Download the Catalogue PDF - Afgangs-undstillingen 2010
Download the Catalogue PDF - Afgangs-undstillingen 2010
Download the Catalogue PDF - Afgangs-undstillingen 2010
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det Fynske Kunstakademi<br />
/ Funen Art Academy<br />
<strong>Afgangs</strong>udstillingen<br />
<strong>2010</strong><br />
Alen Aligrudić<br />
Khaled Barakeh<br />
Mikkel Teis<br />
Line Elmstrøm Lund<br />
Mie Lund Hansen<br />
Mia Helmer<br />
Tommy Thore Ipsen<br />
Marie Irmgard<br />
Phillip Drago Jørgensen<br />
Michael Würtz Overbeck<br />
Pelle Møller Schiødt
Indhold /<br />
Contents<br />
4 Forord<br />
Preface<br />
Lars Grambye, direktør/director,<br />
Kunsthallen Brandts<br />
6 Jeder ist ein Künstler<br />
- Om at undervise i kunst, når alle er blevet kunstnere<br />
- On teaching art when everyone has become an artist<br />
Merete Jankowski, rektor/principal,<br />
Det Fynske Kunstakademi/Funen Art Academy<br />
10 Trangen til nærvær<br />
Compulsion to proximity<br />
Åse Løvgren & Karolin Tampere, RAKETT<br />
Kuratorer/Curators, <strong>Afgangs</strong>udstillingen <strong>2010</strong><br />
17 Kunstnerne<br />
The Artists<br />
149 Tak!<br />
Thank You!
DK:<br />
Forord<br />
For andet år i træk præsenterer Kunsthallen Brandts afgangsudstillingen fra Det Fynske Kunstakademi. I år afgår<br />
ikke færre end 11 kunstnere og de har sammen skabt en vellykket og helstøbt udstilling. Det har været en særlig<br />
udfordring i år og betingelserne har været svære, men det er ikke desto mindre lykkes at indtage Kunsthallens rum<br />
med friskproducerede værker, der sætter kursen for den nye, unge kunst.<br />
Det ligger i afgangsudstillingens væsen, at den peger frem, at den viser, hvad der optager kunstmiljøet lige nu og<br />
samtidig antyder, hvor kunsten vil bevæge sig hen i fremtiden. Og som det kunne ses på sidste års afgangsudstilling<br />
folder kunsten sig også i år ud over forskelligartede medier, med særlig fokus på og interesse for video, installation<br />
og maleri. For Kunsthallen Brandts er det en åbenlys og enestående chance for at kunne tilbyde de unge<br />
kunstnere en kunstinstitutionel ramme for det foreløbige punktum i deres tid på akademiet og samtidig vise, hvor<br />
kunsten befinder sig lige nu.<br />
En stor tak skal rettes til Det Fynske Kunstakademi og ikke mindst til kunstnerne for udstillingen og kataloget. Også<br />
tak til rektor Merete Jankowski for samarbejdet omkring udstillingen. Kunsthallen Brandts er meget glad for det<br />
gode og inspirerende forhold mellem de to institutioner. Endelig en tak til kurator-teamet RAKETT for den gode dialog<br />
med Kunsthallen Brandts. Og tak til Claus Due for layout af dette katalog og det engagerede samarbejde.<br />
Lars Grambye,<br />
direktør,<br />
Kunsthallen Brandts<br />
UK:<br />
Preface<br />
This is <strong>the</strong> second time that Kunsthallen Brandts presents <strong>the</strong> graduation show from <strong>the</strong> Funen Art Academy.<br />
This year <strong>the</strong>re are no less than eleven graduation students, and <strong>the</strong>y have toge<strong>the</strong>r created a successful and<br />
well composed exhibition. There have been specific challenges this year and <strong>the</strong> work conditions have been hard,<br />
but none <strong>the</strong> less has one succeeded in filling <strong>the</strong> exhibition room at Kunsthallen with newly produced works that<br />
point out <strong>the</strong> direction for new, young art.<br />
The graduation exhibition points to <strong>the</strong> future, this lies in its very nature. It shows what is going on in <strong>the</strong> art scene<br />
right now, and how art will develop in <strong>the</strong> years to come. Like last year’s graduation show <strong>the</strong> works span over a<br />
variety of media, with a focus on video, installation and painting. For Kunsthallen Brandts this is an obvious and<br />
unique opportunity to offer <strong>the</strong> young artists an institutional frame for what is <strong>the</strong> preliminary conclusion to <strong>the</strong>ir<br />
time at <strong>the</strong> Academy, and at <strong>the</strong> same time showcase where art is right now.<br />
Many thanks to <strong>the</strong> Funen Art Academy and not <strong>the</strong> least to <strong>the</strong> artists for <strong>the</strong> exhibition and this catalogue. Also<br />
a great thank you to rector Merete Jankowski for <strong>the</strong> collaboration concerning <strong>the</strong> exhibition. Kunsthallen Brandts<br />
is very pleased with <strong>the</strong> good and inspirational relationship between <strong>the</strong> two institutions. Finally thank you to <strong>the</strong><br />
curators in RAKETT for <strong>the</strong> nice dialogue with Kunsthallen Brandts. And thank you to Claus Due for <strong>the</strong> design of<br />
this catalogue and <strong>the</strong> engaging collaboration.<br />
Lars Grambye,<br />
director,<br />
Kunsthallen Brandts
DK:<br />
Jeder ist ein Künstler<br />
− Om at undervise<br />
i kunst, når alle er<br />
blevet kunstnere<br />
Merete Jankowski,<br />
rektor, Det Fynske<br />
Kunstakademi<br />
”Billedkunstner” er ikke en beskyttet titel. Alle kan kalde<br />
sig det – alene en hurtig google-søgning på ordet<br />
vil føre den interesserede til tusindvis af hjemmesider<br />
for danske kunstnere, hvis baggrund består i alt fra uddannelser<br />
på verdens bedste kunstakademier til privat<br />
glæde ved akvarel-maling. I 1972 proklamerede den<br />
tyske kunstner Joseph Beuys, at ”Jeder ist ein Künstler”<br />
- hvert menneske er en kunstner. Med et blik på tidens<br />
dyrkelse af talentkonkurrencer, hvor amatørismen synes<br />
at vække bredere begejstring end kunstarternes<br />
professionelle udøvere, man må sige, at tiden har taget<br />
Beuys’ slogan til sig i en grad, som den tyske pioner indenfor<br />
konceptkunsten nok næppe havde forestillet sig.<br />
Vejene til kunsten som levebrød kan være mange – for<br />
Beuys selv gik den fra en ungdom tilbragt som højtdekoreret<br />
kamppilot i det tyske Luftwaffe over krigsfangenskab<br />
til en legendarisk periode som professor ved<br />
kunstakademiet i Düsseldorf og efterfølgende kanonisering<br />
i det 20. århundredes kunsthistorie – en vej, som<br />
den unge mand nok næppe havde forestillet sig, da han<br />
i 1944 marcherede mod Vestfronten. For den, der ikke<br />
har sin daglige gang på et kunstakademi som vores,<br />
kan det måske umiddelbart forekomme en smule altmodisch<br />
som ungt menneske at dedikere hele fem år af sit<br />
liv alene til at søge fordybelse i billedkunsten. Det er et<br />
radikalt valg, et modigt valg – man vælger en fremtid,<br />
som er usikker, økonomisk og socialt. Man vælger en<br />
titel, som mange mennesker forbinder med hedonisme,<br />
sorgløshed og pillen sig i sin egen navle – en titel, som<br />
i tidens neo-liberale klima i høj grad klinger på kontanthjælp<br />
og manglen på produktiv samfundsindsats.<br />
Sandheden er selvfølgelig den, at ovennævnte opfattelse<br />
af, hvad en kunstner er og gør, er helt utidssvarende<br />
– billedet af kunstneren som den asociale<br />
flamboyante boheme er svært at genkende, når man ser<br />
på de unge kunstnere, som tager afgang fra Det Fynske<br />
Kunstakademi i <strong>2010</strong>. En del mennesker – deriblandt<br />
en del i kunstens egne rækker - har stadig en forestilling<br />
om, at det at gå på et kunstakademi handler om at lukke<br />
verden ude for at søge kreativ isolation. At det handler<br />
om fem år, hvor man kan boltre sig i et kunstnerisk<br />
elfenbenstårn kun omgivet af ligesindede. Det gør det<br />
ikke på Det Fynske Kunstakademi. Vi ser det som vores<br />
fremmeste opgave at uddanne kunstnere, som via en<br />
intensiv viden om billedkunstneriske virkemidler og netværk<br />
er i stand til at producere værker, der går i dialog<br />
med den samtid, som de lever i, og de mennesker, som<br />
omgiver dem. Vi dyrker ikke forestillingen om kunstneren,<br />
der har ophøjede geniale tanker på loftsværelset og<br />
opfatter ikke kunst som et privat, men som et samfundsmæssigt<br />
anliggende. Dette stiller store krav til de studerende<br />
– vi kræver nemlig af dem, at de i deres værker<br />
indtænker publikum. At de tænker over, hvad de vil med<br />
deres værker, hvem skal de interessere? Hvad vil de fortælle<br />
– og hvordan gør de det på den bedste måde?<br />
I min optik ligger en central forskel mellem det at være<br />
amatør og professionel på det kunstneriske felt i, hvorvidt<br />
man interesserer sig for kunst som et rent privat<br />
og personligt udtryk, eller hvorvidt man betragter kunst<br />
som et sprog, et forskningsfelt. Dette betyder ikke,<br />
at den professionelle kunst kun kan tage sociale eller<br />
politiske ærinder op – så langt fra – men det betyder,<br />
at vi på Det Fynske Kunstakademi vægter at bibringe<br />
de studerende, hvordan de knytter bro mellem private<br />
observationer og det samfund, som de lever og skal<br />
agere i. God kunst handler nemlig altid om andet end<br />
kunstnerens eget behov for at udtrykke sig, blive set<br />
eller anerkendt – god kunst har til formål at åbne vores<br />
øjne for den verden, som vi lever i.<br />
I <strong>2010</strong> udgår 11 kunstnere fra Det Fynske Kunstakademi<br />
– Alen Aligrudić, Khaled Barakeh, Mikkel Teis, Line<br />
Elmstrøm Lund, Mie Lund Hansen, Mia Helmer, Tommy<br />
Thore Ipsen, Marie Irmgard, Phillip Drago Jørgensen,<br />
Michael Würtz Overbeck og Pelle Møller Schiødt. Jeg<br />
vil gerne sige dem alle en varm tak for deres store arbejde<br />
og dedikation i forbindelse med at producere en<br />
fornem afgangsudstilling – ligeledes skal der lyde en<br />
stor tak til RAKETT, Karolin Tampere og Åse Løvgren,<br />
der som kuratorer på <strong>Afgangs</strong>utstillingen <strong>2010</strong> har lagt<br />
en enorm flid og engagement i arbejdet med de studerende.<br />
En stor tak til Kunsthallen Brandts for fantastisk<br />
opbakning og generøsitet og i særdeleshed til Anna<br />
Krogh, Lene Rechnagel, Arne Møller og kunsthallens<br />
værksted for et rigtigt godt og inspirerende samarbejde<br />
og tak til Sara Gjøde for at have fungeret som praktisk<br />
tovholder. Sidst, men ikke mindst, en meget stor<br />
tak til Augustinus Fonden, OAK Foundation, Statens<br />
Kunstråd og Odense Kommune for at have muliggjort<br />
<strong>Afgangs</strong>utstillingen <strong>2010</strong>.
UK:<br />
Jeder ist ein Künstler<br />
− On teaching art when<br />
everyone has become<br />
an artist<br />
Merete Jankowski,<br />
Principal, Funen Art<br />
Academy<br />
”Visual artist” is not a protected title. Anyone can adopt<br />
it – a quick Google search will take you to thousands of<br />
homepages for artists whose backgrounds range from<br />
having been educated at <strong>the</strong> best art academies in <strong>the</strong><br />
world to simply being fascinated by doing watercolour<br />
paintings at home. In 1972, <strong>the</strong> German artist Joseph<br />
Beuys proclaimed that ”Jeder ist ein Künstler”. Everyone is<br />
an artist. Considering <strong>the</strong> fascination of our age with talent<br />
shows and that amateurism presently seems to invoke<br />
a wider fascination than <strong>the</strong> work of professional artists,<br />
one has to say that time has turned Beuys’ slogan true in<br />
a way that <strong>the</strong> German pioneer of conceptual art likely did<br />
not imagine.<br />
There are numerous ways of becoming an artist – Beuys<br />
himself started off with a youth spent as a highly decorated<br />
combat pilot in <strong>the</strong> German Luftwaffe, <strong>the</strong>n became<br />
a POW, but later ended up as a legendary professor at<br />
<strong>the</strong> art academy of Düsseldorf, before finally being canonized<br />
in <strong>the</strong> art history of <strong>the</strong> 20 th century. One can imagine<br />
that <strong>the</strong> young Beuys did not foresee this outcome ei<strong>the</strong>r<br />
when he marched towards <strong>the</strong> Western Front in 1944.<br />
To those who do not spend time regularly at an art academy,<br />
it may seem a bit old-fashioned for a young person<br />
to dedicate five years of his or her life solely to <strong>the</strong> study<br />
of visual art. It is a radical choice, a brave choice – you<br />
choose a future that is uncertain, financially and socially.<br />
You choose a job title that many people associate with<br />
hedonism, carelessness and self-absorption – a title that<br />
to many in <strong>the</strong> Neo-Liberal climate of <strong>the</strong> day to many<br />
seems to go hand in hand with dedicating oneself to a life<br />
on social welfare and a lack of productive effort.<br />
The truth is, of course, that this notion of what an artist is<br />
and does is outdated. The notion of an artist as equalling<br />
an anti-social flamboyant bohemian is difficult to<br />
recognize when looking at <strong>the</strong> young artists who graduate<br />
from Funen Academy of Fine Arts in <strong>2010</strong>. Some people<br />
– among <strong>the</strong>m some who are engaged in <strong>the</strong> art world<br />
<strong>the</strong>mselves – still maintain a notion of that attending an<br />
art academy means shutting out <strong>the</strong> rest of <strong>the</strong> world to<br />
seek creativity in isolation. That it is all about spending five<br />
years in an artistic ivory tower only surrounded by peers.<br />
This is not what studying at Funen Academy of Fine Arts<br />
is about. We see it as our most important task to educate<br />
artists who with a thorough knowledge of visual artistic<br />
practices and networks are able to produce works that<br />
enter into a dialogue with <strong>the</strong> day and age <strong>the</strong> artists are<br />
living in and <strong>the</strong> people who surround <strong>the</strong>m. This means<br />
that we expect a lot of our students – we demand that<br />
that <strong>the</strong>y consider <strong>the</strong> role of <strong>the</strong> audience in relation<br />
to <strong>the</strong>ir works. That <strong>the</strong>y consider why <strong>the</strong>y produce <strong>the</strong><br />
works <strong>the</strong>y do, what <strong>the</strong>y want with <strong>the</strong>m, who are <strong>the</strong>y to<br />
interest? What do <strong>the</strong>y want to say – and how to do this<br />
in <strong>the</strong> best way possible?<br />
To my mind, a central difference between being an amateur<br />
and a professional in <strong>the</strong> field of visual arts consists<br />
of whe<strong>the</strong>r one is interested in art purely as a means of<br />
private and personal expression or whe<strong>the</strong>r one sees art<br />
as a language, a field of research. This does not mean<br />
that professional art only addresses social or political<br />
issues – far from it – but it does mean that we at Funen<br />
Academy of Fine Arts put emphasis on teaching students<br />
how to bridge <strong>the</strong>ir personal observations with <strong>the</strong> society<br />
that <strong>the</strong>y live and act in. Interesting art always reflects<br />
something beyond <strong>the</strong> artist’s own need to express, be<br />
seen or recognized – interesting art always aims at opening<br />
our eyes to <strong>the</strong> world we are living in.<br />
In <strong>2010</strong>, eleven artists are graduating from Funen<br />
Academy of Fine Arts – Alen Aligrudic´, Khaled Barakeh,<br />
Mikkel Teis, Line Elmstrøm Lund, Mie Lund Hansen,<br />
Mia Helmer, Tommy Thore Ipsen, Marie Irmgard, Phillip<br />
Drago Jørgensen, Michael Würtz Overbeck and Pelle<br />
Møller Schiødt. I would like to give warm thanks to all of<br />
<strong>the</strong>m for <strong>the</strong>ir efforts and dedication towards producing<br />
a fine degree show. Likewise, I thank RAKETT, Karolin<br />
Tampere and Åse Løvgren, curators of <strong>the</strong> graduation<br />
show <strong>2010</strong>, for <strong>the</strong> commitment <strong>the</strong>y have shown in working<br />
with <strong>the</strong> students.<br />
Sincere thanks also to Kunsthallen Brandts for <strong>the</strong>ir<br />
fantastic support and generosity and a special thanks to<br />
Anna Krogh, Lene Rechnagel, Arne Møller and everyone<br />
at <strong>the</strong> workshop of <strong>the</strong> kunsthalle for an inspiring collaboration.<br />
Thanks also to Sara Gjøde for tying all of <strong>the</strong> loose<br />
ends toge<strong>the</strong>r. Last, but not least, a very warm thanks to<br />
<strong>the</strong> Augustinus Foundation, <strong>the</strong> OAK Foundation, The<br />
Danish Arts Council and <strong>the</strong> municipality of Odense for<br />
having made <strong>the</strong> graduation show <strong>2010</strong> possible.
NO:<br />
Trangen til nærvær<br />
Men make <strong>the</strong>ir own history, but <strong>the</strong>y do not make it<br />
as <strong>the</strong>y please; <strong>the</strong>y do not make it under self-selected<br />
circumstances, but under circumstances existing already,<br />
given and transmitted from <strong>the</strong> past. The tradition of all<br />
dead generations weighs like an nightmare on <strong>the</strong> brains<br />
of <strong>the</strong> living.- Karl Marx, Eighteenth Brumaire of Louis<br />
Bonaparte (1852) 1<br />
Når vi skriver denne teksten, har verden plutselig forandret<br />
seg litt. Vulkanutbruddet under isbreen Eyjafjallajøkull har<br />
satt stort sett alle flyene i Europa på bakken, og folk ligger<br />
værfast. Vi klarer ikke helt å bestemme oss for om verden<br />
er blitt mindre eller større i løpet av de siste dagene.<br />
Vest- og Øst-Europa<br />
I går var vi i kontakt med kunstnerne Lisbeth Bik og Jos<br />
Van der Pol, som hadde vært med på en utstilling i Trondheim<br />
i Norge sammen med andre kunstnere fra Europa.<br />
Når det ene flyet etter det andre ble kansellert, måtte<br />
arrangørene finne en måte å få deltakerne sine hjem på.<br />
Siden alle vanlige tog og busser også var fulle, leide de<br />
sine egne to busser. Den ene fikk påskriften Vest-Europa<br />
og den andre Øst-Europa. Bik Van der Pol, som skulle<br />
til Rotterdam, ble satt på samme buss som reisende til<br />
Paris, mens kunstnere fra Beograd og Krakow delte den<br />
andre bussen.<br />
Det var noe deilig anakronistisk over denne konkrete todelingen<br />
av Europa, der hver del hadde sin egne skjebne,<br />
adskilt fra den andre. Man ble hensatt til en tid preget av<br />
Warszawa-pakt og NATO som delte Europa i to adskilte<br />
verdener med bestemte, binære identiteter. Verden føltes<br />
plutselig så liten når store landområder med ett slag ble<br />
representert på én buss. Uansett hvor man skulle i den<br />
delen av verden, var alle i samme båt(buss).<br />
Lang vei hjem fra Odense<br />
Men samtidig ble verden også mye større. Avstanden<br />
mellom de to nabolandene Danmark og Norge ble mer<br />
fysisk forståelig når reisen måtte foregå over flere dager<br />
ved hjelp av det som fantes av ledige transportmidler.<br />
Den lange omveien hjem etter vårt besøk ved det Fynske<br />
Kunstakademi innebar tog, overnatting og en lang fergetur.<br />
John Urry er en sosiolog som tar for seg mobilitet og<br />
skriver om hvordan bevegelse i økende grad preger våre<br />
liv – både i form av fysiske reiser (engelskmenn reiser for<br />
eksempel fem ganger så mye i dag enn på 50-tallet og 41<br />
millioner mennesker er flyktninger eller internt fordrevne)<br />
og i form av nye medier, for eksempel reiser i virtuelle<br />
medier som han beskriver som «virtual travel often in real<br />
time on <strong>the</strong> internet so transcending geographical and<br />
social distance; as Microsoft asks: ‘where do you want to<br />
go today?’» 3<br />
I april, på vei til det Fynske Kunstakademiet, var Karolin<br />
blitt stående igjen på flyplassen i Oslo der den ene flygningen<br />
etter den andre ble kansellert. Senere måtte hun<br />
trå til som reddende bilsjåfør for to av Samisk Kunstfestivals<br />
strandede kunstnere som forsøkte å komme seg til<br />
Oslo fra Trondheim (500 km). På ferga satt Åse på Skype<br />
og samlet et lite hoff av kolleger som satt fast et eller annet<br />
sted. Ettersom dagene gikk, var vi i kontakt med flere<br />
og flere som satt fast. Seminarer ble avlyst, planer lagt<br />
om. «The more people travel corporeally, <strong>the</strong> more that<br />
<strong>the</strong>y seem to connect in cyberspace.» 4 Disse menneskene<br />
var i høy grad tilstede på Internett mens de ventet<br />
eller var underveis på sin alternative reiserute (ofte på tog,<br />
buss eller båt der Internett er tilgjengelig, i motsetning til<br />
på flyreiser).<br />
Urry spør hva som er den særegne kvaliteten ved å møte<br />
noen ansikt til ansikt. Hvorfor reiser folk i timevis bare for<br />
å møte andre? Hva er denne trangen til nærhet? Et møte i<br />
cyberspace blir ofte ansett som mindre ekte og autentisk<br />
enn et møte der man fysisk er i samme rom.<br />
«Real life is seen to comprise enduring,<br />
face-to-face, communitarian connections, while <strong>the</strong><br />
mobile world is made up of fragile, mobile, airy and<br />
inchoate connections. Examining <strong>the</strong> consequences<br />
of <strong>the</strong> various new technologies rests upon a series of<br />
what are seen as overlapping and reinforcing dichotomies:<br />
real/ unreal, face-to-face/ life on <strong>the</strong> screen,<br />
immobile/ mobile, community/ virtual and presence/<br />
absence.» 5<br />
Urry mener at slike dikotomier ikke lenger er gyldige eller<br />
konstruktive, og at vi bør kvitte oss med dem. Det er<br />
mange gjensidig avhengige måter å knytte seg til eller<br />
være i kontakt med andre mennesker, og disse forbindelsesmåtene<br />
er en økende del av et mobilt liv.<br />
Kunstens «her og nå»<br />
Kunst kan sies å ha et «her og nå» ved seg som er viktig<br />
for dens vesen, og det legges vekt på betrakterens<br />
fysiske tilstedeværelse for den fulle opplevelsen av verket.<br />
Vil denne oppfatningen forandre seg i en stadig mer mobil<br />
verden? Er en opplevelse av kunst i kunstrommet mer<br />
ekte eller autentisk enn opplevelse gjennom Internett eller<br />
i en katalog? De stadig flere biennalene har basert seg på<br />
at folk vil reise for å se kunst, og dermed har biennalene<br />
fått en økonomisk basis som ligner en turistøkonomi. Vil<br />
andre måter å oppleve kunst på måter som er tilpasset vår<br />
mobile livsform bli vanligere?<br />
Katalogen kan være en slik form, et slikt «rom», som innebærer<br />
både nærhet og distanse samtidig. Den skaper et<br />
eget rom mellom permene, samtidig som den på et eller<br />
annet vis relaterer til utstillingens fysiske tilstedeværelse.<br />
I arbeidet med denne katalogen har vi valgt å fokusere<br />
på å skape et eget rom som danner en utstilling i seg<br />
selv. Kunstnerne har selv valgt hvordan de vil bruke dette<br />
rommet, noen har skrevet tekst selv, andre har fått noen<br />
til å skrive for seg. Denne katalogen vil også finnes på<br />
websidene til Det Fynske Kunstakademi der den fritt kan<br />
lastes ned og skrives ut. Den får sitt eget liv og sin egen<br />
mobilitet tilpasset en verden der møter mellom mennesker<br />
antar forskjellige former og den fysiske mobiliteten både<br />
kan bli vanskelig (i form av vulkanskyer) og være uetisk (i<br />
form av økende forurensning).<br />
You gotta move it, move it<br />
Hva preger den type samfunn der mobilitet eller det<br />
nomadiske er et sentralt element? Zygmunt Bauman<br />
beskriver moderniteten som delt i to faser: solid fra begynnelsen<br />
og flytende i løpet av de siste femti år. Bauman<br />
mener at moderniteten fra begynnelsen har hatt som sitt<br />
fremste prosjekt å forandre og modernisere verden. Den<br />
solide moderniteten tror på en<br />
«(…) fully rational perfect world, rationally<br />
perfect, or perfectly rational. And what is perfection?<br />
As Renaissance master builder Leo Battista Alberti<br />
put it, «perfection is a state in which every change<br />
could be only change to <strong>the</strong> worse». So a perfect state<br />
is <strong>the</strong> state in which all change should grind to a halt,<br />
because you can’t improve on it. During <strong>the</strong> period of<br />
«solid modernity» <strong>the</strong> most powerful thinkers were<br />
convinced that it was a matter of acquiring enough<br />
information, enough knowledge, and enough technological<br />
skills in order to achieve such a perfect world.<br />
Change was seen as temporary until we construct a<br />
world which won’t require fur<strong>the</strong>r change.» 6<br />
I løpet av de siste 50 årene har vi beveget oss bort fra<br />
den solide moderniteten til det Bauman kaller «liquid<br />
modernity», altså noe ustabilt som ikke beholder sin<br />
form over et lengre tidsrom. Menneskene preges av det<br />
nomadiske og en økt følelse av usikkerhet hvor en kan<br />
skifte fra én sosial posisjon til en annen. Bauman sier at<br />
dette er en revolusjonær forandring. Siden alt er i konstant<br />
bevegelse, ser vi ikke lenger etter et perfekt mål, for dette<br />
kan aldri nås. For det første vil det perfekte stadiet ikke<br />
kunne opprettholdes. For det andre vil den underliggende<br />
grunnen, altså premissene for det perfekte stadiet,<br />
alltid være i bevegelse. Så det eneste permanente i vår<br />
tilværelse er forandring. Dermed må vi finne fram til nye<br />
måter å oppføre oss på og nye måter å ha kontakt på som<br />
stemmer overens med den nye tilværelsen.<br />
You are only as good as your last project<br />
Baumans beskrivelse av livet i den flytende moderniteten<br />
er en god oppsummering av et aktivt virke som kunstner,<br />
et virke som konstant er usikkert med tanke på økonomi,<br />
sikkerhet og kunstneriske fremskritt. I den flytende moderniteten<br />
er det fleksible arbeidslivet med prosjektarbeid<br />
blitt en konstant tilværelse, som en stat, by eller totalitet<br />
av prosjekter «Cité par projets» 7 – ikke bare for kunstnere,<br />
men kanskje spesielt for dem.<br />
I denne tilværelsen kan det usikre med fordel heller beskrives<br />
som bevegelse, der den beste fremgangsmåten er å<br />
være som haien, som er i stadig bevegelse: Den dør hvis<br />
den står stille.<br />
«(…) living in a «liquid» modern world breaks<br />
down into three conditions. We need to act under<br />
<strong>the</strong> condition of first: uncertainty; second: under <strong>the</strong><br />
condition of continuous risk which we try to calculate<br />
but which in principle is not fully calculable, as <strong>the</strong>re<br />
are always surprises; and third: we need to act under<br />
<strong>the</strong> condition of shifting trust. A common trend which<br />
was trustworthy today may become condemned and<br />
rejected tomorrow. This is not only true in <strong>the</strong> field of<br />
work but everywhere.» 8<br />
I en flytende modernitet er det viktig å lære seg å lære,<br />
ettersom det ikke finnes noe endelig punkt der du er<br />
utlært eller noe ideelt mål som kan nås, noe som vel alltid<br />
har vært en læreregel innenfor kunsten. Det er vanlig å si<br />
at ethvert stort kunstverk må ha en liten feil (flaw); hadde<br />
det vært perfekt, ville det vært kun det, og ikke et sterkt<br />
kunstverk. I forordet skriver rektor Merete Jankowski litt<br />
om hvordan en kan lære å bli kunstner, og at det ved det<br />
Fynske Kunstakademi legges det vekt på en kommunikasjon<br />
med samtiden. I en kommunikasjon med en skiftende<br />
samtid er det viktig både å lære og å glemme hva en<br />
har lært, samtidig. En må hele tiden starte forfra og stille<br />
spørsmål ved hva en har og kan.<br />
«Because <strong>the</strong>re is never a point when you<br />
can actually sit down quietly and say: «I have arrived, I<br />
have done it, now I can just ga<strong>the</strong>r <strong>the</strong> cream of profit<br />
from my previous efforts.» There is no such moment<br />
of time. Learning is now a life-long process. And today<br />
learning consists, above all, in <strong>the</strong> ability of changing
what you consider to be <strong>the</strong> true, <strong>the</strong> proper, <strong>the</strong><br />
usable, <strong>the</strong> effective knowledge.» 9<br />
Denne katalogen vil på forskjellige måter gi en introduksjon<br />
til 11 unge kunstnere som alle vil skape sine egne<br />
historier og lage sine egne rom. I arbeidet med avgangsutstillingen<br />
var det viktig for oss at kunstnerne selv fikk<br />
definere sitt eget verk. Samtidig må en felles forståelse<br />
være tilstede av at verk alltid er i bevegelse i møte med<br />
både andre verk, andre rom og en skiftende samtid. Som<br />
Karl Marx-sitatet i begynnelsen av denne teksten sier, vil<br />
et skapende virke alltid finne sted innenfor en kontekst,<br />
enten denne er som et tyngende mareritt fra tidligere generasjoner<br />
eller noe stadig flytende der nedarvede idealer<br />
blandes og redefineres. Det er viktig for en kunstner å<br />
kunne manøvrere med slike bevegelser i tid, rom og kontekst.<br />
I arbeidet med utstillingen har det derfor vært viktig<br />
at vi i fellesskap lager et samhold innenfor en avgangsklasse<br />
som i det siste året av utdannelsen naturligvis er<br />
fokusert på å arbeide med sin egen individuelle produksjon.<br />
Utstillingen og avgangsklassen danner således et<br />
samfunn eller et kollektiv som beskrevet av Urry:<br />
«(…) <strong>the</strong>re is communion, a human association<br />
that is characterised by close personal ties,<br />
belongingness and warmth between its members.<br />
[This] is what is conventionally meant by <strong>the</strong> idea of<br />
‘community’ relationships.» 10<br />
Som i historien om de vulkanskyreisende, kan ytre grenser<br />
(som Vest-Europa) danne en felles indre identitet og nærhet.<br />
Denne utstillingens vegger, denne katalogens permer<br />
og den tiden som kunstnerne har delt ved Det Fynske<br />
Kunstakademi, er den konteksten som de skaper sine<br />
egne historier innenfor.<br />
Åse Løvgren / Karolin<br />
Tampere, Curators,<br />
RAKETT<br />
(Fodnoter) 1 / http://www.marxists.org/archive/marx/<br />
works/1852/18th-brumaire/ch01.htm. 2 / http://www.scribd.com/<br />
doc/16443296/Tallverdens-flyktninger-og-internt-fordrevneFlyktningregnskapet-2009.<br />
3 / John Urry, Mobility and Connections,<br />
http://www.ville-en-mouvement.com/telechargement/040602/<br />
mobility.pdf. 4 / Ibid. 5 / Ibid. 6 / Zygmund Bauman, forelesning<br />
ved ANSE-conference 2004 i Leiden, http://anse.eu/html/history/2004%20Leiden/bauman%20englisch.pdf.<br />
7 / Boltanski og<br />
Chiapello, 1999. 8 / Bauman, op.cit. 9 / Ibid. 10 / Urry, op.cit.<br />
UK:<br />
Compulsion to proximity<br />
Men make <strong>the</strong>ir own history, but <strong>the</strong>y do not make it as<br />
<strong>the</strong>y please; <strong>the</strong>y do not make it under self-selected circumstances,<br />
but under circumstances existing already,<br />
given and transmitted from <strong>the</strong> past. The tradition of<br />
all dead generations weighs like an nightmare on <strong>the</strong><br />
brains of <strong>the</strong> living.- Karl Marx, Eighteenth Brumaire of<br />
Louis Bonaparte (1852) 1<br />
As we write this text, <strong>the</strong> world has suddenly gone<br />
through a slight change. The eruption underneath <strong>the</strong><br />
Eyjafjallajøkull glacier has grounded almost all airplanes<br />
in Europe, and people are stranded. Still we can’t really<br />
decide if <strong>the</strong> world has become smaller or bigger during<br />
<strong>the</strong> last days.<br />
Western and Eastern Europe<br />
Yesterday we were in touch with <strong>the</strong> artist duo Bik Van<br />
der Pol, who had just participated in an exhibition in<br />
Trondheim in Norway toge<strong>the</strong>r with o<strong>the</strong>r European<br />
artists. As one flight after <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r got cancelled, <strong>the</strong><br />
organizers had to find alternative ways to get <strong>the</strong>ir artists<br />
back home. All regular trains and buses were fully<br />
booked, so <strong>the</strong>y ended up rented two small buses.<br />
One got <strong>the</strong> tag Western Europe and <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r Eastern<br />
Europe. Bik Van der Pol, who was going to Rotterdam,<br />
thus shared bus with travelers to Calais and Paris, while<br />
artists from Belgrade and Krakow shared <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r.<br />
There was something strangely anachronistic about this<br />
concrete dividing of Europe, where <strong>the</strong> two parts shared<br />
fates, cut off from <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r. It was reminding of a time<br />
when <strong>the</strong> Warsaw Pact and NATO divided Europe into<br />
two worlds with <strong>the</strong>ir own pre-determined and opposite<br />
identities. The world suddenly felt smaller, as large areas<br />
in one stroke was represented on one single bus. No<br />
matter where you were headed in that part of <strong>the</strong> world<br />
you were all in <strong>the</strong> same boat (or bus).<br />
Long way back home from Odense<br />
At <strong>the</strong> same time <strong>the</strong> world also felt bigger. The distance<br />
between <strong>the</strong> neighbouring countries of Denmark and<br />
Norway became more physically understandable when<br />
travelling took several days, depending on whatever<br />
