in<br />

generations sow and embroider a patch for a patchwork<br />

rug where <strong>the</strong>y tell <strong>the</strong>ir story; for each woman in each<br />

generation <strong>the</strong>re is a patch that tells her story. Those


patchwork blankets are full of colors and personal stories<br />

mounting into history. Irmgard’s Journal/ Baby Suggs’<br />

Rag Rug consists of 40 x 40 cm drawings; <strong>the</strong>y are equal<br />

size squares as <strong>the</strong> patchwork rug patches. Each square<br />

is a story told; some are told very directly, o<strong>the</strong>rs are more<br />

subtle.<br />

For me, <strong>the</strong> excessive use of colors makes <strong>the</strong> stories<br />

both bearable and unbearable: to allow myself to exceed<br />

in colors made it bearable to tell <strong>the</strong> story and to continue<br />

telling an autobiographical story. What makes it unbearable<br />

is that colors exist independent of what happens to us<br />

- life does not cease to be in colors when tragedy occurs.<br />

I once read a story about a soldier in First World War.<br />

He is left physically unharmed on <strong>the</strong> battlefield. After <strong>the</strong><br />

fight is over, he walks around between corpses and mutilated<br />

bodies and sees to his horror that <strong>the</strong> sun is shining<br />

in <strong>the</strong> metal, <strong>the</strong> blood is very red, <strong>the</strong> grass is very green<br />

and that beauty does not cease to exist. There is a similar<br />

scene in Toni Morrison’s Beloved, where an ex-slave, Paul<br />

D, is in despair because he cannot help but look at <strong>the</strong><br />

colors of America and love America for its beauty despite<br />

of what that country has done to him. Bringing in pop<br />

icons such as Elvis into <strong>the</strong>se drawings can appear distasteful<br />

but if <strong>the</strong>re is a picture of Elvis (Hendrix or Willie<br />

Nelson), it is because each of <strong>the</strong>se particular icons once<br />

had a personal relevance to me. Fur<strong>the</strong>rmore, <strong>the</strong> image<br />

of <strong>the</strong>m also serves to illustrate how everything (story, history,<br />

pop culture, war) takes place at <strong>the</strong> same time and<br />

how ungraspable that is.<br />

The imagery in Irmgard’s Journal/ Baby Suggs’ Rag<br />

Rug has a resemblance to William Blake’s drawings<br />

and illustrations; Blake’s drawings are also psychedelic<br />

watercolors and his drawings have often been accused<br />

of being too much, too closed and too personal because<br />

of what has been called his own eccentric and intricate<br />

mythology. The title of Aldous Huxley’s The Door’s of<br />

Perception comes from Blake’s The Marriage of Heaven<br />

and Hell: “If <strong>the</strong> doors of perception were cleansed everything<br />

would appear to man as it is, infinite. For man has<br />

closed himself up, till he sees all things through narrow<br />

chinks of his cavern”. The Marriage of Heaven and Hell is<br />

<strong>the</strong> one of Blake’s illustrated books that comes closest to<br />

my drawings in Irmgard’s Journal/ Baby Suggs’ Rag Rug.<br />

Thus, <strong>the</strong>re is a link between my Irmgard’s Journal/ Baby<br />

Suggs’ Rag Rug drawings and my Aldous paintings.<br />

There is a linkage in all my works that ties <strong>the</strong> pieces<br />

toge<strong>the</strong>r. The seemingly many different styles or directions<br />

I work within are all an exploration of painting. Different<br />

ways of painting (styles) can have an identical atmosphere<br />

- as with music; one can take a piece of Chopin<br />

and it will have <strong>the</strong> same quality/atmosphere as a Dolly<br />

Parton song or as a Sonic Youth song. It is not <strong>the</strong> genre<br />

or style of <strong>the</strong> song or <strong>the</strong> painting’s that is important but<br />

its au<strong>the</strong>nticity.<br />

The French Lieutenants Woman,<br />

Felt-tip pen water colour, ink on paper, 40x40 cm.<br />

From <strong>the</strong> serie irmgardsjournal


Old TVs Tree, pen on paper, 40 x 40 cm.<br />

Evoking Fremkaldt, ink and acrylic on canvas, 80 x 80 cm.<br />

(Page 108)<br />

Aldous I, ink on canvas, 200 x 150 cm.<br />

Underworld no. 3, ink on canvas, 150 x 150 cm.


DK:<br />

Om<br />

mine<br />

nuværende<br />

projekter<br />

Evoking handler først og fremmest om maleri. Evoking<br />

kan betyde ”fremkaldt”, som at fremkalde fotos i et<br />

mørkekammer men også ”fremmane”, som at fremmane<br />

ånder og har derfor konnotationer til noget uhyggeligt og<br />

overnaturligt - noget unheimlich. Det, der interesserer mig<br />

i Evoking malerierne udover det formelle, er det samme,<br />

som interesserer mig ved fraktalteori eller fibonacci-systemet;<br />

jeg har altid interesseret mig for former og mønstre<br />

(tal), der går igen i tilsyneladende forskellige ting. I<br />

mikrokosmos og makrokosmos ligner tingene hinanden og<br />

mine Evoking malerier kunne ligeså godt forstille bittesmå<br />

celler i en petriskål, som et astronomisk fotografi fra rummet.<br />

Billeder af ting der er både og, og begge dele interesserer<br />

mig – fx hvordan ting inde i menneskekroppen kan<br />

ligne astronomiske fænomener. Det tilføjer et betydningsbærende<br />

lag til Evoking, at jeg er et menneske, der eksisterer<br />

i det fysiske rum; jeg placerer mig selv som en fysisk<br />

enhed i det fysiske rum, der laver de former og mønstre,<br />

der går igen, både inde i min krop og i det fysiske rum,<br />

der omgiver mig. Det interessante for mig er ikke om man<br />

anskuer verden og eksistensen som en religiøs kreationist,<br />

en ateistisk darwinist eller agnostiker – det interessante er,<br />

at der eksisterer systemer i et tilsyneladende kaos.<br />

Titler<br />

Nogle af mine tegninger og malerier låner titler fra bøger,<br />

fx serien jeg har kaldt Underworld efter Don Delillos<br />

roman og Aldous serien, efter Aldous Huxley forfatteren<br />

til The Doors of Perception. Før jeg begyndte på<br />

akademiet, tog jeg en bachelor i engelsk litteratur, så<br />

derfor er det naturligt, at jeg indimellem kommer til at<br />

tænke på en bog i forbindelse med mit arbejde. Jeg har<br />

ikke en specielt stor passion for litteratur. Det er mere, at<br />

der er bestemte forfattere, jeg vender tilbage til fordi de<br />

beskæftiger sig med de samme emner som mig. I princippet<br />

kunne jeg lige så godt bruge en sang-titel eller<br />

noget helt andet, hvilket jeg også gør sommetider. Mine<br />

malerier og tegninger er ikke illustrationer af bøgerne,<br />

men disse forfatteres ord er bedre til de specifikke<br />

værker, end nogen ord jeg selv kunne komme op med.<br />

På den anden side har jeg læst disse bøger gentagne<br />

gange førend jeg malede billederne, så jeg kan ikke<br />

undsige at de har ligget og blandet sig med alt muligt<br />

andet og er blevet til billeder. Jeg kan ikke vide, hvad der<br />

kom først og det er heller ikke det vigtige; det vigtige<br />

er følelsen af et slægtskab med bestemte kunstnere og<br />

forfattere. For mig, er det i følelsen af slægtskabet der<br />

overtrumfer både tid og kultur, at kunst har meget af sin<br />

mening. Det at man kan stå foran en William Blake illustration<br />

eller et Giotto maleri og føle en sammenhørighed,<br />

der eliminerer tid og sted er måske vigtigt; en sammenhørighed,<br />

der placerer en i verden og viser dig (forsikrer


dig om) at du alligevel ikke er et fejlplaceret rumvæsen –<br />

at der er andre, der har tænkt og følt præcis det samme<br />

på et eller andet tidspunkt et eller andet sted.<br />

Underworld malerierne er både en formel undersøgelse<br />

af rum – hvad kan jeg skabe af rum på et lærred<br />

med kun blæk og hvor let, transparent og samtidigt<br />

voluminøst og tungt, kan man lave et billede? Udover<br />

det formelle, har Underworld malerierne et ambivalent<br />

indhold. Underworld billederne ligner lidt billederne i et<br />

barns malebog; tegn mellem prikkerne og der opstår<br />

en klovn eller en elefant. I Underworld billederne er der<br />

tegnet endeløse linjer mellem prikkerne. Sommetider er<br />

linjerne feberagtigt hektiske, andre gange rasende og<br />

andre gange indifferent dovne. Men uanset på hvilken<br />

måde linjerne er tegnet, eller hvor mange gange de er<br />

optegnede, udebliver det figurative motiv (meningen).<br />

Det tætteste man kommer på et figurativt motiv i Underworld<br />

billederne er et net, et net der opstår i forsøget på<br />

at skabe mening - genkendelighed. Blækdråberne har<br />

deres egen autonomi, de er for dem selv – alene, men<br />

samtidig er hver enkelt af dem forbundet af stregerne, de<br />

er alle sammen tilkoblet – alting hænger sammen – sommerfugleteorien<br />

(kaosteorien) versus fuldstændig tilfældighed.<br />

De – blækdråberne, er muligvis tilfældigt spredt<br />

ud over det hele (hvilket de er siden jeg står på en stige<br />

og lader en pensel dryppe blæk ned på et lærred), men<br />

de er alligevel sammenkædet, hvilket antyder en slags<br />

mening - desuagtet den mening er foranderlig og meget<br />

af tiden utilgængelig.<br />

Aldous malerierne er en form, et mønster der gentages<br />

uophørligt, tilsyneladende meningsløst men som alligevel<br />

frembringer et billede. Aldous malerierne er ikke figurative<br />

og de er ikke abstrakte, de organiske ornamenter fra<br />

det ubevidste (stream of consciousness) automattegning.<br />

De er lavet uden bevidst indgriben og jeg har ingen<br />

ide om hvordan slutresultatet kommer til at se ud. Når<br />

jeg laver Aldous billederne, er jeg på sin vis i en slags<br />

koncentreret ubevids<strong>the</strong>d eller en anden bevids<strong>the</strong>d.<br />

