Download the Catalogue PDF - Afgangs-undstillingen 2010

DK:
Jeder ist ein Künstler
− Om at undervise
i kunst, når alle er
blevet kunstnere
Merete Jankowski,
rektor, Det Fynske
Kunstakademi
”Billedkunstner” er ikke en beskyttet titel. Alle kan kalde
sig det – alene en hurtig google-søgning på ordet
vil føre den interesserede til tusindvis af hjemmesider
for danske kunstnere, hvis baggrund består i alt fra uddannelser
på verdens bedste kunstakademier til privat
glæde ved akvarel-maling. I 1972 proklamerede den
tyske kunstner Joseph Beuys, at ”Jeder ist ein Künstler”
- hvert menneske er en kunstner. Med et blik på tidens
dyrkelse af talentkonkurrencer, hvor amatørismen synes
at vække bredere begejstring end kunstarternes
professionelle udøvere, man må sige, at tiden har taget
Beuys’ slogan til sig i en grad, som den tyske pioner indenfor
konceptkunsten nok næppe havde forestillet sig.
Vejene til kunsten som levebrød kan være mange – for
Beuys selv gik den fra en ungdom tilbragt som højtdekoreret
kamppilot i det tyske Luftwaffe over krigsfangenskab
til en legendarisk periode som professor ved
kunstakademiet i Düsseldorf og efterfølgende kanonisering
i det 20. århundredes kunsthistorie – en vej, som
den unge mand nok næppe havde forestillet sig, da han
i 1944 marcherede mod Vestfronten. For den, der ikke
har sin daglige gang på et kunstakademi som vores,
kan det måske umiddelbart forekomme en smule altmodisch
som ungt menneske at dedikere hele fem år af sit
liv alene til at søge fordybelse i billedkunsten. Det er et
radikalt valg, et modigt valg – man vælger en fremtid,
som er usikker, økonomisk og socialt. Man vælger en
titel, som mange mennesker forbinder med hedonisme,
sorgløshed og pillen sig i sin egen navle – en titel, som
i tidens neo-liberale klima i høj grad klinger på kontanthjælp
og manglen på produktiv samfundsindsats.
Sandheden er selvfølgelig den, at ovennævnte opfattelse
af, hvad en kunstner er og gør, er helt utidssvarende
– billedet af kunstneren som den asociale
flamboyante boheme er svært at genkende, når man ser
på de unge kunstnere, som tager afgang fra Det Fynske
Kunstakademi i 2010. En del mennesker – deriblandt
en del i kunstens egne rækker - har stadig en forestilling
om, at det at gå på et kunstakademi handler om at lukke
verden ude for at søge kreativ isolation. At det handler
om fem år, hvor man kan boltre sig i et kunstnerisk
elfenbenstårn kun omgivet af ligesindede. Det gør det
ikke på Det Fynske Kunstakademi. Vi ser det som vores
fremmeste opgave at uddanne kunstnere, som via en
intensiv viden om billedkunstneriske virkemidler og netværk
er i stand til at producere værker, der går i dialog
med den samtid, som de lever i, og de mennesker, som
omgiver dem. Vi dyrker ikke forestillingen om kunstneren,
der har ophøjede geniale tanker på loftsværelset og
opfatter ikke kunst som et privat, men som et samfundsmæssigt
anliggende. Dette stiller store krav til de studerende
– vi kræver nemlig af dem, at de i deres værker
indtænker publikum. At de tænker over, hvad de vil med
deres værker, hvem skal de interessere? Hvad vil de fortælle
– og hvordan gør de det på den bedste måde?
I min optik ligger en central forskel mellem det at være
amatør og professionel på det kunstneriske felt i, hvorvidt
man interesserer sig for kunst som et rent privat
og personligt udtryk, eller hvorvidt man betragter kunst
som et sprog, et forskningsfelt. Dette betyder ikke,
at den professionelle kunst kun kan tage sociale eller
politiske ærinder op – så langt fra – men det betyder,
at vi på Det Fynske Kunstakademi vægter at bibringe
de studerende, hvordan de knytter bro mellem private
observationer og det samfund, som de lever og skal
agere i. God kunst handler nemlig altid om andet end
kunstnerens eget behov for at udtrykke sig, blive set
eller anerkendt – god kunst har til formål at åbne vores
øjne for den verden, som vi lever i.
I 2010 udgår 11 kunstnere fra Det Fynske Kunstakademi
– Alen Aligrudić, Khaled Barakeh, Mikkel Teis, Line
Elmstrøm Lund, Mie Lund Hansen, Mia Helmer, Tommy
Thore Ipsen, Marie Irmgard, Phillip Drago Jørgensen,
Michael Würtz Overbeck og Pelle Møller Schiødt. Jeg
vil gerne sige dem alle en varm tak for deres store arbejde
og dedikation i forbindelse med at producere en
fornem afgangsudstilling – ligeledes skal der lyde en
stor tak til RAKETT, Karolin Tampere og Åse Løvgren,
der som kuratorer på Afgangsutstillingen 2010 har lagt
en enorm flid og engagement i arbejdet med de studerende.
En stor tak til Kunsthallen Brandts for fantastisk
opbakning og generøsitet og i særdeleshed til Anna
Krogh, Lene Rechnagel, Arne Møller og kunsthallens
værksted for et rigtigt godt og inspirerende samarbejde
og tak til Sara Gjøde for at have fungeret som praktisk
tovholder. Sidst, men ikke mindst, en meget stor
tak til Augustinus Fonden, OAK Foundation, Statens
Kunstråd og Odense Kommune for at have muliggjort
Afgangsutstillingen 2010.