means of transport were available. The long way home<br />
after our visit to <strong>the</strong> Funen Art Academy went by train,<br />
<strong>the</strong>n an overnight stay and a long ferry ride.<br />
John Urry is a sociologist dealing with mobility, and he<br />
writes about how mobility increasingly central to our<br />
lives – both in terms of physical travels (for example,<br />
Englishmen travel five times as much today than in <strong>the</strong><br />
1950s and 41 million people are refugees all over <strong>the</strong><br />
world 2 ) and in terms of new media, for example travels in<br />
virtual media which he describes as «virtual travel often<br />
in real time on <strong>the</strong> internet so transcending geographical<br />
and social distance; as Microsoft asks: ‘where do you<br />
want to go today?’» 3<br />
In April, on her way to visit <strong>the</strong> Funen Art Academy,<br />
Karolin was stuck at <strong>the</strong> airport in Oslo, seeing one<br />
flight after <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r get cancelled. Later she came to<br />
rescue as a driver for two stranded artists from <strong>the</strong> Sami<br />
Art Festival in Trondheim, trying to make <strong>the</strong>ir way to<br />
Oslo from Trondheim (500km). On <strong>the</strong> ferry Åse was<br />
on Skype, ga<strong>the</strong>ring a small crowd of colleagues who<br />
were stuck someplace or ano<strong>the</strong>r. As <strong>the</strong> days passed,<br />
we were in touch with more and more people who were<br />
stuck somewhere. Seminars got cancelled, plans remade.<br />
«The more people travel corporeally, <strong>the</strong> more that<br />
<strong>the</strong>y seem to connect in cyberspace.»4 These people<br />
were indeed present on <strong>the</strong> Internet while waiting, or<br />
while travelling by alternative itineraries (<strong>the</strong> alternative<br />
means of transportation were mostly trains, buses or<br />
boats where Internet was available, unlike on planes).<br />
Urry investigates <strong>the</strong> quality of meeting someone face<br />
to face. Why do people travel for hours just to meet with<br />
o<strong>the</strong>r people? What is this compulsion to proximity? A<br />
meeting in cyberspace is often viewed upon as less real<br />
or au<strong>the</strong>ntic than a meeting where you are physically in<br />
<strong>the</strong> same room.<br />
«Real life is seen to comprise enduring,<br />
face-to-face, communitarian connections, while <strong>the</strong><br />
mobile world is made up of fragile, mobile, airy and<br />
inchoate connections. Examining <strong>the</strong> consequences<br />
of <strong>the</strong> various new technologies rests upon a series<br />
of what are seen as overlapping and reinforcing<br />
dichotomies: real/ unreal, face-to-face/ life on <strong>the</strong><br />
screen, immobile/ mobile, community/ virtual and<br />
presence/ absence.» 5<br />
Urry states that such dichotomies are no longer viable or
constructive, and that we should get rid of <strong>the</strong>m. There<br />
are many interdependent ways of connecting with o<strong>the</strong>r<br />
people, and <strong>the</strong>se connections are increasingly part of a<br />
mobile life.<br />
The «here and now» of art<br />
Art is said to have a «here and now» about it that is<br />
important for its being, and thus <strong>the</strong> viewers’ physical<br />
presence is important for fully experiencing <strong>the</strong> work.<br />
Will this understanding change in a more mobile world?<br />
Is <strong>the</strong> art experience within a physical art space more<br />
real or au<strong>the</strong>ntic than through Internet or in a catalogue?<br />
The ubiquitous biennials are based on <strong>the</strong> assumption<br />
that people want to travel to see art, thus biennials are<br />
relying on a tourist economy. Will o<strong>the</strong>r ways of experiencing<br />
art, forms that are more adapted to our mobile<br />
way of life, become more common?<br />
A catalogue can be such a form, a «room» that simultaneously<br />
contains both proximity and distance. It creates<br />
its space between its covers at <strong>the</strong> same time as it<br />
somehow relates to <strong>the</strong> physical presence of an exhibition.<br />
While working with this catalogue, we have chosen<br />
to focus on <strong>the</strong> possibility to create a new space that in<br />
itself makes up an exhibition. The artists have chosen for<br />
<strong>the</strong>mselves how <strong>the</strong>y want to use this space; some have<br />
written <strong>the</strong>ir own texts, o<strong>the</strong>r have commissioned <strong>the</strong>m<br />
from writers of <strong>the</strong>ir choice. This catalogue can also be<br />
downloaded from <strong>the</strong> Funen Art Academy’s web site.<br />
Thus it has a life on its own and its mobility is adapted<br />
to an existence where meetings take on different forms<br />
and where physical mobility can be both troublesome<br />
(in terms of volcano clouds) and unethical (in terms of<br />
pollution).<br />
You gotta move it, move it<br />
Mobility and <strong>the</strong> nomadic are central elements in today’s<br />
society. Zygmunt Bauman describes modernity as<br />
divided into two phases: solid from <strong>the</strong> beginning and<br />
liquid during <strong>the</strong> last fifty years. Bauman holds that from<br />
its outset modernity’s first and foremost project has<br />
been to change and modernize <strong>the</strong> world. The solid<br />
modernity believes in a<br />
«(…) fully rational perfect world, rationally<br />
perfect, or perfectly rational. And what is perfection?<br />
As Renaissance master builder Leo Battista Alberti<br />
put it, «perfection is a state in which every change<br />
could be only change to <strong>the</strong> worse». So a perfect<br />
state is <strong>the</strong> state in which all change should grind to<br />
a halt, because you can’t improve on it. During <strong>the</strong><br />
period of «solid modernity» <strong>the</strong> most powerful thinkers<br />
were convinced that it was a matter of acquiring<br />
enough information, enough knowledge, and enough<br />
technological skills in order to achieve such a perfect<br />
world. Change was seen as temporary until we construct<br />
a world which won’t require fur<strong>the</strong>r change.» 6<br />
During <strong>the</strong> last fifty years, we have moved away from<br />
solid modernity to what Bauman refers to as liquid<br />
modernity, i.e. something unstable and unable to keep<br />
its form over a longer period of time. Our existence is<br />
nomadic and entails an increasing sense of insecurity,<br />
where one can shift from one social position to ano<strong>the</strong>r.<br />
Bauman holds that this is a revolutionary change. When<br />
mobility transcends everything, we no longer search for<br />
a perfect goal, as this can never be reached. Firstly <strong>the</strong><br />
perfect state of existence will never be able to be constant.<br />
Secondly <strong>the</strong> underlying ground, i.e. <strong>the</strong> criteria<br />
for <strong>the</strong> perfect state will be in constant motion. So <strong>the</strong><br />
only permanent aspect of our existence is change. Thus<br />
we have to find new ways of behaviour and new ways to<br />
connect, ways that suit <strong>the</strong> new existence.<br />
You are only as good as your last project<br />
Bauman’s description of life in liquid modernity is a<br />
good description of life as an artist, working in constant<br />
insecurity concerning economy, security and artistic<br />
development. In liquid modernity, flexible labour where<br />
work is organized as projects has become a constant<br />
condition, as a state, city or a totality of projects «Cité<br />
par projets»7– especially (though not exclusively) in <strong>the</strong><br />
case of artists.<br />
In this existence, <strong>the</strong> insecure can ra<strong>the</strong>r be described<br />
as mobility, where <strong>the</strong> best strategy is to be like a shark,<br />
constantly moving. The shark dies if it stops.<br />
«(…) living in a «liquid» modern world<br />
breaks down into three conditions. We need to act<br />
under <strong>the</strong> condition of first: uncertainty; second: under<br />
<strong>the</strong> condition of continuous risk which we try to<br />
calculate but which in principle is not fully calculable,<br />
as <strong>the</strong>re are always surprises; and third: we need to<br />
act under <strong>the</strong> condition of shifting trust. A common<br />
trend which was trustworthy today may become<br />
condemned and rejected tomorrow. This is not only<br />
true in <strong>the</strong> field of work but everywhere.» 8<br />
In a liquid modernity <strong>the</strong> important thing is to learn how<br />
to learn, because <strong>the</strong>re is no final stage where you have<br />
nothing left to learn, no ideal goal for you to reach. This<br />
has of course always been <strong>the</strong> case with art. Any great<br />
artwork needs a flaw; if it were perfect, it would be only<br />
that and not a great artwork. In <strong>the</strong> preface of this catalogue,<br />
headmaster Merete Jankowski writes about how<br />
to learn to be an artist, and that in <strong>the</strong> Funen Art Academy<br />
great emphasis is put on entering into a dialogue<br />
with <strong>the</strong> day and age you are living in. In this communication<br />
with constantly changing times, it is important<br />
both to learn and to forget that which you have learnt<br />
simultaneously. All <strong>the</strong> time you need to start afresh and<br />
question what you have and what you know.<br />
«Because <strong>the</strong>re is never a point when you<br />
can actually sit down quietly and say: «I have arrived,<br />
I have done it, now I can just ga<strong>the</strong>r <strong>the</strong> cream of<br />
profit from my previous efforts.» There is no such<br />
moment of time. Learning is now a life-long process.<br />
And today learning consists, above all, in <strong>the</strong> ability<br />
of changing what you consider to be <strong>the</strong> true, <strong>the</strong><br />
proper, <strong>the</strong> usable, <strong>the</strong> effective knowledge.» 9<br />
This catalogue will in various ways give an introduction<br />
to 11 young artists who want to create <strong>the</strong>ir own stories<br />
and <strong>the</strong>ir own spaces. In working with <strong>the</strong> graduation<br />
show, it was important for us that <strong>the</strong> artists define <strong>the</strong>ir<br />
own work. At <strong>the</strong> same time a common understanding<br />
had to be established of how works are always in motion<br />
when <strong>the</strong>y meet with o<strong>the</strong>r works, o<strong>the</strong>r spaces and a<br />
society in motion. As a continuation of <strong>the</strong> Marx quote in<br />
<strong>the</strong> beginning of this text: Creative work will always take<br />
place in a context, whe<strong>the</strong>r that context is a weighing<br />
nightmare from earlier generations or something constantly<br />
in motion, a site where old and new ideas mix and<br />
are redefined. It is important for an artist to be able to<br />
manoeuvre within <strong>the</strong>se movements in time, space and<br />
context. When working with <strong>the</strong> graduation show it has<br />
<strong>the</strong>refore been important to toge<strong>the</strong>r create a community<br />
within a graduation class where everyone is, naturally,<br />
focused on <strong>the</strong>ir own production in <strong>the</strong> final year of <strong>the</strong>ir<br />
education. The exhibition and <strong>the</strong> graduation class forms<br />
a society or collective as described by Urry:<br />
«(…) <strong>the</strong>re is communion, a human association<br />
that is characterised by close personal ties,<br />
belongingness and warmth between its members.<br />
[This] is what is conventionally meant by <strong>the</strong> idea of<br />
‘community’ relationships.» 10<br />
As in <strong>the</strong> story of travellers in a time of volcanic clouds,<br />
outer borders (like Western against Eastern Europe)<br />
created a common internal identity and proximity. This<br />
exhibition’s walls, this catalogue’s covers and <strong>the</strong> time<br />
shared at <strong>the</strong> Funen Art Academy is part of <strong>the</strong> context<br />
in which <strong>the</strong> 11 artists create <strong>the</strong>ir own stories.<br />
Åse Løvgren / Karolin<br />
Tampere, Curators,<br />
RAKETT<br />
(Endnotes) 1 / http://www.marxists.org/archive/marx/<br />
works/1852/18th-brumaire/ch01.htm 2 / http://www.scribd.com/<br />
doc/16443296/Tallverdens-flyktninger-og-internt-fordrevneFlyktningregnskapet-2009<br />
3 / John Urry, Mobility and Connections,<br />
http://www.ville-en-mouvement.com/telechargement/040602/<br />
mobility.pdf 4 / Ibid. 5 / Ibid. 6 / Zygmund Bauman, lecture at<br />
ANSE-conference 2004 in Leiden, http://anse.eu/html/history/2004%20Leiden/bauman%20englisch.pdf<br />
7 / Boltanski and<br />
Chiapello, 1999 8 / Bauman, op.cit. 9 / Ibid. 10 / Urry, op.cit.
Kunstnerne /<br />
The artists<br />
17 Alan Aligrudić<br />
29 Khaled Barakeh<br />
41 Mikkel Teis<br />
53 Line Elmstrøm Lund<br />
65 Mie Lund Hansen<br />
77 Mia Helmer<br />
89 Tommy Thore Ipsen<br />
101 Marie Irmgard<br />
113 Phillip Drago<br />
Jørgensen<br />
125 Michael Würtz<br />
Overbeck<br />
137 Pelle Møller Schiødt<br />
17<br />
Alen<br />
Aligrudić
Dancing;<br />
Smashing;<br />
Shooting<br />
with<br />
my<br />
Cartoon<br />
Gun.<br />
Tansen Burkhardt<br />
Wondering whe<strong>the</strong>r to remove myself from <strong>the</strong> scene...<br />
Extending <strong>the</strong> plain, <strong>the</strong> surface out beyond my limits as it spins<br />
me around releasing some friends and meeting new ones, dragging<br />
some old memories off <strong>the</strong> bucking bronco... I may stand in<br />
a small queue of people who all have <strong>the</strong> same idea but I eventually<br />
find myself alone brushing my hand across many lives,<br />
extending one life into ano<strong>the</strong>r.<br />
Let <strong>the</strong> dance begin!<br />
The ass between two chairs, 2009
DK:<br />
Billedlingvistik<br />
At skrive med blod<br />
Dobbelte moralske standarder accepteres i den udstrækning<br />
de afslører nødvendigheden af, at acceptere<br />
konformismen som det nødvendige onde i samfundet.<br />
Som Peter Sloterdijk har påvist i sin Critique of Cynical<br />
Reason, ligger der i det moderne kapitalistiske samfunds<br />
inderste logik en medfødt forestilling om, at humanistiske<br />
værdier gælder kun op til det punkt hvor de til syvende<br />
og sidst bliver overtrumfet af magtens instrumentale<br />
logik.<br />
Hvad er den egentlige konsekvens af denne situation<br />
? Overlevelse vedbliver med at være en stærkt motiverende<br />
faktor i såvel den psykiske som i den fysiske<br />
virkelighed: man accepterer samfundets regler og<br />
præmisser, anerkender lydigheden (som Freud kaldte<br />
virkelighedsprincippet) men glemmer imens at døden er<br />
det eneste sikre.<br />
Tingene er blevet blandet sammen og selvom forskellen<br />
imellem æbler og pærer er indlysende, er vores interesse<br />
i at skelne forbundet med etiske dilemmaer eller som det<br />
ofte er tilfældet manglen på samme.<br />
Anerkendelsen af behovet for at bøje sig for adfærdsnormerne<br />
kollapser dog lige så snart tingene falder<br />
sammen. Derfor er det nemmest ikke at have nogen<br />
forventninger.<br />
I forhold til livsbetingelser hvor overlevelse bliver til en<br />
umiddelbar nødvendighed, genintroduceres magt, lunefulde<br />
indfald og snedighed som acceptable adfærdsformer.<br />
Den nuværende globaliseriseringstidsalder er karakteriseret<br />
ved brugen af de moderne magtmidler, udnyttelsen,<br />
manipulationen m.m. hvilke er mere tilgængelige<br />
end nogensinde før.<br />
Ikke desto mindre bliver nogle ældgamle paradigmer ved<br />
at eksistere, hvilket kan begrunde de arkaiske udfald og<br />
lige så arkaiske svarmønstre knyttet til ekstraordinære<br />
situationer. Hævn er et fortidslevn; dette er vi i det<br />
mindste fristet til at tro. Alternative, mere sublimerede<br />
alternativer til et ”øje for et øje” doktrinen kan forekomme<br />
til at være mindre voldelige, men princippet forbliver<br />
det samme – nuance-og gradforskelle gør lille forskel i<br />
forhold til det psykiske resultatet alt imens fjendskabers<br />
fortsatte eksistens er en hård social kendsgerning.<br />
Hvis man bliver slået med en sten og man svarer ved at<br />
slå voldsmanden med brød, giver dette mening kun hvis<br />
hvedehøsten er rig.<br />
Identiteten skabes igennem symbolbearbejdelse, men i<br />
en kakofonisk verden er manglen af forståelse og savnet<br />
af en transparent adgang til kommunikabilitet to sider af<br />
samme sag.<br />
Ånden tager ikke telefonen på det sidste. Måske er han/<br />
hun på ferie. Stædighedens, nostalgiens, chokkets og<br />
selvdestruktivitetens sprog kunne måske fremmane<br />
ånden hvis man vidste hvordan man kunne skrive på<br />
transparent vis.<br />
UK:<br />
Image linguistics<br />
Writing with blood<br />
Double moral standards are accepted insofar as <strong>the</strong>y<br />
betray a necessity for accepting conformity as a necessary<br />
evil in society. That is, as Peter Sloterdijk has elaborated<br />
in his Critique of Cynical Reason, at <strong>the</strong> foundation<br />
of <strong>the</strong> logic of contemporary capitalist society lies <strong>the</strong><br />
innate belief that humanistic values apply only to <strong>the</strong> degree<br />
that <strong>the</strong>y are ultimately trumped by <strong>the</strong> instrumental<br />
logic of power.<br />
What is <strong>the</strong> net effect of this situation? Survival remains a<br />
powerful motivating factor both in psychic and physical<br />
reality: one accepts <strong>the</strong> rules of <strong>the</strong> society, acknowledges<br />
obedience (what Freud called <strong>the</strong> reality principle),<br />
and in doing so forgets that <strong>the</strong> only certain thing is<br />
death.<br />
Things have gotten mixed up, and although <strong>the</strong> difference<br />
between apples and oranges is obvious, our<br />
concern for <strong>the</strong> distinction is linked up with ethical<br />
considerations, or as is often <strong>the</strong> case, a lack <strong>the</strong>reof.<br />
Appreciation of <strong>the</strong> need to conform to behavioral norms<br />
falls away as soon as things fall apart. Then it is easiest<br />
to have no expectations.<br />
Conditions where survival becomes an immediate concern<br />
reintroduce power, caprice, and cunning as acceptable<br />
forms of behavior. The present era of globalization<br />
is characterized by usage of all <strong>the</strong> contemporary means<br />
of power, exploitation, manipulation, etc. available more<br />
than ever. Even so, some ancient paradigms remain,<br />
indicating <strong>the</strong> archaic turn of exceptional situations,<br />
and are equally archaic responses. Revenge is also a<br />
thing of <strong>the</strong> past; at least we are tempted to think so.<br />
Alternative, more sublimated alternatives to an eye for<br />
an eye may appear less violent, but <strong>the</strong> principle is <strong>the</strong><br />
same—distinctions and gradations make little difference<br />
in <strong>the</strong> psychic result, and <strong>the</strong> perpetuation of animosity<br />
persists as hard social fact. If one is hit with a stone,<br />
<strong>the</strong> response of hitting <strong>the</strong> perpetrator with bread only<br />
makes sense when <strong>the</strong> wheat harvest is good. The devil<br />
will take his due, no matter what.<br />
Identity is created through symbols, but in a polyvocal<br />
world, absence of understanding and yearning for a<br />
transparent access to communicability are two sides of<br />
<strong>the</strong> same coin.<br />
"Of all that is written, I love only what a person hath written<br />
with his blood. Write with blood, and thou wilt find<br />
that blood is spirit". Thus Spoke Zarathustra:<br />
A Book for All and None; VII Writing and reading.<br />
Friedrich Nietzsche.<br />
The spirit doesn’t answer <strong>the</strong> phone much <strong>the</strong>se days.<br />
Perhaps he/she is on vacation. The language of stubbornness,<br />
nostalgia, shock and self-destruction might<br />
produce spirit, if one could only write legibly.<br />
My handwriting has always been bad.
Greetings from Yugoslavia, epilogue, <strong>2010</strong><br />
Greetings from Yugoslavia, 2006
Metaphysical fitness, <strong>2010</strong> Blood is thicker than water, epilogue: element, <strong>2010</strong>
You have to die and finish primary school, <strong>2010</strong><br />
DK:<br />
Alen Aligrudic blev indskrevet på DFK som en 4-års studerende<br />
efter han forinden havde opnået BA i fine arts fra Fotoakademiet i<br />
Prag. Alen har igennem mange år arbejdet på et halvdokumentarisk<br />
projekt (”Greetings from Yugoslavia, 2003 -2009”), hvis fragmenter<br />
har været udstillet ved forskellige lejligheder såsom ved Noordlicht<br />
photo festival in 2008 “beyond walls”, ;Foto Triennale Odense<br />
2009,”Greetings from Montenegro” & Tensta Konsthall 2009.<br />
Tensta kunsthall director William Easton has written : ...In his work<br />
”Greetings form Montenegro 2007- 2009” made through a number<br />
of journeys to one of <strong>the</strong> world’s youngest countries Alen<br />
explores <strong>the</strong> landscapes of post-independence. What emerges<br />
is a meditation on nature and capital. ...Aligrudic’s documentary<br />
is both timely and a rude reminder of both <strong>the</strong> inadequacy and<br />
power of international capital as well as <strong>the</strong> insatiable force of<br />
avarice.<br />
“Hilsner fra Jugoslavien” vises for første gang som et samlet projekt<br />
under “My world images” festival i Danmark. Udstillingen “Localities”<br />
Museet for Samtidskunst, Roskilde i slutningen af August<br />
<strong>2010</strong>; ”Localities” refererer til, hvordan kunstnere forskellige<br />
steder i verden, ser deres egen ”verden”. Disse ”verdener” er<br />
interagerende zoner, der indeholder fantasier og forestillinger,<br />
frustrationer og fremmedgørelse. De kan være konkrete eller<br />
virtuelle, og steder for frihed eller begrænsninger.<br />
Alen har brugt sin tid ved DFK til såvel at færdiggøre sit længerevarende<br />
projekt, som at eksperimentere. Hans afsluttende projekt på<br />
det 4.år var installationsværket ”The Aleph”, en visuel gengivelse af<br />
en fortælling af Jorge Luis Borges med samme navn.<br />
Idéen med “Billedlingvistik” har været at præstere så direkte og<br />
banale fortolkninger som muligt af ordsprog og talemåder. Desuden<br />
er idéen at skabe nogle værker, hvor meninger og betydninger ikke<br />
er umiddelbare på trods af begrænsede fortolkningsmuligheder.<br />
Han arbejder for tiden på et nyt fotografiprojekt, som udviser en tendens<br />
til at blive til endnu et længerevarende projekt. “Metafysiske fitness”<br />
var udløst med Susan Sontag “On Photography”:The camera<br />
doesn’t rape or even possess thought it may presume, intrude,<br />
trespass, distort, exploit and, as far<strong>the</strong>st reach of metaphor.<br />
Mit arbejde har over for mig selv afdækket et behov for at give udtryk<br />
til min verdensforståelse og dens kulturelle former. Den omstændighed,<br />
at jeg har levet i mange forskellige miljøer og lande, har<br />
inspireret mig til udvikle en mere rummelig kulturel bevids<strong>the</strong>d –<br />
en smeltedigel udtrykt i visuel form.<br />
UK:<br />
Skrevet i korrespondance med /<br />
Written in correspondence with Peter Fuchs<br />
Alen Aligrudic entered DFK as a 4th year student after previously<br />
earning a BA in fine arts at <strong>the</strong> photo academy FAMU in Prague.<br />
Alen has been working many years on a semi-documentary project<br />
“Greetings from Yugoslavia 2003 - 2009”, fragments of which have<br />
been exhibited on different occasions such as Noordlicht photo festival<br />
in 2008, “Beyond walls” Foto Triennale Odense 2009, ”Greetings<br />
from Montenegro” & Tensta Konsthall 2009. Tensta konsthall<br />
director William Easton has written: ...In his work ”Greetings from<br />
Montenegro 2007- 2009” made through a number of journeys<br />
to one of <strong>the</strong> world’s youngest countries Alen explores <strong>the</strong> landscapes<br />
of post-independence. What emerges is a meditation on<br />
nature and capital. Aligrudic’s documentary is both timely and a<br />
rude reminder of both <strong>the</strong> inadequacy and power of international<br />
capital as well as <strong>the</strong> insatiable force of avarice.<br />
“Greetings from Yugoslavia” is going to be shown for <strong>the</strong> first time<br />
as a completed project under <strong>the</strong> My World Images festival, in<br />
Denmark. Exhibition “Localities”; Museet for Samtidskunst,<br />
Roskilde late August <strong>2010</strong>. “Localities” will probe physical and<br />
mental experiences of artists pushing forward <strong>the</strong> frontiers of<br />
<strong>the</strong>ir worlds to deconstruct stereotypes and subvert <strong>the</strong> notion<br />
of belonging to a specific locality/community/culture. These<br />
artists will unpack what we take for granted and tackle <strong>the</strong> issue<br />
of territory at large as well as <strong>the</strong> concept of o<strong>the</strong>rness (me, us,<br />
<strong>the</strong>m). Localities is a multifacetted concept interconnecting time<br />
and space, cultures and communities, reality and illusion.<br />
Alen used his time at <strong>the</strong> DFK to complete his long term project, as<br />
well as to take some time to experiment. His final project in his 4th<br />
year was an installation work, “The Aleph”, a visualization of Jorge<br />
Luis Borges’ short story of <strong>the</strong> same title.<br />
The idea with <strong>the</strong> “Image linguistics” was to render as direct and banal<br />
an interpretation as possible of folk sayings. The idea was also<br />
to produce works where despite limited possibilities for interpretation,<br />
legibility was not immediate.<br />
He is currently working on a new photographic project that has a<br />
tendency to become a long term one as well. “Metaphysical fitness”<br />
was triggered with Susan Sontag's “On Photography”: The camera<br />
doesn’t rape or even possess thought it may presume, intrude,<br />
trespass, distort, exploit and, as far<strong>the</strong>st reach of metaphor.<br />
My work revealed a need to express my world view and its cultural<br />
forms. Living in many different environments and countries has in-<br />
spired a broad cultural awareness, <strong>the</strong> melting pot expressed visually.
Contact:<br />
alengrudix.dk / alengrudix@gmail.com<br />
29<br />
Khaled<br />
Barakeh
DK:<br />
“Det drejer sig om nye måder<br />
at reproducere billeder på, at<br />
skabe plads til refleksion”<br />
“Politik er en uadskillelig del af<br />
den menneskelige natur, det er<br />
en uundgåelig del af livet”<br />
Anna Krogh<br />
UK:<br />
“It is about reproducing images<br />
in new ways, creating space for<br />
reflection”<br />
“Politics is inseparable from<br />
human nature, it is an inevitable<br />
part of life”<br />
Anna Krogh<br />
DK:<br />
Refleksioner over<br />
Khaled Barakehs arbejde<br />
Khaled Barakeh (født 1976, Damaskus) er oprindelig uddannet<br />
maler og arbejder med aktuelle og vedkommende<br />
emner såsom politik, identitet, kulturelle og historiske<br />
forhold såvel som magtstrukturer. I løbet af sine år på<br />
Det Fynske Kunstakademi har han udviklet et stærkere<br />
fokus på den konceptuelle kunstpraksis og arbejder i dag<br />
med en bred vifte af medier. Dette fokus betyder ikke, at<br />
Barakeh nedprioriterer det æstetiske. Tværtimod er det<br />
visuelle aspekt essentielt for kunstneren, der konstant<br />
søger at perfektionere sit kunstneriske udtryk.<br />
De fleste af Barakehs værker refererer til politiske problematikker.<br />
For Barakeh er politik en uadskillelig del af den<br />
menneskelige natur som en uundgåelig del af livet. Hertil<br />
hører problematikker vedrørende ideologi, vestlige versus<br />
ikke-vestlige perspektiver og center versus periferi. Hans<br />
værker er hverken politiske statements eller kunstnerisk<br />
propaganda. De er abstraktioner over forhold, der<br />
relaterer sig til politik og placerer sig i et åbent felt for<br />
fortolkning, hvor der efterlades et rum for beskueren<br />
til egne refleksioner og antagelser. Der er bevidst ikke<br />
foretaget nogen kunstnerisk stillingtagen i værkerne.<br />
Historierne fortælles fra ikke–fortalte vinkler; målet er at<br />
stille spørgsmål, ikke at kritisere.<br />
For meget af Barakehs arbejde gælder det, at kreativiteten<br />
motiveres af hans personlige baggrund. Efter at have<br />
opholdt sig i Danmark – i en fremmed kultur og med et<br />
fremmed sprog – har en stor del af kunstnerens opmærksomhed<br />
flyttet sig mod det visuelle og billedsproget i sig<br />
selv. Herved rejses spørgsmål såsom: hvilken slags magt<br />
genererer billedet, hvilken betydning tillægger vi det, og<br />
især, hvad betyder repræsentationer i en visuel kultur?<br />
Emner som er løsrevet fra de personlige erfaringer, som<br />
de udspringer fra, men som ikke desto mindre har deres<br />
baggrund i dem.<br />
Det drejer sig om nye måder at reproducere billeder på, at<br />
skabe plads til refleksion og om at etablere en mulighed<br />
for at flytte nogle holdninger hos beskueren. Denne tilgang<br />
udspringer ikke af en forestilling om, at kunst kan forandre<br />
verden til det bedre, men er – ud fra et mere pragmatisk<br />
perspektiv – baseret på ideen om, at kunst er et felt for<br />
diskussion, og i håbet om at kunst kan en gøre en forskel.<br />
Denne tekst er baseret på en samtale med kunstneren,<br />
marts <strong>2010</strong>.<br />
Anna Krogh, kurator,<br />
Kunsthallen Brandts<br />
UK:<br />
Reflections on<br />
<strong>the</strong> work of Khaled Barakeh<br />
Originally trained as a painter, Khaled Barakeh (born<br />
1976, Damascus) works with current and pertinent issues<br />
revolving around politics, identity, cultural and historical<br />
matters as well as power structures. During <strong>the</strong> few years<br />
at Fynen Art Academy, a stronger focus on conceptual art<br />
practices has developed and he works today in a variety<br />
of media. Barakeh does not see any incompatibilities<br />
between an ideabased art and aes<strong>the</strong>tics. On <strong>the</strong> contrary,<br />
<strong>the</strong> visual aspect of art is essential to <strong>the</strong> artist who<br />
constantly seeks to perfect <strong>the</strong> expression of his works.<br />
Most of Barakeh’s work includes references to political<br />
issues. To Barakeh, politics is inseparable from human<br />
nature, it is an inevitable part of life. And it covers <strong>the</strong>mes<br />
such as ideology, Western versus non-Western perspectives,<br />
centre versus subculture. But his works are not to<br />
be understood as political statements per se and <strong>the</strong>y<br />
are not intended to be artistic propaganda ei<strong>the</strong>r. They<br />
are abstractions on <strong>the</strong> issues related to politics and put<br />
forth an open field for interpretation, leaving space for <strong>the</strong><br />
viewers to make <strong>the</strong>ir own reflections and judgements.<br />
There are no obvious artistic positions in <strong>the</strong> works. The<br />
stories are told from untold angles and <strong>the</strong> ambition is to<br />
question, not critique.<br />
As with much of Barakeh’s work, creativity is in part<br />
motivated by his own personal background. Thus having<br />
stayed in Denmark – a foreign culture and with a foreign<br />
language – a great deal of <strong>the</strong> artist’s attention has<br />
moved towards visuality and imagery itself. He <strong>the</strong>reby<br />
raises questions such as: What kind of power does <strong>the</strong><br />
image generate, what kind of significance do we attach<br />
to it, indeed, what does representation mean in <strong>the</strong><br />
context of visual culture? Issues not necessarily closely<br />
related to his personal experiences, but none<strong>the</strong>less<br />
grown out of <strong>the</strong>m.<br />
It is about reproducing pictures in new ways, creating<br />
space for reflection and about establishing <strong>the</strong> possibility<br />
of changing <strong>the</strong> viewer’s mind. This approach does not<br />
come out of a belief that art can in fact change <strong>the</strong> world<br />
into something better, but is – from a more pragmatic<br />
perspective – based on <strong>the</strong> idea of art being a field of discussion,<br />
in <strong>the</strong> hope that art can at least make an impact.<br />
This text is based on a conversation with <strong>the</strong> artist,<br />
March <strong>2010</strong>.<br />
Anna Krogh, curator,<br />
Kunsthallen Brandts
VISIT US!, 2009<br />
70x35 cm<br />
Cotton fabric, embroidery, life jacket accessories<br />
Outside. Inside, 2008<br />
Video, Duration 00:02:34<br />
Manipulation found image.