Indgriben eller manipulering af billederne sker ved afbrydelser<br />

i processen (jeg skal gå, nogen forstyrrer mig,<br />

det ringer på døren osv.) I den afbrydelse sker der et<br />

skift i bevids<strong>the</strong>dstilstanden, en slags opvågnen, sådan<br />

at jeg for første gang bliver konfronteret med billede og<br />

ser det ”rigtigt”. I dette første møde med billede, hvor<br />

jeg ser det for første gang, tager jeg nogle beslutninger,<br />

om jeg enten skal lade det stå, eller om jeg skal arbejde<br />

videre eller hvor det kunne være interessant at starte<br />

fra næste gang. Dermed opstår Aldous billederne i en<br />

vekslen mellem forskellige bevids<strong>the</strong>ds tilstande. I en<br />

passage i The Doors of Perception beskriver Aldous<br />

Huxley hvordan han, mens han er på meskalin fortaber<br />

(eller finder sig selv) i en fold på sine bukser; Det var<br />

rent tilfældigt jeg kiggede ned, men med vilje jeg blev<br />

ved med at stirre passioneret på mine krydsede ben.<br />

Folderne i bukserne – hvilken en labyrint af endeløs<br />

signifikant kompleksitet! Og det grå stofs struktur –<br />

hvor rigt, hvor dybt, hvor mystisk, fantastisk og her<br />

gentog det hele sig igen i Botticellis billede. Billederne<br />

hedder Aldous fordi de handler om at fortabe sig i<br />

fuldstændig koncentration – fuldstændig ubevids<strong>the</strong>d og<br />

dermed finde mening og skønhed i noget, der umiddelbart<br />

er meningsløst og gennemsnitligt ligegyldigt.<br />

Huxley beskriver hvordan strukturen fra hans bukser,<br />

bliver gentaget i et Botticelli billede og det relaterer til<br />

min interesse i, hvordan de samme former og mønstre<br />

gentager sig selv i alting. Jeg er klar over, at jeg i den<br />

forbindelse lægger mig op af et syn på kunstneren, der<br />

er anakronistisk og i bedste fald bliver set som en kliche.<br />

Men jeg mener at det der sommetider ”gør” en kunstner<br />

eller det der får et menneske til, at ville beskæftige<br />

sig med at lave kunst er, at de ser verden og verdens<br />

detaljer, som om de var på et konstant meskalin trip.<br />

Mindstills tegningerne hænger tæt sammen med<br />

Aldous malerierne, de er hvad der fremkommer med<br />

sort tusch, papir og stream of consciousness - automattegning.<br />

De hedder Mindstills, fordi de er et still af, hvad<br />

der gik igennem mit hoved, lige på det pågældende<br />

tidspunkt jeg tegnede tegningen. Det er en frekvens og<br />

et univers jeg kan gå ind i og hvor jeg godt kan lide at<br />

være. I Mindstills er der fyldt med en masse gamle fjernsyn,<br />

radioer, søm, skruer, lyspærer men også engang i<br />

mellem drager, monstre og træhuse (dem man bygger<br />

i træer ikke huse lavet af træ). For mig er Mindstills på<br />

sin vis et drengeunivers af ledninger, søm og at skille<br />

et ur ad alene for at se hvordan det ser ud indvendigt.<br />

Når jeg tegner Mindstills er det som at være i en drengs<br />

univers, der går langs floden med intet ærinde andet end<br />

at gå på opdagelse og se sten eller træer og lade som<br />

om de er drager eller, som gamle mænd der samler på<br />

alt for mange gamle fjernsyn, alene fordi de synes de er<br />

spændende.<br />

Serien Irmgard’s Journal / Baby Suggs Rag Rug er<br />

tegninger fra mit liv blandet med pop kultur og med<br />

”højkultur” som fx litteratur. Den Franske Løjtnants<br />

Kvinde er titlen på en af tegningerne, som blander mit<br />

personlige liv med en postmodernistisk roman. Det er<br />

relationen mellem historie og Historien der er det centrale<br />

i Irmgard’s Journal/Baby Suggs Rag Rug, refererer<br />

til min dagbog (engelsk oversat er dagbog ”journal”).<br />

Det er ikke en kronologisk dagbog men en springende<br />

fortælling fra tidlig barndom til nu. Baby Suggs er en<br />

karakter i romanen Elskede af den amerikanske forfatter<br />

Toni Morrison. Baby Suggs er en gammel tidligere<br />

slave, der har trukket sig tilbage til sin seng, fordi hun<br />

har mistet troen på ord og på Ordet. Så hun tilbringer<br />

det sidste af sit liv i sin seng, trukket tilbage i sin egen<br />

verden med kun at tænke på og se på farver. Hver dag<br />

ser hun på en ny farve og udforsker den: Gud undrede<br />

hende og hun skammede sig for meget til, at sige det.<br />

Så hun gik i seng for at tænke over tingens farve. ”Jeg<br />

vil tænke på noget harmløst i verden” sagde hun og<br />

bortset fra lejlighedsvis at spørge efter en farve, sagde<br />

hun ingenting hun var bragt til tavshed af farve. ”Gi<br />

mig noget lavendel hvis du har noget, pink hvis du ikke<br />

har” Og Se<strong>the</strong> ville gøre som hun sagde lige fra at vise<br />

hende farven på sin egen tunge. Det tog hende lang<br />

tid at blive færdig med blå, så gul, så grøn. Hun var<br />

godt i gang med pink da hun døde. Rag Rug – kludetæppe,<br />

referer til den amerikanske tradition hvor hver<br />

kvinde i hver generation broderer og syr sin historie på<br />

en lap, der så sættes ind i patchworktæppet, for hver<br />

kvinde er der en historie der samlet i tæppet bliver Historie.<br />

Irmgard’s Journal /Baby Suggs Rag Rug består af<br />

40 x 40 cm tegninger, de har samme størrelse og de er<br />

kvadrater ligesom lapperne i kludetæppet. Hvert kvadrat<br />

er en historie, nogle fortalt meget direkte og andre mere<br />

indirekte.<br />

Den overdrevne brug af farve på tegningerne gør dem<br />

både udholdelige og uudholdelige, for mig har den overdrevne<br />

brug af farve gjort det udholdeligt at fortælle og<br />

vedblive med at fortælle en autobiografisk historie. Det<br />

uudholdelige ligger i, at farver eksisterer uanset hvad,<br />

uafhængigt af hvad der sker for og med os – livet ophører<br />

ikke med at være i farver, når tragedien indtræffer.<br />

Jeg læste engang en historie om en soldat fra første verdenskrig:<br />

han er efterladt i live og uskadt på slagmarken,<br />

efter kampen går han rundt på slagmarken mellem lig<br />

og lemlæstede og ser til sin gru at solen skinner i våben<br />

metallet, blodet er meget rødt og græsset er meget<br />

grønt og at skønhed ikke ophører med at eksistere. Der<br />

er en lignende passage i Toni Morrisons Elskede, hvor<br />

en tidligere slave Paul D er i fortvivlelse, fordi han ser<br />

på Amerikas farver og ikke kan gøre andet end at elske<br />

Amerika, til trods for, hvad det land har gjort ved ham.<br />

Det kan umiddelbart virke usmageligt malplaceret at<br />

bringe pop-ikoner, som fx Elvis ind i de tegninger (eller<br />

Hendrix eller Willie Nelson), men hvis de er der, er det<br />

fordi, at fx Elvis eller rettere ikonet af Elvis engang havde<br />

en personlig betydning for mig og sammenblandingen illustrerer,<br />

hvordan alting sker samtidigt (historie, Historie,<br />

popkultur, krige), og hvor vores fatteevne står af.<br />

Billedsproget i Irmgard’s Journal/Baby Suggs Rag<br />

Rug, ligger meget tæt op af William Blakes tegninger<br />

og illustrationer. Blakes tegninger er også psykedeliske<br />

akvareller og hans tegninger er ofte blevet beskyldt for<br />

at være for meget for lukkede og for personlige, pga. det<br />

der er blevet kaldt hans egen excentriske og snirklede<br />

mytologi. Titlen fra Aldous Huxleys Erkendelsens Døre,<br />

kommer fra Blakes Ægteskabet Mellem Himmel &<br />

Helvede: ”Hvis erkendelsens døre var rensede ville alt<br />

fremstå som det er – infinit. For mennesket er lukket<br />

indtil han ser alt gennem de smalle spækker i sin<br />

grotte.” Illustrationerne i Ægteskabet Mellem Himmel &<br />

Helvede, nogle af de Blake illustrationer der ligger tættest<br />

på mine tegninger i Irmgard’s Journal/Baby Suggs’<br />

Rag Rug og dermed er der mere end én forbindelse<br />

mellem, mine tegninger Irmgard’s Journal/Baby Suggs’<br />

Rag Rug og mine Aldous malerier.<br />

Der er en forbindelse mellem mine ting, der binder<br />

dem sammen. De tilsyneladende forskellige stilarter jeg<br />

arbejder indenfor, er alle, min undersøgelse af maleriet.<br />

Forskellige stilarter indenfor maleri kan have den<br />

samme kvalitet/atmosfære lige som indenfor musik; man<br />

kan tage et stykke af Chopin, som vil have en identisk<br />

kvalitet/atmosfære, som en Dolly Parton sang eller et<br />

Sonic Youth-nummer. Det er ikke musikstykkets eller<br />

billedes stil eller genre, der er vigtig men autenticiteten.<br />

Contact:<br />

mariesmail@msn.com<br />

www.mariemgard.com


UK: In a Manner of Speaking:<br />

5 questions for Marie Irmgard asked<br />

by art historian Sara Gjøde.<br />

DK: Om at italesætte det ordløse:<br />

5 spørgsmål til Marie Irmgard stillet<br />

af kunsthistoriker Sara Gjøde.<br />

<strong>the</strong>ir expression but never<strong>the</strong>less <strong>the</strong>y have a multitude of<br />

layers both visually and in <strong>the</strong>ir content.<br />

When it comes to color, you work in a diametrical<br />

opposite: almost monochrome scale in some<br />

works, while in o<strong>the</strong>rs you use <strong>the</strong> full color scale.<br />

Why is that?<br />

It is about a general interest in color, both as in Itten and<br />

Goe<strong>the</strong> and color as something existential. In some of <strong>the</strong><br />

Irmgard’s Journal/ Baby Suggs’ Rag Rug drawings <strong>the</strong>re<br />

are so many colors that <strong>the</strong>y almost become meaningless.<br />

In o<strong>the</strong>rs, <strong>the</strong> colors are used in disharmony and it is<br />

intentional that <strong>the</strong>y don’t always function, while in o<strong>the</strong>rs<br />

I leave some white space (paper) that makes <strong>the</strong>m easier<br />

to look at. In my more monochrome works, I study one<br />

color and its nuances: for instance, how many different<br />

blacks can a black be? And how many different nuances<br />

of grey are <strong>the</strong>re? It is about zooming in close or zooming<br />

far out and by that reaching <strong>the</strong> same result.<br />

You experiment a lot with <strong>the</strong> many possibilities<br />

of drawing and painting. Do you use <strong>the</strong> experiment<br />

as a conscious work strategy?<br />

I believe that one important difference between a visual<br />

artist and a university academic is that, as a visual artist,<br />

you can make statements without necessarily having to<br />

document how you have come to your conclusions. I<br />

think it is important that experiments are started out of a<br />

curiosity to investigate, it shouldn’t be a play with one’s<br />

own ability or “look how well I use <strong>the</strong> ink and look how<br />

many ways I can use it” <strong>the</strong>n it loses all meaning. My work<br />

starts off as an experiment but ends up as an investigation;<br />

one investigation almost always leads to more questions<br />

in <strong>the</strong> shape of more pictures, paintings, drawings:<br />

new projects and I see that as a benefit. Ano<strong>the</strong>r benefit<br />

of <strong>the</strong> experiment as a method is that it keeps me alert - it<br />

keeps me seeing, it makes me insecure and sharp at <strong>the</strong><br />

same time.<br />

tegningerne og malerierne er meget fladebetonede i<br />

deres udtryk, men alligevel har de flere lag og dybder<br />

både betydningsmæssigt og visuelt<br />

Farvemæssigt arbejder du meget diametralt i en<br />

næsten monokrom skala i nogle værker og i hele<br />

farveskalaen i andre. Hvad er det udtryk for?<br />

Det handler om en generel interesse for farver, både farve<br />

som hos Itten og Goe<strong>the</strong> og farve som noget eksistentielt.<br />

I nogle af tegningerne fra Irmgard’s Journal/ Baby Suggs’<br />

Rag Rug ligger der fx et indhold i, at der er så mange<br />

farver, at de næsten bliver meningsløse. En gang imellem<br />

er farverne sat sammen i disharmoni, og det er med vilje,<br />

at de ikke fungerer farvemæssigt. I andre af tegningerne<br />

i den serie, lader jeg lidt hvidt (papir) stå, som gør dem<br />

nemmere at se på. I de mere monokrome malerier undersøger<br />

jeg én ”farve” og alle dens nuancer: Hvor mange<br />

slags sort kan en sort være? Og hvor mange nuancer<br />

findes der af grå? Det handler om at zoome helt ud eller<br />

at zoome helt ind – for alligevel at nå til samme resultat.<br />

Du eksperimenterer umiddelbart meget med værkets,<br />

tegningens og maleriets (mange)muligheder. Bruger<br />

du eksperimentet bevidst, når du arbejder?<br />

Jeg mener, at en af forskellene mellem at være billedkunstner<br />

og eksempelvis universitetsuddannet akademiker er,<br />

at man som billedkunstner kan komme med udsagn uden<br />

nødvendigvis at komme med alle mellemregningerne. Det<br />

er vigtigt at eksperimenter er drevet af nysgerrighed efter<br />

at undersøge, det må ikke blive en leg med ens kunnen<br />

og ”se, hvor dygtig jeg er til at bruge tusch og hvor mange<br />

måder, jeg kan bruge den på” så mister det al mening.<br />

Mit arbejde starter som et eksperiment, men ender med<br />

at blive en undersøgelse, en undersøgelse leder næsten<br />

altid til (flere) spørgsmål i form af flere billeder, tegninger,<br />

malerier – projekter – jeg ser det som et plus. Et andet<br />

plus ved eksperimentet som metode er, at det holder mig<br />

”vågen” – det gør, at jeg bliver ved med at se, det holder<br />

mig usikker og skarp samtidigt.<br />

Do you see it as a strength or a weakness that<br />

your visual expression is so diverse?<br />

I don’t see <strong>the</strong> diversity of my work as strength or weakness.<br />

If <strong>the</strong>re is one thing that I sometimes worry about<br />

being a weakness, it is that my work has an immediate<br />

visual appeal and that might cause it to be misunderstood<br />

as mere aes<strong>the</strong>tics. But, diverse or not has nothing to<br />

do with quality. It is not a weakness to paint pictures all<br />

with <strong>the</strong> same expression, as Vermeer did, because he<br />

did it so well. The same goes for Schnabel: his work isn’t<br />

weak even though it is so chaotic at first glance. To me,<br />

strength or weakness, artistically speaking is not decided<br />

by <strong>the</strong> range of <strong>the</strong> production – it is decided by whe<strong>the</strong>r<br />

your work is au<strong>the</strong>ntic or not. Whe<strong>the</strong>r you stand by your<br />

works or you use <strong>the</strong>ories and references and hypes as<br />

a loophole. I use <strong>the</strong>ory and I make references but <strong>the</strong>y<br />

don’t function as my safety net, my works are me before<br />

anything.<br />

What is <strong>the</strong> link between your seemingly different<br />

expressions?<br />

The link is that it is my observations, my works are observations<br />

percolated through me. I believe that you can<br />

see that in <strong>the</strong>ir aes<strong>the</strong>tics – you can tell that a painting<br />

is painted by me no matter what style it is painted in. Ano<strong>the</strong>r<br />

link is that <strong>the</strong>y all are studies and <strong>the</strong>y don’t claim<br />

to give or hold any definitive answers. I once said to my<br />

professor in <strong>the</strong> academy that my works came about as if<br />

I were a camera spinning round myself taking snapshots<br />

of <strong>the</strong> world. She did not agree and I understand why she<br />

didn’t, but it is still <strong>the</strong> best explanation I have to give.<br />

Ser du det som en styrke eller en svaghed, rent kunstnerisk,<br />

at du visuelt spænder bredt?<br />

Jeg ser det hverken som en styrke eller svaghed. Hvis der<br />

er en ting, jeg en gang imellem er nervøs for kan blive en<br />

svaghed, er det, at mine billeder er så visuelt tilgængelige,<br />

som de er - om det kan medføre, at de kan misforstås<br />

som ren æstetik. Men spændvidden i en produktion siger<br />

intet om kvaliteten. Det er ikke en svaghed at male billeder<br />

hele livet med det samme udtryk som Vermeer, fordi han<br />

gjorde det så godt. Omvendt er Schnabels arbejde jo<br />

på ingen måde svagt, selvom det er umiddelbart kaotisk.<br />

Styrke og svaghed, rent kunstnerisk, handler for mig om<br />

autenticitet, og om man står bag sine værker, eller dækker<br />

sig ind bag teori og referencer eller hypede stilarter og<br />

retninger. Jeg bruger teori, og jeg refererer, men jeg dækker<br />

mig ikke ind bag referencerne. Mine værker er først og<br />

fremmest mig.<br />

Hvad binder dine umiddelbart forskellige udtryk<br />

sammen?<br />

Det, at det er mine observationer - mine billeder er<br />

observationer filteret gennem mig. Jeg mener, at man kan<br />

se, at man kan se at mine billeder er malet af mig uanset<br />

stilarten. Derudover har de det til fælles, at de alle sammen<br />

er undersøgelser og ikke postulerer at give noget<br />

endegyldigt svar. Jeg sagde engang til min professor på<br />

akademiet, at jeg så mine billeder, som om jeg var et kamera,<br />

der drejede rundt om mig selv og tog øjebliksbilleder,<br />

snapshots, af verden. Det var hun ikke enig i, og jeg<br />

forstår godt, hvorfor hun ikke var enig, men det er stadig<br />

den bedste forklaring, jeg har.<br />

The above article is made on <strong>the</strong> basis of a conversation<br />

between visual artist Marie Irmgard and<br />

art historian Sara Gjøde in connection with Marie<br />

Irmgard graduating The Funen Academy of Fine<br />

Arts, May <strong>2010</strong>.<br />

And what sets <strong>the</strong>m aside from each o<strong>the</strong>r?<br />

The investigation sets <strong>the</strong>m aside from each o<strong>the</strong>r –<br />

which investigation it is sets <strong>the</strong>m apart and makes <strong>the</strong>m<br />

appear different and that is why many of my works are<br />

divided into series by titles. But <strong>the</strong>y have more similarities<br />

than differences; in a sense, <strong>the</strong>y are all ways of<br />

putting obstacles in my own way. I cannot paint on top of<br />

or fix my ink paintings; <strong>the</strong> same applies to <strong>the</strong> drawings.<br />

I am interested in painting and in orthodox paradoxes that<br />

I don’t manage to perceive or accept as truly being paradoxes.<br />

That is expressed in <strong>the</strong> form; for instance both<br />

<strong>the</strong> drawings and paintings are apparently quite leveled in<br />