One hour is sixty minutes, and vice versa, 2009<br />
Diameter size: 38 cm<br />
Wall clock with Arabic numbers, going counterclockwise; mirror.<br />
Layers, <strong>2010</strong><br />
Wall calendar, 30x42 cm<br />
As a simulation of <strong>the</strong> touristic calendar, printed on <strong>the</strong> first page of this calendar are <strong>the</strong> words “Visit Syria”.<br />
Inside are pictures from <strong>the</strong> artist’s passport. All Syrian passports contain pictures of archeological,<br />
religious or historical sites. These pictures have been attached to <strong>the</strong> pages of <strong>the</strong> calendar; for every month<br />
a different image from <strong>the</strong> passport with a text in Arabic and English. However, as <strong>the</strong> year passes and pages<br />
are turned, <strong>the</strong> images of <strong>the</strong> places in <strong>the</strong> passport begin to fade due to travel, and stamps and visas begin to<br />
emerge, while descriptions of places are continued in spite of <strong>the</strong>ir disappearance from <strong>the</strong> pages of <strong>the</strong> calendar.
Transparent truth, 2008 - 2009<br />
Ongoing project<br />
A collection of clippings from a daily newspaper, each placed in front of a light<br />
source to expose both sides of <strong>the</strong> paper.<br />
On one side, a cartoon drawing of a piece of Danish rye bread with meat; on <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r,<br />
a long line of people waiting <strong>the</strong>ir turn to get food.<br />
H2+O = (H2O), <strong>2010</strong><br />
A reflection on <strong>the</strong> artist’s experiences during his stay in Denmark with regards to <strong>the</strong> complex<br />
relationship between <strong>the</strong> original Danish society and different ethnic groups within it.<br />
Four tables placed next to each o<strong>the</strong>r to form <strong>the</strong><br />
Danish flag. The tables have been filmed from above<br />
and projected on <strong>the</strong> wall.<br />
Falafel sandwiches wrapped in random images of<br />
immigrants who live in <strong>the</strong> Vollsmose suburb.
Building Democracy / Mapping <strong>the</strong> real, 2009<br />
A traveling film project<br />
In collaboration with <strong>the</strong> artists Lise Skou, Lasse Lau and Max Schneider.<br />
The project’s focus is on migration and marginalization of cultural producers coming from a non-Western sphere. It is<br />
realized by traveling with a caravan through European suburbs (one trip took place in 2009, new ones are to come).<br />
We are interested in exploring <strong>the</strong> sphere between migration and housing policies where globalization, UN refugee<br />
systems, ‘new ethnicities,’ ghettos and under-representation overlap. The projects take place as a relay race. We ask<br />
<strong>the</strong> first cultural producer to produce a short film, and to send us through his or her personal network to <strong>the</strong> next place<br />
somwhere in Europe. Here <strong>the</strong> lead will find us <strong>the</strong> next director. Through <strong>the</strong> director’s network <strong>the</strong> caravan’s travel<br />
route will be mapped. All that is known to us is <strong>the</strong> starting point in <strong>the</strong> suburb of Vollsmose in Denmark. We will enter<br />
<strong>the</strong> caravan without knowing <strong>the</strong> end destination, and for a short period of time we will take on <strong>the</strong> role as migrants<br />
in an attempt to relocate resources, and let <strong>the</strong> gaze shift position. During <strong>the</strong> travel, <strong>the</strong> caravan will function as our<br />
home, vehicle for transportation, workingspace, film studio and platform for meetings and exchanges for people involved<br />
and o<strong>the</strong>rs passing by. Beside from producing short films we make documentaries that portray <strong>the</strong> trips and <strong>the</strong><br />
people we encounter. We meet biyearly to reevaluate and outline <strong>the</strong> future. New members in addition to <strong>the</strong> directors<br />
and founders can be elected by vote at <strong>the</strong> biyearly meeting. Any disagreement at <strong>the</strong>se meetings is solved by simple<br />
majority.<br />
DK:<br />
Khaled Barakeh (født 1976, Damaskus, Syrien). Han er uddannet fra henholdsvis Det Fynske Kunstakademi<br />
(MFA), Odense <strong>2010</strong> og Fakultetet for Billedkunst (BFA), Damaskus Universitet 2003, hvor han yderligere<br />
studerede High Diploma i billedkunst i 2005/2006.<br />
Barakeh har blandt andet haft soloudstillinger følgende steder; FAA Project Room, Det Fynske Kunstakademi,<br />
Odense <strong>2010</strong>, French Cultural Centre, Amman 2006, French Cultural Centre, Damaskus 2005. Yderligere er<br />
han inviteret til at lave en soloudstilling på Kunsthallen Brandts i efteråret <strong>2010</strong>.<br />
Barakeh har yderligere deltaget i flere gruppeudstillinger, blandt dem;<br />
Untitled (no. 5) LARM, København <strong>2010</strong>, Sammenstød i Janus Bygningen, Tistrup 2009, Zara Gallery, Amman<br />
2007; National Museum, Aleppo 2006, Khaled Shoman – institut for samtidskunst, Amman 2005. I 2009 tilsluttede<br />
han sig kunstner kollektivet Building Democracy. Dette fortløbende projekt har indtil nu udstillet på Overgaden<br />
– Institut for Samtidskunst, København 2009, Galleri Rum 46, Århus 2009. I efteråret <strong>2010</strong> vil Building<br />
Democracy udstille i Parking Lot, Teheran.<br />
UK:<br />
Khaled Barakeh (born 1976 Damascus, Syria). He graduated from <strong>the</strong> Funen Art Academy (MFA) Odense <strong>2010</strong>;<br />
and graduated from <strong>the</strong> Faculty of Fine Arts (BFA) Damascus University 2003; also he studied High Studies Diploma<br />
in Art for one year at <strong>the</strong> same Faculty in Damascus 2005/2006.<br />
He has had solo exhibition at <strong>the</strong> FAA Project Room, Det Fynske Kunstakademi, Odense <strong>2010</strong>; French Cultural Center,<br />
Amman 2006; French Cultural Center, Damascus 2005. Fall <strong>2010</strong> he will be exhibited a solo show at Kunsthallen<br />
Brandts.<br />
He has participated in group exhibitions such as:<br />
Untitled (no: 5) på LARM, Copenhagen <strong>2010</strong>; Sammenstød på Janus Bygningen, Tistrup 2009; Zara Gallery, Amman<br />
2007; National Museum, Aleppo 2006; Khaled Shoman – Institution for contemporary art, Amman 2005.<br />
In 2009 he joined an artists collective Building Democracy. This project has been exhibited at Overgaden – Institute<br />
for contemporary art, Copenhagen 2009; and in Gallery Rum 46, Aarhus 2009. Fall <strong>2010</strong> it will be exhibited at Parking<br />
Gallery in Teheran.
Contact:<br />
khaledbarakeh.com / buildingdemocracy.info / kbarakeh@gmail.com<br />
41<br />
Mikkel<br />
Teis<br />
Ren luft: Kan det ikke passe, jeg har set dig før?<br />
Mikkel: Jo, da jeg var lille, boede jeg i et bur i<br />
zoologisk have.<br />
Så jeg tænker, at det nok er der, du har set mig.<br />
Ren luft: Hvorfor vælger du at bruge mig til at interviewe dig?<br />
Mikkel: Fordi du er det mest flygtige, reneste, mest udefiner-<br />
bare, jeg kender<br />
Ren luft: Har jeg ret hvis jeg siger at din kunst fremstår lidt<br />
dum, teenageagtig og mangelfuld?<br />
Mikkel: ;)<br />
Ren luft: Ffffuuuuuiiii ffff fffuuuu!!!!<br />
Mikkel: Jeg elsker dig.<br />
Ren luft: Hvad er det, du ønsker, at beskueren skal få<br />
ud af at se på din kunst?<br />
Mikkel:<br />
Ren luft: Når jeg har set dine værker, får jeg en følelse af, at<br />
de ikke er færdige, der er noget der mangler.<br />
Det er, som om du er sprunget over, hvor gærdet er<br />
lavest, har taget den hurtigste vej og glemt en<br />
masse information på vejen. Er det noget, du selv<br />
har tænkt over, eller er det bare mig?¨<br />
Mikkel: Se et fly!!!<br />
Ren luft: Hov, hvad var det. Hørte du noget?<br />
Mikkel: Ja det var nok en ork<br />
Ork: Grrrrrrr!!!!<br />
Ren luft: uha da da! Ja det er det da også, kom vi løber fra<br />
den, så den ikke fanger os, vi fortsætter bare<br />
interviewet, mens vi løber.<br />
Ren luft: Navn?<br />
Mikkel: Mikkel.<br />
Ren luft: Alder?<br />
Mikkel: 27.<br />
Ren luft: Højde og vægt?<br />
Mikkel: 1,86 cm og 89 kg .<br />
Ren luft: Bryst, talje og hofte?<br />
Mikkel: 40-40-214.<br />
Ren luft: Kæreste?<br />
Mikkel: Lise.
Ren luft: Stilling?<br />
Mikkel: Kunstner.<br />
Ren luft: Fritidsinteresser?<br />
Mikkel: Prøve på at fange dig.<br />
Ren luft: Livret?<br />
Mikkel: Millionbøf.<br />
Ren luft: Her går jeg i byen?<br />
Mikkel: Boogie`s<br />
Ren luft: Det tænder jeg på?<br />
Mikkel: Nisser.<br />
Ren luft: Favorit-tøj?<br />
Mikkel: Skjorter<br />
Ren luft: Mit idol?<br />
Mikkel: Dig ;)<br />
Ren luft: Hey makker. Her er det mig, som stiller<br />
spørgsmålene, er det forstået?<br />
Mikkel: Uhhhh den ork kommer tættere på, kom<br />
vi gemmer os under den her kæmpe bunke<br />
matematikbøger for evigt.<br />
Ren luft: Super ide.<br />
Mikkel: Shhhhh, I min kunst vil jeg gerne lave fejl.<br />
Og helst så store fejl som muligt, fordi fejl bliver<br />
slettet, og i det de bliver slettet, opstår der et<br />
tomrum - en slags inte<strong>the</strong>d. De fejl jeg laver, kan<br />
man vel kalde en slags ”dårlig kunst”. Det kan være<br />
det lyder kludret, indviklet, eller bare som en gang<br />
vrøvl, men det er i hvert fald det, jeg føler. Jeg vil<br />
gerne skabe det tomrum, eller den inte<strong>the</strong>d, da<br />
det giver plads til at fylde det med alt i hele universet,<br />
eller slet ingenting. Jeg laver ”dårlig kunst”, fordi<br />
jeg ikke har svaret på, hvordan man redder den<br />
tredje verden, sender raketter længere ud i rummet<br />
eller skaber ligestilling, selv om jeg gerne ville.<br />
Universet er så stort og der er så mange ting man<br />
hele tiden bliver tvunget til at tage stilling til eller<br />
have en mening om. Min kunst skal give lyst til at<br />
glo ud i luften være ingen steder og ingenting eller<br />
at være i et stadie af ”jeg ved ikke”, for jeg ved ikke!<br />
Ren luft: Hey kender du Cotten Eye Joe med Rednex?<br />
Mikkel: Ja den kan jeg fandme godt lide!! Hov forresten<br />
jeg siger lige noget til orken ” Hejsa ork kom lige<br />
herover”.<br />
Ork: Ja Mikkel?<br />
Mikkel: Skal vi nu ikke bare være venner og så kunne vi<br />
tage ind til byen og købe alle de ting vi vil?<br />
Ork: Jo!<br />
Ren luft: Jo!<br />
Mikkel: Hell yeah bitch! Shhhhhhh jeg vil så gerne stirre<br />
ud i luften.<br />
Ren luft: Tror du overhovedet på orker?<br />
Mikkel: Det ved jeg sgu da ikke noget om.
Pure air: Haven’t I seen you before?<br />
Mikkel: Yeah, I lived in a cage in a Zoo, when I was a young<br />
boy. So I think that you probably have seen me <strong>the</strong>re.<br />
Pure air: Why did you choose to use me as your interviewer?<br />
Mikkel: Because you are <strong>the</strong> most volatile, <strong>the</strong> cleanest, <strong>the</strong><br />
most indefinable I know<br />
Pure air: Am I right if I say that your art appears to be a little<br />
stupid, teenage-like and deficient?<br />
Mikkel: ;)<br />
Pure air: Ffffuuuuuiiii ffff fffuuuu!!!!<br />
Mikkel: I love you.<br />
Pure air: What is it you want <strong>the</strong> viewer to get out of looking<br />
at your art?<br />
Mikkel:<br />
Pure air: When I’ve seen your work I get <strong>the</strong> feeling that it is<br />
not finished, <strong>the</strong>re is something missing. It is as<br />
if youve followed <strong>the</strong> line of least resistance, taken<br />
<strong>the</strong> fastest route and missed a lot of information on<br />
<strong>the</strong> road. Is that something you’ve thought about, or<br />
is it just me?<br />
Mikkel: Look a plane!!!<br />
Pure air: Hey, what is that? Did you hear anything?<br />
Mikkel: Yes it is probably an orc.<br />
Orc: Grrrrrrr!!!!<br />
Pure air: Oh dear! Yes that it is, let’s run away from it so that<br />
it does not catch us. We simply continue <strong>the</strong><br />
interview while we are running.<br />
Pure air: Name?<br />
Mikkel: Mikkel.<br />
Pure air: Age?<br />
Mikkel: 27.<br />
Pure air: Height and weight?<br />
Mikkel: 1,86 cm and 89 kg.<br />
Pure air: Chest, waist and hip?<br />
Mikkel: 40-40-214.<br />
Pure air: Girlfriend?<br />
Mikkel: Lise.<br />
Pure air: Occupation?<br />
Mikkel: Artist.<br />
Pure air: Leisure Interests?<br />
Mikkel: Trying to catch you.<br />
Pure air: Favourite dish.<br />
Mikkel: You know <strong>the</strong> famous Danish beef dish.<br />
Pure air: Here I hit <strong>the</strong> town?<br />
Mikkel: Boogie`s<br />
Pure air: This turns me on?
Mikkel: Gnomes.<br />
Pure air: Favourite clothing?<br />
Mikkel: Shirts.<br />
Pure air: My Idol?<br />
Mikkel: You ;)<br />
Pure air: Hey mate. Here it is me who asks <strong>the</strong> questions,<br />
is that understood?<br />
Mikkel: Uhhhh <strong>the</strong> orc is getting closer; let’s hide under<br />
this giant pile of math books forever.<br />
Pure air: Super idea.<br />
Mikkel: Shhhhh In my art I like to make errors, as large<br />
errors as possible because errors will be deleted,<br />
and when <strong>the</strong>y are deleted it creates a void a kind<br />
of nothingness. The errors I make can probably<br />
be called a kind of “bad art”. It may sounds<br />
bungled, complex, or just nonsense, but it’s cer<br />
tainly what I feel. I want to create <strong>the</strong> vacuum or<br />
nothingness, as it gives space to fill it with every<br />
thing in <strong>the</strong> entire universe, or nothing at all.<br />
I make “bad art” because I have no reply to how<br />
to save <strong>the</strong> third world, send rockets far<strong>the</strong>r out in<br />
space or create equality, even though I want to.<br />
The universe is so large and <strong>the</strong>re are so many<br />
things you are constantly forced to consider, or<br />
have an opinion about. My art should just give<br />
desire to gaze into <strong>the</strong> air, be nowhere and nothing,<br />
or be in a state of “I do not know” because I do<br />
not know!<br />
Pure air: Hey do you know Cotton Eye Joe by Rednex?<br />
Mikkel: Yes I really fuckin like that one!! Hey by <strong>the</strong> way I<br />
am just going to say something to <strong>the</strong> orc “Hello<br />
orc, come over here”.<br />
Orc: Yes Mikkel?<br />
Mikkel: Shouldn’t we just be friends and <strong>the</strong>n we could<br />
go into town and buy all <strong>the</strong> things we want?<br />
Orc: Yeah!<br />
Pure air: Yeah!<br />
Mikkel: Hell yeah bitch! Shhhhhhh I want to gaze into<br />
<strong>the</strong> air.<br />
Pure air: Do you even believe in orcs?<br />
Mikkel: How <strong>the</strong> hell would I know?<br />
Contact:<br />
mikelmikkel@gmail.com<br />
Line<br />
Elmstrøm<br />
Lund<br />
53
DK:<br />
I de senere år har jeg interesseret mig for stedet, hvor kunsten møder beskueren, særligt den utraditionelle kunstbeskuer,<br />
der ikke jævnligt tager på museum eller til galleriudstillinger. Personer på gaden, har ikke de samme forventninger<br />
og åbenhed overfor omgivelserne, som dem der træder ind på et museum eller et galleri og forventer at<br />
blive udfordret.<br />
Et tema, der ofte går igen er undersøgelsen. Undersøgelsen af steder, handlinger, positioner og objekter, samt<br />
(kunst-) institutioner. Jeg forsøger at simulere virkeligheden, hverdagen, så tro som muligt for troværdighedens<br />
skyld, men samtidig flytte situationen over i en anden kontekst. Værkerne balancerer ofte på en hårfin grænse mellem<br />
det virkelige og det konstruerede.<br />
Jeg er fascineret af samlingen og arkiveringen, hvor brudstykker sættes sammen til et nærmest fuldstændigt billede.<br />
Nærmest, for bruddene vil ikke hele, og der vil altid være revner imellem. Brudstykkerne kan sættes op på<br />
forskellige måder, der giver forskellige historier.<br />
Med udgangspunkt i en konceptbaseret praksis mener jeg, at mediet er underlagt idéen. Derfor spænder min praksis<br />
over en bred tematik, baseret i forskellige udtryksformer, bl.a. foto, tekst, performance/ actions og skulpturer.<br />
UK:<br />
In recent years I have been interested in <strong>the</strong> place where art meets <strong>the</strong> spectator – in particular <strong>the</strong> untraditional<br />
spectator who does not go to museums or art galleries often. I think that people who go to museums or galleries are<br />
expecting to be challenged, compared to people in <strong>the</strong> street.<br />
A <strong>the</strong>me that is often present in my work is investigation - of places, events, positions, objects and <strong>the</strong> (art) institution.<br />
I try to simulate reality and everyday life as accurately as possible bringing <strong>the</strong> situation into ano<strong>the</strong>r context.<br />
The pieces balance delicately between reality and construction.<br />
I am fascinated with <strong>the</strong> collection and <strong>the</strong> archive where bits and pieces put toge<strong>the</strong>r in an almost perfect picture.<br />
Only almost perfect – <strong>the</strong> pieces will not become one and <strong>the</strong>re will always be cracks between <strong>the</strong>m. It can be put<br />
toge<strong>the</strong>r in different ways that will present different stories.<br />
Based in a conceptual practice, I believe that media should be subjugated to ideas. Therefore my practice spans<br />
over a wide range of expressions, among <strong>the</strong>m photography, text, performance/actions and sculptures.<br />
Plantegning, 2. sal<br />
Model til afgangsværk, <strong>2010</strong>
DK:<br />
Historien bliver sand, på baggrund af mediet<br />
den fortælles igennem, - og indtil andet er fortalt.<br />
Værket jeg har valgt at vise til <strong>Afgangs</strong>udstillingen <strong>2010</strong> er et stedspecifikt værk, der involverer<br />
hele institutionen, Kunsthallen BRANDTS. Med afsæt i historiefortællingen/historieskrivningen<br />
vender værket sig mod autoritære og institutionelle rammer; De besøgende har<br />
mulighed for at gå rundt i kunsthallen og høre historier om nogle af de begivenheder der har<br />
udspillet sig i udstillingssalene i en nær fortid. Med et kort i hånden kan de finde de aktuelle<br />
steder for begivenhederne og mærke fortidens vingesus.<br />
Historierne på Kunsthallen har intet historisk islæt; de handler om kunstværkerne, deres<br />
ufrivillige interaktion med publikum eller en degradering til materialer. På den måde griber<br />
værket også ind i vores forståelse for selve kunstværket og afmystificerer kunstinstitutionen.<br />
Når et værk beskadiges, kommer dets umiddelbare tilgængelighed frem. Det reduceres til<br />
f.eks. oliemaling, papir eller voks. Et værk af papir er først og fremmest papir, mens det er<br />
udformningen og konteksten, som gør det til et kunstværk.<br />
Hvis vores samfund er skabt af de historier vi genfortæller, og vi bliver dem de andre var,<br />
hvad sker der så, når man ændrer i historien baglæns? Hvis alt, hvad vi har bygget på, viser<br />
sig at være falsk, - eller i hvert fald noget andet end det vi havde troet, redefineres vores<br />
eksistensgrundlag. For hvis undersøgelser skaber ny viden, må undersøgelser også kunne<br />
ændre den eksisterende viden.<br />
Skitse til værkplacering Nr. 1<br />
UK:<br />
The story becomes true because of <strong>the</strong> media<br />
it is told through, and until something else is told.<br />
The piece that I have chosen to display at <strong>Afgangs</strong>udstillingen <strong>2010</strong> is a site specific piece<br />
that involves <strong>the</strong> entire institution where it is displayed: Kunsthallen BRANDTS. With a starting<br />
point in storytelling/story writing, <strong>the</strong> piece turns towards <strong>the</strong> authority and institutional<br />
frames. The visitors have <strong>the</strong> possibility of touring <strong>the</strong> exhibition halls and listening to stories<br />
about some of <strong>the</strong> events that have transpired here in <strong>the</strong> near past. With a map in <strong>the</strong>ir<br />
hands, <strong>the</strong>y can find <strong>the</strong> exact place of a specific event and sense <strong>the</strong> presence of history.<br />
The stories of Kunsthallen BRANDTS have no historic relevance – <strong>the</strong>y are about art pieces<br />
and <strong>the</strong>ir unwilling interaction with <strong>the</strong> audience or degradation to mere materials. In this<br />
way <strong>the</strong> pieces influence our way of understanding <strong>the</strong> art pieces and also demystifies <strong>the</strong><br />
art institution. When a piece is damaged, its more apparent side is revealed. It is reduced<br />
to oil paint, paper or wax. A piece made of paper is foremost paper, but it is <strong>the</strong> shape and<br />
context that makes it an art piece.<br />
If our society is created by <strong>the</strong> stories that we tell, and we become those that o<strong>the</strong>rs were,<br />
what will happen when you change history? If all that we build on turns out to be false – or<br />
just appears to be different than we thought, <strong>the</strong>n <strong>the</strong> premises of our existence change. If a<br />
study creates new knowledge <strong>the</strong>n <strong>the</strong> study can also change existing knowledge.<br />
Skitse til værkplacering Nr. 5
Del af Repetitive Gestures, (detalje/detail), 2009<br />
(samarbejde med Rikke Ehlers Nilsson)<br />
Del af Repetitive Gestures, 2009<br />
(samarbejde med Rikke Ehlers Nilsson)
Sukker Studitrip, April 2009
DK:<br />
Serien Backtracking (2009) består af en samling på<br />
643 sukkerposer, som jeg har indsamlet fra hver kop<br />
kaffe, jeg har købt siden februar 2005. Sukkerposerne<br />
er opdelt i forskellige grupper, inddelt efter tid og sted.<br />
Præsentationen simulerer en naturhistorisk æstetik, hvor<br />
rammernes indhold bliver objekter for et studie. Undertitlerne<br />
og objekterne hentyder til begivenheder og fragmenter<br />
fra steder, som enkeltstående er hverdagsagtige,<br />
men sammen bliver til et fænomen; en undersøgelse af<br />
vestlig kultur og samfundsstrukturer.<br />
Et andet tema som går igen i mine værker er det samfund,<br />
vi opholder os i. Det handler om at sætte spørgsmålstegn,<br />
for at blive klar over de valg vi tager. Det er<br />
ikke en pegen-fingre, men snarere en pegen-på-en<br />
anden mulighed.<br />
I værket Repetitive Gestures (samarbejde med Rikke<br />
Ehlers Nilsson fra 2009) fandt insekterne ind til institutionen<br />
for at genfinde den ”ægte” konstruerede natur.<br />
Alle de steder hvor naturen var repræsenteret, f.eks.<br />
som en plakat, et mønster på en kop eller et logo på en<br />
vandflaske, placerede vi grupper af insekter.<br />
Det liv og den verden vi skaber for os selv, betyder undergang<br />
for millioner af andre organismer. Vores eksistens<br />
går hånd i hånd med deres undergang som J.W. Goe<strong>the</strong><br />
formulerer det:<br />
”Intet øjeblik gives der (...) hvor du ikke er en ødelægger<br />
og maa være det: den uskyldigste spadseretur koster<br />
tusinde stakkels smaakrybs liv, ét fodtrin tilintetgør<br />
myrernes bygninger, der betyder møje og arbejde og<br />
tramper en lille verden ned – en forsmædelig grav.”<br />
UK:<br />
The series Backtracking (2009) consists of a collection<br />
of 643 bags of sugar that I have collected with every<br />
cup of coffee that I have bought since 2005. The sugar<br />
bags are divided into different groups, archived after time<br />
and place. The presentation simulates a natural historical<br />
aes<strong>the</strong>tic, where <strong>the</strong> content of <strong>the</strong> frames becomes <strong>the</strong><br />
object of <strong>the</strong> study. The subtitles and <strong>the</strong> objects refer<br />
to events and fragments of places that on <strong>the</strong>ir own are<br />
trivial, but toge<strong>the</strong>r become a phenomenon. A study of<br />
Western culture and <strong>the</strong> structure of human society.<br />
Ano<strong>the</strong>r <strong>the</strong>me that is present throughout my practice is<br />
<strong>the</strong> society that we live in. It is about raising questions to<br />
realize <strong>the</strong> decisions that we make. It is not about pointing<br />
fingers, but pointing to o<strong>the</strong>r possibilities.<br />
In <strong>the</strong> piece Repetitive Gestures (cooperation with Rikke<br />
Ehlers Nilsson from 2009), bugs came into <strong>the</strong> institution<br />
to find <strong>the</strong> “true” constructed nature. Anywhere nature<br />
was represented, for instance in <strong>the</strong> shape of a poster, a<br />
pattern on a cup or a logo on a bottle, we placed groups<br />
of insects.<br />
The life and <strong>the</strong> world we create for ourselves is on behalf<br />
of millions of o<strong>the</strong>r organisms. Our exsistence goes hand<br />
in hand with destruction as J. W. Goe<strong>the</strong> put it:<br />
”There is not one moment (…) when you yourself are<br />
not a destroyer, of necessity: <strong>the</strong> most innocent of walks<br />
costs thousands of wretched grubs <strong>the</strong>ir lives, one step<br />
wrecks what <strong>the</strong> ant laboriously built and treads a little<br />
world into an ignominious grave underfoot.”<br />
Johann Wolfgang von Goe<strong>the</strong>, The Sorrows of Young Wer<strong>the</strong>r /<br />
Die Leiden des Jungen Wer<strong>the</strong>rs (1774), p. 65<br />
(Letter of 18 August)
Contact:<br />
lineelund.dk / lel@lineelund.dk<br />
Mie<br />
Lund<br />
Hansen<br />
65
If culture was<br />
an operating<br />
system...<br />
Refers to <strong>the</strong> <strong>the</strong>ories of Terence McKenna<br />
DK:<br />
Hvor er mit land? Hvor er mit folk? Hvad er min ret?<br />
Gør jeg fejl i at stille disse spørgsmål?<br />
I en undersøgelse af fascinationen og myten omkring det indfødte amerikanske<br />
folk, finder jeg billeder af vinden over vidtstrakte sletter, ørne<br />
og himmel. Jeg ser på indianere på strøget, og kulturen fremmedgør<br />
mig fra min egen, selvom jeg føler en samhørighed.<br />
UK:<br />
Where is my land? Where is my people? What are my rights?<br />
Am I wrong to ask <strong>the</strong>se questions?<br />
In an investigation of <strong>the</strong> fascination and <strong>the</strong> mythconcerning <strong>the</strong> Native<br />
Americans, I find pictures of <strong>the</strong> wind on <strong>the</strong> plain, eagles and <strong>the</strong> sky.<br />
I’m watching Indians on <strong>the</strong> street and <strong>the</strong> culture alienates me of my<br />
own, although I feel a cohesion.