Ovenstående artikel er udarbejdet på baggrund af<br />

en samtale mellem billedkunstner Marie Irmgard og<br />

kunsthistoriker Sara Gjøde i forbindelse med Marie<br />

Irmgards afgang på Det Fynske Kunstakademi, maj<br />

<strong>2010</strong>.<br />

Og hvad gør dem forskellige?<br />

Det, der gør dem forskellige, er undersøgelsen og hvilken<br />

undersøgelse, de er en del af. Mange af dem er inddelt i<br />

serier og titler efter den pågældende undersøgelse. Men<br />

de har flere ligheder end forskelle. De har alle et element<br />

af benspænd. Jeg kan ikke male ovenpå eller redde fx<br />

tuschmalerierne, det er det samme med tegningerne. Jeg<br />

er interesseret i maleri, og jeg er interesseret i paradokser<br />

– det som jeg ved er vedtagne modsætninger, men<br />

som jeg alligevel ikke kan få til at være - eller acceptere<br />

- som modsætninger. Det kommer til udtryk i formen;<br />

Phillip<br />

Drago<br />

Jørgensen<br />

113


Made and designed in China<br />

and redesigned in Denmark,<br />

<strong>2010</strong><br />

trækasse, spisepinde, saks,<br />

cykelklokke, tigerbalsam, viske,<br />

skummeske, forskellige farvede<br />

kunstige sommerfugle / wooden<br />

box, chopsticks, scissor, bicycle<br />

bell, tiger balm, wok whisk, skimmer,<br />

different coloured artificial<br />

butterflies, 39 x 28,8 x 12 cm<br />

Straw Machine, 2007<br />

Øverste halvdel af makulator,<br />

print på A4 papir / upper half<br />

of paper shredder, print on<br />

A4 paper, 14,5 x 28,3 x 14 cm


DK:<br />

Statements af personer relateret til shipping<br />

I shipping verdenen gælder det om at lave det, som man forventer af<br />

en, så skibene sejler og bringer varerne til deres destination. Tingene<br />

skulle derhen, hvor de skulle, og bagefter skal pengene også betales.<br />

Nogle skibe skal chartres ud i længere tid, der skal skrives nogle<br />

kontrakter, som man selvfølgelig overholder. På den måde skal man<br />

regne med, at man har lavet nogle forretninger, selv om man for hver<br />

forretning skal konkurrere med mange. Så konkurrenterne stod på<br />

spring, og det var ikke altid, at det man havde lavet, var det, man fik<br />

penge for, eller der var nogen, som stjal din kontrakt, stjal dine penge,<br />

betalte dig ikke dine penge, så du stod som taber, selv om du i<br />

dagevis havde arbejdet på den kontrakt.<br />

I sidste ende kan du tabe handlen og blive snydt, så det kan være<br />

meget hårdt arbejde. Det er hårdt at bruge lang tid på noget, som du<br />

tror på, og du har lavet det færdigt, og så i sidste ende ikke få noget<br />

ud af det. Men det kunne også ske, at man lavede en meget god<br />

forretning og den lykkedes, og det kunne så bringe glæde til hele<br />

firmaet og alle medarbejderne som kunne få tid til at slappe af og lave<br />

noget andet.<br />

Gode forretninger kunne give lidt mere ro, fordi man kunne dække<br />

udgifter, lønninger ovs. Med god forretning kunne man tillade sig at<br />

have nogle dårlige forretninger, og hvis man fik nogle procenter af sin<br />

forretning, en belønning for det færdige arbejde, det kunne gøre<br />

arbejdet meget lettere og tilfredstillende. Man kunne måske planlægge<br />

at købe nogle ting, man gerne ville have, rejse nogle steder hen,<br />

investere i noget og være glad for det man laver.<br />

Selvfølgelig var skatten høj på ens overarbejde, og det var mindre<br />

motiverende, når man skulle betale høje skatter af det, man havde<br />

arbejdet så hårdt for, du havde måske siddet hver aften og brugt dine<br />

weekender også. Det var hårdt arbejde for at nå så langt, men på den<br />

anden side, hvis du så har arbejdet hårdt og regnet med det du skal<br />

have og lavet planer og så blive rigtig snydt, fordi folk lurer et eller<br />

andet sted, og de vil alle sammen have en del af kagen, som du har<br />

bagt, og de skulle allesammen tjene lidt ved siden af, så kunne du<br />

risikere at tabe det hele. Selvom du har lavet det bedste, du kan, og<br />

du ved, at du har lavet det, og du ved det er dit, så kan du alligevel<br />

blive snydt.<br />

Du kan intet gøre, du kunne måske gå rettens vej og det kunne tage<br />

lang tid, og du har måske ikke penge til at forfølge folk, som har snydt<br />

dig, og på den måde kan du havne i en uheldig situation, og så hvis<br />

man har sin egen forretning. At du faktisk har tabt alt, hvad du har<br />

arbejdet for, og du har troet, at nu har jeg nået så langt at jeg kan<br />

slappe af, så har du tabt det hele og dit liv vender sig mod dig. Alt det<br />

du har lavet, bliver som en klods om dine ben, for du har ikke noget<br />

som helst.<br />

Det kan være hårdt, og hvis man ikke er stærk nok, så kan man ikke<br />

overleve sådan noget. Der er flere eksempler på folk, som er gået<br />

totalt ned i forbindelse med det. Selvfølgelig, på lang sigt kan det<br />

koste dig livet, på grund af stress og ærgelse. Især ærgelsen af, at du<br />

kan ikke få det, du har tabt og du ved, at du har ret og at det er dig,<br />

som har lavet arbejdet og sådan går det i en tid.<br />

Der er ups and downs, det er normalt i shipping, det er ikke noget nyt<br />

for nogen, men et af de der tilfælde, hvor du mister det, du har og<br />

lykken, det har været hårdt. Det kan være din skæbne, det kan bringe<br />

dig og din familie i en situation, som du ikke selv kan magte. Det er<br />

hårdt, for man øver sig ikke hele livet for at arbejde hårdt og så ikke få<br />

noget ud af det. På den konto kan du måske også tabe eller miste<br />

dine fantastiske venner, som var dine forretningsvenner. Pludselig har<br />

de ikke brug for dig, for forretningen er der ikke mere. De muntrer sig<br />

over din situation. Der var gode venner og “venner” som glæder sig<br />

over, at det ikke går dig særlig godt. De kan så fortsætte der hvor du<br />

stoppede, og dem der har snydt dig, de har solgt kontrakterne og lavet<br />

et nyt selskab, og de kører videre på det du har skabt, men du kan<br />

ikke komme ind igen, fordi projektet er lavet om så mange gange, så<br />

du har ikke chance for at blive en del af det igen.<br />

Mange ting kan virke legale selv om de ikke er legale, og hvem<br />

beskytter dig? Folk kan kun drage konklusioner, du skulle ikke have<br />

gjort sådan eller du er ikke klog nok. For man står uden noget som<br />

helst, og folk kan så tænke hvad de vil. Man ved hvor man selv står, og<br />

man har en høj moral.<br />

Når man arbejder i den store verden kan det være en skuffelse hvis<br />

man finder ud af, at man har arbejdet med folk, som ikke var ærlige.<br />

Nogle folk er blacklistede så dem ved man, at man ikke kan arbejde<br />

med, men nogen er ikke blacklistede, og det bliver de aldrig! For de er<br />

snedige, og snu, som gør det sværere at navigere.<br />

Sådan en forretning som er stor og lykkes, en millionforretning man<br />

har arbejdet et halvt år på eller måske længere, der involverer mange<br />

mennesker, som har arbejdet hårdt, at miste den forretning, det kan<br />

virkelig knuse en hel familie, og få en til at tænke sig om og spørge sig<br />

selv om, hvad jeg egentligt har brugt mit liv på. Hvis jeg er på toppen<br />

af min karriere, har jeg virkelig arbejdet for at miste det hele, så<br />

overvejer man om det er betingelserne i shipping. Det er måske<br />

reguleret mere i dag, men jeg tror konkurrencen er så stor i dag både<br />

hjemme og i udlandet, at det ikke er så nemt og sådan en oplevelse<br />

har rystet en hel familie, til sidst bliver man så syg, at man dør af det!<br />

Statements af personer relateret til shipping<br />

Hvis man har haft nogle skibe, som man har bygget, skulle man til<br />

stabelafløbning. Der mødte man folk, som havde med det at gøre, folk<br />

som byggede skibe, ejede skibe, folk som ville involvere sig senere<br />

med at arbejde på skibene og alle andre gæster fra alle steder i verden.<br />

Det var en dejlig oplevelse at se arbejdet var gjort, og endelig stod man<br />

med et færdigt skib, og dem som havde bygget skibet var der også.<br />

Ejerne såvel som arbejderne medvirkede i en slags fest, men<br />

selvfølgelig blev der altid holdt fest i forbindelse med stabelafløbningen.<br />

Folk var klædt pænt på for det hørte til, og de var sat ved forskellige<br />

borde. De fik pladser alt efter hvem som var vigtigst, og man kunne<br />

konversere om forskellige ting og sager. Der blev holdt tale, der blev<br />

snakket med folk man vil udvikle forretning med, det var et sted med<br />

folk som kendte eller ikke kendte hinanden, det var en del af business.<br />

Man mødte forskellige repræsentanter, på den måde lærte man folk at<br />

kende. Folk vidste hvordan man opførte sig, og hvad det drejede sig<br />

om. Man ville planlægge rejser rundt om i verden for at repræsentere<br />

de nye skibe, de forskellige rederier, for derved at møde mennesker,<br />

som du skulle arbejde med, og selvfølgelig gik man ikke i cowboybukser,<br />

men man skulle se ud som alle de andre i branchen, man skulle<br />

have et ordenligt jakkesæt, slips og skjorte, måske et firmaslips.<br />

Man skulle investere en del penge, da man skulle se ud som en<br />

forretningsmand som man kan stole på. Ens udseende var koblet til det<br />

arbejde man lavede, så man var troværdig og man boede på ordentlige<br />

hoteller, man boede ikke i et slumkvarterer, da man repræsenterer<br />

firmaet og produktet, for ens kunder kunne komme på besøg, hente en,<br />

og de vidste hvor du boede. Det var en del af at repræsentere et firma.<br />

Ideen bag repræsentation betyder igen, at folk kan mødes. Det er<br />

dejligt at se folk i øjnene og se hvem har jeg egentligt med at gøre. På<br />

den måde kunne man lave forretninger med den person, du har<br />

bedømt personen og har opnået en personlig kontakt.<br />

Man talte ikke om forretning under middagen og næste dag kunne<br />

man tage telefonen og lave en forretning. Så repræsentation kunne<br />

bringe folk tættere sammen og på den måde kunne man arbejde ti til<br />

tyve år med de samme mennesker, for man stolede på hinanden, som<br />

også var tilfældet her, det var folk man havde kendt i mange år.<br />

Selvfølgelig var repræsentation ikke altid så formel. Så man kunne<br />

også tale om andre emner, man kunne måske gå en tur, man kunne<br />

spise en burger, hvis det var en meget god ven, men det var<br />

selvfølgelig noget man gjorde i sin fritid.<br />

Man kunne også repræsentere der hvor man havde sine konkurrenter.<br />

Der kunne man se dem i øjnene, måske på en anden måde eller samle<br />

folk sammen fra forskellige firmaer, som måske ikke var så vilde med<br />

hinanden, men de kunne se, at de allesammen var i samme båd. Det<br />

var en god mulighed for folk at lære hinanden bedre at kende. I det<br />

forum kunne man lave nogle bånd imellem, men det afhang af hvem<br />

som turde sætte konkurrenterne sammen. Man kunne også tage de<br />

yngre fra firmaet til repræsentationer, så man kunne lære dem hvordan<br />

tingene endelig foregik og lære dem om tålmodighed. De skulle måske<br />

møde folk flere gange inden de kunne lave forretning.<br />

De yngre medarbejdere kunne mødes med de erfarende forretningsfolk,<br />

og lære af dem, og de kunne blive accepteret selv om de ikke<br />

havde særlig meget erfaring.<br />

Et andet scenarie var at man havde lavet forretning og folk ville gerne<br />

have deres del af kagen. De havde arbejdet, så de var glade hvis du<br />

kunne invitere dem ud, så de kunne drikke og spise og glæde sig over<br />

det, eller simpel<strong>the</strong>n føle at du skyldte dem noget. De ville gå ud og<br />

hygge sig for din regning. Man kunne måske ikke sige noget andet<br />

end okay, det kan også gå over gevind. Man blev nødt til at sige stop<br />

og gå hjem. Man kan altså også have ubehagelige oplevelser ved at<br />

repræsentere.<br />

Statements af personer relateret til shipping<br />

Repræsentation er en meget stor del af shipping. I shipping gælder<br />

det om at være udadvendt, og se ud som om man er den store i<br />

selskabet, man ved hvad man laver og at man har styr på alt. Det går<br />

meget ud på, at man går ud og spiser og drikker med sine kunder,<br />

fejrer dem, sørger for at de ikke mangler noget, og så håbe på at de til<br />

gengæld giver én en masse jobs. Stilen i shipping er, at man har<br />

jakkesæt på, slips og man ser repræsentabel ud, så man altid er klar til<br />

at sælge, fordi det man egentligt er, det er at være firmaets mand. Man<br />

skal være i stand til at sælge firmaet 24 timer i døgnet, og helst så dyrt<br />

så muligt. Jeg kan komme med et eksempel fra et firma jeg var ansat i.<br />

Det var et stort firma hvor vi har været mange tusinde mennesker.<br />

Firmaet inviterede menneskerne til et fodboldstævne i Firenze, hvor vi<br />

var 800 mand, som skulle spille fodbold. Vi får spillet og hygget os og<br />

efterfølgende er der så fest og middag i et stort sted ude ved havnen.<br />

Det ligner et operahus. Vi var allesammen inviteret, der stod vagter<br />

med maskingeværer og de høje herrer fra firmaet jeg arbejdede hos,<br />

de var også med til festen med deres egne bodyguards. Vi blev mindet<br />

om, at de ikke var helt almindelige mennesker med fjender rundt om i<br />

verden. Der var en del folk som var meget interesseret i at se dem, og<br />

var interesseret i at vide hvem disse mennesker var, som stod bag<br />

firmaet, hvordan de oplevede denne succes, og det er jo noget, man<br />

bliver målt på i vor tids verden.<br />

Der var et tidspunkt hvor vi skulle til middag, hvor vi kom ud til det her<br />

sted. Det var dejligt og lækkert - 800 mennesker. Så ser vi lige<br />

pludselig nogle af de høje herrer komme gående og bagerst kommer<br />

der en pick-up kørende med et italiensk tv-hold med fire mennesker<br />

ombord. De tog billeder af cheferne, og jeg fik at vide, at vi var i<br />

fjernsynet om aftenen. Det var åbenbart noget som blev vist i Italien.<br />

Men det er jo et forretningsmiljø, hvor det at være den hårdeste det<br />

gælder! Man skal være en hård forretningsmand, man skal helst ikke<br />

vise for mange følelser, man skal kunne overskue det hele, være hurtig<br />

i replikken, og arbejde for sit firma, og sørge for at der kommer penge<br />

ind, for penge det er alt hvad det drejer sig om. Om det så er shipping<br />

eller et andet erhverv, så er det nok også det samme. Men i shipping<br />

der har penge en stor betydning. Jeg kan sige, at man som shipping-<br />

mand har en pligt til at vise, at man er der, man gør alt for det firma<br />

man arbejder for. Du skal opnå jobs, søge udfordringerne rundt<br />

omkring. Man bliver presset til at gøre sit bedste, hvis du er god til at<br />

performe under stress, så er det lige et arbejde for dig. Hvis man ikke<br />

er det, kan man hurtigt blive ramt. Bottom line det er penge som det<br />

drejer sig om.<br />

Udadtil skal du virke som en, som har styr på det hele, indbyrdes i<br />

shipping snakker man om arbejde, penge eller hurtige biler eller sport.<br />

Det har ikke så meget med familie og venner at gøre, det er meget<br />

overfladisk, hvilket jeg selvfølgelig er ked af, men det er den rå<br />

forretningsverden. Det er en mandepræget verden, hvor kvinderne er<br />

begyndt at få deres indtog, men man skal virkelig være hårdfør, og det<br />

ligger ikke til kvinder, at være hårdfør på den måde. Så det et stadig et<br />

erhverv med 90 procent mænd og 10 procent kvinder.<br />

Når jeg ser tilbage skulle man være pæn i tøjet, udstråle at man var en<br />

verdensmand, opføre sig pænt, være en god dreng, men i dag<br />

arbejder jeg ikke i noget firma mere. Jeg er gået ned med stress, og<br />

nok på grund af for høje krav indenfor den verden, og jeg har ikke<br />

kunne få shipping til at stemme overens med de ønsker jeg har nu, i<br />

mit liv. Så jeg er desværre stoppet der, men tak for gode otte år.<br />

Empire of <strong>the</strong> Son<br />

(detalje/detail), <strong>2010</strong>


UK:<br />

Statements by persons related to shipping<br />

In <strong>the</strong> world of shipping it is all about doing what is expected of you<br />

in order to make <strong>the</strong> ships sail and transport goods to <strong>the</strong>ir<br />

destination. The goods are scheduled for a specific destination and<br />

afterwards <strong>the</strong> money is to be paid. Some ships are chartered for a<br />

long period of time, contracts are made and complied with, of<br />

course.<br />

In this way you should count on having done business, even though<br />

you had to compete with many for every business transaction. Thus,<br />

<strong>the</strong> competitors were ready to conclude this deal, too, and you were<br />

not always paid for what you had worked on, or somebody stole<br />

your contract, stole your money or did not pay you your money, so<br />

you became <strong>the</strong> loser of <strong>the</strong> game even though you had worked on<br />

<strong>the</strong> contract for many days.<br />

In <strong>the</strong> end you can lose <strong>the</strong> deal and be cheated, so it can be very<br />

hard work. It is hard to work a long time on something you believe in<br />

and have concluded and <strong>the</strong>n you do not get anything out of it. But it<br />

might as well be that you have concluded a good deal and you have<br />

succeeded, and it would <strong>the</strong>n bring happiness to <strong>the</strong> whole<br />

company and all employees could get some time to relax and do<br />

something else.<br />

Good business could give a little calmness because you could<br />

cover your expenses, salaries etc. With good business you could<br />

allow yourself some bad business and if you got percentages of<br />

your business deals – a reward for <strong>the</strong> work done – it could make<br />

work so much easier and rewarding. You could plan to buy things<br />

you really wanted, travel somewhere, invest in something and be<br />

satisfied with your work<br />

Of course, taxes were high on overtime work and it was less<br />

motivating when you had to pay high taxes for what you had worked<br />

so hard on, as you might have been at work every night and<br />

weekends, too. It was strenuous to get that far, and if you had<br />

worked hard and counted on earning a lot of money and made plans<br />

and <strong>the</strong>n were cheated by people in <strong>the</strong> business as <strong>the</strong>y all wanted<br />

a piece of <strong>the</strong> pie that you had baked and <strong>the</strong>y all wanted to earn<br />

something on <strong>the</strong> side, <strong>the</strong>n you could risk losing it all. Even if you<br />

had done your utmost and you were aware that you could be<br />

cheated anyway.<br />

Empire of <strong>the</strong> Son<br />

(detalje/detail), <strong>2010</strong><br />

You may have no options – you could take legal action and it could<br />

take a long time, and perhaps you do not have sufficient funds to<br />

sue <strong>the</strong> people who have cheated you, and in that way you may end<br />

up in an unfortunate situation, also if you have your own business.<br />

You have actually lost everything you have worked for, and you<br />

thought that now you had come so far and would be able to relax,<br />

and <strong>the</strong>n you have lost it all and your life turns against you. All you<br />

have done is like a brick around your neck, because now you have<br />

nothing.<br />

It can be hard, and if you are not strong enough, you may not<br />

recover from this ordeal. There are many examples of people who<br />

have totally lost it. Of course, in <strong>the</strong> long run it can cost you your life<br />

because of stress and aggravation. Especially aggravation, that you<br />

cannot be compensated for what you are entitled to and it goes on<br />

like this for some time.<br />

There are ups and downs in shipping, it is not surprising, but when<br />

you lose your possessions and fortune – that is <strong>the</strong> hardest<br />

experience. It can be your destiny, and it may bring you and your<br />

family in a situation beyond your control. It is hard because you do<br />

not practice all your life, working so hard to see it all disappear. In<br />

addition, you may also lose or be deprived of your fantastic friends<br />

– your business friends. Suddenly <strong>the</strong>y do not need you anymore,<br />

because you are no longer a business partner. Your situation may<br />

even satisfy <strong>the</strong>m. There were good friends and “friends” that were<br />

happy that you are not doing too well. They can continue where you<br />

stopped and <strong>the</strong> ones who have cheated you have sold <strong>the</strong><br />

contracts and established a new company and <strong>the</strong>y prosper on<br />

what you have created. You cannot get into <strong>the</strong> game again because<br />

<strong>the</strong> work project has been changed so many times that you do not<br />

stand a chance to be a part of it again.<br />

A lot of things seem legal even if <strong>the</strong>y are not legal and who can<br />

protect you? People can only draw conclusions - you should not<br />

have done it in that way or you are not smart . However, you have<br />

nothing and people can speculate as much as <strong>the</strong>y want. Your<br />

standpoint is clear and you have high moral values.<br />

When working abroad it may be disappointing to realize that<br />

business partners are dishonest. Some people are blacklisted and<br />

it is easy to avoid working with <strong>the</strong>m, but some are not blacklisted<br />

and <strong>the</strong>y never will be! They are deceitful and cunning which makes<br />

it difficult to navigate. The deal, which is big and promising, a<br />

million-dollar-deal, you have worked on for half a year or maybe<br />

longer, which involves many people, who have also worked hard.<br />

To lose that deal can really destroy a whole family and make you think<br />

and ask yourself, what is it really that I spent my life on. If, at <strong>the</strong> top<br />

of my career, I have worked to lose it all you may wonder if <strong>the</strong>se are<br />

<strong>the</strong> terms of shipping. Maybe it is more regulated today, but I think<br />

<strong>the</strong> competition is keener today at home and abroad. It is not so easy<br />

and this kind of experience has shaken a whole family, in <strong>the</strong> end you<br />

become so sick that you die of it!<br />

Statements by persons related to shipping<br />

After <strong>the</strong> completion of <strong>the</strong> shipbuilding you went to <strong>the</strong> launching<br />

and met people who had worked in this line of business, people<br />

who built ships, owned ships, people who were involved in working<br />

on <strong>the</strong>se ships later on and o<strong>the</strong>r guests from countries around <strong>the</strong><br />

world. It was a wonderful experience to see that <strong>the</strong> work had been<br />

done, and finally you had a completed vessel, and <strong>the</strong> shipbuilders<br />

were present. Owners as well as workers were participating in a<br />

party, but of course <strong>the</strong> party was held in connection with <strong>the</strong><br />

launching of <strong>the</strong> ship. People were neatly dressed because it was a<br />

part of it and <strong>the</strong>y sat at different tables. They got <strong>the</strong>ir seats<br />

depending on who was important and different issues were<br />

discussed. A speech was held, <strong>the</strong>re were conversations with<br />

people you might want to start business with. It was a place with<br />

people who knew or did not know eacho<strong>the</strong>r, it was all part of<br />

business. One met different representatives and in that way people<br />

got to know each o<strong>the</strong>r. People knew how to behave and what it<br />

was all about. Travels would be arranged around <strong>the</strong> world to<br />

represent <strong>the</strong> new ships, <strong>the</strong> different companies and in order to<br />

meet people you were to work with and, of course, you did not wear<br />

jeans, but was attired as everybody else in <strong>the</strong> business - a proper<br />

business suit, a tie and a shirt, maybe a company tie.<br />

You had to invest a lot of money to be dressed like a businessman<br />

radiating trust. Your appearance was connected to your work and to<br />

be trustworthy you stayed in upscale hotels, not in less attractive<br />

neighborhoods, when representing a company and product properly,<br />

because customers could pay you a visit, pick you up and <strong>the</strong>y knew<br />

where you stayed. It was part of representing <strong>the</strong> company.<br />

The idea of representation is for people to meet. It is lovely to look<br />

people in <strong>the</strong> eyes and see who you are really dealing with. In that<br />

sense you could do business with that person, you could assess <strong>the</strong><br />

person and achieve personal contact. There was no talking business<br />

during dinner and <strong>the</strong> next day one could pick up <strong>the</strong> phone and do<br />

business. So representation could bring people closer toge<strong>the</strong>r and<br />

in that way you could cooperate ten to twenty years with <strong>the</strong> same<br />

people, because you trusted each o<strong>the</strong>r, as you had known each<br />

o<strong>the</strong>r for many years. Of course, representations were not always<br />

that formal. You could also speak about o<strong>the</strong>r things, you could go<br />

for a stroll, you could eat a burger if it was a very good friend, but of<br />

course that was something you did in your spare time.<br />

Representations with competitors could also take place. There you<br />

could look <strong>the</strong>m in <strong>the</strong> eyes, maybe in a different way or meet people<br />

from different companies, who were not so fond of each o<strong>the</strong>r, but<br />

<strong>the</strong>y could see that you were all in <strong>the</strong> same boat. It was a good<br />

opportunity for people to get to know each o<strong>the</strong>r. In that forum you<br />

could establish relations, but it depended on who dared put <strong>the</strong><br />

competitors toge<strong>the</strong>r. You could also bring <strong>the</strong> young employees<br />

from <strong>the</strong> company to <strong>the</strong> representations to teach <strong>the</strong>m how things<br />

really worked and teach <strong>the</strong>m patience. They were to meet people<br />

several times before <strong>the</strong>y could do business. Young employees could<br />

meet <strong>the</strong> experienced business people and learn from <strong>the</strong>m and <strong>the</strong>y<br />

might be accepted even if <strong>the</strong>y had not got much experience.<br />

Ano<strong>the</strong>r scenario could be that you had concluded a deal and<br />

people wanted <strong>the</strong>ir piece of <strong>the</strong> pie. They had worked on it, so <strong>the</strong>y<br />

were glad if you took <strong>the</strong>m out, so that <strong>the</strong>y could drink and eat and<br />

be amused or simply feel that you owed <strong>the</strong>m something in return.<br />

They wanted to go out and enjoy <strong>the</strong>mselves on your expense. You<br />

would feel compelled to accept it and it could be too much. You had<br />

to say stop and go home. You could have unpleasant experiences<br />

with representation.<br />

Statements by persons related to shipping<br />

Representation is a big part of shipping. In shipping you are<br />

expected to be outgoing and look as if you are one of <strong>the</strong> big guys<br />

at meetings, you are expected to know what you are doing – be on<br />

top. Representation is a lot about going out, eating and drinking with<br />

customers, entertaining <strong>the</strong>m, making sure that <strong>the</strong>y are not missing<br />

anything, hoping that in return <strong>the</strong>y will give you a lot of jobs. The<br />

style in shipping is to wear a suit, a tie and look presentable, always<br />

be ready to sell, because what you really are is <strong>the</strong> company’s man.<br />

You have to be able to sell <strong>the</strong> company 24 hours a day and preferably<br />

as expensively as possible. I can illustrate this with an example<br />

from a company where I was employed. It was a big company, where<br />

we were several thousands of people. This company invited people<br />

to a football tournament in Florence where we were 800 men playing.<br />

We played and enjoyed ourselves and afterwards <strong>the</strong>re was a<br />

party and also a dinner in a big place next to <strong>the</strong> harbor. It looked<br />

like an opera house. We were all invited and <strong>the</strong>re were guards with<br />

machine guns and <strong>the</strong> big bosses from <strong>the</strong> company I worked for<br />

were also <strong>the</strong>re at <strong>the</strong> party with <strong>the</strong>ir own bodyguards. We were reminded<br />

of <strong>the</strong> fact that <strong>the</strong>y were extraordinary people with enemies<br />

worldwide. There was a crowd of people who were interested in<br />

watching <strong>the</strong>m and wanted to know who were <strong>the</strong> founders of <strong>the</strong><br />

company, how <strong>the</strong>y perceived <strong>the</strong>ir success, as this is something<br />

you are measured by in today’s world.<br />

There was a time when we went to a banquet where we came to<br />

this place. It was marvelous and cosy – 800 people. Suddenly we<br />

saw <strong>the</strong> big bosses strolling and behind <strong>the</strong>m <strong>the</strong>re was a pick-up<br />

truck with an Italian television crew with four men. They took photos<br />

of <strong>the</strong> bosses and I was told that we were broadcasted on television<br />

that night. It was obviously something that was shown in Italy. But it<br />

is a business environment where to be <strong>the</strong> toughest is what counts!<br />

You are expected to be a tough businessman, not display too many<br />

feelings, be able to grasp <strong>the</strong> whole thing, have a sharp tongue and<br />

work for your company and make sure to make money, as money is<br />

what counts. Whe<strong>the</strong>r it is shipping or any o<strong>the</strong>r business, it is most<br />

likely <strong>the</strong> same. But in shipping money is of paramount importance.<br />

I can say that, as a shippingman, you are to be present and do your<br />

utmost for <strong>the</strong> company you are working for. You are to obtain jobs,<br />

accept challenges everywhere. You are pressured into doing your<br />

best, and if you are good at performing under pressure this is <strong>the</strong><br />

job for you, if not, you can quickly be strongly affected by it. Bottom<br />

line is it is all about <strong>the</strong> money.<br />

Externally you are to present yourself as a man in control, internally,<br />

in shipping, you talk about work, money or fast cars or sports. It is<br />

not so much about family or friends, it is very superficial which I feel<br />

bad about, but that is <strong>the</strong> raw business world. It is mostly dominated<br />

by men, however, women are beginning to enter this line of business,<br />

but you are to be really hard and it is not woman’s nature to be<br />

hard in that sense. So it is still a business with 90 percent men and<br />

10 percent women.<br />

Looking back I was always expected to be properly dressed, to show<br />

that I was a man of <strong>the</strong> world, to behave nicely, be a good boy, but today<br />

I do not work for a company anymore. I am suffering from stress<br />

and probably because of <strong>the</strong> high standards in that world, as I could<br />

not make shipping correspond with <strong>the</strong> wishes I have in my life now.<br />

So, unfortunately, I stopped, but thanks for eight good years.