DK:<br />
Jeg er vokset op i Sverige. Hvor vi kun havde et gammelt ægtepar<br />
som overboere. Vi havde skoven omkring os, og de vilde dyr<br />
kom ofte pa besøg i vores have. Så langt tilbage i tiden som jeg<br />
kan huske, har jeg varet vidende om indianere. Min bror og jeg<br />
legede altid i skoven, indianerskoven, som vi kaldte den.<br />
Da jeg var 6 år startede jeg i børnehaveklasse, og der malede jeg<br />
Indianere, bisonjagt, skindtorrings stativer og garvning. Det har<br />
været svært at se hvad det forestillede, det er klart, men da jeg<br />
vidste det, var det tydeligt nok. Jeg voksede op og fik andre interesser<br />
i livet, og flyttede til Danmark som 19 arig. Mine børn kom<br />
til verdenen da jeg var 22 og 24 ar. Sommeren hvor jeg blev 27 år<br />
var jeg meget søgende. Jeg ledte efter et ståsted i livet. Ved et tilfælde<br />
gik jeg ind i en forrettning inde i byen, som solgte indiansk<br />
relaterede ting. De havde en folder om Dansk Indiansk Forening.<br />
Jeg blev medlem og modtog et medlemsblad... Få dage senere<br />
skulle der være en Powwow, en indiansk dansefest. Jeg tog en<br />
frynset jakke på og bandt en fasan fjer i håret. Tog min taske på,<br />
som var broderet med perler og lignede noget indiansk, selv om<br />
jeg godt var klar over, at det var grønlandsk perlebroderi.<br />
Jeg ville så gerne vise at jeg også “var indianer”. Da sangen og<br />
dansen startede, stod jeg som lamslået. Det var første gang jeg<br />
nogensinde havde hørt traditionel indiansk musik.. Det ligende<br />
slet ikke den musik som man kan høre “indianere” på strøget<br />
spille! Det gik lige ind i hjertet på mig, og tårerne begyndte at<br />
løbe ned af mine kinder. Det føltes som om “jeg havde glemt det”.<br />
Som hvis jeg rystede på hovedet, ville jeg kunne huske og forstå<br />
det. Det var en fantastisk følelse! Efter den oplevelse kunne jeg<br />
ikke få nok. Jeg kontaktede de mennesker der stod i bladet som<br />
“kontakt personer”. Jeg begyndte at sy, at synge, at tage i tipi<br />
med de andre og gå i svedehytte. Alt der havde med indianere<br />
at gøre.<br />
Senere rejste jeg til et reservat i USA og har der oplevet soldansen.<br />
En spirituel ceremoni der foregår over 4 døgn. Det er ikke<br />
solen der bliver tilbedt. Men de der danser, beder med ansigtet<br />
vendt mod solen... deraf navnet. Nu danser jeg selv til powwows<br />
her i Danmark, Sverige, Tyskland og denne sommer i USA, på det<br />
samme reservat som jeg har besøgt mange gange. I mit daglige<br />
liv, har jeg altid den indianske filosofi med mig. Respekten for alt her<br />
på jorden og respekten for de aldre. Respekten for mig selv. Ingen<br />
kan se på mig hvor mit hjerte vender, men hvis du spørger, så kan<br />
du høre om det. Når vi mødes til et arrangement i Dansk indiansk<br />
Forening, så behøver vi ikke fortælle hinanden hvad vi tror på, eller<br />
hvordan vi tror. Eller hvor vores interesse er henne. Vi er bare. Vi<br />
hjælper hinanden med dragter, fortæller om rejser osv. Det har givet<br />
os et ståsted i tilværelsen.<br />
Ved at afholde Powwow´s for et publikum, prøver vi samtidig at vise<br />
at den indianske kultur lever. Den er lige så levende som vikinge<br />
kulturen. Som har været med til at udvikle Danmark, til det vi er idag.<br />
Indianere går ikke klædt i skind og pels, de har jeans og sweat shirts<br />
på, ligesom hvilken som helst anden amerikaner. Det er kun når der<br />
afholdes dansefester, at de tager “indianer tøj” på. Tøjet er meget<br />
moderne, med både velcro, lynlåse, neonfarver, og fjer pa. De indianere<br />
som jeg kender, er meget glade for det arbejde vi laver i foreningen.<br />
Vi prøver at vise hvordan det er i virkeligheden. Ikke hvordan<br />
Hollywood gerne vil vise det. Selv om “Danser med ulve” er en god<br />
film, så slutter den med at indianerne dør! Men det gjorde de ikke!<br />
De er her, de findes, og vil ikke fremstilles som skrigende vilde.<br />
Jessica Lund<br />
Jessica Lund har været formand for Dansk Indiansk Forening I<br />
8 år. Aktiviteter I foreningen har varet en årlig sommerlejr samt<br />
workshop i garvning, dans og tromme. Foreningen har eksisteret<br />
under navnet siden 1994 og beskriver på deres hjemmeside;<br />
”Foreningens formal er fortsat at skabe rammer, hvor der er mulighed<br />
for indbyrdes kontakt og deraf følgende aktiviteter, som<br />
er med til at formidle kendskabet til indiansk kultur.”<br />
tipi.dk
UK:<br />
I grew up in Sweden, where <strong>the</strong>re was just an elderly married couple<br />
living above us. We were surrounded by <strong>the</strong> forest and <strong>the</strong> wild<br />
animals often visited our garden. As far back as I can remember, I’ve<br />
been aware of Indians. My bro<strong>the</strong>r and I always played in <strong>the</strong> woods,<br />
<strong>the</strong> Indian forest, as we called it.<br />
When I was 6 years old, I started kindergarten, and <strong>the</strong>re I painted<br />
pictures of Indians, bison hunting, animal skins and tanning pelts.<br />
It’s been difficult to see what I was depicting, but I knew. When I<br />
grew up I had o<strong>the</strong>r interests in life, and moved to Denmark when I<br />
was 19 years old. My children came into <strong>the</strong> world when I was 22<br />
and 24 years. That summer when I turned 27 years, I was looking<br />
for my place in life. By chance, I walked into a shop that sold Indian<br />
merchandise, here I found a leaflet about <strong>the</strong> Danish Indian Association.<br />
I became a member and received <strong>the</strong> member' magazine. A<br />
few days later <strong>the</strong>re was a Powwow being held, an Indian party for<br />
dancing. I put on a tattered jacket and tied a pheasants fea<strong>the</strong>r to<br />
my hair. I put on my Indian looking bag that was embroidered with<br />
pearls, although I knew it was Greenlandic.<br />
I wanted to show that I was also ”Indian”. When <strong>the</strong> singing and<br />
dancing started, I was amazed. It was <strong>the</strong> first time I had ever listened<br />
to traditional Indian music. It had no resemblance to <strong>the</strong> new<br />
age music you hear from <strong>the</strong> ”Indians” on <strong>the</strong> street. It went straight<br />
to my heart and tears ran down my cheeks. It felt like I had forgotten<br />
something. As if I shook my head, I would remember. It was a fantastic<br />
feeling! After this, I couldn’t get enough. I contacted <strong>the</strong> people<br />
listed in <strong>the</strong> members magazine. I began to sew, sing and join <strong>the</strong><br />
o<strong>the</strong>rs on trips to <strong>the</strong> tipi and <strong>the</strong> sweatlodge. I immersed myself in<br />
everything that had to do with Indians.<br />
Later I traveled to reservations in <strong>the</strong> USA and experienced <strong>the</strong> Sundance,<br />
a spiritual ceremony that takes place over 4 days. It is not <strong>the</strong><br />
sun that is worshipped. But those who dance and pray have <strong>the</strong>ir<br />
faces turned towards <strong>the</strong> sun, hence <strong>the</strong> name. Now I dance regularly<br />
at Powwows, here in Denmark, Sweden, Germany and this summer,<br />
in <strong>the</strong> USA. Every day, I have <strong>the</strong> Indian philosophy with me. Respect<br />
for everything here on this earth and respect for <strong>the</strong> elders. Respect<br />
for myself. No one can look at me and see in what direction my heart<br />
leads, but if you ask you may know of it. When we meet for events<br />
in The Danish Indian Association, we don’t need to tell each o<strong>the</strong>r<br />
what we believe in, or how we believe, or what our interests are. We<br />
just are. We help each o<strong>the</strong>r with costumes, share our journeys and<br />
affirm our place in life.<br />
We try to show how alive <strong>the</strong> Indian culture is, by having an audience<br />
at <strong>the</strong> Powwow’s. It is as alive as <strong>the</strong> culture of <strong>the</strong> Vikings, that<br />
have made Denmark into what we are today. Indians are not dressed<br />
in skin and fur, <strong>the</strong>y wear jeans and sweatshirts, like any o<strong>the</strong>r American.<br />
They only wear au<strong>the</strong>ntic costumes for parties. These clo<strong>the</strong>s<br />
are modern, with Velcro, zippers, neon colours and fea<strong>the</strong>rs. The<br />
Indians who I know are very happy about what we do in <strong>the</strong> association.<br />
We try to show how life is in reality. Not how Hollywood would<br />
like to show it. Even though ”Dances with Wolves” is a good movie,<br />
it still ends up with <strong>the</strong> Indians dying. Which <strong>the</strong>y didn’t! They are<br />
here, <strong>the</strong>y exist and don’t like to be presented as screaming wilds.<br />
Jessica Lund<br />
Jessica Lund has been <strong>the</strong> president of <strong>the</strong> Danish Indian Association<br />
for 8 years. Activities in <strong>the</strong> association have been a<br />
yearly summercamp, workshops in tanning, dance and drums.<br />
The association has existed under this name, since 1994. Their<br />
internet page describes <strong>the</strong>m as; “<strong>the</strong> purpose of <strong>the</strong> association<br />
as continuously to create a space, where in <strong>the</strong>re’s <strong>the</strong> possibility<br />
for mutual contact and following activities, that helps to<br />
disseminate <strong>the</strong> knowledge of original American Indian culture.”<br />
tipi.dk
Video still: Dubrovnik, Croatia, 2007 Video still: Dubrovnik, Croatia, 2007
“There are things <strong>the</strong>y tell us that<br />
sound good to hear, but when <strong>the</strong>y<br />
have accomplished <strong>the</strong>ir purpose <strong>the</strong>y<br />
will go home and will not try to<br />
fulfill our agreements with <strong>the</strong>m.<br />
The white man knows how to make everything,<br />
but he does not know how to<br />
distribute it.”<br />
“When I was young <strong>the</strong> Sioux owned<br />
<strong>the</strong> world; The sun rose and set on<br />
<strong>the</strong>ir land. Wars threw thousand of<br />
men to battle; Where are <strong>the</strong> warriors<br />
today? Where are our lands? Who<br />
owns <strong>the</strong>m? What laws have I broken?<br />
Is it wrong of me to love my own? Is<br />
it wicked for me because my skin is<br />
red? Because I am Sioux, because I<br />
was born where my fa<strong>the</strong>r lived; because<br />
I would die for my people and<br />
my country?”<br />
“It is through this mysterious power<br />
that we too have our being, and<br />
we <strong>the</strong>refore yield to our neighbors,<br />
even to our animal neighbors, <strong>the</strong><br />
same right as ourselves to inhabit<br />
this vast land.”<br />
Quotes of Sitting Bull (1831–1890)
Contact:<br />
mielun@gmail.com<br />
77<br />
Mia<br />
Helmer
UK:<br />
As a lonely and introvert child Mia spent her days<br />
reading novels. The books offered her a possibility to<br />
escape into a world of greater excitement and au<strong>the</strong>nticity<br />
than <strong>the</strong> one she was living in. Especially stories<br />
that put <strong>the</strong> reader in <strong>the</strong> role of <strong>the</strong> explorer or <strong>the</strong><br />
detective won her heart. Top three among <strong>the</strong> literary<br />
heroes were <strong>the</strong> detectives Hercule Poirot, Sherlock<br />
Holmes and <strong>the</strong> Danish adventurer and seafarer Troels<br />
Kløvedal.<br />
For me art has a clear <strong>the</strong>rapeutic aim. I make art<br />
works that help me face my own traumas, anxieties and<br />
problems. The viewer’s reception is not of any great<br />
importance.<br />
Art has not <strong>the</strong> power to change <strong>the</strong> world or make it<br />
into a better place. I am seriously thinking of doing<br />
something completely different after graduating from<br />
Art Academy. I might go to Africa or Haiti or ano<strong>the</strong>r<br />
place where I can make a difference and help out.<br />
Mia Helmer is a storyteller of <strong>the</strong> worst kind. Disrespectfully<br />
she exploits her friends and family. Even<br />
strangers, caught in an intimate conversation in public<br />
space, will have <strong>the</strong>ir stories ripped off. One’s first<br />
impression is that she seems nice, kind, trustworthy...<br />
but don’t get near her if you value your privacy.<br />
An important aspect of Helmer’s work is in fact works<br />
done by o<strong>the</strong>r artists. In 2007, she and a group of fellow<br />
students from The Funen Art Academy created <strong>the</strong><br />
piece REAL COPIES. The idea with REAL COPIES<br />
was to create and exhibit accurate replicas of o<strong>the</strong>r<br />
artist’s works. The work caused a lot of drama on <strong>the</strong><br />
Danish art scene because some of <strong>the</strong> copied artists<br />
felt that <strong>the</strong>y were being exploited. In a newspaper<br />
interview, one of <strong>the</strong> offended artists degraded <strong>the</strong><br />
project as a work done by naive students. The artist<br />
used <strong>the</strong> Danish term “studentikos” to describe <strong>the</strong><br />
work. This word has ever since been of great importance<br />
for Helmer’s self understanding as an artist.<br />
17<br />
good<br />
advices<br />
for<br />
<strong>the</strong><br />
future<br />
I have asked eighteen people to give me a good advice<br />
for <strong>the</strong> future. They have all in different ways been important<br />
for my life and work for <strong>the</strong> last five years. Although <strong>the</strong><br />
advices are given to me, anybody is free to use <strong>the</strong>m.
1.<br />
Good advice in chronological order.<br />
1 / “Art too is just a way of living, and however one lives, one can,<br />
without knowing, prepare for it; in everything real one is closer to<br />
it, more its neighbour, than in <strong>the</strong> unreal half-artistic professions,<br />
which, while <strong>the</strong>y pretend to be close to art, in practice deny and<br />
attack <strong>the</strong> existence of all art - as, for example, all of journalism does<br />
and almost all criticism and three quarters of what is called (and<br />
wants to be called) literature. I am glad, in a word, that you have<br />
overcome <strong>the</strong> danger of landing in one of those professions, and<br />
are solitary and courageous, somewhere in a rugged reality. May<br />
<strong>the</strong> coming year support and streng<strong>the</strong>n you in that.”<br />
Rainier Maria Rilke:<br />
Letters to a Young Poet: Letter Ten, Paris, The day after Christmas,<br />
1908 (Paragraph 5)<br />
2 / “Do not love art with your feelings.”<br />
G.I. Gurdjieff:<br />
Aphorism #10 Inscribed in <strong>the</strong> Study House at <strong>the</strong> Prieuré<br />
3 / “There are many elements involved in a work of art.<br />
The most important are <strong>the</strong> most obvious.”<br />
Sol Lewitt:<br />
Sentences on Conceptual Art, Sentence #30<br />
4 / “If things don’t get broken down, <strong>the</strong>re’s no chance<br />
to build <strong>the</strong>m back up minus <strong>the</strong> fatal mistakes.”<br />
Michael Baers:<br />
from an e-mail responding to Mia Helmer’s repeated requests to<br />
remember this assignment<br />
2.<br />
Flygt!<br />
Hvis der er nogen dumme, der er efter dig, så løb din vej.<br />
3.<br />
Dear Mia,<br />
When you graduate from <strong>the</strong> art academy this summer, you will<br />
have to define yourself as a professional artist. My advice to you<br />
is, that you will have to keep on working with and develop your art<br />
project through production. But this will never be enough. You will<br />
also have to seek out opportunities, be an active agent so to say,<br />
not only in relation to your own work of art, but also in relation to <strong>the</strong><br />
art scene as such. Do something. Meet people. And don’t be shy.<br />
My best wishes for your future as an artist.<br />
4.<br />
Vær som du er og ikke som alle andre er.<br />
5.<br />
En salme, der ofte bliver brugt til begravelser, har en meget smuk<br />
sætning, ’kæmp for alt hvad du har kært’. Den blev sunget til farmors<br />
begravelse. Jeg fik gode tanker og tænkte, Mia værn om alt,<br />
hvad du har kært. Kærligheden, barndommen, ungdommen og<br />
fremtiden. Værn om begejstringen, det kreative, dine drømme, de<br />
kære der er omkring dig og alt hvad du i livet møder.
6. 7.<br />
Dear Mia,<br />
Actually it is kind of difficult to reduce all I want to say to you<br />
down to an advice or two – I mean, I have a lot of things I would<br />
like to say but as soon as I try to decide on something more specific<br />
to state <strong>the</strong>n I start doubting big times – Thinking who am I<br />
to give you advice – or I mean <strong>the</strong> only reason why we know each<br />
o<strong>the</strong>r is that I did not manage my self to stay focused and make<br />
my living from my praxis and <strong>the</strong>refore ended up teaching – Dear<br />
Mia – please never start teaching - you don’t have time for that<br />
– and I really mean it – don’t even think about it – ok that was<br />
one advice and here is ano<strong>the</strong>r: Keep imagine your goals even<br />
though you don’t even have a clue how to reach <strong>the</strong>m – imagine<br />
<strong>the</strong> shows you want to participate in, <strong>the</strong> curators you want to<br />
work with, <strong>the</strong> collections you want to be included in, <strong>the</strong> money<br />
you want to earn, <strong>the</strong> ........, This is actually really important since<br />
it is for sure that anything you can’t imagine will ever happen – so<br />
please never stop imagine.<br />
Best Wishes<br />
8.<br />
Nyd det, du bliver ikke yngre.<br />
9.<br />
Only think of what you are doing<br />
in <strong>the</strong> art world once a year.
10.<br />
My advice to you would be: feel free to do whatever you want, but<br />
maybe that’s banal. Just enjoy doing things. I think that is <strong>the</strong> most<br />
important part of doing artwork, isn’t it? Create things. That’s what<br />
I like to do. Play around and invent, try out things, look at things that<br />
are just around, look out of <strong>the</strong> window….<br />
11.<br />
Selvom du måske synes, det er sjovt at lave kunst, er det din pligt at<br />
lave så god og vigtig kunst som overhovedet muligt. Men man kan<br />
ikke opfinde den dybe tallerken hver gang - i så fald er det bedre<br />
at genbruge en god idé end at kaste sig ud i noget rod i dårlig tid.<br />
Undgå dog at genbruge en idé så mange gange, at den bliver finpoleret,<br />
for det preller alt af på. Don’t kill your darlings - det er kun<br />
lærere, der synes, det er en god idé, og på et tidspunkt må man<br />
sige stop. Prøv til gengæld at spæde dem op med noget andet, så<br />
dine darlings bliver en slags essens. Hvis nogen spørger, om du<br />
kan leve af at lave kunst, så sig, at du ikke dør af det.<br />
12.<br />
Be courageous Mia!<br />
13.<br />
Kære Mia,<br />
målet er vejen<br />
1 /<br />
abrikostræerne findes, abrikostræerne findes<br />
2 /<br />
bregnerne findes; og brombær, brombær<br />
og brom findes, og brinten, brinten<br />
3 /<br />
cikaderne findes; cikorie, chrom<br />
og citrontræer findes; cikaderne findes;<br />
cikaderne, ceder, cypres, cerebellum<br />
4 /<br />
duerne findes; drømmerne, dukkerne<br />
dræberne findes; duerne, duerne;<br />
dis, dioxin og dagene; dagene<br />
findes; dagene, døden; og digtene<br />
findes; digtene, dagene, døden<br />
5 /<br />
efteråret findes; eftersmagen og eftertanken<br />
findes; og enrummet findes; englene,<br />
enkerne og elsdyret findes; enkel<strong>the</strong>derne<br />
findes, erindringen, erindringens lys;<br />
og efterlyset findes, egetræet og elmetræet<br />
findes, og enebærbusken, ensheden, ensomheden<br />
findes, og edderfuglen og edderkoppen findes,<br />
og eddiken findes, og eftertiden, eftertiden<br />
(Fra alfabet, Inger Christensen, 1981)
14.<br />
Find your own advices.<br />
15.<br />
Hej Mia, et godt råd:<br />
Organiser dig selv i et fagligt netværk. Du skal invitere andre ind i<br />
dit netværk ud fra bestemte kriterier. På første møde skal du stå for<br />
dagsordenen hvor I, i fællesskab, skal definere formål og rutiner omkring<br />
netværkets møder. Netværket bør være fortroligt og medlemmerne<br />
bør have tavshedspligt.<br />
16.<br />
(…) If you advance confidently in <strong>the</strong> direction of your dreams, and<br />
endeavor to live <strong>the</strong> life, which you have imagined, you will meet<br />
with a success unexpected in common hours. You will put some<br />
things behind, will pass an invisible boundary; new, universal, and<br />
more liberal laws will begin to establish <strong>the</strong>mselves around and<br />
within you (…) In proportion as you simplify your life, <strong>the</strong> laws of <strong>the</strong><br />
universe will appear less complex, and solitude will not be solitude,<br />
nor poverty poverty, nor weakness weakness.<br />
If you have built castles in <strong>the</strong> air, your work need not be lost; that is<br />
where <strong>the</strong>y should be. Now put <strong>the</strong> foundations under <strong>the</strong>m.<br />
(From Henry David Thoreau’s Walden, slightly rewritten for<br />
this purpose)<br />
17.<br />
Et godt råd<br />
Forsikringer om hvad man bør gøre, eller hvad der er den rette<br />
måde at leve sit liv på, er der mange af. Forståelig nok. De er opium<br />
for selvagtelsen. Enhver ved hvor mistænkeligt meget lettere det er<br />
at uddele gode råd end selv at komme tilrette med sit liv. Det drejer<br />
sig med andre ord om at få sig selv anbragt i en position, hvor andre<br />
har brug for ens indsigt og kloge anvisninger. Så besidder man<br />
en af de få varige kilder til selvagtelse. En uberettiget, naturligvis.
Big thanks to<br />
all good advisers:<br />
Ditte Boen Soria<br />
Ida Buhl<br />
Jacob Lillemose<br />
Janne & Rebekka Ditlevsen<br />
Jens Haaning<br />
Jørgen Dehs<br />
Kirsten Balling Engelsen<br />
Mai Hofstad Gunnes<br />
Martin Helmer<br />
Meri Sidsel Gustafsson<br />
Mette Winckelmann<br />
Michael Baers<br />
Paul Huf<br />
RAKETT / Karolin Tampere & Åse Løvgren<br />
Sanne Kofoed Olsen<br />
William Peter Brask-Nielsen<br />
Contact:<br />
miahelmer@gmail.com / forlagetmegaego@gmail.com<br />
89<br />
Tommy<br />
Thore<br />
Ipsen
What you call love was invented<br />
by guys like me to sell nylons<br />
Don Draper, New York City, 1960
TV Køkkenet – Talen om stemmens magt<br />
På billedet: Mads Vestergaard<br />
The Cooking Show – Speech about <strong>the</strong> Power of Voting<br />
In this picture: Mads Vestergaard<br />
Dokumenteret workshop<br />
På billedet:<br />
Mads Vestergaard,<br />
Jacob Strachotta,<br />
Alex Almbjerg,<br />
Tommy Thore Ipsen.<br />
Documented Workshop<br />
In this picture:<br />
Mads Vestergaard,<br />
Jacob Strachotta,<br />
Alex Almbjerg,<br />
Tommy Thore Ipsen.<br />
<strong>Afgangs</strong>projekt<br />
TV Køkkenet<br />
Graduation show<br />
The Cooking Show<br />
DK:<br />
Tommy Thore Ipsens beskrivelse:<br />
TV Køkkenet er en dokumenteret workshop, hvor hypnotisør og leder af Institut<br />
for avanceret hypnose, Jacob Strachotta, underviser cand.mag. i filosofi<br />
og leder af Nihilistisk Folkeparti, Mads Vestergaard, i hvilke metoder, han kan<br />
bruge til at fange folk i trance foran tv-skærmen. Workshoppen ender med,<br />
at Mads Vestergaard holder ”Talen om stemmens magt”, hvor han, med de<br />
metoder han har lært, camouflerer et budskab om frygt i en tale om den demokratiske<br />
stemmeret.<br />
Workshoppens øvrige medvirkende:<br />
Fotograf: Alex Almbjerg. Lyd: Frank Mølgaard Knudsen. Makeup:<br />
Charlotte K. Stage. Produktionsleder: Signe Barvild Stæhr.<br />
Cand.mag. i filosofi,<br />
Mads Vestergaard<br />
Værket “TV-Køkkenet” bevæger sig på to planer: For det første er der det<br />
umiddelbare niveau, der tematiserer afsubstantialiseringen af politik til fordel<br />
for en indholdsløs populisme, der anvender suggestion og følelsesmanipulation.<br />
Når de store fortællinger og ideologier er døde og hverken politikere<br />
eller befolkningen er i stand til at formulere visioner for forandringer, bliver<br />
politik en kamp om bedst at sælge vælgerne sit brand - sin lille fortælling -<br />
ved at frembringe positive følelser, identifikation og gentagelser. På dette plan<br />
kan “TV-Køkkenet” siges at afsløre de manipulationsværktøjer som magtens<br />
“blackbox” indholder, og som både politikere og reklamefolk anvender til at<br />
adfærdsregulere enten forbruget eller stemmeafgivelsen. Som kritik af magtens<br />
(hemmelige) metoder bag scenen bevæger “TV-Køkkenet” sig indenfor<br />
en klassisk oplysningskritik, der vil afsløre og belyse de skjulte mekanismer,<br />
magten i virkeligheden benytter sig af. Dermed spilles der på forskellen mellem<br />
den polerede overflade, der forfører og den “sande” bagvedliggende<br />
virkelighed, hvor midlerne til forførelsen kynisk beregnes og udvikles.<br />
Imidlertid kan “TV-Køkkenet” samtidig ses som en kritik af selve muligheden<br />
for at lave klassisk oplysningskritik, der afslører den virkelige virkelighed under<br />
overfladen og skinnets facade. Den kritik, der arbejder med skellet mellem<br />
skin og virkelighed, forudsætter, at der faktisk er en underliggende, skjult<br />
virkelighed, der kan afdækkes og afsløres som sandheden om magten. En<br />
sådan type kritik kræver, at man kan stille sig udenfor verden, udenfor det<br />
forførende skin og adskille skinnet fra det virkelige, autentiske og sande. Men<br />
virkeligheden er forsvundet i en hyperreel virkelighedens ørken, det ikke er<br />
mulig at komme ud af. Der er ingen virkelig virkelighed, der er ingen skjult<br />
sandhed, som kan udgøre den autentiske kritiske instans. Dette tv-køkken<br />
har også ”snydt” og konstrueret maden før showet. Der er kun overfladens<br />
fritflydende simulakra uden reference til en ikke-simuleret sandhed: “The simulacrum<br />
is never that which conceals <strong>the</strong> truth - it is <strong>the</strong> truth which conceals<br />
that <strong>the</strong>re is none.” Kritikkens afslørede autentiske virkelighed eller sandheden<br />
om magten (afsløringen indeni <strong>the</strong> blackbox) er selv et kunstigt og fremstillet<br />
produkt, der ikke transcenderer skinnet og overfladens immanente flow af<br />
tegn og symboler. Værket viser på dette refleksive niveau, at kritikken selv er<br />
indlejret i det forførende net af tegn og narrativer, den stiller sig kritisk overfor<br />
og stiller dermed spørgsmål ved kunstens evne til at være kritisk i en æstetiseret<br />
hypervirkelighed.<br />
UK:<br />
Tommy Thore Ipsen’s Description:<br />
The Cooking Show is a documentary covering a workshop where hypnotist<br />
and leader of The Institute for Advanced Hypnosis, Jacob Strachotta, instruct<br />
MA in philosophy and leader of <strong>the</strong> Nihilistic Folk Party, Mads Vestergaard, in<br />
methods to capture people in a trance in front of <strong>the</strong> television. At <strong>the</strong> end of<br />
<strong>the</strong> workshop Mads Vestergaard addresses <strong>the</strong> public in his Speech about<br />
<strong>the</strong> Power of Voting”, in which he applies his newly acquired tools to camouflage<br />
a message of fear in a speech about <strong>the</strong> democratic right to vote.<br />
Workshop crew:<br />
Photographer: Alex Almbjerg. Sound: Frank Mølgaard Knudsen. Makeup:<br />
Charlotte K. Stage, Productions Leader: Signe Barvild Stæhr.<br />
Master of Arts in Philosophy,<br />
Mads Vestergaard<br />
The piece ”The Cooking Show” has two levels. Firstly, <strong>the</strong>re is <strong>the</strong> immediate<br />
level which addresses <strong>the</strong> de-substantiation of politics in favour of an empty<br />
populism that applies suggestion technics and manipulation of emotions.<br />
When <strong>the</strong> great stories and ideologies are dead and nei<strong>the</strong>r politicians nor<br />
<strong>the</strong> public are capable of formulating visions of change, politics become a<br />
competition of who's best at selling <strong>the</strong>ir ‘brand’ or ‘story’ to voters through<br />
<strong>the</strong> awakening of positive feelings, personal identification and repetition. At<br />
this level, ”The Cooking Show” reveals <strong>the</strong> tools of manipulation contained<br />
in <strong>the</strong> powers-to-be’s ‘black box’ – one which both politicians and advertisers<br />
apply to influence <strong>the</strong> behaviour of consumers and voters alike. As a criticism<br />
of <strong>the</strong> powers-to-be’s (secret) behind <strong>the</strong> scene methods, ”The Cooking<br />
Show” moves into a classic enlightenment-criticism, which illuminates and<br />
reveals <strong>the</strong> hidden mechanisms that <strong>the</strong> power-to-be really apply. ”The Cooking<br />
Show” <strong>the</strong>reby addresses <strong>the</strong> difference between <strong>the</strong> ‘polished’ surface<br />
that seduces, and <strong>the</strong> ‘true’ underlying reality where <strong>the</strong> tools-of-seduction are<br />
cynically developed and applied.<br />
Fur<strong>the</strong>rmore, ”The Cooking Show” simultaneously criticizes <strong>the</strong> possibility of<br />
doing a classic enlightenment-criticism itself – one which reveals <strong>the</strong> true reality<br />
beneath <strong>the</strong> surface and appearance. That criticism, which deals with <strong>the</strong><br />
gap between surface and reality, requires that <strong>the</strong>re actually is an underlying<br />
and hidden reality which can be uncovered and revealed as <strong>the</strong> truth about<br />
<strong>the</strong> powers-to-be. Such a criticism requires that one can place oneself outside<br />
<strong>the</strong> world, outside <strong>the</strong> appearance, and separate <strong>the</strong> surface from <strong>the</strong> real,<br />
au<strong>the</strong>ntic and true. But reality has been lost in <strong>the</strong> hyper-real desert of reality<br />
from which it is impossible to escape. There is no actual reality or hidden<br />
truth that can pose as <strong>the</strong> au<strong>the</strong>ntic critical instance. This Cooking Show has<br />
also ”cheated” and constructed <strong>the</strong> meal before <strong>the</strong> show. There is only <strong>the</strong><br />
surface’s free-flowing simulacrum without reference to a non-simulated truth:<br />
“The simulacrum is never that which conceals <strong>the</strong> truth – it is <strong>the</strong> truth which<br />
conceals that <strong>the</strong>re is none.” The criticism’s revealed au<strong>the</strong>ntic reality (<strong>the</strong> revelation<br />
within <strong>the</strong> black box) is itself an artificial and manufactured product<br />
that does not transcend <strong>the</strong> appearance or surface’s imminent flow of signs<br />
and symbols. At this reflective level, <strong>the</strong> piece shows that <strong>the</strong> criticism itself<br />
is entangled in <strong>the</strong> seducing web of signs and narratives which it addresses<br />
and <strong>the</strong>reby poses <strong>the</strong> question of whe<strong>the</strong>r art can be critical in an aes<strong>the</strong>tic<br />
hyper-reality.<br />
1 / Lyotard, Jean-François: La Condition Postmoderne: Rapport sur<br />
le Savoir, 1979. Les Editions de Minuit. 2 / Se evt.: Sloterdijk, Peter:<br />
Kritik der zynischen Vernunft, 1983. Suhrkamp Verlag, 3 / Poster,<br />
Mark; Baudrillard, Jean (1988). Selected writings. Cambridge, UK:<br />
Polity
Udvalgte tidligere værker<br />
L’hvit outdoor<br />
Selected earlier works<br />
L’hvit outdoor<br />
I Ægypten har udenlandske selskaber opkøbt 60% af<br />
grundvandet. Samtidig har jordskælv ødelagt toppene<br />
af flere højhuse i Cairo. Her sover nu byens fattigste<br />
sammen med store billboards, der er oplyste hele natten.<br />
In Egypt, foreign investors have purchased 60% of <strong>the</strong> water<br />
supply. At <strong>the</strong> same time earthquakes have ruined <strong>the</strong> rooftops<br />
of many buildings in Cairo. Here, <strong>the</strong> poorest of <strong>the</strong> population<br />
now sleep in <strong>the</strong> light from <strong>the</strong> billboards.
Product placement af kildevandsproduktet<br />
L’hvit fra filmen af samme navn<br />
På billedet: Skuespiller Kristian Halken (DK)<br />
Product placement of <strong>the</strong> bottled water product L’hvit from <strong>the</strong><br />
movie of <strong>the</strong> same name. In this picture: Danish actor Kristian<br />
Halken<br />
DK:<br />
Tommy Thore Ipsens beskrivelse:<br />
Både produktet, brandet og sloganet L’hvit ejes af kunstner Tommy Thore Ipsen. Brandet L’hvit er blevet testet på flere<br />
måder og har indtil videre haft sin udbredelse i form af overstående eksempler. Herudover har produktet været uddelt<br />
som samples til forbrugere på strategiske steder i Danmark og har sponsoreret en skoleudstilling på Det Fynske<br />
Kunstakademi, videoprojektionsværket ”Rorschach” på toppen af Bandts Klædefabrik af Magnus Fuhr og Samuel Willis<br />
Nielsen samt et land-art-projekt i Balestrand (NO).<br />
UK:<br />
L’hvit reklamefilm, 30 sekunder<br />
På billederne: Model Lotte Nørholm Andersen (DK)<br />
og skuespiller Niels Anders Thorn (DK)<br />
L’hvit Screen Avertisement, 30 seconds<br />
In <strong>the</strong>se pictures: The Danish Model Lotte Nørholm Andersen<br />
and Danish actor Niels Anders Thorn<br />
Tommy Thore Ipsen’s description:<br />
All rights of <strong>the</strong> product, brand and slogan L’hvit is reserved to Tommy Thore Ipsen. The brand L’hvit has been<br />
tested in several ways and has so far been used in <strong>the</strong> examples mentioned above. Additionally, samples of <strong>the</strong><br />
product were handed out to consumers at strategic locations in Denmark, and it has sponsored an exhibition at<br />
Funen Art Academy, <strong>the</strong> video projection work “Rorschach” on <strong>the</strong> roof of ‘Bandts Klaedefabrik’ by Magnus Fuhr<br />
and Samuel Willis Nielsen, and a land art project in Balestrand (NO).
GTKM<br />
På billederne: Skuespiller Valmike Rampersad (UK)<br />
og skuespiller Olga Fedori (UK)<br />
In <strong>the</strong>se pictures: Actor Valmike Rampersad (UK)<br />
and actress Olga Fedori (UK)<br />
DK:<br />
Tommy Thore Ipsens beskrivelse:<br />
GTKM er et eventyrligt kollage-filmprojekt, som søger at tage drømmen om den evige kærlighed alvorligt. For at<br />
beskrive hvor fragmenteret store følelser så som kærlighed kan få én til at føle sig, springer fortællingen frem og<br />
tilbage i tid og i symbolske universer. Filmens udtryk er en hybrid mellem animation og traditionel film, der tilsammen i<br />
stil, form og farve udtrykker det menneskelige dilemma mellem kontrol og kærlighed.<br />
UK:<br />
Tommy Thore Ipsen’s description:<br />
GTKM is a fairytale collage-film project that tries to take <strong>the</strong> dream of eternal love seriously. In order to describe how<br />
fragmented big feelings like love are experienced, <strong>the</strong> story jumps back and forth in time and symbolic dimensions.<br />
The film’s visual expression is a hybrid between animation and traditional film, which combined in style, form and<br />
color seeks to express <strong>the</strong> human dilemma of control versus love.
Contact:<br />
t_ipsen@yahoo.dk / [+45] 2851 2513<br />
101<br />
Marie<br />
Irmgard<br />
1. I find Elvis more credible than <strong>the</strong> Beatles (<strong>the</strong>ir music is okay but <strong>the</strong>y have that suspicious Tony Blair look)<br />
2. I think it is a cliché to view artist such as Jackson Pollock as clichés<br />
3. I find Picasso overrated<br />
4. I went to a radical communist school and I am forever vaccinated and warning against ideologies<br />
5. Thank you Sofi Oksanen for saying what I couldn’t<br />
6. I do not see my paintings or drawings as differing in style but I understand if you do<br />
7. I rank Jesus higher than Freud<br />
8. I live half of my life in passive astonishment<br />
9. I live a quarter of my life in frantic indifference<br />
10. I live a quarter of my life in silent rage<br />
11. I believe a painting can change <strong>the</strong> world<br />
12. I don’t think Denmark is a very healthy place to be<br />
13. I sometimes consider to make myself a tinfoil hat<br />
14. I don’t believe everything can be conceptualized or contextualized<br />
15. My aim is to be a good painter<br />
16. I am serious about my paintings<br />
17. Irony is good in humor sometimes, mostly it is not good in art<br />
18. I believe that <strong>the</strong> carnival is over<br />
19. I value binary structures to a certain extent<br />
20. I don’t really understand Duchamp but I like his work<br />
21. I prefer a visible boss to hegemony any day<br />
22. I believe that images are worth repeating<br />
23. I left university and applied for Fine Arts Academy because of <strong>the</strong> novel “Beloved”<br />
24. I feel closer to Giotto than I do to any of my fellow artists<br />
25. I don’t think a painting is justified by referring to ano<strong>the</strong>r painting<br />
26. America terrifies me but I miss it every day<br />
27. Above all I love New Mexico<br />
28. I loved Seinfeld but thought Kramer was superfluous<br />
29. I have spend more joyful moments in <strong>the</strong> company of Niles Crane than with any o<strong>the</strong>r person<br />
30. I believe Nike’s slogan to be today’s most relevant philosophy<br />
31. I believe Marx rotates (wherever he is) in horror and disbelief<br />
32. I think it is a shame Esperanto didn’t catch on<br />
33. I miss cassette tapes<br />
34. I haven’t eaten meat in 18 yrs but I refuse to call myself a vegetarian because I find vegetarians holier-than-thou-annoying<br />
35. Sometimes <strong>the</strong> emperor has nothing on but I prefer to pay attention to what he wears when he does<br />
36. I once sort of liked a famous conceptual artist but it ended when he claimed he could reproduce any Rothko painting<br />
37. I miss <strong>the</strong> desert<br />
38. I don’t think Rafael was any good<br />
39. I think Fra Angelico was all good<br />
40. I have often wished I was a boy<br />
41. I hear <strong>the</strong> phrase “one must be stupid to paint” roughly about 14 times a year<br />
42. Almost daily people tell me that “I shouldn’t worry so much”<br />
43. Almost daily I think that people ought to worry more<br />
44. I often wonder what happened to all <strong>the</strong> beautiful people?<br />
Movie stars today are not beautiful, <strong>the</strong>re is no Audrey Hepburn, <strong>the</strong>re is no Paul Newman<br />
45. I agree with both Peter Weibel and Clement Greenberg<br />
46. I have a mirror in each room which makes me very uncomfortable and self-conscious<br />
but Karen Blixen recommends it as a way to stay present<br />
47. My best friend in college always proclaimed “Doubt is God, God is Doubt”<br />
and that stayed with me way too long and I have recently decided that it’s time to finally let it go<br />
48. I wish I was more like Jim Morrison and sometimes I am<br />
49. I sometimes think about Lenny Bruce<br />
50. I think about Huckleberry Finn almost daily<br />
51. I believe that A Chacun son Paradis<br />
52. I am convinced that in 300 years John Lennon will be remembered as <strong>the</strong> guy who was married to Yoko Ono<br />
53. I am convinced that in 50 years Johnny Deep will be remembered as <strong>the</strong> guy who was married to Vanessa Paradis<br />
54. I (too) often say to myself: “oh Toto we’re a long way from Kansas”<br />
55. I think analysis can be paralysis and often is<br />
56. J’veux pas finir comme Kurt Cobain<br />
57. I know that “for <strong>the</strong> few” and “for <strong>the</strong> elite” are very different concepts<br />
58. I believe that <strong>the</strong>re is a pot of gold in <strong>the</strong> end of <strong>the</strong> rainbow<br />
59. I tend to trust women who wear cowboy boots<br />
60. I am not afraid of <strong>the</strong> dark<br />
61. I am afraid of people in pastels<br />
62. Johnny Cash was mine exactly two decades before he was yours<br />
63. I still have Kris Kristofferson to myself but it is not quite <strong>the</strong> same<br />
64. I wish someone would just fix things but I always roll up my sleeves<br />
65. I believe painting is an idiotic discipline<br />
66. I believe painting is <strong>the</strong> most important discipline
UK:<br />
About<br />
my<br />
present<br />
work<br />
Evoking is first and foremost a series about painting.<br />
Evoking can mean “to develop” as in developing photos<br />
in a darkroom, but it can also mean to evoke spirits and<br />
thus have connotations of something supernatural and<br />
uncanny. What interests me in <strong>the</strong>se paintings apart from<br />
<strong>the</strong> formal is <strong>the</strong> same which interest me in <strong>the</strong> fractal<br />
<strong>the</strong>ory and <strong>the</strong> Fibonacci system. I have always been<br />
occupied with <strong>the</strong> patterns and images recurring in seemingly<br />
different places. In macrocosms’ and microcosms<br />
everything looks <strong>the</strong> same and my Evoking paintings<br />
might as well be paintings of tiny cells in a Petri dish as a<br />
picture from outer space. Images of things that look “both<br />
and” interest me - for instance how images from inside<br />
of <strong>the</strong> human body reoccurs in astronomic phenomena.<br />
It adds a layer to <strong>the</strong> meaning of <strong>the</strong> Evoking series that I<br />
am a human (a physical presence) existing bodily in space<br />
and making those forms; I place myself in <strong>the</strong> universe<br />
making objects that look both like <strong>the</strong> physicality inside<br />
me and <strong>the</strong> physicality surrounding me. In that sense, it<br />
does not matter if one view <strong>the</strong> world as a natural scientist,<br />
a<strong>the</strong>ist, agnostic or religious creationist – what is<br />
interesting is systems exists in apparent chaos.<br />
The titles<br />
Some of my series have titles taken from books for<br />
instance Underworld after Don Delillo’s novel and <strong>the</strong><br />
Aldous series named after <strong>the</strong> author of The Doors of<br />
Perception Aldous Huxley. Before I entered <strong>the</strong> Fine Arts<br />
Academy, I took a BA in English literature so sometimes a<br />
novel will come to mind in connection to my work. It is not<br />
that I have an especially great passion for literature; it is<br />
more that I have a few authors which I return to because<br />
<strong>the</strong>y deal with some of <strong>the</strong> same topics as me. My titles<br />
are also sometimes for instance song titles or something<br />
else. The paintings are not illustrations of those books; it<br />
just happens that those authors’ words were better than<br />
any I could come up with.<br />
However, I did read those novels repeatedly before I<br />
made <strong>the</strong> paintings, so it is possible that <strong>the</strong> novels<br />
logged inside of me and merged with o<strong>the</strong>r things and<br />
became pictures. I cannot know exactly which came first<br />
and I do not think it matters - what matters is <strong>the</strong> feeling<br />
of affinity with specific authors and artists. This affinity that<br />
crosses time and culture is to me where art has its bearing:<br />
you can be in front of a William Blake drawing or a<br />
Giotto painting and feel an affinity that transgresses time<br />
and place and perhaps more importantly, it places you in<br />
<strong>the</strong> world and reassures you that you are not a complete<br />
alien or completely misplaced.<br />
The Underworld paintings are both a formal investiga-<br />
tion into what space I can create on a canvas with ink,<br />
and into how light, transparent, voluminous, and heavy<br />
one can make something at <strong>the</strong> same time. Notwithstanding,<br />
<strong>the</strong> formal investigation Underworld contains an<br />
ambiguous message. The Underworld paintings look a<br />
bit like <strong>the</strong> ones that are given in children’s paint books –<br />
connect <strong>the</strong> dots and an elephant or a clown will appear.<br />
However, in <strong>the</strong> Underworld paintings lines are drawn<br />
connecting <strong>the</strong> dots over and over again; sometimes <strong>the</strong><br />
line is frantic, o<strong>the</strong>r times agitated and o<strong>the</strong>r times just<br />
numb. However, no matter how many times <strong>the</strong> dots are<br />
connected, <strong>the</strong> appearance of some figurative image i.e.<br />
meaning never comes. The closest one comes to a figurative<br />
motif in <strong>the</strong> Underworld paintings is a net – a web<br />
that is created in <strong>the</strong> attempt to create meaning – create<br />
recognizability. At <strong>the</strong> same time, <strong>the</strong> dots have <strong>the</strong>ir own<br />
autonomy, <strong>the</strong>y are by <strong>the</strong>mselves and yet <strong>the</strong>y are connected<br />
each single one of <strong>the</strong>m: everything is connected<br />
- “<strong>the</strong> butterfly effect” vs. complete randomness. The ink<br />
drops/<strong>the</strong> connecting points might be randomly scattered<br />
all over (<strong>the</strong>y are actually random, since I make <strong>the</strong> ink<br />
drippings standing on a ladder dripping ink on <strong>the</strong> canvas<br />
that lies on <strong>the</strong> floor). However, <strong>the</strong>y are connected; it<br />
suggests that <strong>the</strong>re could be some kind of meaning even<br />
if it might be changeable and inaccessible for us.<br />
The Aldous pictures are a pattern repeating itself endlessly,<br />
seemingly meaninglessly, but creating a picture.<br />
The Aldous paintings are nei<strong>the</strong>r figurative nor abstract.<br />
They are an organic ornament coming from free flowing<br />
stream of consciousness. In that process I have no<br />
idea what <strong>the</strong> end result will look like. Manipulation or<br />
intervention in <strong>the</strong> painting happens when something from<br />
<strong>the</strong> outside interferes (I have to go; someone disturbs<br />
me, <strong>the</strong> door rings, everyday life). It is in this interference<br />
that a shift in consciousness happens and I see and<br />
am confronted with <strong>the</strong> painting, as if it was for <strong>the</strong> first<br />
time. It is in this “first meeting with <strong>the</strong> painting” that I<br />
take some decisions as to whe<strong>the</strong>r to leave it as it is, or<br />
keep on working on it, or where it could be interesting to<br />
begin next time I paint on that particular painting. Thus,<br />
<strong>the</strong> Aldous paintings come about in an interrelationship<br />
between different states of consciousness or being.<br />
In a passage in The Doors of Perception Aldous Huxley<br />
describes how he on a mescaline trip gets lost (or<br />
found) in a fold of his trousers looking at his knee: “when<br />
I looked down by chance, and went on passionately<br />
staring by choice, at my own crossed legs. Those folds<br />
in <strong>the</strong> trousers - what a labyrinth of endlessly significant<br />
complexity! And <strong>the</strong> texture of <strong>the</strong> gray flannel - how rich,<br />
how deeply, mysteriously sumptuous! And here <strong>the</strong>y<br />
were again, in Botticelli’s picture”.<br />
The paintings are called Aldous because it is about<br />
getting lost in a complete unconscious state and finding<br />
meaning and structure and beauty in something at first<br />
sight meaningless and mundane. Huxley writes how<br />
<strong>the</strong> fold of his trousers reappears in a Botticelli picture,<br />
which relates to my interest in how <strong>the</strong> same forms and<br />
shapes and meanings repeat <strong>the</strong>mselves in everything. I<br />
do realize that I here touch upon a view of <strong>the</strong> artist that is<br />
considered anachronistic, at best a cliché. Never<strong>the</strong>less,<br />
I do think that what makes an artist, or makes a person<br />
want to do art, is sometimes that <strong>the</strong>y perceive <strong>the</strong> world<br />
and <strong>the</strong> details of <strong>the</strong> world as <strong>the</strong>y were on a constant<br />
mescaline trip.<br />
The series Mindstills is closely connected to <strong>the</strong> Aldous<br />
paintings because it is what appears with a black pen,<br />
paper and stream of consciousness: <strong>the</strong>y are a sort of<br />
automatic drawing as in automatic writing. The drawings<br />
are called Mindstills because <strong>the</strong>y are a still of<br />
what comes out of my mind at that particular time. It is a<br />
frequency and a universe I tap into and where I like to be.<br />
In Mindstills, <strong>the</strong>re are a lot of old TVs, radios, bolts, nails<br />
and light bulbs, tree houses but sometimes <strong>the</strong>re are also<br />
monsters and dragons. To me Mindstills are in some way<br />
a boy’s universe, of wires, nails and of taking an old clock<br />
apart just in order to see what it looks like on <strong>the</strong> inside.<br />
When I draw <strong>the</strong> Mindstills, I enter a universe where I<br />
feel a bit like a boy walking by a river front looking around<br />
with no o<strong>the</strong>r aim than exploring or seeing stones or trees<br />
pretending <strong>the</strong>y are dragons or like those old men that<br />
collect way too many old TVs just because <strong>the</strong>y find <strong>the</strong>m<br />
interesting.<br />
The series Irmgard’s Journal/ Baby Suggs’ Rag Rug<br />
are drawings from my life, intermingling pop culture with<br />
“high” culture such as novels. The French Lieutenant’s<br />
Woman is a title of one of <strong>the</strong> drawings that interweaves<br />
<strong>the</strong> postmodern novel with my personal story. It is <strong>the</strong><br />
relation between story and history that is most dominant<br />
in Irmgard’s Journal/ Baby Suggs’ Rag Rug. Irmgard’s<br />
Journal refers to my diary; it is not a chronological journal<br />
but skips around, from early childhood to present. Baby<br />
Suggs is a character in <strong>the</strong> novel Beloved by American<br />
author Toni Morrison - Baby Suggs is an old slave that<br />
has retreated from life and has lost her belief in <strong>the</strong><br />
power of <strong>the</strong> Word and words. So she spends <strong>the</strong> last of<br />
her life in bed withdrawn into her own inner world, only<br />
thinking about colors. Every day she will look at a new<br />
color and explore that: “God puzzled her and she was<br />
too ashamed to say so.” So she takes to her bed “to<br />
think about <strong>the</strong> colors of things.” “I want to think about<br />
something harmless in this world,” she says, and “except<br />
for an occasional request for color,” she utters nothing,<br />
silenced by color. “‘Bring me a little lavender in, if you<br />
got any. Pink, if you don’t.’ And Se<strong>the</strong> would oblige her<br />
with anything from fabric to her own tongue. . . . Took her<br />
a long time to finish with blue, <strong>the</strong>n yellow, <strong>the</strong>n green.<br />
She was well into pink when she died”.<br />
Rag Rug refers to <strong>the</strong> American tradition where women in<br />
generations sow and embroider a patch for a patchwork<br />
rug where <strong>the</strong>y tell <strong>the</strong>ir story; for each woman in each<br />
generation <strong>the</strong>re is a patch that tells her story. Those
patchwork blankets are full of colors and personal stories<br />
mounting into history. Irmgard’s Journal/ Baby Suggs’<br />
Rag Rug consists of 40 x 40 cm drawings; <strong>the</strong>y are equal<br />
size squares as <strong>the</strong> patchwork rug patches. Each square<br />
is a story told; some are told very directly, o<strong>the</strong>rs are more<br />
subtle.<br />
For me, <strong>the</strong> excessive use of colors makes <strong>the</strong> stories<br />
both bearable and unbearable: to allow myself to exceed<br />
in colors made it bearable to tell <strong>the</strong> story and to continue<br />
telling an autobiographical story. What makes it unbearable<br />
is that colors exist independent of what happens to us<br />
- life does not cease to be in colors when tragedy occurs.<br />
I once read a story about a soldier in First World War.<br />
He is left physically unharmed on <strong>the</strong> battlefield. After <strong>the</strong><br />
fight is over, he walks around between corpses and mutilated<br />
bodies and sees to his horror that <strong>the</strong> sun is shining<br />
in <strong>the</strong> metal, <strong>the</strong> blood is very red, <strong>the</strong> grass is very green<br />
and that beauty does not cease to exist. There is a similar<br />
scene in Toni Morrison’s Beloved, where an ex-slave, Paul<br />
D, is in despair because he cannot help but look at <strong>the</strong><br />
colors of America and love America for its beauty despite<br />
of what that country has done to him. Bringing in pop<br />
icons such as Elvis into <strong>the</strong>se drawings can appear distasteful<br />
but if <strong>the</strong>re is a picture of Elvis (Hendrix or Willie<br />
Nelson), it is because each of <strong>the</strong>se particular icons once<br />
had a personal relevance to me. Fur<strong>the</strong>rmore, <strong>the</strong> image<br />
of <strong>the</strong>m also serves to illustrate how everything (story, history,<br />
pop culture, war) takes place at <strong>the</strong> same time and<br />
how ungraspable that is.<br />
The imagery in Irmgard’s Journal/ Baby Suggs’ Rag<br />
Rug has a resemblance to William Blake’s drawings<br />
and illustrations; Blake’s drawings are also psychedelic<br />
watercolors and his drawings have often been accused<br />
of being too much, too closed and too personal because<br />
of what has been called his own eccentric and intricate<br />
mythology. The title of Aldous Huxley’s The Door’s of<br />
Perception comes from Blake’s The Marriage of Heaven<br />
and Hell: “If <strong>the</strong> doors of perception were cleansed everything<br />
would appear to man as it is, infinite. For man has<br />
closed himself up, till he sees all things through narrow<br />
chinks of his cavern”. The Marriage of Heaven and Hell is<br />
<strong>the</strong> one of Blake’s illustrated books that comes closest to<br />
my drawings in Irmgard’s Journal/ Baby Suggs’ Rag Rug.<br />
Thus, <strong>the</strong>re is a link between my Irmgard’s Journal/ Baby<br />
Suggs’ Rag Rug drawings and my Aldous paintings.<br />
There is a linkage in all my works that ties <strong>the</strong> pieces<br />
toge<strong>the</strong>r. The seemingly many different styles or directions<br />
I work within are all an exploration of painting. Different<br />
ways of painting (styles) can have an identical atmosphere<br />
- as with music; one can take a piece of Chopin<br />
and it will have <strong>the</strong> same quality/atmosphere as a Dolly<br />
Parton song or as a Sonic Youth song. It is not <strong>the</strong> genre<br />
or style of <strong>the</strong> song or <strong>the</strong> painting’s that is important but<br />
its au<strong>the</strong>nticity.<br />
The French Lieutenants Woman,<br />
Felt-tip pen water colour, ink on paper, 40x40 cm.<br />
From <strong>the</strong> serie irmgardsjournal
Old TVs Tree, pen on paper, 40 x 40 cm.<br />
Evoking Fremkaldt, ink and acrylic on canvas, 80 x 80 cm.<br />
(Page 108)<br />
Aldous I, ink on canvas, 200 x 150 cm.<br />
Underworld no. 3, ink on canvas, 150 x 150 cm.
DK:<br />
Om<br />
mine<br />
nuværende<br />
projekter<br />
Evoking handler først og fremmest om maleri. Evoking<br />
kan betyde ”fremkaldt”, som at fremkalde fotos i et<br />
mørkekammer men også ”fremmane”, som at fremmane<br />
ånder og har derfor konnotationer til noget uhyggeligt og<br />
overnaturligt - noget unheimlich. Det, der interesserer mig<br />
i Evoking malerierne udover det formelle, er det samme,<br />
som interesserer mig ved fraktalteori eller fibonacci-systemet;<br />
jeg har altid interesseret mig for former og mønstre<br />
(tal), der går igen i tilsyneladende forskellige ting. I<br />
mikrokosmos og makrokosmos ligner tingene hinanden og<br />
mine Evoking malerier kunne ligeså godt forstille bittesmå<br />
celler i en petriskål, som et astronomisk fotografi fra rummet.<br />
Billeder af ting der er både og, og begge dele interesserer<br />
mig – fx hvordan ting inde i menneskekroppen kan<br />
ligne astronomiske fænomener. Det tilføjer et betydningsbærende<br />
lag til Evoking, at jeg er et menneske, der eksisterer<br />
i det fysiske rum; jeg placerer mig selv som en fysisk<br />
enhed i det fysiske rum, der laver de former og mønstre,<br />
der går igen, både inde i min krop og i det fysiske rum,<br />
der omgiver mig. Det interessante for mig er ikke om man<br />
anskuer verden og eksistensen som en religiøs kreationist,<br />
en ateistisk darwinist eller agnostiker – det interessante er,<br />
at der eksisterer systemer i et tilsyneladende kaos.<br />
Titler<br />
Nogle af mine tegninger og malerier låner titler fra bøger,<br />
fx serien jeg har kaldt Underworld efter Don Delillos<br />
roman og Aldous serien, efter Aldous Huxley forfatteren<br />
til The Doors of Perception. Før jeg begyndte på<br />
akademiet, tog jeg en bachelor i engelsk litteratur, så<br />
derfor er det naturligt, at jeg indimellem kommer til at<br />
tænke på en bog i forbindelse med mit arbejde. Jeg har<br />
ikke en specielt stor passion for litteratur. Det er mere, at<br />
der er bestemte forfattere, jeg vender tilbage til fordi de<br />
beskæftiger sig med de samme emner som mig. I princippet<br />
kunne jeg lige så godt bruge en sang-titel eller<br />
noget helt andet, hvilket jeg også gør sommetider. Mine<br />
malerier og tegninger er ikke illustrationer af bøgerne,<br />
men disse forfatteres ord er bedre til de specifikke<br />
værker, end nogen ord jeg selv kunne komme op med.<br />
På den anden side har jeg læst disse bøger gentagne<br />
gange førend jeg malede billederne, så jeg kan ikke<br />
undsige at de har ligget og blandet sig med alt muligt<br />
andet og er blevet til billeder. Jeg kan ikke vide, hvad der<br />
kom først og det er heller ikke det vigtige; det vigtige<br />
er følelsen af et slægtskab med bestemte kunstnere og<br />
forfattere. For mig, er det i følelsen af slægtskabet der<br />
overtrumfer både tid og kultur, at kunst har meget af sin<br />
mening. Det at man kan stå foran en William Blake illustration<br />
eller et Giotto maleri og føle en sammenhørighed,<br />
der eliminerer tid og sted er måske vigtigt; en sammenhørighed,<br />
der placerer en i verden og viser dig (forsikrer
dig om) at du alligevel ikke er et fejlplaceret rumvæsen –<br />
at der er andre, der har tænkt og følt præcis det samme<br />
på et eller andet tidspunkt et eller andet sted.<br />
Underworld malerierne er både en formel undersøgelse<br />
af rum – hvad kan jeg skabe af rum på et lærred<br />
med kun blæk og hvor let, transparent og samtidigt<br />
voluminøst og tungt, kan man lave et billede? Udover<br />
det formelle, har Underworld malerierne et ambivalent<br />
indhold. Underworld billederne ligner lidt billederne i et<br />
barns malebog; tegn mellem prikkerne og der opstår<br />
en klovn eller en elefant. I Underworld billederne er der<br />
tegnet endeløse linjer mellem prikkerne. Sommetider er<br />
linjerne feberagtigt hektiske, andre gange rasende og<br />
andre gange indifferent dovne. Men uanset på hvilken<br />
måde linjerne er tegnet, eller hvor mange gange de er<br />
optegnede, udebliver det figurative motiv (meningen).<br />
Det tætteste man kommer på et figurativt motiv i Underworld<br />
billederne er et net, et net der opstår i forsøget på<br />
at skabe mening - genkendelighed. Blækdråberne har<br />
deres egen autonomi, de er for dem selv – alene, men<br />
samtidig er hver enkelt af dem forbundet af stregerne, de<br />
er alle sammen tilkoblet – alting hænger sammen – sommerfugleteorien<br />
(kaosteorien) versus fuldstændig tilfældighed.<br />
De – blækdråberne, er muligvis tilfældigt spredt<br />
ud over det hele (hvilket de er siden jeg står på en stige<br />
og lader en pensel dryppe blæk ned på et lærred), men<br />
de er alligevel sammenkædet, hvilket antyder en slags<br />
mening - desuagtet den mening er foranderlig og meget<br />
af tiden utilgængelig.<br />
Aldous malerierne er en form, et mønster der gentages<br />
uophørligt, tilsyneladende meningsløst men som alligevel<br />
frembringer et billede. Aldous malerierne er ikke figurative<br />
og de er ikke abstrakte, de organiske ornamenter fra<br />
det ubevidste (stream of consciousness) automattegning.<br />
De er lavet uden bevidst indgriben og jeg har ingen<br />
ide om hvordan slutresultatet kommer til at se ud. Når<br />
jeg laver Aldous billederne, er jeg på sin vis i en slags<br />
koncentreret ubevids<strong>the</strong>d eller en anden bevids<strong>the</strong>d.<br />
Indgriben eller manipulering af billederne sker ved afbrydelser<br />
i processen (jeg skal gå, nogen forstyrrer mig,<br />
det ringer på døren osv.) I den afbrydelse sker der et<br />
skift i bevids<strong>the</strong>dstilstanden, en slags opvågnen, sådan<br />
at jeg for første gang bliver konfronteret med billede og<br />
ser det ”rigtigt”. I dette første møde med billede, hvor<br />
jeg ser det for første gang, tager jeg nogle beslutninger,<br />
om jeg enten skal lade det stå, eller om jeg skal arbejde<br />
videre eller hvor det kunne være interessant at starte<br />
fra næste gang. Dermed opstår Aldous billederne i en<br />
vekslen mellem forskellige bevids<strong>the</strong>ds tilstande. I en<br />
passage i The Doors of Perception beskriver Aldous<br />
Huxley hvordan han, mens han er på meskalin fortaber<br />
(eller finder sig selv) i en fold på sine bukser; Det var<br />
rent tilfældigt jeg kiggede ned, men med vilje jeg blev<br />
ved med at stirre passioneret på mine krydsede ben.<br />
Folderne i bukserne – hvilken en labyrint af endeløs<br />
signifikant kompleksitet! Og det grå stofs struktur –<br />
hvor rigt, hvor dybt, hvor mystisk, fantastisk og her<br />
gentog det hele sig igen i Botticellis billede. Billederne<br />
hedder Aldous fordi de handler om at fortabe sig i<br />
fuldstændig koncentration – fuldstændig ubevids<strong>the</strong>d og<br />
dermed finde mening og skønhed i noget, der umiddelbart<br />
er meningsløst og gennemsnitligt ligegyldigt.<br />
Huxley beskriver hvordan strukturen fra hans bukser,<br />
bliver gentaget i et Botticelli billede og det relaterer til<br />
min interesse i, hvordan de samme former og mønstre<br />
gentager sig selv i alting. Jeg er klar over, at jeg i den<br />
forbindelse lægger mig op af et syn på kunstneren, der<br />
er anakronistisk og i bedste fald bliver set som en kliche.<br />
Men jeg mener at det der sommetider ”gør” en kunstner<br />
eller det der får et menneske til, at ville beskæftige<br />
sig med at lave kunst er, at de ser verden og verdens<br />
detaljer, som om de var på et konstant meskalin trip.<br />
Mindstills tegningerne hænger tæt sammen med<br />
Aldous malerierne, de er hvad der fremkommer med<br />
sort tusch, papir og stream of consciousness - automattegning.<br />
De hedder Mindstills, fordi de er et still af, hvad<br />
der gik igennem mit hoved, lige på det pågældende<br />
tidspunkt jeg tegnede tegningen. Det er en frekvens og<br />
et univers jeg kan gå ind i og hvor jeg godt kan lide at<br />
være. I Mindstills er der fyldt med en masse gamle fjernsyn,<br />
radioer, søm, skruer, lyspærer men også engang i<br />
mellem drager, monstre og træhuse (dem man bygger<br />
i træer ikke huse lavet af træ). For mig er Mindstills på<br />
sin vis et drengeunivers af ledninger, søm og at skille<br />
et ur ad alene for at se hvordan det ser ud indvendigt.<br />
Når jeg tegner Mindstills er det som at være i en drengs<br />
univers, der går langs floden med intet ærinde andet end<br />
at gå på opdagelse og se sten eller træer og lade som<br />
om de er drager eller, som gamle mænd der samler på<br />
alt for mange gamle fjernsyn, alene fordi de synes de er<br />
spændende.<br />
Serien Irmgard’s Journal / Baby Suggs Rag Rug er<br />
tegninger fra mit liv blandet med pop kultur og med<br />
”højkultur” som fx litteratur. Den Franske Løjtnants<br />
Kvinde er titlen på en af tegningerne, som blander mit<br />
personlige liv med en postmodernistisk roman. Det er<br />
relationen mellem historie og Historien der er det centrale<br />
i Irmgard’s Journal/Baby Suggs Rag Rug, refererer<br />
til min dagbog (engelsk oversat er dagbog ”journal”).<br />
Det er ikke en kronologisk dagbog men en springende<br />
fortælling fra tidlig barndom til nu. Baby Suggs er en<br />
karakter i romanen Elskede af den amerikanske forfatter<br />
Toni Morrison. Baby Suggs er en gammel tidligere<br />
slave, der har trukket sig tilbage til sin seng, fordi hun<br />
har mistet troen på ord og på Ordet. Så hun tilbringer<br />
det sidste af sit liv i sin seng, trukket tilbage i sin egen<br />
verden med kun at tænke på og se på farver. Hver dag<br />
ser hun på en ny farve og udforsker den: Gud undrede<br />
hende og hun skammede sig for meget til, at sige det.<br />
Så hun gik i seng for at tænke over tingens farve. ”Jeg<br />
vil tænke på noget harmløst i verden” sagde hun og<br />
bortset fra lejlighedsvis at spørge efter en farve, sagde<br />
hun ingenting hun var bragt til tavshed af farve. ”Gi<br />
mig noget lavendel hvis du har noget, pink hvis du ikke<br />
har” Og Se<strong>the</strong> ville gøre som hun sagde lige fra at vise<br />
hende farven på sin egen tunge. Det tog hende lang<br />
tid at blive færdig med blå, så gul, så grøn. Hun var<br />
godt i gang med pink da hun døde. Rag Rug – kludetæppe,<br />
referer til den amerikanske tradition hvor hver<br />
kvinde i hver generation broderer og syr sin historie på<br />
en lap, der så sættes ind i patchworktæppet, for hver<br />
kvinde er der en historie der samlet i tæppet bliver Historie.<br />
Irmgard’s Journal /Baby Suggs Rag Rug består af<br />
40 x 40 cm tegninger, de har samme størrelse og de er<br />
kvadrater ligesom lapperne i kludetæppet. Hvert kvadrat<br />
er en historie, nogle fortalt meget direkte og andre mere<br />
indirekte.<br />
Den overdrevne brug af farve på tegningerne gør dem<br />
både udholdelige og uudholdelige, for mig har den overdrevne<br />
brug af farve gjort det udholdeligt at fortælle og<br />
vedblive med at fortælle en autobiografisk historie. Det<br />
uudholdelige ligger i, at farver eksisterer uanset hvad,<br />
uafhængigt af hvad der sker for og med os – livet ophører<br />
ikke med at være i farver, når tragedien indtræffer.<br />
Jeg læste engang en historie om en soldat fra første verdenskrig:<br />
han er efterladt i live og uskadt på slagmarken,<br />
efter kampen går han rundt på slagmarken mellem lig<br />
og lemlæstede og ser til sin gru at solen skinner i våben<br />
metallet, blodet er meget rødt og græsset er meget<br />
grønt og at skønhed ikke ophører med at eksistere. Der<br />
er en lignende passage i Toni Morrisons Elskede, hvor<br />
en tidligere slave Paul D er i fortvivlelse, fordi han ser<br />
på Amerikas farver og ikke kan gøre andet end at elske<br />
Amerika, til trods for, hvad det land har gjort ved ham.<br />
Det kan umiddelbart virke usmageligt malplaceret at<br />
bringe pop-ikoner, som fx Elvis ind i de tegninger (eller<br />
Hendrix eller Willie Nelson), men hvis de er der, er det<br />
fordi, at fx Elvis eller rettere ikonet af Elvis engang havde<br />
en personlig betydning for mig og sammenblandingen illustrerer,<br />
hvordan alting sker samtidigt (historie, Historie,<br />
popkultur, krige), og hvor vores fatteevne står af.<br />
Billedsproget i Irmgard’s Journal/Baby Suggs Rag<br />
Rug, ligger meget tæt op af William Blakes tegninger<br />
og illustrationer. Blakes tegninger er også psykedeliske<br />
akvareller og hans tegninger er ofte blevet beskyldt for<br />
at være for meget for lukkede og for personlige, pga. det<br />
der er blevet kaldt hans egen excentriske og snirklede<br />
mytologi. Titlen fra Aldous Huxleys Erkendelsens Døre,<br />
kommer fra Blakes Ægteskabet Mellem Himmel &<br />
Helvede: ”Hvis erkendelsens døre var rensede ville alt<br />
fremstå som det er – infinit. For mennesket er lukket<br />
indtil han ser alt gennem de smalle spækker i sin<br />
grotte.” Illustrationerne i Ægteskabet Mellem Himmel &<br />
Helvede, nogle af de Blake illustrationer der ligger tættest<br />
på mine tegninger i Irmgard’s Journal/Baby Suggs’<br />
Rag Rug og dermed er der mere end én forbindelse<br />
mellem, mine tegninger Irmgard’s Journal/Baby Suggs’<br />
Rag Rug og mine Aldous malerier.<br />
Der er en forbindelse mellem mine ting, der binder<br />
dem sammen. De tilsyneladende forskellige stilarter jeg<br />
arbejder indenfor, er alle, min undersøgelse af maleriet.<br />
Forskellige stilarter indenfor maleri kan have den<br />
samme kvalitet/atmosfære lige som indenfor musik; man<br />
kan tage et stykke af Chopin, som vil have en identisk<br />
kvalitet/atmosfære, som en Dolly Parton sang eller et<br />
Sonic Youth-nummer. Det er ikke musikstykkets eller<br />
billedes stil eller genre, der er vigtig men autenticiteten.<br />
Contact:<br />
mariesmail@msn.com<br />
www.mariemgard.com
UK: In a Manner of Speaking:<br />
5 questions for Marie Irmgard asked<br />
by art historian Sara Gjøde.<br />
DK: Om at italesætte det ordløse:<br />
5 spørgsmål til Marie Irmgard stillet<br />
af kunsthistoriker Sara Gjøde.<br />
<strong>the</strong>ir expression but never<strong>the</strong>less <strong>the</strong>y have a multitude of<br />
layers both visually and in <strong>the</strong>ir content.<br />
When it comes to color, you work in a diametrical<br />
opposite: almost monochrome scale in some<br />
works, while in o<strong>the</strong>rs you use <strong>the</strong> full color scale.<br />
Why is that?<br />
It is about a general interest in color, both as in Itten and<br />
Goe<strong>the</strong> and color as something existential. In some of <strong>the</strong><br />
Irmgard’s Journal/ Baby Suggs’ Rag Rug drawings <strong>the</strong>re<br />
are so many colors that <strong>the</strong>y almost become meaningless.<br />
In o<strong>the</strong>rs, <strong>the</strong> colors are used in disharmony and it is<br />
intentional that <strong>the</strong>y don’t always function, while in o<strong>the</strong>rs<br />
I leave some white space (paper) that makes <strong>the</strong>m easier<br />
to look at. In my more monochrome works, I study one<br />
color and its nuances: for instance, how many different<br />
blacks can a black be? And how many different nuances<br />
of grey are <strong>the</strong>re? It is about zooming in close or zooming<br />
far out and by that reaching <strong>the</strong> same result.<br />
You experiment a lot with <strong>the</strong> many possibilities<br />
of drawing and painting. Do you use <strong>the</strong> experiment<br />
as a conscious work strategy?<br />
I believe that one important difference between a visual<br />
artist and a university academic is that, as a visual artist,<br />
you can make statements without necessarily having to<br />
document how you have come to your conclusions. I<br />
think it is important that experiments are started out of a<br />
curiosity to investigate, it shouldn’t be a play with one’s<br />
own ability or “look how well I use <strong>the</strong> ink and look how<br />
many ways I can use it” <strong>the</strong>n it loses all meaning. My work<br />
starts off as an experiment but ends up as an investigation;<br />
one investigation almost always leads to more questions<br />
in <strong>the</strong> shape of more pictures, paintings, drawings:<br />
new projects and I see that as a benefit. Ano<strong>the</strong>r benefit<br />
of <strong>the</strong> experiment as a method is that it keeps me alert - it<br />
keeps me seeing, it makes me insecure and sharp at <strong>the</strong><br />
same time.<br />
tegningerne og malerierne er meget fladebetonede i<br />
deres udtryk, men alligevel har de flere lag og dybder<br />
både betydningsmæssigt og visuelt<br />
Farvemæssigt arbejder du meget diametralt i en<br />
næsten monokrom skala i nogle værker og i hele<br />
farveskalaen i andre. Hvad er det udtryk for?<br />
Det handler om en generel interesse for farver, både farve<br />
som hos Itten og Goe<strong>the</strong> og farve som noget eksistentielt.<br />
I nogle af tegningerne fra Irmgard’s Journal/ Baby Suggs’<br />
Rag Rug ligger der fx et indhold i, at der er så mange<br />
farver, at de næsten bliver meningsløse. En gang imellem<br />
er farverne sat sammen i disharmoni, og det er med vilje,<br />
at de ikke fungerer farvemæssigt. I andre af tegningerne<br />
i den serie, lader jeg lidt hvidt (papir) stå, som gør dem<br />
nemmere at se på. I de mere monokrome malerier undersøger<br />
jeg én ”farve” og alle dens nuancer: Hvor mange<br />
slags sort kan en sort være? Og hvor mange nuancer<br />