DK:<br />

Empire of <strong>the</strong> Son<br />

John Doe: Hvad arbejder du på lige nu?<br />

Phillip: Mine nuværende værker (installation, blandede medier) tager<br />

fat om sociale strukturer i shippingindustrien. Gennem den maritime<br />

historie (mest mandsdomineret) har shippingindustrien skabt et<br />

netværk af sociale, politiske og økonomiske bånd mellem nationer.<br />

Udviklingen af handelsvaremarkedet og shipping går hånd i hånd.<br />

I en verden, hvor betegnelsen “Cargo is King” har vi set billigere<br />

fragtrater, en stigning i skibsstørrelser og i mængden af handelsvarer<br />

fragtet rundt i verden, hvilket skaber den globale økonomi, som vi<br />

kender den. Shipping har ændret hele den måde, vi lever vores liv<br />

på, og industrien ekspanderer kontinuerligt markedet.<br />

JD: Hvordan ser du så kunst i forhold til shipping og dens<br />

globale økonomiske indflydelse?<br />

P: I dag er den globale økonomi afhængig af den højt udviklede<br />

shipping-infrastruktur og de dedikerede folk, som får hele maskineriet<br />

til at køre. Kunsten som en markedsplads har også udviklet sig i den<br />

forstand. Du kan sige, at kunstmarkedet og dets interne mekanismer<br />

af udbud og efterspørgsel imiterer og fungerer på forskellige niveauer<br />

som den globale økonomi. Før og efter har vi set finanskrisens<br />

globale påvirkning, som har ført til en ændring i kunstmarkedet til det<br />

bedre og det dårligere. Før krisen lignede prisen på kunstværker fra<br />

forskellige kunstnere prisen på at få bygget et skib. Shippingindustrien<br />

er også vant til lav- og højkonjunkturer, og nogle firmaer lukker,<br />

nogle kommer sig eller konsoliderer sig, lidt ligesom de forskellige<br />

spillere på kunstmarkedet. Så på den måde ligner de virkelig<br />

hinanden. Kunst og shippingforretningen bliver udført inden for de<br />

favorable vilkårs dialektik mellem de forskellige spillere på markedet.<br />

JD: Så hvad er din inspiration til og idé bag tilblivelsen af<br />

Empire Of The Son?<br />

P: Min bedstefar arbejdede hele sit liv på et skibsværft, som lukkede<br />

ned for nogen år siden. I dag har Danmark lukket næsten alle skibsværfter,<br />

og en æra i dansk skibsbyggeri udfases. Min far arbejdede,<br />

som skibsmægler rundt om i verden, hvilket betød mange rejser<br />

og ophold i udlandet. Måden de levede deres liv på har inspireret<br />

mig på forskellige niveauer. Jeg blev forberedt på at følge i mine<br />

fædres fodspor, jeg besøgte forskellige virksomheder i Danmark og<br />

i udlandet, men forskellige omstændigheder førte mig til at studere<br />

ved Det Fynske Kunstakademi. Man kunne sige, at titlen Empire Of<br />

The Son opsummerer mit potentiale inden for shipping, som aldrig<br />

blev til noget, men den refererer også til den overordnede klassiske,<br />

sociale struktur af herkomst og historien om individets nedarvede<br />

placering i samfundet. Jeg kan huske fra år tilbage, at jeg arkiverede<br />

telexer i Det Østasiatiske Kompagni i København. Telexpapiret<br />

havde forskellige lag af farvet papir. Jeg distribuerede og arkiverede<br />

papirerne i kontoret, på borde og i arkivskabe. Så man kan sige,<br />

at som kunstner i denne sammenhæng, så har arkiveringsprocessen<br />

medvirket til at udfylde det mellemrum eller tomrum af min ikke<br />

virkeliggjorte rolle i shippingverdenen. Personligt er det en cirkel som<br />

bliver en sammenkædning af herkomst.<br />

JD: Hvorfor er det så vigtigt at arbejde med sociale strukturer?<br />

P: Ser man tilbage, skulle jeg allerede have haft en succesfuld<br />

karriere i shipping, men jeg har altid undret mig over, hvorfor man<br />

ville arbejde med “no cure no pay” princippet inden for shipping. Og<br />

hvorfor spiller shipping ikke en mere dominerende rolle i samfundets<br />

bevids<strong>the</strong>d? 90 % af verdenshandlen håndteres af shipping. Det<br />

betyder meget magt i denne verden. Jeg er af den opfattelse, at en<br />

af grundene til, at ingen tænker på dette, er, at shippingmiljøet er<br />

et lille og lukket miljø. Folk i denne branche sammen med politikere<br />

og bankfolk lever alle godt af dette usynlige kraftcenter. Sjovt nok<br />

har jeg aldrig hørt et barn i Danmark, som har sagt: “jeg vil være<br />

skibsreder”. Men selvfølgelig, det at vælge at arbejde med shipping<br />

er en livsstil, og du skal have en god, strategisk sans og finansielt<br />

eller politisk et overblik, som kan beskytte dig og dine bestræbelser.<br />

Selvfølgelig kender folk til malerier eller billeder af skibe, somaliske<br />

pirater i nyhederne og de store spillere i shipping, men bag hermetisk<br />

lukkede døre finder du de virkelige sociale strukturer. Det menneskelige<br />

ansigt af nutidens shipping inden for den kulturhistoriske<br />

fortælling bliver sjældent åbenbaret eller fortalt, selv om vi lejlighedsvis<br />

finder biografier skrevet om nogle af de mere succesfulde forretningsfolk.<br />

Vi går gennem livet uden at tænke på, hvordan shipping<br />

og relaterede emner som skatte- og råvarepolitikken påvirker folks<br />

liv. Uden shipping kunne du lukke verdenssamfundet, som vi kender<br />

det i dag, og det kapitalistiske system ville være svært at opretholde.<br />

Jeg er interesseret i at vise og arbejde med disse fortællinger om<br />

menneskene bag scenetæppet. I denne kontekst spurgte jeg mig<br />

selv, hvad der ville opstå, når man kiggede på ligheden og forskellen<br />

af det semiotiske sprog, der roterer omkring opfattelsen af arken,<br />

skibet, containeren, stabelafløbningens ritual og historien mellem<br />

mand og maskine? Hvordan kunne dette slægtskab både personligt<br />

og globalt intervenere, overskride, erstatte og sammenflette historie<br />

i denne tidsperiode. En forståelse hinsides den kendte repræsentation<br />

af traditionelle skibsmalerier og skibsmodeller gribes for at<br />

frembringe social udvikling inden for den maritime forretningsrammebetingelse.<br />

Jeg har førhen udført værker, som beskæftiger sig<br />

med politiske og økonomiske emner, motiveret af de tider vi lever i,<br />

men jeg opfatter dette værk som det mest personlige indtil videre.<br />

JD: Hvordan ser din værkpraksis ellers ud?<br />

P: Jeg ser for tiden på forskellige politiske og økonomiske temaer<br />

lige fra generel værdisættelse, valuta/designpolitik, anæstesi/<br />

anæstetik (det bedøvede samfund), dominans og sociale strukturer i<br />

forretningsverdenen.<br />

I andre sammenhæng bruger jeg kunsten som helintegreret performance<br />

i bybilledet, så som værket ”beggars cup” - keep <strong>the</strong> change,<br />

som udstilles på gaden med mig stående ved siden af.<br />

Mine værker indeholder flere lag, som det er op til beskuerne at<br />

tolke på hver deres måde. Mine anæstetiske overvejelser med det<br />

bedøvende element ligger i en diskurs, som til dels kritiserer kunst<br />

institutionen. Samfundet indeholder i dag et bedøvende (hukommelsesudfordret)<br />

element. Dette vil jeg også gerne undersøge nærmere.<br />

Jeg ser dette som arbejde under udførelse siden “marinebilledet”,<br />

og det er så omfattende, at en grundlæggelse af diverse referencepunkter<br />

behøves over tid for at antyde og navigere længere ind<br />

i marinehistoriens horisont. Jeg foretrækker normalt at undersøge<br />

og samarbejde med forskellige spillere for at skabe en platform til<br />

mine værker. Det er derfor, jeg altid arbejder med blandede medier.<br />

Således arbejder jeg med det materiale, som passer til kunstværkets<br />

idé. For det meste har mine værker en masse lag, og jeg har specielt<br />

beskæftiget mig med anæstetikken i samfundet i nogen tid. Kunstværkerne<br />

har været vist som installationer ved forskellige lejligheder,<br />

ikke altid synlig for øjet. Implicit i mine værker ligger diskussionen og<br />

kritikken af forskellige politiske, sociale og økonomiske aspekter, og<br />

det er mit mål at anspore dette i beskueren. Det er meningen, at min<br />

kunst skal serveres på en sølvtallerken af ræsonnement, idet man<br />

skal gøre mere end kun at gøre brug af blikket og begæret.


UK:<br />

Empire of <strong>the</strong> Son<br />

John Doe: What are you working on with right now?<br />

Phillip: My current works (installation, mixed media) are dealing with<br />

<strong>the</strong> social structures within <strong>the</strong> shipping industry. Through maritime<br />

history (mostly dominated by men) <strong>the</strong> shipping industry has created<br />

a network of social, political and economic ties between nations. The<br />

commodity market and shipping go hand in hand as for development.<br />

In a world where <strong>the</strong> term “Cargo is king” we have seen<br />

cheaper freight rates, an increase in ship sizes and in <strong>the</strong> number of<br />

commodities shipped around <strong>the</strong> world creating <strong>the</strong> global economy<br />

as we know it. Shipping has changed <strong>the</strong> way we live our lives and<br />

<strong>the</strong> trade is continually expanding its markets.<br />

JD: How do you view art in <strong>the</strong> context of shipping and its economic<br />

impact globally?<br />

P: Today <strong>the</strong> global economy is dependent on <strong>the</strong> highly developed<br />

shipping infrastructure and <strong>the</strong> dedicated people who “keep <strong>the</strong><br />

machinery running”. Art as a marketplace has developed in that<br />

sense, too. You could say <strong>the</strong> art market and its internal mechanisms<br />

of supply and demand mimic and function at different levels like<br />

<strong>the</strong> global economy. Before and after <strong>the</strong> economic crisis we have<br />

seen a global impact on <strong>the</strong> art market causing a change for better<br />

or worse. Before <strong>the</strong> crisis <strong>the</strong> prices of artworks by different artists<br />

nearly resembled <strong>the</strong> prices of shipbuilding. The shipping industry<br />

is also used to recessions and booms and some companies close<br />

down, some recover or consolidate like <strong>the</strong> different players in <strong>the</strong><br />

art market. So in that sense <strong>the</strong>y are very much alike. The business<br />

within art and shipping is done on a “grace-favour-basis” dialectic<br />

between <strong>the</strong> different players on <strong>the</strong> market.<br />

JD: So where did you get your inspiration and <strong>the</strong> idea for <strong>the</strong><br />

making of <strong>the</strong> "Empire Of The Son"?<br />

P: My grandfa<strong>the</strong>r worked all his life at a shipyard which closed<br />

down years ago. Today Denmark has closed most of its shipyards<br />

and an era of Danish shipbuilding is phased out. My fa<strong>the</strong>r worked<br />

as a shipbroker worldwide which meant a lot of travelling and living<br />

abroad. The way <strong>the</strong>y lived <strong>the</strong>ir lives has inspired me at certain<br />

levels. I was raised to follow in <strong>the</strong> footsteps of my fa<strong>the</strong>r, visiting different<br />

shipping companies in Denmark and abroad, but for different<br />

reasons I started studying at The Funen Academy Of Fine Arts. One<br />

could say that <strong>the</strong> title Empire Of The Son sums up my contemplation<br />

regarding shipping that never took place, but it also refers to an<br />

overall classic social structure of lineage and <strong>the</strong> history of individuals’<br />

inherited positions in society. Years ago I remember filing telexes<br />

at <strong>the</strong> headquarters of The East Asiatic Company in Copenhagen.<br />

The telex paper had different layers of coloured paper. I distributed<br />

and filed <strong>the</strong> papers in <strong>the</strong> office on tables and in filing cabinets. So<br />

you could say that as an artist in this context <strong>the</strong> filing process has<br />

returned to fill <strong>the</strong> gap or void of my unfulfilled role within <strong>the</strong> world<br />

of shipping. Personally, I look at it as “<strong>the</strong> ring is closed”, a linkage<br />

to lineage.<br />

JD: Why is it important to work with <strong>the</strong> social structures?<br />

P: Looking back I should now have a successful career in shipping,<br />

but I have always wondered why one would work with <strong>the</strong> “no cure<br />

no pay” principle within shipping. And why does not shipping play<br />

a more dominant part in societys consciousness. I mean 90 % of<br />

trade is handled by shipping. That means a lot of power in this world.<br />

I think one of <strong>the</strong> reasons why nobody is thinking about this is that<br />

<strong>the</strong> shipping community is a small and closed society. The people<br />

of this trade toge<strong>the</strong>r with politicians and bankers all live well of this<br />

almost invisible powerhouse. It is surprising that I have never heard<br />

of a child in Denmark claiming “I want to become a ship-owner”. But<br />

of course choosing to work in shipping is a lifestyle and you have to<br />

have a good strategic sense and financial or political overview that<br />

can protect you and your endeavours. Of course, people know about<br />

paintings or images of ships, Somali pirates on <strong>the</strong> news and <strong>the</strong> big<br />

players of shipping, but behind hermetically sealed doors you find<br />

<strong>the</strong> real social structures. The human face of today’s shipping in <strong>the</strong><br />

cultural, historical narrative is rarely revealed or told, even though,<br />

occasionally, we have biographies written about some of <strong>the</strong> more<br />

successful businessmen.<br />

We go about our business without wondering how shipping and<br />

issues related to tax or raw materials have an impact on people’s<br />

lives. Without shipping you could close down <strong>the</strong> earth as we know<br />

it and it would be hard to maintain our capitalistic system. I am<br />

interested in showing and working with <strong>the</strong>se narratives about <strong>the</strong><br />

people behind <strong>the</strong> curtain. Within this context I also asked myself<br />

what might appear when looking at <strong>the</strong> similarities and differences<br />

of <strong>the</strong> semiotic language revolving around <strong>the</strong> notion of <strong>the</strong> ark, <strong>the</strong><br />

ship, <strong>the</strong> container, <strong>the</strong> launching ritual and <strong>the</strong> history of man and<br />

machine? How may this lineage, personally and globally, intervene,<br />

transgress, supersede and intertwine history at this point in time?<br />

An understanding beyond <strong>the</strong> known representation of traditional<br />

ship paintings and ship models is achieved to fur<strong>the</strong>r social development<br />

within <strong>the</strong> maritime business frame. I have previously created<br />

works dealing with political and financial subjects motivated by <strong>the</strong><br />

times we live in, but I perceive this work as <strong>the</strong> most personal until<br />

now.<br />

JD: O<strong>the</strong>rwise what does your line of work represent?<br />

P: For <strong>the</strong> time being I am looking at different political and economic<br />

<strong>the</strong>mes from a general point of view, such as design, politics, anaes<strong>the</strong>sia/anaes<strong>the</strong>tics<br />

(<strong>the</strong> soporific society), dominance and <strong>the</strong> social<br />

structures in <strong>the</strong> world of business.<br />

Besides, I use art as a wholly integrated part of <strong>the</strong> cityscape, like<br />

<strong>the</strong> work “beggars cup” – keep <strong>the</strong> change, which is exhibited in <strong>the</strong><br />

street with me standing beside it.<br />

My works include several layers, which are up <strong>the</strong> viewer to interpret<br />

in a way that suits <strong>the</strong>m. My reflections regarding <strong>the</strong> soporific<br />

element are anchored in <strong>the</strong> discourse which partly criticizes <strong>the</strong><br />

cultural institution. Today, society contains a soporific (memory challenged)<br />

element. I would like to look at this in detail.<br />

I consider this a work in progress since <strong>the</strong> seascape is so vast that<br />

an establishment of several reference points is needed over time<br />

to allude and navigate fur<strong>the</strong>r into <strong>the</strong> horizon of maritime history. I<br />

normally prefer to do research and cooperate with different players<br />

to create a platform for my artworks which is why I always work with<br />

mixed media. So I work with materials that fit <strong>the</strong> idea of <strong>the</strong> artwork.<br />

Mostly my works have a lot of layers and I have especially been<br />

dealing with <strong>the</strong> anaes<strong>the</strong>tics within society for some time now. The<br />

artworks have been shown as installations on different occasions,<br />

not always visible to <strong>the</strong> naked eye. Implicitly in my works is <strong>the</strong><br />

discussion and criticism of various political, social and economic issues<br />

and it is my objective to spur this in <strong>the</strong> viewer. My art is meant<br />

to be served on a silver plate of reasoning, one has to do more than<br />

just look and desire.