findes der af grå? Det handler om at zoome helt ud eller<br />
at zoome helt ind – for alligevel at nå til samme resultat.<br />
Du eksperimenterer umiddelbart meget med værkets,<br />
tegningens og maleriets (mange)muligheder. Bruger<br />
du eksperimentet bevidst, når du arbejder?<br />
Jeg mener, at en af forskellene mellem at være billedkunstner<br />
og eksempelvis universitetsuddannet akademiker er,<br />
at man som billedkunstner kan komme med udsagn uden<br />
nødvendigvis at komme med alle mellemregningerne. Det<br />
er vigtigt at eksperimenter er drevet af nysgerrighed efter<br />
at undersøge, det må ikke blive en leg med ens kunnen<br />
og ”se, hvor dygtig jeg er til at bruge tusch og hvor mange<br />
måder, jeg kan bruge den på” så mister det al mening.<br />
Mit arbejde starter som et eksperiment, men ender med<br />
at blive en undersøgelse, en undersøgelse leder næsten<br />
altid til (flere) spørgsmål i form af flere billeder, tegninger,<br />
malerier – projekter – jeg ser det som et plus. Et andet<br />
plus ved eksperimentet som metode er, at det holder mig<br />
”vågen” – det gør, at jeg bliver ved med at se, det holder<br />
mig usikker og skarp samtidigt.<br />
Do you see it as a strength or a weakness that<br />
your visual expression is so diverse?<br />
I don’t see <strong>the</strong> diversity of my work as strength or weakness.<br />
If <strong>the</strong>re is one thing that I sometimes worry about<br />
being a weakness, it is that my work has an immediate<br />
visual appeal and that might cause it to be misunderstood<br />
as mere aes<strong>the</strong>tics. But, diverse or not has nothing to<br />
do with quality. It is not a weakness to paint pictures all<br />
with <strong>the</strong> same expression, as Vermeer did, because he<br />
did it so well. The same goes for Schnabel: his work isn’t<br />
weak even though it is so chaotic at first glance. To me,<br />
strength or weakness, artistically speaking is not decided<br />
by <strong>the</strong> range of <strong>the</strong> production – it is decided by whe<strong>the</strong>r<br />
your work is au<strong>the</strong>ntic or not. Whe<strong>the</strong>r you stand by your<br />
works or you use <strong>the</strong>ories and references and hypes as<br />
a loophole. I use <strong>the</strong>ory and I make references but <strong>the</strong>y<br />
don’t function as my safety net, my works are me before<br />
anything.<br />
What is <strong>the</strong> link between your seemingly different<br />
expressions?<br />
The link is that it is my observations, my works are observations<br />
percolated through me. I believe that you can<br />
see that in <strong>the</strong>ir aes<strong>the</strong>tics – you can tell that a painting<br />
is painted by me no matter what style it is painted in. Ano<strong>the</strong>r<br />
link is that <strong>the</strong>y all are studies and <strong>the</strong>y don’t claim<br />
to give or hold any definitive answers. I once said to my<br />
professor in <strong>the</strong> academy that my works came about as if<br />
I were a camera spinning round myself taking snapshots<br />
of <strong>the</strong> world. She did not agree and I understand why she<br />
didn’t, but it is still <strong>the</strong> best explanation I have to give.<br />
Ser du det som en styrke eller en svaghed, rent kunstnerisk,<br />
at du visuelt spænder bredt?<br />
Jeg ser det hverken som en styrke eller svaghed. Hvis der<br />
er en ting, jeg en gang imellem er nervøs for kan blive en<br />
svaghed, er det, at mine billeder er så visuelt tilgængelige,<br />
som de er - om det kan medføre, at de kan misforstås<br />
som ren æstetik. Men spændvidden i en produktion siger<br />
intet om kvaliteten. Det er ikke en svaghed at male billeder<br />
hele livet med det samme udtryk som Vermeer, fordi han<br />
gjorde det så godt. Omvendt er Schnabels arbejde jo<br />
på ingen måde svagt, selvom det er umiddelbart kaotisk.<br />
Styrke og svaghed, rent kunstnerisk, handler for mig om<br />
autenticitet, og om man står bag sine værker, eller dækker<br />
sig ind bag teori og referencer eller hypede stilarter og<br />
retninger. Jeg bruger teori, og jeg refererer, men jeg dækker<br />
mig ikke ind bag referencerne. Mine værker er først og<br />
fremmest mig.<br />
Hvad binder dine umiddelbart forskellige udtryk<br />
sammen?<br />
Det, at det er mine observationer - mine billeder er<br />
observationer filteret gennem mig. Jeg mener, at man kan<br />
se, at man kan se at mine billeder er malet af mig uanset<br />
stilarten. Derudover har de det til fælles, at de alle sammen<br />
er undersøgelser og ikke postulerer at give noget<br />
endegyldigt svar. Jeg sagde engang til min professor på<br />
akademiet, at jeg så mine billeder, som om jeg var et kamera,<br />
der drejede rundt om mig selv og tog øjebliksbilleder,<br />
snapshots, af verden. Det var hun ikke enig i, og jeg<br />
forstår godt, hvorfor hun ikke var enig, men det er stadig<br />
den bedste forklaring, jeg har.<br />
The above article is made on <strong>the</strong> basis of a conversation<br />
between visual artist Marie Irmgard and<br />
art historian Sara Gjøde in connection with Marie<br />
Irmgard graduating The Funen Academy of Fine<br />
Arts, May <strong>2010</strong>.<br />
And what sets <strong>the</strong>m aside from each o<strong>the</strong>r?<br />
The investigation sets <strong>the</strong>m aside from each o<strong>the</strong>r –<br />
which investigation it is sets <strong>the</strong>m apart and makes <strong>the</strong>m<br />
appear different and that is why many of my works are<br />
divided into series by titles. But <strong>the</strong>y have more similarities<br />
than differences; in a sense, <strong>the</strong>y are all ways of<br />
putting obstacles in my own way. I cannot paint on top of<br />
or fix my ink paintings; <strong>the</strong> same applies to <strong>the</strong> drawings.<br />
I am interested in painting and in orthodox paradoxes that<br />
I don’t manage to perceive or accept as truly being paradoxes.<br />
That is expressed in <strong>the</strong> form; for instance both<br />
<strong>the</strong> drawings and paintings are apparently quite leveled in<br />
Ovenstående artikel er udarbejdet på baggrund af<br />
en samtale mellem billedkunstner Marie Irmgard og<br />
kunsthistoriker Sara Gjøde i forbindelse med Marie<br />
Irmgards afgang på Det Fynske Kunstakademi, maj<br />
<strong>2010</strong>.<br />
Og hvad gør dem forskellige?<br />
Det, der gør dem forskellige, er undersøgelsen og hvilken<br />
undersøgelse, de er en del af. Mange af dem er inddelt i<br />
serier og titler efter den pågældende undersøgelse. Men<br />
de har flere ligheder end forskelle. De har alle et element<br />
af benspænd. Jeg kan ikke male ovenpå eller redde fx<br />
tuschmalerierne, det er det samme med tegningerne. Jeg<br />
er interesseret i maleri, og jeg er interesseret i paradokser<br />
– det som jeg ved er vedtagne modsætninger, men<br />
som jeg alligevel ikke kan få til at være - eller acceptere<br />
- som modsætninger. Det kommer til udtryk i formen;<br />
Phillip<br />
Drago<br />
Jørgensen<br />
113
Made and designed in China<br />
and redesigned in Denmark,<br />
<strong>2010</strong><br />
trækasse, spisepinde, saks,<br />
cykelklokke, tigerbalsam, viske,<br />
skummeske, forskellige farvede<br />
kunstige sommerfugle / wooden<br />
box, chopsticks, scissor, bicycle<br />
bell, tiger balm, wok whisk, skimmer,<br />
different coloured artificial<br />
butterflies, 39 x 28,8 x 12 cm<br />
Straw Machine, 2007<br />
Øverste halvdel af makulator,<br />
print på A4 papir / upper half<br />
of paper shredder, print on<br />
A4 paper, 14,5 x 28,3 x 14 cm
DK:<br />
Statements af personer relateret til shipping<br />
I shipping verdenen gælder det om at lave det, som man forventer af<br />
en, så skibene sejler og bringer varerne til deres destination. Tingene<br />
skulle derhen, hvor de skulle, og bagefter skal pengene også betales.<br />
Nogle skibe skal chartres ud i længere tid, der skal skrives nogle<br />
kontrakter, som man selvfølgelig overholder. På den måde skal man<br />
regne med, at man har lavet nogle forretninger, selv om man for hver<br />
forretning skal konkurrere med mange. Så konkurrenterne stod på<br />
spring, og det var ikke altid, at det man havde lavet, var det, man fik<br />
penge for, eller der var nogen, som stjal din kontrakt, stjal dine penge,<br />
betalte dig ikke dine penge, så du stod som taber, selv om du i<br />
dagevis havde arbejdet på den kontrakt.<br />
I sidste ende kan du tabe handlen og blive snydt, så det kan være<br />
meget hårdt arbejde. Det er hårdt at bruge lang tid på noget, som du<br />
tror på, og du har lavet det færdigt, og så i sidste ende ikke få noget<br />
ud af det. Men det kunne også ske, at man lavede en meget god<br />
forretning og den lykkedes, og det kunne så bringe glæde til hele<br />
firmaet og alle medarbejderne som kunne få tid til at slappe af og lave<br />
noget andet.<br />
Gode forretninger kunne give lidt mere ro, fordi man kunne dække<br />
udgifter, lønninger ovs. Med god forretning kunne man tillade sig at<br />
have nogle dårlige forretninger, og hvis man fik nogle procenter af sin<br />
forretning, en belønning for det færdige arbejde, det kunne gøre<br />
arbejdet meget lettere og tilfredstillende. Man kunne måske planlægge<br />
at købe nogle ting, man gerne ville have, rejse nogle steder hen,<br />
investere i noget og være glad for det man laver.<br />
Selvfølgelig var skatten høj på ens overarbejde, og det var mindre<br />
motiverende, når man skulle betale høje skatter af det, man havde<br />
arbejdet så hårdt for, du havde måske siddet hver aften og brugt dine<br />
weekender også. Det var hårdt arbejde for at nå så langt, men på den<br />
anden side, hvis du så har arbejdet hårdt og regnet med det du skal<br />
have og lavet planer og så blive rigtig snydt, fordi folk lurer et eller<br />
andet sted, og de vil alle sammen have en del af kagen, som du har<br />
bagt, og de skulle allesammen tjene lidt ved siden af, så kunne du<br />
risikere at tabe det hele. Selvom du har lavet det bedste, du kan, og<br />
du ved, at du har lavet det, og du ved det er dit, så kan du alligevel<br />
blive snydt.<br />
Du kan intet gøre, du kunne måske gå rettens vej og det kunne tage<br />
lang tid, og du har måske ikke penge til at forfølge folk, som har snydt<br />
dig, og på den måde kan du havne i en uheldig situation, og så hvis<br />
man har sin egen forretning. At du faktisk har tabt alt, hvad du har<br />
arbejdet for, og du har troet, at nu har jeg nået så langt at jeg kan<br />
slappe af, så har du tabt det hele og dit liv vender sig mod dig. Alt det<br />
du har lavet, bliver som en klods om dine ben, for du har ikke noget<br />
som helst.<br />
Det kan være hårdt, og hvis man ikke er stærk nok, så kan man ikke<br />
overleve sådan noget. Der er flere eksempler på folk, som er gået<br />
totalt ned i forbindelse med det. Selvfølgelig, på lang sigt kan det<br />
koste dig livet, på grund af stress og ærgelse. Især ærgelsen af, at du<br />
kan ikke få det, du har tabt og du ved, at du har ret og at det er dig,<br />
som har lavet arbejdet og sådan går det i en tid.<br />
Der er ups and downs, det er normalt i shipping, det er ikke noget nyt<br />
for nogen, men et af de der tilfælde, hvor du mister det, du har og<br />
lykken, det har været hårdt. Det kan være din skæbne, det kan bringe<br />
dig og din familie i en situation, som du ikke selv kan magte. Det er<br />
hårdt, for man øver sig ikke hele livet for at arbejde hårdt og så ikke få<br />
noget ud af det. På den konto kan du måske også tabe eller miste<br />
dine fantastiske venner, som var dine forretningsvenner. Pludselig har<br />
de ikke brug for dig, for forretningen er der ikke mere. De muntrer sig<br />
over din situation. Der var gode venner og “venner” som glæder sig<br />
over, at det ikke går dig særlig godt. De kan så fortsætte der hvor du<br />
stoppede, og dem der har snydt dig, de har solgt kontrakterne og lavet<br />
et nyt selskab, og de kører videre på det du har skabt, men du kan<br />
ikke komme ind igen, fordi projektet er lavet om så mange gange, så<br />
du har ikke chance for at blive en del af det igen.<br />
Mange ting kan virke legale selv om de ikke er legale, og hvem<br />
beskytter dig? Folk kan kun drage konklusioner, du skulle ikke have<br />
gjort sådan eller du er ikke klog nok. For man står uden noget som<br />
helst, og folk kan så tænke hvad de vil. Man ved hvor man selv står, og<br />
man har en høj moral.<br />
Når man arbejder i den store verden kan det være en skuffelse hvis<br />
man finder ud af, at man har arbejdet med folk, som ikke var ærlige.<br />
Nogle folk er blacklistede så dem ved man, at man ikke kan arbejde<br />
med, men nogen er ikke blacklistede, og det bliver de aldrig! For de er<br />
snedige, og snu, som gør det sværere at navigere.<br />
Sådan en forretning som er stor og lykkes, en millionforretning man<br />
har arbejdet et halvt år på eller måske længere, der involverer mange<br />
mennesker, som har arbejdet hårdt, at miste den forretning, det kan<br />
virkelig knuse en hel familie, og få en til at tænke sig om og spørge sig<br />
selv om, hvad jeg egentligt har brugt mit liv på. Hvis jeg er på toppen<br />
af min karriere, har jeg virkelig arbejdet for at miste det hele, så<br />
overvejer man om det er betingelserne i shipping. Det er måske<br />
reguleret mere i dag, men jeg tror konkurrencen er så stor i dag både<br />
hjemme og i udlandet, at det ikke er så nemt og sådan en oplevelse<br />
har rystet en hel familie, til sidst bliver man så syg, at man dør af det!<br />
Statements af personer relateret til shipping<br />
Hvis man har haft nogle skibe, som man har bygget, skulle man til<br />
stabelafløbning. Der mødte man folk, som havde med det at gøre, folk<br />
som byggede skibe, ejede skibe, folk som ville involvere sig senere<br />
med at arbejde på skibene og alle andre gæster fra alle steder i verden.<br />
Det var en dejlig oplevelse at se arbejdet var gjort, og endelig stod man<br />
med et færdigt skib, og dem som havde bygget skibet var der også.<br />
Ejerne såvel som arbejderne medvirkede i en slags fest, men<br />
selvfølgelig blev der altid holdt fest i forbindelse med stabelafløbningen.<br />
Folk var klædt pænt på for det hørte til, og de var sat ved forskellige<br />
borde. De fik pladser alt efter hvem som var vigtigst, og man kunne<br />
konversere om forskellige ting og sager. Der blev holdt tale, der blev<br />
snakket med folk man vil udvikle forretning med, det var et sted med<br />
folk som kendte eller ikke kendte hinanden, det var en del af business.<br />
Man mødte forskellige repræsentanter, på den måde lærte man folk at<br />
kende. Folk vidste hvordan man opførte sig, og hvad det drejede sig<br />
om. Man ville planlægge rejser rundt om i verden for at repræsentere<br />
de nye skibe, de forskellige rederier, for derved at møde mennesker,<br />
som du skulle arbejde med, og selvfølgelig gik man ikke i cowboybukser,<br />
men man skulle se ud som alle de andre i branchen, man skulle<br />
have et ordenligt jakkesæt, slips og skjorte, måske et firmaslips.<br />
Man skulle investere en del penge, da man skulle se ud som en<br />
forretningsmand som man kan stole på. Ens udseende var koblet til det<br />
arbejde man lavede, så man var troværdig og man boede på ordentlige<br />
hoteller, man boede ikke i et slumkvarterer, da man repræsenterer<br />
firmaet og produktet, for ens kunder kunne komme på besøg, hente en,<br />
og de vidste hvor du boede. Det var en del af at repræsentere et firma.<br />
Ideen bag repræsentation betyder igen, at folk kan mødes. Det er<br />
dejligt at se folk i øjnene og se hvem har jeg egentligt med at gøre. På<br />
den måde kunne man lave forretninger med den person, du har<br />
bedømt personen og har opnået en personlig kontakt.<br />
Man talte ikke om forretning under middagen og næste dag kunne<br />
man tage telefonen og lave en forretning. Så repræsentation kunne<br />
bringe folk tættere sammen og på den måde kunne man arbejde ti til<br />
tyve år med de samme mennesker, for man stolede på hinanden, som<br />
også var tilfældet her, det var folk man havde kendt i mange år.<br />
Selvfølgelig var repræsentation ikke altid så formel. Så man kunne<br />
også tale om andre emner, man kunne måske gå en tur, man kunne<br />
spise en burger, hvis det var en meget god ven, men det var<br />
selvfølgelig noget man gjorde i sin fritid.<br />
Man kunne også repræsentere der hvor man havde sine konkurrenter.<br />
Der kunne man se dem i øjnene, måske på en anden måde eller samle<br />
folk sammen fra forskellige firmaer, som måske ikke var så vilde med<br />
hinanden, men de kunne se, at de allesammen var i samme båd. Det<br />
var en god mulighed for folk at lære hinanden bedre at kende. I det<br />
forum kunne man lave nogle bånd imellem, men det afhang af hvem<br />
som turde sætte konkurrenterne sammen. Man kunne også tage de<br />
yngre fra firmaet til repræsentationer, så man kunne lære dem hvordan<br />
tingene endelig foregik og lære dem om tålmodighed. De skulle måske<br />
møde folk flere gange inden de kunne lave forretning.<br />
De yngre medarbejdere kunne mødes med de erfarende forretningsfolk,<br />
og lære af dem, og de kunne blive accepteret selv om de ikke<br />
havde særlig meget erfaring.<br />
Et andet scenarie var at man havde lavet forretning og folk ville gerne<br />
have deres del af kagen. De havde arbejdet, så de var glade hvis du<br />
kunne invitere dem ud, så de kunne drikke og spise og glæde sig over<br />
det, eller simpel<strong>the</strong>n føle at du skyldte dem noget. De ville gå ud og<br />
hygge sig for din regning. Man kunne måske ikke sige noget andet<br />
end okay, det kan også gå over gevind. Man blev nødt til at sige stop<br />
og gå hjem. Man kan altså også have ubehagelige oplevelser ved at<br />
repræsentere.<br />
Statements af personer relateret til shipping<br />
Repræsentation er en meget stor del af shipping. I shipping gælder<br />
det om at være udadvendt, og se ud som om man er den store i<br />
selskabet, man ved hvad man laver og at man har styr på alt. Det går<br />
meget ud på, at man går ud og spiser og drikker med sine kunder,<br />
fejrer dem, sørger for at de ikke mangler noget, og så håbe på at de til<br />
gengæld giver én en masse jobs. Stilen i shipping er, at man har<br />
jakkesæt på, slips og man ser repræsentabel ud, så man altid er klar til<br />
at sælge, fordi det man egentligt er, det er at være firmaets mand. Man<br />
skal være i stand til at sælge firmaet 24 timer i døgnet, og helst så dyrt<br />
så muligt. Jeg kan komme med et eksempel fra et firma jeg var ansat i.<br />
Det var et stort firma hvor vi har været mange tusinde mennesker.<br />
Firmaet inviterede menneskerne til et fodboldstævne i Firenze, hvor vi<br />
var 800 mand, som skulle spille fodbold. Vi får spillet og hygget os og<br />
efterfølgende er der så fest og middag i et stort sted ude ved havnen.<br />
Det ligner et operahus. Vi var allesammen inviteret, der stod vagter<br />
med maskingeværer og de høje herrer fra firmaet jeg arbejdede hos,<br />
de var også med til festen med deres egne bodyguards. Vi blev mindet<br />
om, at de ikke var helt almindelige mennesker med fjender rundt om i<br />
verden. Der var en del folk som var meget interesseret i at se dem, og<br />
var interesseret i at vide hvem disse mennesker var, som stod bag<br />
firmaet, hvordan de oplevede denne succes, og det er jo noget, man<br />
bliver målt på i vor tids verden.<br />
Der var et tidspunkt hvor vi skulle til middag, hvor vi kom ud til det her<br />
sted. Det var dejligt og lækkert - 800 mennesker. Så ser vi lige<br />
pludselig nogle af de høje herrer komme gående og bagerst kommer<br />
der en pick-up kørende med et italiensk tv-hold med fire mennesker<br />
ombord. De tog billeder af cheferne, og jeg fik at vide, at vi var i<br />
fjernsynet om aftenen. Det var åbenbart noget som blev vist i Italien.<br />
Men det er jo et forretningsmiljø, hvor det at være den hårdeste det<br />
gælder! Man skal være en hård forretningsmand, man skal helst ikke<br />
vise for mange følelser, man skal kunne overskue det hele, være hurtig<br />
i replikken, og arbejde for sit firma, og sørge for at der kommer penge<br />
ind, for penge det er alt hvad det drejer sig om. Om det så er shipping<br />
eller et andet erhverv, så er det nok også det samme. Men i shipping<br />
der har penge en stor betydning. Jeg kan sige, at man som shipping-<br />
mand har en pligt til at vise, at man er der, man gør alt for det firma<br />
man arbejder for. Du skal opnå jobs, søge udfordringerne rundt<br />
omkring. Man bliver presset til at gøre sit bedste, hvis du er god til at<br />
performe under stress, så er det lige et arbejde for dig. Hvis man ikke<br />
er det, kan man hurtigt blive ramt. Bottom line det er penge som det<br />
drejer sig om.<br />
Udadtil skal du virke som en, som har styr på det hele, indbyrdes i<br />
shipping snakker man om arbejde, penge eller hurtige biler eller sport.<br />
Det har ikke så meget med familie og venner at gøre, det er meget<br />
overfladisk, hvilket jeg selvfølgelig er ked af, men det er den rå<br />
forretningsverden. Det er en mandepræget verden, hvor kvinderne er<br />
begyndt at få deres indtog, men man skal virkelig være hårdfør, og det<br />
ligger ikke til kvinder, at være hårdfør på den måde. Så det et stadig et<br />
erhverv med 90 procent mænd og 10 procent kvinder.<br />
Når jeg ser tilbage skulle man være pæn i tøjet, udstråle at man var en<br />
verdensmand, opføre sig pænt, være en god dreng, men i dag<br />
arbejder jeg ikke i noget firma mere. Jeg er gået ned med stress, og<br />
nok på grund af for høje krav indenfor den verden, og jeg har ikke<br />
kunne få shipping til at stemme overens med de ønsker jeg har nu, i<br />
mit liv. Så jeg er desværre stoppet der, men tak for gode otte år.<br />
Empire of <strong>the</strong> Son<br />
(detalje/detail), <strong>2010</strong>
UK:<br />
Statements by persons related to shipping<br />
In <strong>the</strong> world of shipping it is all about doing what is expected of you<br />
in order to make <strong>the</strong> ships sail and transport goods to <strong>the</strong>ir<br />
destination. The goods are scheduled for a specific destination and<br />
afterwards <strong>the</strong> money is to be paid. Some ships are chartered for a<br />
long period of time, contracts are made and complied with, of<br />
course.<br />
In this way you should count on having done business, even though<br />
you had to compete with many for every business transaction. Thus,<br />
<strong>the</strong> competitors were ready to conclude this deal, too, and you were<br />
not always paid for what you had worked on, or somebody stole<br />
your contract, stole your money or did not pay you your money, so<br />
you became <strong>the</strong> loser of <strong>the</strong> game even though you had worked on<br />
<strong>the</strong> contract for many days.<br />
In <strong>the</strong> end you can lose <strong>the</strong> deal and be cheated, so it can be very<br />
hard work. It is hard to work a long time on something you believe in<br />
and have concluded and <strong>the</strong>n you do not get anything out of it. But it<br />
might as well be that you have concluded a good deal and you have<br />
succeeded, and it would <strong>the</strong>n bring happiness to <strong>the</strong> whole<br />
company and all employees could get some time to relax and do<br />
something else.<br />
Good business could give a little calmness because you could<br />
cover your expenses, salaries etc. With good business you could<br />
allow yourself some bad business and if you got percentages of<br />
your business deals – a reward for <strong>the</strong> work done – it could make<br />
work so much easier and rewarding. You could plan to buy things<br />
you really wanted, travel somewhere, invest in something and be<br />
satisfied with your work<br />
Of course, taxes were high on overtime work and it was less<br />
motivating when you had to pay high taxes for what you had worked<br />
so hard on, as you might have been at work every night and<br />
weekends, too. It was strenuous to get that far, and if you had<br />
worked hard and counted on earning a lot of money and made plans<br />
and <strong>the</strong>n were cheated by people in <strong>the</strong> business as <strong>the</strong>y all wanted<br />
a piece of <strong>the</strong> pie that you had baked and <strong>the</strong>y all wanted to earn<br />
something on <strong>the</strong> side, <strong>the</strong>n you could risk losing it all. Even if you<br />
had done your utmost and you were aware that you could be<br />
cheated anyway.<br />
Empire of <strong>the</strong> Son<br />
(detalje/detail), <strong>2010</strong><br />
You may have no options – you could take legal action and it could<br />
take a long time, and perhaps you do not have sufficient funds to<br />
sue <strong>the</strong> people who have cheated you, and in that way you may end<br />
up in an unfortunate situation, also if you have your own business.<br />
You have actually lost everything you have worked for, and you<br />
thought that now you had come so far and would be able to relax,<br />
and <strong>the</strong>n you have lost it all and your life turns against you. All you<br />
have done is like a brick around your neck, because now you have<br />
nothing.<br />
It can be hard, and if you are not strong enough, you may not<br />
recover from this ordeal. There are many examples of people who<br />
have totally lost it. Of course, in <strong>the</strong> long run it can cost you your life<br />
because of stress and aggravation. Especially aggravation, that you<br />
cannot be compensated for what you are entitled to and it goes on<br />
like this for some time.<br />
There are ups and downs in shipping, it is not surprising, but when<br />
you lose your possessions and fortune – that is <strong>the</strong> hardest<br />
experience. It can be your destiny, and it may bring you and your<br />
family in a situation beyond your control. It is hard because you do<br />
not practice all your life, working so hard to see it all disappear. In<br />
addition, you may also lose or be deprived of your fantastic friends<br />
– your business friends. Suddenly <strong>the</strong>y do not need you anymore,<br />
because you are no longer a business partner. Your situation may<br />
even satisfy <strong>the</strong>m. There were good friends and “friends” that were<br />
happy that you are not doing too well. They can continue where you<br />
stopped and <strong>the</strong> ones who have cheated you have sold <strong>the</strong><br />
contracts and established a new company and <strong>the</strong>y prosper on<br />
what you have created. You cannot get into <strong>the</strong> game again because<br />
<strong>the</strong> work project has been changed so many times that you do not<br />
stand a chance to be a part of it again.<br />
A lot of things seem legal even if <strong>the</strong>y are not legal and who can<br />
protect you? People can only draw conclusions - you should not<br />
have done it in that way or you are not smart . However, you have<br />
nothing and people can speculate as much as <strong>the</strong>y want. Your<br />
standpoint is clear and you have high moral values.<br />
When working abroad it may be disappointing to realize that<br />
business partners are dishonest. Some people are blacklisted and<br />
it is easy to avoid working with <strong>the</strong>m, but some are not blacklisted<br />
and <strong>the</strong>y never will be! They are deceitful and cunning which makes<br />
it difficult to navigate. The deal, which is big and promising, a<br />
million-dollar-deal, you have worked on for half a year or maybe<br />
longer, which involves many people, who have also worked hard.<br />
To lose that deal can really destroy a whole family and make you think<br />
and ask yourself, what is it really that I spent my life on. If, at <strong>the</strong> top<br />
of my career, I have worked to lose it all you may wonder if <strong>the</strong>se are<br />
<strong>the</strong> terms of shipping. Maybe it is more regulated today, but I think<br />
<strong>the</strong> competition is keener today at home and abroad. It is not so easy<br />
and this kind of experience has shaken a whole family, in <strong>the</strong> end you<br />
become so sick that you die of it!<br />
Statements by persons related to shipping<br />
After <strong>the</strong> completion of <strong>the</strong> shipbuilding you went to <strong>the</strong> launching<br />
and met people who had worked in this line of business, people<br />
who built ships, owned ships, people who were involved in working<br />
on <strong>the</strong>se ships later on and o<strong>the</strong>r guests from countries around <strong>the</strong><br />
world. It was a wonderful experience to see that <strong>the</strong> work had been<br />
done, and finally you had a completed vessel, and <strong>the</strong> shipbuilders<br />
were present. Owners as well as workers were participating in a<br />
party, but of course <strong>the</strong> party was held in connection with <strong>the</strong><br />
launching of <strong>the</strong> ship. People were neatly dressed because it was a<br />
part of it and <strong>the</strong>y sat at different tables. They got <strong>the</strong>ir seats<br />
depending on who was important and different issues were<br />
discussed. A speech was held, <strong>the</strong>re were conversations with<br />
people you might want to start business with. It was a place with<br />
people who knew or did not know eacho<strong>the</strong>r, it was all part of<br />
business. One met different representatives and in that way people<br />
got to know each o<strong>the</strong>r. People knew how to behave and what it<br />
was all about. Travels would be arranged around <strong>the</strong> world to<br />
represent <strong>the</strong> new ships, <strong>the</strong> different companies and in order to<br />
meet people you were to work with and, of course, you did not wear<br />
jeans, but was attired as everybody else in <strong>the</strong> business - a proper<br />
business suit, a tie and a shirt, maybe a company tie.<br />
You had to invest a lot of money to be dressed like a businessman<br />
radiating trust. Your appearance was connected to your work and to<br />
be trustworthy you stayed in upscale hotels, not in less attractive<br />
neighborhoods, when representing a company and product properly,<br />
because customers could pay you a visit, pick you up and <strong>the</strong>y knew<br />
where you stayed. It was part of representing <strong>the</strong> company.<br />
The idea of representation is for people to meet. It is lovely to look<br />
people in <strong>the</strong> eyes and see who you are really dealing with. In that<br />
sense you could do business with that person, you could assess <strong>the</strong><br />
person and achieve personal contact. There was no talking business<br />
during dinner and <strong>the</strong> next day one could pick up <strong>the</strong> phone and do<br />
business. So representation could bring people closer toge<strong>the</strong>r and<br />
in that way you could cooperate ten to twenty years with <strong>the</strong> same<br />
people, because you trusted each o<strong>the</strong>r, as you had known each<br />
o<strong>the</strong>r for many years. Of course, representations were not always<br />
that formal. You could also speak about o<strong>the</strong>r things, you could go<br />
for a stroll, you could eat a burger if it was a very good friend, but of<br />
course that was something you did in your spare time.<br />
Representations with competitors could also take place. There you<br />
could look <strong>the</strong>m in <strong>the</strong> eyes, maybe in a different way or meet people<br />
from different companies, who were not so fond of each o<strong>the</strong>r, but<br />
<strong>the</strong>y could see that you were all in <strong>the</strong> same boat. It was a good<br />
opportunity for people to get to know each o<strong>the</strong>r. In that forum you<br />
could establish relations, but it depended on who dared put <strong>the</strong><br />
competitors toge<strong>the</strong>r. You could also bring <strong>the</strong> young employees<br />
from <strong>the</strong> company to <strong>the</strong> representations to teach <strong>the</strong>m how things<br />
really worked and teach <strong>the</strong>m patience. They were to meet people<br />
several times before <strong>the</strong>y could do business. Young employees could<br />
meet <strong>the</strong> experienced business people and learn from <strong>the</strong>m and <strong>the</strong>y<br />
might be accepted even if <strong>the</strong>y had not got much experience.<br />
Ano<strong>the</strong>r scenario could be that you had concluded a deal and<br />
people wanted <strong>the</strong>ir piece of <strong>the</strong> pie. They had worked on it, so <strong>the</strong>y<br />
were glad if you took <strong>the</strong>m out, so that <strong>the</strong>y could drink and eat and<br />
be amused or simply feel that you owed <strong>the</strong>m something in return.<br />
They wanted to go out and enjoy <strong>the</strong>mselves on your expense. You<br />
would feel compelled to accept it and it could be too much. You had<br />
to say stop and go home. You could have unpleasant experiences<br />
with representation.<br />
Statements by persons related to shipping<br />
Representation is a big part of shipping. In shipping you are<br />
expected to be outgoing and look as if you are one of <strong>the</strong> big guys<br />
at meetings, you are expected to know what you are doing – be on<br />
top. Representation is a lot about going out, eating and drinking with<br />
customers, entertaining <strong>the</strong>m, making sure that <strong>the</strong>y are not missing<br />
anything, hoping that in return <strong>the</strong>y will give you a lot of jobs. The<br />
style in shipping is to wear a suit, a tie and look presentable, always<br />
be ready to sell, because what you really are is <strong>the</strong> company’s man.<br />
You have to be able to sell <strong>the</strong> company 24 hours a day and preferably<br />
as expensively as possible. I can illustrate this with an example<br />
from a company where I was employed. It was a big company, where<br />
we were several thousands of people. This company invited people<br />
to a football tournament in Florence where we were 800 men playing.<br />
We played and enjoyed ourselves and afterwards <strong>the</strong>re was a<br />
party and also a dinner in a big place next to <strong>the</strong> harbor. It looked<br />
like an opera house. We were all invited and <strong>the</strong>re were guards with<br />
machine guns and <strong>the</strong> big bosses from <strong>the</strong> company I worked for<br />
were also <strong>the</strong>re at <strong>the</strong> party with <strong>the</strong>ir own bodyguards. We were reminded<br />
of <strong>the</strong> fact that <strong>the</strong>y were extraordinary people with enemies<br />
worldwide. There was a crowd of people who were interested in<br />
watching <strong>the</strong>m and wanted to know who were <strong>the</strong> founders of <strong>the</strong><br />
company, how <strong>the</strong>y perceived <strong>the</strong>ir success, as this is something<br />
you are measured by in today’s world.<br />
There was a time when we went to a banquet where we came to<br />
this place. It was marvelous and cosy – 800 people. Suddenly we<br />
saw <strong>the</strong> big bosses strolling and behind <strong>the</strong>m <strong>the</strong>re was a pick-up<br />
truck with an Italian television crew with four men. They took photos<br />
of <strong>the</strong> bosses and I was told that we were broadcasted on television<br />
that night. It was obviously something that was shown in Italy. But it<br />
is a business environment where to be <strong>the</strong> toughest is what counts!<br />
You are expected to be a tough businessman, not display too many<br />
feelings, be able to grasp <strong>the</strong> whole thing, have a sharp tongue and<br />
work for your company and make sure to make money, as money is<br />
what counts. Whe<strong>the</strong>r it is shipping or any o<strong>the</strong>r business, it is most<br />
likely <strong>the</strong> same. But in shipping money is of paramount importance.<br />
I can say that, as a shippingman, you are to be present and do your<br />
utmost for <strong>the</strong> company you are working for. You are to obtain jobs,<br />
accept challenges everywhere. You are pressured into doing your<br />
best, and if you are good at performing under pressure this is <strong>the</strong><br />
job for you, if not, you can quickly be strongly affected by it. Bottom<br />
line is it is all about <strong>the</strong> money.<br />
Externally you are to present yourself as a man in control, internally,<br />
in shipping, you talk about work, money or fast cars or sports. It is<br />
not so much about family or friends, it is very superficial which I feel<br />
bad about, but that is <strong>the</strong> raw business world. It is mostly dominated<br />
by men, however, women are beginning to enter this line of business,<br />
but you are to be really hard and it is not woman’s nature to be<br />
hard in that sense. So it is still a business with 90 percent men and<br />
10 percent women.<br />
Looking back I was always expected to be properly dressed, to show<br />
that I was a man of <strong>the</strong> world, to behave nicely, be a good boy, but today<br />
I do not work for a company anymore. I am suffering from stress<br />
and probably because of <strong>the</strong> high standards in that world, as I could<br />
not make shipping correspond with <strong>the</strong> wishes I have in my life now.<br />
So, unfortunately, I stopped, but thanks for eight good years.
DK:<br />
Empire of <strong>the</strong> Son<br />
John Doe: Hvad arbejder du på lige nu?<br />
Phillip: Mine nuværende værker (installation, blandede medier) tager<br />
fat om sociale strukturer i shippingindustrien. Gennem den maritime<br />
historie (mest mandsdomineret) har shippingindustrien skabt et<br />
netværk af sociale, politiske og økonomiske bånd mellem nationer.<br />
Udviklingen af handelsvaremarkedet og shipping går hånd i hånd.<br />
I en verden, hvor betegnelsen “Cargo is King” har vi set billigere<br />
fragtrater, en stigning i skibsstørrelser og i mængden af handelsvarer<br />
fragtet rundt i verden, hvilket skaber den globale økonomi, som vi<br />
kender den. Shipping har ændret hele den måde, vi lever vores liv<br />
på, og industrien ekspanderer kontinuerligt markedet.<br />
JD: Hvordan ser du så kunst i forhold til shipping og dens<br />
globale økonomiske indflydelse?<br />
P: I dag er den globale økonomi afhængig af den højt udviklede<br />
shipping-infrastruktur og de dedikerede folk, som får hele maskineriet<br />
til at køre. Kunsten som en markedsplads har også udviklet sig i den<br />
forstand. Du kan sige, at kunstmarkedet og dets interne mekanismer<br />
af udbud og efterspørgsel imiterer og fungerer på forskellige niveauer<br />
som den globale økonomi. Før og efter har vi set finanskrisens<br />
globale påvirkning, som har ført til en ændring i kunstmarkedet til det<br />
bedre og det dårligere. Før krisen lignede prisen på kunstværker fra<br />
forskellige kunstnere prisen på at få bygget et skib. Shippingindustrien<br />
er også vant til lav- og højkonjunkturer, og nogle firmaer lukker,<br />
nogle kommer sig eller konsoliderer sig, lidt ligesom de forskellige<br />
spillere på kunstmarkedet. Så på den måde ligner de virkelig<br />
hinanden. Kunst og shippingforretningen bliver udført inden for de<br />
favorable vilkårs dialektik mellem de forskellige spillere på markedet.<br />
JD: Så hvad er din inspiration til og idé bag tilblivelsen af<br />
Empire Of The Son?<br />
P: Min bedstefar arbejdede hele sit liv på et skibsværft, som lukkede<br />
ned for nogen år siden. I dag har Danmark lukket næsten alle skibsværfter,<br />
og en æra i dansk skibsbyggeri udfases. Min far arbejdede,<br />
som skibsmægler rundt om i verden, hvilket betød mange rejser<br />
og ophold i udlandet. Måden de levede deres liv på har inspireret<br />
mig på forskellige niveauer. Jeg blev forberedt på at følge i mine<br />
fædres fodspor, jeg besøgte forskellige virksomheder i Danmark og<br />
i udlandet, men forskellige omstændigheder førte mig til at studere<br />
ved Det Fynske Kunstakademi. Man kunne sige, at titlen Empire Of<br />
The Son opsummerer mit potentiale inden for shipping, som aldrig<br />
blev til noget, men den refererer også til den overordnede klassiske,<br />
sociale struktur af herkomst og historien om individets nedarvede<br />
placering i samfundet. Jeg kan huske fra år tilbage, at jeg arkiverede<br />
telexer i Det Østasiatiske Kompagni i København. Telexpapiret<br />
havde forskellige lag af farvet papir. Jeg distribuerede og arkiverede<br />
papirerne i kontoret, på borde og i arkivskabe. Så man kan sige,<br />
at som kunstner i denne sammenhæng, så har arkiveringsprocessen<br />
medvirket til at udfylde det mellemrum eller tomrum af min ikke<br />
virkeliggjorte rolle i shippingverdenen. Personligt er det en cirkel som<br />
bliver en sammenkædning af herkomst.<br />
JD: Hvorfor er det så vigtigt at arbejde med sociale strukturer?<br />
P: Ser man tilbage, skulle jeg allerede have haft en succesfuld<br />
karriere i shipping, men jeg har altid undret mig over, hvorfor man<br />
ville arbejde med “no cure no pay” princippet inden for shipping. Og<br />
hvorfor spiller shipping ikke en mere dominerende rolle i samfundets<br />
bevids<strong>the</strong>d? 90 % af verdenshandlen håndteres af shipping. Det<br />
betyder meget magt i denne verden. Jeg er af den opfattelse, at en<br />
af grundene til, at ingen tænker på dette, er, at shippingmiljøet er<br />
et lille og lukket miljø. Folk i denne branche sammen med politikere<br />
og bankfolk lever alle godt af dette usynlige kraftcenter. Sjovt nok<br />
har jeg aldrig hørt et barn i Danmark, som har sagt: “jeg vil være<br />
skibsreder”. Men selvfølgelig, det at vælge at arbejde med shipping<br />
er en livsstil, og du skal have en god, strategisk sans og finansielt<br />
eller politisk et overblik, som kan beskytte dig og dine bestræbelser.<br />
Selvfølgelig kender folk til malerier eller billeder af skibe, somaliske<br />
pirater i nyhederne og de store spillere i shipping, men bag hermetisk<br />
lukkede døre finder du de virkelige sociale strukturer. Det menneskelige<br />
ansigt af nutidens shipping inden for den kulturhistoriske<br />
fortælling bliver sjældent åbenbaret eller fortalt, selv om vi lejlighedsvis<br />
finder biografier skrevet om nogle af de mere succesfulde forretningsfolk.<br />
Vi går gennem livet uden at tænke på, hvordan shipping<br />
og relaterede emner som skatte- og råvarepolitikken påvirker folks<br />
liv. Uden shipping kunne du lukke verdenssamfundet, som vi kender<br />
det i dag, og det kapitalistiske system ville være svært at opretholde.<br />
Jeg er interesseret i at vise og arbejde med disse fortællinger om<br />
menneskene bag scenetæppet. I denne kontekst spurgte jeg mig<br />
selv, hvad der ville opstå, når man kiggede på ligheden og forskellen<br />
af det semiotiske sprog, der roterer omkring opfattelsen af arken,<br />
skibet, containeren, stabelafløbningens ritual og historien mellem<br />
mand og maskine? Hvordan kunne dette slægtskab både personligt<br />
og globalt intervenere, overskride, erstatte og sammenflette historie<br />
i denne tidsperiode. En forståelse hinsides den kendte repræsentation<br />
af traditionelle skibsmalerier og skibsmodeller gribes for at<br />
frembringe social udvikling inden for den maritime forretningsrammebetingelse.<br />
Jeg har førhen udført værker, som beskæftiger sig<br />
med politiske og økonomiske emner, motiveret af de tider vi lever i,<br />
men jeg opfatter dette værk som det mest personlige indtil videre.<br />
JD: Hvordan ser din værkpraksis ellers ud?<br />
P: Jeg ser for tiden på forskellige politiske og økonomiske temaer<br />
lige fra generel værdisættelse, valuta/designpolitik, anæstesi/<br />
anæstetik (det bedøvede samfund), dominans og sociale strukturer i<br />
forretningsverdenen.<br />
I andre sammenhæng bruger jeg kunsten som helintegreret performance<br />
i bybilledet, så som værket ”beggars cup” - keep <strong>the</strong> change,<br />
som udstilles på gaden med mig stående ved siden af.<br />
Mine værker indeholder flere lag, som det er op til beskuerne at<br />
tolke på hver deres måde. Mine anæstetiske overvejelser med det<br />
bedøvende element ligger i en diskurs, som til dels kritiserer kunst<br />
institutionen. Samfundet indeholder i dag et bedøvende (hukommelsesudfordret)<br />
element. Dette vil jeg også gerne undersøge nærmere.<br />
Jeg ser dette som arbejde under udførelse siden “marinebilledet”,<br />
og det er så omfattende, at en grundlæggelse af diverse referencepunkter<br />
behøves over tid for at antyde og navigere længere ind<br />
i marinehistoriens horisont. Jeg foretrækker normalt at undersøge<br />
og samarbejde med forskellige spillere for at skabe en platform til<br />
mine værker. Det er derfor, jeg altid arbejder med blandede medier.<br />
Således arbejder jeg med det materiale, som passer til kunstværkets<br />
idé. For det meste har mine værker en masse lag, og jeg har specielt<br />
beskæftiget mig med anæstetikken i samfundet i nogen tid. Kunstværkerne<br />
har været vist som installationer ved forskellige lejligheder,<br />
ikke altid synlig for øjet. Implicit i mine værker ligger diskussionen og<br />
kritikken af forskellige politiske, sociale og økonomiske aspekter, og<br />
det er mit mål at anspore dette i beskueren. Det er meningen, at min<br />
kunst skal serveres på en sølvtallerken af ræsonnement, idet man<br />
skal gøre mere end kun at gøre brug af blikket og begæret.
UK:<br />
Empire of <strong>the</strong> Son<br />
John Doe: What are you working on with right now?<br />
Phillip: My current works (installation, mixed media) are dealing with<br />
<strong>the</strong> social structures within <strong>the</strong> shipping industry. Through maritime<br />
history (mostly dominated by men) <strong>the</strong> shipping industry has created<br />
a network of social, political and economic ties between nations. The<br />
commodity market and shipping go hand in hand as for development.<br />
In a world where <strong>the</strong> term “Cargo is king” we have seen<br />
cheaper freight rates, an increase in ship sizes and in <strong>the</strong> number of<br />
commodities shipped around <strong>the</strong> world creating <strong>the</strong> global economy<br />
as we know it. Shipping has changed <strong>the</strong> way we live our lives and<br />
<strong>the</strong> trade is continually expanding its markets.<br />
JD: How do you view art in <strong>the</strong> context of shipping and its economic<br />
impact globally?<br />
P: Today <strong>the</strong> global economy is dependent on <strong>the</strong> highly developed<br />
shipping infrastructure and <strong>the</strong> dedicated people who “keep <strong>the</strong><br />
machinery running”. Art as a marketplace has developed in that<br />
sense, too. You could say <strong>the</strong> art market and its internal mechanisms<br />
of supply and demand mimic and function at different levels like<br />
<strong>the</strong> global economy. Before and after <strong>the</strong> economic crisis we have<br />
seen a global impact on <strong>the</strong> art market causing a change for better<br />
or worse. Before <strong>the</strong> crisis <strong>the</strong> prices of artworks by different artists<br />
nearly resembled <strong>the</strong> prices of shipbuilding. The shipping industry<br />
is also used to recessions and booms and some companies close<br />
down, some recover or consolidate like <strong>the</strong> different players in <strong>the</strong><br />
art market. So in that sense <strong>the</strong>y are very much alike. The business<br />
within art and shipping is done on a “grace-favour-basis” dialectic<br />
between <strong>the</strong> different players on <strong>the</strong> market.<br />
JD: So where did you get your inspiration and <strong>the</strong> idea for <strong>the</strong><br />
making of <strong>the</strong> "Empire Of The Son"?<br />
P: My grandfa<strong>the</strong>r worked all his life at a shipyard which closed<br />
down years ago. Today Denmark has closed most of its shipyards<br />
and an era of Danish shipbuilding is phased out. My fa<strong>the</strong>r worked<br />
as a shipbroker worldwide which meant a lot of travelling and living<br />
abroad. The way <strong>the</strong>y lived <strong>the</strong>ir lives has inspired me at certain<br />
levels. I was raised to follow in <strong>the</strong> footsteps of my fa<strong>the</strong>r, visiting different<br />
shipping companies in Denmark and abroad, but for different<br />
reasons I started studying at The Funen Academy Of Fine Arts. One<br />
could say that <strong>the</strong> title Empire Of The Son sums up my contemplation<br />
regarding shipping that never took place, but it also refers to an<br />
overall classic social structure of lineage and <strong>the</strong> history of individuals’<br />
inherited positions in society. Years ago I remember filing telexes<br />
at <strong>the</strong> headquarters of The East Asiatic Company in Copenhagen.<br />
The telex paper had different layers of coloured paper. I distributed<br />
and filed <strong>the</strong> papers in <strong>the</strong> office on tables and in filing cabinets. So<br />
you could say that as an artist in this context <strong>the</strong> filing process has<br />
returned to fill <strong>the</strong> gap or void of my unfulfilled role within <strong>the</strong> world<br />
of shipping. Personally, I look at it as “<strong>the</strong> ring is closed”, a linkage<br />
to lineage.<br />
JD: Why is it important to work with <strong>the</strong> social structures?<br />
P: Looking back I should now have a successful career in shipping,<br />
but I have always wondered why one would work with <strong>the</strong> “no cure<br />
no pay” principle within shipping. And why does not shipping play<br />
a more dominant part in societys consciousness. I mean 90 % of<br />
trade is handled by shipping. That means a lot of power in this world.<br />
I think one of <strong>the</strong> reasons why nobody is thinking about this is that<br />
<strong>the</strong> shipping community is a small and closed society. The people<br />
of this trade toge<strong>the</strong>r with politicians and bankers all live well of this<br />
almost invisible powerhouse. It is surprising that I have never heard<br />
of a child in Denmark claiming “I want to become a ship-owner”. But<br />
of course choosing to work in shipping is a lifestyle and you have to<br />
have a good strategic sense and financial or political overview that<br />
can protect you and your endeavours. Of course, people know about<br />
paintings or images of ships, Somali pirates on <strong>the</strong> news and <strong>the</strong> big<br />
players of shipping, but behind hermetically sealed doors you find<br />
<strong>the</strong> real social structures. The human face of today’s shipping in <strong>the</strong><br />
cultural, historical narrative is rarely revealed or told, even though,<br />
occasionally, we have biographies written about some of <strong>the</strong> more<br />
successful businessmen.<br />
We go about our business without wondering how shipping and<br />
issues related to tax or raw materials have an impact on people’s<br />
lives. Without shipping you could close down <strong>the</strong> earth as we know<br />
it and it would be hard to maintain our capitalistic system. I am<br />
interested in showing and working with <strong>the</strong>se narratives about <strong>the</strong><br />
people behind <strong>the</strong> curtain. Within this context I also asked myself<br />
what might appear when looking at <strong>the</strong> similarities and differences<br />
of <strong>the</strong> semiotic language revolving around <strong>the</strong> notion of <strong>the</strong> ark, <strong>the</strong><br />
ship, <strong>the</strong> container, <strong>the</strong> launching ritual and <strong>the</strong> history of man and<br />
machine? How may this lineage, personally and globally, intervene,<br />
transgress, supersede and intertwine history at this point in time?<br />
An understanding beyond <strong>the</strong> known representation of traditional<br />
ship paintings and ship models is achieved to fur<strong>the</strong>r social development<br />
within <strong>the</strong> maritime business frame. I have previously created<br />
works dealing with political and financial subjects motivated by <strong>the</strong><br />
times we live in, but I perceive this work as <strong>the</strong> most personal until<br />
now.<br />
JD: O<strong>the</strong>rwise what does your line of work represent?<br />
P: For <strong>the</strong> time being I am looking at different political and economic<br />
<strong>the</strong>mes from a general point of view, such as design, politics, anaes<strong>the</strong>sia/anaes<strong>the</strong>tics<br />
(<strong>the</strong> soporific society), dominance and <strong>the</strong> social<br />
structures in <strong>the</strong> world of business.<br />
Besides, I use art as a wholly integrated part of <strong>the</strong> cityscape, like<br />
<strong>the</strong> work “beggars cup” – keep <strong>the</strong> change, which is exhibited in <strong>the</strong><br />
street with me standing beside it.<br />
My works include several layers, which are up <strong>the</strong> viewer to interpret<br />
in a way that suits <strong>the</strong>m. My reflections regarding <strong>the</strong> soporific<br />
element are anchored in <strong>the</strong> discourse which partly criticizes <strong>the</strong><br />
cultural institution. Today, society contains a soporific (memory challenged)<br />
element. I would like to look at this in detail.<br />
I consider this a work in progress since <strong>the</strong> seascape is so vast that<br />
an establishment of several reference points is needed over time<br />
to allude and navigate fur<strong>the</strong>r into <strong>the</strong> horizon of maritime history. I<br />
normally prefer to do research and cooperate with different players<br />
to create a platform for my artworks which is why I always work with<br />
mixed media. So I work with materials that fit <strong>the</strong> idea of <strong>the</strong> artwork.<br />
Mostly my works have a lot of layers and I have especially been<br />
dealing with <strong>the</strong> anaes<strong>the</strong>tics within society for some time now. The<br />
artworks have been shown as installations on different occasions,<br />
not always visible to <strong>the</strong> naked eye. Implicitly in my works is <strong>the</strong><br />
discussion and criticism of various political, social and economic issues<br />
and it is my objective to spur this in <strong>the</strong> viewer. My art is meant<br />
to be served on a silver plate of reasoning, one has to do more than<br />
just look and desire.
Contact:<br />
phillip.joergensen@gmail.dk<br />
125<br />
Michael<br />
Würtz<br />
Overbeck
DK:<br />
Michael Würtz Overbeck (f. 1982) arbejder indenfor et interdisciplinært<br />
felt med tegning, objekter og rumlig installationer. Han søger<br />
at dissekere det spændingsfelt, der ligger mellem virkelighed<br />
og fiktion. I dette felt udforskes og fokuseres der på menneskets<br />
iboende frygt og angst. Hans praksis er centreret omkring mennesket<br />
og menneskets natur, hvor han trækker på forskellige områder<br />
såsom psykologi, filosofi, populærkultur og samfundet generelt.<br />
Dette udforskes i en tredimensionel kontekst, hvor beskueren udfordres<br />
til at interagere kognitivt med værket.<br />
UK:<br />
Michael Würtz Overbeck (b. 1982) works within an interdisciplinary<br />
field with drawing, objects and spatial installations. He seeks<br />
to dissect <strong>the</strong> tension between reality and fiction. In this field fear<br />
and anxiety are explored, which are inherent to human nature.<br />
His practice is centred around <strong>the</strong> human being and <strong>the</strong> human<br />
nature, and he draws on different areas such as psychology, philosophy,<br />
pop culture and society in general. This is investigated in<br />
a three dimensional context, where <strong>the</strong> spectator is challenged to<br />
interact cognitively with <strong>the</strong> work.<br />
I am conscious, <strong>2010</strong>
DK:<br />
Refleksioner relateret<br />
til min praksis<br />
eller<br />
Om konstrueret virkelighed,<br />
menneskets sociale<br />
paranoia og dets angst<br />
for samfundsstrukturerne.<br />
I feltet mellem virkelighed og fiktion er der en tendens<br />
til at trække en meget skarp grænse op, som deler og<br />
separerer de to. Virkelighed er et og fiktion noget andet.<br />
Men eksisterer denne skarpe grænse? Er alt egentlig<br />
ikke bare en menneskelig konstruktion? Virkelighed<br />
bliver fiktion. Fiktion bliver virkelighed. Det bliver en udflydende<br />
gråzone, hvor virkelighed og fiktion hele tiden<br />
bevæger sig ind og ud af hinanden, uden rigtig at tage<br />
fast form. Derigennem opstår en konstrueret virkelighed.<br />
Engang i mellem krøller virkeligheden sammen, og bliver<br />
uoverskuelig, uigennemskuelig og uigennemtrængelig.<br />
Er virkeligheden den samme, når man går fra et rum til et<br />
andet? Verden er måske ikke som man forventede den<br />
ville være, når man åbner en dør og kigger ind gennem<br />
den? Og når man er gået gennem denne dør, er trådt<br />
ind og kigger sig tilbage: er verden så den samme, som<br />
dér, hvor man forlod den? Heri kan individets virkelighed<br />
komme til at fremstå som et spind af sindstilstande: et<br />
kort over sindet, som helt konkret manifesterer sig fysisk,<br />
i individets omgivelser gennem dennes optik.<br />
Vores erkendelse af verden er vores helt egen subjektive<br />
opfattelse: hvordan ser vi verden? For gennem private<br />
oplevelser, nysgerrighed, afsøgning og den selektive<br />
personlige fortolkning af begivenheder bliver virkeligheden<br />
formet, som ét og kun ét individ ser den. Virkeligheden,<br />
som det enkelte menneske opfatter den, er<br />
forskellig fra person til person. Dermed er det eneste vi<br />
kan regne med vores egen virkelighedsopfattelse. Men<br />
vi bliver som individer hele tiden påvirket af andre mennesker,<br />
som er med til at influere på, hvordan vi erkender<br />
verden. Derigennem bliver den enkeltes virkelighed en<br />
kollektiv virkelighed, som alle har en vis enighed omkring<br />
og indvirkning på. Derfor må ethvert individ som vil være<br />
en del af og deltage indenfor denne fælles virkelighed<br />
mere eller mindre indordne og underkaste sig denne<br />
virkeligheds normer, for at denne virkeligheds fundament<br />
forbliver stabilt. Dette er dog ikke nødvendigvis et<br />
bevidst valg eller et valg overhovedet, men snarere en<br />
ubevidst indordnen sig under samfundets normer.<br />
Det enkelte individs subjektive bevids<strong>the</strong>d bliver dermed<br />
bevidst og ubevidst influeret og formet af dennes<br />
forældre og deres normer, gennem andre personers<br />
normer i den sociale omgangskreds, samfundets normer<br />
generelt, retorikken hos disse mennesker, i medierne<br />
og hos politikerne. Dette er med til at danne det enkelte<br />
individ som person, og skaber nogle usynlige samfundsstrukturer,<br />
som individet automatisk agerer inden for.<br />
Men gennem denne konstante strøm af udefrakommende<br />
indtryk og påvirkninger, som influerer på, hvordan<br />
det enkelte individ erkender virkeligheden, kan man blive<br />
påvirket i en retning, som man ikke altid kan opfatte som<br />
positiv. For de samfundsstrukturer, som vi bliver født ind i<br />
og er opdraget i, har vi ikke nødvendigvis nogen egentlig<br />
kontrol over. Selvom man som individ gerne ville, kan<br />
man ikke undgå at blive påvirket af disse samfundsstrukturer.<br />
Som menneske kan man ikke nødvendigvis filtrere disse<br />
udefrakommende påvirkninger fra, og de vil implicit<br />
komme til at blive indlejret i én ubevidst. Så selvom man<br />
rationelt og bevidst kan opdele eller filtrere, hvordan<br />
man ønsker at erkende, samt agerer i virkeligheden og<br />
hvordan man forholder sig til andre mennesker, vil disse<br />
indlejrede påvirkninger - i hvis lys man ser andre, retorikken<br />
om det ene eller andet - komme op til overfladen, og<br />
skubbe en i den ene eller den anden retning og dermed<br />
påvirke ens analyse og fortolkning af forskellige situationer<br />
og hvordan man opfatter virkeligheden.<br />
Den sociale paranoia manifesterer sig og indtræffer i det<br />
øjeblik, man indser, at man er blevet ubevidst influeret<br />
med samfundsstrukturer i form af nogle fordomme og<br />
forudindtagede holdninger om personer eller begivenheder,<br />
der ubevidst påvirker én i en anden retning end<br />
man normalt og rationelt vil synes om. Det er i disse<br />
konflikter mellem bevidste og ubevidste holdninger, at<br />
der opstår et spændingsfelt, hvor de usynlige strukturer<br />
kan blive synlige for det enkelte individ. For hvem er man<br />
som individ; som menneske? Har man som menneske<br />
nogen egentlig kontrol over hvem man er, og hvilke ydre<br />
omstændigheder, som er med til at forme én? Disse<br />
spørgsmål rejser nye, som: Hvad kan jeg som individ<br />
overhovedet stille op, hvis “jeg ikke er mig, som jeg<br />
gerne vil være og troede jeg var”, hvis der er en form<br />
for udefrakommende kraft eller struktur, som ligger<br />
fuldstændigt hinsides min kontrol, som kan have en<br />
påvirkning på, hvem jeg er som enkeltstående person,<br />
individ og menneske?<br />
I skismaet mellem de bevidste og ubevidste normer ligger<br />
en generel angst for disse samfundsstrukturer, som<br />
ligger dybt i erkendelsen af, at man som individ er dybt<br />
influeret af alle andre individer, der hele tiden rykker ved<br />
og påvirker ens opfattelse af virkeligheden, og at man<br />
ikke nødvendigvis har en kontrol over dette.