Contact:<br />

phillip.joergensen@gmail.dk<br />

125<br />

Michael<br />

Würtz<br />

Overbeck


DK:<br />

Michael Würtz Overbeck (f. 1982) arbejder indenfor et interdisciplinært<br />

felt med tegning, objekter og rumlig installationer. Han søger<br />

at dissekere det spændingsfelt, der ligger mellem virkelighed<br />

og fiktion. I dette felt udforskes og fokuseres der på menneskets<br />

iboende frygt og angst. Hans praksis er centreret omkring mennesket<br />

og menneskets natur, hvor han trækker på forskellige områder<br />

såsom psykologi, filosofi, populærkultur og samfundet generelt.<br />

Dette udforskes i en tredimensionel kontekst, hvor beskueren udfordres<br />

til at interagere kognitivt med værket.<br />

UK:<br />

Michael Würtz Overbeck (b. 1982) works within an interdisciplinary<br />

field with drawing, objects and spatial installations. He seeks<br />

to dissect <strong>the</strong> tension between reality and fiction. In this field fear<br />

and anxiety are explored, which are inherent to human nature.<br />

His practice is centred around <strong>the</strong> human being and <strong>the</strong> human<br />

nature, and he draws on different areas such as psychology, philosophy,<br />

pop culture and society in general. This is investigated in<br />

a three dimensional context, where <strong>the</strong> spectator is challenged to<br />

interact cognitively with <strong>the</strong> work.<br />

I am conscious, <strong>2010</strong>


DK:<br />

Refleksioner relateret<br />

til min praksis<br />

eller<br />

Om konstrueret virkelighed,<br />

menneskets sociale<br />

paranoia og dets angst<br />

for samfundsstrukturerne.<br />

I feltet mellem virkelighed og fiktion er der en tendens<br />

til at trække en meget skarp grænse op, som deler og<br />

separerer de to. Virkelighed er et og fiktion noget andet.<br />

Men eksisterer denne skarpe grænse? Er alt egentlig<br />

ikke bare en menneskelig konstruktion? Virkelighed<br />

bliver fiktion. Fiktion bliver virkelighed. Det bliver en udflydende<br />

gråzone, hvor virkelighed og fiktion hele tiden<br />

bevæger sig ind og ud af hinanden, uden rigtig at tage<br />

fast form. Derigennem opstår en konstrueret virkelighed.<br />

Engang i mellem krøller virkeligheden sammen, og bliver<br />

uoverskuelig, uigennemskuelig og uigennemtrængelig.<br />

Er virkeligheden den samme, når man går fra et rum til et<br />

andet? Verden er måske ikke som man forventede den<br />

ville være, når man åbner en dør og kigger ind gennem<br />

den? Og når man er gået gennem denne dør, er trådt<br />

ind og kigger sig tilbage: er verden så den samme, som<br />

dér, hvor man forlod den? Heri kan individets virkelighed<br />

komme til at fremstå som et spind af sindstilstande: et<br />

kort over sindet, som helt konkret manifesterer sig fysisk,<br />

i individets omgivelser gennem dennes optik.<br />

Vores erkendelse af verden er vores helt egen subjektive<br />

opfattelse: hvordan ser vi verden? For gennem private<br />

oplevelser, nysgerrighed, afsøgning og den selektive<br />

personlige fortolkning af begivenheder bliver virkeligheden<br />

formet, som ét og kun ét individ ser den. Virkeligheden,<br />

som det enkelte menneske opfatter den, er<br />

forskellig fra person til person. Dermed er det eneste vi<br />

kan regne med vores egen virkelighedsopfattelse. Men<br />

vi bliver som individer hele tiden påvirket af andre mennesker,<br />

som er med til at influere på, hvordan vi erkender<br />

verden. Derigennem bliver den enkeltes virkelighed en<br />

kollektiv virkelighed, som alle har en vis enighed omkring<br />

og indvirkning på. Derfor må ethvert individ som vil være<br />

en del af og deltage indenfor denne fælles virkelighed<br />

mere eller mindre indordne og underkaste sig denne<br />

virkeligheds normer, for at denne virkeligheds fundament<br />

forbliver stabilt. Dette er dog ikke nødvendigvis et<br />

bevidst valg eller et valg overhovedet, men snarere en<br />

ubevidst indordnen sig under samfundets normer.<br />

Det enkelte individs subjektive bevids<strong>the</strong>d bliver dermed<br />

bevidst og ubevidst influeret og formet af dennes<br />

forældre og deres normer, gennem andre personers<br />

normer i den sociale omgangskreds, samfundets normer<br />

generelt, retorikken hos disse mennesker, i medierne<br />

og hos politikerne. Dette er med til at danne det enkelte<br />

individ som person, og skaber nogle usynlige samfundsstrukturer,<br />

som individet automatisk agerer inden for.<br />

Men gennem denne konstante strøm af udefrakommende<br />

indtryk og påvirkninger, som influerer på, hvordan<br />

det enkelte individ erkender virkeligheden, kan man blive<br />

påvirket i en retning, som man ikke altid kan opfatte som<br />

positiv. For de samfundsstrukturer, som vi bliver født ind i<br />

og er opdraget i, har vi ikke nødvendigvis nogen egentlig<br />

kontrol over. Selvom man som individ gerne ville, kan<br />

man ikke undgå at blive påvirket af disse samfundsstrukturer.<br />

Som menneske kan man ikke nødvendigvis filtrere disse<br />

udefrakommende påvirkninger fra, og de vil implicit<br />

komme til at blive indlejret i én ubevidst. Så selvom man<br />

rationelt og bevidst kan opdele eller filtrere, hvordan<br />

man ønsker at erkende, samt agerer i virkeligheden og<br />

hvordan man forholder sig til andre mennesker, vil disse<br />

indlejrede påvirkninger - i hvis lys man ser andre, retorikken<br />

om det ene eller andet - komme op til overfladen, og<br />

skubbe en i den ene eller den anden retning og dermed<br />

påvirke ens analyse og fortolkning af forskellige situationer<br />

og hvordan man opfatter virkeligheden.<br />

Den sociale paranoia manifesterer sig og indtræffer i det<br />

øjeblik, man indser, at man er blevet ubevidst influeret<br />

med samfundsstrukturer i form af nogle fordomme og<br />

forudindtagede holdninger om personer eller begivenheder,<br />

der ubevidst påvirker én i en anden retning end<br />

man normalt og rationelt vil synes om. Det er i disse<br />

konflikter mellem bevidste og ubevidste holdninger, at<br />

der opstår et spændingsfelt, hvor de usynlige strukturer<br />

kan blive synlige for det enkelte individ. For hvem er man<br />

som individ; som menneske? Har man som menneske<br />

nogen egentlig kontrol over hvem man er, og hvilke ydre<br />

omstændigheder, som er med til at forme én? Disse<br />

spørgsmål rejser nye, som: Hvad kan jeg som individ<br />

overhovedet stille op, hvis “jeg ikke er mig, som jeg<br />

gerne vil være og troede jeg var”, hvis der er en form<br />

for udefrakommende kraft eller struktur, som ligger<br />

fuldstændigt hinsides min kontrol, som kan have en<br />

påvirkning på, hvem jeg er som enkeltstående person,<br />

individ og menneske?<br />

I skismaet mellem de bevidste og ubevidste normer ligger<br />

en generel angst for disse samfundsstrukturer, som<br />

ligger dybt i erkendelsen af, at man som individ er dybt<br />

influeret af alle andre individer, der hele tiden rykker ved<br />

og påvirker ens opfattelse af virkeligheden, og at man<br />

ikke nødvendigvis har en kontrol over dette.


Hallway, 2009


UK:<br />

Reflections related<br />

to my practice<br />

or<br />

On constructed reality,<br />

<strong>the</strong> social paranoia of man<br />

and his anxiety of <strong>the</strong><br />

social structures<br />

In <strong>the</strong> realm between reality and fiction, <strong>the</strong>re is a<br />

tendency to draw a very sharp line which divides and<br />

separates <strong>the</strong> two. Reality is one entity, while fiction is<br />

ano<strong>the</strong>r. Does this sharp line however exist? Isn’t everything<br />

just a man-made construction? Reality becomes<br />

fiction. Fiction becomes reality. It becomes a blurry<br />

grey area in which reality and fiction are constantly<br />

intertwining without clearly manifesting <strong>the</strong>mselves. A<br />

constructed reality emerges through this.<br />

Once in a while reality crumbles up and becomes confusing,<br />

dense, and impermeable. Does reality remain<br />

<strong>the</strong> same, when you walk from one room to ano<strong>the</strong>r?<br />

Perhaps <strong>the</strong> world is not what one expected it to be,<br />

when one opened a door and peeped through it. And<br />

having walked through <strong>the</strong> door, entered and looked<br />

back, does one see <strong>the</strong> world as one left it? Thus, <strong>the</strong><br />

reality of <strong>the</strong> individual can come to appear as a web<br />

of mental states a map of <strong>the</strong> mind, that explicitly manifests<br />

itself physically, in <strong>the</strong> individual’s surroundings<br />

through his or her optics.<br />

As an individuals our recognition of <strong>the</strong> world is a<br />

completely subjective perception of <strong>the</strong> world and how<br />

we view it. Through private experiences, curiousness,<br />

explorations, and selective personal interpretations,<br />

reality is constructed, as one and only one individual<br />

perceives it. Reality, as <strong>the</strong> individual person perceives<br />

it is different from one person to <strong>the</strong> next. The only<br />

perception of reality that can be trusted is hence, our<br />

own. However, as individuals we are constantly influenced<br />

by o<strong>the</strong>r individuals, which influences <strong>the</strong> way<br />

we recognize <strong>the</strong> world. And thus is <strong>the</strong> individual’s<br />

reality transformed into a collectively perceived reality<br />

which everybody has a congruence and effect upon.<br />

Therefore, any individual who wants to be part of and<br />

act within <strong>the</strong> commonly perceived reality, must fit, and<br />

subject oneself to this reality’s values, in order for <strong>the</strong><br />

reality’s foundation to remain stable. This is not necessarily<br />

a conscious choice or a choice at all, but more of<br />

an unconscious submitting to <strong>the</strong> social norms.<br />

The individual’s subjective conscience is thus being<br />

influenced, both consciously and unconsciously, by<br />

his parents’ values, o<strong>the</strong>r people’s values in <strong>the</strong> social<br />

sphere, society’s general values, <strong>the</strong> rhetoric of <strong>the</strong>se<br />

people, <strong>the</strong> media and politicians. This contributes to<br />

<strong>the</strong> creation of <strong>the</strong> individual as a person, and creates<br />

invisible social structures that <strong>the</strong> individual automatically<br />

acts within. But through this constant flow of<br />

exogenous impressions and influences that influences<br />

how <strong>the</strong> individual recognizes reality it is possible to be<br />

influenced in a direction that cannot always be said to<br />

be positive. We do not necessarily have any actual control<br />

of <strong>the</strong> social structures that we are born and raised<br />

into. Even though one might like to, it is impossible not<br />

to be influenced by <strong>the</strong>se social structures.<br />

As a human being it is not certain that one can disregard<br />

<strong>the</strong>se exogenous influences and <strong>the</strong>y will implicitly<br />

and unknowingly be imbedded in <strong>the</strong> individual. Even<br />

though one can rationally and consciously separate<br />

and filter <strong>the</strong> way one wishes to perceive reality, as well<br />

as how one acts and relates to o<strong>the</strong>r individuals, <strong>the</strong>se<br />

imbedded influences – in which light we view o<strong>the</strong>rs,<br />

<strong>the</strong> rhetoric about one thing or <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r – will surface<br />

and sway one’s analysis and interpretation of different<br />

situations in one way or <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r, as well as one’s<br />

perception of reality.<br />

The social paranoia manifests itself and occurs in <strong>the</strong><br />

moment it is realized that one has been unconsciously<br />

influenced by social structures taking shape as prejudices<br />

and biased opinions about people or events that<br />

unconsciously influences one in ano<strong>the</strong>r direction than<br />

one would normally and rationally prefer. It is in such<br />

conflicts between conscious and unconscious positions<br />

that tensions arise and enable invisible structures<br />

to become visible for <strong>the</strong> individual. Who are you as<br />

an individual: as a person? Is it even possible as an<br />

individual to have any control over who you are and<br />

which circumstances help to shape you? These questions<br />

raises new questions such as: What can I, as an<br />

individual even do if “I am not <strong>the</strong> person that I want to<br />

be, and thought I was”, if <strong>the</strong>re is some sort of exogenous<br />

power or structure that is completely beyond my<br />

control, which may have an influence upon who I am as<br />

a person, individual, and human being?<br />

In <strong>the</strong> schism between <strong>the</strong> conscious and unconscious<br />

values lies a general anxiety about <strong>the</strong>se social<br />

structures which is embedded in <strong>the</strong> recognition of<br />

<strong>the</strong> fact that as an individual, one is deeply influenced<br />

by all o<strong>the</strong>r individuals who constantly influence and<br />

move one’s perception of reality, and that one does not<br />

necessarily have any control over this.


The Void, 2009


Contact:<br />

mwoverbeck@jubii.dk / michaelwurtzoverbeck.dk<br />

Pelle<br />

Møller<br />

Schiødt<br />

137


DK:<br />

I mine tegninger og malerier arbejder jeg med kontrasterende<br />

form og farve som et grundlæggende visuelt<br />

udtryk, hvor en livagtig, organisk og rumlig figur møder<br />

det flade og ofte abstrakte mønster.<br />

Kontrasten sigter på at udfordre afkodningen af mine<br />

billeder, således at motivet ikke fører til en selvindlysende,<br />

”automatisk” afkodning.<br />

Min komposition varierer fra en enkelt centralt placeret<br />

figur til en mere kompliceret komposition, der bryder<br />

med rammen og det klassiske perspektiv i rum opbygningen.<br />

Motiverne i mine værker er dels hentet fra omverdenen,<br />

fx mytologiske og religiøse motiver, dels fra min egen<br />

verden. Mine billeder kan delvist opfattes som stille billednedslag<br />

i en flydende verden af oplevelser og tanker,<br />

dvs. at mine motiver føjer sig ind i en mere kompliceret<br />

sammenhæng eller forløb.<br />

UK:<br />

In my drawings and paintings I work with contrasting<br />

colours and forms as a basic visual expression where<br />

a lifelike, organic and spatial figure meets <strong>the</strong> flat and<br />

often abstract pattern.<br />

The contrast aims at challenging <strong>the</strong> decoding of my<br />

works so that <strong>the</strong> subject matter does not lead to an<br />

obvious, automatic interpretation or reading.<br />

My composition varies from a single central figure<br />

placed in a key position to a more complicated composition,<br />

which breaks <strong>the</strong> frame and <strong>the</strong> classical<br />

perspective in <strong>the</strong> spatial construction.<br />

The motifs of my works come partly from <strong>the</strong> outside<br />

world, for example mythological and religious motifs,<br />

partly from my own world. My pictures may in part be<br />

understood as still picture-impacts in a streaming mass<br />

of experiences and thoughts, i.e. my motifs are inserted<br />

into a more complicated context or progress.<br />

Spilledjævelen, <strong>2010</strong>, 31x75 cm


DK:<br />

Træsnit<br />

Jeg er fascineret af ældre illustrationer, fx Gustav<br />

Dore’s illustrationer af Den Guddommelige Komedie<br />

og Yoshitoshis arbejder med de mytiske Yokai-væsener.<br />

Yokai stammer fra japansk folklore og er almindeligt<br />

kendte tatoveringsmotiver også i den vestlige verden.<br />

Tsukioka Yoshitoshi er en af Japans senere træsnitmestre<br />

i genren ukiyo-e, han er bl.a. kendt for sine serier<br />

Shinkei Sanjurokuten (36 Ghosts) og Tsuki Hyakushi<br />

(”One Hundred Aspects Of The Moon”). Disse ældre<br />

illustrationsmestre arbejdede med forskellige grafiske<br />

teknikker, bl.a. træsnit. I mine træsnit arbejder jeg på at<br />

skabe et personligt udtryk, samtidig med at jeg udnytter<br />

træsnittets tekniske muligheder. Ved at bruge træsnit i<br />

stort format kan jeg på en gang forenkle detaljerne og<br />

beholde træsnittets rumlige egenskaber, mine kompositioners<br />

særlige ”fladhed” træder på den måde tydeligere<br />

frem. De former jeg arbejder med i mine skitser<br />

og tegninger bliver således mindre tre- dimensionelle i<br />

træsnittene, hvilket fremhæver kompositionernes andre<br />

træk. Denne forenkling i det sort-hvide design, udfordrer<br />

både mig og beskuerne til at prøve at opleve mine motiver<br />

i et mere kompliceret perspektiv. Til afgangsudstillingen<br />

har jeg valgt at bringe mine individuelle træsnit i en<br />

sammenhæng, hvor deres fælles udtryk bliver tydeligere<br />

og tilsammen danner et større samlet værk. Træsnittenes<br />

narrative indhold giver på den måde flere muligheder.<br />

I den kontekst har jeg tilstræbt en form for skulpturel<br />

ophæng, hvor jeg arbejder med hele væggen og rummet<br />

i en sammenhæng, der muliggør en yderligere visuel<br />

dimension.<br />

Maleriet<br />

I mine tegninger og malerier arbejder jeg med kontrasterende<br />

form og farve som et grundlæggende visuelt udtryk,<br />

hvor en livagtig, organisk og rumlig figur møder det<br />

flade og ofte abstrakte mønster. Kontrasten sigter på at<br />

udfordre afkodningen af mine billeder, således at motivet<br />

ikke fører til en selvindlysende, ”automatisk” afkodning.<br />

Min komposition varierer fra en enkelt centralt placeret figur<br />

til en mere kompliceret komposition, der bryder med<br />

rammen og det klassiske perspektiv i rumopbygningen.<br />

I mit maleri bruger jeg også forskellige grader af færdiggjorte<br />

materialer som en kontrasterende metode; fx<br />

noget skitseagtigt ved siden af felter med helt færdiggjort<br />

oliemaling eller fladt farvelagte felter kontra felter,<br />

hvor jeg bruger lys-skygge effekter til at skabe rum.<br />

Min arbejdsproces er her inspireret af malerier, hvor<br />

noget fremtræder klart og nylavet, mens andet er mere<br />

utydeligt og mindre klart defineret, hvilket bl.a. kan ses<br />

på halvt konserverede værker eller når man studerer<br />

ældre værker med røntgen, således at de underliggende<br />

skitser træder frem. I Sophiakirken i Kiev oplevede jeg<br />

vægmalerier under restauration, hvor værkerne fremtrådte<br />

med en halvfærdig karakter, der i virkeligheden<br />

fremmede opfattelsen af deres narrative indhold, fordi de<br />

perfekte færdige vægmalerier i højere grad forfører en til<br />

at fortabe sig i detaljer.<br />

Det mytologiske<br />

Jeg er inspireret af mytologiske og religiøse motiver, fx<br />

ikoner fra den ortodokse kirke, centrale motiver fra den<br />

romersk-katolske kirke og fx Akseli Gallen-Kallelas arbejder<br />

med det finske nationalepos, Kalevala og som nævnt<br />

også den japanske mytologiske billedverden. En del af<br />

disse motiver bruger jeg også i mine tatovørarbejder, her<br />

vælger kunderne dog ofte, en personlig bearbejdning<br />

af motivernes originale, symbolske indhold. Fx bruger<br />

jeg Albrecht Dürers ”Betende Hände”, og har ændret<br />

symbolikken ved at lade hænderne omslutte en mikrofon<br />

eller ved over hænderne at skrive ”only God can judge<br />

me” (på en hærdet kriminels overarm). Jeg har fx også<br />

brugt de klassiske japanske yokai figurer i en æstetisk<br />

sammenhæng uden deres klassiske symbolske indhold.<br />

Indholdet<br />

Motiverne i mine værker er dels hentet fra omverdenen,<br />

fx de nævnte mytologiske og religiøse motiver, dels fra<br />

min egen verden. Mine billeder kan delvist opfattes som<br />

stillebillednedslag i en flydende verden af oplevelser<br />

og tanker, dvs. at mine motiver føjer sig ind i en mere<br />

kompliceret sammenhæng eller forløb.<br />

Jeg søger at aktivere beskuerne til at træde ind i værkernes<br />

narrative kontekst og være medskabende i deres<br />

oplevelser af billederne. Jeg søger med mine værker at<br />

skabe en åben fortælling, der på en gang er funderet i<br />

det motiviske stof og i min og beskuerens verden. Mine<br />

værker er altså ikke primært illustrationer af de lukkede<br />

fortællinger, jeg bruger som delvis inspiration, men mere<br />

herreløse fremstillinger, der er blevet til i min og beskuernes<br />

verden. Det narrative indhold ændrer sig fra at være<br />

led i en fast struktur til en mere, fri åben struktur.<br />

Det betyder at jeg forsøger at være meget bevidst om<br />

hvilke inspirationskilder, der er relevante i relation til den<br />

følelsesmæssige og narrative situation, de skal føjes ind<br />

i. Det skal siges, at jeg ikke altid er helt bevidst om, hvad<br />

det er jeg forsøger at få frem, men at dette i høj grad<br />

sker som en del af den kreative proces, som arbejdet<br />

med værkerne altid er.<br />

Storkene<br />

Motiverne i mine arbejder opstår som en følge af en<br />

proces, hvor visse inspirationskilder bearbejdes og kombineres<br />

med tanker, forestillinger og andre mere eller<br />

mindre tilfældige indtryk og indskydelser. De storkeagtige<br />

fuglevæsener er dukket frem i min bevids<strong>the</strong>d som en<br />

følge af mit tatoveringsarbejde, hvor de japanske motiver<br />

med traner og hejre ofte er blevet anvendt.<br />

På et tidspunkt dukkede storken op, som det oplagte<br />

nordiske svar på den japanske inspiration. Jeg begynder<br />

så at skrive noter om storken og den mytologi og<br />

symbolik, der ofte er knyttet til storken som billedmotiv.<br />

Hertil noterer jeg de associationer, der falder mig ind,<br />

Fx: storken kommer med de små – beholder storken<br />

nogensinde børnene, opfostrer den dem så oppe i<br />

rederne på toppen af skorstenen? Er det derfor den bygger<br />

så højt oppe, at vi mennesker ikke kan se de babyer,<br />

der er i reden? Afleverer storken ind imellem børnene<br />

på de forkerte adresser? Kan storken senere kræve et<br />

barn tilbage? Er storken ikke homoseksuelles og de<br />

jomfrueliges (Jomfru Marie!) svar på bønnen om at få et<br />

barn? I Danmark hører storken til i det fredelige og rolige<br />

landskab uden for tidens stressende krav.<br />

Og videre, storken spiser frøer; ja og døde fugle og dyr;<br />

marabustorken er ådselsæder; kunne storken spise lig<br />

efter en apokalyptisk katastrofe? Og måske så trives<br />

bedre end nu sammen med os? Som man kan se er der<br />

meget stof til et mytologisk storkemotiv. Til disse noter<br />

tegner jeg små skitser for at fastholde de tilknyttede og<br />

opståede visuelle forestillinger. Og til sidst har jeg en<br />

forestilling om storkemotivet, jeg kan begynde at fæstne<br />

i værket. En mellem storkefuglene - stærk, grådig og<br />

elegant, med et mytologisk touch.<br />

Fiskerbåden<br />

To fiskere sejler deres lille robåd i stormvejr på havet. Et<br />

dramatisk og dynamisk motiv jeg har været optaget af<br />

i lang tid. Den ene mand i båden er bag årene i kamp<br />

med de store bølger. Den anden er fangeren med harpunkanonen,<br />

der er for stor i forhold til båden. De jager<br />

et stort monsteragtigt væsen. I værket prøver jeg at stille<br />

mig selv og dermed beskuerne nogle spørgsmål: Kan<br />

båden klare uvejret eller vil den kæntre med mændene?<br />

Kan menneskene klare uhyret eller vil det sejre? Hvorfor<br />

er de sejlet ud i en båd, der er så lille, at deres ”fangst”<br />

ikke kan fragtes hjem? Eller skal de simpel<strong>the</strong>n overvinde<br />

uvejret og uhyret? Mens jeg arbejder med billedet<br />

dukker flere spørgsmål end svar op.<br />

Jeg noterer mig mit billedes referencer: Moby Dick, Thor<br />

og Midgårdsormen, En verdensomsejling under Havet,<br />

Pi’s liv, en plakat jeg har, hvor nogle vikingeskikkelser har<br />

fanget noget, der kan ligne Loke i sin fugleham, malet af<br />

Akseli Gallen-Kallela – alle noget der har inspireret mig<br />

og som på en eller anden måde er i ”Fiskerbåden”.<br />

Spilledjævelen<br />

En gammel mand sidder på hug og spiller terninger mod<br />

sig selv. Det er mørkt og det regner kraftigt. Den gamle<br />

mand bliver ved med at tabe sit spil. På hans skulder<br />

sidder en djævel; den har fire arme og hale. Den kravler<br />

rundt på manden som en gekko. Djævelen prøver at<br />

påvirke spillet ved at puste til terningerne. Den opildner<br />

hele tiden manden til at spille videre. Den gamle mand<br />

bliver ved med at tabe sit spil. Hvorfor spiller han videre?<br />

Er det blot fordi, han bliver lokket til det og håber han på<br />

et tidspunkt at vinde spillet? Kan man overhovedet vinde<br />

dette spil og hvor mange gange har man så tabt før det?<br />

Hvorfor tillader han den lille djævel at sidde hos ham og<br />

drive sit spil med ham? Kan manden ikke gennemskue<br />

djævelens intentioner eller har han behov for djævelen<br />

som deltager i sit håbløse spil?<br />

Den gamle mands problem med spillet minder om<br />

andre problemstillinger, hvor den samme fejl nærmest<br />

tvangsmæssigt bliver gentaget. Det rationelle ville være<br />

at stoppe spillet fordi det er selvdestruktivt og formålsløst.<br />

Djævelen er det i den gamle mand, der giver ham<br />

tryghed og selskab, som han ikke magter at fjerne fra sit<br />

liv, selv om det står klart, at han burde gøre det.<br />

Jeg her i dette billede prøvet at få en slags teaterscene<br />

frem, der viser en ludomanisk handling, men drejer<br />

sig om noget generelt menneskeligt. Jeg har prøvet at<br />

skildre situationen ved at bruge noget af den dramatiske<br />

udtryksform, jeg har set i japansk træsnit.<br />

Jeg håber, at beskuerne vil identificere sig med den<br />

gamle spiller og læse mit træsnit ind i deres eget liv.