Hallway, 2009
UK:<br />
Reflections related<br />
to my practice<br />
or<br />
On constructed reality,<br />
<strong>the</strong> social paranoia of man<br />
and his anxiety of <strong>the</strong><br />
social structures<br />
In <strong>the</strong> realm between reality and fiction, <strong>the</strong>re is a<br />
tendency to draw a very sharp line which divides and<br />
separates <strong>the</strong> two. Reality is one entity, while fiction is<br />
ano<strong>the</strong>r. Does this sharp line however exist? Isn’t everything<br />
just a man-made construction? Reality becomes<br />
fiction. Fiction becomes reality. It becomes a blurry<br />
grey area in which reality and fiction are constantly<br />
intertwining without clearly manifesting <strong>the</strong>mselves. A<br />
constructed reality emerges through this.<br />
Once in a while reality crumbles up and becomes confusing,<br />
dense, and impermeable. Does reality remain<br />
<strong>the</strong> same, when you walk from one room to ano<strong>the</strong>r?<br />
Perhaps <strong>the</strong> world is not what one expected it to be,<br />
when one opened a door and peeped through it. And<br />
having walked through <strong>the</strong> door, entered and looked<br />
back, does one see <strong>the</strong> world as one left it? Thus, <strong>the</strong><br />
reality of <strong>the</strong> individual can come to appear as a web<br />
of mental states a map of <strong>the</strong> mind, that explicitly manifests<br />
itself physically, in <strong>the</strong> individual’s surroundings<br />
through his or her optics.<br />
As an individuals our recognition of <strong>the</strong> world is a<br />
completely subjective perception of <strong>the</strong> world and how<br />
we view it. Through private experiences, curiousness,<br />
explorations, and selective personal interpretations,<br />
reality is constructed, as one and only one individual<br />
perceives it. Reality, as <strong>the</strong> individual person perceives<br />
it is different from one person to <strong>the</strong> next. The only<br />
perception of reality that can be trusted is hence, our<br />
own. However, as individuals we are constantly influenced<br />
by o<strong>the</strong>r individuals, which influences <strong>the</strong> way<br />
we recognize <strong>the</strong> world. And thus is <strong>the</strong> individual’s<br />
reality transformed into a collectively perceived reality<br />
which everybody has a congruence and effect upon.<br />
Therefore, any individual who wants to be part of and<br />
act within <strong>the</strong> commonly perceived reality, must fit, and<br />
subject oneself to this reality’s values, in order for <strong>the</strong><br />
reality’s foundation to remain stable. This is not necessarily<br />
a conscious choice or a choice at all, but more of<br />
an unconscious submitting to <strong>the</strong> social norms.<br />
The individual’s subjective conscience is thus being<br />
influenced, both consciously and unconsciously, by<br />
his parents’ values, o<strong>the</strong>r people’s values in <strong>the</strong> social<br />
sphere, society’s general values, <strong>the</strong> rhetoric of <strong>the</strong>se<br />
people, <strong>the</strong> media and politicians. This contributes to<br />
<strong>the</strong> creation of <strong>the</strong> individual as a person, and creates<br />
invisible social structures that <strong>the</strong> individual automatically<br />
acts within. But through this constant flow of<br />
exogenous impressions and influences that influences<br />
how <strong>the</strong> individual recognizes reality it is possible to be<br />
influenced in a direction that cannot always be said to<br />
be positive. We do not necessarily have any actual control<br />
of <strong>the</strong> social structures that we are born and raised<br />
into. Even though one might like to, it is impossible not<br />
to be influenced by <strong>the</strong>se social structures.<br />
As a human being it is not certain that one can disregard<br />
<strong>the</strong>se exogenous influences and <strong>the</strong>y will implicitly<br />
and unknowingly be imbedded in <strong>the</strong> individual. Even<br />
though one can rationally and consciously separate<br />
and filter <strong>the</strong> way one wishes to perceive reality, as well<br />
as how one acts and relates to o<strong>the</strong>r individuals, <strong>the</strong>se<br />
imbedded influences – in which light we view o<strong>the</strong>rs,<br />
<strong>the</strong> rhetoric about one thing or <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r – will surface<br />
and sway one’s analysis and interpretation of different<br />
situations in one way or <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r, as well as one’s<br />
perception of reality.<br />
The social paranoia manifests itself and occurs in <strong>the</strong><br />
moment it is realized that one has been unconsciously<br />
influenced by social structures taking shape as prejudices<br />
and biased opinions about people or events that<br />
unconsciously influences one in ano<strong>the</strong>r direction than<br />
one would normally and rationally prefer. It is in such<br />
conflicts between conscious and unconscious positions<br />
that tensions arise and enable invisible structures<br />
to become visible for <strong>the</strong> individual. Who are you as<br />
an individual: as a person? Is it even possible as an<br />
individual to have any control over who you are and<br />
which circumstances help to shape you? These questions<br />
raises new questions such as: What can I, as an<br />
individual even do if “I am not <strong>the</strong> person that I want to<br />
be, and thought I was”, if <strong>the</strong>re is some sort of exogenous<br />
power or structure that is completely beyond my<br />
control, which may have an influence upon who I am as<br />
a person, individual, and human being?<br />
In <strong>the</strong> schism between <strong>the</strong> conscious and unconscious<br />
values lies a general anxiety about <strong>the</strong>se social<br />
structures which is embedded in <strong>the</strong> recognition of<br />
<strong>the</strong> fact that as an individual, one is deeply influenced<br />
by all o<strong>the</strong>r individuals who constantly influence and<br />
move one’s perception of reality, and that one does not<br />
necessarily have any control over this.
The Void, 2009
Contact:<br />
mwoverbeck@jubii.dk / michaelwurtzoverbeck.dk<br />
Pelle<br />
Møller<br />
Schiødt<br />
137
DK:<br />
I mine tegninger og malerier arbejder jeg med kontrasterende<br />
form og farve som et grundlæggende visuelt<br />
udtryk, hvor en livagtig, organisk og rumlig figur møder<br />
det flade og ofte abstrakte mønster.<br />
Kontrasten sigter på at udfordre afkodningen af mine<br />
billeder, således at motivet ikke fører til en selvindlysende,<br />
”automatisk” afkodning.<br />
Min komposition varierer fra en enkelt centralt placeret<br />
figur til en mere kompliceret komposition, der bryder<br />
med rammen og det klassiske perspektiv i rum opbygningen.<br />
Motiverne i mine værker er dels hentet fra omverdenen,<br />
fx mytologiske og religiøse motiver, dels fra min egen<br />
verden. Mine billeder kan delvist opfattes som stille billednedslag<br />
i en flydende verden af oplevelser og tanker,<br />
dvs. at mine motiver føjer sig ind i en mere kompliceret<br />
sammenhæng eller forløb.<br />
UK:<br />
In my drawings and paintings I work with contrasting<br />
colours and forms as a basic visual expression where<br />
a lifelike, organic and spatial figure meets <strong>the</strong> flat and<br />
often abstract pattern.<br />
The contrast aims at challenging <strong>the</strong> decoding of my<br />
works so that <strong>the</strong> subject matter does not lead to an<br />
obvious, automatic interpretation or reading.<br />
My composition varies from a single central figure<br />
placed in a key position to a more complicated composition,<br />
which breaks <strong>the</strong> frame and <strong>the</strong> classical<br />
perspective in <strong>the</strong> spatial construction.<br />
The motifs of my works come partly from <strong>the</strong> outside<br />
world, for example mythological and religious motifs,<br />
partly from my own world. My pictures may in part be<br />
understood as still picture-impacts in a streaming mass<br />
of experiences and thoughts, i.e. my motifs are inserted<br />
into a more complicated context or progress.<br />
Spilledjævelen, <strong>2010</strong>, 31x75 cm
DK:<br />
Træsnit<br />
Jeg er fascineret af ældre illustrationer, fx Gustav<br />
Dore’s illustrationer af Den Guddommelige Komedie<br />
og Yoshitoshis arbejder med de mytiske Yokai-væsener.<br />
Yokai stammer fra japansk folklore og er almindeligt<br />
kendte tatoveringsmotiver også i den vestlige verden.<br />
Tsukioka Yoshitoshi er en af Japans senere træsnitmestre<br />
i genren ukiyo-e, han er bl.a. kendt for sine serier<br />
Shinkei Sanjurokuten (36 Ghosts) og Tsuki Hyakushi<br />
(”One Hundred Aspects Of The Moon”). Disse ældre<br />
illustrationsmestre arbejdede med forskellige grafiske<br />
teknikker, bl.a. træsnit. I mine træsnit arbejder jeg på at<br />
skabe et personligt udtryk, samtidig med at jeg udnytter<br />
træsnittets tekniske muligheder. Ved at bruge træsnit i<br />
stort format kan jeg på en gang forenkle detaljerne og<br />
beholde træsnittets rumlige egenskaber, mine kompositioners<br />
særlige ”fladhed” træder på den måde tydeligere<br />
frem. De former jeg arbejder med i mine skitser<br />
og tegninger bliver således mindre tre- dimensionelle i<br />
træsnittene, hvilket fremhæver kompositionernes andre<br />
træk. Denne forenkling i det sort-hvide design, udfordrer<br />
både mig og beskuerne til at prøve at opleve mine motiver<br />
i et mere kompliceret perspektiv. Til afgangsudstillingen<br />
har jeg valgt at bringe mine individuelle træsnit i en<br />
sammenhæng, hvor deres fælles udtryk bliver tydeligere<br />
og tilsammen danner et større samlet værk. Træsnittenes<br />
narrative indhold giver på den måde flere muligheder.<br />
I den kontekst har jeg tilstræbt en form for skulpturel<br />
ophæng, hvor jeg arbejder med hele væggen og rummet<br />
i en sammenhæng, der muliggør en yderligere visuel<br />
dimension.<br />
Maleriet<br />
I mine tegninger og malerier arbejder jeg med kontrasterende<br />
form og farve som et grundlæggende visuelt udtryk,<br />
hvor en livagtig, organisk og rumlig figur møder det<br />
flade og ofte abstrakte mønster. Kontrasten sigter på at<br />
udfordre afkodningen af mine billeder, således at motivet<br />
ikke fører til en selvindlysende, ”automatisk” afkodning.<br />
Min komposition varierer fra en enkelt centralt placeret figur<br />
til en mere kompliceret komposition, der bryder med<br />
rammen og det klassiske perspektiv i rumopbygningen.<br />
I mit maleri bruger jeg også forskellige grader af færdiggjorte<br />
materialer som en kontrasterende metode; fx<br />
noget skitseagtigt ved siden af felter med helt færdiggjort<br />
oliemaling eller fladt farvelagte felter kontra felter,<br />
hvor jeg bruger lys-skygge effekter til at skabe rum.<br />
Min arbejdsproces er her inspireret af malerier, hvor<br />
noget fremtræder klart og nylavet, mens andet er mere<br />
utydeligt og mindre klart defineret, hvilket bl.a. kan ses<br />
på halvt konserverede værker eller når man studerer<br />
ældre værker med røntgen, således at de underliggende<br />
skitser træder frem. I Sophiakirken i Kiev oplevede jeg<br />
vægmalerier under restauration, hvor værkerne fremtrådte<br />
med en halvfærdig karakter, der i virkeligheden<br />
fremmede opfattelsen af deres narrative indhold, fordi de<br />
perfekte færdige vægmalerier i højere grad forfører en til<br />
at fortabe sig i detaljer.<br />
Det mytologiske<br />
Jeg er inspireret af mytologiske og religiøse motiver, fx<br />
ikoner fra den ortodokse kirke, centrale motiver fra den<br />
romersk-katolske kirke og fx Akseli Gallen-Kallelas arbejder<br />
med det finske nationalepos, Kalevala og som nævnt<br />
også den japanske mytologiske billedverden. En del af<br />
disse motiver bruger jeg også i mine tatovørarbejder, her<br />
vælger kunderne dog ofte, en personlig bearbejdning<br />
af motivernes originale, symbolske indhold. Fx bruger<br />
jeg Albrecht Dürers ”Betende Hände”, og har ændret<br />
symbolikken ved at lade hænderne omslutte en mikrofon<br />
eller ved over hænderne at skrive ”only God can judge<br />
me” (på en hærdet kriminels overarm). Jeg har fx også<br />
brugt de klassiske japanske yokai figurer i en æstetisk<br />
sammenhæng uden deres klassiske symbolske indhold.<br />
Indholdet<br />
Motiverne i mine værker er dels hentet fra omverdenen,<br />
fx de nævnte mytologiske og religiøse motiver, dels fra<br />
min egen verden. Mine billeder kan delvist opfattes som<br />
stillebillednedslag i en flydende verden af oplevelser<br />
og tanker, dvs. at mine motiver føjer sig ind i en mere<br />
kompliceret sammenhæng eller forløb.<br />
Jeg søger at aktivere beskuerne til at træde ind i værkernes<br />
narrative kontekst og være medskabende i deres<br />
oplevelser af billederne. Jeg søger med mine værker at<br />
skabe en åben fortælling, der på en gang er funderet i<br />
det motiviske stof og i min og beskuerens verden. Mine<br />
værker er altså ikke primært illustrationer af de lukkede<br />
fortællinger, jeg bruger som delvis inspiration, men mere<br />
herreløse fremstillinger, der er blevet til i min og beskuernes<br />
verden. Det narrative indhold ændrer sig fra at være<br />
led i en fast struktur til en mere, fri åben struktur.<br />
Det betyder at jeg forsøger at være meget bevidst om<br />
hvilke inspirationskilder, der er relevante i relation til den<br />
følelsesmæssige og narrative situation, de skal føjes ind<br />
i. Det skal siges, at jeg ikke altid er helt bevidst om, hvad<br />
det er jeg forsøger at få frem, men at dette i høj grad<br />
sker som en del af den kreative proces, som arbejdet<br />
med værkerne altid er.<br />
Storkene<br />
Motiverne i mine arbejder opstår som en følge af en<br />
proces, hvor visse inspirationskilder bearbejdes og kombineres<br />
med tanker, forestillinger og andre mere eller<br />
mindre tilfældige indtryk og indskydelser. De storkeagtige<br />
fuglevæsener er dukket frem i min bevids<strong>the</strong>d som en<br />
følge af mit tatoveringsarbejde, hvor de japanske motiver<br />
med traner og hejre ofte er blevet anvendt.<br />
På et tidspunkt dukkede storken op, som det oplagte<br />
nordiske svar på den japanske inspiration. Jeg begynder<br />
så at skrive noter om storken og den mytologi og<br />
symbolik, der ofte er knyttet til storken som billedmotiv.<br />
Hertil noterer jeg de associationer, der falder mig ind,<br />
Fx: storken kommer med de små – beholder storken<br />
nogensinde børnene, opfostrer den dem så oppe i<br />
rederne på toppen af skorstenen? Er det derfor den bygger<br />
så højt oppe, at vi mennesker ikke kan se de babyer,<br />
der er i reden? Afleverer storken ind imellem børnene<br />
på de forkerte adresser? Kan storken senere kræve et<br />
barn tilbage? Er storken ikke homoseksuelles og de<br />
jomfrueliges (Jomfru Marie!) svar på bønnen om at få et<br />
barn? I Danmark hører storken til i det fredelige og rolige<br />
landskab uden for tidens stressende krav.<br />
Og videre, storken spiser frøer; ja og døde fugle og dyr;<br />
marabustorken er ådselsæder; kunne storken spise lig<br />
efter en apokalyptisk katastrofe? Og måske så trives<br />
bedre end nu sammen med os? Som man kan se er der<br />
meget stof til et mytologisk storkemotiv. Til disse noter<br />
tegner jeg små skitser for at fastholde de tilknyttede og<br />
opståede visuelle forestillinger. Og til sidst har jeg en<br />
forestilling om storkemotivet, jeg kan begynde at fæstne<br />
i værket. En mellem storkefuglene - stærk, grådig og<br />
elegant, med et mytologisk touch.<br />
Fiskerbåden<br />
To fiskere sejler deres lille robåd i stormvejr på havet. Et<br />
dramatisk og dynamisk motiv jeg har været optaget af<br />
i lang tid. Den ene mand i båden er bag årene i kamp<br />
med de store bølger. Den anden er fangeren med harpunkanonen,<br />
der er for stor i forhold til båden. De jager<br />
et stort monsteragtigt væsen. I værket prøver jeg at stille<br />
mig selv og dermed beskuerne nogle spørgsmål: Kan<br />
båden klare uvejret eller vil den kæntre med mændene?<br />
Kan menneskene klare uhyret eller vil det sejre? Hvorfor<br />
er de sejlet ud i en båd, der er så lille, at deres ”fangst”<br />
ikke kan fragtes hjem? Eller skal de simpel<strong>the</strong>n overvinde<br />
uvejret og uhyret? Mens jeg arbejder med billedet<br />
dukker flere spørgsmål end svar op.<br />
Jeg noterer mig mit billedes referencer: Moby Dick, Thor<br />
og Midgårdsormen, En verdensomsejling under Havet,<br />
Pi’s liv, en plakat jeg har, hvor nogle vikingeskikkelser har<br />
fanget noget, der kan ligne Loke i sin fugleham, malet af<br />
Akseli Gallen-Kallela – alle noget der har inspireret mig<br />
og som på en eller anden måde er i ”Fiskerbåden”.<br />
Spilledjævelen<br />
En gammel mand sidder på hug og spiller terninger mod<br />
sig selv. Det er mørkt og det regner kraftigt. Den gamle<br />
mand bliver ved med at tabe sit spil. På hans skulder<br />
sidder en djævel; den har fire arme og hale. Den kravler<br />
rundt på manden som en gekko. Djævelen prøver at<br />
påvirke spillet ved at puste til terningerne. Den opildner<br />
hele tiden manden til at spille videre. Den gamle mand<br />
bliver ved med at tabe sit spil. Hvorfor spiller han videre?<br />
Er det blot fordi, han bliver lokket til det og håber han på<br />
et tidspunkt at vinde spillet? Kan man overhovedet vinde<br />
dette spil og hvor mange gange har man så tabt før det?<br />
Hvorfor tillader han den lille djævel at sidde hos ham og<br />
drive sit spil med ham? Kan manden ikke gennemskue<br />
djævelens intentioner eller har han behov for djævelen<br />
som deltager i sit håbløse spil?<br />
Den gamle mands problem med spillet minder om<br />
andre problemstillinger, hvor den samme fejl nærmest<br />
tvangsmæssigt bliver gentaget. Det rationelle ville være<br />
at stoppe spillet fordi det er selvdestruktivt og formålsløst.<br />
Djævelen er det i den gamle mand, der giver ham<br />
tryghed og selskab, som han ikke magter at fjerne fra sit<br />
liv, selv om det står klart, at han burde gøre det.<br />
Jeg her i dette billede prøvet at få en slags teaterscene<br />
frem, der viser en ludomanisk handling, men drejer<br />
sig om noget generelt menneskeligt. Jeg har prøvet at<br />
skildre situationen ved at bruge noget af den dramatiske<br />
udtryksform, jeg har set i japansk træsnit.<br />
Jeg håber, at beskuerne vil identificere sig med den<br />
gamle spiller og læse mit træsnit ind i deres eget liv.
Fiskerbåd, <strong>2010</strong>, 87x165 cm
Storkene, <strong>2010</strong>, 81x121 cm
UK:<br />
The Woodblock<br />
I am fascinated by earlier illustrations e.g. Gustav Dore’s<br />
illustrations of The Divine Comedy and Yoshitoshis works<br />
with mythical Yokai-creatures. Yokai come from Japanese<br />
folklore and are generally well-known tattoomotives, also<br />
in our western world. Tsukiako Yoshitoshi is one of Japans<br />
later woodblock/ukiyo-e masters, among o<strong>the</strong>r things wellknown<br />
for his series Shinkei Sanjurokuten (36 Ghosts)<br />
and Tsuki Hyakushi (One Hundred Aspects Of The Moon).<br />
These older masters of illustration worked with different<br />
graphic techniques including woodblock.<br />
In my woodblocks I work at creating a personal expression,<br />
making use of <strong>the</strong> woodblock’s technical potential. By using<br />
woodblock at large size I can simplify details as well as<br />
maintaining <strong>the</strong> woodblock’s spatial potentials, <strong>the</strong> specific<br />
flatness of my creations appears in this way much clearer.<br />
The shapes I work with in my sketches thus become<br />
less three-dimensional in <strong>the</strong> woodblock, a fact that emphasizes<br />
<strong>the</strong> o<strong>the</strong>r characteristics of my creations. This<br />
simplification in <strong>the</strong> black-white design challenges both<br />
me and <strong>the</strong> beholders to try to experience my motives in a<br />
more complicated perspective.<br />
For <strong>the</strong> graduate exhibition I have chosen to bring my<br />
individual woodblocks in a context where <strong>the</strong>ir common<br />
expression becomes clearer and altoge<strong>the</strong>r form a larger<br />
work. In this way <strong>the</strong> narrative substance of my woodcuts<br />
thus gives more possibilities. In <strong>the</strong> context I have aimed<br />
at a kind of sculptural hang up, where I work with <strong>the</strong><br />
entire wall and <strong>the</strong> room connected toge<strong>the</strong>r that results<br />
in a fur<strong>the</strong>r visual dimension.<br />
The Painting<br />
In my drawings and paintings I work with contrasting<br />
colours and forms as a basic visual expression where a<br />
lifelike, organic and spatial figure meets <strong>the</strong> flat and often<br />
abstract pattern. The contrast aims at challenging <strong>the</strong><br />
decoding of my works so that <strong>the</strong> subject matter does not<br />
lead to an obvious, automatic interpretation or reading.<br />
My composition varies from a single central figure placed<br />
in a key position to a more complicated composition,<br />
which breaks <strong>the</strong> frame and <strong>the</strong> classical perspective in<br />
<strong>the</strong> spatial construction.<br />
In my paintings I also use different grades of ready-made<br />
materials as a contrasting method for example something<br />
sketch like next to areas with completely finished oil paint<br />
or flatly coloured areas contra areas where I use light/<br />
shadow space creating effects. My working process is in<br />
this case inspired by paintings where one part is fresh and<br />
clear and ano<strong>the</strong>r is more blurred and less clearly defined.<br />
That may be observed in partly restored works or studying<br />
old works with X-rays so that <strong>the</strong> underlying sketches<br />
appear. In <strong>the</strong> Sophia church in Kiev I experienced murals<br />
being restored where <strong>the</strong> works appeared in a half<br />
finished way that actually promoted understanding of <strong>the</strong><br />
narrative contents, because <strong>the</strong> perfectly finished murals,<br />
to a higher extent, tempt you to be lost in details.<br />
The Mythological<br />
I am inspired by mythological and religious motifs: for<br />
example icons from <strong>the</strong> Orthodox church, central motifs<br />
from <strong>the</strong> Roman-Catholic church and Akseli Gallen-Kallela’s<br />
works with <strong>the</strong> Finnish national-epos, Kaleva and as<br />
already mentioned also <strong>the</strong> Japanese mythological visual<br />
world/art. A good deal of <strong>the</strong>se motives I also use in my<br />
tattoo work, however here it is <strong>the</strong> customers who often<br />
decide a personal arrangement of <strong>the</strong> original, symbolic<br />
contents of <strong>the</strong> motifs. I use for example Albrecht Dürer’s<br />
“Betende Hände” and have changed symbolism by having<br />
<strong>the</strong> hands encircle a microphone or by writing across<br />
<strong>the</strong> hands “only God can judge me” (of a tough offender’s<br />
upper part of his arm). I have also used <strong>the</strong> classic<br />
Chinese-JapaneseYokaifigures in an aes<strong>the</strong>tic context<br />
without its classic symbolic content.<br />
The Contents<br />
The motifs of my works come partly from <strong>the</strong> outside<br />
world, for example <strong>the</strong> mentioned mythological and religious<br />
motifs, partly from my own world. My pictures may<br />
in part be understood as still picture-impacts in a streaming<br />
mass of experiences and thoughts, i.e. my motifs are<br />
inserted into a more complicated context or progress.<br />
I try to activate <strong>the</strong> beholder to step into <strong>the</strong> narrative<br />
context of <strong>the</strong> work and being co-create experience of<br />
<strong>the</strong> pictures. With my art I want to create an open story<br />
that combines <strong>the</strong> motivic part with that of <strong>the</strong> beholder’s<br />
world as well as of mine. My works are not primarily<br />
illustrations of <strong>the</strong> closed tales that I partly use as inspiration,<br />
but ra<strong>the</strong>r abandoned productions, that have grown<br />
in my as well as <strong>the</strong> beholder’s world. The narrative<br />
contents change from being part of a firm structure into a<br />
more open and free one. This means that I try to be more<br />
observant of which sources of inspiration that are relevant<br />
in connection with <strong>the</strong> sensitive and narrative situation<br />
<strong>the</strong>y are inserted into. It has to be mentioned that I am<br />
not quite conscious of what I try to get out, but that this<br />
to a considerable degree happens as part of <strong>the</strong> creative<br />
process that working with <strong>the</strong> works always will be.<br />
The Gambling Devil<br />
An old man is squatting and playing dice to himself. It is<br />
dark and raining heavily. The old man keeps losing his<br />
game. On his shoulder sits a devil; it has four arms and a<br />
tail. It climbs all over <strong>the</strong> man like a gecko. The devil tries<br />
to influence <strong>the</strong> game by blowing at <strong>the</strong> dice. All <strong>the</strong> time<br />
it excites <strong>the</strong> man to go on playing. The old man continues<br />
losing his game. Why does he go on playing? Is it only<br />
because he is tempted to do so hoping that at one point<br />
he will win <strong>the</strong> game? Is it at all possible to win this game,<br />
and how many times must one lose before winning?<br />
Why does he allow <strong>the</strong> little devil to sit next to him driving<br />
his game on him? Is it impossible for <strong>the</strong> man to see<br />
through <strong>the</strong> devil’s intentions, or has he got an urge to<br />
have <strong>the</strong> devil as a partner in his hopeless game?<br />
The old man’s problem with <strong>the</strong> game resembles o<strong>the</strong>r<br />
cases where <strong>the</strong> same mistake is bound to be repeated.<br />
The rational solution could be stopping <strong>the</strong> game because<br />
it is self-destructive and purposeless. In <strong>the</strong> old<br />
man <strong>the</strong> devil represents what gives him <strong>the</strong> peace and<br />
company, something he is not able to remove from his life,<br />
although he clearly ought to do so.<br />
In this picture I have tried to make a sort of <strong>the</strong>atre-scene<br />
that shows a gameaholic act, but actually is about something<br />
generally human. I have tried to portray <strong>the</strong> situation<br />
by using some of <strong>the</strong> dramatic modes of expression I have<br />
seen in <strong>the</strong> Japanese woodblock. I hope <strong>the</strong> beholders<br />
may identify <strong>the</strong>mselves with <strong>the</strong> old player and see my<br />
woodblock in <strong>the</strong>ir own lives.<br />
The Storks<br />
The motives in my work arise following a process where<br />
certain sources of inspiration are processed and combined<br />
with thoughts, imaginations and o<strong>the</strong>r more or less<br />
random impressions and impulses. The storklike bird<br />
creatures have appeared in my mind due to my tattoo<br />
work where <strong>the</strong> Japanese motives with cranes and herons<br />
are commonly used. At one time <strong>the</strong> stork appeared as<br />
<strong>the</strong> evident Nordic answer to <strong>the</strong> Japanese inspiration. I<br />
<strong>the</strong>n commenced writing notes about <strong>the</strong> stork and <strong>the</strong><br />
mythology and symbolism that is often associated with<br />
stork as a motive. Fur<strong>the</strong>rmore I noted <strong>the</strong> associations<br />
that came to my mind like how <strong>the</strong> stork comes with <strong>the</strong><br />
little ones however, does it ever keep <strong>the</strong> children and<br />
bring <strong>the</strong>m up in <strong>the</strong>ir nests on top of <strong>the</strong> chimneys? Is<br />
that <strong>the</strong> answer why <strong>the</strong> storks build <strong>the</strong>ir nest so high up<br />
that humans can not see <strong>the</strong> babies it keeps <strong>the</strong>re? Does<br />
<strong>the</strong> stork ever deliver <strong>the</strong> children to a wrong address? Is<br />
<strong>the</strong> stork not <strong>the</strong> homosexuals’ and virginals’ (Virgin Mary!)<br />
answer to <strong>the</strong>ir prayers to have children? In Denmark <strong>the</strong><br />
storks belong to <strong>the</strong> peaceful and calm landscapes away<br />
from <strong>the</strong> stressing demands of our times. And fur<strong>the</strong>r,<br />
<strong>the</strong> stork eats frogs, yes and dead birds and animals, <strong>the</strong><br />
marabou is scavenger, could <strong>the</strong> stork eat dead bodies<br />
following an apocalyptic catastrophe? And maybe be<br />
better of compared to now with us? As one can see <strong>the</strong>re<br />
are plenty of thoughts to a mythological stork motive. I<br />
draw sketches to <strong>the</strong>se notes to retain <strong>the</strong> associated<br />
and occurred visual ideas. I finally have an idea about <strong>the</strong><br />
stork motive, which I <strong>the</strong>n commence to incorporate to<br />
<strong>the</strong> work. A hybrid stork strong, greedy and elegant with a<br />
mythological touch.<br />
The Fishing Boat<br />
Two fishermen are sailing <strong>the</strong>ir small rowing boat in a<br />
stormy wea<strong>the</strong>r out at sea. A dramatic, dynamic motive<br />
which has fascinated me for a long period. One of <strong>the</strong><br />
men in <strong>the</strong> boat is fighting <strong>the</strong> big waves, <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r one<br />
is <strong>the</strong> whaler with his harpoon gun too big for <strong>the</strong> small<br />
boat. They are chasing a big monster like creature. In <strong>the</strong><br />
work I try to ask some questions to myself and in that way<br />
to <strong>the</strong> beholder: is a boat able to cope with <strong>the</strong> storm or<br />
will it capsize with <strong>the</strong> men on board? Will <strong>the</strong> human<br />
beings manage <strong>the</strong> monster or will <strong>the</strong> monster win?<br />
Why have <strong>the</strong>y sailed out in a boat too small to bring <strong>the</strong>ir<br />
catch home? Or must <strong>the</strong>y simply overcome <strong>the</strong> storm<br />
and <strong>the</strong> monster?<br />
Working with <strong>the</strong> picture more questions than answers<br />
appear. I note my picture’s references: Moby Dick,<br />
Thor and <strong>the</strong> Midgårdsorm, Round-<strong>the</strong>-world beneath<br />
<strong>the</strong> Ocean, <strong>the</strong> Life of Pi, a poster of mine where some<br />
Vikings have captured something looking like Loke in his<br />
bird slough pictured by Akseli Gallen-Kallela – all of <strong>the</strong>se<br />
have inspired me and are in some way or ano<strong>the</strong>r a part of<br />
The fishing Boat.
Contact:<br />
pelleuzi@hotmail.com / pelleuzi.dk<br />
Tak /<br />
Thank you<br />
<strong>Afgangs</strong>klassen <strong>2010</strong> vil takke alle nuværende og tidligere lærere, rektor, andre ansatte og medstuderende ved Det<br />
Fynske Kunstakademi / The graduation class of <strong>2010</strong> would like to thank present and former teachers, <strong>the</strong>ir principal,<br />
o<strong>the</strong>r employees and co-students at Funen Art Academy.<br />
Anna Krogh, Lene Rechnagel, Arne Møller, Lars Lundegård, Brandts Kunsthall, RAKETT (Åse Løvgren, Karolin Tampere),<br />
Claus Due & Henriette K. Jørgensen at Designbolaget, Meri Sidsel Gustafsson, Rikke Flensberg, Jessica Lund, Dansk<br />
Indiansk Forening, Hov hov, Filip, Peter Fuchs, Nebojša Lalatović, Saša Mačkić, Salim, Suaad, Ahsan, Khulood, Wissam,<br />
Wafaa, Kristian Friis-Hansen, Johanne Nordby Wernø, Lars Bonde, Odd Øyvind Fjelldal. Statens Kunstråd, Joel<br />
Brekke, William, Fabrizio, Niels, Anette Abrahamsson, Anja Franke, Kristine Kern, Jens Haaning, William, Lise Ettrup og<br />
alle lærere fra/teachers at G.S.K, Sara G, El Rito & co, Kasper Maaløe, Marianne Ager, Tine Oksbjerg, Kulturmaskinen,<br />
Michael Baers, Mette Winckelmann, Uffe (FilmGEAR), Blenkov & Schønnemann, Odense Filmværksted, Mette Birck,<br />
Matin Lindegaard, Poula Ipsen, Hans Hansen, Trine Ipsen, Jakob Jakobsen, Junckers, Mads Okking, Merete Jankowski,<br />
Neda Skelac Jørgensen, Nino Veber, Eyad Amasha, Sanne Kofod Olsen, Pixi, Statens værksteder på gl. dok i København,<br />
Gæste Atelier på Hollufgård, Fyns Grafiske Værksted, familier og venner/ family and friends.
Kolophon /<br />
Colofon<br />
<strong>Afgangs</strong>udstilling fra Det Fynske Kunstakademi, Odense<br />
Graduation exhibition of Funen Art Academy, Odense<br />
Kunsthallen Brandts<br />
21. 5. – 15. 8. <strong>2010</strong><br />
<strong>Afgangs</strong>udstillingen<br />
<strong>2010</strong><br />
Kunstnere / Artists:<br />
Alen Aligrudić, Khaled Barakeh, Mikkel Teis, Line<br />
Elmstrøm Lund, Mie Lund Hansen, Mia Helmer, Tommy<br />
Thore Ipsen, Marie Irmgard, Phillip Drago Jørgensen,<br />
Michael Würtz Overbeck & Pelle Møller Schiødt.<br />
Kuratorer / Curators:<br />
RAKETT (Åse Løvgren & Karolin Tampere)<br />
Redaktører/Editors:<br />
RAKETT (Åse Løvgren & Karolin Tampere)<br />
Denne katalogen er laget i samarbejde med kataloggruppen/<br />
This catalogue is made in collaboration with <strong>the</strong><br />
catalogue group Khaled Barakeh, Line Elmstrøm Lund,<br />
Michael Würtz Overbeck.<br />
Udstillingsproducent / Exhibition production:<br />
Det Fynske Kunstakademi<br />
/ Funen Art Academy, Kunsthallen Brandts<br />
Kunsthallen Brandts:<br />
Anna Krogh, Lene Rechnagel, værkstedet<br />
ved Arne Møller og Lars Lundsgaard<br />
Forfattere / Authors:<br />
Lars Grambye, Merete Jankowski, Alen Aligrudić, Khaled<br />
Barakeh, Mikkel Teis, Sara Gjøde, Line Elmstrøm Lund,<br />
Peter Fuchs, Mie Lund Hansen, Tommy Thore Ipsen, Marie<br />
Irmgard, Phillip Drago Jørgensen, Anna Krogh, Jessica<br />
Lund, Ren Luft, Pelle Møller Schiødt, Michael Würtz Overbeck,<br />
RAKETT & Mads Vestergaard.<br />
Korrektur / Proof reading<br />
DK: Lars Bonde<br />
UK: Johanne Nordby Wernø<br />
© Kunstnerne og skribenterne / Artists and writers<br />
Design: Designbolaget.dk<br />
Tryk / Print: Clausen Offset<br />
ISBN 978-87-92666-09-3<br />
Udgiver / Publisher:<br />
Forlaget Det Fynske Kunstakademi<br />
/ Funen Art Academy Publishers<br />
Kataloget kan rekvireres på /<br />
The catalogue can be ordered through:<br />
Det Fynske Kunstakademi / Funen Art Academy<br />
Brandts Torv 1,4., Postboks 1213<br />
DK - 5000 Odense<br />
Tel. (+45) 6611 1288<br />
info@detfynskekunstakademi.dk<br />
www.detfynskekunstakademi.dk<br />
Augustinus Fonden
Det Fynske Kunstakademi<br />
/ Funen Art Academy<br />
Brandts Torv 1, 4. floor<br />
5000 Odense C<br />
Denmark