Fiskerbåd, <strong>2010</strong>, 87x165 cm


Storkene, <strong>2010</strong>, 81x121 cm


UK:<br />

The Woodblock<br />

I am fascinated by earlier illustrations e.g. Gustav Dore’s<br />

illustrations of The Divine Comedy and Yoshitoshis works<br />

with mythical Yokai-creatures. Yokai come from Japanese<br />

folklore and are generally well-known tattoomotives, also<br />

in our western world. Tsukiako Yoshitoshi is one of Japans<br />

later woodblock/ukiyo-e masters, among o<strong>the</strong>r things wellknown<br />

for his series Shinkei Sanjurokuten (36 Ghosts)<br />

and Tsuki Hyakushi (One Hundred Aspects Of The Moon).<br />

These older masters of illustration worked with different<br />

graphic techniques including woodblock.<br />

In my woodblocks I work at creating a personal expression,<br />

making use of <strong>the</strong> woodblock’s technical potential. By using<br />

woodblock at large size I can simplify details as well as<br />

maintaining <strong>the</strong> woodblock’s spatial potentials, <strong>the</strong> specific<br />

flatness of my creations appears in this way much clearer.<br />

The shapes I work with in my sketches thus become<br />

less three-dimensional in <strong>the</strong> woodblock, a fact that emphasizes<br />

<strong>the</strong> o<strong>the</strong>r characteristics of my creations. This<br />

simplification in <strong>the</strong> black-white design challenges both<br />

me and <strong>the</strong> beholders to try to experience my motives in a<br />

more complicated perspective.<br />

For <strong>the</strong> graduate exhibition I have chosen to bring my<br />

individual woodblocks in a context where <strong>the</strong>ir common<br />

expression becomes clearer and altoge<strong>the</strong>r form a larger<br />

work. In this way <strong>the</strong> narrative substance of my woodcuts<br />

thus gives more possibilities. In <strong>the</strong> context I have aimed<br />

at a kind of sculptural hang up, where I work with <strong>the</strong><br />

entire wall and <strong>the</strong> room connected toge<strong>the</strong>r that results<br />

in a fur<strong>the</strong>r visual dimension.<br />

The Painting<br />

In my drawings and paintings I work with contrasting<br />

colours and forms as a basic visual expression where a<br />

lifelike, organic and spatial figure meets <strong>the</strong> flat and often<br />

abstract pattern. The contrast aims at challenging <strong>the</strong><br />

decoding of my works so that <strong>the</strong> subject matter does not<br />

lead to an obvious, automatic interpretation or reading.<br />

My composition varies from a single central figure placed<br />

in a key position to a more complicated composition,<br />

which breaks <strong>the</strong> frame and <strong>the</strong> classical perspective in<br />

<strong>the</strong> spatial construction.<br />

In my paintings I also use different grades of ready-made<br />

materials as a contrasting method for example something<br />

sketch like next to areas with completely finished oil paint<br />

or flatly coloured areas contra areas where I use light/<br />

shadow space creating effects. My working process is in<br />

this case inspired by paintings where one part is fresh and<br />

clear and ano<strong>the</strong>r is more blurred and less clearly defined.<br />

That may be observed in partly restored works or studying<br />

old works with X-rays so that <strong>the</strong> underlying sketches<br />

appear. In <strong>the</strong> Sophia church in Kiev I experienced murals<br />

being restored where <strong>the</strong> works appeared in a half<br />

finished way that actually promoted understanding of <strong>the</strong><br />

narrative contents, because <strong>the</strong> perfectly finished murals,<br />

to a higher extent, tempt you to be lost in details.<br />

The Mythological<br />

I am inspired by mythological and religious motifs: for<br />

example icons from <strong>the</strong> Orthodox church, central motifs<br />

from <strong>the</strong> Roman-Catholic church and Akseli Gallen-Kallela’s<br />

works with <strong>the</strong> Finnish national-epos, Kaleva and as<br />

already mentioned also <strong>the</strong> Japanese mythological visual<br />

world/art. A good deal of <strong>the</strong>se motives I also use in my<br />

tattoo work, however here it is <strong>the</strong> customers who often<br />

decide a personal arrangement of <strong>the</strong> original, symbolic<br />

contents of <strong>the</strong> motifs. I use for example Albrecht Dürer’s<br />

“Betende Hände” and have changed symbolism by having<br />

<strong>the</strong> hands encircle a microphone or by writing across<br />

<strong>the</strong> hands “only God can judge me” (of a tough offender’s<br />

upper part of his arm). I have also used <strong>the</strong> classic<br />

Chinese-JapaneseYokaifigures in an aes<strong>the</strong>tic context<br />

without its classic symbolic content.<br />

The Contents<br />

The motifs of my works come partly from <strong>the</strong> outside<br />

world, for example <strong>the</strong> mentioned mythological and religious<br />

motifs, partly from my own world. My pictures may<br />

in part be understood as still picture-impacts in a streaming<br />

mass of experiences and thoughts, i.e. my motifs are<br />

inserted into a more complicated context or progress.<br />

I try to activate <strong>the</strong> beholder to step into <strong>the</strong> narrative<br />

context of <strong>the</strong> work and being co-create experience of<br />

<strong>the</strong> pictures. With my art I want to create an open story<br />

that combines <strong>the</strong> motivic part with that of <strong>the</strong> beholder’s<br />

world as well as of mine. My works are not primarily<br />

illustrations of <strong>the</strong> closed tales that I partly use as inspiration,<br />

but ra<strong>the</strong>r abandoned productions, that have grown<br />

in my as well as <strong>the</strong> beholder’s world. The narrative<br />

contents change from being part of a firm structure into a<br />

more open and free one. This means that I try to be more<br />

observant of which sources of inspiration that are relevant<br />

in connection with <strong>the</strong> sensitive and narrative situation<br />

<strong>the</strong>y are inserted into. It has to be mentioned that I am<br />

not quite conscious of what I try to get out, but that this<br />

to a considerable degree happens as part of <strong>the</strong> creative<br />

process that working with <strong>the</strong> works always will be.<br />

The Gambling Devil<br />

An old man is squatting and playing dice to himself. It is<br />

dark and raining heavily. The old man keeps losing his<br />

game. On his shoulder sits a devil; it has four arms and a<br />

tail. It climbs all over <strong>the</strong> man like a gecko. The devil tries<br />

to influence <strong>the</strong> game by blowing at <strong>the</strong> dice. All <strong>the</strong> time<br />

it excites <strong>the</strong> man to go on playing. The old man continues<br />

losing his game. Why does he go on playing? Is it only<br />

because he is tempted to do so hoping that at one point<br />

he will win <strong>the</strong> game? Is it at all possible to win this game,<br />

and how many times must one lose before winning?<br />

Why does he allow <strong>the</strong> little devil to sit next to him driving<br />

his game on him? Is it impossible for <strong>the</strong> man to see<br />

through <strong>the</strong> devil’s intentions, or has he got an urge to<br />

have <strong>the</strong> devil as a partner in his hopeless game?<br />

The old man’s problem with <strong>the</strong> game resembles o<strong>the</strong>r<br />

cases where <strong>the</strong> same mistake is bound to be repeated.<br />

The rational solution could be stopping <strong>the</strong> game because<br />

it is self-destructive and purposeless. In <strong>the</strong> old<br />

man <strong>the</strong> devil represents what gives him <strong>the</strong> peace and<br />

company, something he is not able to remove from his life,<br />

although he clearly ought to do so.<br />

In this picture I have tried to make a sort of <strong>the</strong>atre-scene<br />

that shows a gameaholic act, but actually is about something<br />

generally human. I have tried to portray <strong>the</strong> situation<br />

by using some of <strong>the</strong> dramatic modes of expression I have<br />

seen in <strong>the</strong> Japanese woodblock. I hope <strong>the</strong> beholders<br />

may identify <strong>the</strong>mselves with <strong>the</strong> old player and see my<br />

woodblock in <strong>the</strong>ir own lives.<br />

The Storks<br />

The motives in my work arise following a process where<br />

certain sources of inspiration are processed and combined<br />

with thoughts, imaginations and o<strong>the</strong>r more or less<br />

random impressions and impulses. The storklike bird<br />

creatures have appeared in my mind due to my tattoo<br />

work where <strong>the</strong> Japanese motives with cranes and herons<br />

are commonly used. At one time <strong>the</strong> stork appeared as<br />

<strong>the</strong> evident Nordic answer to <strong>the</strong> Japanese inspiration. I<br />

<strong>the</strong>n commenced writing notes about <strong>the</strong> stork and <strong>the</strong><br />

mythology and symbolism that is often associated with<br />

stork as a motive. Fur<strong>the</strong>rmore I noted <strong>the</strong> associations<br />

that came to my mind like how <strong>the</strong> stork comes with <strong>the</strong><br />

little ones however, does it ever keep <strong>the</strong> children and<br />

bring <strong>the</strong>m up in <strong>the</strong>ir nests on top of <strong>the</strong> chimneys? Is<br />

that <strong>the</strong> answer why <strong>the</strong> storks build <strong>the</strong>ir nest so high up<br />

that humans can not see <strong>the</strong> babies it keeps <strong>the</strong>re? Does<br />

<strong>the</strong> stork ever deliver <strong>the</strong> children to a wrong address? Is<br />

<strong>the</strong> stork not <strong>the</strong> homosexuals’ and virginals’ (Virgin Mary!)<br />

answer to <strong>the</strong>ir prayers to have children? In Denmark <strong>the</strong><br />

storks belong to <strong>the</strong> peaceful and calm landscapes away<br />

from <strong>the</strong> stressing demands of our times. And fur<strong>the</strong>r,<br />

<strong>the</strong> stork eats frogs, yes and dead birds and animals, <strong>the</strong><br />

marabou is scavenger, could <strong>the</strong> stork eat dead bodies<br />

following an apocalyptic catastrophe? And maybe be<br />

better of compared to now with us? As one can see <strong>the</strong>re<br />

are plenty of thoughts to a mythological stork motive. I<br />

draw sketches to <strong>the</strong>se notes to retain <strong>the</strong> associated<br />

and occurred visual ideas. I finally have an idea about <strong>the</strong><br />

stork motive, which I <strong>the</strong>n commence to incorporate to<br />

<strong>the</strong> work. A hybrid stork strong, greedy and elegant with a<br />

mythological touch.<br />

The Fishing Boat<br />

Two fishermen are sailing <strong>the</strong>ir small rowing boat in a<br />

stormy wea<strong>the</strong>r out at sea. A dramatic, dynamic motive<br />

which has fascinated me for a long period. One of <strong>the</strong><br />

men in <strong>the</strong> boat is fighting <strong>the</strong> big waves, <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r one<br />

is <strong>the</strong> whaler with his harpoon gun too big for <strong>the</strong> small<br />

boat. They are chasing a big monster like creature. In <strong>the</strong><br />

work I try to ask some questions to myself and in that way<br />

to <strong>the</strong> beholder: is a boat able to cope with <strong>the</strong> storm or<br />

will it capsize with <strong>the</strong> men on board? Will <strong>the</strong> human<br />

beings manage <strong>the</strong> monster or will <strong>the</strong> monster win?<br />

Why have <strong>the</strong>y sailed out in a boat too small to bring <strong>the</strong>ir<br />

catch home? Or must <strong>the</strong>y simply overcome <strong>the</strong> storm<br />

and <strong>the</strong> monster?<br />

Working with <strong>the</strong> picture more questions than answers<br />

appear. I note my picture’s references: Moby Dick,<br />

Thor and <strong>the</strong> Midgårdsorm, Round-<strong>the</strong>-world beneath<br />

<strong>the</strong> Ocean, <strong>the</strong> Life of Pi, a poster of mine where some<br />

Vikings have captured something looking like Loke in his<br />

bird slough pictured by Akseli Gallen-Kallela – all of <strong>the</strong>se<br />

have inspired me and are in some way or ano<strong>the</strong>r a part of<br />

The fishing Boat.


Contact:<br />

pelleuzi@hotmail.com / pelleuzi.dk<br />

Tak /<br />

Thank you<br />

<strong>Afgangs</strong>klassen <strong>2010</strong> vil takke alle nuværende og tidligere lærere, rektor, andre ansatte og medstuderende ved Det<br />

Fynske Kunstakademi / The graduation class of <strong>2010</strong> would like to thank present and former teachers, <strong>the</strong>ir principal,<br />

o<strong>the</strong>r employees and co-students at Funen Art Academy.<br />

Anna Krogh, Lene Rechnagel, Arne Møller, Lars Lundegård, Brandts Kunsthall, RAKETT (Åse Løvgren, Karolin Tampere),<br />

Claus Due & Henriette K. Jørgensen at Designbolaget, Meri Sidsel Gustafsson, Rikke Flensberg, Jessica Lund, Dansk<br />

Indiansk Forening, Hov hov, Filip, Peter Fuchs, Nebojša Lalatović, Saša Mačkić, Salim, Suaad, Ahsan, Khulood, Wissam,<br />

Wafaa, Kristian Friis-Hansen, Johanne Nordby Wernø, Lars Bonde, Odd Øyvind Fjelldal. Statens Kunstråd, Joel<br />

Brekke, William, Fabrizio, Niels, Anette Abrahamsson, Anja Franke, Kristine Kern, Jens Haaning, William, Lise Ettrup og<br />

alle lærere fra/teachers at G.S.K, Sara G, El Rito & co, Kasper Maaløe, Marianne Ager, Tine Oksbjerg, Kulturmaskinen,<br />

Michael Baers, Mette Winckelmann, Uffe (FilmGEAR), Blenkov & Schønnemann, Odense Filmværksted, Mette Birck,<br />

Matin Lindegaard, Poula Ipsen, Hans Hansen, Trine Ipsen, Jakob Jakobsen, Junckers, Mads Okking, Merete Jankowski,<br />

Neda Skelac Jørgensen, Nino Veber, Eyad Amasha, Sanne Kofod Olsen, Pixi, Statens værksteder på gl. dok i København,<br />

Gæste Atelier på Hollufgård, Fyns Grafiske Værksted, familier og venner/ family and friends.


Kolophon /<br />

Colofon<br />

<strong>Afgangs</strong>udstilling fra Det Fynske Kunstakademi, Odense<br />

Graduation exhibition of Funen Art Academy, Odense<br />

Kunsthallen Brandts<br />

21. 5. – 15. 8. <strong>2010</strong><br />

<strong>Afgangs</strong>udstillingen<br />

<strong>2010</strong><br />

Kunstnere / Artists:<br />

Alen Aligrudić, Khaled Barakeh, Mikkel Teis, Line<br />

Elmstrøm Lund, Mie Lund Hansen, Mia Helmer, Tommy<br />

Thore Ipsen, Marie Irmgard, Phillip Drago Jørgensen,<br />

Michael Würtz Overbeck & Pelle Møller Schiødt.<br />

Kuratorer / Curators:<br />

RAKETT (Åse Løvgren & Karolin Tampere)<br />

Redaktører/Editors:<br />

RAKETT (Åse Løvgren & Karolin Tampere)<br />

Denne katalogen er laget i samarbejde med kataloggruppen/<br />

This catalogue is made in collaboration with <strong>the</strong><br />

catalogue group Khaled Barakeh, Line Elmstrøm Lund,<br />

Michael Würtz Overbeck.<br />

Udstillingsproducent / Exhibition production:<br />

Det Fynske Kunstakademi<br />

/ Funen Art Academy, Kunsthallen Brandts<br />

Kunsthallen Brandts:<br />

Anna Krogh, Lene Rechnagel, værkstedet<br />

ved Arne Møller og Lars Lundsgaard<br />

Forfattere / Authors:<br />

Lars Grambye, Merete Jankowski, Alen Aligrudić, Khaled<br />

Barakeh, Mikkel Teis, Sara Gjøde, Line Elmstrøm Lund,<br />

Peter Fuchs, Mie Lund Hansen, Tommy Thore Ipsen, Marie<br />

Irmgard, Phillip Drago Jørgensen, Anna Krogh, Jessica<br />

Lund, Ren Luft, Pelle Møller Schiødt, Michael Würtz Overbeck,<br />

RAKETT & Mads Vestergaard.<br />

Korrektur / Proof reading<br />

DK: Lars Bonde<br />

UK: Johanne Nordby Wernø<br />

© Kunstnerne og skribenterne / Artists and writers<br />

Design: Designbolaget.dk<br />

Tryk / Print: Clausen Offset<br />

ISBN 978-87-92666-09-3<br />

Udgiver / Publisher:<br />

Forlaget Det Fynske Kunstakademi<br />

/ Funen Art Academy Publishers<br />

Kataloget kan rekvireres på /<br />

The catalogue can be ordered through:<br />

Det Fynske Kunstakademi / Funen Art Academy<br />

Brandts Torv 1,4., Postboks 1213<br />

DK - 5000 Odense<br />

Tel. (+45) 6611 1288<br />

info@detfynskekunstakademi.dk<br />

www.detfynskekunstakademi.dk<br />

Augustinus Fonden


Det Fynske Kunstakademi<br />

/ Funen Art Academy<br />

Brandts Torv 1, 4. floor<br />

5000 Odense C<br />

Denmark

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!